Strategi for styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen"

Transkript

1 Strategi for styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 København V Telefon: Kontaktperson Sekretariatschef Bjarne B. Christensen 1

2 Indholdsfortegnelse STRATEGI FOR SEKSUALUNDERVISNINGEN... 3 Forord INDLEDNING... 4 Hvorfor styrke seksualundervisningen? KORTLÆGNING AF SEKSUALUNDERVISNINGENS AKTUELLE SITUATION... 6 Baggrund og metoder... 6 Kortlægningens vigtigste resultater INDSATSOMRÅDER HVAD VIL GØRE EN FORSKEL?... 8 Indsatsområder og målsætninger for strategien... 8 A. Faglighed og kompetencer... 8 B. Synlighed og status... 8 C. Supplerende seksualundervisningstilbud ANBEFALINGER HVEM OG HVAD KAN GØRE EN FORSKEL? KORTLÆGNING AF SEKSUALUNDERVISNING I FOLKESKOLEN RESULTATER OG KOMMENTARER KORTLÆGNING AF SUPPLERENDE TILBUD OM SEKSUALUNDERVISNING - RESULTATER OG KOMMENTARER KORTLÆGNING AF MATERIALER TIL BRUG I SEKSUALUNDERVISNING RESULTATER OG KOMMENTARER KORTLÆGNING AF SEMINARIERNES UNDERVISNINGSTILBUD RESULTATER OG KOMMENTARER BILAG 1 : OM STRATEGIEN OG PROCESSEN BAG BILAG 2 : LITTERATURREFERENCER

3 Strategi for seksualundervisningen Forord Seksualundervisning er obligatorisk i de danske folkeskoler, og stort set alle unge nævner skolen som en kilde til viden. Under halvdelen oplever dog skolens information som den vigtigste af sin art. Seksualundervisningen kan og skal forbedres, så den både imødekommer elevernes behov og de nye læseplaners krav. Det er desværre langt fra tilfældet i dag. Seksualundervisningens kvalitet og omfang varierer, og generelt ønsker eleverne mere og bedre undervisning. Lærerne er ikke i tilstrækkelig grad klædt på til at varetage seksualundervisningen, fordi emnet kun udbydes på få lærerseminarier, og fordi muligheden for faglig efteruddannelse praktisk talt ikke eksisterer. Skolerne modtager supplerende undervisningstilbud med stor interesse, men også her er indhold og metoder præget af stor forskelligartethed, og tilbuddene er i øvrigt ikke landsdækkende. Samtidig skærpes debatten om, hvordan vi bedst forbereder de unge til den moderne tids massive bombardement af seksuelle signaler og indtryk og ruster dem til at undgå uønsket graviditet, sexsygdomme (inkl. hiv/aids) samt seksuelle grænseoverskridelser. Med denne strategi giver vi konkrete forslag til en markant forbedring af seksualundervisningen i Danmark. Vi beskriver en række mål og midler, som forudsætter, at emnet bliver prioriteret af lærere, skoleledere, skolebestyrelser, seminarier, supplerende undervisere, forskere, kommuner, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet. Strategien vil i de kommende måneder blive sendt ud til debat i offentligheden og blandt fagfolk. Vi håber derved dels at forbedre og konkretisere strategien yderligere, dels at fremme argumenter, engagement og ideer, som er nødvendige for at kunne give seksualundervisningen det kvalitetsløft, den fortjener efter 30 år som obligatorisk pensum i folkeskolen. Kun derved kan vi imødekomme unges behov anno Sex & Samfund 17. August

4 1. Indledning Hvorfor styrke seksualundervisningen? Seksualundervisning har været et obligatorisk studieelement i folkeskolen siden Det er et timeløst fag, som over tid har haft skiftende rammer og formål og senest er beskrevet i Undervisningsministeriets Fælles Mål, hvor det er underlagt Folkeskolelovens 7. De ministerielle retningslinier lægger vægt på tværfaglighed og aldersdifferentiering, ligesom undervisningen så vidt muligt skal tage udgangspunkt i elevernes verden og hverdag. Seksualundervisning skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde. Den skal endvidere bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling. Indsatsens formål er med andre ord dobbelt: Undervisningen skal dels formidle faktuel viden om emner som sexsygdomme, prævention og seksualfysiologi, dels danne afsæt for mere holdningsprægede diskussioner om seksuallivets psykologi, kultur, socialitet og etik. Eleverne skal tilegne sig relevant viden om beskyttelse og sikker sex, og på samme tid skal undervisningen understøtte og udvikle deres autonomi, selvtillid, livsmod, handlekompetence og kritiske sans. Denne dobbelthed skaber metodiske og formidlingsmæssige udfordringer og stiller krav til seksualundervisningens indhold og form. Det moderne samfund er på mange måder præget af forandringer, der har betydning for unges seksuelle socialisering og identitetsdannelse. I de seneste tiår har populærkulturen og det offentlige rum været præget af en tiltagende seksualisering, og især Internettet har medført, at teenagere lettere end hidtil møder erotisk og pornografisk materiale. Unges forbrug og omgangsformer er under stadig forandring, og skønt den seksuelle debutalder har været stabil siden 1989, må unge tidligt forholde sig til forskelligartede seksuelle signaler. Samtidig er forekomsten af sexsygdomme som klamydia og kondylomer stigende blandt årige, og ifølge den landsdækkende Ung 99-undersøgelse benytter en fjerdedel af de unge ingen prævention ved samlejedebut. I Ung 99 havde 96% modtaget seksualundervisning i skolen, men blot 43% angav undervisningen som den væsentligste kilde til information. Et stort flertal udpegede jævnaldrende som den vigtigste leverandør af seksuel viden, og overraskende nok fortalte 70% af drengene og 54% af pigerne, at de sjældent eller aldrig taler med deres forældre om emner af seksuel karakter. Unge efterlyser ofte blødere emner (fx følelser, normalitet og forelskelse) taget op i skolen, og i en ny undersøgelse fra Børnerådet (2005) angav 78% af drengene og 85% af pigerne i 8. klasse seksualiteten som et væsentligt emne i undervisningen. Hvad angår de unges faktuelle viden, afslørede 4

5 Sundhedsstyrelsens rapport om befolkningens seksualitet (2004) markante mangler i åriges kendskab til især klamydia. Det er i denne anledning vigtigt at huske, at folkeskolen er det eneste sted, hvor seksualundervisning når en hel årgang af unge. Skolernes seksualundervisning er i disse år under pres. Undervisningen på landets lærerseminarier er mangelfuld, og kun få giver faget selvstændig prioritet. Der er intet lovkrav til seminarierne om at udbyde seksualundervisning. På mange skoler mangler et udviklende fagligt netværk og miljø. Faget er som nævnt obligatorisk i folkeskolen, men hører under de timeløse emner. Det betyder, at hver enkelt skole selv beslutter, hvor mange timer, der skal bruges og i hvilke fag. Ofte er det overladt til den enkelte lærer at vurdere, hvad, der udgør en kvalificeret undervisningsindsats. De supplerende undervisningstiltag bliver benyttet usystematisk og er præget af betydelige regionale forskelle. Samtidig er der usikkerhed om, hvordan strukturreformen vil påvirke rammerne for seksualundervisning i og uden for skolerne. Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets nye retningslinier må landets folkeskoler revurdere deres seksualpædagogiske indsats. Der er derfor behov for strategiske overvejelser om, hvordan faget i fremtiden kan være et levende og tidssvarende studieelement og undgår at blive yderligere marginaliseret i en travl skolehverdag. Med baggrund i ovenstående har Sex & Samfund i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og en række centrale faglige aktører kortlagt seksualundervisningen i Danmark og udarbejdet en strategi for dens forbedring. Strategiens mål er at sikre, at undervisere i og uden for folkeskolen er kvalificerede til at varetage en tidssvarende seksualundervisning, så skolens elever støttes i at tilegne sig basale kundskaber og færdigheder på det seksuelle og reproduktive felt. Eleverne skal have livsmod, viden og kompetencer til at udvikle et meningsfuldt, givende og ansvarligt seksualliv. Og de skal kunne håndtere og forebygge risici som uønsket graviditet, sexsygdomme (inkl. hiv/aids) og seksuelle grænseoverskridelser. Strategien har fokus på folkeskolens fagpersoner og de supplerende aktiviteter, som i vekslende omfang bidrager til folkeskolens seksualundervisning. Strategiens indsatsområder og aktiviteter omfatter derimod ikke medier, forældre, eksperter og jævnaldrende, skønt vigtigheden af disse anerkendes. 5

6 2. Kortlægning af seksualundervisningens aktuelle situation Baggrund og metoder Sex & Samfund kortlagde i perioden oktober marts 2005 seksualundervisningens aktuelle situation i de danske folkeskoler. Kortlægningen omfattede fire områder: A) Folkeskolens professionelle B) De supplerende undervisningstilbud C) Lærerseminarierne D) De eksisterende materialer Der blev dels anvendt spørgeskemaer og telefoninterviews, dels indsamlet information fra relevante databaser og forlag. Endelig blev der indhentet data fra seminarierne via en mere omfattende undersøgelse blandt studerende, lektorer og rektorer. Kortlægningens vigtigste resultater Folkeskolen Kun hver tiende lærer synes, at den nuværende undervisning er tilfredsstillende Hver femte oplyser, at han/hun afsætter i alt to timer til seksualundervisning Over halvdelen mener, at man kun skal undervise i faget, hvis man har lyst To tredjedele mener, det er en myte, at seksualundervisning er et vanskeligt emne Der mangler tidssvarende undervisningsmateriale og mange efterlyser mere brug af Internettet De adspurgte er ikke faktuelt opdateret: man savner viden om nye præventionsmetoder, fx p-ring og p-plaster, og man bruger uforholdsmæssig meget tid på mindre relevante præventionsformer for unge, fx pessar Supplerende seksualundervisning Der er stor efterspørgsel efter undervisning fra folkeskolernes side Der udtrykkes bekymring for den kommende strukturreform Der ønskes faglig udveksling og kvalitetssikring med andre supplerende undervisningstiltag 6

7 Lærerseminarer Udbuddet af seksualundervisning på seminarierne er svingende: Syv ud af 20 seminarier tilbyder kursus (Sex & Samfund, 2002) Kun 3-5 seminarier ud af 21 har seksualundervisning som fast kursus på skemaet (Sundhedsstyrelsen, 2004) Ledelsen på seminarierne finder det generelt vanskeligt at prioritere seksualundervisningen De studerende vurderer, at seksuelle emner generelt er svære at formidle Hovedparten af studerende oplever, at seksuelle emner slet ikke (eller kun i ringe grad) tilgodeses gennem seminariets udbud af undervisning Materialer Der er tale om en central inspirationskilde for undervisere i folkeskolen Det anses for problematisk, at materialer og metoder ofte er tidstypiske og derfor hurtigt forældes Resultaterne af kortlægningen præsenteres mere uddybet i afsnit 5-8 og de samlede resultater vil kunne læses på 7

8 3. Indsatsområder hvad vil gøre en forskel? Indsatsområder og målsætninger for strategien En kvalitetsudvikling og -sikring af seksualundervisningen kræver, at der sættes ind på tre hovedområder: A) Undervisernes faglighed og kompetencer skal styrkes B) Faget skal gøres mere synligt, og dets status skal øges C) Supplerende seksualundervisningstilbud skal styrkes, kvalitetssikres og integreres bedre i skolernes undervisning Til hvert af de tre indsatsområder kan der igangsættes en række aktiviteter, som hver især kan bidrage til målet. Nedenfor følger nogle af de aktiviteter, vi finder centrale og derfor anbefaler gennemført: A. Faglighed og kompetencer Målsætningen er at styrke folkeskolelæreres og supplerende underviseres faglighed og kompetence, så niveauet og kvaliteten af undervisningen sikres. Dette kan fx ske ved at: Styrke lærernes uddannelsesmæssige afsæt fra seminarerne. Dette skal først og fremmest ske ved at Alle lærerseminarier udbyder kursusforløb i seksualundervisning (ideelt set som obligatorisk fag, men minimalt som et valgfrit tilbud), evt. i forbindelse med sundhedsundervisning Give folkeskolelærere og supplerende undervisere adgang til faglig viden, materialer og redskaber. Dette kan fx ske ved at Samle og formidle pædagogiske handlingsanvisninger og materialer, fx via en webside med oversigt over materialer, beskrivelse af pædagogiske metoder, udveksling af faglige synspunkter m.v. Udgive nye, tidssvarende materialer til brug i undervisningen Styrke og vedligeholde efteruddannelse af fagpersoner. Dette kan fx ske ved at Udbyde relevante uddannelsestilbud til folkeskolelærere og supplerende undervisere Opbygge faglige fællesskaber og netværk mellem seksualundervisere Tilbyde nyhedsbreve og anden løbende opdatering af faglig viden B. Synlighed og status Målsætningen er, at seksualundervisningen får højere status og øget synlighed, og at der opbygges en større didaktisk og indholdsmæssig faglighed på det seksualpædagogiske område. Dette kan fx ske ved at: 8

9 Øge skolernes (skolelederes, læreres, teams og skolebestyrelsers) engagement i emnet. Dette kan fx ske ved at Hver enkelt skole udvikler en selvstændig handleplan for seksualundervisningen eller integrerer denne i en samlet sundhedspolitik Skolerne prioriterer seksualundervisning i de forskellige tværfaglige teams Skolerne afholder debatmøder med forældre (og elever) om relevante, aktuelle emner (fx medier, pornografi og unges seksualadfærd) Arbejde for at området understøttes af de nye kommuner efter nedlæggelsen af de amtslige forebyggelsesinstanser Støtte centrale aktørers kompetenceudvikling gennem faglig udvikling af seksualundervisningen. Dette gøres fx ved at Fremme forskning i didaktiske metoder og fagligt indhold Styrke det faglige miljø på seminarierne samt udveksling af nyeste viden om seksualundervisning (fx i nordisk regi) Støtte metodeudvikling på området, fx via pilot- og udviklingsprojekter Fremme vidensopsamling og -deling, fx via en hjemmeside Sikre et veldokumenteret vidensgrundlag vedr. unges seksuelle viden, holdning og adfærd. Dette gøres bl.a. ved Løbende kortlægningen af området (en fornyet Ung 99-undersøgelse) At fremme lettilgængelig og opdateret information på området for alle interessenter, bl.a. via pr-aktiviteter og information på webside og i medier C. Supplerende seksualundervisningstilbud Målet er, at kvalificeringen og brugen af supplerende undervisere fungerer optimalt, og at disse bliver anvendt som et supplement til den formaliserede klasseundervisning. Dette kan fx ske ved at Supplerende seksualundervisningstilbud bliver bedre beskrevet og synliggjort. Det kan fx gøres ved at Udarbejde en standard for beskrivelse af de forskellige tilbuds målsætning, organisering og aktiviteter Organisere samarbejde og udveksling imellem de forskellige tilbud samt skabe grundlag for løbende kvalitetssikring og metodeudvikling Formidle tilbuddene via en central videndatabase (webside) Opfordre skolesundhedstjenesten til at gå aktivt ind i seksualundervisningen Arbejde for at sikre, at de supplerende seksualundervisningstilbud gøres tilgængelige i hele landet. Det kan fx ske ved at 9

10 De nye kommuner og regioner prioriterer dette forebyggelsesområde Arbejde for, at der er et økonomisk og politisk grundlag for brugen af supplerende undervisere, også efter amternes nedlæggelse 10

11 4. Anbefalinger hvem og hvad kan gøre en forskel? Indsatsområderne og de tilknyttede aktiviteter til forbedring af seksualundervisningen kan kun gennemføres, hvis visionerne for en forbedret seksualundervisning bliver støttet af de centrale aktører. Nedenfor har Sex & Samfund, med udgangspunkt i baggrundsgruppens drøftelser, opstillet de vigtigste anbefalinger til hver enkelt af de centrale aktører. Vi anbefaler, at Undervisningsministeriet: udarbejder rammer (bekendtgørelser), som sikrer, at alle lærerseminarier udbyder kurser i seksualundervisning til de studerende sikrer økonomisk støtte til forskning og metodeudvikling på området prioriterer udviklingen af pædagogiske materialer, som kan understøtte Fælles Mål for sundhed, seksualundervisning og familiekundskab Vi anbefaler, at seminarerne: tilbyder kurser i seksualundervisning til alle lærerstuderende sikrer, at seksuelle emner prioriteres på lige fod med andre sundhedsemner støtter og udvikler mulighederne for specialisering under og efter læreruddannelsen, fx i form af diplomuddannelser medvirker til dannelsen af faglige miljøer på og mellem seminarierne Vi anbefaler, at kommunerne: støtter og udvikler gode supplerende seksualundervisningstilbud i regionen sikrer et tværkommunalt/regionalt samarbejde om seksualitet og præventionsoplysning afsætter midler til supplerende tilbud og efteruddannelse for lærere, supplerende undervisere og sundhedstjenesten Vi anbefaler, at folkeskolernes ledelse: sikrer, at skolen udarbejder handlingsplaner for seksualundervisningen og styrker fagets omfang og indhold, forældresamarbejdet, brugen af supplerende undervisere, integrationen med sundhedstjenesten samt tværfaglige forløb sikrer sammenhæng med den øvrige sundhedsundervisning anskaffer tidssvarende materialer til brug for seksualundervisningen sikrer økonomisk mulighed for, at lærerne kan benytte supplerende seksualundervisningstilbud prioriterer lærernes efteruddannelse udvælger ressourcepersoner 11

12 Vi anbefaler, at folkeskolens lærere: medvirker til udvikling af skolens læse- og handlingsplaner på seksualundervisningsområdet planlægger fagligt inspirerende undervisningsforløb med udgangspunkt i Fælles Mål samt relevante vejledninger og materialer deltager i faglige fora og efteruddannelse integrerer relevante eksterne undervisningstilbud Vi anbefaler, at folkeskolens elever: indgår i en kritisk dialog om seksualundervisningens metoder, indhold og form Vi anbefaler, at folkeskolens sundhedstjeneste: indgår i tværfaglige forløb med skolens lærere inddrager seksuelle emner ved udskolingsundersøgelse og anden kontakt med eleverne medvirker til dannelsen af faglige miljøer bidrager til udviklingen af faglige politikker på den enkelte skole Vi anbefaler, at folkeskolens forældre/forældrebestyrelser: medvirker til at skabe optimale rammer for seksualundervisningen på den enkelte skole, fx ved at bidrage til en manual for samarbejdet mellem forældre og skole Vi anbefaler, at supplerende undervisere: sikrer løbende faglig kompetenceudvikling og kvalitetssikring indgår aktivt i faglige netværk og sikrer videndeling med lokale skoler og andre supplerende seksualundervisningstilbud Vi anbefaler, at forskere: udvikler, beskriver og afprøver teori og metoder for en tidssvarende seksualundervisning sikrer opdateret viden om unges seksuelle viden, holdning og adfærd Vi anbefaler, at Sundhedsstyrelsen: støtter en løbende tilvejebringelse af viden om unges seksuelle viden, holdning og adfærd med henblik på at forbedre forebyggelsesindsatsen i forhold til sexsygdomme, seksuelle overgreb og uønskede graviditeter formidler den nyeste viden om abort og sexsygdomme (inkl. hiv/aids) støtter faglige initiativer, som kan understøtte og udvikle seksualundervisningen i og uden for skolerne støtter centrale, landsdækkende initiativer, som kan bidrage til videndeling, metodeudvikling og kvalitetssikring af seksualundervisningen samt sikrer formidlingen af ny forskning Vi anbefaler, at Sex & Samfund: bidrager til udvikling af netværksdannelse og faglig kvalificering af seksualundervisningen 12

13 opbygger en internetbaseret videndatabase til understøttelse af seksualundervisningens professionelle aktører udbyder kurser for seksualundervisere på skoler og seminarier samt for supplerende undervisere tilbyder supplerende undervisningstilbud til folkeskolen Vi anbefaler, at de amtslige forebyggelseskonsulenter: styrker udviklingen af det tværkommunale/regionale samarbejde til støtte for skolernes seksualundervisning sikrer at netværkets faglighed fastholdes og viderebringes i overgangsperioden til kommunalstrukturen bidrager til at kvalificere kommunerne til at kunne varetage opgaven fremover 13

14 5. Kortlægning af seksualundervisning i folkeskolen resultater og kommentarer Om undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på 409 besvarede spørgeskemaer, som er kommet fra 199 tilfældigt udvalgte skoler i hele landet. Vi har fået skemaer retur fra 62% af de udvalgte skoler. Lærere og ansatte i skolesundhedstjenesten deltog i undersøgelsen. For lærernes vedkommende var svarprocenten 78, mens blot 22 % af de ansatte i skolesundhedstjenesten svarede 30% af respondenterne var mænd, 70% kvinder 17% af respondenterne havde ikke selv erfaring med at gennemføre seksualundervisning Blot 24% af respondenterne beskrev sig selv som meget fagligt interesseret i seksualundervisning Tendenser for seksualundervisningen i folkeskolen Billedet af undervisernes prioriteringer er meget broget, når det gælder omfanget af timer, samt hvilke andre fag emnet knyttes til og på hvilke klassetrin, emnet introduceres. En minimumspakke kunne typisk se således ud: Hver femte underviser varetager seksualundervisningen på to timer, med én underviser, knyttet til ét fag (fortrinsvis dansk eller biologi) og begyndende på 7. klassetrin. Underviserne prioriterer seksualundervisningen meget forskelligt: Timeantal brugt på første seksualundervisning: Halvdelen af underviserne bruger mellem 30 minutter og fem timer på emnet. En tredjedel bruger 6-10 timer, 6 % bruger timer, mens 5% bruger timer. Kombination med andre fag: Knap en tredjedel af underviserne kobler emnet til to andre fag. 16% med tre andre fag. Introduktionstidspunkt: 15% af underviserne introducerer udvalgte områder indenfor seksualundervisning allerede i 1. klasse, mens 44% introducerer seksuelle emner på 4., 5. eller 6. klassetrin. Hyppigst sker det dog først i 7. klasse. Fagligt niveau: Blot én ud af fire undervisere lader klassen aflevere skriftlige opgaver eller give mundtlige oplæg om seksualemner i forbindelse med seksualundervisningen. Seksualundervisningens kvalitet er svingende. Dette afspejler, at det som oftest er op til hver enkelt lærer at vurdere, hvad der udgør en kvalificeret undervisningsindsats. Det er foruroligende, at op hver femte underviser vurderer, at to timers undervisning er dækkende. Dette vidner om ulemperne ved seksualundervisningen som timeløst fag, fordi der dermed ikke eksisterer 14

15 en nedre grænse for et timeantal, der kan sikre en seriøs, faglig seksualundervisning. Forældet viden om prævention blandt underviserne Der synes at herske forældet viden blandt underviserne på basale områder, både blandt lærere og blandt ansatte i sundhedstjenesten. Mange omtaler pessar og spiral, der kun er ganske lidt brugt blandt unge. Til gengæld omtaler kun få nyere præventionsmetoder som p-plaster, p-ring og p-stav, hvilket bekræfter behovet for løbende opdatering af viden på feltet. Inspiration til planlægning af seksualundervisning Der tegner sig et klart billede af, hvorfra underviseren henter (og ikke henter) inspiration i sin planlægning af seksualundervisningen: Underviseren planlægger oftest seksualundervisningens emner løbende i samarbejde med klassen Flest undervisere finder inspiration i undervisningsmaterialer (61%), dernæst hos skolesundhedstjenesten (50 %) og kolleger (50%). Færrest undervisere finder inspiration hos skolens ledelse (1%) og forældrene (4%) Knap en tredjedel af underviserne benytter supplerende seksualundervisningstilbud Seksualundervisningen er både planlagt og uplanlagt Det er tydeligt, at seksuelle emner både kan tages op i klassen, når underviseren på forhånd har planlagt det, og når emnet spontant dukker op, oftest foranlediget af elevernes spørgsmål. Tre ud af fire undervisere medtager seksualundervisningen i deres årsplanlægning 93% af underviserne fortæller, at de prioriterer at bruge tid på seksuelle emner, når de dukker spontant op i klassen Dette forekommer hver måned for 41% af disse undervisere Diskussion om seksuelle emner opstår altså ofte spontant, og dette afspejles i lærerens uplanlagte prioritering af emnet. Det kan på dette punkt være en fordel, at emnet er timeløst, fordi det kan prioriteres, når klassens elever viser interesse og behov for det. Undervisernes generelle holdninger til varetagelsen af seksualundervisning i skolen Mange mener, at lysten (ikke pligten) bør kendetegne underviserens tilgang til seksualundervisning. Nedenfor har man haft mulighed for at svare på en syvpunktsskala, hvor 1 er helt uenig og 7 er helt enig: Halvdelen er meget eller helt uenig i, at det er vigtigt, at alle lærere i skolen skal kunne varetage seksualundervisning 15

16 Halvdelen er meget eller helt enig i, at seksualundervisningen kun skal varetages af lærere, der virkelig har lyst til at undervise i emnet Selv om meget få er tilfredse med niveauet af seksualundervisning i skolen, stiller op mod halvdelen af underviserne sig neutralt overfor, om der skal mere seksualundervisning til. Kun hver tiende er meget eller helt enig i, at seksualundervisningen i skolen i dag er absolut tilfredsstillende To tredjedele stiller sig helt eller nærmest neutralt til, at der gerne skulle komme mere seksualundervisning i skolen En forklaring på dette uklare billede kan være, at undervisere i folkeskolen vitterligt har mange opgaver og et stort dagligt arbejdspres. De kan ikke stille sig tilfreds med seksualundervisningen som den er, men samtidig ser de ingen muligheder for at styrke den. Eller måske er der tale om, at de ikke føler sig fagligt rustede til at varetage seksualundervisningen? Lærerne er langt fra tilfredse med deres uddannelse Underviserne i folkeskolen blev yderligere bedt om at tage stilling til dette udsagn: I min uddannelse fik jeg en forberedelse til seksualundervisning, som jeg kan bruge nu. Lærerne blev bedt om at markere deres grad af enighed/uenighed, og her markerer tre ud af fire at være helt eller meget uenig. Overraskelser To tredjedele er meget eller helt uenig i, at seksualundervisning er et umedgørligt emne, fordi det berører intime og private spørgsmål. Dette er et gennemgående svar, som må siges at overraske. Måske afspejler det dog en vis frygt for negativ selvudlevering hos de adspurgte? Ikke alle seksuelle emner vurderes dog som nemme at tale om, nogle emnefelter volder mere besvær end andre. Her nævnt i rækkefølge med det nemmeste først: Faktuelle emner: Kroppens udvikling, prævention og sexsygdomme Bekymrende eller alvorlige emner: Overgreb, voldtægt, alkohol, sige-nej -grænser De følelsesmæssige aspekter ved ungdomslivet: Kærester, Er jeg normal?, gruppepres Lystfyldte emner: Fantasier og tanker, Hvordan skal første gang være?, erotik Teknik: Forspil, stillinger, Hvordan gør man? Det er tankevækkende, at det er nemmere for undervisere at tale om emner, der berammer sexlivet negativt, end emner, der berammer sexlivet positivt. 16

17 6. Kortlægning af supplerende tilbud om seksualundervisning - resultater og kommentarer Om undersøgelsen I undersøgelsen er der blevet registreret 31 forskellige supplerende seksualundervisningstilbud i Danmark fordelt på i alt 25 udbydere. Oplysningerne om tilbuddene er indsamlet gennem telefoninterviews, og alle adspurgte har ønsket at medvirke i kortlægningen. Kriterierne for deltagelse i denne registrering har været, at tilbuddene skulle have:.. et forebyggende sigte, i form af en interesse i at skabe viden og samtaler med unge om sikker sex og seksuel trivsel. Kriteriet for at deltage i undersøgelsen har været, at tilbuddet benyttes mindst ti gange årligt. Antallet og placeringen af supplerende seksualundervisningstilbud Fordelingen af supplerende seksualundervisningstilbud fordeler sig i Danmark som følger: Placering Antal tilbud Antal udbydere Placering Antal tilbud Antal udbydere Københavns kommune 4 4 Ribe Amt 1 1 Københavns Amt 2 2 Vejle Amt 1 1 Frederiksberg 1 1 Ringkøbing Amt 1 1 kommune Frederiksborg Amt 2 1 Århus Amt 3 2 Roskilde Amt 1 1 Viborg Amt 1 1 Storstrøms Amt 3 2 Nordjyllands Amt 2 1 Fyns Amt 5 4 Landsdækkende 3 3 Sønderjyllands Amt 1 1 I Vestsjælland Amt og i Bornholms Regionskommune findes der ingen supplerende seksualundervisningstilbud. Seksualundervisningstilbuddenes finansielle baggrund Op mod halvdelen af de supplerende seksualundervisningstilbud eksisterer udelukkende på baggrund af amtslig eller kommunal finansiering, i tilknytning til sundhedsforvaltninger eller sygehuse. Et enkelt tilbud udbydes af en kommerciel international virksomhed. Denne halvdel tilbyder seksualundervisningen gratis til områdets skoler og/eller klubber. Den anden halvdel fordeler deres finansiering mellem forskellige offentlige tilskud, støtte fra fonde og brugerbetaling. De økonomiske kilder er mangfoldige, og også brugerbetalingen svinger fra 200 til kr. for et dagsbesøg. Seksual- 17

18 undervisningstilbuddenes budgetter er stærkt varierende i størrelse og afhænger bl.a. af, om underviserne arbejder frivilligt eller ej. Tilbuddenes historie lange traditioner og friske skud Det ældste tilbud er Tigergården i Odense, som åbnede i Næstældst er klassebesøgene i Sex & Samfunds klinik for Københavns kommunes skoler, som begyndte i Der åbner stadig nye supplerende undervisningstilbud: Både Ung-Yngre fra Center for Sex & Sundhed i Odense og Let s Talk i Vejle åbnede i januar Samtidig relanceredes to andre tilbud, der havde holdt pause i et år: Let s talk i Viborg og Unge Snakker Sikker Sex i Roskilde. Halvdelen af de supplerende seksualundervisningstilbud er begyndt på initiativ af en forebyggelseskonsulent i en amtslig eller kommunal sundhedsforvaltning. Men det første initiativ til at skabe et undervisningstilbud kommer også fra fagpersoner på sygehuse med særlig interesse for gynækologi og obstetrik, diverse interesseorganisationer og foreninger eller privatpersoner. Antallet af tilbud har været jævnt stigende siden 1970 (se nedenfor), hvilket vidner om stor efterspørgsel på de produkter, som den supplerende seksualundervisning tilbyder. Årti Antal Efterspørgsel Der kan generelt ikke påvises nogen sammenhæng mellem størrelsen af brugerbetaling og efterspørgslen. 24 af 31 supplerende seksualundervisningstilbud fortæller, at de oplever en tilfredsstillende konstant eller stigende efterspørgsel på deres produkter. De fleste tilbud har en fast og let voksende kundekreds (hvilket vidner om, at mange skoler ikke kender til eller benytter de supplerende seksualundervisningstilbud). Tilbuddene svarer enstemmigt, at de har gode muligheder for at øge efterspørgslen ved at reklamere for deres tilbud. Dette skal dog gøres med omtanke, da en del ikke har underviserkapacitet til at imødekomme efterspørgslen efter et reklamefremstød. En samlet opgørelse over de seneste to år viser en stigning i de supplerende seksualundervisningstilbuds aktiviteter 1, fra i år 2003 til i Denne stigning kan især tilskrives tilkomsten af fire nye tilbud i Det kan samtidig tages som et udtryk for et stærkt lokalt behov for supplerende seksualundervisning. I samme periode er der registreret et fald i aktiviteterne 1 Termen aktivitet anvendes i betydningen én undervisning, det kan være for en klasse eller for en større forsamling på eksempelvis en efterskole eller i en ungdomsklub. 18

19 på over 15% hos tre andre supplerende seksualundervisningstilbud. Dette skyldes mangel på undervisere eller koordinatorer, ikke faldende efterspørgsel eller behov. Folkeskolen er hovedaftager af supplerende seksualundervisningstilbud. Således har 21 af de 31 tilbud (eller 2/3) mellem % af alle deres aktiviteter på folkeskoler, mens andre fem tilbud leverer mellem 50-74% hertil. De resterende seksualundervisningsaktiviteter leveres til efterskoler, ungdomsklubber og specialskoler. Disse tal bekræfter en stærk tradition for at benytte supplerende tilbud i den danske folkeskole. Billedet stemmer overens med data fra kortlægningen af undervisningen i folkeskolen, hvor knap en tredjedel af lærerne fortæller, at de benytter eksterne undervisere. Overordnet kan man konkludere, at de supplerende undervisningstilbud i Danmark bruges flittigt af folkeskolen, og at dette understøtter disse tilbuds eksistensberettigelse. Hvad har de supplerende seksualundervisningstilbud til fælles: De er anonyme i forhold til de elever, de møder og omvendt De har generelt en stor faglig interesse for (og erfaring med) at varetage dialog om seksuelle emner De arbejder alle efter mål om at styrke forebyggelse inden for det seksuelle område gennem oplysning og dialog med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb De supplerende seksualundervisningstilbud repræsenterer stor variation i undervisningen. Kigger man på rammerne for undervisningen, ser den dog typisk således ud: To timers seksualundervisning, varetaget af 1-2 undervisere, ude på skolerne, fra 7. klasse. Denne standard-seksualundervisning ligner den typiske seksualundervisning i folkeskolen. Det er måske også forventeligt, at de supplerende seksualundervisningstilbud i Danmark har udviklet et undervisningsprodukt, der passer ind i de rammer, som folkeskolen har og i forvejen selv udnytter. Tre slags supplerende seksualundervisningstilbud Inden for de supplerende tilbud om seksualundervisning tegner der sig tre formidlingsprofiler. Disse profiler opstår på baggrund af alder, uddannelse, organisationskultur, metoder samt forholdet mellem vægtningen af undervisningens faktuelle og emotionelle indhold. Profilerne kalder vi: Ungung-konceptet, ung-yngre-konceptet og voksne-unge-konceptet. 19

20 Formidlings profil Ung-til-Ung Ung-til-yngre Voksen-til-ung Antal tilbud i Danmark Underviserens alder i år Jobtype Fritidsjob Studiejob Fuldtidsjob Uddannelses- Folkeskole eller Studerende på Sundhedsfaglig baggrund ungdomsud- videregående og/eller lærerfaglig dannelse uddannelse uddannelse samt efteruddannelse Forhold mellem Bløde: ca. 80% Bløde: ca. 50% Bløde: ca. 30% bløde og hårde Hårde: ca. 20% Hårde: ca. 50% Hårde: ca. 70% emner 2 Metoder Skaber dialog Skaber dialog Dialog, foredrag og - ofte med - ofte med traditionel udgangspunkt i udgangspunkt i undervisning. egne oplevelser. andre unges Ikke traditionel oplevelser. undervisning. Anonymisering og refleksion. De tre formidlingsprofiler sikrer samlet set en bred og varieret tilgang til dialog og oplysning med og for unge. Samtidig fungerer hvert koncept som rugekasse for idé- og metodeudvikling på området. Hvert koncept kan tilbyde faglige eller metodiske kvaliteter, som de andre ikke kan. Eksempelvis tilbyder voksen-ung-profilen specifik fagviden på baggrund af uddannelse. Ung-ung-profilen tilbyder et autentisk kendskab til dagens ungdomskultur på baggrund af egen alder. Ung-yngre-profilen tilbyder en nylig kontakt til ungdomslivet, men nu med mere erfaring og viden i kraft af alder og uddannelse. Ingen profil tilbyder altså det hele, men møder derimod de unge forskelligt. Dette er gavnligt, fordi unge er forskellige. Jo mere varieret eller bred en tilgang, der kan skabes til det seksuelle felt, jo større er chancen for at 2 De hårde emner er de faktuelle emner og dækker områder som kroppens anatomi og udvikling, sexsygdomme og prævention. De bløde emner er de emotionelle og sociale områder, der er stærkt præget af samtid og kultur, fx Første gang, Hvordan får man en kæreste? eller Hvordan vil jeg gerne have, at mit sexliv skal være?. 20

21 fremtræde på en måde, der kan bruges af flest muligt unge. Det synes derfor vigtigt at undgå en ensretning og dermed en indirekte forringelse af det samlede undervisningstilbud. Dette ophæver naturligvis ikke behovet for at skabe kvalitetsikring og derigennem videreudvikle de supplerende seksualundervisningstilbud i Danmark. Snarere tværtimod. Tilbuddenes forskellighed understreger nødvendigheden af at informere brugerne (dvs. folkeskolen), således at undervisningsprofilernes fordele og ulemper kan indgå i en helhedsvurdering af valget af specifikt undervisningstilbud. 21

22 7. Kortlægning af materialer til brug i seksualundervisning resultater og kommentarer Største inspirationskilde for underviserne er materialer Kortlægningen af seksualundervisningen i folkeskolen viser, at 61% af underviserne har fundet brugbar hjælp og inspiration i tilrettelæggelse af undervisningen fra foreliggende undervisningsmaterialer. Respondenterne blev (ud fra på forhånd givne kategorier) bedt om at angive, hvilke type materialer, de aktuelt benytter i seksualundervisningen: Hvilke materialer anvendes i seksualundervisningen? 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ja, anvender Nej, anvender ikke Lærebøger Video, DVD, film Hæfter og pjecer Internettet Egne materialer Andre materialer Der ses en tendens til, at underviserne hovedsageligt bruger de traditionelle undervisningsmaterialer (lærebøger, film og pjecer) i undervisningen. Det overrasker, at Internettet ikke udgør en større andel. Ikke-trykte materialer Mange undervisere supplerer de trykte materialer ved at fremvise forskellige genstande, som bl.a. viser kroppens opbygning eller tydeliggør præventionsformers anvendelse. Således bruger en femtedel underlivsmodeller, mens en tredjedel fremviser penisattrapper. Halvdelen af underviserne fremviser diverse præventionsmidler i seksualundervisningen. 88% af disse har præciseret, hvilke præventionsformer de fremviser: Seksualundervisningsmaterialer bliver hurtigt for gamle Flere respondenter understreger, at seksualundervisningsmateriale hurtigt forældes. Det gælder bl.a. det %-vis Gruppering fordeling Kondom 61% P-piller 40% Pessar 39% Spiral 29% Præventionskasse 15% Alle 6% Skum 4% P-ring 4% Minipiller 3% P-stav 3% Creme 2% Nødprævention 1% P-plaster 1% Femidom 1% 22

23 faktuelle, det visuelle og det sproglige. Men også fremherskende ideer om, hvilke råd, der styrker unge, og ikke mindst hvordan disse råd skal fremsættes, er absolut tidsafhængige. Især faktuelt stof bliver hurtigt for gammelt, fordi feltet for eksempelvis prævention er i rivende udvikling, og anbefalinger derfor skifter løbende. Forældelsen gælder naturligvis mangel på beskrivelse af de nyeste præventionsformer, hvor fx p-plaster, p-stav og p-ring ikke er med. Men den gælder også forældede præventionsformer som fx sæddræbende skum og cremer. Endelig er ændringer i bivirkninger til p-piller eller indtagelsen af nødprævention svære at opdatere. Forældelses-dilemmaet udfordrer forfatterne til seksualundervisningsmaterialer. De skal finde den svære balance mellem tidssvarende og langtidsholdbart materialer, både indholdsmæssigt og formmæssigt. Muligvis vil en del af dette arbejde helt kunne undgås ved at udlægge materialet på Internettet, hvor både fakta og billeder er nemme at opdatere. Undervisernes brug af seksualundervisningsmaterialer er kendetegnet ved at: Underviserne plukker frit fra et samlet bogsæt Underviserne differentierer ved at udlevere forskelligt materiale til eleverne, afhængigt af modenhed og faglig kunnen Underviserne savner ny inspiration efter ca. tre år med det samme materiale Hvad skal godt seksualundervisningsmateriale kunne? Konkrete ideer ( ready-to-teach -materiale): Jo mere konkret og direkte anvendeligt seksualundervisningsmaterialet er, jo flere undervisere vurderer, at det er et godt materiale. Det kan faktisk ikke blive konkret nok og må gerne være kogebogsagtigt : Del klassen op i køn, lad den ene del diskutere spørgsmål XX, og lad den anden del gætte på, hvad de andre vil svare. Disse ideer skal være alternativer til den klassiske metode med at opsætte en anonym spørgekasse i klassen. Læses i dag, bruges i morgen: Godt seksualundervisningsmateriale går direkte til pointerne, hvad enten de er faktuelle eller metodiske. De mest centrale pointer skal serveres først, da der ikke er mulighed for at sætte sig grundigt ind i meget materiale. Det er vigtigt at holde sig for øje, at undervisere ofte varetager seksualundervisningen uden nødvendigvis at tildele den stor faglig interesse, og at emnet ikke betyder meget for underviserens faglige identitet. Oversættelse af Fælles Mål: Samtlige interviewede understreger, at en konkretisering eller praksis-oversættelse af Undervisningsministeriets Fælles Mål vil være kærkomment. Denne oversættelse kan bygges op om den viden, vi har om, hvilke emner folkeskolens undervisere præsenterer, samt hvornår og hvordan de gør det. Men den kan også krydres med konkrete ideer til, hvordan et særligt emne kan behandles på forskellige alderstrin og kobles til forskellige fag en viden, der blandt 23

24 andet kan hentes fra de erfarne undervisere i de supplerende seksualundervisningstilbud. 24

25 8. Kortlægning af seminariernes undervisningstilbud resultater og kommentarer To forhold gør sig gældende for registreringen af seminariernes seksualundervisningstilbud: Registreringen er udarbejdet med basis i forskellige undersøgelser, der er foretaget inden for de sidste år, senest i 2004 Det kan være problematisk at sammenligne seminariernes indsats, fordi både omfang og udbud er meget varierende. Denne kompleksitet giver dog samtidig et indblik i, hvor forskelligt man behandler området på landets seminarier, samt hvordan behandlingen ændrer sig over tid. Sex & Samfunds mini-undersøgelse i 2002 Sex & Samfund foretog i 2002 en undersøgelse blandt landets 20 seminarier i form af en rundringning til en person fra ledergruppen og en person fra lærergruppen. Baggrunden for undersøgelsen var, at Sex & Samfund ofte modtager henvendelser fra lærerstuderende og folkeskolelærere, der ønsker råd og vejledning om seksualundervisning. Ud af 20 adspurgte seminarier havde syv udbudt kurser med helt eller delvist fokus på seksualundervisning i det forløbne kursusår. På spørgsmålet om, hvorvidt det havde været et typisk kursusår mht. seksualundervisning, svarede 18 seminarier ja og to seminarier delvist nej. Sundhedsstyrelsens undersøgelse i 2004 Undersøgelsen, der er foretaget af Rambøll Management for Sundhedsstyrelsen, sætter fokus på lærer- og pædagogseminariers håndtering af sundhedsemner. Respondenterne omfatter studerende, lektorer og rektorer. Her medbringes blot de relevante svar fra lærerstuderende (særkørsler leveret af Rambøll), da disse tydeligst er rettet specifikt mod seksuelle emner i skolen. Seksuelle emners prioritering på lærerseminarier De studerende blev blandt andet bedt om at vurdere, i hvilken grad forskellige emner med relation til sex blev tilgodeset i seminariets undervisning: Tre fjerdedele af de studerende svarede, at emnet seksualitet slet ikke eller kun i lav grad tilgodeses i seminariernes undervisning. Samme svartendens gjaldt prioriteringen af faktuelle emner som graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme. 25

26 Over 80% af de studerende oplevede, at emnerne graviditet, prævention og seksuelt overførte sygdomme isoleret set slet ikke berøres eller kun omtales i ringe grad. Dette er i kontrast til, at halvdelen af de studerende mener, at børn og unges seksualitet bør indgå i en undervisning om sundhed. Men også til, at de studerende vurderer seksuelle emner til at være meget formidlingskrævende. Seksuelle emner vurderes som formidlingsmæssigt krævende Generelt adspurgt vurderede knap to tredjedele af de studerende, at emnet unges sexvaner er svært at snakke om. Mere specifikt adspurgt, vurderede halvdelen af de studerende, at emnerne seksualitet og graviditet samt prævention og seksuelt overførte sygdomme begge har en høj til middel sværhedsgrad, når det gælder formidling til børn og unge. Selv om disse emner falder inden for henholdsvis det socioemotionelle og det faktuelle felt, så vurderes de som nogenlunde lige vanskelige at håndtere. En tredjedel af de studerende vurderede, at disse emner har en lav sværhedsgrad i forhold til formidling til børn og unge, og hver tiende finder, at seksuelle emner slet ikke er svære at formidle. Det lader således til, at der eksisterer et betragteligt misforhold mellem den relevans og sværhedsgrad, som de studerende tillægger de seksuelle emner, og den tid, der, fra seminariernes side, prioriteres på dem. 26

27 Bilag 1 : Om strategien og processen bag Strategien for, hvordan folkeskolens seksualundervisning kan styrkes, består af en kortlægningsdel samt af en strategi med anbefalinger til, hvordan seksualundervisningen i Danmark kan forbedres. Kortlægningsarbejdet blev påbegyndt i oktober 2004 og afsluttet i maj I denne rapport er der udarbejdet et udtræk af kortlægningsresultaterne. På foreningens hjemmeside findes en større præsentation af de samlede kortlægningsresultater. Kortlægningsarbejdet har udgjort det empiriske grundlag for udarbejdelse af strategien. Udarbejdelse af strategien og dens anbefalinger bygger på faglige drøftelser i en baggrundsgruppe bestående af repræsentanter for interesseorganisationer, undervisere og myndigheder. I alt er der afholdt tre workshops på hver 5-8 timer. Møderne har bl.a. handlet om visionen bag strategien, indsatsområder og konkrete initiativer samt prioritering og målsætninger af samme. Erfaringsbredden og engagementet fra baggrundsgruppen har været af særdeles stor betydning for udarbejdelse af strategien. Sex & Samfund er dog ansvarlige for den endelig stategi, og hverken deltagerne i baggrundsgruppen eller deres institutioner kan drages til ansvar for det færdige produkt. Deltagerne i baggrundsgruppen var: Hans Andresen, skoleleder, Gentofte skole Nina Boelsgaard Christensen, faglig konsulent, Sex & Samfund Carsten Borup, daglig leder, Lysthuset i Århus Bjarne B. Christensen, sekretariatschef, Sex & Samfund Lene Elbrandt, forebyggelseskonsulent, Frederiksborg Amt Jens Færk, formand, Skolelederforeningen Christian Graugaard, formand, Sex & Samfund Kristin Gudnason, fuldmægtig, Sundhedstyrelsen Robert Holm Jensen, akademisk projektmedarbejder, Sex & Samfund Marianne Lomholt, koordinator for nationalt program, Sex & Samfund Helge Myrup, seksualunderviser Nina Nielsen, fagkonsulent, Undervisningsministeriet Bjarne Rasmussen, forebyggelseskonsulent, Frederiksberg kommune Line Anne Roien, lærer, Statens Pædagogiske Forsøgscenter Nils Sandø, fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen Ikke alle baggrundsgruppemedlemmer har deltaget i samtlige møder. 27

28 Endelig retter vi en stor tak til elever fra SPF for en inspirerende rapport: "Noget om sex. Unges tanker om god seksualundervisning" (SPF, nov. 2004), og for en tankevækkende konferencedag. 28

29 Bilag 2 : Litteraturreferencer Ung 99 en seksuel profil. I-IV. Forebyggelsessekretariatet på Frederiksberg, Befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv. Sundhedsstyrelsen, Fælles Mål for sundhed, seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningsministeriet, klasses mening om: - læring og det faglige niveau i folkeskolen. En afstemning i Børnerådets Børne- og ungepanel. Børnerådet, Maj 2005 Seksualundervisning på lærerseminarier. Sex & Samfund Formidling af sundhed - En undersøgelse af undervisning i sundhed på lærerog pædagogseminarier. Sundhedsstyrelsen, December

Delrapport 4. - om seminarierne. Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark

Delrapport 4. - om seminarierne. Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark Delrapport 4 - Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 København V Telefon: 33 93 10 10 info@sexogsamfund.dk www.sexogsamfund.dk Intro Vi præsenterer

Læs mere

om seksualundervisningsmaterialer

om seksualundervisningsmaterialer Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark Delrapport 3 Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 København V Telefon: 33 93 10 10 info@sexogsamfund.dk www.sexogsamfund.dk Side 1 af 7 Største inspirationskilde

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning UNG2006 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd 2007 Sammenfatning De 15-24-åriges seksualitet De vigtigste resultater fra undersøgelsen Ung2006 af unges viden, holdninger og adfærd De 15-24-åriges

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev. Notat Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74340303 9. november 2013 Sagsident: 11/30814

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE 2015-16 2 INDHOLD Egen sundhed Sexualisterne Seksuel sundhed Uddannelse af legepatruljer Leg og fysisk aktivitet Alkohol 4 5 6-7 8 9 10 3 Næstved Kommune

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Læreren kan også blive flov

Læreren kan også blive flov Læreren kan også blive flov Når Sex & Samfund underviser lærere i seksualundervisning handler det bl.a. om at lære dem at sætte grænser i undervisningen. Kræver lærer fyret for at vise porno. Sådan lød

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE 2013 2 INDHOLD Egen sundhed Sexualisterne Seksuel sundhed Mad og drikke Motion Uddannelse af legepatruljer Leg og fysisk aktivitet Tobak og rygning

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode

Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode UNG DIALOG Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode Forord...3 Baggrund...4 Ung til ung som metode...4 Organisation...6 Beskrivelse af Ung Dialog...7 Formål og mål...7 Målgrupper...7 Temaer og

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen

Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen * samarbejdet omkring den enkelte elev..s. 2 * samarbejdet omkring klassen.s. 5 * samarbejdet omkring skolen s. 7 * samarbejdet omkring

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

Denne rapport præsenterer de samlede resultater af undersøgelsen, der er gennemført i perioden januarmaj

Denne rapport præsenterer de samlede resultater af undersøgelsen, der er gennemført i perioden januarmaj Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FORORD... 3 Sammenfatning... 4 1. INDLEDNING... 7 1.1 Undersøgelsens formål... 8 1.2 Undersøgelsens hovedspørgsmål:... 8 1.3 Undersøgelsens metoder... 8 1.4

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kondom er en effektiv præventionsmetode

Kondom er en effektiv præventionsmetode Kondom K L A R B E S K E D Kondom Kondom er en nem præventionsmetode, der kan bruges af alle. Kondomet er lavet af meget tyndt naturgummi og formet som et langt hylster, der rulles på mandens rejste penis

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. februar 2010 af Kirsten Brosbøl (S) og Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna Westerby (SF), Marianne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Slikkelappen sørger for sikker oralsex Det er ikke alle, der er klar over, at kønssygdomme også kan overføres ved oralsex. Men det er sandheden, og

Slikkelappen sørger for sikker oralsex Det er ikke alle, der er klar over, at kønssygdomme også kan overføres ved oralsex. Men det er sandheden, og Slikkelappen sørger for sikker oralsex Det er ikke alle, der er klar over, at kønssygdomme også kan overføres ved oralsex. Men det er sandheden, og smittefaren kan både gå ud over den, der udfører akten,

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Indhold Elektronisk semester- og uddannelsesevaluering... 2 Specialevejleder... 2 Samarbejdet med evt. case-virksomhed... 2 Hvad har

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Ung Dialog. Projektbeskrivelse Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar 2011 1 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere