Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder"

Transkript

1 Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser interesse i at stifte egen virksomhed. Iværksætterlysten har i tidligere undersøgelser vist sig at ligge på et højt niveau, hvilket også gør sig gældende i nærværende. Omvendt er det i praksis relativt få studerende, der fortsætter som iværksættere efter endt uddannelse. På den baggrund forsøger undersøgelsen tillige at afdække nogle af de barrierer, der sætter en stopper for start af egen virksomhed. Herunder har vi testet de studerendes holdning til konkrete initiativer som lettere adgang til kapital og en form for iværksætter-su, som skal integrere virksomhedsstart i selve studiet. Hovedresultater I det følgende opridses nogle af analysens hovedresultater i punktform. Alle punkter gengives i flere detaljer på de efterfølgende sider. 38 procent af de danske universitetsstuderende finder en karriere som iværksætter/selvstændig mere attraktiv end en lønmodtagerkarriere Næsten lige så mange, 34 procent, finder det sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. Dermed er der i løbet det år, der er gået, siden ASEs sidste måling blandt studerende sket en positiv udvikling i iværksættertrangen Små 60 procent mener, at uddannelsessystemet bør gøre mere for at motivere de studerende til en karriere som iværksætter/selvstændig Endnu flere, 63 procent, mener, at universiteterne i dag primært uddanner studerende til at blive lønmodtagere Hver tredje mener, at det i meget høj grad vil øge deres tilbøjelighed til at blive selvstændige, hvis man indfører iværksætter-su som en mulighed i forbindelse med studiet Omtrent lige så mange mener, at bedre adgang til startkapital vil øge tilbøjeligheden til iværksætteri Blandt de, som foretrækker en karriere som selvstændig over en karriere som lønmodtager, står adgangen til startkapital som den markant største barriere og nævnes af 53 procent Blandt de, som foretrækker en karriere som lønmodtager er den usikre indtægt den største barriere. Ser man på, hvilke barrierer studerende nævner i forhold til at blive selvstændige ligger økonomiske forhold højt på listen blandt flest. Dermed er der god sammenhæng mellem barriererne og forslaget om iværksætter-su og bedre adgang til startkapital Højt på listen over barrierer ligger også manglende viden om at stifte virksomhed, ligesom manglende idéer spiller en rolle for mange Tilbøjeligheden til at stifte virksomhed varierer meget fra studieretning til studieretning. Man finder den største tilbøjelighed blandt IT-studerende

2 Iværksætterlyst Iværksætterlysten er høj blandt studerende. Kun hver fjerde er blankt afvisende overfor tanken om at stifte egen virksomhed. Ser man på, hvad de studerende overordnet set finder mest attraktivt, svarer 38 procent, at de opfatter det som mere attraktivt at blive iværksætter end lønmodtager. Denne svarfordeling skal ses i lyset af, at under 10 procent af den danske arbejdsstyrke i praksis er selvstændige. Spørger man konkret til sandsynligheden for, at de studerende vil stifte virksomhed inden for de kommende 5 år, vurderer 34 procent, at dette er sandsynligt eller meget sandsynligt. Opdeles respondenterne på semester er der en tendens til, at iværksætterlysten falder når man har afsluttet sin bachelorgrad for at stige en smule igen blandt de, som er på 12 semester eller længere i studiet. Figur 1 Har du overvejet at starte egen virksomhed? 52% 26% 13% 4% 4% Aktuelle planer Idéstadiet Tanken har strejfet mig Jeg har allerede stiftet egen virksomhed Nej Figur 1 viser, at mens 4 procent har stiftet virksomhed, og 4 procent har aktuelle planer derom, er 13 procent på idéstadiet. For 52 procents vedkommende har tanken om at starte egen virksomhed strejfet dem. Kun 26 procent har slet ikke overvejet at blive selvstændig.

3 Figur 2 Hvilken karrierevej finder du mest attraktiv? Ved ikke 15% At blive iværksætter / selvstændig 38% At blive lønmodtager 47% Figur 2 viser, at når man spørger de studerende, hvilken karrierevej, de finder mest attraktiv, svarer 38 procent At blive iværksætter/selvstændig til fordel for At blive lønmodtager. Det skal ses i lyset af, at under 10 procent af arbejdsstyrken rent faktisk er selvstændige. Dermed er der tale om en høj andel. Andelen er steget med fire procentpoint siden ASEs tilsvarende analyse fra 2011.

4 Figur 3 Hvilken karrierevej finder du mest attraktiv? 44% At blive iværksætter/selvstændig 33% BA-studerende Overbygningsstuderende Figur 3 viser en tendens til større lyst til at blive selvstændig i første del af studiet end sidste del. Hvis tallene trækkes ud på enkelte semester ser man en let stigning på 12. semester. Figur 4 Hvor sandsynligt er det, at du vil opstarte virksomhed inden for de kommende 5 år? 61% 34% 5% Sandsynligt / meget sandsynligt Usandsynligt / meget usandsynligt Ved ikke Figur 4 viser, at 34 procent af de studerende finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil starte virksomhed inden for de kommende 5 år. For overblikkets skyld er kategorierne Meget sandsynligt og Sandsynligt samlet. Opsplittet er de fordelt med 9 procent i Meget sandsynligt og 25 procent i Sandsynligt.

5 Figur 5 Hvor sandsynligt er det, at du vil opstarte virksomhed inden for de kommende 5 år? Sandsynligt / meget sandsynligt IT 52% Pædagogik 22% Jura 24% Biovidenskab/jordbrug 12% Medicin/Pharma/sundhedsvidenskab 19% Ingeniør/teknik 33% Naturvidenskab 22% Samfundsfag/økonomi 37% Humaniora 34% Figur 5 viser, at IT-studerende ligger i top, når man spørger til sandsynligheden for, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. På andenpladsen finder vi samfundsfag/økonomi. Disse fag dækker kategorien af de fleste handelshøjskolestuderende, og det er særligt her iværksætterlysten trives, mens den er mindre på f.eks. økonomi/samfundsfag på universitetet (se figur 8-9).

6 Uddannelsessystemets rolle Der er en udbredt holdning blandt de studerende til, at uddannelsessystemet bør spille en mere aktiv rolle i at motivere til at blive iværksættere. 50 procent af respondenterne mener, at uddannelsessystemet bør motivere til selvstændighed i højere grad end tilfældet er i dag. Dette bør ses i lyset af, at mange uddannelsesinstitutioner i forvejen har sat mange initiativer i gang for at fremme iværksættertilbøjeligheden. Svaret fra de studerende synes at være, at det ikke er tilstrækkeligt. 63 procent svarer da også, jf. figur 7, at deres uddannelsesinstitution motiverer mest til at blive lønmodtager. Der er store afvigelser i opfattelsen alt efter uddannelsesinstitution. Mens ITU ligger i top på at motivere til selvstændighed, ligger KU og RUC i bund (se fig. 8/9). Figur 6 Bør uddannelsessystemet i højere grad motivere studerende til at forfølge en karriere som iværksætter / selvstændig? 58% 28% 14% Ja Nej Ved ikke Figur 6 viser, at 58 procent af de studerende mener, at uddannelsessystemet i højere grad bør motivere til at forfølge en karriere som iværksætter/selvstændig. En idé kunne være at tilbyde foredrag, kurser og studieture, hvor man får praktisk information om at starte virksomhed, samt personlige erfaringer fra folk der har startet eget firma. Gerne med faglig relevans - Naturvidenskabsstuderende på AU, 30 år -

7 Figur 7 Hvis du ser på dit studieforløb, mener du så, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at du bliver: 63% 28% 5% 4% Iværksætter / selvstændig Lønmodtager De to er ligestillet Ved ikke Figur 7 viser, at 63 procent af de studerende mener, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at man bliver lønmodtager. Vi bør have flere oplæg fra entreprenører, som kan motivere og gøre de studerende opmærksomme på at det er OK at 'faile' et par gange før man slår igennem - Studerende på CBS, 29 år

8 Figur 8 80% Hvis du ser på dit studieforløb, mener du så, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at du bliver: 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Iværksætter / selvstændig Lønmodtager De to er ligestillet 0% Figur 8 viser en stor forskel på hvilke uddannelsesinstitutioner, der motiverer mest til at blive iværksætter. ITU ligger i top på at motivere til selvstændighed efterfulgt af DTU og SDU. Det skal bemærkes, at datagrundlaget fra ITU er beskedent (63 studerende), og derfor bør resultatet tilgås med en vis varsomhed. Det stemmer dog godt overens med mønsteret fra tidligere undersøgelser. Figur 9 AU/Handelshøjskolen AU/Universitetet AAU CBS DTU ITU KU RUC SDU Iværksætter / selvstændig 5% 4% 4% 4% 7% 13% 2% 2% 6% Lønmodtager 67% 63% 64% 63% 53% 37% 71% 73% 56% De to er ligestillet 26% 27% 28% 30% 38% 48% 21% 19% 33% Ved ikke 3% 6% 5% 4% 2% 3% 6% 6% 5% Figur 9 viser resultaterne fra figur 8 i tabelform. Spørgsmålet lød: Hvis du ser på dit studieforløb, mener du så, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at du bliver: Dernæst var kategorierne i venstre kolonne listet som afkrydsningsmuligheder.

9 Et indblik i den økonomiske og lovmæssige side tror jeg vil gøre det meget mere overskueligt. Eller bare en hjælp til hvor man nemt og enkelt kan få den nødvendige information/rådgivning - Naturvidenskabsstuderende på AAU, 25 år

10 Barrierer for iværksætteri Mens iværksætterlysten blandt studerende er høj, daler den kraftigt i samme øjeblik studiet afsluttes. Ifølge ASEs analyse Iværksætterlyst i Danmark fra maj 2011 svarer 9 procent af danske lønmodtageransatte, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. Blandt de studerende er tallet 34 procent. Dermed er det relevant at spørge ind til barriererne for at blive iværksætter. Af graferne nedenfor fremgår det, at manglende viden om at stifte virksomhed er den største barriere. 39 procent nævner dette. Omtrent på samme niveau finder man usikker indtægt og svært at finde startkapital. Generelt set er idéer eller viden samt forskellige bekymringer af økonomisk karakter de største barrierer. Andre barrierer blandt iværksætterspirer end lønmodtagerspirer Skæres tallene således at svarene fra de, som finder en karriere som selvstændig mest attraktiv og svarene fra de, som finder en karriere som lønmodtager mest attraktiv står hver for sig, fremtræder nogle interessante forskelle. Blandt de, som finder en karriere som iværksætter mest attraktiv står vanskelig adgang til startkapital som den suverænt største barriere (53 procent). Dernæst kommer manglende viden om at stifte virksomhed (42 procent) og usikker indtægt indtil virksomheden skaber omsætning (40 procent). Blandt de, som finder en karriere som lønmodtager mest attraktiv er billedet et andet. Her er den største barriere en usikker indtægt som selvstændig (47 procent), manglende forretningsidé (40 procent) og manglende viden om at stifte egen virksomhed (36 procent). Billedet hænger godt sammen med, at lønmodtagere generelt opfattes som mindre risikovillige end selvstændige. Ifølge ASEs analyse Iværksætterlyst i Danmark svarer 9 procent af danske lønmodtageransatte, at det er sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. Blandt de studerende er tallet 34 procent.

11 Figur 10 Hvad kan bremse dig i at stifte virksomhed efter studiet? (Max 3 kryds) Ved ikke 1% Andet 4% Stort arbejdspres 11% Trives bedst med en chef / bundne opgaver 4% Manglende kollegialt fællesskab 12% Tør ikke løbe den økonomiske risiko 26% Risikoen for fiasko 17% For mange administrative byrder 15% Selvstændige har ringere barselsvilkår end lønmodtagere 7% Usikker indtægt som selvstændig 38% Ved ikke, hvad jeg skal leve af indtil virksomheden skaber omsætning 31% Svært at finde opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.) 38% Manglende viden om at stifte egen virksomhed 39% Mangler forretningsidé 36% Figur 10 viser, at de største barrierer er af enten økonomisk karakter eller relateret til viden om at stifte virksomhed eller manglende forretningsidé.

12 Figur 11 Hvad kan bremse dig i at stifte virksomhed efter studiet? (Max 3 kryds) Foretrækker at blive lønmodtager Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Ved ikke Andet 1% 1% 3% 4% Stort arbejdspres 6% 15% Trives bedst med en chef / bundne opgaver 1% 8% Manglende kollegialt fællesskab 9% 14% Tør ikke løbe den økonomiske risiko 22% 30% Risikoen for fiasko For mange administrative byrder 17% 17% 15% 16% Selvstændige har ringere barselsvilkår end 7% 6% Usikker indtægt som selvstændig 30% 47% Ved ikke, hvad jeg skal leve af indtil virksomheden skaber omsætning 23% 40% Svært at finde opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.) 27% 53% Manglende viden om at stifte egen virksomhed 36% 42% Mangler forretningsidé 29% 40% Figur 11 viser samme barrierer som i figur 6, men denne gang opdelt på studerende som har svaret på, hvilken karrierevej, de finder mest attraktiv. Dermed fremgår en række interessante forskelle. F.eks. anses adgangen til kapital for at være et væsentligt større problem blandt de, som foretrækker at blive selvstændige end blandt de, som foretrækker at blive lønmodtagere. Blandt de, som foretrækker lønmodtagertilværelsen anses den usikre indtægt for at være den største barriere.

13 Test af løsningsforslag I det foregående har bestemte barrierer vist sig at være særligt afgørende for de studerendes tilbøjelighed til at realisere deres iværksætterlyst. I det følgende er de studerende blevet spurgt om deres holdning til hhv. iværksætter-su og nemmere adgang til startkapital. De to forslag bliver taget godt i mod blandt de studerende. Særligt de studerende, som har svaret, at de foretrækker en iværksætterkarriere frem for en lønmodtagerkarriere mener, at de to forslag vil yde en afgørende påvirkning i forhold til at føre planerne om at starte virksomhed ud i livet. Figur 12 I hvilken grad vil det øge din tilbøjelighed til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis du får en form for "iværksætter- SU" i virksomhedens første leveår? Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Foretrækker at blive lønmodtager 49% 44% 37% 16% 8% 18% 13% 8% 3% 3% I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Figur 12 viser, at det for de fleste studerende vil øge tilbøjeligheden til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis de får hjælp til indtægten i virksomhedens første leveår. Effekten af initiativet ser ud til at være markant større blandt studerende, som i forvejen foretrækker at blive iværksættere/selvstændige. En barriere for mig som nyuddannet på Universitetet er netop finansiering. Jeg har brug for en indtjeningskilde for at finansiere en selvstændig virksomhed, da de første 3-6 måneder vil være uden løn. Derfor satser jeg på lønmodtagervejen. - Økonomistuderende på RUC, 31 år

14 Figur 13 Hvis ordningen eksisterede i dag, ville du da benytte dig af den, når du bliver færdig med studiet? 32% 33% 12% 10% 13% Helt sikkert Sandsynligvis Sandsynligvis ikke Helt sikkert ikke Ved ikke Figur 13 viser, at 12 procent helt sikkert ville benytte Iværksætter-SU-ordningen, hvis den eksisterede i dag. 32 procent angiver, at de sandsynligvis ville benytte ordningen. Figur 14 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hvis ordningen eksisterede i dag, ville du da benytte dig af den, når du bliver færdig med studiet? Helt sikkert Sandsynligvis Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Foretrækker at blive lønmodtager Figur 14 viser, at 27 procent af de studerende, der foretrækker at blive selvstændige helt sikkert ville benytte sig af Iværksætter-SU-ordningen efter studiet, hvis den eksisterede i dag.45 procent ville sandsynligvis benytte ordningen. Blandt de, som finder det mest attraktivt at blive lønmodtagere, er det under 5 procent, som helt sikkert ville benytte, mens 20 procent sandsynligvis ville benytte den.

15 Figur 15 60% I hvilken grad vil det øge din tilbøjelighed til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis du får nemmere adgang til opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.)? 50% 40% 30% 20% Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Foretrækker at blive lønmodtager 10% 0% I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Figur 15 viser, at nemmere adgang til startkapital gør en endnu større forskel for de studerende, der finder det mere attraktivt at blive selvstændig end lønmodtager. Resultatet understreger, at nemmere adgang til startkapital kan være med til at nedbryde en af de barrierer, der står som hindring for, at studerende tager springet og stifter egen virksomhed.

16 Figur 16 I hvilken grad vil det øge din tilbøjelighed til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis du får nemmere adgang til opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.)? 47% 28% 13% 6% 0% 6% I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Nej, det vil tværtimod reducere min tilbøjelighed Ved ikke Figur 16 viser, at nemmere adgang til opstartskapital ville øge tilbøjeligheden i nogen eller meget høj grad blandt hhv. 47 og 28 procent af de studerende.

17 Citater om iværksætter-su Deltagerne i undersøgelsen har i mange tilfælde kommenteret deres svar på spørgsmålet om iværksætter- SU. Nedenstående er et udpluk af de studerendes kommentarer. En barriere for mig som nyuddannet på Universitetet er netop finansiering. Jeg har brug for en indtjeningskilde for at finansiere en selvstændig virksomhed, da de første 3-6 måneder vil være uden løn. Derfor satser jeg på lønmodtagervejen. Det sætter et skub i tingene, fordi man alligevel har råd til at betale husleje, hvis det hele falder fra hinanden. Det er præcis det økonomiske perspektiv, som skal give et skub for, at nyuddannede tager chancen med iværksætteri. Det vil altid være en hårfin grænse, da den på den ene side kan hjælpe dem, som ønsker det. Men det kan også få folk til at gøre noget, som de egentlig ikke brænder for. Lyder spændende og som en god idé. Men det kræver vel en form for kontrol, så man ikke bare opretter en virksomhed og får sin iværksætter-su uden at udvikle virksomheden? Jeg har slet ikke overvejet muligheden. Det er en fantastisk ide. Jeg tror helt sikkert, at vi ville få mange flere iværksættere af det. Selv om virksomheden/ideen ikke bliver til noget er der utrolig meget læring i det. Der skal følge noget info og gode råd med så man hjælper til at der rent faktisk kommer noget ud af de gode idéer folk søger støtten til. Gør pengene let tilgængelige, og med lav rente. Det kan også være smart at forbinde de studerende med VC'ere. En god idé for dem der gerne vil arbejde videre i praksis med deres specialer eller lign. Jeg synes idéen er god - jeg tror den kan fjerne en barriere for nogen. Der er også en risiko for misbrug, så det skal med i udformningen. Det er en interessant idé. Jeg tror bare det kræver en form for kontakt med en slags vejleder i forløbet, både for at undgå at systemet bliver udnyttet, samt for at holde folk lidt til ilden forbindelse med tilbagerapportering til vejlederen omkring udvikling, tiltag mv. i virksomheden. Hvis man kan sikre sig, at det går til de rigtige, er det en rigtig god ide. Evt. Skulle ansøgeren aflevere en businessplan for at kunne få tilskud.

18 Fakta om analysen Data til studenterundersøgelsen er indsamlet af Move On for ASE 2583 studerende fra danske universitetsinstitutioner har afgivet deres svar i undersøgelsen Data er indsamlet i uge Redaktion: Thomas Telving, Rasmus Gregers Pedersen og Mogens Folkmann Andersen. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Modtagelse af regeringens kreditpakke ASE har spurgt 825 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder vedrørende deres kreditmuligheder og finansieringsforhold.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Vækstplan DK Evaluering af vækstpakken fra små selvstændige

Vækstplan DK Evaluering af vækstpakken fra små selvstændige Vækstplan DK Evaluering af vækstpakken fra små selvstændige Regeringen lancerede ultimo februar den såkaldte Vækstplan DK, som har til hensigt at øge danske virksomheders konkurrenceevne, fastholde arbejdspladser

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Kreditsituationen er stram for mange små virksomheder. På enkelte områder er der en beskeden tendens til bedring, men generelt er kreditsituationen stort set uforandret siden

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 Selvstændig i CA En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 5 % er selvstændige 20 % vil gerne I øjeblikket er 3,3 % af CAs medlemmer selvstændige erhvervsdrivende. 1,7 % har en selvstændig bibeskæftigelse.

Læs mere

MIKROLEGATER. Effekter og værdiskabelse

MIKROLEGATER. Effekter og værdiskabelse MIKROLEGATER Effekter og værdiskabelse Indholdsfortegnelse Executive Summary 3 Introduktion.4 Om undersøgelsen 6 Effekter af Mikrolegatordningen. 7 Mikrolegatmodtagere driver deres start-up hurtigere frem

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

EU patentdomstolen og dens konsekvenser

EU patentdomstolen og dens konsekvenser EU patentdomstolen og dens konsekvenser DVCA den danske venture- og kapitalfondsforening, har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsen i virksomheder, der har modtaget risikovillig kapital,

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015.

Alt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015. Notat Danske Fysioterapeuter Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev Dato: 28. oktober 2014 Dette nyhedsbrev er til dig, der driver fysioterapeutisk virksomhed. Her kan du blive klogere på, hvordan dansk økonomi

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft)

Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft) 1 Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft) Hvilken skole er du ansat på? Hvor er du ansat: Arbejder du primært i: I hvor stor del af din undervisning planlægger du anvendelse af IT? I hvor

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Iværksætning iværksat

Iværksætning iværksat Iværksætning iværksat Tekst: Freja Eriksen, BA i retorik og ansat i iværksættervirksomhed Efter en aften fuld af innovation, inkubator og start-up spirit burde man måske være bedøvet af buzzwords. Jeg

Læs mere

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune http://www.htk.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.htk.dk/. Der er

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden?

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Flemming Poulfelt, CBS Mark Holst-Mikkelsen, STRATEGOS Introduktion IT-Branchen har ultimo august 2011 gennemført en undersøgelse blandt de ca. 400

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase 12/08/14 Iværksætterlån Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om unges mobilitet Halvdelen af de 15-30-årige er villige til at flytte til udlandet for at tage en uddannelse eller et job primært fordi de gerne

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt den faglige og økonomiske mobilitet for nyuddannede akademikere. Alle nyuddannede akademikere, der færdiggjorde deres uddannelse

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Evalueringsskema Ledelse af professionelle vidensorganisationer, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Evalueringsskema Ledelse af professionelle vidensorganisationer, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema Ledelse af professionelle vidensorganisationer, MPG-uddannelsen, F11 Antal respondenter: 14 stk. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Hvordan

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på TV- og Medietilrettelæggelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN

Undersøgelse af nye studerende på TV- og Medietilrettelæggelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Undersøgelse af nye studerende på TV- og Medietilrettelæggelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Markante resultater

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET 2 PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 VELKOMMEN PÅ DIGITAL

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

Indhold. Evalueringsvejledning. En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore

Indhold. Evalueringsvejledning. En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore Evalueringsvejledning En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore Indhold 1 - Respondentgruppe hentes... 2 2 Undersøgelsen oprettes i SX... 4 3.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere