Organisatoriske Splinter fra praksis: Skoleledelse. VIA University College

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisatoriske Splinter fra praksis: Skoleledelse. VIA University College"

Transkript

1 Organisatoriske Splinter fra praksis: Skoleledelse VIA University College CLOUs Organisatoriske splinter er korte introduktioner til indsigter og begreber der har relevans for ledelse og organisationsudvikling (se ). CLOUs Organisatoriske splinter fra praksis er skriftstykker, skrevet på højt og interessant niveau af kompetente praksisfolk - på måder der forbinder teori og praksis. Forfattere: Astrid Birkbak (Astrid.Birkbak@svendborg.dk) Titel: 'Skolelederen fra administration af kridt til de strategiske kridtstreger' År: 2014

2 Baggrund: Forventningerne til skoleledere er store - på kanten af en skolereform og med et baggrundstæppe af nye ikke-aftalte arbejdstidsbestemmelser. Der er forventninger om at skolelederne nu må træde op som mere magtfulde og strategisk ledende. Men hvad er egentlig ledelsesmagt i skolen, og hvordan kan skolelederen tænke strategisk i processer der ikke lader sig lede umiddelbart fra A til B? Artiklens forfatter - den erfarne skoleleder - argumenterer for at det interessante ikke bliver den forstærkede italesættelse af ledelsesmagt men skolelederes mulighed for at vinde ledelseskraft. Artiklen udpeger tre strategiske perspektiver som vil kunne være samtidigt virksomme og hjælpsomme. Først og fremmest vil de være hjælpsomme i skolelederens bestræbelser på at etablere ledelseskraft i organisatoriske processer hvor det meste er på spil: både afsættet, det udpegede mål og udviklingen af skolen på de nye betingelser. Det bliver en pointe i artiklen at man skal kunne tåle at turde lede på det som opstår. Dét kræver både øvelse - og øvelser - og netop strategiske kridtstreger der løbende kan gentegnes.

3 Skolelederen fra administration af kridt til de strategiske kridtstreger Astrid Birkbak, skoleleder, MMD I mit lokale dagblad kunne man i en leder 1 læse, at skolelederen som led i realiseringen af skolereformen skal gå fra at være administrator af tavlekridt og skemalægning til at være leder af organisationens strategiske udvikling. Chefredaktøren stillede spørgsmål ved, om lederen bruger den nødvendige tid til strategisk ledelse, om der overhovedet eksisterer tid nok i forhold til de mange administrative opgaver, og om skolelederne har det fornødne videns- og uddannelsesniveau. I avisens leder blev der kastet lys på spørgsmålet om betingelserne for strategisk ledelse i skolen, og man kan spørge, hvilken antagelse der ligger bag forestillingen om strategisk ledelse? Ledelse er overalt i det offentlige rum highlightet som det, der skal fixe problemerne. Med et luhmannsk udtryk er ledelse en black-box 2, som er et rum uden nærmere definition, en boks, hvor der forventes at komme nogle løsninger ud af. Hvis noget går skævt, ses ledelse som den container, man putter det mislykkede i, og boksen skiftes ud. Ikke blot er forventningspresset enormt, men forventningerne er i et indbyrdes paradoksalt forhold til hinanden. Folkeskolens formål er stadig til debat; det er uklart, hvad vi er sat i verden for, og spørgsmålet om skolens opgave er et paradoks. Regeringen har fra finansministeriet udtalt et statement om konkurrencestaten, som konstituerer et individualiseret resultatfokus, der nødvendigvis implicerer ranking og benchmarking samtidig med, at skolens opgave ifølge folkeskolens formålsparagraf er at danne børnene til aktivt deltagende samfundsborgere, som omfavner livet som voksne og tager ansvar for sig selv og fællesskabet. Skolelederen har oveni gennem vedtagelsen af nye arbejdstidsregler fået mere magt. Magten og det udvidede ledelsesrum skal anvendes - ikke til at administrere kridt, men til strategisk ledelse. 1 Fyns Amt Avis, Troels Mylenberg, mandag d. 31. marts DR2, Danskernes akademi: Camilla Sløk, CBS,

4 Ledelsesmagt eller ledelseskraft Skolen som organisation kalder ikke på anderledes ledelse end andre moderne organisationer. Ledelsesvilkåret er til alle tider, at ledelse sker i et tæt samspil med medarbejderne med henblik på at skabe en fælles mening. En konventionel forståelse af magtbegrebet implicerer en simpel årsagvirkning forståelse, og i et medarbejderperspektiv kaldes på lydighed, disciplin og kompetencer. Er disse elementer tilstrækkelige i en moderne organisation? Gary Hamel, som er forsker i ledelse og innovationsprocesser har formuleret det således: Ledelsesmagt konstituerer sig i krav til medarbejderen; der kræves et mål af lydighed, disciplin og kompetence for at være medlem af organisationen, men organisationen kan ikke eksistere uden initiativ, kreativitet og passion. Som leder kan du ikke kræve medarbejderens initiativ, kreativitet og passion. Det skal du gøre dig fortjent til. Kilde: Gary Hamel: Fremtidens ledelse, Elementerne over brøkstregen er af kæmpestor betydning både for opgaveløsningen og for en attraktiv arbejdsplads, og med de aktuelle rammebetingelser reform og arbejdstid - er oplevelsen hos mange lærere netop en følelse af proletarisering. Man skal erlægge sit arbejde på skolen inden for en ramme, som skal lægges ned over eller passes ind over professionen. Opgaven er for skolelederen på trods af rammebetingelserne at skabe en attraktiv professionskultur, som nærer passion, kreativitet og initiativ.

5 Konteksten kalder derfor ikke på ledelsesmagt, men på ledelseskraft, der nok kan kræves, men som man ikke mindst må gøre sig fortjent til. Spørgsmålet må derfor være, hvordan ledelsen kan komme til stede med ledelseskraft? Hvordan kan ledelsen gøre sig relevant for organisationen og skabe en konstruktion, som giver mening for den enkelte, såvel som for fællesskabet? Og ikke mindst, hvordan bliver den enkelte leder i stand til både på det personlige og ledelsesfaglige plan at bemægtige sig kraften som leder? 3 strategiskoler Henry Mintzberg gennemgår i sin bog Strategy Safari forskellige strategier, hvoraf jeg har udvalgt 3 strategier eller skoler, som organiserer arbejdet, som er til stede på samme tid, og som på hver deres måde understøtter opgaven. Det drejer sig om den rationelle skole, læringsskolen og konversationsskolen. Med beskrivelser af enkelte korte eksempler fra min skolepraksis vil jeg koble til teorien om de tre strategiskoler og diskutere, hvorledes de understøtter ledelseopgaven. Den rationelle skole At følge den rationelle skole imødekommer behovet for at reducere usikkerhed og kompleksitet, og med den nye skolereform og nye arbejdstidsregler og d. 1. august 2014 som mållinje udarbejdede vi procesplaner for skoleåret. Planerne indeholdt mødeaktivitet, datoer, indhold og forskellige måder at organisere arbejdet på. Hver aktivitet var målfastsat, og procesplanerne blev hængt op i personalerummet, så de var synlige. Vigtigst var det, at alle kunne se sig selv som en del af processen, og alle kunne se, hvor der var mulighed for indflydelse. Procesplanerne blev forankret i MED-udvalget, og kriteriet var åbenhed og gennemsigtighed. Det viste sig imidlertid temmelig hurtigt, at planerne måtte revideres løbende, da planerne var afhængige af lokale og nationale beslutninger, som påvirkede planlægningsarbejdet. Hele

6 lovkomplekset har en plastisk karakter, idet en beslutning ét sted påvirker beslutningen et andet sted. En del af processen blev tilrettelagt som frivillige arbejdsgrupper med fokus på detaljer i reformen, og medarbejderne blev inviteret til at deltage. Ikke alle var i besiddelse af den arbejdsglæde og det initiativ, der blev åbnet for, så det blev hurtigt klart, at ledelsen måtte sætte en deadline for, hvornår de vigtigste beslutninger skulle udmeldes. Med det rationelle perspektiv som bagtæppe bliver det klart, at ledelsen må opgive forestillingen om, at man kan tilrettelægge processer, som når målet og som holder. Man kan ikke sikre, at noget sker, men man kan egentlig bare gøre mere af det samme, altså udarbejde nye reviderede procesplaner og nye målsætninger. Målet i reformen er kendt af alle og står ganske klart, men vi har brug for en fortolkning af målet og den retning, som vi bevæger os i. Læringsskolen Vi startede skoleåret med at formulere ledelsens vision for skolen. Visionen er inspireret af Jan Tønnesvang 3, og den rummer et dannelsesideal om elevernes kvalificerede selvbestemmelse. Man kan sammenfatte visionen til læring og livsduelighed, idet vi har taget stilling til skolens grundlæggende opgave og defineret den i vores vision. Vi ønsker et fremtidigt billede af, at når vores elever forlader skolen, har de kompetencer til på et kvalificeret grundlag at leve livet og træffe selvstændige valg. Visionen tager udgangspunkt i, at eleverne har brug for at opleve, at de får passende udfordringer, at de er en del af fællesskabet, at de oplever glæde og begejstring ved at gå i skole, og at undervisningen skaber mening og forbinder sig til det omgivende samfund for derved at skabe billeder af, hvad eleverne kan udvikle sig til i voksenlivet. Visionen sætter fokus på læringsmiljøet i klassen, og opgaven bliver at bringe systemer i organisationen i spil, som kan understøtte udviklingen af gode og sunde læringsmiljøer. 3 Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: Kvalificeret selvbestemmelse en introduktion og vejledning, 2012

7 I et organisationsperspektiv anser vi på min skole alle lærere som læringsledere. Lærerne er ledere af klasserummet, ledere af læreprocesserne i klasserummet og ledere af relationerne i klassen som social enhed og i relationerne elever og lærere imellem. Medarbejderne er medledende 4, og ledelsen skal derfor knække nøden at forene medarbejdernes frihed og medbestemmelse med styring. Mange lærere opstiller mål for elevernes læring, men nu er forskellen blot, at al aktivitet i skolen skal tilrettelægges ikke ud fra spørgsmålet om, hvad vi skal lave? men hvad skal eleverne lære? Visionsarbejdet kan på mange måder sidestilles med de overordnede mål i skolereformen. Man kan derfor sige, at visionen er vores lokale fortolkning af vejen, som vi går. Den bliver en slags oversættelse til noget, som vi tilkobler os. Oversættelsen og ordene, som vi bruger, er med til at definere vores virkelighed og skabe vores sociale konstruktion, og dermed forhåbentlig give meningstilskrivelse. 5 Skolereformen arbejder med målstyring, og vi arbejder med vision. Når vi ikke har defineret et mål, men formuleret en vision, skyldes det, at en vision efterlader rum for refleksion, idet den er processuel i sin karakter og dermed uafsluttet. Den er ikke direkte handlingsanvisende, men snarere et udtryk for en fremtidig ønsket tilstand. Den kan i modsætning til målangivelse indfange noget komplekst, og en vision skal virke som det, der driver os. Derved lades et rum åbent for refleksion og læring. For ledelsen er opgaven at lede på visionen, med jævne mellemrum følge op og måske justere, og visionen bliver dermed en ledetråd, som giver retning på arbejdet. Men hvordan kan visionen sætte scenen for læring i organisationen? Hvordan kan ledelsen sætte tilpasse forstyrrelser, så der sker en tilkobling til visionen, og den enkelte medarbejder bliver mere bevidst og lærende? 4 Allan Holmgren: Dømt til ledelse. CBS, Kenneth Gergen: En invitation til social konstruktion

8 Kompleksiteten kan nogle gange virke overvældende, og den kan sætte begrænsninger for læring. På den anden side kan en forøgelse af kompleksiteten også give vanskeligheder, for når medlemmer af organisationen lærer, så forøges kompleksiteten, så organisationen får vanskeligt ved samlet set at begrunde sin opgave. Der kan ske balkanisering 6, fordi nogle teams udvikler sig, og andre ikke. Visionen kan også føre til konstrueret kollegialitet 7, idet ledelsen har bestemt visionen, og lærerne ikke selv har formuleret den. Den første visionsdag blev indledt med ledelsens præsentation af visionen, initieret af en dygtig procesdidaktiker, som talte med lærerne i øjenhøjde, og gennem arbejdet blev der skabt legitimitet for visionen. Arbejdet blev tilrettelagt ud fra et anerkendende perspektiv, og særligt procesværktøjet raket, hjerte, skraldespand viste sig anerkendende og virksomt. Noget gør vi godt (hjerte), noget skal kasseres (skraldespand), og nogle drømme skal vi forfølge (raket). I det efterfølgende arbejde med visionen overvejede ledelsen, hvad der skulle sættes lys på: lærernes kompetencer eller elevernes undervisningsmiljø. Vi valgte det sidste, fordi lærernes individualisme 8, som kan være fyldt med følelser af utilstrækkelighed, kan udgøre en barriere for refleksion. At sætte sine egne kompetencer til fælles refleksion udgør en væsentlig vanskelighed i dele af lærerkulturen. Lærerne blev derfor sendt på jagt efter synlige tegn på elevernes læring. Udstyret med en ipad og få enkle dogmeregler gik alle grupper i gang med at lave små 3 minutters videoer, som viste elevernes læring inden for de fire elevkompetencer. De små videoer blev vist på næstkommende møde, og vi talte om det vigtige, men svære ved at sætte synlige tegn for læring. Hele video-processen skabte refleksion hos lærerne. I grupperne drøftede man ivrigt, hvad man skulle kigge efter, og hvordan man skulle vise det. Det stod også klart, at det ville være en hjælp at 6 Andy Hargreaves: Nye lærere, nye tider ibid 8 ibid

9 formulere tegnene som en slags bevis på elevernes læring, og denne erkendelse fører os videre på visionsvejen. Ledelsen har haft som ambition at besøge alle klasser i store dele af skemaet i løbet af skoleåret, og besøget havde iagttagelse af undervisningsmiljøet som omdrejningspunkt. Klassebesøgene ligger i dilemmafeltet mellem oplevelsen af ledelsens understøttelse og ledelsens kontrol, og hvordan kan man tale om undervisningsmiljøet, så samtalen bliver lærende? Til den efterfølgende dialog om klassebesøgene anvendte vi visionen og elevkompetencerne som samtaleredskab. Ud fra ledelsens konkrete iagttagelser kunne der pin-pointes sammenhæng med dele af visionen, hvilket virkede anerkendende. Det blev også muligt at tale om det, der ifølge visionen ikke var til stede i klasserummet, og man kunne i samtalen drøfte, hvorledes disse ting kunne komme til stede. Henry Mintzberg karakteriserer strategien som Læringsskolen, og ledelsen må kontinuerligt reflektere over, hvorledes læringen skal initieres. Læringsresultatet kan ikke forudsiges, og der vil i denne strategiskole være tale om begrænset rationalitet. Hvad enten vi anskuer verden ud fra forestillingen om rationalitet eller begrænset rationalitet, så er præmissen i læringsskolen, at der skal forstyrres tilpas, for at læring finder sted, at læring kommer med en villethed udefra, og at det så at sige skal ind i organisationen. Udgør kompleksitetsvilkåret ikke så meget forstyrrelse i sig selv, at mere forstyrrelse kan medføre work overload? Er refleksion som kategori altid vejen til læring? Eller handler vi egentlig mere på vores mavefornemmelse i stedet for på baggrund af en analytisk tilgang? Og er læringsskolen som forandringsstrategi tilstrækkelig til at favne kompleksitetsdiskursen, så der faktisk produceres ny viden og ændret adfærd, eller findes der andre veje? Konversationsskolen

10 Patricia Shaw 9 og Ralph Stacey 10 er eksponenter for en strategisk tilgang, som kan kaldes Conversation school eller Complex responsive processes. Teorien tager udgangspunkt i, at viden emergerer i samtalen eller konversationen, idet der, mens man taler, sker refleksion og improvisation i konversationen. Strategien rummer et positivt syn på emergens. Præmissen er, at selvet kun eksisterer i relation til andre, og at der i relationerne opstår en slags social orden eller kontrol, som kommer til udtryk, når forskellige normer og holdninger ekspliciteres. I denne kompleksitetsteori emergerer kontrol og orden i det sociale landskab, den findes ikke hos ledelsen. Ifølge denne teori distribueres ledelse til medarbejderne, og det sker gennem kommunikative processer på mikroniveau i organisationen. Strategien er en paradoksal vej til at håndtere kompleksitet, idet den flipper relationerne, så det ikke er helt tydeligt, hvem der leder, og hvem der følger. I de tilfælde, hvor jeg i min ledelsespraksis har ageret ud fra komplekse, responsive processer har det været ledelsens opgave at være beskrivende på processer og systemernes håndtering af opgaven. Ledelsen skal ikke komme med forslag til, hvordan vejen til visionen skal gås, men snarere indtage en less clever position eller en not-knowing-position. 11 Som leder skal jeg derfor ud af kontoret for at være undersøgende, blive klogere og egentlig lede efter det, der skal ledes. 12 Strategien aktualiserer fire ledelsesteknologier, som er hentet fra Ole Fogh Kirkebys ledelsesfilosofi. 13 Nærværets lytning at lytte for at blive klogere Ikke samtale, ikke dialog, men lytning kalibrerer Ole Fogh Kirkeby som en vigtig ledelsesteknologi. Man kan sige, at man skal lytte med den andens ører, idet der ikke er tale om strategisk lytning med en indbygget villethed, heller ikke en lytning for at hjælpe den anden, men en lytning, som flipper relationen, så lederen faktisk forsøger at blive klogere på den anden. 9 Patricia Shaw: Conversations in organizations Ralph Stacey: Complex responsive processes Henry Mintzbeg: Strategy Safari Allan Holmgren: Dømt til ledelse. CBS ibid

11 Det indebærer en fornemmelse for den andens holdning og værdier. En betingelse for, at lederen kan fornemme, hvor hun selv er, er at forstå, hvor de andre er. Denne viden er altid kun foreløbig og flygtig, men den kan måske gøres til en bevægelse, hvis lytningen kan tematiseres. Nærværets lytning fører skolelederen ud af sit kontor og i kontakt med mikroprocesserne i organisationen og helt tæt på opgaven, og ledelsens besøg i klasserne for at blive klogere på elever og klasser og de udfordringer, der følger heraf, er af langt de fleste lærere oplevet som positivt, idet det har skabt tillid til ledelsen og anerkendelse af lærernes arbejde. Afstanden mellem ledelse og medarbejdere er blevet mindre. Det er klart, at den fremtidige opgave bliver at organisere en systematik, så ledelsen kommer tæt på opgaven, og hvordan kan man bedrive pædagogisk ledelse uden at være fysisk til stede i opgavevaretagelsen hele tiden? Det kalder på en kapacitetsopbygning af de systemer, der er til stede i organisationen og et analytisk blik på, hvorledes systemerne kan tages i anvendelse. Denne opgave kalder på en anden strategi. Hele årets planlægning af arbejdstid har i min praksis været forankret i skolens MED-udvalg, og med konflikten i foråret 2013 som bagtæppe har opgaven været at skabe et samarbejdsmiljø, som er frugtbart. Som skoleleder er du i kraft af din funktion KL s forlængede arm, og TR repræsenterer på den anden side DLF. Kommunikationen under konflikten var ikke køn, og vi definerede derfor et rum, som var vores eget, og hvor vi ikke talte med hverken KL eller DLF s stemme. Dette rum er et udtryk for, at vi arbejder for gode lokale løsninger til gavn for vores fælles arbejdsmiljø, og lige nu arbejder vi på en retningslinje, som i grunden har det emergerende perspektiv som underliggende rationale.

12 Vi beskriver, at der som følge af ændrede vilkår vil opstå spørgsmål, som vi ikke har kunnet forudse, og som vi ikke umiddelbart har en løsning på. Retningslinjen beskriver, at man som medarbejder kan adressere sine spørgsmål til MED, som vil drøfte det og svare medarbejderen. Retningslinjen signalerer, at både medarbejdere og ledelse vil lytte til hinanden for at blive klogere på hinanden og finde løsninger, der har opgavevaretagelsen som primær præmis. Opsamling af begivenheder og historier Min skole er fusioneret mellem to meget forskellige lærerkulturer, og det betyder, at skolen egentlig ikke har en fælles historie. Lærerne kommer med to historiefortællinger og to sæt erfaringer. I arbejdet med at tematisere et sammen er jeg bevidst om at opsamle fælles historier og fælles erfaringer fra vores dagligdag og knytte dem sammen til en fælles fortælling om, hvor vi er på vej hen. Hukommelsen aktiveres, når man lytter til historier, og genkaldelsen af begivenheder gør os til medlemmer af organisationen. På engelsk hedder det to re-member, altså det samme som at genmedlemsgøre. 14 Af samme grund har jeg valgt en tilgang, som ikke kun har fokus på at skabe billeder af en ønsket fremtid, for denne tilgang udelukker historien, og vi er ikke historieløse. Som et led i skolens APV arbejde tilrettelagde vi i MED-udvalget en dialogisk proces, hvor hele personalet deltog i fokusgrupper, og der blev skrevet åbent referat projiceret på en skærm undervejs i fokusgruppesamtalerne. Herefter blev indholdet i samtalerne tematiseret og udbudt til alle på et stort arbejdsmiljømøde, som resulterede i et katalog af anbefalinger til ledelsen. Både i fusionsprocesser og i reformprocesser bliver individualiseringsdiskursen sat på spidsen. Modtrækket til denne diskurs er begrundelsen for at tilrettelægge en proces, som ekspliciterer det fælles relationelle ansvar. Min antagelse er, at det bedst gøres ved at være kollektivt refleksive i en kontekst af fuld åbenhed. Det er den andens ører, der sætter og giver betydning, skriver Derrida 15 og peger på, hvorledes modtageren transformerer budskabet, som derved tillægges mening og værdi. 14 Allan Holmgren: Dømt til ledelse. CBS Jacques Derrida & Christie McDonald. Interview

13 Den tænkning, som ligger til grund for Konversationsskolen, forsøger jeg at anvende i processen ved at give afkald på kontrollen og sige højt, at det er det, jeg gør. I samtalerne sker der brud, idet der kaldes på problemer, og den samtale, der opstår, er inspireret af Patricia Shaws joint inquiry, hvorved der sker en kollektiv udforskning eksplicit eller implicit. Patricia Shaw siger, at ledelse er convening conversation, that might not happen otherwise 16, hvilket betyder noget i retning af at kalde sammen til en samtale, som ellers ikke ville finde i sted. Heraf følger, at denne tænkning afskaffer tabuer, og tænkningen afliver forestillingen om, at uønskede tanker forsvinder, hvis man ikke taler om dem. I APV-processen er der tale om en emergerende, ikke-normativ og kaosagtig proces, hvor alle forestillinger om styring er opgivet. Der er ikke udsendt en dagsorden, og der skal ikke besluttes noget, hvilket i et traditionelt strategisk perspektiv er særdeles risikobetonet. Hvordan sikrer jeg, at processen når det ønskede mål? Det er netop det, jeg afstår fra at sikre, og alligevel er der i konversationen eller samtalerne en indbygget villethed til at skabe fælles mening. Ved at vælge denne tilgang giver jeg afkald på forestillingen om balance. Kompleksitetsdiskursen gør, at det at stræbe efter balance er det samme som at være tæt på undergang. Hvis man i sin tænkning stræber efter balance risikerer man at pendulere mellem yderpunkterne i dilemmaerne for derved at miste ledelseskraft. I stedet er der i konversationen en indbygget nuancering, som er en mere kraftfuld metafor at lede efter. Aldrig perfektion, altid bestræbelse Som leder kan man aldrig lykkes helt, man kan ikke sikre sig noget som helst, og man ved aldrig helt, hvad der foregår. Man kan ikke forvalte sit lederskab til perfektion, men man kan bestræbe sig. Allan Holmgren skriver: Ledelse er en disciplin, der har sin egen mislykkethed indbygget, og vi skal altid lede efter det, der skal ledes Patricia Shaw: Video på MMD Allan Holmgren: Dømt til ledelse. CBS. 2007

14 Den ydmyghed og det analytiske blik, som bestræbelse er udtryk for, har jeg personligt arbejdet kontinuerligt med, og det indebærer, at lederen sætter sig selv til refleksion. Chris Argyris siger i Teaching smart people how to learn 18, at lederen skal være parat til at være den første til at lade sig vurdere kritisk som forudsætning for, at medarbejderne er selvrefleksive, som det skete i APVprocessen. Samtidig har jeg arbejdet systematisk med mit personlige lederskab og defineret synlige tegn på personlig kompetencetilvækst ud fra en lederudviklingsmodel baseret på tegn 19. Arbejdet med personlig kompetencetilvækst er lidt som at skrive en energidagbog. Men på tidspunkter, hvor ikke alt føles energifyldt og styrkebaseret, så det er en stor støtte at have en indsigtsfuld samtalepartner eller coach, som kan åbne ens øjne for nuancerede muligheder og andre perspektiver. Desuden har jeg været begunstiget af, at skoleledergruppen i min kommune har fulgt et personligt lederudviklingsforløb over 1 ½ år, som har ændret betingelserne for os som gruppe. Samarbejdet er ikke længere karakteriseret ved indbyrdes positionering, men er derimod blevet værdiskabende som et kollektivt refleksivt forum. Stemningen Den fjerde ledelsesteknologi, som jeg iagttager, er stemningen. Stemningen er noget udefinerligt og uhåndterbart noget; stemningen indebærer følelser og noget, der bevæger os, og den sætter intuition som kategori på dagsordenen og aktualiserer kroppens fornemmelser i samspil med bevidstheden. Lærerkulturen har en stærk professionsforståelse, og kulturen på landets skoler er traditionelt kendetegnet ved at være flad. Der er ingen hierarkiske lag, men let adgang til ledelsen, og fællesskabet spiller en betydelig rolle. Uden en kollektiv arbejdstidsaftale er fællesskabet sat under pres, og den enkelte medarbejder skal aftale arbejdstid med skolelederen. Mit udgangspunkt er, at 18 Chris Argyris: Teaching smart people how to learn Andersen, Madsen & Ryberg: Ledelsesevaluering - Ledelsesudvikling

15 læring sker i fællesskaber, og med individualiseringen er kollektivet sat på prøve. Under disse betingelser er spørgsmålet, hvorledes skolelederen skal samle organisationen til kollektiv meningsskabelse 20? Eller som Ole Fogh Kirkeby siger: I længden er lederens succes afhængig af hendes evne til at tematisere et sammen. 21 På store fælles møder er det vigtigt at skabe en tilpas god, intens og relevant stemning, og spørgsmålet om, hvad vi er sat i verden for og fokus på vores kerneopgave er vigtige, når der skal skabes en oplevelse af, at vi er her, fordi vi har valgt at være sammen ikke er dømt til at være sammen. Planlægningen af mødet har stor betydning. Mødets formål, dets design, proces på mødet og en evaluering af mødet er alle elementer, som spiller en stor rolle for oplevelsen af mødet. Dertil kommer en forholdemåde, som jeg har arbejdet med, og som indbefatter tre øvelser, som alle kan medvirke til at skabe en personlig stemthed som forudsætning for en god stemning. På møder med vigtige dagsordener kan man opleve, at underliggende irritationer eller frustrationer skal have luft, og hvis man som leder går op af konflikttrappen og ender i konflikt, så ikke bare ødelægger det stemningen, men det kan have alvorlige konsekvenser for grupper af medarbejdere. Jeg forbereder mig til møder ved at repetere nogle øvelser. Den første øvelse drejer sig om at undersøge ens egne projektioner. Når man lærer sig selv at kende, ved man, hvad man særligt skal være opmærksom på. Den anden øvelse handler om at gå fra reaktivitet til refleksivitet. Selvom du ikke er enig i det sagte, sætter denne kunnen dig i stand til ikke at reagere uhensigtsmæssigt og konfliktoptrappende. Øvelsen sætter dig i stand til en særlig forholdemåde over for, hvad der måtte komme. Den tredje øvelse handler om at udvise afslappet opmærksomhed. Med afslappet opmærksomhed får du en parathed og en mulighed for at være mere nærværende uden at blive bragt ud af fatning. Med øvelserne får man kontakt med sin mavefornemmelse og intuition, og det oplever jeg som en forudsætning for at være i kontakt med sig selv. 20 Michala Schnoor: Narrativ organisationsudvikling Ole Fogh Kirkeby. Det nye lederskab. 2004

16 Med grundig forberedelse af mødet, såvel planlægningsmæssigt som på personligt plan, kan magtbegrebet forstås som noget produktivt, hvorved det transformeres til en kraft. Man producerer en stemning, som tematiserer et sammen. I den samlende fortælling har jeg et styrkebaseret fokus. Som Peter Drucker siger: Lederskabets opgave er at samle vores styrker, som gør vores svagheder ubetydelige. I ledelsesteamet har vi arbejdet med dogmer for ledelse, og vi har fra den styrkebaserede ledelseslitteratur fundet frem til dogmet: Det, du kaster lys på, vokser. Sammenfattende kan man sige om konversationsskolen, at strategien lægger til rette for, hvorledes du kan lede dig selv og ikke have noget bestemt for med andre. Strategien er et paradoks, som clasher med de traditionelle teorier og grundlæggende antagelser, der nogle gange ligger bag forestillingen om strategisk ledelse. Her er ikke tale om en lineær forståelse af, at strategier og beslutninger truffet på ledelsesgangen direkte fører til et ændret mindset og ændret adfærd hos medarbejderne. Kritikken af Patricia Shaw i hendes radikale ikke-normative forståelse må være, at den ved at give afkald på framing eller rammesætning for kommunikationen risikerer at føre til, at medarbejdere kan føle sig kørt over i kommunikationen med en efterfølgende følelse af eksklusion. Det vil dog være forfejlet at tro, at man som leder helt kan styre kommunikationen, så konflikter undgås. Konflikter er en del af livet, og i konfliktmæglingen ligger megen læring gemt. Ledelse som black-box I vores vestlige, tilknappede og kontrollerede civilisation er det nærmest en del af dna et, at vi tænker lineært, og at vi har vanskeligt ved at slippe kontrollen. At leve op til og at skulle præstere er et vilkår på det moderne offentlige arbejdsmarked, som ikke mange længere betvivler;

17 tværtimod er kompleksiteten med til, at mange oplever, at de ikke slår til, og individualiseringsdiskursen fortæller, at det er den enkeltes egen skyld. Netop derfor kan det synes at være vigtigt at have tanke på ikke altid at have så meget for med andre, men ledelsesmæssigt at understøtte og bringe den viden og erfaring til torvs, som allerede eksisterer tavst i organisationen, og som fører til langtidsholdbare og smartere løsninger, fordi løsningerne skabes af de medarbejdere, der kender problemerne bedst. Det kan synes at være risky business at slippe kontrollen, og processerne er også besluttet på baggrund af en vurdering af, at de rette betingelser er til stede. Her tænker jeg på tidspunktet for beslutningen og tilliden i organisationen. James March nævner timingen som en fornemmelse for, at lige nu er der den anledning, der skal bringe strømme af problemer i kontakt med strømme af løsninger. 22 Og anledningen for beslutningen om en dialogisk APV-proces var karakteriseret ved, at medarbejderne selv anråbte ledelsen om løsning af nogle problemer, da de blev spurgt. Samtidig er det også et udtryk for en vurdering og en intuitiv fornemmelse af, at der er tillid til stede, som vil bære processens legitimitet. Dermed bliver tillid en risiko, som lederen vover at yde. Uden at kunne redegøre for det, vil jeg hævde, at der er spirende tegn på, at et nyt strategisk paradigme er ved at vokse frem. På Business Schools holdes konferencer, som adresserer Next generation companies ; en trend, som highlighter ledelsespraksis baseret på menneskeskabte nye måder at værdiskabe og innovere på, men endnu er den emergerende strategi ikke comme il faut i bredere ledelseskredse. Hvis du som skoleleder ønsker at forfølge den emergerende tænkning og skal begrunde dine strategiske valg, kan det være vanskeligt at vinde gehør, og her kommer Luhmanns black-box ind - ikke som en tung forventningshorisont om ledelse, der skal lykkes men når du flipper mønten og vender betydningen på hovedet, så er boksen også en befrier. Man kan i store træk se, hvad der foregå i boksen, men boksens detaljerigdom er lukket land for omverdenens iagttagelse. 22 James March: Fornuft og forandring. 1995

18 For mig er den nye erkendelse kommet gennem lederuddannelse. Alligevel slår dna'et sommetider igennem, og det er nødvendigt ikke at lade sig indfange og overvælde af hverdagens tusind perspektiver, men indimellem trække sig mentalt set og formattere et rum til personlig eftertanke. / Astrid Birkbak, skoleleder, Master of Management Development Litteratur og referencer Andersen, Frode Boye Ledelse i refleksive processer Gleerup, Jørgen JCVU 2006 Ryberg, Birgit Schaarup, Per Andersen, Frode Boye Ledelsesevaluering - Ledelsesudvikling Madsen, Marianne N. VIA/JCVU 2007 Birgit Ryberg Argyris, Chris Teaching smart people how to learn Harvard Business Review, Reflections, Volume 4, number 2. Derrida, Jacques & Christie McDonald Interview: Choreographies. In The Ear of the Other: Otobiography, Tranference, Translation: Texts and Discussions with Jacques Derrida DR2 Danskernes akademi: Camilla Sløk, CBS,

19 edelse.htm Fyns Amts Avis Leder af chefredaktør Troels Mylenberg Fynske Medier 31. marts 2014 Gergen, Kenneth J. En invitation til social konstruktion Mindspace 2010 Holmgren, Allan Dømt til ledelse Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 44. årgang, 2007 Kirkeby, Ole Fogh Det nye lederskab. Børsens Forlag 2004 March, James G. Fornuft og forandring Samfundslitteratur 1995 Mintzberg, Henry m.fl. Strategy Safari Prentice Hall 2009 Schnoor, Michala Narrativ organisationsudvikling Dansk Psykologisk Forlag 2009 Shaw, Patricia Changing Conversations in Organizations Routledge 2002 Shaw, Patricia Video, Master of Management Development 2014

20 management-development/mmd-refleksion/udvikling-dialog- organisationer Tønnesvang, Jan & Kvalificeret selvbestemmelse en introduktion og vejledning Nanna Hedegaard Forlaget Klim troduktion_t_nnesvang_hedegaard.pdf Stacey, Ralph D. Strategic Management and Organizational Dynamics The Challenge of Complexity. Prentice Hall, 5. ed., 2007

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

VIL KAN SKAL -MODELLEN

VIL KAN SKAL -MODELLEN en VILLA VENIRE artikel VIL KAN SKAL -MODELLEN ET PAR METODER af CHRISTOFFER RUDE 2 VIL-KAN-SKAL MODELLEN en VILLA VENIRE artikel Gennem flere år har Villa Venire arbejdet med VIL-KAN-SKAL-modellen til

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Derfor taler vi om robusthed

Derfor taler vi om robusthed Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018 SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D. PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til

Læs mere

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner LOS landsmøde 13. april - 2015 v. cand. psych. Jonas Funch & Kristoffer Wulff funch.wulff@gmail.com AGENDA FOR OPLÆGGET Jeres forventninger

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Medarbejder og leder i nærværs organisationen

Medarbejder og leder i nærværs organisationen Medarbejder og leder i nærværs organisationen 2017 FORORD Medarbejderog ledelsesgrundlag Du sidder med Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag i hånden og dermed en beskrivelse af forventningerne

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER I SKOLEÅRET 2013/14 BAGGRUND OG FOKUS Folkeskolereformen medfører en række ændringer i både elevernes skoledag og læring, skolernes samspil med omverdenen, lærerarbejdet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Årsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD

Årsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD Årsmøde PU 2018: Workshop 2: Faglig ledelse og organisering af pædagogiske læringsmiljøer (med fokus på at sikre, lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet) V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS

Læs mere

Frisættende Ledelse og Fair Proces

Frisættende Ledelse og Fair Proces Frisættende Ledelse og Fair Proces Temadag for arbejdsmiljøgrupperne i Område Øst for Grenåvej v/timo Klindt Bohni og Lykke mose Perspektivgruppen ApS Udvikling af samarbejde, fx kollegial sparring og

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever

Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever 1 Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever Tilstede (sæt X): Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent (tovholder) Lillian Byrialsen, læsekonsulent Jacob Hørlyk, leder af

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser

Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Pædagogisk lederkonference VIA University 24.januar 2014 Perspektivgruppen og Heimdal Planen for de næste par timer. Første runde:

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Lederskab og følgeskab i daglig praksis Morgenmøde, 16. og 22. sept. 2016

Lederskab og følgeskab i daglig praksis Morgenmøde, 16. og 22. sept. 2016 Lederskab og følgeskab i daglig praksis Morgenmøde, 16. og 22. sept. 2016 Hvorfor fokus på praksisfølgning? Lav transferværdi ved traditionel kompetenceudvikling stor samfundsmæssig omkostning (Andresen

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

ledelse der inviterer og insisterer

ledelse der inviterer og insisterer Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer Introduktion VIA University College FORORD Ledelsesgrundlag 2 Aftryk VIA ledelse der inviterer

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

SÅDAN BRUGES TVÆRFAGLIGE DILEMMAER KONSTRUKTIVT - METODE TIL SAMSKABELSE

SÅDAN BRUGES TVÆRFAGLIGE DILEMMAER KONSTRUKTIVT - METODE TIL SAMSKABELSE Udskrevet af: Sune Bjørn Larsen SÅDAN BRUGES TVÆRFAGLIGE DILEMMAER KONSTRUKTIVT - METODE TIL SAMSKABELSE I tværfagligt samarbejde vil der næsten altid opstå dilemmaer, fordi vi ser på det samme på forskellige

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Strategisk aktionslæring

Strategisk aktionslæring KONTEKST Strategisk aktionslæring KONTEKST ORGANISATION LÆRE- PROCES FACILITATOR TEORI OG PRAKSIS Vi går gennem processen igen og igen for at nærme os målet. Moduler/Pensum Logbog Projektbe skrivelse Samtale

Læs mere