Strategi for styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen"

Transkript

1 Strategi for styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 København V Telefon: Kontaktperson Sekretariatschef Bjarne B. Christensen 1

2 Indholdsfortegnelse STRATEGI FOR SEKSUALUNDERVISNINGEN... 3 Forord INDLEDNING... 4 Hvorfor styrke seksualundervisningen? KORTLÆGNING AF SEKSUALUNDERVISNINGENS AKTUELLE SITUATION... 6 Baggrund og metoder... 6 Kortlægningens vigtigste resultater INDSATSOMRÅDER HVAD VIL GØRE EN FORSKEL?... 8 Indsatsområder og målsætninger for strategien... 8 A. Faglighed og kompetencer... 8 B. Synlighed og status... 8 C. Supplerende seksualundervisningstilbud ANBEFALINGER HVEM OG HVAD KAN GØRE EN FORSKEL? KORTLÆGNING AF SEKSUALUNDERVISNING I FOLKESKOLEN RESULTATER OG KOMMENTARER KORTLÆGNING AF SUPPLERENDE TILBUD OM SEKSUALUNDERVISNING - RESULTATER OG KOMMENTARER KORTLÆGNING AF MATERIALER TIL BRUG I SEKSUALUNDERVISNING RESULTATER OG KOMMENTARER KORTLÆGNING AF SEMINARIERNES UNDERVISNINGSTILBUD RESULTATER OG KOMMENTARER BILAG 1 : OM STRATEGIEN OG PROCESSEN BAG BILAG 2 : LITTERATURREFERENCER

3 Strategi for seksualundervisningen Forord Seksualundervisning er obligatorisk i de danske folkeskoler, og stort set alle unge nævner skolen som en kilde til viden. Under halvdelen oplever dog skolens information som den vigtigste af sin art. Seksualundervisningen kan og skal forbedres, så den både imødekommer elevernes behov og de nye læseplaners krav. Det er desværre langt fra tilfældet i dag. Seksualundervisningens kvalitet og omfang varierer, og generelt ønsker eleverne mere og bedre undervisning. Lærerne er ikke i tilstrækkelig grad klædt på til at varetage seksualundervisningen, fordi emnet kun udbydes på få lærerseminarier, og fordi muligheden for faglig efteruddannelse praktisk talt ikke eksisterer. Skolerne modtager supplerende undervisningstilbud med stor interesse, men også her er indhold og metoder præget af stor forskelligartethed, og tilbuddene er i øvrigt ikke landsdækkende. Samtidig skærpes debatten om, hvordan vi bedst forbereder de unge til den moderne tids massive bombardement af seksuelle signaler og indtryk og ruster dem til at undgå uønsket graviditet, sexsygdomme (inkl. hiv/aids) samt seksuelle grænseoverskridelser. Med denne strategi giver vi konkrete forslag til en markant forbedring af seksualundervisningen i Danmark. Vi beskriver en række mål og midler, som forudsætter, at emnet bliver prioriteret af lærere, skoleledere, skolebestyrelser, seminarier, supplerende undervisere, forskere, kommuner, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet. Strategien vil i de kommende måneder blive sendt ud til debat i offentligheden og blandt fagfolk. Vi håber derved dels at forbedre og konkretisere strategien yderligere, dels at fremme argumenter, engagement og ideer, som er nødvendige for at kunne give seksualundervisningen det kvalitetsløft, den fortjener efter 30 år som obligatorisk pensum i folkeskolen. Kun derved kan vi imødekomme unges behov anno Sex & Samfund 17. August

4 1. Indledning Hvorfor styrke seksualundervisningen? Seksualundervisning har været et obligatorisk studieelement i folkeskolen siden Det er et timeløst fag, som over tid har haft skiftende rammer og formål og senest er beskrevet i Undervisningsministeriets Fælles Mål, hvor det er underlagt Folkeskolelovens 7. De ministerielle retningslinier lægger vægt på tværfaglighed og aldersdifferentiering, ligesom undervisningen så vidt muligt skal tage udgangspunkt i elevernes verden og hverdag. Seksualundervisning skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde. Den skal endvidere bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling. Indsatsens formål er med andre ord dobbelt: Undervisningen skal dels formidle faktuel viden om emner som sexsygdomme, prævention og seksualfysiologi, dels danne afsæt for mere holdningsprægede diskussioner om seksuallivets psykologi, kultur, socialitet og etik. Eleverne skal tilegne sig relevant viden om beskyttelse og sikker sex, og på samme tid skal undervisningen understøtte og udvikle deres autonomi, selvtillid, livsmod, handlekompetence og kritiske sans. Denne dobbelthed skaber metodiske og formidlingsmæssige udfordringer og stiller krav til seksualundervisningens indhold og form. Det moderne samfund er på mange måder præget af forandringer, der har betydning for unges seksuelle socialisering og identitetsdannelse. I de seneste tiår har populærkulturen og det offentlige rum været præget af en tiltagende seksualisering, og især Internettet har medført, at teenagere lettere end hidtil møder erotisk og pornografisk materiale. Unges forbrug og omgangsformer er under stadig forandring, og skønt den seksuelle debutalder har været stabil siden 1989, må unge tidligt forholde sig til forskelligartede seksuelle signaler. Samtidig er forekomsten af sexsygdomme som klamydia og kondylomer stigende blandt årige, og ifølge den landsdækkende Ung 99-undersøgelse benytter en fjerdedel af de unge ingen prævention ved samlejedebut. I Ung 99 havde 96% modtaget seksualundervisning i skolen, men blot 43% angav undervisningen som den væsentligste kilde til information. Et stort flertal udpegede jævnaldrende som den vigtigste leverandør af seksuel viden, og overraskende nok fortalte 70% af drengene og 54% af pigerne, at de sjældent eller aldrig taler med deres forældre om emner af seksuel karakter. Unge efterlyser ofte blødere emner (fx følelser, normalitet og forelskelse) taget op i skolen, og i en ny undersøgelse fra Børnerådet (2005) angav 78% af drengene og 85% af pigerne i 8. klasse seksualiteten som et væsentligt emne i undervisningen. Hvad angår de unges faktuelle viden, afslørede 4

5 Sundhedsstyrelsens rapport om befolkningens seksualitet (2004) markante mangler i åriges kendskab til især klamydia. Det er i denne anledning vigtigt at huske, at folkeskolen er det eneste sted, hvor seksualundervisning når en hel årgang af unge. Skolernes seksualundervisning er i disse år under pres. Undervisningen på landets lærerseminarier er mangelfuld, og kun få giver faget selvstændig prioritet. Der er intet lovkrav til seminarierne om at udbyde seksualundervisning. På mange skoler mangler et udviklende fagligt netværk og miljø. Faget er som nævnt obligatorisk i folkeskolen, men hører under de timeløse emner. Det betyder, at hver enkelt skole selv beslutter, hvor mange timer, der skal bruges og i hvilke fag. Ofte er det overladt til den enkelte lærer at vurdere, hvad, der udgør en kvalificeret undervisningsindsats. De supplerende undervisningstiltag bliver benyttet usystematisk og er præget af betydelige regionale forskelle. Samtidig er der usikkerhed om, hvordan strukturreformen vil påvirke rammerne for seksualundervisning i og uden for skolerne. Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets nye retningslinier må landets folkeskoler revurdere deres seksualpædagogiske indsats. Der er derfor behov for strategiske overvejelser om, hvordan faget i fremtiden kan være et levende og tidssvarende studieelement og undgår at blive yderligere marginaliseret i en travl skolehverdag. Med baggrund i ovenstående har Sex & Samfund i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og en række centrale faglige aktører kortlagt seksualundervisningen i Danmark og udarbejdet en strategi for dens forbedring. Strategiens mål er at sikre, at undervisere i og uden for folkeskolen er kvalificerede til at varetage en tidssvarende seksualundervisning, så skolens elever støttes i at tilegne sig basale kundskaber og færdigheder på det seksuelle og reproduktive felt. Eleverne skal have livsmod, viden og kompetencer til at udvikle et meningsfuldt, givende og ansvarligt seksualliv. Og de skal kunne håndtere og forebygge risici som uønsket graviditet, sexsygdomme (inkl. hiv/aids) og seksuelle grænseoverskridelser. Strategien har fokus på folkeskolens fagpersoner og de supplerende aktiviteter, som i vekslende omfang bidrager til folkeskolens seksualundervisning. Strategiens indsatsområder og aktiviteter omfatter derimod ikke medier, forældre, eksperter og jævnaldrende, skønt vigtigheden af disse anerkendes. 5

6 2. Kortlægning af seksualundervisningens aktuelle situation Baggrund og metoder Sex & Samfund kortlagde i perioden oktober marts 2005 seksualundervisningens aktuelle situation i de danske folkeskoler. Kortlægningen omfattede fire områder: A) Folkeskolens professionelle B) De supplerende undervisningstilbud C) Lærerseminarierne D) De eksisterende materialer Der blev dels anvendt spørgeskemaer og telefoninterviews, dels indsamlet information fra relevante databaser og forlag. Endelig blev der indhentet data fra seminarierne via en mere omfattende undersøgelse blandt studerende, lektorer og rektorer. Kortlægningens vigtigste resultater Folkeskolen Kun hver tiende lærer synes, at den nuværende undervisning er tilfredsstillende Hver femte oplyser, at han/hun afsætter i alt to timer til seksualundervisning Over halvdelen mener, at man kun skal undervise i faget, hvis man har lyst To tredjedele mener, det er en myte, at seksualundervisning er et vanskeligt emne Der mangler tidssvarende undervisningsmateriale og mange efterlyser mere brug af Internettet De adspurgte er ikke faktuelt opdateret: man savner viden om nye præventionsmetoder, fx p-ring og p-plaster, og man bruger uforholdsmæssig meget tid på mindre relevante præventionsformer for unge, fx pessar Supplerende seksualundervisning Der er stor efterspørgsel efter undervisning fra folkeskolernes side Der udtrykkes bekymring for den kommende strukturreform Der ønskes faglig udveksling og kvalitetssikring med andre supplerende undervisningstiltag 6

7 Lærerseminarer Udbuddet af seksualundervisning på seminarierne er svingende: Syv ud af 20 seminarier tilbyder kursus (Sex & Samfund, 2002) Kun 3-5 seminarier ud af 21 har seksualundervisning som fast kursus på skemaet (Sundhedsstyrelsen, 2004) Ledelsen på seminarierne finder det generelt vanskeligt at prioritere seksualundervisningen De studerende vurderer, at seksuelle emner generelt er svære at formidle Hovedparten af studerende oplever, at seksuelle emner slet ikke (eller kun i ringe grad) tilgodeses gennem seminariets udbud af undervisning Materialer Der er tale om en central inspirationskilde for undervisere i folkeskolen Det anses for problematisk, at materialer og metoder ofte er tidstypiske og derfor hurtigt forældes Resultaterne af kortlægningen præsenteres mere uddybet i afsnit 5-8 og de samlede resultater vil kunne læses på 7

8 3. Indsatsområder hvad vil gøre en forskel? Indsatsområder og målsætninger for strategien En kvalitetsudvikling og -sikring af seksualundervisningen kræver, at der sættes ind på tre hovedområder: A) Undervisernes faglighed og kompetencer skal styrkes B) Faget skal gøres mere synligt, og dets status skal øges C) Supplerende seksualundervisningstilbud skal styrkes, kvalitetssikres og integreres bedre i skolernes undervisning Til hvert af de tre indsatsområder kan der igangsættes en række aktiviteter, som hver især kan bidrage til målet. Nedenfor følger nogle af de aktiviteter, vi finder centrale og derfor anbefaler gennemført: A. Faglighed og kompetencer Målsætningen er at styrke folkeskolelæreres og supplerende underviseres faglighed og kompetence, så niveauet og kvaliteten af undervisningen sikres. Dette kan fx ske ved at: Styrke lærernes uddannelsesmæssige afsæt fra seminarerne. Dette skal først og fremmest ske ved at Alle lærerseminarier udbyder kursusforløb i seksualundervisning (ideelt set som obligatorisk fag, men minimalt som et valgfrit tilbud), evt. i forbindelse med sundhedsundervisning Give folkeskolelærere og supplerende undervisere adgang til faglig viden, materialer og redskaber. Dette kan fx ske ved at Samle og formidle pædagogiske handlingsanvisninger og materialer, fx via en webside med oversigt over materialer, beskrivelse af pædagogiske metoder, udveksling af faglige synspunkter m.v. Udgive nye, tidssvarende materialer til brug i undervisningen Styrke og vedligeholde efteruddannelse af fagpersoner. Dette kan fx ske ved at Udbyde relevante uddannelsestilbud til folkeskolelærere og supplerende undervisere Opbygge faglige fællesskaber og netværk mellem seksualundervisere Tilbyde nyhedsbreve og anden løbende opdatering af faglig viden B. Synlighed og status Målsætningen er, at seksualundervisningen får højere status og øget synlighed, og at der opbygges en større didaktisk og indholdsmæssig faglighed på det seksualpædagogiske område. Dette kan fx ske ved at: 8

9 Øge skolernes (skolelederes, læreres, teams og skolebestyrelsers) engagement i emnet. Dette kan fx ske ved at Hver enkelt skole udvikler en selvstændig handleplan for seksualundervisningen eller integrerer denne i en samlet sundhedspolitik Skolerne prioriterer seksualundervisning i de forskellige tværfaglige teams Skolerne afholder debatmøder med forældre (og elever) om relevante, aktuelle emner (fx medier, pornografi og unges seksualadfærd) Arbejde for at området understøttes af de nye kommuner efter nedlæggelsen af de amtslige forebyggelsesinstanser Støtte centrale aktørers kompetenceudvikling gennem faglig udvikling af seksualundervisningen. Dette gøres fx ved at Fremme forskning i didaktiske metoder og fagligt indhold Styrke det faglige miljø på seminarierne samt udveksling af nyeste viden om seksualundervisning (fx i nordisk regi) Støtte metodeudvikling på området, fx via pilot- og udviklingsprojekter Fremme vidensopsamling og -deling, fx via en hjemmeside Sikre et veldokumenteret vidensgrundlag vedr. unges seksuelle viden, holdning og adfærd. Dette gøres bl.a. ved Løbende kortlægningen af området (en fornyet Ung 99-undersøgelse) At fremme lettilgængelig og opdateret information på området for alle interessenter, bl.a. via pr-aktiviteter og information på webside og i medier C. Supplerende seksualundervisningstilbud Målet er, at kvalificeringen og brugen af supplerende undervisere fungerer optimalt, og at disse bliver anvendt som et supplement til den formaliserede klasseundervisning. Dette kan fx ske ved at Supplerende seksualundervisningstilbud bliver bedre beskrevet og synliggjort. Det kan fx gøres ved at Udarbejde en standard for beskrivelse af de forskellige tilbuds målsætning, organisering og aktiviteter Organisere samarbejde og udveksling imellem de forskellige tilbud samt skabe grundlag for løbende kvalitetssikring og metodeudvikling Formidle tilbuddene via en central videndatabase (webside) Opfordre skolesundhedstjenesten til at gå aktivt ind i seksualundervisningen Arbejde for at sikre, at de supplerende seksualundervisningstilbud gøres tilgængelige i hele landet. Det kan fx ske ved at 9

10 De nye kommuner og regioner prioriterer dette forebyggelsesområde Arbejde for, at der er et økonomisk og politisk grundlag for brugen af supplerende undervisere, også efter amternes nedlæggelse 10

11 4. Anbefalinger hvem og hvad kan gøre en forskel? Indsatsområderne og de tilknyttede aktiviteter til forbedring af seksualundervisningen kan kun gennemføres, hvis visionerne for en forbedret seksualundervisning bliver støttet af de centrale aktører. Nedenfor har Sex & Samfund, med udgangspunkt i baggrundsgruppens drøftelser, opstillet de vigtigste anbefalinger til hver enkelt af de centrale aktører. Vi anbefaler, at Undervisningsministeriet: udarbejder rammer (bekendtgørelser), som sikrer, at alle lærerseminarier udbyder kurser i seksualundervisning til de studerende sikrer økonomisk støtte til forskning og metodeudvikling på området prioriterer udviklingen af pædagogiske materialer, som kan understøtte Fælles Mål for sundhed, seksualundervisning og familiekundskab Vi anbefaler, at seminarerne: tilbyder kurser i seksualundervisning til alle lærerstuderende sikrer, at seksuelle emner prioriteres på lige fod med andre sundhedsemner støtter og udvikler mulighederne for specialisering under og efter læreruddannelsen, fx i form af diplomuddannelser medvirker til dannelsen af faglige miljøer på og mellem seminarierne Vi anbefaler, at kommunerne: støtter og udvikler gode supplerende seksualundervisningstilbud i regionen sikrer et tværkommunalt/regionalt samarbejde om seksualitet og præventionsoplysning afsætter midler til supplerende tilbud og efteruddannelse for lærere, supplerende undervisere og sundhedstjenesten Vi anbefaler, at folkeskolernes ledelse: sikrer, at skolen udarbejder handlingsplaner for seksualundervisningen og styrker fagets omfang og indhold, forældresamarbejdet, brugen af supplerende undervisere, integrationen med sundhedstjenesten samt tværfaglige forløb sikrer sammenhæng med den øvrige sundhedsundervisning anskaffer tidssvarende materialer til brug for seksualundervisningen sikrer økonomisk mulighed for, at lærerne kan benytte supplerende seksualundervisningstilbud prioriterer lærernes efteruddannelse udvælger ressourcepersoner 11

12 Vi anbefaler, at folkeskolens lærere: medvirker til udvikling af skolens læse- og handlingsplaner på seksualundervisningsområdet planlægger fagligt inspirerende undervisningsforløb med udgangspunkt i Fælles Mål samt relevante vejledninger og materialer deltager i faglige fora og efteruddannelse integrerer relevante eksterne undervisningstilbud Vi anbefaler, at folkeskolens elever: indgår i en kritisk dialog om seksualundervisningens metoder, indhold og form Vi anbefaler, at folkeskolens sundhedstjeneste: indgår i tværfaglige forløb med skolens lærere inddrager seksuelle emner ved udskolingsundersøgelse og anden kontakt med eleverne medvirker til dannelsen af faglige miljøer bidrager til udviklingen af faglige politikker på den enkelte skole Vi anbefaler, at folkeskolens forældre/forældrebestyrelser: medvirker til at skabe optimale rammer for seksualundervisningen på den enkelte skole, fx ved at bidrage til en manual for samarbejdet mellem forældre og skole Vi anbefaler, at supplerende undervisere: sikrer løbende faglig kompetenceudvikling og kvalitetssikring indgår aktivt i faglige netværk og sikrer videndeling med lokale skoler og andre supplerende seksualundervisningstilbud Vi anbefaler, at forskere: udvikler, beskriver og afprøver teori og metoder for en tidssvarende seksualundervisning sikrer opdateret viden om unges seksuelle viden, holdning og adfærd Vi anbefaler, at Sundhedsstyrelsen: støtter en løbende tilvejebringelse af viden om unges seksuelle viden, holdning og adfærd med henblik på at forbedre forebyggelsesindsatsen i forhold til sexsygdomme, seksuelle overgreb og uønskede graviditeter formidler den nyeste viden om abort og sexsygdomme (inkl. hiv/aids) støtter faglige initiativer, som kan understøtte og udvikle seksualundervisningen i og uden for skolerne støtter centrale, landsdækkende initiativer, som kan bidrage til videndeling, metodeudvikling og kvalitetssikring af seksualundervisningen samt sikrer formidlingen af ny forskning Vi anbefaler, at Sex & Samfund: bidrager til udvikling af netværksdannelse og faglig kvalificering af seksualundervisningen 12

13 opbygger en internetbaseret videndatabase til understøttelse af seksualundervisningens professionelle aktører udbyder kurser for seksualundervisere på skoler og seminarier samt for supplerende undervisere tilbyder supplerende undervisningstilbud til folkeskolen Vi anbefaler, at de amtslige forebyggelseskonsulenter: styrker udviklingen af det tværkommunale/regionale samarbejde til støtte for skolernes seksualundervisning sikrer at netværkets faglighed fastholdes og viderebringes i overgangsperioden til kommunalstrukturen bidrager til at kvalificere kommunerne til at kunne varetage opgaven fremover 13

14 5. Kortlægning af seksualundervisning i folkeskolen resultater og kommentarer Om undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på 409 besvarede spørgeskemaer, som er kommet fra 199 tilfældigt udvalgte skoler i hele landet. Vi har fået skemaer retur fra 62% af de udvalgte skoler. Lærere og ansatte i skolesundhedstjenesten deltog i undersøgelsen. For lærernes vedkommende var svarprocenten 78, mens blot 22 % af de ansatte i skolesundhedstjenesten svarede 30% af respondenterne var mænd, 70% kvinder 17% af respondenterne havde ikke selv erfaring med at gennemføre seksualundervisning Blot 24% af respondenterne beskrev sig selv som meget fagligt interesseret i seksualundervisning Tendenser for seksualundervisningen i folkeskolen Billedet af undervisernes prioriteringer er meget broget, når det gælder omfanget af timer, samt hvilke andre fag emnet knyttes til og på hvilke klassetrin, emnet introduceres. En minimumspakke kunne typisk se således ud: Hver femte underviser varetager seksualundervisningen på to timer, med én underviser, knyttet til ét fag (fortrinsvis dansk eller biologi) og begyndende på 7. klassetrin. Underviserne prioriterer seksualundervisningen meget forskelligt: Timeantal brugt på første seksualundervisning: Halvdelen af underviserne bruger mellem 30 minutter og fem timer på emnet. En tredjedel bruger 6-10 timer, 6 % bruger timer, mens 5% bruger timer. Kombination med andre fag: Knap en tredjedel af underviserne kobler emnet til to andre fag. 16% med tre andre fag. Introduktionstidspunkt: 15% af underviserne introducerer udvalgte områder indenfor seksualundervisning allerede i 1. klasse, mens 44% introducerer seksuelle emner på 4., 5. eller 6. klassetrin. Hyppigst sker det dog først i 7. klasse. Fagligt niveau: Blot én ud af fire undervisere lader klassen aflevere skriftlige opgaver eller give mundtlige oplæg om seksualemner i forbindelse med seksualundervisningen. Seksualundervisningens kvalitet er svingende. Dette afspejler, at det som oftest er op til hver enkelt lærer at vurdere, hvad der udgør en kvalificeret undervisningsindsats. Det er foruroligende, at op hver femte underviser vurderer, at to timers undervisning er dækkende. Dette vidner om ulemperne ved seksualundervisningen som timeløst fag, fordi der dermed ikke eksisterer 14

15 en nedre grænse for et timeantal, der kan sikre en seriøs, faglig seksualundervisning. Forældet viden om prævention blandt underviserne Der synes at herske forældet viden blandt underviserne på basale områder, både blandt lærere og blandt ansatte i sundhedstjenesten. Mange omtaler pessar og spiral, der kun er ganske lidt brugt blandt unge. Til gengæld omtaler kun få nyere præventionsmetoder som p-plaster, p-ring og p-stav, hvilket bekræfter behovet for løbende opdatering af viden på feltet. Inspiration til planlægning af seksualundervisning Der tegner sig et klart billede af, hvorfra underviseren henter (og ikke henter) inspiration i sin planlægning af seksualundervisningen: Underviseren planlægger oftest seksualundervisningens emner løbende i samarbejde med klassen Flest undervisere finder inspiration i undervisningsmaterialer (61%), dernæst hos skolesundhedstjenesten (50 %) og kolleger (50%). Færrest undervisere finder inspiration hos skolens ledelse (1%) og forældrene (4%) Knap en tredjedel af underviserne benytter supplerende seksualundervisningstilbud Seksualundervisningen er både planlagt og uplanlagt Det er tydeligt, at seksuelle emner både kan tages op i klassen, når underviseren på forhånd har planlagt det, og når emnet spontant dukker op, oftest foranlediget af elevernes spørgsmål. Tre ud af fire undervisere medtager seksualundervisningen i deres årsplanlægning 93% af underviserne fortæller, at de prioriterer at bruge tid på seksuelle emner, når de dukker spontant op i klassen Dette forekommer hver måned for 41% af disse undervisere Diskussion om seksuelle emner opstår altså ofte spontant, og dette afspejles i lærerens uplanlagte prioritering af emnet. Det kan på dette punkt være en fordel, at emnet er timeløst, fordi det kan prioriteres, når klassens elever viser interesse og behov for det. Undervisernes generelle holdninger til varetagelsen af seksualundervisning i skolen Mange mener, at lysten (ikke pligten) bør kendetegne underviserens tilgang til seksualundervisning. Nedenfor har man haft mulighed for at svare på en syvpunktsskala, hvor 1 er helt uenig og 7 er helt enig: Halvdelen er meget eller helt uenig i, at det er vigtigt, at alle lærere i skolen skal kunne varetage seksualundervisning 15

16 Halvdelen er meget eller helt enig i, at seksualundervisningen kun skal varetages af lærere, der virkelig har lyst til at undervise i emnet Selv om meget få er tilfredse med niveauet af seksualundervisning i skolen, stiller op mod halvdelen af underviserne sig neutralt overfor, om der skal mere seksualundervisning til. Kun hver tiende er meget eller helt enig i, at seksualundervisningen i skolen i dag er absolut tilfredsstillende To tredjedele stiller sig helt eller nærmest neutralt til, at der gerne skulle komme mere seksualundervisning i skolen En forklaring på dette uklare billede kan være, at undervisere i folkeskolen vitterligt har mange opgaver og et stort dagligt arbejdspres. De kan ikke stille sig tilfreds med seksualundervisningen som den er, men samtidig ser de ingen muligheder for at styrke den. Eller måske er der tale om, at de ikke føler sig fagligt rustede til at varetage seksualundervisningen? Lærerne er langt fra tilfredse med deres uddannelse Underviserne i folkeskolen blev yderligere bedt om at tage stilling til dette udsagn: I min uddannelse fik jeg en forberedelse til seksualundervisning, som jeg kan bruge nu. Lærerne blev bedt om at markere deres grad af enighed/uenighed, og her markerer tre ud af fire at være helt eller meget uenig. Overraskelser To tredjedele er meget eller helt uenig i, at seksualundervisning er et umedgørligt emne, fordi det berører intime og private spørgsmål. Dette er et gennemgående svar, som må siges at overraske. Måske afspejler det dog en vis frygt for negativ selvudlevering hos de adspurgte? Ikke alle seksuelle emner vurderes dog som nemme at tale om, nogle emnefelter volder mere besvær end andre. Her nævnt i rækkefølge med det nemmeste først: Faktuelle emner: Kroppens udvikling, prævention og sexsygdomme Bekymrende eller alvorlige emner: Overgreb, voldtægt, alkohol, sige-nej -grænser De følelsesmæssige aspekter ved ungdomslivet: Kærester, Er jeg normal?, gruppepres Lystfyldte emner: Fantasier og tanker, Hvordan skal første gang være?, erotik Teknik: Forspil, stillinger, Hvordan gør man? Det er tankevækkende, at det er nemmere for undervisere at tale om emner, der berammer sexlivet negativt, end emner, der berammer sexlivet positivt. 16

17 6. Kortlægning af supplerende tilbud om seksualundervisning - resultater og kommentarer Om undersøgelsen I undersøgelsen er der blevet registreret 31 forskellige supplerende seksualundervisningstilbud i Danmark fordelt på i alt 25 udbydere. Oplysningerne om tilbuddene er indsamlet gennem telefoninterviews, og alle adspurgte har ønsket at medvirke i kortlægningen. Kriterierne for deltagelse i denne registrering har været, at tilbuddene skulle have:.. et forebyggende sigte, i form af en interesse i at skabe viden og samtaler med unge om sikker sex og seksuel trivsel. Kriteriet for at deltage i undersøgelsen har været, at tilbuddet benyttes mindst ti gange årligt. Antallet og placeringen af supplerende seksualundervisningstilbud Fordelingen af supplerende seksualundervisningstilbud fordeler sig i Danmark som følger: Placering Antal tilbud Antal udbydere Placering Antal tilbud Antal udbydere Københavns kommune 4 4 Ribe Amt 1 1 Københavns Amt 2 2 Vejle Amt 1 1 Frederiksberg 1 1 Ringkøbing Amt 1 1 kommune Frederiksborg Amt 2 1 Århus Amt 3 2 Roskilde Amt 1 1 Viborg Amt 1 1 Storstrøms Amt 3 2 Nordjyllands Amt 2 1 Fyns Amt 5 4 Landsdækkende 3 3 Sønderjyllands Amt 1 1 I Vestsjælland Amt og i Bornholms Regionskommune findes der ingen supplerende seksualundervisningstilbud. Seksualundervisningstilbuddenes finansielle baggrund Op mod halvdelen af de supplerende seksualundervisningstilbud eksisterer udelukkende på baggrund af amtslig eller kommunal finansiering, i tilknytning til sundhedsforvaltninger eller sygehuse. Et enkelt tilbud udbydes af en kommerciel international virksomhed. Denne halvdel tilbyder seksualundervisningen gratis til områdets skoler og/eller klubber. Den anden halvdel fordeler deres finansiering mellem forskellige offentlige tilskud, støtte fra fonde og brugerbetaling. De økonomiske kilder er mangfoldige, og også brugerbetalingen svinger fra 200 til kr. for et dagsbesøg. Seksual- 17

18 undervisningstilbuddenes budgetter er stærkt varierende i størrelse og afhænger bl.a. af, om underviserne arbejder frivilligt eller ej. Tilbuddenes historie lange traditioner og friske skud Det ældste tilbud er Tigergården i Odense, som åbnede i Næstældst er klassebesøgene i Sex & Samfunds klinik for Københavns kommunes skoler, som begyndte i Der åbner stadig nye supplerende undervisningstilbud: Både Ung-Yngre fra Center for Sex & Sundhed i Odense og Let s Talk i Vejle åbnede i januar Samtidig relanceredes to andre tilbud, der havde holdt pause i et år: Let s talk i Viborg og Unge Snakker Sikker Sex i Roskilde. Halvdelen af de supplerende seksualundervisningstilbud er begyndt på initiativ af en forebyggelseskonsulent i en amtslig eller kommunal sundhedsforvaltning. Men det første initiativ til at skabe et undervisningstilbud kommer også fra fagpersoner på sygehuse med særlig interesse for gynækologi og obstetrik, diverse interesseorganisationer og foreninger eller privatpersoner. Antallet af tilbud har været jævnt stigende siden 1970 (se nedenfor), hvilket vidner om stor efterspørgsel på de produkter, som den supplerende seksualundervisning tilbyder. Årti Antal Efterspørgsel Der kan generelt ikke påvises nogen sammenhæng mellem størrelsen af brugerbetaling og efterspørgslen. 24 af 31 supplerende seksualundervisningstilbud fortæller, at de oplever en tilfredsstillende konstant eller stigende efterspørgsel på deres produkter. De fleste tilbud har en fast og let voksende kundekreds (hvilket vidner om, at mange skoler ikke kender til eller benytter de supplerende seksualundervisningstilbud). Tilbuddene svarer enstemmigt, at de har gode muligheder for at øge efterspørgslen ved at reklamere for deres tilbud. Dette skal dog gøres med omtanke, da en del ikke har underviserkapacitet til at imødekomme efterspørgslen efter et reklamefremstød. En samlet opgørelse over de seneste to år viser en stigning i de supplerende seksualundervisningstilbuds aktiviteter 1, fra i år 2003 til i Denne stigning kan især tilskrives tilkomsten af fire nye tilbud i Det kan samtidig tages som et udtryk for et stærkt lokalt behov for supplerende seksualundervisning. I samme periode er der registreret et fald i aktiviteterne 1 Termen aktivitet anvendes i betydningen én undervisning, det kan være for en klasse eller for en større forsamling på eksempelvis en efterskole eller i en ungdomsklub. 18

19 på over 15% hos tre andre supplerende seksualundervisningstilbud. Dette skyldes mangel på undervisere eller koordinatorer, ikke faldende efterspørgsel eller behov. Folkeskolen er hovedaftager af supplerende seksualundervisningstilbud. Således har 21 af de 31 tilbud (eller 2/3) mellem % af alle deres aktiviteter på folkeskoler, mens andre fem tilbud leverer mellem 50-74% hertil. De resterende seksualundervisningsaktiviteter leveres til efterskoler, ungdomsklubber og specialskoler. Disse tal bekræfter en stærk tradition for at benytte supplerende tilbud i den danske folkeskole. Billedet stemmer overens med data fra kortlægningen af undervisningen i folkeskolen, hvor knap en tredjedel af lærerne fortæller, at de benytter eksterne undervisere. Overordnet kan man konkludere, at de supplerende undervisningstilbud i Danmark bruges flittigt af folkeskolen, og at dette understøtter disse tilbuds eksistensberettigelse. Hvad har de supplerende seksualundervisningstilbud til fælles: De er anonyme i forhold til de elever, de møder og omvendt De har generelt en stor faglig interesse for (og erfaring med) at varetage dialog om seksuelle emner De arbejder alle efter mål om at styrke forebyggelse inden for det seksuelle område gennem oplysning og dialog med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb De supplerende seksualundervisningstilbud repræsenterer stor variation i undervisningen. Kigger man på rammerne for undervisningen, ser den dog typisk således ud: To timers seksualundervisning, varetaget af 1-2 undervisere, ude på skolerne, fra 7. klasse. Denne standard-seksualundervisning ligner den typiske seksualundervisning i folkeskolen. Det er måske også forventeligt, at de supplerende seksualundervisningstilbud i Danmark har udviklet et undervisningsprodukt, der passer ind i de rammer, som folkeskolen har og i forvejen selv udnytter. Tre slags supplerende seksualundervisningstilbud Inden for de supplerende tilbud om seksualundervisning tegner der sig tre formidlingsprofiler. Disse profiler opstår på baggrund af alder, uddannelse, organisationskultur, metoder samt forholdet mellem vægtningen af undervisningens faktuelle og emotionelle indhold. Profilerne kalder vi: Ungung-konceptet, ung-yngre-konceptet og voksne-unge-konceptet. 19

20 Formidlings profil Ung-til-Ung Ung-til-yngre Voksen-til-ung Antal tilbud i Danmark Underviserens alder i år Jobtype Fritidsjob Studiejob Fuldtidsjob Uddannelses- Folkeskole eller Studerende på Sundhedsfaglig baggrund ungdomsud- videregående og/eller lærerfaglig dannelse uddannelse uddannelse samt efteruddannelse Forhold mellem Bløde: ca. 80% Bløde: ca. 50% Bløde: ca. 30% bløde og hårde Hårde: ca. 20% Hårde: ca. 50% Hårde: ca. 70% emner 2 Metoder Skaber dialog Skaber dialog Dialog, foredrag og - ofte med - ofte med traditionel udgangspunkt i udgangspunkt i undervisning. egne oplevelser. andre unges Ikke traditionel oplevelser. undervisning. Anonymisering og refleksion. De tre formidlingsprofiler sikrer samlet set en bred og varieret tilgang til dialog og oplysning med og for unge. Samtidig fungerer hvert koncept som rugekasse for idé- og metodeudvikling på området. Hvert koncept kan tilbyde faglige eller metodiske kvaliteter, som de andre ikke kan. Eksempelvis tilbyder voksen-ung-profilen specifik fagviden på baggrund af uddannelse. Ung-ung-profilen tilbyder et autentisk kendskab til dagens ungdomskultur på baggrund af egen alder. Ung-yngre-profilen tilbyder en nylig kontakt til ungdomslivet, men nu med mere erfaring og viden i kraft af alder og uddannelse. Ingen profil tilbyder altså det hele, men møder derimod de unge forskelligt. Dette er gavnligt, fordi unge er forskellige. Jo mere varieret eller bred en tilgang, der kan skabes til det seksuelle felt, jo større er chancen for at 2 De hårde emner er de faktuelle emner og dækker områder som kroppens anatomi og udvikling, sexsygdomme og prævention. De bløde emner er de emotionelle og sociale områder, der er stærkt præget af samtid og kultur, fx Første gang, Hvordan får man en kæreste? eller Hvordan vil jeg gerne have, at mit sexliv skal være?. 20

21 fremtræde på en måde, der kan bruges af flest muligt unge. Det synes derfor vigtigt at undgå en ensretning og dermed en indirekte forringelse af det samlede undervisningstilbud. Dette ophæver naturligvis ikke behovet for at skabe kvalitetsikring og derigennem videreudvikle de supplerende seksualundervisningstilbud i Danmark. Snarere tværtimod. Tilbuddenes forskellighed understreger nødvendigheden af at informere brugerne (dvs. folkeskolen), således at undervisningsprofilernes fordele og ulemper kan indgå i en helhedsvurdering af valget af specifikt undervisningstilbud. 21

22 7. Kortlægning af materialer til brug i seksualundervisning resultater og kommentarer Største inspirationskilde for underviserne er materialer Kortlægningen af seksualundervisningen i folkeskolen viser, at 61% af underviserne har fundet brugbar hjælp og inspiration i tilrettelæggelse af undervisningen fra foreliggende undervisningsmaterialer. Respondenterne blev (ud fra på forhånd givne kategorier) bedt om at angive, hvilke type materialer, de aktuelt benytter i seksualundervisningen: Hvilke materialer anvendes i seksualundervisningen? 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ja, anvender Nej, anvender ikke Lærebøger Video, DVD, film Hæfter og pjecer Internettet Egne materialer Andre materialer Der ses en tendens til, at underviserne hovedsageligt bruger de traditionelle undervisningsmaterialer (lærebøger, film og pjecer) i undervisningen. Det overrasker, at Internettet ikke udgør en større andel. Ikke-trykte materialer Mange undervisere supplerer de trykte materialer ved at fremvise forskellige genstande, som bl.a. viser kroppens opbygning eller tydeliggør præventionsformers anvendelse. Således bruger en femtedel underlivsmodeller, mens en tredjedel fremviser penisattrapper. Halvdelen af underviserne fremviser diverse præventionsmidler i seksualundervisningen. 88% af disse har præciseret, hvilke præventionsformer de fremviser: Seksualundervisningsmaterialer bliver hurtigt for gamle Flere respondenter understreger, at seksualundervisningsmateriale hurtigt forældes. Det gælder bl.a. det %-vis Gruppering fordeling Kondom 61% P-piller 40% Pessar 39% Spiral 29% Præventionskasse 15% Alle 6% Skum 4% P-ring 4% Minipiller 3% P-stav 3% Creme 2% Nødprævention 1% P-plaster 1% Femidom 1% 22

23 faktuelle, det visuelle og det sproglige. Men også fremherskende ideer om, hvilke råd, der styrker unge, og ikke mindst hvordan disse råd skal fremsættes, er absolut tidsafhængige. Især faktuelt stof bliver hurtigt for gammelt, fordi feltet for eksempelvis prævention er i rivende udvikling, og anbefalinger derfor skifter løbende. Forældelsen gælder naturligvis mangel på beskrivelse af de nyeste præventionsformer, hvor fx p-plaster, p-stav og p-ring ikke er med. Men den gælder også forældede præventionsformer som fx sæddræbende skum og cremer. Endelig er ændringer i bivirkninger til p-piller eller indtagelsen af nødprævention svære at opdatere. Forældelses-dilemmaet udfordrer forfatterne til seksualundervisningsmaterialer. De skal finde den svære balance mellem tidssvarende og langtidsholdbart materialer, både indholdsmæssigt og formmæssigt. Muligvis vil en del af dette arbejde helt kunne undgås ved at udlægge materialet på Internettet, hvor både fakta og billeder er nemme at opdatere. Undervisernes brug af seksualundervisningsmaterialer er kendetegnet ved at: Underviserne plukker frit fra et samlet bogsæt Underviserne differentierer ved at udlevere forskelligt materiale til eleverne, afhængigt af modenhed og faglig kunnen Underviserne savner ny inspiration efter ca. tre år med det samme materiale Hvad skal godt seksualundervisningsmateriale kunne? Konkrete ideer ( ready-to-teach -materiale): Jo mere konkret og direkte anvendeligt seksualundervisningsmaterialet er, jo flere undervisere vurderer, at det er et godt materiale. Det kan faktisk ikke blive konkret nok og må gerne være kogebogsagtigt : Del klassen op i køn, lad den ene del diskutere spørgsmål XX, og lad den anden del gætte på, hvad de andre vil svare. Disse ideer skal være alternativer til den klassiske metode med at opsætte en anonym spørgekasse i klassen. Læses i dag, bruges i morgen: Godt seksualundervisningsmateriale går direkte til pointerne, hvad enten de er faktuelle eller metodiske. De mest centrale pointer skal serveres først, da der ikke er mulighed for at sætte sig grundigt ind i meget materiale. Det er vigtigt at holde sig for øje, at undervisere ofte varetager seksualundervisningen uden nødvendigvis at tildele den stor faglig interesse, og at emnet ikke betyder meget for underviserens faglige identitet. Oversættelse af Fælles Mål: Samtlige interviewede understreger, at en konkretisering eller praksis-oversættelse af Undervisningsministeriets Fælles Mål vil være kærkomment. Denne oversættelse kan bygges op om den viden, vi har om, hvilke emner folkeskolens undervisere præsenterer, samt hvornår og hvordan de gør det. Men den kan også krydres med konkrete ideer til, hvordan et særligt emne kan behandles på forskellige alderstrin og kobles til forskellige fag en viden, der blandt 23

24 andet kan hentes fra de erfarne undervisere i de supplerende seksualundervisningstilbud. 24

25 8. Kortlægning af seminariernes undervisningstilbud resultater og kommentarer To forhold gør sig gældende for registreringen af seminariernes seksualundervisningstilbud: Registreringen er udarbejdet med basis i forskellige undersøgelser, der er foretaget inden for de sidste år, senest i 2004 Det kan være problematisk at sammenligne seminariernes indsats, fordi både omfang og udbud er meget varierende. Denne kompleksitet giver dog samtidig et indblik i, hvor forskelligt man behandler området på landets seminarier, samt hvordan behandlingen ændrer sig over tid. Sex & Samfunds mini-undersøgelse i 2002 Sex & Samfund foretog i 2002 en undersøgelse blandt landets 20 seminarier i form af en rundringning til en person fra ledergruppen og en person fra lærergruppen. Baggrunden for undersøgelsen var, at Sex & Samfund ofte modtager henvendelser fra lærerstuderende og folkeskolelærere, der ønsker råd og vejledning om seksualundervisning. Ud af 20 adspurgte seminarier havde syv udbudt kurser med helt eller delvist fokus på seksualundervisning i det forløbne kursusår. På spørgsmålet om, hvorvidt det havde været et typisk kursusår mht. seksualundervisning, svarede 18 seminarier ja og to seminarier delvist nej. Sundhedsstyrelsens undersøgelse i 2004 Undersøgelsen, der er foretaget af Rambøll Management for Sundhedsstyrelsen, sætter fokus på lærer- og pædagogseminariers håndtering af sundhedsemner. Respondenterne omfatter studerende, lektorer og rektorer. Her medbringes blot de relevante svar fra lærerstuderende (særkørsler leveret af Rambøll), da disse tydeligst er rettet specifikt mod seksuelle emner i skolen. Seksuelle emners prioritering på lærerseminarier De studerende blev blandt andet bedt om at vurdere, i hvilken grad forskellige emner med relation til sex blev tilgodeset i seminariets undervisning: Tre fjerdedele af de studerende svarede, at emnet seksualitet slet ikke eller kun i lav grad tilgodeses i seminariernes undervisning. Samme svartendens gjaldt prioriteringen af faktuelle emner som graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme. 25

26 Over 80% af de studerende oplevede, at emnerne graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme isoleret set slet ikke berøres eller kun omtales i ringe grad. Dette er i kontrast til, at halvdelen af de studerende mener, at børn og unges seksualitet bør indgå i en undervisning om sundhed. Men også til, at de studerende vurderer seksuelle emner til at være meget formidlingskrævende. Seksuelle emner vurderes som formidlingsmæssigt krævende Generelt adspurgt vurderede knap to tredjedele af de studerende, at emnet unges sexvaner er svært at snakke om. Mere specifikt adspurgt, vurderede halvdelen af de studerende, at emnerne seksualitet og graviditet samt prævention og seksuelt overførte sygdomme begge har en høj til middel sværhedsgrad, når det gælder formidling til børn og unge. Selv om disse emner falder inden for henholdsvis det socioemotionelle og det faktuelle felt, så vurderes de som nogenlunde lige vanskelige at håndtere. En tredjedel af de studerende vurderede, at disse emner har en lav sværhedsgrad i forhold til formidling til børn og unge, og hver tiende finder, at seksuelle emner slet ikke er svære at formidle. Det lader således til, at der eksisterer et betragteligt misforhold mellem den relevans og sværhedsgrad, som de studerende tillægger de seksuelle emner, og den tid, der, fra seminariernes side, prioriteres på dem. 26

27 Bilag 1 : Om strategien og processen bag Strategien for, hvordan folkeskolens seksualundervisning kan styrkes, består af en kortlægningsdel samt af en strategi med anbefalinger til, hvordan seksualundervisningen i Danmark kan forbedres. Kortlægningsarbejdet blev påbegyndt i oktober 2004 og afsluttet i maj I denne rapport er der udarbejdet et udtræk af kortlægningsresultaterne. På foreningens hjemmeside findes en større præsentation af de samlede kortlægningsresultater. Kortlægningsarbejdet har udgjort det empiriske grundlag for udarbejdelse af strategien. Udarbejdelse af strategien og dens anbefalinger bygger på faglige drøftelser i en baggrundsgruppe bestående af repræsentanter for interesseorganisationer, undervisere og myndigheder. I alt er der afholdt tre workshops på hver 5-8 timer. Møderne har bl.a. handlet om visionen bag strategien, indsatsområder og konkrete initiativer samt prioritering og målsætninger af samme. Erfaringsbredden og engagementet fra baggrundsgruppen har været af særdeles stor betydning for udarbejdelse af strategien. Sex & Samfund er dog ansvarlige for den endelig stategi, og hverken deltagerne i baggrundsgruppen eller deres institutioner kan drages til ansvar for det færdige produkt. Deltagerne i baggrundsgruppen var: Hans Andresen, skoleleder, Gentofte skole Nina Boelsgaard Christensen, faglig konsulent, Sex & Samfund Carsten Borup, daglig leder, Lysthuset i Århus Bjarne B. Christensen, sekretariatschef, Sex & Samfund Lene Elbrandt, forebyggelseskonsulent, Frederiksborg Amt Jens Færk, formand, Skolelederforeningen Christian Graugaard, formand, Sex & Samfund Kristin Gudnason, fuldmægtig, Sundhedstyrelsen Robert Holm Jensen, akademisk projektmedarbejder, Sex & Samfund Marianne Lomholt, koordinator for nationalt program, Sex & Samfund Helge Myrup, seksualunderviser Nina Nielsen, fagkonsulent, Undervisningsministeriet Bjarne Rasmussen, forebyggelseskonsulent, Frederiksberg kommune Line Anne Roien, lærer, Statens Pædagogiske Forsøgscenter Nils Sandø, fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen Ikke alle baggrundsgruppemedlemmer har deltaget i samtlige møder. 27

28 Endelig retter vi en stor tak til elever fra SPF for en inspirerende rapport: "Noget om sex. Unges tanker om god seksualundervisning" (SPF, nov. 2004), og for en tankevækkende konferencedag. 28

29 Bilag 2 : Litteraturreferencer Ung 99 en seksuel profil. I-IV. Forebyggelsessekretariatet på Frederiksberg, Befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv. Sundhedsstyrelsen, Fælles Mål for sundhed, seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningsministeriet, klasses mening om: - læring og det faglige niveau i folkeskolen. En afstemning i Børnerådets Børne- og ungepanel. Børnerådet, Maj 2005 Seksualundervisning på lærerseminarier. Sex & Samfund Formidling af sundhed - En undersøgelse af undervisning i sundhed på lærerog pædagogseminarier. Sundhedsstyrelsen, December

om seksualundervisningsmaterialer

om seksualundervisningsmaterialer Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark Delrapport 3 Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 København V Telefon: 33 93 10 10 info@sexogsamfund.dk www.sexogsamfund.dk Side 1 af 7 Største inspirationskilde

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Ung Dialog. Projektbeskrivelse Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar 2011 1 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Generalsekretæren og den administrerende direktør har ordet... 3. Sammendrag af Sex og kondom og sånn 2013... 6

Generalsekretæren og den administrerende direktør har ordet... 3. Sammendrag af Sex og kondom og sånn 2013... 6 Sex og kondom og sånn 2013 1 Indholdsfortegnelse Generalsekretæren og den administrerende direktør har ordet... 3 Metodik... 4 Sammendrag af Sex og kondom og sånn 2013... 6 Kapitel 1: Anvendelse af kondom

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR

UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR 2010 Undersøgelse om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 år - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde Seksuel sundhed

Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde Seksuel sundhed Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde Seksuel sundhed - herunder forebyggelse af sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde er udgivet af Sex &

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION

KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION Sammenfatning af undersøgelsesresultater 2007 KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION Kvinders brug af nødprævention - rapport fra undersøgelse Sammenfatning af de vigtigste resultater fra en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Metoder til en forebyggende indsats om seksuel sundhed på ungdomsuddannelser

Metoder til en forebyggende indsats om seksuel sundhed på ungdomsuddannelser Metoder til en forebyggende indsats om seksuel sundhed på ungdomsuddannelser - evaluering af 3 pilotprojekter Marts 2009 Marianne Malmgren CASA Metoder til en forebyggende indsats om seksuel sundhed på

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger.

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger. Pessar K L A R B E S K E D Pessar Sådan virker pessaret Pessaret er lavet af blødt gummi og anvendes altid sammen med sæddræbende creme. Pessaret skal sættes op i skeden, så det dækker livmodermunden og

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere