Overvægt, aldring og hverdagsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvægt, aldring og hverdagsliv"

Transkript

1 Overvægt, aldring og hverdagsliv En antropologisk undersøgelse af betydningen af svær overvægt for gamle menneskers hverdagsliv af Birgitte Jyding Vennervald 1

2 KAPITEL 1 Indledning I forbindelse med indsamling af data vedrørende betydningen af svær overvægt hos ældre mennesker, udførte jeg feltarbejde i to bydelsområder af København i marts og april Jeg opholdt mig dels på to dagcentre 1, dels besøgte jeg nogle af mine informanter i deres hjem. I de følgende kapitler vil jeg forsøge at beskrive, hvordan gamle mennesker opfatter det at være svært overvægtig, og hvordan de oplever og beretter om deres hverdagsliv med glæder, bekymringer, muligheder og begrænsninger. Jeg vil til slut diskutere, hvorledes gamle overvægtige menneskers livsverden relaterer sig til et sundhedsfremmeperspektiv, i hvilket overvægt anskues som et sundheds- og samfundsmæssigt problem. Først vil jeg dog se på en definition af overvægt, give en kort epidemiologisk status og herefter se på overvægt i et sundhedsfremmeperspektiv som ramme for mit projekt og min forskningsinteresse. Relevans Overvægt den biomedicinske definition Der er forskellige måder at bestemme graden af overvægt eller fedme på; for eksempel visuelt ved at foretage en vurdering; antropometrisk ved at måle højde og vægt og billeddiagnostisk med ultralyd, CT- eller MR- scanning (Ulijaszek & Lofink 2006: 339). Det hyppigst anvendte mål for overvægt, i blandt andet epidemiologiske undersøgelser, er Body Mass Index eller BMI 2, som også 1 Dagcenteret er fortrinsvis beregnet til aktivering og underholdning. Indstilling sker via egen læge eller kommunens social- og sundhedsforvaltning. Kommunen yder transport til og fra det nærmeste dagcenter. 2 Body Mass Index (BMI) beregnes som følger: vægt i kg /(højde målt i meter) 2. Eksempel: en person på 1,75 m som vejer 70 kg har et BMI på: 70/(1,75) 2 = 22,9. 2

3 er basis for WHO s definition af overvægt og fedme. Undersøgelser over sammenhængen mellem dødelighed, alder og BMI viser, at for yngre voksne er et BMI mellem kg/m 2 associeret til den laveste dødelighed, hvorimod det for mennesker over 65 år er intervallet kg/m 2 (ibid: 132). Ifølge WHO er der tale om svær overvægt eller fedme (medicinsk: adipositas), når BMI er på 30 kg/m 2 eller derover (World Health Organisation 1995). Man kan diskutere, om denne definition kan anvendes, når det gælder ældre mennesker, idet forholdet mellem vægt og højde ændrer sig med alderen (Bjørnsbo 2002: 131). Dermed kan det blive sværere at anvende BMI som et indeks for ændringer i kroppens sammensætning (ibid: 131). Man anbefaler, at gamle mennesker har et BMI mellem 24 og 29 kg/m 2, og at BMI under 24 kg/m 2 defineres som undervægt (Beck & Ovesen 1998). Med denne anbefaling kan et BMI på 30 kg/m 2 hos ældre mennesker næppe betragtes som svær overvægt (Himes 2000; Allison et al. 1997). Epidemiologisk baggrund I Danmark stiger andelen af svært overvægtige, idet andelen af svært overvægtige voksne (her defineret som BMI > 30) er steget fra 5,5% i 1987 til 11,4% i For ældre mennesker over 65 år er er der tale om en stigning fra 9% i 1987 til 14% i 2005 blandt mænd, og tilsvarende fra 9% til 11% blandt kvinder (Eriksen & Kjøller, 2006). Man er begyndt at tale om en fedmeepidemi i Danmark (Due et al., 2006), og i USA taler man nu om en fedmeepidemi blandt ældre amerikanere (Arterburn et al. 2004). Det har betydet, at der fra politisk hold er blevet sat fokus på overvægt og fedme, som ses som et stort samfundsmæssigt problem 3, idet fedme blandt andet øger risikoen for diabetes type 2 og andre livsstilsrelaterede lidelser, med deraf stigende udgifter for sundhedsvæsenet. På basis af antallet af personer over 65 år i 2005 samt den procentvise andel af 3 Der har været adskillige artikler i dagspressen om fedme, herunder også fedme hos ældre mennesker. Som eksempel kan nævnes: Ældre bliver federe og udstødte af Trine Munk-Petersen. Berlingske Tidende, 28. januar

4 svært overvægtige i denne aldergruppe, er det totale antal af svært overvægtige ældre mennesker i 2005 skønnet til godt (Swane 2006). Sundhedsfremme Overvægt i et sundhedsfremmeperspektiv Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt betragtes svær overvægt som et problem, der kan fører til et dårligere helbred, idet mennesker med svær overvægt på et tidligere tidspunkt i livet kan komme til at lide af kroniske sygdomme, så som slidgigt i knæene og diabetes (Bliddal & Christensen 2006). Det betragtes også som et samfundsmæsigt problem, idet sundhedsudgifterne forventes at stige med at stigende antal mennesker med kroniske sygdomme, samtidig med at svært overvægtige kan have nedsat arbejdskapacietet og derved sværere ved at fasthold en plads på arbejdsmarkedet. I et sundhedsfremmeperspektiv betragtes overvægt som en livsstilssygdom; noget man selv kan gøre noget ved gennem kost og motion (Grøn 2004; Lupton 1995: 139). Det er helt i tråd med det aktørprincip, der er fremherskende, som placerer ansvaret for overvægt, og dermed også ansvaret for at gøre noget ved den, hos det enkelte menneske. Livsstilsperspektivet indenfor sundhedsfremme er blevet kritiseret af blandt andet Risør (2003) og Vallgårda (2004). Den ensidige fokusering på risiko og ansvar for eget liv og aldring fjerner fokus fra andre aspekter, så som socioøkonomiske forskelle og belastede psyko-sociale forhold. På samme måde bliver der fokuseret på individets egen indsats for at undgå risikoadfærd, hvorimod samfundsøkonomiske faktorer så som lettere adgang til billigere og sundere fødevarer, for eksempel gennem lavere moms på frugt og grønt, får væsentlig mindre opmærksomhed (Grøn 2004: 12). Den stigmatisering, der finder sted af overvægtige for eksempel på arbejdsmarkedet og i sundhedsvæsenet (Madsen et al. 2006), synes 4

5 blandt andet at hænge sammen med forestillingen om, at ansvaret for overvægt hovedsagelig er placeret hos det enkelte individ (Kalisch 1972: 1126). Svær overvægt hos gamle mennesker Svær overvægt vil kunne nedsætte det gamle menneskes funktionsniveau (Himes 2000: 81) og dermed begrænse mobilitet og udfoldelsesmuligheder. Overvægten kan således få betydning for det raske liv. Dertil kommer, at situationen som svært overvægtig gammel potentielt er dobbelt stigmatiserende, idet disse mennesker er både fede og gamle. Ingen af delene tilskrives nogen positiv værdi i dagens Danmark, snarere tværtimod. Der har været langt mere fokus på betydningen af undervægt hos gamle mennesker end på overvægt (Beck 2002), og i den kommunale hjemmepleje møder man ofte småtspisende gamle mennesker, som taber i vægt (personlig meddelelse, kostkonsulent LL). Undervægtige gamle mennesker er ofte syge og plejekrævende, og fokuseringen på denne gruppe har måske overskygget betydningen af overvægt, som er et område, der er underbelyst og underprioriteret både forskningsmæssigt og politisk (Swane 2006) 4. Livskvalitet, betydning i hverdagen Set fra en antropologisk vinkel kan svær overvægt anskues udfra et bredere perspektiv, idet man kan stille spørgsmålet: Hvad karakteriserer det gode liv som gammelt menneske, og hvilken rolle spiller overvægten i gamle menneskers hverdagsliv, sociale liv og aktiviteter. Det kan tænkes, at den svære overvægt, som ses som et samfundsmæssigt problem, ikke fylder så meget i gamle 4 EGV Fonden (tidligere Ensomme Gamles Værn) (www.egv.dk) har primo 2007 iværksat en forskningsindsats, med henblik på at belyse sociale forhold og livsbetingelser for svært overvægtige mennesker, idet man mener at det er et underprioriteret og underbelyst område (direktør Christine Swane, EGV Fonden, personlig kommunikation). 5

6 menneskers hverdag. Det er i den forbindelse værd at erindre, når vi i dag, i vores samfund, beskæftiger os med overvægt og svær overvægt, at der er tale om en social konstruktion, som er påvirket af historiske og samfundsmæssige forhold, og som derfor ændrer sig gennem tiden (Ulijaszek & Lofink 2006; Kalisch 1972: 1125). Overvægtsproblematikken viser også, hvordan sundhedsdiskurser kan skabes ved at moralisere kroppen. Man sætter den attraktive, kontrollerede, slanke og aktive krop op imod den eftergivende, ukontrollerede, fede og passive krop (Scheper- Hughes & Lock 1987: 25; Lupton 1995: 139). I krydsfeltet mellem den biomedicinske viden der eksisterer om ældre, det vil sige ernæring og vægt i relation til sygdom og død, som udmønter sig direkte i ernæringsstrategier på kommunalt plan, og den fremherskende sundhedspolitiske diskurs om overvægt som et stort sundhedsmæssigt problem, ligger nogle komplekse sammenhænge, hvor overvægt hos ældre mennesker kan ses som andet end et sundhedsmæssigt problem, nemlig som noget, der relaterer sig til mange forskellige aspekter af et menneskes liv. Hvis man vil undersøge disse aspekter, kalder det på et holistisk syn, hvor det enkelte individ ses som en del af sociale fællesskaber og strukturer, og det er her den antropologiske tilgang har sin styrke (Hastrup 2003: 9-33). Mit arbejde skal ses som et forsøg på at anlægge et bredere perspektiv på svær overvægt hos ældre mennesker; et perspektiv som tager i betragtning, at overvægt ikke kun betragtes isoleret, men derimod ses i sammenhæng med det allerede levede liv ( life as lived ) og menneskers livsverden og hverdag (Dalsgaard 2004: 34). 6

7 Det liv og den hverdag, jeg nu har fået indblik i gennem samtaler med mine informanter og ved at deltage i deres hverdag, er meget komplekst. Det handler ikke kun om overvægt, sygdomme og nedsat førlighed, men er også præget af det liv, som er gennemlevet lige så vel som af det liv, der leves nu. Opgavens opbygning I andet kapitel følger en gennemgang af de metoder, der er anvendt under feltarbejdet, refleksioner over positioner, samt en beskrivelse af de vilkår og rammer feltarbejdet foregik under. Jeg har beskæftiget mig med tre analytiske niveauer som behandles i henholdsvis kapitel 3, 4 og 5. De kan ses som tre koncentriske cirkler, hvor man bevæger sig fra centrum mod periferien; fra fokus på kroppen videre til hverdagen som ramme for det liv, der leves, for til sidst at se på værdier og anerkendelse i lyset af det levede liv. Tredie kapitel handler om hvordan kroppens forandringer opleves, idet jeg fokuserer både på den aldrende, overvægtige krop og oplevelsen af et indre selv, som ikke har ændret sig trods et langt livs omskifteligheder. I fjerde kapitel vil jeg beskæftige mig med hverdagslivet, den rolle overvægt spiller i hverdagen og overvægt og hverdagsliv set i relation til den historie mine informanter fortæller om deres liv. I femte kapitel vil jeg analysere betydningen af overvægt og alder i relation til menneskers behov for at blive set af andre, som værdifulde individer. I sjette kapitel præsenteres opgavens konklusion. Jeg vil diskutere i hvilket omfang, mine resultater kan generaliseres, og hvilke begrænsninger materialet har. Desuden vil resultaterne blive sat ind i et sundhedsfremmeperspektiv. Afslutningsvis vil jeg forsøge at komme med nogle bud på nye forskningsspørgsmål, som mine resultater har afdækket. Problemformulering Den problemformulering, der ligger til grund for opgaven er som følger: 7

8 Baseret på en antropologisk undersøgelse af hvordan gamle svært overvægtige mennesker opfatter det at være svært overvægtig, og hvordan de selv beskriver og oplever deres hverdagsliv med glæder, bekymringer, muligheder og begrænsninger diskuteres hvorledes gamle overvægtige menneskers livsverden relaterer sig til et sundhedsfremmeperspektiv, hvor svær overvægt ses som et problem, både sundhedsmæssigt og medicinsk. 8

9 KAPITEL 2 Metode Adgang til felten Noget af det sværeste og mest frustrerende i forbindelse med projektet har været at skaffe adgang til felten. Jeg valgte at udføre projektet i et af de bydelsområder i København, der hører til under Folkesundhed, København, og min tanke var at skaffe kontakt til informanter via hjemmeplejen, idet jeg var interesseret i hjemmeboende ældre. Jeg fik kontakt til kostkonsulent LL, som var meget interesseret og utrolig hjælpsom. Hun satte mig i forbindelse med hjemmeplejen i to bydelsområder af København og senere med lederne af dagcentrene A og B. Det sidste skulle vise sig at være guld værd for udførelsen af projektet. Jeg fik kopi af LLs mails til de forskellige ledere af hjemmeplejen, og jeg kunne derfor skrive til dem direkte og sende mit projektoplæg. De var meget positive, men de første par uger skete der absolut intet. Jeg begyndte at blive bekymret og aftalte et interview med LL for dog at komme igang. Jeg diskuterede herefter mine adgangsproblemer med LL, som sagde, at dels havde hjemmehjælpen utrolig travlt, og sygdom blandt personalet gjorde ikke tingene lettere, dels kunne det være, at der ikke rigtig var nogen, der passede med målgruppen; et forhold som LL havde nævnt allerede første gang, jeg talte med hende ( jeg er spændt på om du finder nogen svært overvægtige at interviewe.. ). Det kunne måske også være et følsomt område for hjemmehjælperen eller hjemmesygeplejersken at berøre og derfor svært, hvis tiden var knap. Vi blev enige om, at jeg kunne starte med at lave observation på et dagcenter. Jeg fik telefonnumrene på lederne af dagcentrene A og B. Herefter gik det slag i slag. Begge centerledere var meget interesserede, og jeg blev inviteret til påskefrokost på A og fik en aftale på B. Jeg vil senere under Metodologi 9

10 diskutere hvad det har betydet for mine data, at informanterne hovedsaglig er blevet rekruteret fra centrene. Ankomst til felten Min egentlige indgang til felten var den påskefrokost, jeg deltog i på A. Det blev næsten en antropologisk ankomsthistorie, og har betydet meget for min videre færden i felten. Det var der, jeg blev modtaget og accepteret, og det, der har gjort, at man nu hilser på mig, driller mig og snakker med mig. Det var en på mange måder en stærk og sanselig oplevelse, som gav mange indtryk og viste mig, hvor stor en rolle dagcenteret spiller i mine informanters hverdag. Sted Som det fremgår af ovenstående, er det meste af feltøvelsen udført på de to dagcentre, A og B. Her har jeg udført det meste af min deltagerobservation og de fleste af mine interviews. Det var også her, jeg rigtig kom igang. Mine informanters hverdag og en del af deres sociale liv er knyttet til dagcenteret, og man fornemmer et net af tråde, der knytter fra dagcenteret tilbage til informanternes livshistorie. Informanter Hvornår er man ældre eller gammel? Jeg har været nødt til at forholde mig til begreberne ældre og gammel blandt andet i forbindelse med udvælgelse af informanter. Jeg har valgt mine informanter udfra det kriterium, at de skulle være over 65 år gamle. Det har jeg gjort for at følge den grænse det danske samfund har sat for, 10

11 hvornår man oppebærer folkepension 5. Det et dog vigtigt at erindre, at denne grænse, som udelukkende er bestemt af individets kronologiske alder, i sig selv er en social konstruktion, og at aldersgrænsene for eksempel på arbejdsmarkedet og i pensionsordningen meget let fører til en kategoritankegang, der kan være med til at fastholde negative forventninger til alderdommen (Kirk 2002: 52). Jeg talte med i alt 8 svært overvægtige ældre mennesker, 2 mænd og 6 kvinder; de udgør mine primære informanter. Jeg har desuden interviewet kostkonsulent LL, dagcenterleder LD samt direktøren for EGV, CS. Flere af informanterne har jeg talt med mere end en gang, blandt andet når jeg har mødt dem på dagcenteret. Nedenfor følger en kort karakteristik af mine primære informanter (navnene er alle ændrede): Alice: 67 år. Enke, bor alene i lejlighed på 3.sal uden elevator, men med en pragtfuld udsigt. Alice er uddannet frisør og har haft egen frisørsalon, men arbejder ikke mere. Hun har en søn og et barnebarn, som bor i Kalundborg, og meget af tiden går med at hjælpe sønnen og barnebarnet. Alice har stadig bil, hun cykler meget og er fuldt mobil trods slidgigt i begge knæ. Hun har været overvægtig siden ungdommen, men det er blevet værre efter en stor tarmoperation.vægt ukendt. Inge: 79 år. Har lige fejret diamantbryllup. Inge kommer på dagcenter B sammen med sin mand, som har begyndende demens (Alzheimers). Hun har arbejdet som pædagog i mange år og har en stor familie. Inge bevæger sig uden hjælpemidler, og parret klarer selv rengøring og madlavning. Inge har altid været overvægtig, men det er blevet værre med alderen. Vægt ukendt. 5 Denne grænse er arbitrær. Ifølge velfærdsaftalen en grænsen for folkepension 67 år, hvis man er født 1.juli 1960 eller derefter. Den nedre aldersgrænse for indlæggelse på geriatrisk afdeling (afdeling som er specialiseret i behandling af sygdomme hos gamle mennesker) er 65 år. 11

12 Lillian: 77 år. Enke. Er kommet i dagcenter B gennem de sidste 12 år og har blandt andet siddet i centerrådet i en årrække. Lillian har arbejdet som ufaglært laborant i mange år. Lillian går med rollator på grund af slidgigt i ryg og knæ. Overvægten kom efter tre børnefødsler. Vægt ukendt. Ella: 76 år. Fraskilt. Ella bor i beskyttet bolig i tilknytning til dagcenter B. Ella kommer i dagcenteret hver dag inklusive lørdag. Ella kan ikke gå og sidder i en stor, specialbygget kørestol. Hun skal hjælpes ind og ud af sengen. Dette foregår med en personlift. Ella har besøg af hjemmesygeplejerske to gange daglig, hvor hun får insulin. Ella er uddannet som dameskrædder og har senere, efter hun blev skilt, arbejdet som elektronikarbejder. Ella blev overvægtig, efter hun holdt op med at arbejde. Sidst målte vægt (for ½ år siden): 114 kg. BMI: 41 (Ella angiver sin pashøjde til 1,67 m). Lykke: 79 år. Enke. Lykke kommer i dagcenter A tre gange om ugen. Hun har tidligere arbejdet med bogholderi, som sekretær for et pressebureau og for en af de store fagforeninger. Lykke har været alvorligt syg efter blodpropper i lungerne. Det gjorde hende immobil og svært overvægtig. Hun har tabt sig lidt siden, men er stadig svært overvægtig. Lykke bevæger sig uden hjælpemidler. Vægt ukendt. Gerda: 78 år. Gift med Preben. Parret kan snart fejre diamantbryllup. Gerda plejede at komme på dagcenter A tre gange om ugen, men har ikke været der et stykke tid på grund af sygdom. Gerda har gjort rent på den lokale skole i mere end 40 år. Gerda har stærkt nedsat mobilitet og kan kun gå korte strækninger med rollator. Hun har været svært overvægtig, siden hun fik sine børn. Hun blev på et tidspunkt opereret og fik klipset en del af mavesækken sammen som led i et forsøg. Hun tabte sig meget, men har siden taget det hele på igen. Vægt ukendt (vægten er gået i stykker!). Preben: 82 år. Gift med Gerda. Preben er tilmeldt dagcenter A, men er ikke kommet der særlig tit. Preben er uddannet blikkenslager. Han har stærkt nedsat mobilitet blandt andet på grund af overvægten. Preben har søgt om at få en rollator, men har ikke fået den endnu. Preben begyndte at 12

13 tage på, da han var inde som soldat. Han har sukkersyge og har været på adskillige slankekure, blandt andet Nupokur. Vægt ukendt. Kaj: 92 år. Har fejret krondiamantbryllup med sin kone, som er 87 år. Kaj kommer på dagcenter A tre gange om ugen, så konen kan få fred derhjemme... Kaj har lavet mange forskellige ting i sit arbejdsliv, blandt andet kørt med vasketøj og arbejdet som portør på det gamle Militærhospital. Kaj har været overvægtig siden ungdommen, ligesom sin far og sine brødre. Han går med rollator. Kaj er kronisk kateterbærer 6 og har hjemmesygeplejerske daglig, men ellers har ægteparret ikke hjælp. Vægt ukendt. Som det fremgår af ovenstående, så jeg kun fået oplyst vægt og BMI for en af mine informanter. De andre kender ikke deres nuværende vægt, og selvom folk kom med kvalificerede gæt, har jeg valgt ikke at notere disse. Jeg havde ikke a priori information om mine informanters vægt og BMI, da jeg startede. De blev udvalgt udfra deres eget eller andres, det vil sige hjemmeplejen eller dagcenterledernes, skøn over, hvorvidt de er svært overvægtige. Da jeg blev introduceret til folk, skønnede jeg selv, om de var, hvad jeg selv definerede som svært overvægtige; det vil sige havde et BMI > 35. Ydermere mener de allesammen selv, at de er svært overvægtige. Metoder Semistrukturerede interviews Jeg har benyttet semistrukturerede interviews både med primære og sekundære informanter. De var som udgangspunkt baseret på en interviewguide, jeg havde udarbejdet på forhånd. Det første 6 Et kateter er et rør, som oftest af plastik, gummi eller silikone, til afledning af legemsvæske, for eksempel urin. Det indføres i så fald nedefra op gennem urinrøret, for at skaffe afløb for urinen. Det anvendes for eksempel hos mænd der på grund af forstørret blærehalskirtel ikke kan tømme urinblæren (urinretention) eller efter en operation for forstørret blærehalskirtel, på grund af urininkontinens (problem med at holde på vandet). Urinen ledes ud i en plastikpose, som personen kan have fastgjort for eksempel på benet. Posen skal tømmes jævnligt og selve kateteret skal tilses hyppigt og skiftes med jævne mellemrum. Dette kan ske ambulant for eksempel på en urologisk afdeling, som i Kajs tilfælde. 13

14 interview, jeg lavede med kostkonsulent LL, dannede sammen med mine forskningsspørgsmål basis for en interviewguide, jeg brugte til mine primære informanter. Alle interviews er, med informanternes tilsagn, blevet optaget på en elektronisk lydoptager (Edirol ). Jeg har derimod ikke lavet skriftlige notater under interviewet. Det er der flere grunde til. Jeg har svært ved at lytte og observere, hvis jeg samtidig skal notere, og det var vigtigt at se på den person, man interviewede, specielt når man selv siger noget, for flere af mine informanter havde nedsat hørelse, og det hjalp dem at kunne se mundbevægelser. Det var med til til gøre vores samtaler flydende og skabe forbindelse mellem antropolog og interviewperson (Bernard 1995). Desuden var der gang i mange andre ting under et interview; vi kiggede i køleskabet, ledte efter billeder i skuffen og drak kaffe og cacao. Den refleksionstid og de pauser, man kan opnå ved at notere under interviewet, opstod af sig selv, blandt andet fordi jeg meget hurtigt selv fik en ny fornemmelse for tid; erindringens tid. Man fik fornemmelsen af en tidslomme, som omfattede antropolog og informant; i denne lomme fik tiden en anden dimension, blandt andet fordi vi sammen rejste tilbage i tiden, når mine informanter fortalte om det liv, de havde levet, og de begivenheder, der havde betydet noget for dem og viste mig ungdomsbilleder. Jeg lærte hurtigt at tie stille, lade mine informanter fortælle og påtage mig rollen som aktivt lyttende og den, der styrede os igennem interviewguidens punkter, ofte ad omveje. Hvad angår de ikke verbale detaljer, så noterede jeg dem i mine feltnoter samme dag, som jeg kom hjem fra et interview. Desuden var lydoptageren af så høj kvalitet, at jeg ved at genhøre lydfilen oplever mange af de ting, der forgik under interviewet. Jeg kan høre urets tikken i baggrunden, suk, tonefald og latter og kaffekoppernes klirren. Da jeg sad hjemme hos Preben og Gerda dumpede posten igennem brevsprækken. Når jeg genhører interviewet, giver det et sæt i mig, hver gang det sker, for det var en voldsom lyd i den stille stue. I visse tilfælde indtalte jeg observationer og tanker til min optager, umiddelbart efter interviewet, når jeg sad i bilen. 14

15 Deltagerobservation Der er udført deltagerobservation, dels på de to dagcentre A og B, dels til en påskefrokost på A. Jeg har tilbragt i alt 3 dage på A og 3 dage på B, blandt andet i forbindelse med interviews med mine informanter. I den forbindelse har jeg fulgt dagen på centeret med morgensamling, morgensang, kaffe og forskellige aktiviteter. Jeg har spist frokost i cafeen med mine informanter og efterfølgende siddet i dagligstuen og snakket. Jeg har efter frokost fulgt med en af mine informanter hjem (Ella, som bor i beskyttet bolig tilknyttet B centeret) og tilbragt eftermiddagen sammen med hende. Jeg har tilbragt en formiddag sammen med to af mine informanter (Preben og Gerda) i deres hjem, og fulgt med i blandt andet besøg af hjemmesygeplejerske og telefonopkald fra datter. Jeg har ligeledes besøgt Alice i hendes hjem i forbindelse med et inteview. Jeg har benytttet mine besøg på dagcentrene til at snakke med min informanter og eventuelt at få uddybet emner, vi tidligere havde talt om, men oftest blot til en generel snak. Der var oplagt muligheder for dette, når vi sad og drak kaffe eller spiste sammen. Disse uformelle samtaler blev til små uformelle fokusgruppe diskussioner, som beskrevet af Schensul (1999: 53), idet mine informanter ofte sad sammen med venner fra dagcenteret. Vennerne deltog naturligt i den fælles samtale; de blev faktisk ofte opfordret til det af informanten, som selv bragte emnet overvægt på bane. Da jeg blandt andet sad sammen med Ella og hendes veninde Agnes og spiste frokost gav det anledning til en snak om den mad, vi spiste (dampet laks, kartofler og stuvet spinat samt sveskegrød med mælk), generelt om den mad, der blev serveret og madvaner i øvrigt. Jeg har kun hørt positive udtalelser om maden, og den var også denne dag glimrende. Begge kvinder spiste med god appetit; ingen småtspisende ældre kvinder her; måltidet er klart et af dagens højdepunkter, og der var da også livlig snakken omkring os. 15

16 Antropologens position og roller Jeg har i forbindelse med feltarbejdet præsenteret mig som antropologistuderende indenfor sundhedsantropologi, sagt at jeg var ved at lave mit afsluttende masterprojekt og forklaret, at det drejer sig om en professionsmaster, det vil sige, at man har en uddannelse indenfor sundhedsvæsenet, når man starter på sundhedsantropologiuddannelsen. Dette har jeg sagt til både primære og sekundære informanter. Jeg har ikke a priori nævnt, at jeg er læge. Det har jeg forsøgt at undlade, idet jeg ikke ønskede, at interviewet skulle tage en medicinsk drejning. Jeg har dog svaret ærligt, når informanterne har spurgt direkte til hvilken sundhedsuddannelse, jeg havde. Det var der faktisk flere, der gjorde, og de kom med bemærkninger så som: nå, er du studerende; ja, du er da ellers ikke helt ung...nå, er du læge, ja så passer det jo bedre.. Jeg var overrasket over den utrolige åbenhed mine informanter udviste. Det var ikke noget problem at spørge ind til overvægten og nogle af de mere kropslige og personlige ting. Flere informanter viste mig uopfordret hævede ben, operationsar, kateterposer og lignende, og det var ikke kun de informanter, der havde fået oplyst, at jeg var læge. Det har fået mig til at spekulere på, om det faktum, at man er uddannet gennem mange år til læge og har arbejdet som kliniker, har en betydning, når man interviewer mennesker, også selvom de ikke eksplicit har fået denne oplysning. Som læge har man lært at interviewe i forbindelse med optagelse af anamnese og også at spørge til følsomme emner. Måske er dette så dybt indlejret i min professionelle habitus, så det er noget, jeg gør ubevidst uden at spekulere over det; det føles naturligt for mig, og så føles det også naturligt for mine informanter. Det betød dog ikke, at mine informanter kun talte om sygdom og rådspurgte mig som læge/sundhedsperson. De talte om sygdom, skavanker og lidelse, fordi det fylder i tilværelsen; men de talte også om meget andet, og min fornemmelse var, at når først de kom igang, glemte de 16

17 egentlig, hvad jeg var for en, og jeg blev et menneske, der mest lyttede og af og til spurgte. Jeg oplevede faktisk ikke at blive spugt til råds som lægelig fagperson. Det faktum, at jeg ikke er helt ung har været en fordel i forbindelse med feltarbejdet. Jeg oplevede for eksempel den første dag på A, da jeg skulle til påskefrokost, at jeg blev spurgt af en af de kvinder, jeg sad sammen med, om jeg skulle til at gå på centeret. Det har også været en fordel ved interviews, idet jeg kan huske mange af de begivenheder, mine informanter refererer til. Jeg har nogenlunde samme alder som deres egne voksne børn, så der er kun en enkelt generations forskel mellem os. Jeg taler relativt langsomt og tydeligt i sammenligning med mange, der er en generation yngre end mig, og da flere af mine informanter har nedsat hørelse, har det været med til at skabe en flydende samtale. Jeg tror også, at det har været en fordel at være kvinde, specielt når jeg har besøgt enlige kvindelige informanter i deres hjem. Min position har været at komme på centeret som bruger, det vil sige, jeg har deltaget i aktiviteter, spist sammen med informanterne, drukket kaffe og snakket og hjulpet folk omkring mig, i det omfang, jeg har kunnet. Jeg har således opholdt mig i fællesrummene og kun i meget begrænset omfang på kontoret. Interviews er dog foretaget, hvor vi har kunnet finde ro, ofte i et møderum. Jeg har kunnet gå og komme, som jeg har ønsket og har, efter en kort introduktion af centerlederne den første dag, bevæget mig rundt alene og snakket med de mennesker, der har været til stede den pågældende dag. Brugerne (mine informanter) har i vidt omfang vist mig til rette, og vist mig hvordan man gebærder sig i cafeen, finder toilettet, køber kaffe og lignende. 17

18 Etiske overvejelser Tilladelse til feltarbejdet og kontakt til informanterne Inden jeg startede på feltarbejdet, sendte jeg min projektbeskrivelse til lederne af hjemmeplejen og dagcenterlederne. De har kontaktet de fleste af informanterne og spurgt, om de havde lyst til at deltage. Herefter har jeg, af hjemmeplejen, telefonisk fået navn og telefonnummer på de informanter, jeg har besøgt hjemme. Jeg har så enten ringet til folk hjemme eller talt med dem på centrene; præsenteret mig selv, fortalt om projektet og aftalt tid til et interview. Jeg har gjort meget ud af at forklare, at det er frivilligt at deltage, og at man godt kan sige nej til interviewet senere, hvis man alligevel fortryder. Ved selve interviewet har jeg igen forklaret, hvem jeg er, hvad projektet går ud på, og hvad interviewet indebærer, også rent tidsmæssigt. De informanter, jeg har besøgt hjemme, har jeg givet mit mobilnummer. Jeg har også aftalt, at jeg ringede til dem, når jeg holdt udenfor deres bopæl, inden jeg ringede på dørtelefonen. På den måde, kunne de vide, hvem de lukkede ind, også selvom de måske ikke tydeligt kan høre mig via dørtelefonen. Annonymitet Jeg har oplyst, at alle informationer anonymiseres, således at man ikke senere vil kunne se, hvem der har sagt hvad, og spurgt, om jeg måtte bruge en elektronisk optager. Jeg har forklaret, hvorfor dette er vigtigt for mig, og alle informanter har accepteret dette uden tøven. Min indgang har været at forklare, at jeg som antropolog spørger dem (informanterne) til råds som en slags eksperter. Det, jeg gerne vil vide noget om, er deres liv og erfaringer, og det er de eksperter i. Jeg har påpeget, at der ikke er forkerte svar, og at det ikke er en overhøring i viden om sund livstil. Efter interviewet har jeg slukket optageren og debriefet. Informanten har kunnet stille spørgsmål, og jeg har spurgt, om jeg eventuelt måtte komme tilbage, hvis jeg havde yderligere spørgsmål. 18

19 Feed back til felten Der har været stor interesse for projektet fra alle sider. Jeg er blevet opfordret af kostkonsulent LL til at komme og fortælle medarbejderne i hjemmeplejen om projektet, når jeg engang er færdig, og jeg har selv tilbudt at komme tilbage og fortælle om projektet på de to dagcentre. Jeg har allerede aftalt en dato med dagcenter A. Databearbejdning Dataindsamlingen resulterede i forskellige former for datamateriale. Alle interviews blev optaget med en Edirol elektronisk optager. Når jeg nævner dette specifikt, er det fordi, det fik betydning for lydkvaliteten af mine interview og dermed kvaliteten af lydfilerne, som antropologisk materiale. Optageren havde flere fordele; den var lille og lydløs og blev hurtigt glemt, den blev forsynet med et 2 Gb Flash card, så jeg ikke behøvede at bekymre mig om bånd, der løb ud; en stor fordel, for interviewene i informanternes hjem blev ofte lange, og kvaliteten af lydoptagelserne er sublime. Det gør, at jeg nu, når jeg hører optagelserne, kan høre alt det, der foregår udover vores snak; når vi skulle lede efter billeder i kommodeskuffen hos Ella, slukkede jeg ikke for optageren og alle småkommentarerne og latteren som akkompagnerede de ting, vi efterhånden gravede op af gemmerne, har jeg fået med. Kaj talte meget lavt og hviskende på grund af halsbetændelse, og han var meget bekymret for, om jeg kunne høre ham. Da han tydeligt havde hørt sig selv på starten af optagelsen, slappede han af og behøvede ikke at spekulere over at tale højt og tydeligt. Jeg har transkriberet to interviews i deres fulde længde for at få en fornemmelse for materiealet. Resten af mine interviews er gennemlyttet adskillige gange og emnekodet med angivlse af 19

20 lokalisation i lydfilen, således at jeg har kunnet finde relevante passager. Nogle af disse, som jeg har anset for vigtige, er så senere transkriberet. Det gælder også de citater, der er anvendt i teksten. Jeg har daglig, når jeg kom hjem fra felten, skrevet iagtagelser og tanker ned i mine feltnoter (Bernard 1995) og ført en feltlogbog, som anbefalet af Bernard (ibid: 184). Det sidste har været meget nyttigt, fordi mine informanter kunne være svære at få aftaler med, så der skulle prøves flere gange, og jeg har desuden noteret de uddybende spørgsmål i logbogen, jeg ville stille informanterne, når jeg mødte dem igen på centeret. Metodologiske refleksioner - anvendelighed/generaliserbarhed af data Jeg vil i det følgende kort skitsere nogle overvejelser omkring valg af sted for feltarbejdet, valg af og problemet med at skaffe informanter, hvad der gik godt, hvad der kunne være bedre eller anderledes og hvilken indflydelse de anvendte metoder har haft for genereringen af data, og hvilke begrænsninger data har. Stedet Mens jeg har arbejdet med projektet, har jeg flere gange set notitser i dagspressen om svær overvægt og forudsigelser om stigningen i antallet af svært overvægtige ældre. De steder, hvor problemet tilsyneladende er mest udpræget, er i udkantsområderne, blandt andet i Sydsjælland og på Lolland (Swane 2006). I forbindelse med vanskelighederne med at rekruttere informanter, har jeg overvejet, om jeg arbejdede det forkerte sted; måske skulle jeg have valgt Lolland. Det er dog blevet ved overvejelserne. Det er der flere grunde til. Logistisk set ville Lolland være meget kompliceret. Det har været en fordel at kunne komme og gå på A og B, og jeg er blevet tilkaldt og aflyst med kort varsel, når en informant har været tilgængelig eller er blevet syg. Desuden er det 20

21 bedst at interviewe om formiddagen, for om eftermiddagen er folk trætte. Det vil sige, at det ofte kun blev et interview om dagen. Jeg er selv fra omegnen af København, og kan derfor relatere til mange af de steder, som mine informanter snakker om. Det har været en fordel. Jeg har i en årrække haft tilknytning til det nærområde, hvor flere af informanterne kommer fra, det vil sige, jeg kender forretningerne og andre lokaliteter. Valg af informanter Ulempen ved dette valg har måske været, at jeg ikke har fundet de mennesker, der har det største problem med overvægt. De kunne måske været fundet via Bariatrisk center, region Sjælland 7, som er specialiserede i at behandle svært overvægtige mennesker. Jeg tror dog, at man med et sådan valg næsten udelukkende ville få fokus på overvægten. Da jeg ikke kun har været interesseret i overvægt, men også i dagligdagen og hverdagslivet, mener jeg, at de informanter, jeg har fundet, er velvalgte med hensyn til de forskningsspørgsmål, jeg har stillet. De er alle, hvad jeg vil betegne som svært overvægtige, og de fortæller mig selv, at de har et overvægtsproblem. Tre af mine informanter kan dårligt gå blandt andet på grund af overvægt, og en sidder i en specialbygget meget stor kørestol. De har ydermere den fordel, at de kommer fra samme bydelsområde i København og de har stort set samme socioøkonomiske baggrund. Der kan være en risiko for, at mennesker med forskellige lidelser eller handicaps bliver deres handicap og derved mister den kulturelle dimension af deres identitet (for eksempel: Ella er svært overvægtig; Peter er blind) (Whyte 1995: 280). I og med mine informanter har deres kulturelle baggrund til fælles, og ikke kun det at være tyk og gammel, så reduceres den risiko i mit materiale. 7 Bariatrisk Center på Fakse sygehus, region Sjælland åbnede i oktober 2006 og fungerer som videnscenter i forbindelse med behandling af meget svært overvægtige patienter. 21

22 Det har dog været svært at finde de egnede (svært overvægtige) informanter, og det giver anledning til tanker omkring problemets størrelse og selektionen af informanterne. Jeg har spekuleret over, om det er fordi, der er en selektionsbias, eller fordi, der ikke er så mange svært overvægtige at vælge blandt. Det var svært at få informanter gennem hjemmeplejen, som beskrevet i starten af dette afsnit, og jeg har primært rekrutteret via dagcentrene. Jeg har snakket med de fleste af dem, jeg har kunnet finde, og som ville deltage. Man kunne forestille sig, at de svært overvægtige måske ikke kom i dagcenteret på grund af mobilitetsbesvær. Man bliver hentet og bragt, men mobilitet kunne dog stadig spille en rolle. Det passer dog ikke med hjemmeplejens besvær med at finde informanter og udtalelsen fra kostkonsulenten, så måske er de der ikke. Jeg har valgt at koncentrere mig om hjemmeboende ældre, dels fordi det kan være svært at interviewe de svageste ældre, og dels er der nogle etiske overvejelser og forholdsregler, der skal tages hensyn til. Desuden har plejehjemsbeboere begrænset autonomi hvad angår valg af mad. Det har været en fordel, at dagcenteret har været indgangen til felten. På centeret bliver man et kendt ansigt, og det er en stor fordel at kende folk, møde dem igen og kunne bede dem om eventuelt at uddybe tidligere udtalelser eller svare på supplerende spørgsmål. Der har desuden været god mulighed for deltagerobservation. Analytisk perspektiv Teoretisk baggrund Den overordnede teoretiske ramme for projektet er et fænomenologisk perspektiv på menneskelige livsverdener og erfaringer. Når man vælger at arbejde med kategorier som svært overvægtige gamle mennesker er der altid en risiko for at man gennem kategoriseringen danner et stereotypt 22

23 billede af en gruppe mennesker, som vi med den gældende diskurs opfatter som mennesker med et fælles problem; de er svært overvægtige og gamle. Dette kan være begrundet i et ønske om at hjælpe mennesker til en bedre livskvalitet men indebærer en risiko for reduktionisme idet personernes egen historie, kulturelle kontekst og erfaring, og dermed det der er af betydning for identiteten, forsvinder i dette perspektiv. Her har den fænomenologiske tilgang sin styrke som en analytisk ramme der tillader en analyse af hverdagens kompleksitet og dilemmaer, hvor mennesket ses som indlejret i sociale fællesskaber og strukturer. Jeg har anvendt forskellige analytiske tilgange til materialet i de tre følgende kapitler. Den teoretiske baggund er derfor skrevet ind i teksten til kapitlet for at få det til at fremstå som en empirisk og analytisk helhed. Valg af analytisk fokus Mit feltarbejdet med lange interviews samt noter fra deltagerobservation resulterede i en stor mængde data eller empiri, som har skullet analyseres. Når man analyserer data, konstruerer man argumenter ved at fokusere på nogle aspekter af materialet frem for andre. Når jeg i det følgende præsenterer materialet opdelt i tre kapitler, der handler henholdsvis om kroppen, hverdagen og anerkendelse set i lyset af det levede liv, så er det et valg jeg har truffet i min analyse og præsentation af materialet. Andre antropologer ville formentlig have foretaget andre valg udfra deres forudsætninger. Det levede liv ( life as lived ) er en analytisk teoretisk konstruktion; et teoretisk perspektiv, der gør det muligt at undersøge hverdagens liv og de personlige erfaringer, men analysen og argumentationen vil altid bero på en reduktion af data, og mine informanter fortalte mig også om ting, som ikke har fundet plads i denne rapport. I mit valg af fokus har jeg taget udgangspunkt i problemformuleringen, men jeg har også anvendt min intuition og ladet empirien tale til mig ved at lytte og genlytte mine interviews. Jeg håber derigennem at have ydet 23

24 retfærdghed til kompleksiteten i de livserfaringer og oplevelser, mine informanter har givet mig indsigt i. 24

25 KAPITEL 3 Kroppens forandringer Kroppen indtager en central position indenfor sundhedsfremme; det er den, der skal være aktiv, trænes, slankes og afholdes fra risikoadfærd, så den ikke udvikler sygdom. Dette kan også aflæses i ønsket om at fremme en aktivitetsorienteret sundhedsadfærd i alderdommen, hvor en fysisk aktiv alderdom kædes sammen med den sunde alderdom. Dette levner ikke megen plads til de erfaringer, der knytter sig til den trætte krop, den langsomme krop og den smertende og lidende krop; erfaringer, som også hører ældrelivet til (Povlsen & Hoff 2002: 244). Jeg vil i dette kapitel fokusere på, hvordan mine informanter opfatter kroppen, herunder den overvægtige krop, og de forandringer den gennemgår, når man bliver ældre. Desuden vil jeg se på, hvordan ældre mennesker fastholder et uændret indre selv, som opleves som anderledes end den ældede, overvægtige krop. Mit analytiske perspektiv er en fænomenologisk tilgang til kroppen, hvor kroppen ses som en del af det levede liv med fokus på de følelser og erfaringer, mennesker har i forbindelse med deres krop (Scheper-Hughes & Lock 1987: 7). I Kaufman s The Ageless Self oplever gamle mennesker kroppens aldresrelaterede forfald klart forskellig, fra den kontinuitet, de oplever i deres indre personlighed (Kaufman 1986). Ifølge Kaufman oplever ældre mennesker ikke selve det at ældes som meningsfyldt. Det er derimod meningsfyldt at være sig selv, når man bliver gammel (ibid: 6). Hun argumenterer for, at ældre mennesker lægger vægt på at bevare et ageless self ; et kontinuert selv, der ikke ændrer sig trods et langt livs omskifteligheder (ibid: 13). Det at være gammel opfattes ikke som en væsentlig del af 25

26 selvet (ibid: 7). Det kontinuerte selv svarer til det som Strauss betegner som the essential self (Strauss i Clarke 2001: 443); en personlighedskerne, som ikke ændres gennem livet, uanset at man bliver ældre, og kroppen forandrer sig. Jeg vil i det følgende anvende Kaufman s begreb the ageless selv som analytisk tilgang til en beskrivelse af informanternes oplevelse af den aldrende og overvægtige krop. Indeni og udenpå Alle mine informanter, på nær en, beskrev, at de følte sig anderledes indeni end udenpå. For de fleste betød det, at de følte, at deres indre selv ikke havde ændret sig over årene; men at deres krop var ældet. De fremhævede, at de havde ændret udseende, og at kroppen ikke kunne det samme som tidligere. Flere nævnte, at den alder, de selv oplevede for deres indre selv, var i modstrid med deres kronologiske alder, idet de følte sig betydeligt yngre indeni. Jeg føler mig ganske almindelig indeni; jeg har ikke ændret mig. Du må godt se hvordan jeg så ud [da jeg var ung] (Ella, 75 år) Jeg er meget ungdommelig indeni, men ellers er jeg blevet gammel.. (Preben, 82 år) Invendig er jeg jo stadigvæk et ungt menneske (Lykke, 79år) Der var enkelte undtagelser. Den ældste informant, Kaj (92 år), sagde, at han følte sig gammel, og han oplevede ingen diskrepans mellem det indre og ydre : Jeg føler mig som jeg ser ud...gammel. Den yngste af informanterne følte ikke selv nogen forskel mellem det indre og ydre, men omgivelserne gjorde hende opmærksom på, at hun så yngre ud end sine 67 år: De [her 26

27 medarbejdere i hjemmeplejen] synes ikke, jeg ligner en på 67. Jeg er ikke rynket. De har selv flere rynker, end jeg har. Det er nok fedtet [Alice refererer til egen overvægt]. Jeg har opfattet den beskrivelse mine informanter har givet af det indre selv, som svarende til Kaufman s begreb ageless self (1986: 13). De Beauvoir (1979: 23) har givet en lignende beskrivelse af diskrepansen mellem den Anden.. som er gammel og den private indre oplevelse. Hvor Kaufman har været optaget af konstruktionen af en kontinuert identitet gennem et langt livs omskifteligheder (1986), har jeg fokuseret på forholdet mellem oplevelsen af et uændret indre selv og en ældet, overvægtig krop i lighed med Clarke, som har undersøgt ældre kvinders opfattelse af krop og selv (2001); men jeg var inspireret af Kaufman, da jeg udformede min interviewguide og inkluderede spørgsmål om forskel mellem det indre og det ydre. Der var generelt to forhold, der medvirkede til diskrepansen mellem det ydre og det indre selv. Det ene forhold omfattede det synlige bevis på, at kroppen havde ændret sig, og refererede til, at man ændrer udseende med alderen. Kroppen har da fået en anden facon Vi skifter jo facon, når man bliver ældre; jeg har også fået tre børn (Lillian) Spejle er ikke hvad de har været. Tidens tand sætter sig (Inge) Nogle af informanterne beskrev det som en mærkelig og til tider ubehagelig oplevelse, at se sig selv i spejlet, idet der ikke var overensstemmelse mellem den person, de forventede at se, og den person de rent faktisk så. Dette er også beskrevet af nogle af de ældre mennesker Nielsen har interwievet (2006: 68) samt af Clarke (2001: 452). Nielsen skriver, at informanterne ikke føler sig jævnaldrende med deres egen alder (2006: 67), og udtrykket passer fint med det, mine 27

28 informanter gav udtryk for. Den her beskrevne diskrepans havde ikke noget med overvægten som sådan at gøre; der er ikke forskel i den måde informanterne oplever forskellen mellem det indre og ydre på, afhængig af om de er blevet overvægtige i en sen alder eller altid har været overvægtige. Det andet forhold vedrørte den aldrende krops nedsatte funktionsniveau, som giver sig udslag i, at man ikke kan det samme som tidligere og slet ikke alt det, man gerne vil. Man kan ikke det samme som før. [...]. Jeg synes jo ikke, jeg er anderledes bortset fra, at man er længere om tingene (Lillian) Lykke giver udtryk for, at dels kan man ikke opfylde egne forventninger, dels kan man ikke altid opfylde familiens forventninger. Det første er et poblem, når man synes, man burde kunne meget mere; men det sidste er det største problem, for familien kan ikke forstå, at man har begrænsninger. De opfatter det ungdommelige indre, som i deres øjne ikke har ændret sig, og ser bort fra den skrøbelige ydre krop. Seks af mine informanter giver udtryk for, at der er forskel på deres indre, som opleves som uændret, og deres ydre krop, som er ældet med ændret udseende, nedsat fuktion og mobilitet til følge. De beskriver således et indre selv, som svarer til Kaufman s ageless self (1986: 13). De beskrivelser, mine informanter giver, når de fortæller, at de ser anderledes ud udenpå end indeni, kan også findes blandt yngre mennesker med fysiske forandringer af kroppen, der ændrer deres udseende og fysiske formåen. Toombs 8 beskriver, hvorledes ændrede bevægelsesmønstre og fysisk fremtræden medfører, at man oplever kroppen, som om den ikke er ens egen (1999). 8 Toombs (1999) har fungeret som sin egen informant, idet hun selv lider af dissemineret sclerose. Hun beskriver, hvordan hun oplevede det, at se sin forandrede krop på hjemmevideo, som meget forvirrende. 28

29 Kroniske lidelser, akut sygdom og smerter Alle mine informanter havde, foruden svær overvægt, mindst én kronisk lidelse, som var kommet med alderen. Det drejede sig blandt andet om slidgigt i knæ, sukkesyge, urinvejsproblemer og problemer med syn og hørelse. Folk fortalte mig om disse lidelser, som noget der hørte med til deres liv. Informationen kom aldrig som en samlet pakke, hvor alle lidelser blev remset op, men spredt under samtalen, når det syntes relevant. Det var noget, man levede med; det var en del af det levede liv. Det var noget, der indgik i dagligdagen og påkaldte sig opmærksomhed, for eksempel ved de daglige besøg af hjemmesygeplejerske eller hjemmehjælpere med henblik på at give insulin, tilse kateter og hjælpe informanten med at få støttestrømper på, og fordi det nødvendiggjorde brug af hjælpemidler og særlig kost. Det var dog ikke noget, som ændrede ved den forskel informanterne følte mellem det indre og det ydre ; tværtimod forstærkede det oplevelsen af en diskrepans. Anderledes forholdt det sig med akut sygdom og smerter. Nogle af informanterne berettede om nylige episoder af akut sygdom, hvor de oplevede pludselig forværring i deres funktionsniveau, og hvor de følte sig gamle. Det samme var tilfældet med smerter, som kunne ødelægge hverdagen. Flere af kvinderne havde knogleskørhed med sammenfald af ryghvirvler. Det gav af og til anledning til voldsomme rygsmerter, som kunne gøre, at de almindelige daglige gøremål blev uoverstigelige hindringer i hverdagen. Informanterne beskrev, at i sådanne situationer følte de sig gamle eller i overensstemmelse med deres kronologiske alder; så kan jeg godt mærke jeg ikke er ung længere; at jeg er 79 [år](gerda). Alle informanter, på nær Kaj, beskrev det som en tilstand, der ændrede sig igen, når smerterne blev mindre, eller den akutte sygdomsepisode, for eksempel en lungebetændelse, var overstået. 29

30 Man kan med Merleau-Ponty sige, at mennesket ikke kan adskilles fra sin krop; men er sin krop, idet kroppen ikke blot er en genstand. Den er menneskets betingelse for at erkende og forstå, baseret på perception via vores sanser (Merleau-Ponty i Rasmussen 1996: 87; Merleau-Ponty i Kirkeby 1994). Merleau-Ponty ser altså kroppen og det indre, selvet som uadskillelige og argumentere således mod den dualistiske sind/legeme tankegang, som har præget tidligere antropologiske studier (van Wolputte 2004; Csordas 1994: 8). Leder (1990), som er inspireret af Merleau-Ponty s arbejde, anvender også en fænomenologisk tilgang til kroppen, når han argumenterer for at kroppen normalt er fraværende fra vores bevidsthed (disappearance), idet vi lever en stor del af vores liv uden opmærksomhed på kroppen, men vi kan blandt andet blive mindet om den, når der en noget galt, for eksempel ved sygdom, og når vi har ondt. Så påkalder kroppen sig vores bevidsthed (dysappearance). Når Merleau-Ponty (i Rasmussen 1996: 87) beskriver, at man er sin krop, så svarer det ikke til den oplevelse mine informanter beskriver. De oplever, at kroppen er forskellig fra det, de opfatter som deres egentlige indre selv. Dette er også beskrevet af kvinderne i Clarke s studie (2001). Man kan opfatte mine informanters oplevelse af et yngre indre, der er forskelligt fra det ældede ydre, som en afspejlig af den Cartesianske krop/sind dualisme (Scheper-Hughes & Lock 1987: 8-10). Hvis man anvender Leder s perspektiv, er kroppen fraværende, indtil den, ved akut sygdom eller svære smerter, påkalder sig opmærksomhed (Leder 1990: 91). Det kan lyde som om Leder rehabiliterer den Cartesianske dualisme, men i Leders perspektiv skal kroppens fravær snarere ses som et udtryk for at kroppen nedsænkes i sindet; den er fraværende men på en særlig måde, hvor den stadig er en del af erfaringen ( embodiment). Ved sygdom og smerter opstår der med Leders 30

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Pilottest af prædialysespørgeskema

Pilottest af prædialysespørgeskema Pilottest af prædialysespørgeskema Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri er en medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer BMI Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt:

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION INVITATION Kom og få nogle hyggelige og inspirerende dage på årets brugerkonference. I år foregår den på Sjælland og byder på foredrag og syv forskellige workshop i dejlige omgivelser. Vi håber, at det

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Bariatri Hvad er det?

Bariatri Hvad er det? Bariatri Hvad er det? Af ledende overlæge, dr.med., Jette Ingerslev, sundhedschef, Lene Plambech Hansen, ergoterapeut, MPA, Medicinsk afdeling Storstrømmens Sygehus Næstved Fakse - Baros er et græsk ord,

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere