Organisatoriske Splinter fra praksis: Skoleledelse. VIA University College

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisatoriske Splinter fra praksis: Skoleledelse. VIA University College"

Transkript

1 Organisatoriske Splinter fra praksis: Skoleledelse VIA University College CLOUs Organisatoriske splinter er korte introduktioner til indsigter og begreber der har relevans for ledelse og organisationsudvikling (se ). CLOUs Organisatoriske splinter fra praksis er skriftstykker, skrevet på højt og interessant niveau af kompetente praksisfolk - på måder der forbinder teori og praksis. Forfattere: Astrid Birkbak Titel: 'Skolelederen fra administration af kridt til de strategiske kridtstreger' År: 2014

2 Baggrund: Forventningerne til skoleledere er store - på kanten af en skolereform og med et baggrundstæppe af nye ikke-aftalte arbejdstidsbestemmelser. Der er forventninger om at skolelederne nu må træde op som mere magtfulde og strategisk ledende. Men hvad er egentlig ledelsesmagt i skolen, og hvordan kan skolelederen tænke strategisk i processer der ikke lader sig lede umiddelbart fra A til B? Artiklens forfatter - den erfarne skoleleder - argumenterer for at det interessante ikke bliver den forstærkede italesættelse af ledelsesmagt men skolelederes mulighed for at vinde ledelseskraft. Artiklen udpeger tre strategiske perspektiver som vil kunne være samtidigt virksomme og hjælpsomme. Først og fremmest vil de være hjælpsomme i skolelederens bestræbelser på at etablere ledelseskraft i organisatoriske processer hvor det meste er på spil: både afsættet, det udpegede mål og udviklingen af skolen på de nye betingelser. Det bliver en pointe i artiklen at man skal kunne tåle at turde lede på det som opstår. Dét kræver både øvelse - og øvelser - og netop strategiske kridtstreger der løbende kan gentegnes.

3 Skolelederen fra administration af kridt til de strategiske kridtstreger Astrid Birkbak, skoleleder, MMD I mit lokale dagblad kunne man i en leder 1 læse, at skolelederen som led i realiseringen af skolereformen skal gå fra at være administrator af tavlekridt og skemalægning til at være leder af organisationens strategiske udvikling. Chefredaktøren stillede spørgsmål ved, om lederen bruger den nødvendige tid til strategisk ledelse, om der overhovedet eksisterer tid nok i forhold til de mange administrative opgaver, og om skolelederne har det fornødne videns- og uddannelsesniveau. I avisens leder blev der kastet lys på spørgsmålet om betingelserne for strategisk ledelse i skolen, og man kan spørge, hvilken antagelse der ligger bag forestillingen om strategisk ledelse? Ledelse er overalt i det offentlige rum highlightet som det, der skal fixe problemerne. Med et luhmannsk udtryk er ledelse en black-box 2, som er et rum uden nærmere definition, en boks, hvor der forventes at komme nogle løsninger ud af. Hvis noget går skævt, ses ledelse som den container, man putter det mislykkede i, og boksen skiftes ud. Ikke blot er forventningspresset enormt, men forventningerne er i et indbyrdes paradoksalt forhold til hinanden. Folkeskolens formål er stadig til debat; det er uklart, hvad vi er sat i verden for, og spørgsmålet om skolens opgave er et paradoks. Regeringen har fra finansministeriet udtalt et statement om konkurrencestaten, som konstituerer et individualiseret resultatfokus, der nødvendigvis implicerer ranking og benchmarking samtidig med, at skolens opgave ifølge folkeskolens formålsparagraf er at danne børnene til aktivt deltagende samfundsborgere, som omfavner livet som voksne og tager ansvar for sig selv og fællesskabet. Skolelederen har oveni gennem vedtagelsen af nye arbejdstidsregler fået mere magt. Magten og det udvidede ledelsesrum skal anvendes - ikke til at administrere kridt, men til strategisk ledelse. 1 Fyns Amt Avis, Troels Mylenberg, mandag d. 31. marts DR2, Danskernes akademi: Camilla Sløk, CBS,

4 Ledelsesmagt eller ledelseskraft Skolen som organisation kalder ikke på anderledes ledelse end andre moderne organisationer. Ledelsesvilkåret er til alle tider, at ledelse sker i et tæt samspil med medarbejderne med henblik på at skabe en fælles mening. En konventionel forståelse af magtbegrebet implicerer en simpel årsagvirkning forståelse, og i et medarbejderperspektiv kaldes på lydighed, disciplin og kompetencer. Er disse elementer tilstrækkelige i en moderne organisation? Gary Hamel, som er forsker i ledelse og innovationsprocesser har formuleret det således: Ledelsesmagt konstituerer sig i krav til medarbejderen; der kræves et mål af lydighed, disciplin og kompetence for at være medlem af organisationen, men organisationen kan ikke eksistere uden initiativ, kreativitet og passion. Som leder kan du ikke kræve medarbejderens initiativ, kreativitet og passion. Det skal du gøre dig fortjent til. Kilde: Gary Hamel: Fremtidens ledelse, Elementerne over brøkstregen er af kæmpestor betydning både for opgaveløsningen og for en attraktiv arbejdsplads, og med de aktuelle rammebetingelser reform og arbejdstid - er oplevelsen hos mange lærere netop en følelse af proletarisering. Man skal erlægge sit arbejde på skolen inden for en ramme, som skal lægges ned over eller passes ind over professionen. Opgaven er for skolelederen på trods af rammebetingelserne at skabe en attraktiv professionskultur, som nærer passion, kreativitet og initiativ.

5 Konteksten kalder derfor ikke på ledelsesmagt, men på ledelseskraft, der nok kan kræves, men som man ikke mindst må gøre sig fortjent til. Spørgsmålet må derfor være, hvordan ledelsen kan komme til stede med ledelseskraft? Hvordan kan ledelsen gøre sig relevant for organisationen og skabe en konstruktion, som giver mening for den enkelte, såvel som for fællesskabet? Og ikke mindst, hvordan bliver den enkelte leder i stand til både på det personlige og ledelsesfaglige plan at bemægtige sig kraften som leder? 3 strategiskoler Henry Mintzberg gennemgår i sin bog Strategy Safari forskellige strategier, hvoraf jeg har udvalgt 3 strategier eller skoler, som organiserer arbejdet, som er til stede på samme tid, og som på hver deres måde understøtter opgaven. Det drejer sig om den rationelle skole, læringsskolen og konversationsskolen. Med beskrivelser af enkelte korte eksempler fra min skolepraksis vil jeg koble til teorien om de tre strategiskoler og diskutere, hvorledes de understøtter ledelseopgaven. Den rationelle skole At følge den rationelle skole imødekommer behovet for at reducere usikkerhed og kompleksitet, og med den nye skolereform og nye arbejdstidsregler og d. 1. august 2014 som mållinje udarbejdede vi procesplaner for skoleåret. Planerne indeholdt mødeaktivitet, datoer, indhold og forskellige måder at organisere arbejdet på. Hver aktivitet var målfastsat, og procesplanerne blev hængt op i personalerummet, så de var synlige. Vigtigst var det, at alle kunne se sig selv som en del af processen, og alle kunne se, hvor der var mulighed for indflydelse. Procesplanerne blev forankret i MED-udvalget, og kriteriet var åbenhed og gennemsigtighed. Det viste sig imidlertid temmelig hurtigt, at planerne måtte revideres løbende, da planerne var afhængige af lokale og nationale beslutninger, som påvirkede planlægningsarbejdet. Hele

6 lovkomplekset har en plastisk karakter, idet en beslutning ét sted påvirker beslutningen et andet sted. En del af processen blev tilrettelagt som frivillige arbejdsgrupper med fokus på detaljer i reformen, og medarbejderne blev inviteret til at deltage. Ikke alle var i besiddelse af den arbejdsglæde og det initiativ, der blev åbnet for, så det blev hurtigt klart, at ledelsen måtte sætte en deadline for, hvornår de vigtigste beslutninger skulle udmeldes. Med det rationelle perspektiv som bagtæppe bliver det klart, at ledelsen må opgive forestillingen om, at man kan tilrettelægge processer, som når målet og som holder. Man kan ikke sikre, at noget sker, men man kan egentlig bare gøre mere af det samme, altså udarbejde nye reviderede procesplaner og nye målsætninger. Målet i reformen er kendt af alle og står ganske klart, men vi har brug for en fortolkning af målet og den retning, som vi bevæger os i. Læringsskolen Vi startede skoleåret med at formulere ledelsens vision for skolen. Visionen er inspireret af Jan Tønnesvang 3, og den rummer et dannelsesideal om elevernes kvalificerede selvbestemmelse. Man kan sammenfatte visionen til læring og livsduelighed, idet vi har taget stilling til skolens grundlæggende opgave og defineret den i vores vision. Vi ønsker et fremtidigt billede af, at når vores elever forlader skolen, har de kompetencer til på et kvalificeret grundlag at leve livet og træffe selvstændige valg. Visionen tager udgangspunkt i, at eleverne har brug for at opleve, at de får passende udfordringer, at de er en del af fællesskabet, at de oplever glæde og begejstring ved at gå i skole, og at undervisningen skaber mening og forbinder sig til det omgivende samfund for derved at skabe billeder af, hvad eleverne kan udvikle sig til i voksenlivet. Visionen sætter fokus på læringsmiljøet i klassen, og opgaven bliver at bringe systemer i organisationen i spil, som kan understøtte udviklingen af gode og sunde læringsmiljøer. 3 Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: Kvalificeret selvbestemmelse en introduktion og vejledning, 2012

7 I et organisationsperspektiv anser vi på min skole alle lærere som læringsledere. Lærerne er ledere af klasserummet, ledere af læreprocesserne i klasserummet og ledere af relationerne i klassen som social enhed og i relationerne elever og lærere imellem. Medarbejderne er medledende 4, og ledelsen skal derfor knække nøden at forene medarbejdernes frihed og medbestemmelse med styring. Mange lærere opstiller mål for elevernes læring, men nu er forskellen blot, at al aktivitet i skolen skal tilrettelægges ikke ud fra spørgsmålet om, hvad vi skal lave? men hvad skal eleverne lære? Visionsarbejdet kan på mange måder sidestilles med de overordnede mål i skolereformen. Man kan derfor sige, at visionen er vores lokale fortolkning af vejen, som vi går. Den bliver en slags oversættelse til noget, som vi tilkobler os. Oversættelsen og ordene, som vi bruger, er med til at definere vores virkelighed og skabe vores sociale konstruktion, og dermed forhåbentlig give meningstilskrivelse. 5 Skolereformen arbejder med målstyring, og vi arbejder med vision. Når vi ikke har defineret et mål, men formuleret en vision, skyldes det, at en vision efterlader rum for refleksion, idet den er processuel i sin karakter og dermed uafsluttet. Den er ikke direkte handlingsanvisende, men snarere et udtryk for en fremtidig ønsket tilstand. Den kan i modsætning til målangivelse indfange noget komplekst, og en vision skal virke som det, der driver os. Derved lades et rum åbent for refleksion og læring. For ledelsen er opgaven at lede på visionen, med jævne mellemrum følge op og måske justere, og visionen bliver dermed en ledetråd, som giver retning på arbejdet. Men hvordan kan visionen sætte scenen for læring i organisationen? Hvordan kan ledelsen sætte tilpasse forstyrrelser, så der sker en tilkobling til visionen, og den enkelte medarbejder bliver mere bevidst og lærende? 4 Allan Holmgren: Dømt til ledelse. CBS, Kenneth Gergen: En invitation til social konstruktion

8 Kompleksiteten kan nogle gange virke overvældende, og den kan sætte begrænsninger for læring. På den anden side kan en forøgelse af kompleksiteten også give vanskeligheder, for når medlemmer af organisationen lærer, så forøges kompleksiteten, så organisationen får vanskeligt ved samlet set at begrunde sin opgave. Der kan ske balkanisering 6, fordi nogle teams udvikler sig, og andre ikke. Visionen kan også føre til konstrueret kollegialitet 7, idet ledelsen har bestemt visionen, og lærerne ikke selv har formuleret den. Den første visionsdag blev indledt med ledelsens præsentation af visionen, initieret af en dygtig procesdidaktiker, som talte med lærerne i øjenhøjde, og gennem arbejdet blev der skabt legitimitet for visionen. Arbejdet blev tilrettelagt ud fra et anerkendende perspektiv, og særligt procesværktøjet raket, hjerte, skraldespand viste sig anerkendende og virksomt. Noget gør vi godt (hjerte), noget skal kasseres (skraldespand), og nogle drømme skal vi forfølge (raket). I det efterfølgende arbejde med visionen overvejede ledelsen, hvad der skulle sættes lys på: lærernes kompetencer eller elevernes undervisningsmiljø. Vi valgte det sidste, fordi lærernes individualisme 8, som kan være fyldt med følelser af utilstrækkelighed, kan udgøre en barriere for refleksion. At sætte sine egne kompetencer til fælles refleksion udgør en væsentlig vanskelighed i dele af lærerkulturen. Lærerne blev derfor sendt på jagt efter synlige tegn på elevernes læring. Udstyret med en ipad og få enkle dogmeregler gik alle grupper i gang med at lave små 3 minutters videoer, som viste elevernes læring inden for de fire elevkompetencer. De små videoer blev vist på næstkommende møde, og vi talte om det vigtige, men svære ved at sætte synlige tegn for læring. Hele video-processen skabte refleksion hos lærerne. I grupperne drøftede man ivrigt, hvad man skulle kigge efter, og hvordan man skulle vise det. Det stod også klart, at det ville være en hjælp at 6 Andy Hargreaves: Nye lærere, nye tider ibid 8 ibid

9 formulere tegnene som en slags bevis på elevernes læring, og denne erkendelse fører os videre på visionsvejen. Ledelsen har haft som ambition at besøge alle klasser i store dele af skemaet i løbet af skoleåret, og besøget havde iagttagelse af undervisningsmiljøet som omdrejningspunkt. Klassebesøgene ligger i dilemmafeltet mellem oplevelsen af ledelsens understøttelse og ledelsens kontrol, og hvordan kan man tale om undervisningsmiljøet, så samtalen bliver lærende? Til den efterfølgende dialog om klassebesøgene anvendte vi visionen og elevkompetencerne som samtaleredskab. Ud fra ledelsens konkrete iagttagelser kunne der pin-pointes sammenhæng med dele af visionen, hvilket virkede anerkendende. Det blev også muligt at tale om det, der ifølge visionen ikke var til stede i klasserummet, og man kunne i samtalen drøfte, hvorledes disse ting kunne komme til stede. Henry Mintzberg karakteriserer strategien som Læringsskolen, og ledelsen må kontinuerligt reflektere over, hvorledes læringen skal initieres. Læringsresultatet kan ikke forudsiges, og der vil i denne strategiskole være tale om begrænset rationalitet. Hvad enten vi anskuer verden ud fra forestillingen om rationalitet eller begrænset rationalitet, så er præmissen i læringsskolen, at der skal forstyrres tilpas, for at læring finder sted, at læring kommer med en villethed udefra, og at det så at sige skal ind i organisationen. Udgør kompleksitetsvilkåret ikke så meget forstyrrelse i sig selv, at mere forstyrrelse kan medføre work overload? Er refleksion som kategori altid vejen til læring? Eller handler vi egentlig mere på vores mavefornemmelse i stedet for på baggrund af en analytisk tilgang? Og er læringsskolen som forandringsstrategi tilstrækkelig til at favne kompleksitetsdiskursen, så der faktisk produceres ny viden og ændret adfærd, eller findes der andre veje? Konversationsskolen

10 Patricia Shaw 9 og Ralph Stacey 10 er eksponenter for en strategisk tilgang, som kan kaldes Conversation school eller Complex responsive processes. Teorien tager udgangspunkt i, at viden emergerer i samtalen eller konversationen, idet der, mens man taler, sker refleksion og improvisation i konversationen. Strategien rummer et positivt syn på emergens. Præmissen er, at selvet kun eksisterer i relation til andre, og at der i relationerne opstår en slags social orden eller kontrol, som kommer til udtryk, når forskellige normer og holdninger ekspliciteres. I denne kompleksitetsteori emergerer kontrol og orden i det sociale landskab, den findes ikke hos ledelsen. Ifølge denne teori distribueres ledelse til medarbejderne, og det sker gennem kommunikative processer på mikroniveau i organisationen. Strategien er en paradoksal vej til at håndtere kompleksitet, idet den flipper relationerne, så det ikke er helt tydeligt, hvem der leder, og hvem der følger. I de tilfælde, hvor jeg i min ledelsespraksis har ageret ud fra komplekse, responsive processer har det været ledelsens opgave at være beskrivende på processer og systemernes håndtering af opgaven. Ledelsen skal ikke komme med forslag til, hvordan vejen til visionen skal gås, men snarere indtage en less clever position eller en not-knowing-position. 11 Som leder skal jeg derfor ud af kontoret for at være undersøgende, blive klogere og egentlig lede efter det, der skal ledes. 12 Strategien aktualiserer fire ledelsesteknologier, som er hentet fra Ole Fogh Kirkebys ledelsesfilosofi. 13 Nærværets lytning at lytte for at blive klogere Ikke samtale, ikke dialog, men lytning kalibrerer Ole Fogh Kirkeby som en vigtig ledelsesteknologi. Man kan sige, at man skal lytte med den andens ører, idet der ikke er tale om strategisk lytning med en indbygget villethed, heller ikke en lytning for at hjælpe den anden, men en lytning, som flipper relationen, så lederen faktisk forsøger at blive klogere på den anden. 9 Patricia Shaw: Conversations in organizations Ralph Stacey: Complex responsive processes Henry Mintzbeg: Strategy Safari Allan Holmgren: Dømt til ledelse. CBS ibid

11 Det indebærer en fornemmelse for den andens holdning og værdier. En betingelse for, at lederen kan fornemme, hvor hun selv er, er at forstå, hvor de andre er. Denne viden er altid kun foreløbig og flygtig, men den kan måske gøres til en bevægelse, hvis lytningen kan tematiseres. Nærværets lytning fører skolelederen ud af sit kontor og i kontakt med mikroprocesserne i organisationen og helt tæt på opgaven, og ledelsens besøg i klasserne for at blive klogere på elever og klasser og de udfordringer, der følger heraf, er af langt de fleste lærere oplevet som positivt, idet det har skabt tillid til ledelsen og anerkendelse af lærernes arbejde. Afstanden mellem ledelse og medarbejdere er blevet mindre. Det er klart, at den fremtidige opgave bliver at organisere en systematik, så ledelsen kommer tæt på opgaven, og hvordan kan man bedrive pædagogisk ledelse uden at være fysisk til stede i opgavevaretagelsen hele tiden? Det kalder på en kapacitetsopbygning af de systemer, der er til stede i organisationen og et analytisk blik på, hvorledes systemerne kan tages i anvendelse. Denne opgave kalder på en anden strategi. Hele årets planlægning af arbejdstid har i min praksis været forankret i skolens MED-udvalg, og med konflikten i foråret 2013 som bagtæppe har opgaven været at skabe et samarbejdsmiljø, som er frugtbart. Som skoleleder er du i kraft af din funktion KL s forlængede arm, og TR repræsenterer på den anden side DLF. Kommunikationen under konflikten var ikke køn, og vi definerede derfor et rum, som var vores eget, og hvor vi ikke talte med hverken KL eller DLF s stemme. Dette rum er et udtryk for, at vi arbejder for gode lokale løsninger til gavn for vores fælles arbejdsmiljø, og lige nu arbejder vi på en retningslinje, som i grunden har det emergerende perspektiv som underliggende rationale.

12 Vi beskriver, at der som følge af ændrede vilkår vil opstå spørgsmål, som vi ikke har kunnet forudse, og som vi ikke umiddelbart har en løsning på. Retningslinjen beskriver, at man som medarbejder kan adressere sine spørgsmål til MED, som vil drøfte det og svare medarbejderen. Retningslinjen signalerer, at både medarbejdere og ledelse vil lytte til hinanden for at blive klogere på hinanden og finde løsninger, der har opgavevaretagelsen som primær præmis. Opsamling af begivenheder og historier Min skole er fusioneret mellem to meget forskellige lærerkulturer, og det betyder, at skolen egentlig ikke har en fælles historie. Lærerne kommer med to historiefortællinger og to sæt erfaringer. I arbejdet med at tematisere et sammen er jeg bevidst om at opsamle fælles historier og fælles erfaringer fra vores dagligdag og knytte dem sammen til en fælles fortælling om, hvor vi er på vej hen. Hukommelsen aktiveres, når man lytter til historier, og genkaldelsen af begivenheder gør os til medlemmer af organisationen. På engelsk hedder det to re-member, altså det samme som at genmedlemsgøre. 14 Af samme grund har jeg valgt en tilgang, som ikke kun har fokus på at skabe billeder af en ønsket fremtid, for denne tilgang udelukker historien, og vi er ikke historieløse. Som et led i skolens APV arbejde tilrettelagde vi i MED-udvalget en dialogisk proces, hvor hele personalet deltog i fokusgrupper, og der blev skrevet åbent referat projiceret på en skærm undervejs i fokusgruppesamtalerne. Herefter blev indholdet i samtalerne tematiseret og udbudt til alle på et stort arbejdsmiljømøde, som resulterede i et katalog af anbefalinger til ledelsen. Både i fusionsprocesser og i reformprocesser bliver individualiseringsdiskursen sat på spidsen. Modtrækket til denne diskurs er begrundelsen for at tilrettelægge en proces, som ekspliciterer det fælles relationelle ansvar. Min antagelse er, at det bedst gøres ved at være kollektivt refleksive i en kontekst af fuld åbenhed. Det er den andens ører, der sætter og giver betydning, skriver Derrida 15 og peger på, hvorledes modtageren transformerer budskabet, som derved tillægges mening og værdi. 14 Allan Holmgren: Dømt til ledelse. CBS Jacques Derrida & Christie McDonald. Interview

13 Den tænkning, som ligger til grund for Konversationsskolen, forsøger jeg at anvende i processen ved at give afkald på kontrollen og sige højt, at det er det, jeg gør. I samtalerne sker der brud, idet der kaldes på problemer, og den samtale, der opstår, er inspireret af Patricia Shaws joint inquiry, hvorved der sker en kollektiv udforskning eksplicit eller implicit. Patricia Shaw siger, at ledelse er convening conversation, that might not happen otherwise 16, hvilket betyder noget i retning af at kalde sammen til en samtale, som ellers ikke ville finde i sted. Heraf følger, at denne tænkning afskaffer tabuer, og tænkningen afliver forestillingen om, at uønskede tanker forsvinder, hvis man ikke taler om dem. I APV-processen er der tale om en emergerende, ikke-normativ og kaosagtig proces, hvor alle forestillinger om styring er opgivet. Der er ikke udsendt en dagsorden, og der skal ikke besluttes noget, hvilket i et traditionelt strategisk perspektiv er særdeles risikobetonet. Hvordan sikrer jeg, at processen når det ønskede mål? Det er netop det, jeg afstår fra at sikre, og alligevel er der i konversationen eller samtalerne en indbygget villethed til at skabe fælles mening. Ved at vælge denne tilgang giver jeg afkald på forestillingen om balance. Kompleksitetsdiskursen gør, at det at stræbe efter balance er det samme som at være tæt på undergang. Hvis man i sin tænkning stræber efter balance risikerer man at pendulere mellem yderpunkterne i dilemmaerne for derved at miste ledelseskraft. I stedet er der i konversationen en indbygget nuancering, som er en mere kraftfuld metafor at lede efter. Aldrig perfektion, altid bestræbelse Som leder kan man aldrig lykkes helt, man kan ikke sikre sig noget som helst, og man ved aldrig helt, hvad der foregår. Man kan ikke forvalte sit lederskab til perfektion, men man kan bestræbe sig. Allan Holmgren skriver: Ledelse er en disciplin, der har sin egen mislykkethed indbygget, og vi skal altid lede efter det, der skal ledes Patricia Shaw: Video på MMD Allan Holmgren: Dømt til ledelse. CBS. 2007

14 Den ydmyghed og det analytiske blik, som bestræbelse er udtryk for, har jeg personligt arbejdet kontinuerligt med, og det indebærer, at lederen sætter sig selv til refleksion. Chris Argyris siger i Teaching smart people how to learn 18, at lederen skal være parat til at være den første til at lade sig vurdere kritisk som forudsætning for, at medarbejderne er selvrefleksive, som det skete i APVprocessen. Samtidig har jeg arbejdet systematisk med mit personlige lederskab og defineret synlige tegn på personlig kompetencetilvækst ud fra en lederudviklingsmodel baseret på tegn 19. Arbejdet med personlig kompetencetilvækst er lidt som at skrive en energidagbog. Men på tidspunkter, hvor ikke alt føles energifyldt og styrkebaseret, så det er en stor støtte at have en indsigtsfuld samtalepartner eller coach, som kan åbne ens øjne for nuancerede muligheder og andre perspektiver. Desuden har jeg været begunstiget af, at skoleledergruppen i min kommune har fulgt et personligt lederudviklingsforløb over 1 ½ år, som har ændret betingelserne for os som gruppe. Samarbejdet er ikke længere karakteriseret ved indbyrdes positionering, men er derimod blevet værdiskabende som et kollektivt refleksivt forum. Stemningen Den fjerde ledelsesteknologi, som jeg iagttager, er stemningen. Stemningen er noget udefinerligt og uhåndterbart noget; stemningen indebærer følelser og noget, der bevæger os, og den sætter intuition som kategori på dagsordenen og aktualiserer kroppens fornemmelser i samspil med bevidstheden. Lærerkulturen har en stærk professionsforståelse, og kulturen på landets skoler er traditionelt kendetegnet ved at være flad. Der er ingen hierarkiske lag, men let adgang til ledelsen, og fællesskabet spiller en betydelig rolle. Uden en kollektiv arbejdstidsaftale er fællesskabet sat under pres, og den enkelte medarbejder skal aftale arbejdstid med skolelederen. Mit udgangspunkt er, at 18 Chris Argyris: Teaching smart people how to learn Andersen, Madsen & Ryberg: Ledelsesevaluering - Ledelsesudvikling

15 læring sker i fællesskaber, og med individualiseringen er kollektivet sat på prøve. Under disse betingelser er spørgsmålet, hvorledes skolelederen skal samle organisationen til kollektiv meningsskabelse 20? Eller som Ole Fogh Kirkeby siger: I længden er lederens succes afhængig af hendes evne til at tematisere et sammen. 21 På store fælles møder er det vigtigt at skabe en tilpas god, intens og relevant stemning, og spørgsmålet om, hvad vi er sat i verden for og fokus på vores kerneopgave er vigtige, når der skal skabes en oplevelse af, at vi er her, fordi vi har valgt at være sammen ikke er dømt til at være sammen. Planlægningen af mødet har stor betydning. Mødets formål, dets design, proces på mødet og en evaluering af mødet er alle elementer, som spiller en stor rolle for oplevelsen af mødet. Dertil kommer en forholdemåde, som jeg har arbejdet med, og som indbefatter tre øvelser, som alle kan medvirke til at skabe en personlig stemthed som forudsætning for en god stemning. På møder med vigtige dagsordener kan man opleve, at underliggende irritationer eller frustrationer skal have luft, og hvis man som leder går op af konflikttrappen og ender i konflikt, så ikke bare ødelægger det stemningen, men det kan have alvorlige konsekvenser for grupper af medarbejdere. Jeg forbereder mig til møder ved at repetere nogle øvelser. Den første øvelse drejer sig om at undersøge ens egne projektioner. Når man lærer sig selv at kende, ved man, hvad man særligt skal være opmærksom på. Den anden øvelse handler om at gå fra reaktivitet til refleksivitet. Selvom du ikke er enig i det sagte, sætter denne kunnen dig i stand til ikke at reagere uhensigtsmæssigt og konfliktoptrappende. Øvelsen sætter dig i stand til en særlig forholdemåde over for, hvad der måtte komme. Den tredje øvelse handler om at udvise afslappet opmærksomhed. Med afslappet opmærksomhed får du en parathed og en mulighed for at være mere nærværende uden at blive bragt ud af fatning. Med øvelserne får man kontakt med sin mavefornemmelse og intuition, og det oplever jeg som en forudsætning for at være i kontakt med sig selv. 20 Michala Schnoor: Narrativ organisationsudvikling Ole Fogh Kirkeby. Det nye lederskab. 2004

16 Med grundig forberedelse af mødet, såvel planlægningsmæssigt som på personligt plan, kan magtbegrebet forstås som noget produktivt, hvorved det transformeres til en kraft. Man producerer en stemning, som tematiserer et sammen. I den samlende fortælling har jeg et styrkebaseret fokus. Som Peter Drucker siger: Lederskabets opgave er at samle vores styrker, som gør vores svagheder ubetydelige. I ledelsesteamet har vi arbejdet med dogmer for ledelse, og vi har fra den styrkebaserede ledelseslitteratur fundet frem til dogmet: Det, du kaster lys på, vokser. Sammenfattende kan man sige om konversationsskolen, at strategien lægger til rette for, hvorledes du kan lede dig selv og ikke have noget bestemt for med andre. Strategien er et paradoks, som clasher med de traditionelle teorier og grundlæggende antagelser, der nogle gange ligger bag forestillingen om strategisk ledelse. Her er ikke tale om en lineær forståelse af, at strategier og beslutninger truffet på ledelsesgangen direkte fører til et ændret mindset og ændret adfærd hos medarbejderne. Kritikken af Patricia Shaw i hendes radikale ikke-normative forståelse må være, at den ved at give afkald på framing eller rammesætning for kommunikationen risikerer at føre til, at medarbejdere kan føle sig kørt over i kommunikationen med en efterfølgende følelse af eksklusion. Det vil dog være forfejlet at tro, at man som leder helt kan styre kommunikationen, så konflikter undgås. Konflikter er en del af livet, og i konfliktmæglingen ligger megen læring gemt. Ledelse som black-box I vores vestlige, tilknappede og kontrollerede civilisation er det nærmest en del af dna et, at vi tænker lineært, og at vi har vanskeligt ved at slippe kontrollen. At leve op til og at skulle præstere er et vilkår på det moderne offentlige arbejdsmarked, som ikke mange længere betvivler;

17 tværtimod er kompleksiteten med til, at mange oplever, at de ikke slår til, og individualiseringsdiskursen fortæller, at det er den enkeltes egen skyld. Netop derfor kan det synes at være vigtigt at have tanke på ikke altid at have så meget for med andre, men ledelsesmæssigt at understøtte og bringe den viden og erfaring til torvs, som allerede eksisterer tavst i organisationen, og som fører til langtidsholdbare og smartere løsninger, fordi løsningerne skabes af de medarbejdere, der kender problemerne bedst. Det kan synes at være risky business at slippe kontrollen, og processerne er også besluttet på baggrund af en vurdering af, at de rette betingelser er til stede. Her tænker jeg på tidspunktet for beslutningen og tilliden i organisationen. James March nævner timingen som en fornemmelse for, at lige nu er der den anledning, der skal bringe strømme af problemer i kontakt med strømme af løsninger. 22 Og anledningen for beslutningen om en dialogisk APV-proces var karakteriseret ved, at medarbejderne selv anråbte ledelsen om løsning af nogle problemer, da de blev spurgt. Samtidig er det også et udtryk for en vurdering og en intuitiv fornemmelse af, at der er tillid til stede, som vil bære processens legitimitet. Dermed bliver tillid en risiko, som lederen vover at yde. Uden at kunne redegøre for det, vil jeg hævde, at der er spirende tegn på, at et nyt strategisk paradigme er ved at vokse frem. På Business Schools holdes konferencer, som adresserer Next generation companies ; en trend, som highlighter ledelsespraksis baseret på menneskeskabte nye måder at værdiskabe og innovere på, men endnu er den emergerende strategi ikke comme il faut i bredere ledelseskredse. Hvis du som skoleleder ønsker at forfølge den emergerende tænkning og skal begrunde dine strategiske valg, kan det være vanskeligt at vinde gehør, og her kommer Luhmanns black-box ind - ikke som en tung forventningshorisont om ledelse, der skal lykkes men når du flipper mønten og vender betydningen på hovedet, så er boksen også en befrier. Man kan i store træk se, hvad der foregå i boksen, men boksens detaljerigdom er lukket land for omverdenens iagttagelse. 22 James March: Fornuft og forandring. 1995

18 For mig er den nye erkendelse kommet gennem lederuddannelse. Alligevel slår dna'et sommetider igennem, og det er nødvendigt ikke at lade sig indfange og overvælde af hverdagens tusind perspektiver, men indimellem trække sig mentalt set og formattere et rum til personlig eftertanke. / Astrid Birkbak, skoleleder, Master of Management Development Litteratur og referencer Andersen, Frode Boye Ledelse i refleksive processer Gleerup, Jørgen JCVU 2006 Ryberg, Birgit Schaarup, Per Andersen, Frode Boye Ledelsesevaluering - Ledelsesudvikling Madsen, Marianne N. VIA/JCVU 2007 Birgit Ryberg Argyris, Chris Teaching smart people how to learn Harvard Business Review, Reflections, Volume 4, number 2. Derrida, Jacques & Christie McDonald Interview: Choreographies. In The Ear of the Other: Otobiography, Tranference, Translation: Texts and Discussions with Jacques Derrida DR2 Danskernes akademi: Camilla Sløk, CBS,

19 edelse.htm Fyns Amts Avis Leder af chefredaktør Troels Mylenberg Fynske Medier 31. marts 2014 Gergen, Kenneth J. En invitation til social konstruktion Mindspace 2010 Holmgren, Allan Dømt til ledelse Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 44. årgang, 2007 Kirkeby, Ole Fogh Det nye lederskab. Børsens Forlag 2004 March, James G. Fornuft og forandring Samfundslitteratur 1995 Mintzberg, Henry m.fl. Strategy Safari Prentice Hall 2009 Schnoor, Michala Narrativ organisationsudvikling Dansk Psykologisk Forlag 2009 Shaw, Patricia Changing Conversations in Organizations Routledge 2002 Shaw, Patricia Video, Master of Management Development 2014

20 management-development/mmd-refleksion/udvikling-dialog- organisationer Tønnesvang, Jan & Kvalificeret selvbestemmelse en introduktion og vejledning Nanna Hedegaard Forlaget Klim troduktion_t_nnesvang_hedegaard.pdf Stacey, Ralph D. Strategic Management and Organizational Dynamics The Challenge of Complexity. Prentice Hall, 5. ed., 2007

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen 2013 Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen Betyder den kommende skolereform og indgrebets nye arbejdstidsvilkår også efterspørgsel på en ny skoleledelse? Giver reform og indgreb

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Af Gert Dremark, Jørgen Gjengedal Madsen, Carsten Hornstrup og Thomas Johansen Januar 2014 Vi giver i denne artikel et bud på, hvordan man som skoleledelse

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Ledelse af omstilling Støttemuligheder i forbindelse med omstilling, fusion eller nedskæringer

Ledelse af omstilling Støttemuligheder i forbindelse med omstilling, fusion eller nedskæringer Ledelse af omstilling Støttemuligheder i forbindelse med omstilling, fusion eller nedskæringer Region Midtjylland 1 Skottenborg DK-8800 Viborg Forord Region Midtjylland er fortsat underlagt strukturændringer

Læs mere

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner LOS landsmøde 13. april - 2015 v. cand. psych. Jonas Funch & Kristoffer Wulff funch.wulff@gmail.com AGENDA FOR OPLÆGGET Jeres forventninger

Læs mere

Rambøll Management Consulting Attractor

Rambøll Management Consulting Attractor Maj Britt Andreasen, Thomas Bonderup, Finn Borch, Thomas Gerstrøm, Per Møller Janniche, Dorthe Jensen, Trille Frodelund Lykke, Søren Moldrup, Asbjørn Molly, Hanne Vibeke Moltke, Kim Martin Nielsen og Pernille

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst.

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult 1 Hvem er vi? Chefkonsulent Gert

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Professionel Ledelse. gensidighed med personlig udvikling.

Professionel Ledelse. gensidighed med personlig udvikling. Professionel Ledelse Professionel ledelse er en ambitiøs og intens lederuddannelse for dig der søger et stærkt fagligt, personligt givende og udfordrende udviklingsforløb, som hæver barren både for din

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau - og hvordan sættes de på spil i konstruktionen af de nye lederuddannelser Ledelsesudvikling som

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Kompleksitet, forandring og forankring

Kompleksitet, forandring og forankring Kompleksitet, forandring og forankring Sammenfattet af Erik Staunstrup Denne artikel er en opsummering af oplæg og debat på IFLI s Nytårskur 2015. Til årets Nytårskur havde vi inviteret Jacob Storch, der

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Vi arbejder ud fra fem strategiske principper 1. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og med et langsigtet perspektiv 2. Vores tilgang er praksisnær

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere