KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. Kommentar,
|
|
- Gudrun Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. Kommentar, VLAK s regeringsgrundlag markerer et skridt til højre i mere (neo)liberalistisk retning og en satsning på borgerlig blokpolitik. Med dannelsen af trekløverregeringen, VLAK regeringen, har Lars Løkke Rasmussen med ministerposter købt sig et bedre samarbejde med de små partier i blå blok, LA og C. Men LA og Konservatives pris har i forhold til Venstreregeringens 2025 plan været et skridt i mere (neo)liberalistisk retning i det nye regeringsgrundlag. Det må anerkendes, at de Konservative har fået enkelte forbedringer med i det nye regeringsgrundlag navnlig på klimaområdet. Men på de afgørende punkter markerer grundlaget et skridt til højre. For det første øges omfanget af skattelettelser og for det andet nedskæres velfærden endnu mere end tilfældet var i 2025 planen hidtil. VLAK regeringen vil da også udarbejde en opdateret og strammere 2025 plan På nogle punkter videreføres dog den hidtidige plan, fx hvad angår fx pension og SU reform. Et hovedmål for den nye trekløverregering er endvidere at vende tilbage til VK tidens borgerlige blokpolitik, hvor man primært laver aftaler med DF, der til gengæld skal nurses og plejes. Udover at sikre flertallet er formålet hermed at køre S ud på et sidespor. 1. Regeringsdeltagelse i stedet for kaos i blå blok. Med dannelsen af Trekløverregeringen har Lars Løkke Rasmussen først og fremmest fået reduceret det hidtidige kaos i blå blok, hvor navnlig rivalisering mellem DF og LA om topskattelettelser lammede forhandlingerne om 2025 planen og i sidste ende truede den borgerlige regerings eksistens. Som statsministeren forleden udtalte: Indtil i morgen kl. 11 har vi en regering (Venstreregeringen), som skal forhandle i alle sager ti mindst to sider. Og tit i modstridende veje: Forhandle vores udspil større og mindre. Vores stramninger strammere og slappere. Vores reformer større og mindre. Men i morgen har vi en regering (VLAK regeringen), der har et entydigt udgangspunkt. 1 Ved at LA og Konservative bliver en del af regeringen, forenkles den politiske proces i blå blok fremover. Den pris, som begge de nye regeringspartier - og navnlig LA - skal betale for 1 ) Jf. Larsen, Johan Blem: Løkke nu bliver det nemmere at finde et flertal. Dr.dk,
2 2 regeringsdeltagelsen er, at man fremover må slå af på sine (ultimative) krav, således at de tre partier i regeringen kan blive enige om politikudspil. Det betyder også, at de nye partier internt i regeringen må anerkende Venstres ledende og toneangivende rolle som det største parti. Når så regeringen fremmet af den nye kompromisvillighed fra LA og C er blevet enige, står tilbage at blive enige med DF. 2. Enkelte fremskridt i regeringsgrundlag. Det må anerkendes, at den nye regeringsgrundlag For et friere, rigere og mere trygt Danmark på enkelte områder rummer progressive fremskridt. Det gælder først og fremmest på klimaområdet, hvor regeringsgrundlaget fastsætter som mål, at Danmark i 2030 skal have dækket mindst 50 procent af sit energibehov fra vedvarende energi. 2 Det må også anerkendes som positivt, når regeringsgrundlaget i forbindelse med evalueringen af offentlighedsloven i 2017 vil lempe loven vedr. adgang for borgerne og pressen til informationer om interne og politiske beslutningsprocesser. Det må også anerkendes, at disse forbedringer må tilskrives Det Konservative Folkeparti. MEN: Man skal være opmærksom på, at ingen af tingene i regeringsgrundlaget er særligt konkrete. Om der bliver tale om reelle eller blot symbolske lempelser af offentlighedsloven står således tilbage at se. Og det er vedrørende klimamålene tankevækkende, at regeringsgrundlaget IKKE rummer mål for perioden frem til 2020, som er den periode regeringen jo har indflydelse på. Dette åbner for den mulighed, at man på klimaområdet fortsætter med den hidtidige politik med at slække på indsatsen i den aktuelle politik og dermed udskyder en mere krævende indsats til kommende regeringer. 3. Et mere højredrejet og (neo)liberalistisk regeringsgrundlag. Jævnfør nedenfor er en hel del af regeringsgrundlaget genbrug fra Venstreregeringens 2025 plan. Men VLAK regeringens regeringsgrundlag markerer på afgørende punkter en højredrejning i mere (neo)liberalistisk retning. Billedet af, at LA til gengæld for ministerposter, - pension og -biler har solgt sit hidtil ultimative krav om 5 procent nedsættelse af topskattesatsen hele vejen op, holder ikke. LA er ikke bare faldet helt til patten, men har formået at få opjusteret regeringens mål for, hvor meget velstanden og væksten skal øges GENNEM SKATTELETTELSER. 2 ) Jf. regeringsgrundlaget, s. 74.
3 3 Hvor Venstreregeringens 2025 plan isoleret set ville øge BNP med 65 mia. kr. og beskæftigelsen med personer 3 skal beskæftigelsen ifølge det nye regeringsgrundlag øges med personer og velstanden løftes med 80 mia. kr. 4 Altså en opjustering med mellem ¼ og 1/3. Figur: Forudsat BNP løft i 2025 planen og i nyt regeringsgrundlag plan Nyt regeringsgrundlag Det skal ske ved at øge arbejdskraftudbuddet samt ved at øge produktiviteten og her tales i regeringsgrundlaget primært om skattelettelser som midlet hertil. 5 Stramningen af vækstmålsætningen er således udtryk for øget vægt på skattelettelser. Venstreregeringens forslag om at forhøje topskattegrænsen stærkt går igen i det nye regeringsgrundlag som en målsætning om, at langt færre skal betale topskat. 6 Også reduktion af bundskatten går igen som forslag fra 2025 planen. Hertil kommer nu nye skattelettelser, fx at grundskylden skal fastfryses indtil nye boligskatteregler træder i kraft. 7 og at overdragelse af en virksomhed skal gøres helt skattefrit. 8 Men skal det samlede omfang af skattelettelser øge beskæftigelse og velstand med op mod 50 pct. i forhold til i 2025 planen, kan også omfanget af de hidtidige skattelettelsesforslag forventes mærkbart øget og/eller flere nye skattelettelser introducereret. 4. Velfærden skal i endnu højere grad betale. 3 ) Jf. DK et stærkere Danmark 4 ) Jf. nyt regeringsgrundlag, kap. 2: En stærkere økonomi, s ) Jf. nyt regeringsgrundlag, kap. 5: Virksomheder i vækst, s ) Jf. nyt regeringsgrundlag, kap 9: Skat, s ) Ibid. 8 ) Jf. nyt regeringsgrundlag, kap. 5: Virksomheder i vækst, s. 21
4 4 Højredrejningen i regeringsgrundlaget kommer også til udtryk i, at finansieringen af det øgede omfang af skattelettelser som middel til at øge arbejdskraftudbud og produktivitet primært skal ske gennem yderligere nedskæring af velfærden i forhold til hidtil. Hvor Venstreregeringen fra 2017 til 2025 ville afsætte til en årlig gennemsnitlig vækst på 0,5 pct. i realvækst, opstilles ifølge det nye regeringsgrundlag nu et mål om kun en årlig gennemsnitlig realvækst på 0,3 pct. Men alene den demografiske udvikling kræver en årlig gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug fra 2017 til 2025 på 0,6 pct., mens det kræver en årlig gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på 1,1 pct., hvis velfærden skal følge med den almindelige velstandsudvikling. 9 Der er således tale om, at det nye regeringsgrundlag udhuler velfærden endnu mere en tilfældet med Venstreregeringens 2025 plan. Det skal dog bemærkes, at stigningen i realvæksten i det nye regeringsgrundlag ikke helt er sammenlignelig med stigningen i realvæksten i 2025 planen, idet sidstnævnte omfatter alle typer af udgifter, mens realvæksten i offentligt forbrug i det nye regeringsgrundlag ikke omfatter udgifter muliggjort af reformer, fx SU, samt øgede investeringer i danskernes sikkerhed. 10 Figur: Årlig gennemsnitlig. realvækst i offentligt forbrug 2017 til 2025 med henholdsvis velstandssikring, respektive med kun demografisk regulering, respektive afsat i Venstreregeringens hidtidige 2025 plan og afsat i det nye regeringsgrundlag. 1,2 1 1,1 0,8 0,6 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0 Med velstandsregulering Med demografisk regulering I Venstreregeringens plan I nyt regeringsgrundlag 9 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Venstreregeringens 2025 plan: Løkke gambler med velfærden som taber. Udkommer snart. 10 ) Jf. nyt regeringsgrundlag, kap. 2: En stærk økonomi, s. 13.
5 5 De 0,3 pct. er altså ikke nok til at følge med det demografiske træk, som er på 0,6 pct. Regeringens planer er dermed de facto en besparelse, og der mangler ca. 14 mia. kr. frem mod 2025 for blot at følge med demografien. 11 I forhold til en situation, hvor realvæksten i velfærden følger med den almindelige velstandsudvikling mangler der over 35 mia. kr. 12 Hertil kommer symptomatisk for drejningen i mere (neo)liberalistisk retning, at det nye regeringsgrundlag ikke blot gentager en række af forslagene fra 2025 planen om privatisering af forsyningsvirksomheder og øget udlicitering indenfor offentlig service. 13 Men der strammes i forhold til 2025 planen ved at det generelt sættes som mål, at staten skal afhænde alle virksomheder, som konkurrerer med privatejede virksomheder. 14 Og om det årlige omprioriteringsbidrag på 2 pct., som ellers ved aftaleforhandlingerne sommeren 2026 var droppet i kommunerne, hedder det, at alle større driftsområder vil fortsat være omfattet af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct.. 15 Hvilket kunne lyde som om det igen skal gælde i kommunerne planen og det nye regeringsgrundlag. På væsentlige områder er der altså tale om, at VLAK - regeringen træder et skridt til højre med det nye regeringsgrundlag: Det gælder først og fremmest det øgede omfang af skattelettelser og den yderligere forringelse af velfærden. Derfor vil der efter krav af de nye regeringsdeltagere blive udarbejdet en opdateret 2025 plan. 16 Men på de fleste områder er der tale om, at man viderefører og evt. udbygger den hidtidige venstreregerings 2025 plan. Det gælder fx - Boligbeskatning (skal dog justeres) 11 ) Jf. Bjørsted, Erik: Den nye regering vil spare 14. mia. kr. på det offentlige ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Venstreregeringens 2025 plan: Løkke gambler med velfærden som taber. Udkommer snart ) Jf. Nyt regeringsgrundlag, kap. 17: Fornyelse af den offentlige sektor, s. 57 og ) Oven anførte kapitel, s ) Jf. Det nye regeringsgrundlag, kap. 2: En stærk økonomi, s ) Jf. ibid.
6 6 - Nedsættelse af pensionsalder (strammes måske) og indførelse af tvungen pensionsopsparing - Omlægning af SU - Forringelse af overførselsindkomster 6. Tilbage til VK - tidens borgerlige blokpolitik? Med en trekløverregering er det samtidig hensigten at vende tilbage til Anders Fogh Rasmussens succesrige model fra 00 erne på borgerlige blokpolitik. I stedet for som i dag at skulle kæmpe med de andre borgerlige partier om indflydelse vil DF fremover blive tibudt at være den udvalgte - og foretrukne partner. Som formuleret af Løkke: Den nye regering skal i forhold til at få et flertal. alene finde en balance overfor et parti. 17 DF kan herefter fremstå som dem, der er den centrale støtte for den borgerlige regering og som det parti, der har afgørende indflydelse på regeringens politik. Og i stedet for åben kamp om modstridende udmeldinger i blå blok, vil forhandlingerne mellem trekløver - regeringen og DF utvivlsomt blive nøje koreograferet til at få DF til at fremstå bedst muligt. I særlig grad vil det være sådan, at Dansk Folkeparti, som vil være det parlamentariske grundlag under denne regering, også fortsat skal være en tæt og tillidsfuld partner 18 Der vil utvivlsomt også blive tale om et forsøg på at gentage den politiske formel for VKO alliancen, hvis hovedelementer var borgerlig accept af DF s udlændingepolitik til gengæld for DF s accept af borgerlig økonomisk politik. Forudsætningen for, at dette kan fungere er selvsagt at DF afstår fra at søge flertal med andre partier, fx med S i velfærdspolitiske spørgsmål. Det som DF skal have ud at være det faste støtteparti for trekløver - regeringen er altså frem for alt yderligere udlændingepolitiske indrømmelse og vi kommer derfor til at se en yderligere skærpelse af udlændigepolitikken, hvor det ultimative mål for DF jo er et de facto stop for indvandring til Danmark. DF har siden VK regeringens dage imidlertid vokset sig stor på at kombinere stram udlændingepolitik og Løkke som statsminister med en socialdemokratisk velfærdspolitik. Spørgsmålet er derfor om udlændingestramninger er nok for DF? 17 ) Jf. Larsen, Johan Blem: Løkke nu bliver det nemmere at finde et flertal. Dr.dk, ) Ibid.
7 7 7. Mette Frederiksen ud på et sidespor? Dannelsen af trekløver - regeringen og tilbagevenden til borgerlig blokpolitik vil udover at eliminere det nuværende kaos i blå blok og redde og stive regeringen af, også frembyde den fordel for Løkke, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet køres ud på et sidespor. Rivaliseringen i blå blok har givet Mette F. muligheden for at fiske i rørte vande i forhold til DF. Hun og Henrik Sass har gennem en markant højredrejning i udlændigepolitikken, tilnærmet S kraftigt til DF og har i forlængelse heraf lagt op til et samarbejde med DF (og Venstre) i stedet for samarbejde til venstre side i Folketinget. Dette er sket under parolen: Slut på blokpolitikken. DF har kørt med herpå, så længe partiet kunne bruge et samarbejde med S som trussel mod LA. Men hvis DF accepterer sin nye rolle som en trekløver- regerings udvalgte og faste partner, vil Folketinget netop være tilbage i borgerlig blokpolitik. Og S vil i så tilfælde i de fleste politiske spørgsmål fremover kunne kigge langt efter DF og efter indflydelse. Dannelse af en trekløver regering kan derfor blive et nederlag for Mette Frederiksens strategi om at skaffe S indflydelse og magten tilbage gennem en politisk højredrejning. Socialdemokratiet skal måske hermed til at finde en grimasse der kan passe - dvs. finde sig til rette med en rolle uden videre indflydelse. Hvilket givet vil være svært, da Mette Frederiksens og Sass - Larsens hidtidige projekt tværtimod har handlet om at nærme sig højrefløjen for at kunne føre politik sammen med denne. Hertil kommer yderligere det problem, at den gamle socialdemokratiske partner, De Radikale, langt hen ad vejen er helt enige i de borgerliges økonomiske politik og kun vil være i opposition på værdipolitikken, der jo er det område, hvor S under Mette Frederiksen har nærmet sig højrefløjen mest. Det forekommer derfor at det vil være svært for begge partier at spille en rolle som effektiv opposition. Løkke kan derfor med dannelse af en trekløver - regering også have stukket en effektiv kæp i hjulet på oppositionen og have efterladt nogle af de centrale partier i rød blok groggy. Kampen mod en stærkt højredrejet regering og politik kan derfor i høj grad komme til at ligge hos Venstrefløjspartierne. Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand.scient. adm. Uafhængig HENVISNING: Jeg udgiver nyhedsbrevet KRITISKE ANALYSER" (om velfærd, økonomi og neoliberalisme). Vederlagsfrit abonnement kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk. Alle rapporter og artikler kan downloades på under "Artikler og rapporter".
SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN
Læs mereNotat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK?
1 Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 2 Introduktion: Efter regeringsdannelsen var det pludselig slut med det politiske alternativ til VK. Ligesom i sin første tid som S-
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: VÆLGERFLUGT BORT FRA THORNING
Læs mereER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?
1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK
Læs mereSF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?
1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!
Læs mereDerfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE.
1 Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. Myten om De Radikales altbestemmende rolle i regeringen krakeleret. De Radikale har fået skylden for
Læs mereHistorisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS?
1 - Notat 1 - Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS? 2. rev. udgave marts 2012. 1 ) Dette notat er en opdatering og udbygning af notatet: S + SF fortsætter opgivelse af mærkesager.
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partitilknyttet medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk MED S OG SF I REGERING HAR DEN BORGERLIGE
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereIKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.
1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget
Læs mereEksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads
Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi
Læs mereTo ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix
PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT:
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT: REGERINGENS FINANLOVSFORSLAG FOR 2015 MANGLER SVAR PÅ TIDENS STORE UDFORDRINGER.
Læs mereKRITISKE ANALYSER. VLAK S, DF S OG RV S AKTIESKATTE- LEMPELSER er topskattelettelser af bagvejen, der koster velfærd og øger uligheden.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsgransker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, 18.12.17 VLAK S, DF S OG RV S AKTIESKATTE- LEMPELSER er topskattelettelser
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereFORVENTET 2025 PLAN: Skønmaleri, underfinansieret ideologisk og asocial.
1 FORVENTET 2025 PLAN: Skønmaleri, underfinansieret ideologisk og asocial. Indledning: Regeringens 2025 plan er endnu ikke offentliggjort. Men planen er forudgrebet gennem lang tids debat først og fremmest
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat. Rev. 22.12.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat. Rev. 22.12.15 FINANSLOVEN 2016 er blevet tilbageskridtets finanslov. Finansloven
Læs mereKRITISKE ANALYSER MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG OG BREXIT.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, rev. 10.11.16 MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG
Læs mereTale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018
Tale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018 Tak for ordet. Nu er det her jo min første afslutningsdebat som politisk ordfører. Og jeg kan godt afsløre, at jeg har glædet mig rigtig meget til at stå
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereDanmark i fremgang nye arbejdspladser
Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs merePartiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.
22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser
Læs mereLyngallup om regeringens 2020-plan. Dato: 13. april 2011
Lyngallup om regeringens 2020-plan Dato: 13. april 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om regeringens 2020-plan Dato: 13. april 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Bia R.
Læs mereVLAK-regeringens 2025-plan: Skattelettelser frem for velfærd
En artikel fra KRITISK DEBAT VLAK-regeringens 2025-plan: Skattelettelser frem for velfærd Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. august 2017 VLAK-regeringen fremlagde i forsommeren en ny 2025-plan:
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereGodt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).
1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.
Læs mereTNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public
TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereValg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?
1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.
Læs mereLangsom nedsmeltning af velfærden og det kommunale selvstyre
En artikel fra KRITISK DEBAT Langsom nedsmeltning af velfærden og det kommunale selvstyre Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. juni 2008 I forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2008 gennemførte
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet
Læs mereLAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereQpwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasd fghjklæøxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuio påasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdf
Qpwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasd fghjklæøxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuio påasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdf KRITISKE ANALYSER ghjkyuiopåas 2025 planen: Regeringen gambler højt
Læs mereNye standpunkter og 2020-forlig
En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereRegeringens planer koster tusindvis af ansatte i det offentlige - UgebrevetA4.dk
FÆRRE VARME HÆNDER Regeringens planer koster tusindvis af ansatte i det offentlige Af Allan Christensen @journallan Mandag den 4. september 2017 Der vil være 15.800 færre ansatte i det offentlige i år
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mere'Sommer på Borgen' Gallup for Berlingske. 'Sommer på Borgen' TNS Dato: 17. juli 2015 Projekt: 62053
Gallup for Berlingske Gallup om Feltperiode: Den 16. juli 17. juli 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Natogeneralsekretær og Løkke vs. Thorning-Schmidt 27. marts Public
TNS Gallup - Public Tema: Natogeneralsekretær og Løkke vs. Thorning-Schmidt 27. marts 2009 Public Metode Feltperiode: 25. marts til 27. marts 2009 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode:
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mereEn af vores tids helt store udfordringer er den globale opvarmning.
1 1. maj tale 2018 (Nick Hækkerup) En af vores tids helt store udfordringer er den globale opvarmning. Det er bare sådan lidt besværligt og diffust at forstå betydningen. Derfor begynder min tale i år
Læs mereÜberbesserwisser konkurrence foråret 2017
Überbesserwisser konkurrence foråret 2017 1. VALG: Bliver der udskrevet Folketingsvalg inden sæsonens sidste Besserwisser-udsendelse fredag den 23. juni, 2017? 2. PENSIONSALDER: Indgår et flertal i Folketinget
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereTALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN. Det talte ord gælder
TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN Det talte ord gælder Der er partier, som gerne vil fremtiden, og som arbejder for at gøre Danmark til et bedre samfund at bo og leve i partier som vil
Læs mereklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Kritisk rapport nr. 63 øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
Qpwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasd fghjklæøxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuio påasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdf KRITISKE ANALYSER ghjkyuiopåas VLAK s 2025 plan: Dfghjkyuiopåasdfghjkxcvbnmqwerty
Læs mereDanske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten
1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved
Læs mere- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt 13. december 2017 J.nr. 2017-8243 Kontor: Økonomisk Politik og Analyse SAU samrådsspørgsmål V, W og X - Tale til besvarelse
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DET ØKONOMISKE RÅDERUM: Har Socialdemokraterne eller Venstre en økonomisk
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public
TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg September 2016 Regeringen fremlægger 2025-plan Regeringen har fremlagt sin 2025-plan, som består af flere dele: Hævet
Læs mere2019 LÆS I DENNE UDGAVE:
V-Mail juli 209 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand Folketingsvalget et godt valg for Venstre og vores kandidat Folketingsvalget den 5. juni blev et
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereStram finanslov overgår Kartoffelkuren
Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs merePOLITISK VÆRKTØJSKASSE BUDGETLOVENS ABC BUDGETLOVENS ABC
Baggrunden for budgetloven Henstilling fra EU om at reducere det strukturelle underskud i 2011-2013 Markant højere vækst i det offentlige forbrug end aftalt Ønske om at genskabe tilliden til dansk økonomi
Læs mereBalance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser
Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereDANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED
DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af
Læs mereLyngallup om regeringens skatteforlig med VK Dato: 24. juni 2012
Lyngallup om regeringens skatteforlig med VK Dato: 24. juni 2012 Metode Feltperiode: 23.-24. juni 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereL 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig
Læs mereUddannelser i provinsen rammes hårdt af besparelser trods udflytning - UgebrevetA4.dk
SURT REGNESTYKKE Uddannelser i provinsen rammes hårdt af besparelser trods udflytning Af Thomas Bro Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 14. august 2018 Med ti nye såkaldte uddannelsesstationer gav regeringen
Læs mereSamtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.
Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan
Læs mereFeltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende
Lyngallup om skat Metode Feltperiode: 19.-20. januar 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.056 personer
Læs mereLoftskorrektioner ifm. DK2025 Et stærkere Danmark
Loftskorrektioner ifm. DK2025 Et stærkere Danmark September 2016 I forbindelse med regeringens forslag til 2025-plan, DK2025 Et stærkere Danmark, foreslås en række korrektioner af udgiftslofterne i 2017-2019,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereSF S FINANSLOVS UDSPIL 2018
SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereTO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010
TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 DISPOSITION! Oprids af situationen for dansk økonomi nu og her! Investeringsvejen og sparevejen! Økonomien på lidt længere sigt!
Læs mereVelfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid. Oktober 2019
Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid Oktober 2019 Regeringens fokus: Gode tider skal gøres bedre for alle Vi vil som socialdemokratisk regering føre en fair og ansvarlig økonomisk politik.
Læs mere[Indledning] Tak for indkaldelsen til dette samråd. Jeg er altid glad for at få lejlighed til at møde her i udvalget og svare på spørgsmål.
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt 22. januar 2016 J.nr. 15-3284152 Person og Pension MCA Samrådsspørgsmål F-I - Tale til besvarelse af spørgsmål F-I den 22. januar
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereL 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: ER METTE FREDERIKSEN I GANG MED
Læs mere