PARTNERSKABS GUIDE. Gensidige forpligtende samarbejder Skoler - Virksomheder - Organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARTNERSKABS GUIDE. Gensidige forpligtende samarbejder Skoler - Virksomheder - Organisationer"

Transkript

1 PARTNERSKABS GUIDE Gensidige forpligtende samarbejder Skoler - Virksomheder - Organisationer

2 Partnerskabsguide Forfattere: Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder Anette Lauridsen, Pædagogisk udviklingskonsulent Grafisk tilrettelæggelse: Janni Langelund S. Pedersen Illustrationer: Modelfotos optaget på Maskinfabrikken Brdr. Markussen med elever fra Vildbjerg Skole Scienceevent 09 med elever fra Vissenbjerg Skole og Assensskolen Fotos optaget på Scan A/S med scienceelever fra Vissenbjerg Skole Udgivet med støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd - Herning Nordea-fonden Selvstændighedsfonden Kan rekvireres hos: Herning Kommune Skoleafdelingen Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: Assens Kommune Børn og Kultur Willemoesgade Assens Tlf.: Download:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Hvorfor skal vi bruge tid på partnerskaber?... 5 Hvorfor partnerskaber i stedet for samarbejder?... 6 Assens Kommune...7 Herning Kommune... 8 Fra samarbejde til partnerskab... 9 Hvad skal eleverne lære - anvendt faglighed...11 Partnerskab eller samarbejde?...12 Tiltag, organisering og arbejdsdeling...13 Forankring og ledelsens betydning for partnerskaber Bilag 1 - Inspirationsdag og caseforløb i Tommerup Erhvervspark A/S...15 Bilag 2 - Partnerskab mellem Skov - og Naturstyrelsen og Feldborg Skole Bilag 3 - Partnerskab mellem Scan A/S og Vissenbjerg Skole Bilag 4 - Eksempel på partnerskabsaftale Bilag 5 - Kommunikation med virksomheder Bilag 6 - Oplæg til elever

4 INDLEDNING Indledning Denne guide er udgivet af Børn og Kultur i Assens Kommune og Børn og Unge i Herning Kommune. Guiden er udarbejdet af projektleder Anette Lauridsen og projektleder Inger Veng Rasmussen. Målet med guiden er at inspirere og give gode råd, så kommende partnere kan styre udenom de største problemer og faldgruber, når de skal arbejde på tværs af deres normale kulturelle baggrund, f.eks. når en folkeskole skal arbejde sammen med en stor international industrivirksomhed. Der er ikke tale om en facitliste eller en bestemt måde at gøre tingene på, men en række anvisninger, der beskriver best practice på de områder, vi i projekterne har erfaringer med. Derfor er det op til deltagerne i nye partnerskaber at tilpasse både råd og partnerskaber til deres lokale virkelighed. Når det lykkes, kan partnerskaber skabe et fælles tredje og løfte læringsmulighederne for børn og unge op på et niveau, som hverken skolen eller virksomheden kan nå hver for sig. Guidens forfattere har valgt eksempler fra de projekter, der er gennemført. Men gode partnerskaber med fuldt udbytte tager år at udvikle. Det har der ikke været mulighed for i projektperioden, men de beskriver dertil, hvor man er kommet og har idéer til, hvordan man kan komme videre. Ligeledes tages der primært afsæt i partnerskaber mellem skoler og virksomheder, fordi erfaringer viser, at netop her er mødet mellem to kulturer kraftfuldt, men også fordi der kræves en stor indsats for at vedligeholde og udbygge. 4 Det er kanon - det bedste jeg har været med til i skolen Elev 8. klasse, Haderup Skole

5 HVORFOR SKAL VI BRUGE TID PÅ PARTNERSKABER? Hvorfor skal vi bruge tid på partnerskaber? Skolen kan styrke læringsmiljøet ved at udnytte de læringsressourcer og uformelle læringsmiljøer, som findes i lokalområdet. I en tid med kriser, knappe økonomiske ressourcer og nedskæringer har det stor betydning at kigge sig omkring mod det, der findes i forvejen, men sammenkoble og anvende det på en ny måde. At gå på opdagelse i virksomheder i sit lokalområde og få skabt netværk lokalt, kan skabe helt nye læringsarenaer og pædagogisk nytænkning. Det behøver ikke kræve store økonomiske ressourcer, men handler primært om at skabe nye muligheder for skolen i de ressourcer, der ligger lige for. Mange af de samme samarbejdsformer kan anvendes uanset hvilken samarbejdspartner, der er tale om. Som skole er det nærliggende at finde sine modtagere i lokalsamfundet. Elever og lærere får desuden et nuanceret og konkret billede af livet på en arbejdsplads og virksomheden får mulighed for at kende morgendagens samfundsborgere. Erfaringerne fra projektet viser også, at særligt drengene profiterer af at flytte læringsarenaen udenfor skolen. Partnerskabsidéen har ligeledes en betydning for de børn, der ikke kan hente råd og vejledning om uddannelse hjemme, og som måske vil få problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. De har brug for masser af inspiration og motivation på vejen. At gå på opdagelse i virksomheder i sit lokalområde og få skabt netværk lokalt, kan skabe helt nye læringsarenaer og pædagogisk nytænkning. 5 Når en skole og en virksomhed indgår et partnerskab, er det ofte ud fra intentionen om, at der i samarbejdet kan opnås noget, som man ikke kan opnå hver for sig. Eleverne skal klædes på til fremtiden, hvor kompetencer som mod, selvtillid, at kunne mestre noget, at være kreativ samt skabe noget, der kan omsættes til værdi for andre, er helt afgørende. Det at skabe noget med værdi for andre end en selv er et af grundprincipperne i den entreprenante læringsproces og i begrebet innovation. Det betyder, at enten den idé, det produkt eller den oplevelse, man har opfundet, skal medføre en merværdi hos den, der modtager den. Det er modtageren, der vurderer, om der opleves merværdi.

6 6 HVORFOR PARTNERSKABER I STEDET FOR SAMARBEJDER? Hvorfor partnerskaber i stedet for samarbejder? Erfaringerne fra projekterne i Assens og Herning viser, at der ikke er en fast model for, hvordan man bedst indgår partnerskaber. Nogle samarbejder har karakter af at være løse aftaler mellem f.eks. en lærer og en ansat på en virksomhed eller aftaler med en forælder til en elev i klassen. Andre samarbejder har været formuleret i formelle flerårige gensidige aftaler, indgået mellem direktøren for en virksomhed og en skoleleder. Fra evalueringen af pilotprojektet i Herning giver virksomhedslederne udtryk for, at det har betydning, at en aftale, der er lavet mellem skole og virksomhed, foregår fra leder til leder. Vi ved fra andre samarbejder mellem skoler og virksomheder, at kontakter nemt tabes, når en lærer ikke længere er på skolen eller arbejder med et bestemt klassetrin. Vi vil gerne være brobygger mellem skolen og det erhvervsliv, som nogle unge på et tidspunkt skal arbejde indenfor, og som virksomhed har vi pligt til at spille en rolle i det samfund, som vi er en del af Tips og idéer Torben Andersen Direktør, AUBO Production A/S Der kan tages udgangspunkt i følgende tips og idéer, når der indgås partnerskaber: Det er naturligt at tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er mellem skolen og lokalsamfundet. Er der tradition for samarbejde, kan det være en god idé at fortsætte med dette, indtil det fælles behov opstår for noget mere. Partnerskaber er en pædagogisk ramme, som virksomheden og skolen bliver enige om. Partnerskabet indgås med en skriftlig aftale og er gensidig således, at både virksomhed og skole bidrager. Skriftlige partnerskaber lægger grunden til flerårige samarbejder. På sigt sparer det både skolen og virksomheden for at bruge unødig tid på at lære en ny samarbejdspartner at kende. Man kan gå direkte i gang med at udvikle autentiske læringsforløb med anvendt faglighed. Ledelsesmæssigt forankret - aftalerne bør være underskrevet af lederen af virksomheden og skolelederen.

7 BILLED - OG CITATSERIE Assens Kommune Finn Brunse, Borgmester for Assens Kommune Samarbejde mellem skoler og virksomheder samt udvikling af nye læringsarenaer i dette samspil kan blive en vigtig ramme, når vi i Assens Kommune skal løse nogle af de store udfordringer med at få flere unge i job og beskæftigelse. Partnerskabsaftaler mellem skoler og lokale virksomheder giver flere børn og unge mulighed for at opleve arbejdspladsen som læringsarena samtidig med, at det giver virksomhederne mulighed for at møde morgendagens medarbejdere og ledere. Eleverne bliver ressourcer for virksomhederne og i et kreativt og innovativt læringsmiljø motiveres eleverne via den anerkendelse de mødes med, når de f.eks. præsenterer deres idéer for en virksomhed. Det er glædeligt, hvis fremtidens folkeskole åbner sig og samarbejder med virksomheder og det omliggende samfund, sådan som folkeskolens formålsparagraf allerede foreskriver det: at skolen forbereder eleverne til at deltage og tage medansvar for samfundet. Lotte Bundgaard, Planlægningsansvarlig hos Scan A/S Hos Scan A/S er vi altid interesserede i at udbrede budskabet om vores gode brændeovne. I vores samarbejde med Vissenbjerg Skole har vi fået andre input end dem, vi normalt agerer efter, og det er lærerigt og sjovt at høre, hvordan vores produkt og fabrik opfattes i børnehøjde. Vi har fundet mange emner at samarbejde om, f.eks. nye designs, nye idéer til tilbehør til brændeovne, kreativ genanvendelse af vores skrot og affald (stål, pap, plast), god og dårlig optænding/fyring i brændeovne med målinger på CO2- og partikeludledning, præsentationer/salgsbrochurer og besparelser ved god udnyttelse af vores stålplader. Vi er glade for at kunne åbne vores fabrik for skolebørn, og på sigt regner vi også med at have inspireret nogle af de unge i deres uddannelsesvalg. 7 Troels Eriksen, Direktør for Tommerup Erhvervspark Jeg synes, det er godt med et stærkt samarbejde mellem skoleverdenen og erhvervslivet. Jo tættere kontakt elever og studerende har med erhvervslivet, jo nemmere er det for unge at vælge på den store erhvervspalet, den dag de skal det. En tæt forbindelse kan give sejre hele vejen rundt. Et samarbejde mellem skole og virksomheder kan foregå på mange måder. Det kan være en virksomhed, der stiller en skoleklasse en konkret opgave. Fagene kan på den måde blive meget virkelighedsnære. Jeg tror, at et tæt samarbejde mellem skole og erhvervsliv åbner op for unge, der kan få lyst til selv at blive iværksættere og tænke innovativt. For erhvervslivet kan samarbejdet med skolerne også være givet godt ud. Tidligt kan de spotte ny arbejdskraft, og de kan være med til at præge og forme de unge, da de jo netop ved alt om, hvordan man begår sig i den store verden uden for bøgerne.

8 8 Herning Kommune BILLED - OG CITATSERIE Lars Krarup, Borgmester for Herning Kommune Herning Kommune værdsætter iværksætteri. Historisk set er egnen kendt for, at driftige folk med en god idé, der kan skimte en god forretning, bare går i gang. Den holdning vil vi, som kommune, gerne opmuntre og understøtte. Vi skal sørge for, at børnenes iboende idérigdom og kreativitet stimuleres og videreudvikles gennem hele uddannelsesforløbet. Fra daginstitution til videregående ungdomsuddannelse. I Herning har vi en politisk målsætning om ungdomsuddannelse til alle, herunder Projekt Partnerskab for fremtiden. Det er et projekt, hvor folkeskoler og private virksomheder eller offentlige institutioner laver en forpligtende aftale til fælles bedste. De involverede skoler arbejder med entreprenørskab i undervisningen og idéudvikler til gavn for partneren. Det er et projekt, der allerede det første år, har været en succes. Det skyldes ikke mindst netværksdannelse på alle niveauer, hvilket er helt i tråd med samfundsudviklingen i øvrigt. Dygtige, engagerede medarbejdere i et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vækst i vores kommune. Et skolevæsen i verdensklasse arbejder vi også hen imod. Derfor er initiativet omkring partnerskaber mellem skoler, virksomheder og organisationer noget, vi klart vil satse på for at forny og vedligeholde den iværksætterkultur, der kendetegner Herning området. Steen Jonassen, Formand for LO Herning og Ikast-Brande, Medlem af det Lokale Beskæftigelsesråd - Herning Hvis vi skal fremtidssikre det danske samfund, skal vi øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi skal forbedre folkeskolen. Vi skal fremtidssikre erhvervsuddannelserne og skabe nye muligheder for videreuddannelserne. Vi skal sikre livslang læring gennem voksen- og efteruddannelse og vi skal udvikle skole- og institutionssystemet. Projekt Entrepenørskab i Undervisningen har dokumenteret, at et reelt samarbejde mellem skolen, kommunen, LO/DA, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre gode kræfter er det bedste fundament for at sikre, at vi kan nå ovennævnte mål. Jens-Ole Aagaard Jensen, Bestyrelsesformand for Erhvervsrådet Herning, Ikast-Brande Hvis vi sammen med folkeskolen kan medvirke til at skabe en god og innovativ proces, hvor de unge kan få afprøvet og udviklet deres kompetencer, er det en god investering for alle.

9 FRA SAMARBEJDE TIL PARTNERSKAB Fra samarbejde til partnerskab Motivationen for at indlede et partnerskab kan være mange. Afgørende faktorer kan være skolens placering i lokalområdet og de virksomheder, institutioner og organisationer, der er placeret i lokalområdet og dermed er indenfor en radius, som er tilgængelig enten i gåafstand eller cykelafstand. Dette har betydning i forhold til de ressourcer skolen har og vil bruge på transport, når man skal i gang med aktiviteterne. Men det globale og internationale perspektiv kan også være en motivationsfaktor. Her kan afstand være irrelevant, fordi samarbejdet måske foregår via IT, internet og virtuelle mødesteder. Samarbejde Partnerskab er det vigtigt, at samarbejdet tager udgangspunkt i fælles mål og læseplaner således, at det bliver en integreret del af skolens undervisning. Det er skolen, der som udgangspunkt byder ind og sætter rammen for, hvad skole og virksomhed kan samarbejde om. P A R T N E R E Virksomhed Skole Behov M Å L R E S S O U R C E R 9 Tiltag Figur 1 Arbejdsdeling Kvalitetssikring Organisering Tiltag Figur 2 Som figuren viser, er det vigtigt, at tiltagene er realistiske i forhold til de disponible rammer. Når skolen og virksomheden skal etablere et partnerskab, er det naturligt at tage udgangspunkt i de erfaringer, skolen og virksomheden allerede har med skole- og virksomhedssamarbejde. Med udgangspunkt i disse samarbejdserfaringer og trinmål for de enkelte fag må det afklares, hvilke behov og interesser de har for at etablere samarbejde. Mange skoler har allerede tradition for samarbejde med virksomheder eller andre aktører i lokalområdet, så her er der allerede etableret en kontakt, som det kan være oplagt at videreudvikle til et partnerskab. Som for ethvert andet undervisningsforløb i grundskolen

10 10 FRA SAMARBEJDE TIL PARTNERSKAB Vejene ind til partnerskabet kan være vidt forskellige: Figur 3 VEJ 1 VEJ 2 PARTNERSKAB VEJ 3 Vej 1: Et partnerskab mellem Vissenbjerg Skole og virksomheden Scan A/S, hvor flere lærere og klasser fra skolen samarbejder med den pågældende virksomhed om undervisningsforløb, der har meget forskellige mål og perspektiver. Her har skolen og virksomheden inspireret hinanden og i et samarbejde udviklet forskellige undervisningsforløb. Da Assens Kommune er sciencekommune, har det naturvidenskabelige perspektiv haft en stor vægtning som indgang til dette samarbejde. Vej 2: Virksomheden stiller skolen en udfordring, som eleverne skal løse. Det kan være idéer til udvikling af et produkt, målrettet børn/unge, en markedsundersøgelse de vil have lavet eller mere åbne opgaver. På denne her måde får vi eleverne ud og giver dem kontakt med rigtige direktører ude fra det virkelige liv. Det reagerer de meget positivt på, fordi man kan mærke på dem, at de synes, der er nogen, der tager dem seriøst, nogen der synes, de er vigtige og har nogle ressourcer, de kan bruge til noget. Jette H. Kjær, lærer, Vildbjerg Skole. Vej 3: Virksomheden udgør en faglig ressource, som skolen gør brug af. Virksomheden stiller f.eks. faciliteter og faglig viden til rådighed, som skolen ellers ikke ville få mulighed for at gøre brug af. Det kan være særligt laboratorieudstyr, fagperson(er), en begivenhed, lokaler og meget andet. Hvordan kan man gribe det an? Som noget af det første bør skolen kortlægge læringsressourcerne i lokalsamfundet med afsæt i læseplaner, kvalitetsplaner og fælles mål for fagene således, at man beslutter hvilke mål, man vil opfylde og hvornår. De er kommet frem med nogle rigtig gode ting, som vi ikke nødvendigvis har tænkt over Kim Berg Jacobsen Business Development Manager, KVIK A/S Der findes mange måder at lave kortlægning på: 1. Netværkskort over samarbejdspartnere i lokalsamfundet eleverne kan med fordel inddrages i denne proces. 2. Spørgeskema eller interview med aktører i lokalsamfundet (virksomheder, foreninger, organisationer) med det formål at undersøge, hvad de kan bidrage med. 3. Forældremøder, hvor man kortlægger, hvad de enkelte forældre kan bidrage med, eller hvilke kontakter de har, som kan bidrage. 4. Formidle til aktører i lokalsamfundet, hvad skolen har brug for hjælp til og undersøge, om de kan bidrage og med hvad. 5. Indkalde til møder og planlægge, hvordan dette samarbejde kan organiseres. Disse metoder ekskluderer ikke hinanden, men kan fint bruges i samspil.

11 HVAD SKAL ELEVERNE LÆRE - ANVENDT FAGLIGHED Hvad skal eleverne lære - anvendt faglighed I denne guide defineres entreprenørskab som den bevidste sammenhæng mellem kreativitet, innovation og iværksætteri. Når vi taler om entreprenørskab, så bygger det på innovativ viden med fokus på, hvordan radikal ny viden opstår. Her er tale om en mere radikal eller innovativ form for ny viden, som bl.a. kan opstå i mødet mellem forskellige professioner og kulturer. Det er her, at samarbejdet mellem skoler og virksomheder og partnerskabers opståen finder sin begrundelse for skabelse af læringsarenaer, der medvirker til ny viden, innovation og mestringskompetencer hos elever. Claus Otto Scharmer taler om en ny form for viden, hvor det ikke blot handler om at styre vidensproduktionen, men også og måske i stigende grad især om at muliggøre ny vidensdannelse. Denne tredimensionelle viden rækker ud over kvalifikationer de fagfaglige, som er en endimensionel proces og kompetencer, som er en to-dimensionel proces mellem handling og refleksion og refleksion over praksis. Innovative og entreprenørielle læreprocesser indikerer en forskydning fra en viden, hvad ved du? til en kunnen, hvad kan du? - formidlet af en gøren, hvad gør du? En sådan anvendelsesorientering indeholder en ny forståelse, hvormed fagenes eksisterende indholdsbeskrivelser - hvad skal vi vide? - må suppleres af en række nye kompetencebeskrivelser - hvad skal vi kunne? Det må her demonstreres, hvordan og på hvilke måder viden kan praktiseres, omsættes og anvendes i praksis. Det vil sige, hvad man skal gøre for at omsætte sin viden til en kunnen. Et partnerskab mellem skole og virksomhed giver mulighed for erhvervsvejledning i limousineudgave, hvor eleverne har handson og deltager i virkelige processer på virksomheden Entreprenørskabspædagogik er således både relateret til den pædagogiske praksis i læringsrummet, men måske først og fremmest til, hvordan der opstår nye praksisfællesskaber, hvor kulturen fra det enkelte læringsrum kan overskrides. Entreprenørskabspædagogik handler om at skabe nye former for relationer i skolen og om at kunne give og få feedback på processerne i disse relationer. Med udgangspunkt i fælles mål vil det nye læringsrum, der kan opstå i et partnerskab, medvirke til at skabe motivation og give potentiale til endnu højere vidensskabelse hos eleverne og måske også hos samarbejdspartneren. Ved at arbejde entreprenørielt med fagene skabes sammenhæng, anvendelighed og MENING. Fagfaglighed og entreprenørskab er således ikke hinandens modsætninger - men hinandens forudsætninger. 11

12 12 PARTNERSKAB ELLER SAMARBEJDE? Partnerskab eller samarbejde? I figur 1 på side 9 er der en indledende proces som vi har kaldt samarbejde. Det er en indledende del, hvor man lærer hinanden at kende og måske prøver det første initiativ af. Nogle samarbejder stopper her og udvikler sig ikke til partnerskaber, og andre går videre til formelle partnerskabsaftaler. Mål med partnerskabet I de gennemførte projekter i Assens og Herning har følgende eksempler været mål for et partnerskab: Motivation for læring gennem autentiske læringssituationer. Motivation ved, at eleverne ser meningen med bestemte fags mål, anvendt i reelle kontekster. Introduktion til erhvervslivet og uddannelsesmuligheder for unge. Motivere skoletrætte elever via andre læringsformer. Skabe billeder på en mulig fremtid for unge. Forbedre det faglige niveau hos eleverne. Styrke og forny lærerrollen. Påvirke læringssynet og elevsynet. Skabe det fælles tredje mellem skole og virksomhed som ikke kan skabes hver for sig. En eventuel fremtidig rekruttering. Markedsføring og social ansvarlighed i virksomhederne. Motivere til vækstiværksættere og selvstændighed. Erfaringerne fra projektet viser desuden, at særligt drengene profiterer af at flytte læringsarenaen udenfor skolen. Partnerskabsidéen har ligeledes en betydning for de børn, der ikke kan hente råd og vejledning om uddannelse hjemme, og som måske vil få problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. De har brug for masser af inspiration og motivation på vejen. Uanset hvilke mål skolen og partneren i fællesskab sætter op for samarbejdet, er det helt grundlæggende, at processen starter med en drøftelse af, hvad man vil og hvad man vil sammen. Hvad vil vi og Hvad skal børnene lære? er ligeledes det helt centrale i den første kontakt med en virksomhed, inden man indleder et samarbejde. Derfor skal skolen gøre sig disse overvejelser, inden man retter den første henvendelse.

13 TILTAG, ORGANISERING OG ARBEJDSDELING Tiltag, organisering og arbejdsdeling I et partnerskab bør der være en gruppe bestående af repræsentanter fra virksomheden og fra skolen, som har ansvaret for samarbejdet. Hovedansvaret vil i de fleste tilfælde være lærernes, fordi det er dem, der har ansvaret for at leve op til målene for undervisningen. Men det er helt afgørende, at virksomhedens og skolens ledelse engagerer sig. Tips og idéer Det er vigtigt, at den lærergruppe, der har ansvaret for partnerskabet, tænker igennem: Hvad skal der samarbejdes om? Hvilke mål i fællesmål tager vi udgangspunkt i og hvad skal eleverne lære? Hvad vil vi? Hvor omfattende skal samarbejdet være? Hvem skal involveres i arbejdet ud over de, der er i gruppen? Hvordan skal vi organisere samarbejdet? Hvordan skal eleverne involveres i samarbejdet og hvornår? Hvilket gensidigt udbytte forventer vi at få? Kvalitetssikring Partnerskabsaftaler skal følges op og evalueres for, at de har værdi. Erfaringerne fra Herning viser, at UU kan spille en væsentlig rolle i samarbejde med skoleleder og lærere i forhold til at følge op på aftalerne. Konkret kan følgende evalueringspunkter være gode at drage ind i den opfølgningssamtale, der bør gennemføres med virksomheden og skolen efter entreprenante aktiviteter eller minimum en gang om året for at vedligeholde partnerskabsaftaler. Hvilke oplevelser har været positive? Hvilke oplevelser har brug for udvikling? Blev forventningerne indfriet? Hvilke ændringer bør laves med henblik på det fortsatte partnerskab? 13 Når skole og virksomhed etablerer et partnerskab, udvikles der autentiske læringsarenaer. Elever fra Vissenbjerg Skole har i samarbejde med virksomheden Scan A/S arbejdet med forbrændingsprocesser, C02 og formidling af naturvidenskab til almindelige borgere. Det faglige mål var i forvejen en del af undervisningen i 8. årgang se Fælles Mål 2009 Fysik/kemi.

14 14 FORANKRING OG LEDELSENS BETYDNING FOR PARTNERSKABER Forankring og ledelsens betydning for partnerskaber For at partnerskaber skal lykkes og blive gode relationer for lærerne og eleverne, er det afgørende, at skolelederen engagerer sig i processen. Det kan gøres på mange måder, men man er som leder nødt til at tænke igennem, hvad man ønsker at opnå i samarbejde med en partner. Derfor kan det være en idé at drøfte med lærerne: Partnerskabsaftalerne betyder for Vissenbjerg Skole, at vi gennem samarbejdet med erhvervslivet får mulighed for at øge elevernes udbytte af undervisningen, styrke deres faglige niveau og udvikle deres kreativitet og problemløsningsevne. Per Helding Madsen Skoleleder, Vissenbjerg Skole Tips og idéer til drøftelser med lærerne: Hvilke visioner har jeg som skoleleder for min skoles udvikling over de næste 3-5 år? Hvilke læringsformer og didaktisk grundlag ønsker jeg, at skolen skal hvile på? Hvilke værdier og læringssyn har vi på skolen? Hvad forstår vi ved entreprenørskab? Hvad forstår vi ved innovation? Hvordan skal processen være med lærerne? Hvem ønsker jeg som skoleleder til at gå forrest i processen? Skal alle lærerne med fra starten, eller begynder vi med et team? Hvordan vil vi brede vore første erfaringer ud til hele skolen? Hvilken progression ønsker vi i elevernes kompetenceudvikling? Skal alle trin samarbejde med en ekstern partner, eller er det bestemte elever i bestemte perioder af et skoleår? Ønsker vi entreprenørskab som en kultur på skolen, eller er det OK med enkelte isolerede aktiviteter hen over et skoleår? Har vi brug for at ændre nogle faglige niveauer, og kan vi bruge partnerskaberne og de autentiske læringsarenaer til dette? På et mere overordnet plan viser erfaringerne fra Assens og Herning, at en forankring er nødvendig, hvis man ønsker en større kulturforandring på skolerne og i undervisningen for, at der kan afspejles entreprenørskab som strategi for kompetenceudvikling af elevernes innovative, kreative og iværksættende kompetencer. Forankringen kan ske på mange forskellige måder det nedenstående er idéer til, hvorledes forankring kan foretages: Indskrivning i kommunale indsatsområder og servicemål. Indskrivning i pædagogiske udviklingsplaner på skolerne. Fokusområder i udarbejdelse af kvalitetsplaner Kommunale indsatsområder i respektive politikområder. En strategi for Det Lokale Beskæftigelsesråds rådgivning af kommunen omkring beskæftigelsespolitikken overfor unge.

15 ARBEJDSDOKUMENTER Bilag 1 - Inspirationsdag og caseforløb i Tommerup Erhvervspark A/S Kort om TEP: Tommerup Erhvervspark blev stiftet af stærke lokale kræfter ved årsskiftet De første virksomheder flyttede ind i erhvervsparken i den følgende måned. Baggrunden for etableringen af Tommerup Erhvervspark var, at de daværende ejere - AB Electrolux i Stokholm - i midten af 2005 havde besluttet at omlægge og flytte deres produktion fra fabrikken i Tommerup. Vejen var dermed åben for nytænkning, og et behov for udvikling var skabt. Mulighederne for både at fastholde arbejdspladser og udvikle erhvervslivet i området blev grundstenen i skabelsen af Tommerup Erhvervspark. Fra erhvervsparkens side var man interesseret i at støtte projektet med partnerskaber mellem skoler og virksomheder i Assens Kommune, og projektet har profiteret meget af at have haft en fast base og god lokal opbakning. TEP har bl.a. bidraget med gode idéer, kontakter til virksomheder og med at stille lokaler og forplejning til rådighed i forbindelse med lærer- og lederkurser. En stor udfordring i et begyndende samarbejde mellem skoler og virksomheder er at kende til hinandens kultur og finde ud af, hvad der skaber mening for begge parter. Derfor blev lærerne på en inspirationsdag sat til - ligesom elever - at arbejde med forskellige cases, som de derefter skulle præsentere og drøfte med fire virksomheder i erhvervsparken med henblik på at finde samarbejdsmuligheder. Efter denne indledende og uformelle kontakt afsluttedes dagen med en fælles dialog om, hvorvidt det gav mening for begge parter, og om man kunne forestille sig, at dette kunne blive til et videre samarbejde. Det var fra starten gjort klart, at ingen var forpligtede på mere end dette møde. Nedenstående to cases dannede udgangspunkt for det første møde mellem skoler og virksomheder. Case 1 En skoleklasse har udviklet et koncept for cykelturisters brug af primitiv camping, hvor brug af bålplads/grilludstyr indgår. Klassen ønsker at afprøve dette idégrundlag/markedsmulighed og har taget kontakt til Nielsen Steel Solution A/S, som producer Outdoor Udstyr. Nielsen Steel Solution A/S har produktionslokaler i Tommerup Erhvervspark A/S, og yderligere oplysninger om firmaet kan findes på nettet. Virksomheden byder klassen velkommen mandag den 8. juni 2009 kl Case 2 Jeres skoleklasse har gennem vinteren arbejdet med nedbringelse af CO2 udslip i naturen og i den forbindelse gjort en del observationer, som man mener vil kunne have indflydelse på netop produkter fra Hidrostal, som man kender fra lokalområdet (oplysninger om selskabet via Hidrostal er selv meget opmærksom på denne problemstilling og har derfor inviteret skoleklassen til et møde på virksomheden i Tommerup Erhvervspark A/S mandag den 8. juni 2009 kl

16 16 ARBEJDSDOKUMENTER Bilag 2 - Partnerskab mellem Skov - og Naturstyrelsen og Feldborg Skole Feldborg Skole indgik i et partnerskab med Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland, med det formål, at klassetrin skulle prøve kræfter med entreprenørskab. Projektet havde en varighed af tre uger og udfordringen som børnene skulle arbejde med, lød på at designe forskellige modeller til en motionsudfordringsbane. Skolens grundlag for at give sig i kast med entreprenørskab lå i et ønske om at undersøge, om denne anderledes undervisningsform kunne bidrage til at motivere elever, der til dagligt ikke udnytter deres potentiale fuldt ud. Også ønsket om inddragelse af idé-generering i undervisningen var en motivationsfaktor, ligesom man håbede, at forløbet ville styrke børnenes selvtillid og derved fremme tiltroen til deres egne evner. Nytteværdien for Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland lå i, at de fik en række mulige idéer til, hvordan de kunne udforme motionsudfordringsbanen således, at børn og deres familier får mere lyst til at tage i skoven. For at styrke den kreative proces benyttede skolen sig af en række forskellige idégenereringsmetoder. Heriblandt 3D-øvelser, hvor børnene bl.a. udforskede papirs bæreevne, konstruerede modeller lavet af spagetti og skumfiduser. Post-its blev taget i brug til idémylder og kategorisering og mindmaps blev udformet for at bevare overblikket. Gennem forløbet blev de opstillede mål i høj grad realiserede. Man så tydeligt et større engagement fra elever, der i dagligdagen ikke udnytter deres potentiale fuldt ud, og det var eleverne selv, der med deres idéer styrede forløbet. De stod selv for tidsplan, havde meget medindflydelse og de uddelegerede opgaverne på egen hånd samt udnyttede hinandens potentialer. Eleverne begyndte desuden også at se kreative øvelser som en integreret del af undervisningen. Udover de opstillede mål oplevede lærerne også en adfærdsændring hos eleverne. Der var et minimum af sladder blandt eleverne, og ingen sagde: Det kan jeg ikke finde ud af, ligesom eleverne ikke havde brug for lærerens bekræftelse på, at deres arbejde var godt nok. Det er skolens hensigt, at flere klassetrin skal være repræsenteret i næste entreprenørskabsforløb. Må vi blive efter skoletid? Elev, Feldborg Skole

17 ARBEJDSDOKUMENTER Bilag 3 - Partnerskab mellem Scan A/S og Vissenbjerg Skole Vissenbjerg Skole Vissenbjerg Skole og Scan A/S har indledt et partnerskab med det formål at afprøve undervisningsforløb, der ud fra et scienceperspektiv kan øge elevernes udbytte af undervisningen og skabe entreprenørielle læreproceser. Det første møde mellem skole og virksomhed bestod i en grundig rundvisning på virksomheden, hvor alle dele af produktionen og virksomhedens udviklingsafdeling blev præsenteret. Undervejs blev der reflekteret over indtrykkene. På dette første besøg deltog skolens leder og fire lærere fra den naturfaglige gruppe. Efter en interessant rundtur på virksomheden blev besøget afsluttet med en fælles brainstorming mellem Lotte Bundgaard, Scan A/S og de fire lærere om mulige temaer for samarbejde og undervisningsforløb. Besøget afsluttedes med en aftale om, hvem der skulle tage den næste kontakt. Samarbejdet har resulteret i, at flere klasser og lærere fra Vissenbjerg Skole har samarbejdet med Scan om meget forskellige undervisningsforløb. Eksempel: 9.a. besøgte Scan og havde forberedt sig hjemmefra på besøget. Det var på forhånd besluttet at: en gruppe ville kigge kritisk på Scans katalog. en gruppe ville kigge kritisk på Scans hjemmeside. to grupper ville undersøge muligheden for at udarbejde en børnesikring som løst tilbehør til en brændeovn, uden at det ødelagde det flotte design. (Scan har modtaget reddot design award for en af deres brændeovne.) Under arbejdet blev der talt om materialer. Eleverne har taget udgangspunkt i deres fysik, og den viden de har om materialers varmelednings- og isoleringsevne. De vidste, at man kan røre ved en ovndør, selvom den er tændt, så udgangspunktet blev en skærm i "en slags" glas, så man stadig kunne se den smukke Scanovn. Klassens arbejde har resulteret i ændringsforslag til kataloget og to forslag til, hvordan en sikringsskærm kan se ud. Disse forslag skal nu præsenteres for Scan. Eksempel: Sciencevalghold 8. årgang har samarbejdet med Scan om et naturfagligt tema vedrørende forbrænding og luftforurening. I de faglige elementer indgik bl.a. kemiske processer, partikelforurening, energiregnskab og eksistentielle emner om udvikling af sin egen energi på den bedst mulige miljøvenlige måde. Eleverne havde udført en del forsøg på skolen og deltog derefter sammen med virksomhedens udviklingsafdeling i forskellige forsøg med forbrænding. Eleverne vurderede, at der var behov for brugervenlig formidling til almindelige brændeovnsbrugere om, hvordan man anvender sin brændeovn og tænder op på en miljørigtig måde. De aftalte derfor, at de skulle fremstille en DVD, der på en formidlingsvenlig måde illustrerer en miljørigtig korrekt optænding. I DVD en skal indgå forskellige forsøg, der på letforståelig måde illustrerer nødvendigheden af at anvende den rigtige optændingsteknik. 17

18 ARBEJDSDOKUMENTER Bilag 4 - Eksempel på partnerskabsaftale 18 Brevet her er et eksempel på en partnerskabsaftale mellem skole og virksomhed.

19 ARBEJDSDOKUMENTER Bilag 5 - Kommunikation med virksomheder 19 Brevet her er et eksempel på, hvordan et informationsbrev fra skolen til virksomheden kan se ud.

20 Bilag 6 - Oplæg til elever ARBEJDSDOKUMENTER 20 Brevet her er et eksempel på, hvordan et oplæg til eleverne kan se ud.

21 Hvis du vil vide mere: Laue, Kerstin (2002). Entreprenørskap : Progresjonsmodell for grunnskolen og videregående opplæring. Oslo, Læringssenteret. Duus, Valdemar red.(2008): Entreprenørskab i Undervisningen. Selvstændighedsfonden Duus, Valdemar red. (2008): Elevguide til entreprenørskab. Selvstændighedsfonden Støckel, Jan Toftegaard (2008): Guide til PART- NERSKABER, DGI Fyn og Region Syddanmark Nissen, Bente (2008): Virksomheder adopterer skoleklasser. CABI Scharmer, Claus Otto (2000): Self-Transcending Knowledge: Sensing and Organizing Around Emerging Opportunities. MIT Sloan School of Management, Society for Organizational Learning Hjemmesider: Herning: Assens:

22 Noter

23 Noter

24 Partnerskabsguide Guiden til det gode partnerskab bygger på erfaringer fra udviklingsprojekter indenfor entreprenant undervisning i Assens og Herning kommuner. Projekter, der i perioden august 2008 til december 2009 har haft til formål at udvikle autentisk læring for børn og unge i grundskolens klasser. Assens Kommune er sciencekommune og har arbejdet med 4 skoler, 4 virksomheder og organisationer. Herning Kommune har valgt entreprenørskab som strategi til at styrke motivation for uddannelse og for at øge antallet af unge, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Der er arbejdet med 8 grundskoler, 19 virksomheder, 3 institutioner og 2 organisationer. Gældende for begge kommuner er, at man med initiativet ønsker at styrke unges kreative, innovative og iværksættende kompetencer i en tro på, at det er aktiv livslang deltagelse i samfundet, der forudsætter disse kompetencer. Begge projekter har været støttet af Selvstændighedsfonden. I Herning Kommune har Det Lokale Beskæftigelsesråd ligeledes støttet projektet økonomisk. Øv - er timen allerede gået Elev, Feldborg Skole

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Idé Camp. Forfatter: Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder. Grafisk tilrettelæggelse: Janni Langelund S. Pedersen

Idé Camp. Forfatter: Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder. Grafisk tilrettelæggelse: Janni Langelund S. Pedersen P M 0 1 20 A C É ID 2 Idé Camp Forfatter: Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder Grafisk tilrettelæggelse: Janni Langelund S. Pedersen Illustrationer: Modelfotos taget på Maskinfabrikken Brdr. Markussen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolen på job. - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune

Skolen på job. - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune Skolen på job - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune Skolen på job Materialet er udgivet af VIBORGegnens Erhvervsråd i samarbejde med Børn & Unge i Viborg Kommune. Bag

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere