Ledelse og strategi som meningskonstruktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse og strategi som meningskonstruktion"

Transkript

1 Ledelse og strategi som meningskonstruktion Renate Nielsen Renate Nielsen Cand.negot., ph.d., medlem af censorkorpset Løvenholms Allé Viby J

2 Ledelse og strategi som meningskonstruktion Ledelse og strategi er begreber som ledere i alle organisationer kontinuert konfronteres med og som de fleste af os mener at kende indholdet af og at agere i forhold til i hverdagen. Alligevel viser undersøgelser, at mange medarbejdere skifter job på grund af deres umiddelbare chefs dårlige ledelse, og mange ledere giver udtryk, for at de har dårlig samvittighed, når talen falder på strategi. De gennemfører måske nok strategidage eller lignende en gang om året, og vedtager nogle flotte handlingsplaner, som organisationen renskriver og stiller hen på hylden. De kigger typisk først på dem igen i forbindelse med næste strategimøde. Samtidigt findes virksomhederne og eksisterer ofte i bedste velgående på hvilket grundlag, kunne man spørge. En tilgang til at forstå og ikke mindst udvide sine muligheder for at påvirke sin ledelse, organisation og omverden kan være at tage et konstruktivistisk udgangspunkt for sin forståelse af ledelse, organisation og strategi. I den konstruktivistiske verdensopfattelse er et grundlæggende element, at alt er kontekstafhængigt og derfor skal forstås i den sammenhæng de involverede oplever som deres verden. Ved at tage udgangspunkt i organisationens selvforståelse og måde at opfatte omverden på, har vi muligheden for selv at definere den virkelighed vi er i og skabe muligheder for vores bærende ide. Ud fra en konstruktivistisk tilgang er den helt fundamentale præmis for vores forståelse af verden og vores ageren heri identiteten. I en organisatorisk sammenhæng er det fundamentale for organisationen således organisationens identitet. Albert og Whetten (1985) formulerede identitetsbegrebet i forhold til organisationer som værende karakteristika ved organisationen der er: Unikke Centrale Vedvarende Set i et konstruktivistisk perspektiv giver det sidste karakteristikum anledning til kritik, idet det konstruktivistiske paradigme jo netop fokuserer på at begreber osv. kun eksisterer i den sociale konstruktion der pågår. Et bud på hvordan elementet vedvarende i organisationens identitet også i konstruktivistisk sammenhæng kan forstås er ved at se det som værende adaptivt instabilt (Gioia, Schult & Corley, 2000). Ved adaptiv instabilitet forstås at de karakteristika, som organisationens

3 medlemmer opfatter som vedvarende, i diskursen og den organisatoriske meningsdannelse fastholdes og fremhæves som værende noget særligt for organisationen, mens indholdet af sådanne karakteristika løbende genfortolkes. Et eksempel er Hewlett Packard s slogan The HP way. I 1950 erne producerede og solgte Hewlett Packard bordregnemaskiner, i dag er produkterne PC'ere, printere og lignende. Sætter vi den organisatoriske identitet ind i et sensemaking perspektiv som fx repræsenteret ved Karls Weicks syv karakteristika for sensemaking, understreges den organisatoriske identitet som fundamentet for organisationens opfattelse eller konstruktion af omverden og sin egen væren samt som udgangspunkt for handlinger. Weicks syv karakteristika er: 1. funderet i identitetskonstruktion 2. retrospektiv 3. enactende i forhold til nære omgivelser 4. social 5. fortløbende 6. fokuserede af og på udvalgte stikord og hændelser 7. drevet af plausibilitet mere end af akkuratesse (Weick, 1995, p. 17) I et konstruktivistisk perspektiv fortolker jeg Weicks 7 karakteristika på følgende måde: 1. Enhver fortolkning og forståelse af verden har en forståelse af selvet som referencepunkt, uden en reference til selvet kan det være svært at fortolke, endsige forstå noget som helst (Albert, Ashforth & Dutton, 2000; Humphreys & Brown, 2002). Konceptet af selvet består, som jeg ser det, af to elementer; den personlige identitet (i denne sammenhæng også kaldet identitet) og den sociale identitet (Ashforth & Mael, 1989; Rao, Davis & Ward, 2000). Identiteten beskæftiger sig med hvordan individet og/eller organisationen opfatter sig som værende en unik enhed, mens den sociale identitet afspejler gruppen som individet eller organisationen sammenligner sig med og føler sig som en del af. Som det tredje element i identitetskonstruktionen indgår image, forstået som hvordan individet eller organisationen fortolker at omverden ser enheden (Dutton & Dukerich, 1991). De tre elementer, opfattelsen af selvet som unik enhed, forståelsen af gruppen som enheden ser sig som en del af og

4 konstruktionen af hvordan omverden opfatter enheden, danner den fortolkningsramme, der ligger til grund for hvordan enheden ser sin verden, og for hvordan den kan fortolke egne og andres handlinger. 2. I retrospektiviteten ligger, at vi hele tiden bærer fortid med os, men hele tiden genfortolker fortiden ud fra det øjeblikkelig udgangspunkt og derfor også ad den vej afstikker en del af fremtiden. 3. Enactende overfor nære eller påvirkelige omgivelser forstår jeg som, at enhver handling har indvirkning på den omverden, vi ser os som en del af. Og ikke bare har handlinger indvirkning, men igennem det vi vælger at fortolke som vores verden (på baggrund af fortolkningsrammen) og den interaktion vi løbende har i og med vores verden, kan organisationen selve skabe sin omverden. 4. Det sociale aspekt af sensemaking relaterer sig til at fortolkning og handling altid er bundet til mere end blot enheden. Der vil altid være en modtager eller en forholden sig til andres reaktioner, uanset om en sådan modtager er reel eller tænkt. 5. Det fortløbende element refererer til at vi kontinuerligt er i en strøm af handlinger og fortolkninger, som vi mest bemærker, når de af en eller anden grund afbrydes eller ændres. Men upåagtet at vi pga. en ændring i en strøm stopper op for at danne et billede af den sammenhæng, vil vi forsat være en del af en række andre strømme. 6. I en konstruktivistisk sammenhæng er det at tale om fokusering gennem udvalgte stikord og hændelser behæftet med et behov for at sætte det i perspektiv af paradigmet. Udvalgte stikord og hændelser giver mindelser i retning af kognitiv psykologi (som er Weicks baggrund). I denne sammenhæng forstår jeg blot at et emne bringes i spil enten ved at et organisationsmedlem bringer det i fortolkning eller handler ud fra en egen fortolkning af emnet. 7. Sensemaking eller meningskonstruktion er for mig klart mere funderet i plausibilitet end i akkuratesse. Dels er ligger der i den relativistiske verdensopfattelse at der ikke findes ét svar og dels opfatter jeg det som indlysende, at når fortolkningsrammen sætter rammen for hvad og hvordan verden kan opfattes følger det heraf at plausibiliteten bliver afgørende. Set i forhold til det verdensbillede man kan danne på baggrund af sin opfattelsesramme, så må den fortolkning man danner være plausibel.

5 Sensemaking tilgangen tjener i denne sammenhæng til at ridse elementerne op for hvordan den pågående meningskonstruktion i enhver sammenhæng er en kontinuerlig proces. Vi handler, fortolker, såvel egne handlinger og tidligere fortolkninger, som de reaktioner vi møder, og handler alt sammen i en kontinuerlig interaktion, da vi netop er dybt forankret i den sociale virkelighed, vi hver især har konstrueret som vores. Set ud fra et organisatorisk og ledelsesmæssigt synspunkt bliver det at danne den organisatoriske fortolkningsramme og dermed forme den løbende meningskonstruktion i organisationen derfor helt central. Ledelsen tegner gennem en formulering af fortolkningsrammen den omverden medarbejderne agerer i og som organisationen på alle måder er i konstant interaktion med. Gennem deres handlinger og input til den kontinuerlige meningskonstruktion, gennem fx tilbagemeldinger fra kunder eller konkurrenter, bidrager organisationens medlemmer til en fortsat udvikling og forhandling af fortolkningsrammen og dens grundelementer; identitet, social identitet og image. Ofte vil identitet, social identitet og image og dermed fortolkningsrammen ikke være emner man diskuterer i organisationen i hverdagen. For det meste vil fortolkningsrammen forekomme relativ statisk, idet vi er tilbøjelige til ikke at sætte spørgsmålstegn ved vores grundlæggende forståelse, så længe tingene går som de plejer. Fx vil en sælger typisk fortælle om oplevelser med kunder, der bekræfter det organisatoriske image de synes vores produkter er helt i top eller en sur kunde vil fortolkes som et brokkehoved, så længe han ikke skifter leverandør. Men på trods af at fortolkningsrammen kan forekomme relativ statisk, sker der gennem den daglige interaktion en løbende genfortolkning. Begreber som organisationen relaterer sig til kan umærkeligt skifte indhold og tillægges ny betydning. Det, der kan give anledning til at organisationens fortolkningsramme tages op til vurdering og genforhandling, er når der sker noget, som ryster organisationens verdensbillede. Det kan være noget i organisationens konstruerede omgivelser, der giver anledning til at organisationen må tage sin selvopfattelse op til forhandling (Dutton & Dukerich, 1991; Rao, Davis & Ward, 2000) eller det kan være reaktioner internt i organisationen, der foranlediger, at spørgsmålet om identitet, social identitet og image formuleres og bringes op til eksplicit forhandling (Albert & Whetten, 1985; Whetten & Mackey, 2002).

6 Ud fra den organisatoriske fortolkningsramme definerer eller konstruerer organisationen således sin kontekst og omverden. Ved at have defineret sig i forhold til omgivelserne og ved at være i kontinuert interaktion med disse, vil organisationen fortolke, at der ligger nogle institutionelle krav og forhold, som den skal imødekomme (DiMaggio & Powell, 1983). Det kan være at organisationen er medlem af en brancheforening, der for eksempel sætter bestemte krav for hvordan et produkt eller en opgave skal være udført. Den omverden, eller det organisatoriske felt (DiMaggio & Powell, 1983), som organisationen ser sig som værende en del af, vil derfor også påvirke de handlingsmuligheder organisationen og dens medlemmer ser. Når identitetskonstruktionen således sættes i lyset af nyere institutionel teori bliver det tydeligere hvordan meningskonstruktionen netop bygger bro, mellem det opfattede interne og det opfattede eksterne samt mellem organisationens medlemmer, den organisatoriske enhed og den konstruerede kontekst. Som jeg ser det, er ledelsens hovedopgave i dette perspektiv derfor uløseligt forbundet med den kontinuerlige meningskonstruktion. Ledelsen skal skabe og eksplicitere en fortolkningsramme, det kan danne udgangspunkt for organisationens medlemmer. Ved at enacte, løbende handle i forhold til og genforhandle, fortolkningsrammen skaber ledelsen et udgangspunkt og et verdensbillede, der giver organisationens medlemmer en virkelighed at interagere og danne mening i og med (Smircich & Stubbart, 1985). Ved at være sig den løbende meningskonstruktion bevidst kan ledelsen konstruere en virkelighed, som organisationens medlemmer kan se sig selv i, men som samtidig bringer fortolkningsrammen til kontinuerlig forhandling på en sådan måde at der åbnes op for nye fortolkninger og måder at handle på. Det vil sige ledelsen kan ikke styre løbende meningskonstruktioner, som sker i hele organisationen, men gennem deres handlinger kan de til stadighed påvirke fortolkningsrammen. Selvom organisationens medlemmer gennem deres handlinger og input til den løbende meningskonstruktion påvirker denne og fortolkningsrammen, vil det fortsat gælde at der vil være nogle organisationsmedlemmer som dels har organisatorisk magt til bedre at få deres fortolkninger igennem og dels vil der være medlemmer som er i stand til at vinde mere genhør for deres fortolkninger end andre (Glynn, 2000; Tsoukas & Chia, 2002). Dette er endnu en grund til at ledelsen bør have en stor bevidsthed om betydningen af fortolkningsrammen og den kontinuerlige meningskonstruktion og tænke dette ind som en ledelsesmæssig opgave.

7 Et bud på hvordan en organisation og en ledelse konkret kan arbejde løbende med meningskonstruktion kommer fra Barry & Elmes (1997). De foreslår at ledelsen fx italesætter organisationens strategi som en fortælling, en historie. Fortællingen udvikler sig løbende, som den fortælles fra en medarbejder til en anden og gennem det, at medarbejderne løbende relaterer deres hverdag, handlinger og reaktioner de møder, til fortællingen. Fortællingen vil løbende blive genfortalt, men igennem den kontinuerlige forhandling også blive genfortalt, hvor de aktuelle elementer organisationens medlemmer er optaget af vil afspejle sig i genfortællingen og den måde fortællingen betones. Barry & Elmes bidrag understøtter min opfattelse af, at set i dette perspektiv knyttes ledelse og strategi uløseligt sammen i den daglige opgave det er at enacte fortolkningsrammen og forme den løbende meningskonstruktion. Nogle vil mene, at strategi ligger på et højere plan end hverdagen, men ser man hen over strategiforskningen og de mange forskellige bud på hvad strategi er og skal, er der på tværs af skoler og tilgange enighed om at følgende er centrale elementer i strategi og strategising: Strategi relaterer organisationen til sin konstruerede omverden Strategi beskæftiger sig med ændringer i og af omverden Strategi relaterer sig til hele organisationen og ikke kun en eller flere dele af den Det, at strategi er multidimensional, gør det lige vigtighed at beskæftige sig med indholdet af strategi og strategising processen Planlagt strategi kan divergere fra emergent strategi Strategi spænder over niveauer Strategiarbejde har mange facetter, men det centrale er konceptualisering (Chaffee, 1985; Mintsberg et al., 1998) Sættes tilgangen til meningskonstruktion og strategi og strategising i sammenhæng kommer opgaven med at forme og skabe en fortolkningsramme, der giver plads for løbende fortolkning og genforhandling i fokus. Den primære opgave for ledelsen bliver således at skabe den fortolkningsramme for organisationens medlemmer, som gør at den formulerede strategi fremstår tydelig, og som de kan handle på baggrund af, men som de også løbende kan bidrage til udvikling af. I figur 1 ses hvordan identitetskonstruktionen og strategi og strategiprocessen hænger uløseligt sammen.

8 (Nielsen, 2006) Figur 1- Meningskonstruktion og strategising Identiteten beskrives som nævnt ved en række karakteristika, som organisationen ser som centrale, distinktive og vedvarende. Den fortolkningsramme, identitetskonstruktionen udgør, danner udgangspunkt for hvilke strategiske emner ledelsen ser, hvordan disse fortolkes og enactes, og i den kontekstuelle oversættelse udkrystalliserer identitetens karakteristika sig fra abstrakte identitetsdimensioner til konkrete elementer. Et godt eksempel er et karakteristikum som kvalitet. Kvalitet er et abstrakt begreb, ledelsen opgave er at attribuere kvalitet, så det bliver klart hvad kvalitet betyder i organisationens kontekst. Gennem organisationens interaktion og fortolkninger enactes den kontekstuelle oversættelse af kvalitet, hvor strategising processen er den løbende enactment af og genfortolkning og forhandling af kvalitet i organisationens sammenhæng. På samme måde forhandles interaktionen med omverden og hvad organisationen fortolker af handlinger og interaktion i omgivelserne i den kontekstuelle fortolkning. Den løbende genforhandling af image afhænger af de reaktioner organisationen oplever fra sin konstruerede omverden, mens fortolkninger og konstruktion af den sociale sammenhæng organisationen ser sig som del af indvirker på konstruktionen af den sociale identitet eller tilhørsaspektet af identiteten. Ofte vil den eksplicitte meningskonstruktion relatere sig til helt konkrete spørgsmål og den bagvedliggende fortolkningsramme vil i den daglige enactment blive bekræftet eller muligvis rekonstrueret med nuancer jævnfør den adaptive instabilitet i indholdet af

9 identitetskarakteristikaene. På baggrund af figur 1 forekommer det forventeligt at den løbende meningskonstruktion og organisatorisk enactment udgør en kontinuerlig dualitet. Holdes tilgangen op imod empiri, mener jeg, at vi bedst kan belyse hvorfor netop meningskonstruktion er det helt centrale, når vi taler om ledelse. I en analyse af tre virksomheder, der alle definerede sig selv som tilhørende samme branche, havde jeg gennem et år mulighed for at følge organisationernes meningskonstruktionsprocesser og enactment. Metodologisk valgte jeg en tredelt analysemåde, for på den måde både at kunne sige noget om den enkelte virksomhed, men også at forsøge på at sige noget om virksomhederne i deres kontekst. Det, at de tre virksomheder så hinanden som tilhørende den samme branche, gjorde det interessant at forsøge at udlede, om de så nogle af de institutionelle krav eller forhold nævnt tidligere. I den tredelte metode gennemførte jeg således først en synkronanalyse, eller et øjebliksbillede, en diakronanalyse, eller en procesanalyse og en parallel analyse (Barley, 1986). Den synkrone analyse foretog jeg ud fra mit første besøg i virksomheden og på baggrund af det dokumentariske materiale jeg på det tidspunkt havde fundet frem til. Formålet med den synkrone analyse var, at nå en forståelse af den fortolkningsramme virksomheden selv gav udtryk for. Gennem den diakrone analyse så jeg så på, hvordan fortolkningsrammen formede meninger og handlinger gennem perioden, og den parallelle analyse sammenstillede de tre virksomheder i forhold til de omgivelser, de selv havde defineret. I den ene virksomhed oplevede jeg gennem hele perioden at et tilbagevendende og stadigt mere presserende emne på ledermøder drejede sig om produktudvikling og positionering. Spørgsmålene og problemerne omkring emnet produktudvikling og positionering blev aldrig afsluttet med en konklusion og en eksplicittering af håndteringen af emnet. Til sidst i perioden fortolkede ledelsen at en række problemer trængte sig voldsomt på negative reaktioner fra kunder, manglende omsætning mm. og dette affødte et krisemøde, hvor virksomhedens identitet og eksistensberettigelse kom i fokus. Det viste sig bl.a. at de fire personer, der udgjorde ledergruppen, havde hver sin fortolkningsramme eller i hvert fald kontekstuelle oversættelse af identitetens abstrakte dimensioner og naturligt nok hver især handlede i overensstemmelse med de fortolkninger, de troede var forhandlede i en fælles meningskonstruktion. Direkte adspurgt refererede de til de samme abstrakte identitetsdimensioner, men i deres gensidige forhandling på krisemødet viste det sig at deres kontekstuelle oversættelse af de abstrakte dimensioner førte til vidt

10 forskellige konkrete attributioner af dimensionerne. Selvom de løbende havde informeret hinanden om en del af de handlinger de hver især havde iværksat på baggrund af deres individuelle kontekstuelle oversættelser, var omfanget af forskelligheden af handlinger og baggrunden for de valg de dermed havde truffet aldrig nået til en egentlig meningskonstruktion. I nogle tilfælde havde deres handlinger haft en direkte modsatrettet effekt af hinanden. I den anden virksomhed var der meget fokus på at fortolkninger og handlinger var i tråd med en kontinuerlig genforhandlet meningskonstruktion og på ledermøderne var det fremherskende element fortolkning og genforhandling af image ud over planlægning af drift. Kunders og medarbejderes reaktioner fik stor plads og virksomheden brugte en del tid på løbende at diskutere hvad dens ånd og baggrund var og hvad det betød i hverdagen. Den sidste virksomhed belyste et andet aspekt af vigtigheden af meningskonstruktion som ledelsesspørgsmål. I dette tilfælde drejede det sig om en relativt nystartet virksomhed, og her blev betydningen af at meningskonstruktionen foregår løbende iøjnefaldende. De tre direktører havde i fællesskab formuleret en forretningsstrategi, som de havde formået at viderefortælle på en stringent måde til den øvrige organisation. I og med at direktørerne selv var med i finansieringen af virksomheden, blev deres meningskonstruktion og deraf følgende handlinger påvirket af bl.a. finansieringspartnere o.a. Det medførte, at de glemte den formulerede forretningsstrategi og iværksatte en række handlinger, der umiddelbart ikke lå i tråd med deres egen fortælling og dermed den fortolkningsramme de selv konstruerede i forhold til organisationen. De handlede på baggrund af en fortolkningsramme hvor deres kontekstuelle oversættelse af identiteten var som investorer. Reaktionen kom prompte fra såvel kunder som medarbejdere, hvilket medførte at ledelsen gennemgik en fortolkningsproces, der endte ud i at fremtidig enactment og meningskonstruktion mere var i overensstemmelse med den oprindelige strategifortælling. I analysen af de nævnte tre virksomheder var min fortolkning at de ovennævnte eksempler også var et udtryk for organisationernes kontekstuelle forankring. Det var bemærkelsesværdigt, at de fleste af de abstrakte identitetsdimensioner virksomhederne selv ekspliciterede, både overfor mig og i deres eksterne kommunikation, var identiske. Ledelserne i organisationerne tilskrev selv disse dimensioner til at være brancheafhængige, men det interessante var, at når disse dimensioner blev analyseret nærmere gennem den kontekstuelle oversættelse og fortolkning, så viste de sig at skabe

11 tre vidt forskellige virkeligheder, som organisationerne så sig selv i og handlede ud fra. Det vil sige, på den ene side baserede organisationerne sig på identitetsdimensioner, der var langt fra distinktive og unikke. På den anden side gjorde den kontekstuelle oversættelse og fortolkning, at dimensionerne i høj grad fik forskelligt indhold og dermed udgjorde grundlaget for de tre virksomheder og deres meget forskellige virkeligheder. Eksemplerne fra de tre virksomheder understreger sammenhængen mellem den løbende meningskonstruktion og interaktion organisationer kontinuerligt befinder sig i. Ved bevidst at arbejde med meningskonstruktion kan ledelsen i en organisation skabe en virkelighed, hvor organisationens medlemmer ikke er i tvivl om deres verden, men hvor de samtidigt løbende har mulighed for at påvirke denne verden og dermed styrke virksomheden yderligere. Jo flere fortolkningsmuligheder organisationen er i stand til at forhandle jo flere muligheder for interaktion skabes også. Dermed ikke være sagt at alt skal vælges til, men jo flere forhandlede og fortolkede valg organisationen kan træffe, jo mere kvalificeret kan den også vælge fra og derigennem i høj grad være med til at skabe den virkelighed den møder og er i.

12 Referencer: Albert, S., Ashforth, B. E. & Dutton, J. E. (2000). Organizational identity and identification: Charting new waters and building new bridges. Academy of Management Review 25(1), Albert, S. & Whetten, D.A. (1985). Organizational identity. In: L.L. Cummings & B.M. Staw (Eds.), Research in organizational behaviour. 7. Pp Greenwich, CT: JAI Press. Ashforth, B. E. & Mael, F. (1989). Social identity theory and the organisation. Academy of Management Review 14(1), Barley, S. R. (1986). Technology as an occasion for structuring: Evidence from observations of CT scanners and the social order of radiology departments. Administrative Science Quarterly 31(March), Barry, D. & Elmes, M. (1997). Strategy retold: Toward a narrative view of strategic discourse. Academy of Management Review 22 (2), Chaffee, E. E. (1985). Three models of strategy. Academy of Management Review 10(1), Dimaggio, P.J. & Powell, W.W. (1983). The iron cage revisited; Institutional isomorphism and collective rationality in organizational fields. American Sociological Review 48 (april), Dutton, J. E. & Dukerich, J. M. (1991). Keeping an eye on the mirror: Image and identity in organizational adaptation. Academy of Management Journal 34(3), Gioia, D.A., Schultz, M. & Corley, K.G. (2000). Organizational identity, image, and adaptive instability. Academy of Management Review 25 (1), Glynn, M. A. (2000). When cymbals become symbols: Conflict over organizational identity within a symphony orchestra. Organization Science 11(3), Humphreys, A. & Brown, A. D. (2002). Narratives of organizational identity and identification: A case study of hegemony and resistance. Organization Studies 23(3), Mintzberg, H., Ahlstrand, B. & Lampel, J. (1998). Strategy safari. Hertfordshire: Prentice Hall Europe. Nielsen, R. (2006).Strategising the interplay of identity and strategy in a sensemaking perspective. An empirical study in three SMEs. Ph.d. thesis, Aarhus School of Business. Rao, H., Davis, G. F. & Ward, A. (2000). Embeddedness, social identity and mobility: Why firms leave the NASDAQ and join the New York Stock exchange. Administrative Science Quarterly 45(2), Smircich, L. & Stubbart, C. (1985). Strategic management in an enacted world. Academy of Management Review 10(4),

13 Tsoukas, H. & Chia, R. (2002). On organizational becoming: Rethinking organizational change. Organization Science 13(5), Weick, K.E. (1995). Sensemaking in organizations. Thousand Oaks, Ca., Sage Publications Inc. Whetten, D. A. & Mackey, A. (2002). A social actor conception of organizational identity and its implications for the study of organizational reputation. Business & Society 41(4),

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Strategisk ledelse læseplan

Strategisk ledelse læseplan Syddansk Universitet / Aarhus Universitet FMOL Efteråret 2014 Underviser: Professor Kurt Klaudi Klausen Strategisk ledelse læseplan Bemærk at der er et ganske omfattende pensum. Jeg tager Jer igennem en

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Lederen som forankringsagent

Lederen som forankringsagent 1 Workshop 8 3. maj 2017 Lederen som forankringsagent 2 The Mann Gulch Disaster 3 HVAD ER EN ORGANISATION? 4 Brandchef Wagner Dodge Ranger Harrison Hellman Navon Sallee Ramsey Transportsyg brandmand The

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

af evalueringskulturen

af evalueringskulturen af evalueringskulturen NR. 4 JANUAR 09 Grundlaget for denne artikel er en masterafhandling på MPA s studiet, som havde til opgave at undersøge, hvordan strategisk ledelse kan bidrage til at udvikle en

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Sl. No. Title Volume

Sl. No. Title Volume GLOBAL LIBRARY Updated List of Print Journals & Law Reports Back Volume Sl. No. Title Volume 1 AALL Spectrum V15-V17 2 Academy of Management Journal V54-V56 3 ACTS: Indiana 1973, 1987-2000 4 Administrative

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Læseplan. Strategisk ledelse

Læseplan. Strategisk ledelse SDU Samfundsvidenskab Master of Public Management 3. semester, efteråret 2014 Læseplan Strategisk ledelse 24. november 2014 Underviser: Professor Kurt Klaudi Klausen Bemærk at der er et ganske omfattende

Læs mere

Fem typer strategi i organisationer

Fem typer strategi i organisationer Fem typer strategi i organisationer Af Elmer Fly Steensen Resumé Begrebet strategi anvendes i ledelseslitteraturen til at repræsentere blandt andet skriftlige og mundtlige formuleringer og narrativer,

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet Bo Vestergaard, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn professionel

Læs mere

Afsluttende kommentarer

Afsluttende kommentarer KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og

Læs mere

Institut for Marketing og Statistik. Kandidatafhandling Vejleder: Hans Skytte. Private labels. - emballagen og samarbejder

Institut for Marketing og Statistik. Kandidatafhandling Vejleder: Hans Skytte. Private labels. - emballagen og samarbejder Institut for Marketing og Statistik Cand. merc. Markedsøkonomi Kandidatafhandling Forfatter: Matilde Rosendal Vejleder: Hans Skytte Private labels - emballagen og samarbejder Handelshøjskolen i Århus 2005

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

ENPREPRENØRSKAB LINDA GREVE

ENPREPRENØRSKAB LINDA GREVE ENPREPRENØRSKAB LINDA GREVE PARADIGMER I ENTREPRENØRSKABEN 1 2 3 4 1. PARADIGME ENTREPRENØRSKAB ER EN MEDFØDT EVNE 2. PARADIGME ENTREPRENØRSKAB ER EN PROCES 3. PARADIGME ENTREPRENØRSKAB ER KOGNITION 4.

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Kursus den 23.april 2015. Gentofte Centralbibliotek

Kursus den 23.april 2015. Gentofte Centralbibliotek Samskabelse Kursus den 23.april 2015 Gentofte Centralbibliotek Kort om formålet med dagen Samskabelse som mindset Samskabelse som metode Ansigt til ansigt Fagligheder i spil Check in øvelse Hvad hedder

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Forandringsledelse og implementeringsudfordringer Læseplan Lokale: se oversigt på Blackboard

Forandringsledelse og implementeringsudfordringer Læseplan Lokale: se oversigt på Blackboard Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i Offentlig ledelse Efteråret 2017 Forandringsledelse og implementeringsudfordringer Læseplan Lokale: se oversigt på Blackboard Undervisere: Anne Bøllingtoft

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Velkommen til Kaffemøde

Velkommen til Kaffemøde Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Gør modstand til en ressource i din organisation

Gør modstand til en ressource i din organisation Gør modstand til en ressource i din organisation Marianne Wolff Lundholt, ph.d. Lektor v. Institut for Design og Kommunikation og leder af Center for Narratologiske Studier, SDU Mål 1. At forklare nogle

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

derfor skal du netværke

derfor skal du netværke derfor skal du netværke Fordi du når dine mål hurtigere og nemmere! Hver gang du møder et menneske, en kunde, en klient, vurderer han sin relation til dig. Gider han bruge sin kostbare tid på dig? Alle

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid

OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning De næste par timer Opsamling hvordan er det

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen HPU projekt 2009 Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole Tidssøjlen Indledning Med dette projekt vil jeg, ved hjælp af den narrative metode, eksperimentere med en ny udtryksform og et konkret produkt, til synliggørelse

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Specialiseringskursus: Markedsgørelse else i den offentlige sektor - samspil mellem den offentlige og private sektor (FORV,, PA) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Mobning. Sammenfatningsrapport

Mobning. Sammenfatningsrapport Mobning Sammenfatningsrapport Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? Svarprocent: 1% (N=881)Spørgsmålstype: Vælg en Ja, dagligt 8 Ja, ugentligt 37 Ja, månedligt

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling i forhold til

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA

JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COACHING OG MENTORING HVORDAN TAL KAN VÆRE STØTTEPILLER OG SNUBLETRÅDE I KRAVET OM EKSEKVERING HANNE V. MOLTKE RAMBØLL/ATTRACTOR HVM@RAMBOLL.COM MÅLINGER OG TAL I ORGANISATIONER

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

Værdsættende Samtale et fælles projekt

Værdsættende Samtale et fælles projekt Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Kom helskindet gennem krisen Plastindustriens Netværksdag 2009. 10. November 2009

Kom helskindet gennem krisen Plastindustriens Netværksdag 2009. 10. November 2009 Kom helskindet gennem krisen Plastindustriens Netværksdag 2009 10. November 2009 Lars Kirkegård - Implement Consulting Group Lars Kirkegård: Start af Sant + Bendix PWC (1985-98): - Produkt- og forretningsudvikling

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz AARHUS UNIVERSITY SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Innovationsforståelser Lektor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management School of Business and Social Sciences Aarhus University

Læs mere

Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker!

Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker! Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker! Tænk på sidst du købte noget meget dyrt! Købte du det der var mest logisk? Er du sikker? Ville den sælger du fravalgte være enig? Kunden og

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

BIKVA-Modellen. I det følgende præsenteres BIKVA-modellen kort

BIKVA-Modellen. I det følgende præsenteres BIKVA-modellen kort BIKVA-Modellen Uddrag fra bogen: Krogstrup, H.K. & Brix, J. (2019) Brugerinvolvering i Kvalitetsudvikling Co-produktion i den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag BIKVA var oprindeligt et akronym for

Læs mere

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde Digital formidling - med udgangspunkt i Ting 16. september 2010 5. og sidste møde Morgensang Dagens program Partnerskaber Gaveboden er åben Danskernes Digitale Bibliotek Netværk Evaluering evalueringsskema

Læs mere

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4

Læs mere