Ledelse og strategi som meningskonstruktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse og strategi som meningskonstruktion"

Transkript

1 Ledelse og strategi som meningskonstruktion Renate Nielsen Renate Nielsen Cand.negot., ph.d., medlem af censorkorpset Løvenholms Allé Viby J

2 Ledelse og strategi som meningskonstruktion Ledelse og strategi er begreber som ledere i alle organisationer kontinuert konfronteres med og som de fleste af os mener at kende indholdet af og at agere i forhold til i hverdagen. Alligevel viser undersøgelser, at mange medarbejdere skifter job på grund af deres umiddelbare chefs dårlige ledelse, og mange ledere giver udtryk, for at de har dårlig samvittighed, når talen falder på strategi. De gennemfører måske nok strategidage eller lignende en gang om året, og vedtager nogle flotte handlingsplaner, som organisationen renskriver og stiller hen på hylden. De kigger typisk først på dem igen i forbindelse med næste strategimøde. Samtidigt findes virksomhederne og eksisterer ofte i bedste velgående på hvilket grundlag, kunne man spørge. En tilgang til at forstå og ikke mindst udvide sine muligheder for at påvirke sin ledelse, organisation og omverden kan være at tage et konstruktivistisk udgangspunkt for sin forståelse af ledelse, organisation og strategi. I den konstruktivistiske verdensopfattelse er et grundlæggende element, at alt er kontekstafhængigt og derfor skal forstås i den sammenhæng de involverede oplever som deres verden. Ved at tage udgangspunkt i organisationens selvforståelse og måde at opfatte omverden på, har vi muligheden for selv at definere den virkelighed vi er i og skabe muligheder for vores bærende ide. Ud fra en konstruktivistisk tilgang er den helt fundamentale præmis for vores forståelse af verden og vores ageren heri identiteten. I en organisatorisk sammenhæng er det fundamentale for organisationen således organisationens identitet. Albert og Whetten (1985) formulerede identitetsbegrebet i forhold til organisationer som værende karakteristika ved organisationen der er: Unikke Centrale Vedvarende Set i et konstruktivistisk perspektiv giver det sidste karakteristikum anledning til kritik, idet det konstruktivistiske paradigme jo netop fokuserer på at begreber osv. kun eksisterer i den sociale konstruktion der pågår. Et bud på hvordan elementet vedvarende i organisationens identitet også i konstruktivistisk sammenhæng kan forstås er ved at se det som værende adaptivt instabilt (Gioia, Schult & Corley, 2000). Ved adaptiv instabilitet forstås at de karakteristika, som organisationens

3 medlemmer opfatter som vedvarende, i diskursen og den organisatoriske meningsdannelse fastholdes og fremhæves som værende noget særligt for organisationen, mens indholdet af sådanne karakteristika løbende genfortolkes. Et eksempel er Hewlett Packard s slogan The HP way. I 1950 erne producerede og solgte Hewlett Packard bordregnemaskiner, i dag er produkterne PC'ere, printere og lignende. Sætter vi den organisatoriske identitet ind i et sensemaking perspektiv som fx repræsenteret ved Karls Weicks syv karakteristika for sensemaking, understreges den organisatoriske identitet som fundamentet for organisationens opfattelse eller konstruktion af omverden og sin egen væren samt som udgangspunkt for handlinger. Weicks syv karakteristika er: 1. funderet i identitetskonstruktion 2. retrospektiv 3. enactende i forhold til nære omgivelser 4. social 5. fortløbende 6. fokuserede af og på udvalgte stikord og hændelser 7. drevet af plausibilitet mere end af akkuratesse (Weick, 1995, p. 17) I et konstruktivistisk perspektiv fortolker jeg Weicks 7 karakteristika på følgende måde: 1. Enhver fortolkning og forståelse af verden har en forståelse af selvet som referencepunkt, uden en reference til selvet kan det være svært at fortolke, endsige forstå noget som helst (Albert, Ashforth & Dutton, 2000; Humphreys & Brown, 2002). Konceptet af selvet består, som jeg ser det, af to elementer; den personlige identitet (i denne sammenhæng også kaldet identitet) og den sociale identitet (Ashforth & Mael, 1989; Rao, Davis & Ward, 2000). Identiteten beskæftiger sig med hvordan individet og/eller organisationen opfatter sig som værende en unik enhed, mens den sociale identitet afspejler gruppen som individet eller organisationen sammenligner sig med og føler sig som en del af. Som det tredje element i identitetskonstruktionen indgår image, forstået som hvordan individet eller organisationen fortolker at omverden ser enheden (Dutton & Dukerich, 1991). De tre elementer, opfattelsen af selvet som unik enhed, forståelsen af gruppen som enheden ser sig som en del af og

4 konstruktionen af hvordan omverden opfatter enheden, danner den fortolkningsramme, der ligger til grund for hvordan enheden ser sin verden, og for hvordan den kan fortolke egne og andres handlinger. 2. I retrospektiviteten ligger, at vi hele tiden bærer fortid med os, men hele tiden genfortolker fortiden ud fra det øjeblikkelig udgangspunkt og derfor også ad den vej afstikker en del af fremtiden. 3. Enactende overfor nære eller påvirkelige omgivelser forstår jeg som, at enhver handling har indvirkning på den omverden, vi ser os som en del af. Og ikke bare har handlinger indvirkning, men igennem det vi vælger at fortolke som vores verden (på baggrund af fortolkningsrammen) og den interaktion vi løbende har i og med vores verden, kan organisationen selve skabe sin omverden. 4. Det sociale aspekt af sensemaking relaterer sig til at fortolkning og handling altid er bundet til mere end blot enheden. Der vil altid være en modtager eller en forholden sig til andres reaktioner, uanset om en sådan modtager er reel eller tænkt. 5. Det fortløbende element refererer til at vi kontinuerligt er i en strøm af handlinger og fortolkninger, som vi mest bemærker, når de af en eller anden grund afbrydes eller ændres. Men upåagtet at vi pga. en ændring i en strøm stopper op for at danne et billede af den sammenhæng, vil vi forsat være en del af en række andre strømme. 6. I en konstruktivistisk sammenhæng er det at tale om fokusering gennem udvalgte stikord og hændelser behæftet med et behov for at sætte det i perspektiv af paradigmet. Udvalgte stikord og hændelser giver mindelser i retning af kognitiv psykologi (som er Weicks baggrund). I denne sammenhæng forstår jeg blot at et emne bringes i spil enten ved at et organisationsmedlem bringer det i fortolkning eller handler ud fra en egen fortolkning af emnet. 7. Sensemaking eller meningskonstruktion er for mig klart mere funderet i plausibilitet end i akkuratesse. Dels er ligger der i den relativistiske verdensopfattelse at der ikke findes ét svar og dels opfatter jeg det som indlysende, at når fortolkningsrammen sætter rammen for hvad og hvordan verden kan opfattes følger det heraf at plausibiliteten bliver afgørende. Set i forhold til det verdensbillede man kan danne på baggrund af sin opfattelsesramme, så må den fortolkning man danner være plausibel.

5 Sensemaking tilgangen tjener i denne sammenhæng til at ridse elementerne op for hvordan den pågående meningskonstruktion i enhver sammenhæng er en kontinuerlig proces. Vi handler, fortolker, såvel egne handlinger og tidligere fortolkninger, som de reaktioner vi møder, og handler alt sammen i en kontinuerlig interaktion, da vi netop er dybt forankret i den sociale virkelighed, vi hver især har konstrueret som vores. Set ud fra et organisatorisk og ledelsesmæssigt synspunkt bliver det at danne den organisatoriske fortolkningsramme og dermed forme den løbende meningskonstruktion i organisationen derfor helt central. Ledelsen tegner gennem en formulering af fortolkningsrammen den omverden medarbejderne agerer i og som organisationen på alle måder er i konstant interaktion med. Gennem deres handlinger og input til den kontinuerlige meningskonstruktion, gennem fx tilbagemeldinger fra kunder eller konkurrenter, bidrager organisationens medlemmer til en fortsat udvikling og forhandling af fortolkningsrammen og dens grundelementer; identitet, social identitet og image. Ofte vil identitet, social identitet og image og dermed fortolkningsrammen ikke være emner man diskuterer i organisationen i hverdagen. For det meste vil fortolkningsrammen forekomme relativ statisk, idet vi er tilbøjelige til ikke at sætte spørgsmålstegn ved vores grundlæggende forståelse, så længe tingene går som de plejer. Fx vil en sælger typisk fortælle om oplevelser med kunder, der bekræfter det organisatoriske image de synes vores produkter er helt i top eller en sur kunde vil fortolkes som et brokkehoved, så længe han ikke skifter leverandør. Men på trods af at fortolkningsrammen kan forekomme relativ statisk, sker der gennem den daglige interaktion en løbende genfortolkning. Begreber som organisationen relaterer sig til kan umærkeligt skifte indhold og tillægges ny betydning. Det, der kan give anledning til at organisationens fortolkningsramme tages op til vurdering og genforhandling, er når der sker noget, som ryster organisationens verdensbillede. Det kan være noget i organisationens konstruerede omgivelser, der giver anledning til at organisationen må tage sin selvopfattelse op til forhandling (Dutton & Dukerich, 1991; Rao, Davis & Ward, 2000) eller det kan være reaktioner internt i organisationen, der foranlediger, at spørgsmålet om identitet, social identitet og image formuleres og bringes op til eksplicit forhandling (Albert & Whetten, 1985; Whetten & Mackey, 2002).

6 Ud fra den organisatoriske fortolkningsramme definerer eller konstruerer organisationen således sin kontekst og omverden. Ved at have defineret sig i forhold til omgivelserne og ved at være i kontinuert interaktion med disse, vil organisationen fortolke, at der ligger nogle institutionelle krav og forhold, som den skal imødekomme (DiMaggio & Powell, 1983). Det kan være at organisationen er medlem af en brancheforening, der for eksempel sætter bestemte krav for hvordan et produkt eller en opgave skal være udført. Den omverden, eller det organisatoriske felt (DiMaggio & Powell, 1983), som organisationen ser sig som værende en del af, vil derfor også påvirke de handlingsmuligheder organisationen og dens medlemmer ser. Når identitetskonstruktionen således sættes i lyset af nyere institutionel teori bliver det tydeligere hvordan meningskonstruktionen netop bygger bro, mellem det opfattede interne og det opfattede eksterne samt mellem organisationens medlemmer, den organisatoriske enhed og den konstruerede kontekst. Som jeg ser det, er ledelsens hovedopgave i dette perspektiv derfor uløseligt forbundet med den kontinuerlige meningskonstruktion. Ledelsen skal skabe og eksplicitere en fortolkningsramme, det kan danne udgangspunkt for organisationens medlemmer. Ved at enacte, løbende handle i forhold til og genforhandle, fortolkningsrammen skaber ledelsen et udgangspunkt og et verdensbillede, der giver organisationens medlemmer en virkelighed at interagere og danne mening i og med (Smircich & Stubbart, 1985). Ved at være sig den løbende meningskonstruktion bevidst kan ledelsen konstruere en virkelighed, som organisationens medlemmer kan se sig selv i, men som samtidig bringer fortolkningsrammen til kontinuerlig forhandling på en sådan måde at der åbnes op for nye fortolkninger og måder at handle på. Det vil sige ledelsen kan ikke styre løbende meningskonstruktioner, som sker i hele organisationen, men gennem deres handlinger kan de til stadighed påvirke fortolkningsrammen. Selvom organisationens medlemmer gennem deres handlinger og input til den løbende meningskonstruktion påvirker denne og fortolkningsrammen, vil det fortsat gælde at der vil være nogle organisationsmedlemmer som dels har organisatorisk magt til bedre at få deres fortolkninger igennem og dels vil der være medlemmer som er i stand til at vinde mere genhør for deres fortolkninger end andre (Glynn, 2000; Tsoukas & Chia, 2002). Dette er endnu en grund til at ledelsen bør have en stor bevidsthed om betydningen af fortolkningsrammen og den kontinuerlige meningskonstruktion og tænke dette ind som en ledelsesmæssig opgave.

7 Et bud på hvordan en organisation og en ledelse konkret kan arbejde løbende med meningskonstruktion kommer fra Barry & Elmes (1997). De foreslår at ledelsen fx italesætter organisationens strategi som en fortælling, en historie. Fortællingen udvikler sig løbende, som den fortælles fra en medarbejder til en anden og gennem det, at medarbejderne løbende relaterer deres hverdag, handlinger og reaktioner de møder, til fortællingen. Fortællingen vil løbende blive genfortalt, men igennem den kontinuerlige forhandling også blive genfortalt, hvor de aktuelle elementer organisationens medlemmer er optaget af vil afspejle sig i genfortællingen og den måde fortællingen betones. Barry & Elmes bidrag understøtter min opfattelse af, at set i dette perspektiv knyttes ledelse og strategi uløseligt sammen i den daglige opgave det er at enacte fortolkningsrammen og forme den løbende meningskonstruktion. Nogle vil mene, at strategi ligger på et højere plan end hverdagen, men ser man hen over strategiforskningen og de mange forskellige bud på hvad strategi er og skal, er der på tværs af skoler og tilgange enighed om at følgende er centrale elementer i strategi og strategising: Strategi relaterer organisationen til sin konstruerede omverden Strategi beskæftiger sig med ændringer i og af omverden Strategi relaterer sig til hele organisationen og ikke kun en eller flere dele af den Det, at strategi er multidimensional, gør det lige vigtighed at beskæftige sig med indholdet af strategi og strategising processen Planlagt strategi kan divergere fra emergent strategi Strategi spænder over niveauer Strategiarbejde har mange facetter, men det centrale er konceptualisering (Chaffee, 1985; Mintsberg et al., 1998) Sættes tilgangen til meningskonstruktion og strategi og strategising i sammenhæng kommer opgaven med at forme og skabe en fortolkningsramme, der giver plads for løbende fortolkning og genforhandling i fokus. Den primære opgave for ledelsen bliver således at skabe den fortolkningsramme for organisationens medlemmer, som gør at den formulerede strategi fremstår tydelig, og som de kan handle på baggrund af, men som de også løbende kan bidrage til udvikling af. I figur 1 ses hvordan identitetskonstruktionen og strategi og strategiprocessen hænger uløseligt sammen.

8 (Nielsen, 2006) Figur 1- Meningskonstruktion og strategising Identiteten beskrives som nævnt ved en række karakteristika, som organisationen ser som centrale, distinktive og vedvarende. Den fortolkningsramme, identitetskonstruktionen udgør, danner udgangspunkt for hvilke strategiske emner ledelsen ser, hvordan disse fortolkes og enactes, og i den kontekstuelle oversættelse udkrystalliserer identitetens karakteristika sig fra abstrakte identitetsdimensioner til konkrete elementer. Et godt eksempel er et karakteristikum som kvalitet. Kvalitet er et abstrakt begreb, ledelsen opgave er at attribuere kvalitet, så det bliver klart hvad kvalitet betyder i organisationens kontekst. Gennem organisationens interaktion og fortolkninger enactes den kontekstuelle oversættelse af kvalitet, hvor strategising processen er den løbende enactment af og genfortolkning og forhandling af kvalitet i organisationens sammenhæng. På samme måde forhandles interaktionen med omverden og hvad organisationen fortolker af handlinger og interaktion i omgivelserne i den kontekstuelle fortolkning. Den løbende genforhandling af image afhænger af de reaktioner organisationen oplever fra sin konstruerede omverden, mens fortolkninger og konstruktion af den sociale sammenhæng organisationen ser sig som del af indvirker på konstruktionen af den sociale identitet eller tilhørsaspektet af identiteten. Ofte vil den eksplicitte meningskonstruktion relatere sig til helt konkrete spørgsmål og den bagvedliggende fortolkningsramme vil i den daglige enactment blive bekræftet eller muligvis rekonstrueret med nuancer jævnfør den adaptive instabilitet i indholdet af

9 identitetskarakteristikaene. På baggrund af figur 1 forekommer det forventeligt at den løbende meningskonstruktion og organisatorisk enactment udgør en kontinuerlig dualitet. Holdes tilgangen op imod empiri, mener jeg, at vi bedst kan belyse hvorfor netop meningskonstruktion er det helt centrale, når vi taler om ledelse. I en analyse af tre virksomheder, der alle definerede sig selv som tilhørende samme branche, havde jeg gennem et år mulighed for at følge organisationernes meningskonstruktionsprocesser og enactment. Metodologisk valgte jeg en tredelt analysemåde, for på den måde både at kunne sige noget om den enkelte virksomhed, men også at forsøge på at sige noget om virksomhederne i deres kontekst. Det, at de tre virksomheder så hinanden som tilhørende den samme branche, gjorde det interessant at forsøge at udlede, om de så nogle af de institutionelle krav eller forhold nævnt tidligere. I den tredelte metode gennemførte jeg således først en synkronanalyse, eller et øjebliksbillede, en diakronanalyse, eller en procesanalyse og en parallel analyse (Barley, 1986). Den synkrone analyse foretog jeg ud fra mit første besøg i virksomheden og på baggrund af det dokumentariske materiale jeg på det tidspunkt havde fundet frem til. Formålet med den synkrone analyse var, at nå en forståelse af den fortolkningsramme virksomheden selv gav udtryk for. Gennem den diakrone analyse så jeg så på, hvordan fortolkningsrammen formede meninger og handlinger gennem perioden, og den parallelle analyse sammenstillede de tre virksomheder i forhold til de omgivelser, de selv havde defineret. I den ene virksomhed oplevede jeg gennem hele perioden at et tilbagevendende og stadigt mere presserende emne på ledermøder drejede sig om produktudvikling og positionering. Spørgsmålene og problemerne omkring emnet produktudvikling og positionering blev aldrig afsluttet med en konklusion og en eksplicittering af håndteringen af emnet. Til sidst i perioden fortolkede ledelsen at en række problemer trængte sig voldsomt på negative reaktioner fra kunder, manglende omsætning mm. og dette affødte et krisemøde, hvor virksomhedens identitet og eksistensberettigelse kom i fokus. Det viste sig bl.a. at de fire personer, der udgjorde ledergruppen, havde hver sin fortolkningsramme eller i hvert fald kontekstuelle oversættelse af identitetens abstrakte dimensioner og naturligt nok hver især handlede i overensstemmelse med de fortolkninger, de troede var forhandlede i en fælles meningskonstruktion. Direkte adspurgt refererede de til de samme abstrakte identitetsdimensioner, men i deres gensidige forhandling på krisemødet viste det sig at deres kontekstuelle oversættelse af de abstrakte dimensioner førte til vidt

10 forskellige konkrete attributioner af dimensionerne. Selvom de løbende havde informeret hinanden om en del af de handlinger de hver især havde iværksat på baggrund af deres individuelle kontekstuelle oversættelser, var omfanget af forskelligheden af handlinger og baggrunden for de valg de dermed havde truffet aldrig nået til en egentlig meningskonstruktion. I nogle tilfælde havde deres handlinger haft en direkte modsatrettet effekt af hinanden. I den anden virksomhed var der meget fokus på at fortolkninger og handlinger var i tråd med en kontinuerlig genforhandlet meningskonstruktion og på ledermøderne var det fremherskende element fortolkning og genforhandling af image ud over planlægning af drift. Kunders og medarbejderes reaktioner fik stor plads og virksomheden brugte en del tid på løbende at diskutere hvad dens ånd og baggrund var og hvad det betød i hverdagen. Den sidste virksomhed belyste et andet aspekt af vigtigheden af meningskonstruktion som ledelsesspørgsmål. I dette tilfælde drejede det sig om en relativt nystartet virksomhed, og her blev betydningen af at meningskonstruktionen foregår løbende iøjnefaldende. De tre direktører havde i fællesskab formuleret en forretningsstrategi, som de havde formået at viderefortælle på en stringent måde til den øvrige organisation. I og med at direktørerne selv var med i finansieringen af virksomheden, blev deres meningskonstruktion og deraf følgende handlinger påvirket af bl.a. finansieringspartnere o.a. Det medførte, at de glemte den formulerede forretningsstrategi og iværksatte en række handlinger, der umiddelbart ikke lå i tråd med deres egen fortælling og dermed den fortolkningsramme de selv konstruerede i forhold til organisationen. De handlede på baggrund af en fortolkningsramme hvor deres kontekstuelle oversættelse af identiteten var som investorer. Reaktionen kom prompte fra såvel kunder som medarbejdere, hvilket medførte at ledelsen gennemgik en fortolkningsproces, der endte ud i at fremtidig enactment og meningskonstruktion mere var i overensstemmelse med den oprindelige strategifortælling. I analysen af de nævnte tre virksomheder var min fortolkning at de ovennævnte eksempler også var et udtryk for organisationernes kontekstuelle forankring. Det var bemærkelsesværdigt, at de fleste af de abstrakte identitetsdimensioner virksomhederne selv ekspliciterede, både overfor mig og i deres eksterne kommunikation, var identiske. Ledelserne i organisationerne tilskrev selv disse dimensioner til at være brancheafhængige, men det interessante var, at når disse dimensioner blev analyseret nærmere gennem den kontekstuelle oversættelse og fortolkning, så viste de sig at skabe

11 tre vidt forskellige virkeligheder, som organisationerne så sig selv i og handlede ud fra. Det vil sige, på den ene side baserede organisationerne sig på identitetsdimensioner, der var langt fra distinktive og unikke. På den anden side gjorde den kontekstuelle oversættelse og fortolkning, at dimensionerne i høj grad fik forskelligt indhold og dermed udgjorde grundlaget for de tre virksomheder og deres meget forskellige virkeligheder. Eksemplerne fra de tre virksomheder understreger sammenhængen mellem den løbende meningskonstruktion og interaktion organisationer kontinuerligt befinder sig i. Ved bevidst at arbejde med meningskonstruktion kan ledelsen i en organisation skabe en virkelighed, hvor organisationens medlemmer ikke er i tvivl om deres verden, men hvor de samtidigt løbende har mulighed for at påvirke denne verden og dermed styrke virksomheden yderligere. Jo flere fortolkningsmuligheder organisationen er i stand til at forhandle jo flere muligheder for interaktion skabes også. Dermed ikke være sagt at alt skal vælges til, men jo flere forhandlede og fortolkede valg organisationen kan træffe, jo mere kvalificeret kan den også vælge fra og derigennem i høj grad være med til at skabe den virkelighed den møder og er i.

12 Referencer: Albert, S., Ashforth, B. E. & Dutton, J. E. (2000). Organizational identity and identification: Charting new waters and building new bridges. Academy of Management Review 25(1), Albert, S. & Whetten, D.A. (1985). Organizational identity. In: L.L. Cummings & B.M. Staw (Eds.), Research in organizational behaviour. 7. Pp Greenwich, CT: JAI Press. Ashforth, B. E. & Mael, F. (1989). Social identity theory and the organisation. Academy of Management Review 14(1), Barley, S. R. (1986). Technology as an occasion for structuring: Evidence from observations of CT scanners and the social order of radiology departments. Administrative Science Quarterly 31(March), Barry, D. & Elmes, M. (1997). Strategy retold: Toward a narrative view of strategic discourse. Academy of Management Review 22 (2), Chaffee, E. E. (1985). Three models of strategy. Academy of Management Review 10(1), Dimaggio, P.J. & Powell, W.W. (1983). The iron cage revisited; Institutional isomorphism and collective rationality in organizational fields. American Sociological Review 48 (april), Dutton, J. E. & Dukerich, J. M. (1991). Keeping an eye on the mirror: Image and identity in organizational adaptation. Academy of Management Journal 34(3), Gioia, D.A., Schultz, M. & Corley, K.G. (2000). Organizational identity, image, and adaptive instability. Academy of Management Review 25 (1), Glynn, M. A. (2000). When cymbals become symbols: Conflict over organizational identity within a symphony orchestra. Organization Science 11(3), Humphreys, A. & Brown, A. D. (2002). Narratives of organizational identity and identification: A case study of hegemony and resistance. Organization Studies 23(3), Mintzberg, H., Ahlstrand, B. & Lampel, J. (1998). Strategy safari. Hertfordshire: Prentice Hall Europe. Nielsen, R. (2006).Strategising the interplay of identity and strategy in a sensemaking perspective. An empirical study in three SMEs. Ph.d. thesis, Aarhus School of Business. Rao, H., Davis, G. F. & Ward, A. (2000). Embeddedness, social identity and mobility: Why firms leave the NASDAQ and join the New York Stock exchange. Administrative Science Quarterly 45(2), Smircich, L. & Stubbart, C. (1985). Strategic management in an enacted world. Academy of Management Review 10(4),

13 Tsoukas, H. & Chia, R. (2002). On organizational becoming: Rethinking organizational change. Organization Science 13(5), Weick, K.E. (1995). Sensemaking in organizations. Thousand Oaks, Ca., Sage Publications Inc. Whetten, D. A. & Mackey, A. (2002). A social actor conception of organizational identity and its implications for the study of organizational reputation. Business & Society 41(4),

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Institut for Marketing og Statistik. Kandidatafhandling Vejleder: Hans Skytte. Private labels. - emballagen og samarbejder

Institut for Marketing og Statistik. Kandidatafhandling Vejleder: Hans Skytte. Private labels. - emballagen og samarbejder Institut for Marketing og Statistik Cand. merc. Markedsøkonomi Kandidatafhandling Forfatter: Matilde Rosendal Vejleder: Hans Skytte Private labels - emballagen og samarbejder Handelshøjskolen i Århus 2005

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet Bo Vestergaard, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn professionel

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS. essays on interpretation. By ANNA GERSTRØM. A PhD thesis submitted to

WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS. essays on interpretation. By ANNA GERSTRØM. A PhD thesis submitted to ABSTRAKT - LÆRING (ANVENDELSE) WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS essays on interpretation By ANNA GERSTRØM A PhD thesis submitted to School of Business and Social Sciences,

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

Forandringsledelse og reorganiseringer Læseplan

Forandringsledelse og reorganiseringer Læseplan Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i Offentlig ledelse Efterårssemesteret 2012 Forandringsledelse og reorganiseringer Læseplan Undervisere: Søren Serritzlew (SøS) & Anne Bøllingtoft (AB)

Læs mere

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Af Gert Dremark, Jørgen Gjengedal Madsen, Carsten Hornstrup og Thomas Johansen Januar 2014 Vi giver i denne artikel et bud på, hvordan man som skoleledelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forandringsledelse og reorganiseringer Læseplan

Forandringsledelse og reorganiseringer Læseplan Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i Offentlig ledelse Efteråret 2014 Undervisere: Søren Serritzlew (SøS) & Anne Bøllingtoft (AB) Forandringsledelse og reorganiseringer Læseplan Formål og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Borgere i virksomhedssamfundet. Indledning. Ann Westenholz

Borgere i virksomhedssamfundet. Indledning. Ann Westenholz Tidsskrift for arbejdsliv nr. 3, 1999, s. 81-91. Ann Westenholz Borgere i virksomhedssamfundet Tiltrædelsesforelæsning om i 'Participative ledelsesformer og strategiprocesser', 12. marts 1999, Institut

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

HVORDAN GØR LEDELSE EN FORSKEL?

HVORDAN GØR LEDELSE EN FORSKEL? HVORDAN GØR LEDELSE EN FORSKEL? Det Danske Ledelsesakademis 2013 konference den 2. og 3. december 2013 Strategisk ledelse som udnyttelse af tilfældet Forskningsbaseret paper Adjunkt Mette Vinther Larsen

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Søren Hvalsøe Wester Sørensen CPR. 270682-xxxx Stud.cand.merc.psyk. Copenhagen Business School

Søren Hvalsøe Wester Sørensen CPR. 270682-xxxx Stud.cand.merc.psyk. Copenhagen Business School Søren Hvalsøe Wester Sørensen CPR. 270682-xxxx Stud.cand.merc.psyk. Copenhagen Business School Facilitering af organisatorisk identitet i virksomheder med temporary workers KANDIDATAFHANDLING PÅ CAND.MERC.PSYK

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Procesledelse og interaktion

Procesledelse og interaktion 1 Gergen, Kenneth: "Selv-beretninger i det sociale liv" 1 Kilde: Virkelighed og relationer Dansk Psykologisk Forlag, 1997 ISBN: 877706160X 2 Stelter, Reinhard: "Hvad er coaching?" 15 Kilde: Coaching -

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi

Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi Søren Obed Madsen, cand. scient. pol./ Ph.d. Stipendiat, som.om@cbs.dk Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse,

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Det Danske Ledelsesakademis Konference d. 7. og 8. december 2009. Fastholdelse af konsulenter. Om meningsskabelse og identifikation i konsulentarbejde

Det Danske Ledelsesakademis Konference d. 7. og 8. december 2009. Fastholdelse af konsulenter. Om meningsskabelse og identifikation i konsulentarbejde Paper DDLA, fastholdelse af konsulenter af Anne-Mette Ravn og Didde Maria Humle Det Danske Ledelsesakademis Konference d. 7. og 8. december 2009 Fastholdelse af konsulenter Om meningsskabelse og identifikation

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

NEWSLETTER Volume 2, No. 1 March 2008

NEWSLETTER Volume 2, No. 1 March 2008 KOAP nyhedsbrev Nyhedsbrevet distribueres vedlagt en e- mail til de, der tilmelder sig via hjemmesiden www.koap.aau.dk. Tidligere numre kan ligeledes findes der. Al henvendelse kan ske til redaktøren af

Læs mere

Ledelse og improvisation

Ledelse og improvisation Ledelse og improvisation Working Live er Dacapo Teatrets måde at forstå organisationers liv og udvikling. Det er også en praksis, en måde at skabe og facilitere forandringer. Meget udvikling er planlagt

Læs mere

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE Niels-Henrik Sørensen Cand. Psych. Aut. Post. Grad. Narrative Therapy EMCC Certificeret Systemisk Coach Multiteoretisk organisationspsykologiske KOK konsulent Ekstern lektor CBS, Cand. Merc. Psych MOTIVATION

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Forretningsmæssig prioritering af IT projekter.

Forretningsmæssig prioritering af IT projekter. Case: Forretningsmæssig prioritering af IT projekter. Lars Fruensgaard 27. september 2012 15 år i IT branchen (EG, IBM, Globeteam) Forretningsoptimering, Business Intelligence og udbudsrådgivning 10+ år

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Deloitte - Kvinder i karriere

Deloitte - Kvinder i karriere Deloitte - Kvinder i karriere Mål og handlingsplan Koncern HR Indhold Deloitte Strategisk forankring Formål Vi tror på Den organisatorisk forankring Status på projektet Charter for flere kvinder i ledelse

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Procesledelse og interaktion

Procesledelse og interaktion 1 Gergen, Kenneth: "Selv-beretninger i det sociale liv" 1 Kilde: Virkelighed og relationer Arbejdspsykologisk Forlag, 1997 ISBN: 877706160 2 Stelter, Reinhard: "Hvad er coaching?" 15 Kilde: Coaching -

Læs mere

Strategisk Risikostyring / - ledelse

Strategisk Risikostyring / - ledelse Strategisk Risikostyring / - ledelse - Eksempler fra det virkelige liv" Risikobegrebet hvordan bliver det strategisk? Styring eller ledelse? Helhed eller specialfokus? Nogle konkrete eksempler. Læring

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter Hvem er Crevato Crevato er et professionelt konsulenthus der bistår danske og internationale virksomheder i forbindelse med: Strategi Portefølje

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?)

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) God eftermiddag How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) Howard Ross April 27, 2007 Først og fremmest vil jeg sige, hvor

Læs mere

Tema III Kommunikation og samspil mellem it og forretningen. v/anne Mette Hansen & Anja Reinwald

Tema III Kommunikation og samspil mellem it og forretningen. v/anne Mette Hansen & Anja Reinwald Tema III Kommunikation og samspil mellem it og forretningen v/anne Mette Hansen & Anja Reinwald Tema III samspil og kommunikation mellem it og forretningen It-organisationen og it-ledelsens rolle Samspil

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di. DI's videregående lederuddannelse 2008 Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.dk Præsentation Med DI s videregående lederuddannelse får

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere