PARTNERSKABS GUIDE. Gensidige forpligtende samarbejder Skoler - Virksomheder - Organisationer

Transkript

1 PARTNERSKABS GUIDE Gensidige forpligtende samarbejder Skoler - Virksomheder - Organisationer

2 Partnerskabsguide Forfattere: Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder Anette Lauridsen, Pædagogisk udviklingskonsulent Grafisk tilrettelæggelse: Janni Langelund S. Pedersen Illustrationer: Modelfotos optaget på Maskinfabrikken Brdr. Markussen med elever fra Vildbjerg Skole Scienceevent 09 med elever fra Vissenbjerg Skole og Assensskolen Fotos optaget på Scan A/S med scienceelever fra Vissenbjerg Skole Udgivet med støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd - Herning Nordea-fonden Selvstændighedsfonden Kan rekvireres hos: Herning Kommune Skoleafdelingen Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: sklah@herning.dk Assens Kommune Børn og Kultur Willemoesgade Assens Tlf.: anlau@assens.dk Download:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Hvorfor skal vi bruge tid på partnerskaber?... 5 Hvorfor partnerskaber i stedet for samarbejder?... 6 Assens Kommune...7 Herning Kommune... 8 Fra samarbejde til partnerskab... 9 Hvad skal eleverne lære - anvendt faglighed...11 Partnerskab eller samarbejde?...12 Tiltag, organisering og arbejdsdeling...13 Forankring og ledelsens betydning for partnerskaber Bilag 1 - Inspirationsdag og caseforløb i Tommerup Erhvervspark A/S...15 Bilag 2 - Partnerskab mellem Skov - og Naturstyrelsen og Feldborg Skole Bilag 3 - Partnerskab mellem Scan A/S og Vissenbjerg Skole Bilag 4 - Eksempel på partnerskabsaftale Bilag 5 - Kommunikation med virksomheder Bilag 6 - Oplæg til elever

4 INDLEDNING Indledning Denne guide er udgivet af Børn og Kultur i Assens Kommune og Børn og Unge i Herning Kommune. Guiden er udarbejdet af projektleder Anette Lauridsen og projektleder Inger Veng Rasmussen. Målet med guiden er at inspirere og give gode råd, så kommende partnere kan styre udenom de største problemer og faldgruber, når de skal arbejde på tværs af deres normale kulturelle baggrund, f.eks. når en folkeskole skal arbejde sammen med en stor international industrivirksomhed. Der er ikke tale om en facitliste eller en bestemt måde at gøre tingene på, men en række anvisninger, der beskriver best practice på de områder, vi i projekterne har erfaringer med. Derfor er det op til deltagerne i nye partnerskaber at tilpasse både råd og partnerskaber til deres lokale virkelighed. Når det lykkes, kan partnerskaber skabe et fælles tredje og løfte læringsmulighederne for børn og unge op på et niveau, som hverken skolen eller virksomheden kan nå hver for sig. Guidens forfattere har valgt eksempler fra de projekter, der er gennemført. Men gode partnerskaber med fuldt udbytte tager år at udvikle. Det har der ikke været mulighed for i projektperioden, men de beskriver dertil, hvor man er kommet og har idéer til, hvordan man kan komme videre. Ligeledes tages der primært afsæt i partnerskaber mellem skoler og virksomheder, fordi erfaringer viser, at netop her er mødet mellem to kulturer kraftfuldt, men også fordi der kræves en stor indsats for at vedligeholde og udbygge. 4 Det er kanon - det bedste jeg har været med til i skolen Elev 8. klasse, Haderup Skole

5 HVORFOR SKAL VI BRUGE TID PÅ PARTNERSKABER? Hvorfor skal vi bruge tid på partnerskaber? Skolen kan styrke læringsmiljøet ved at udnytte de læringsressourcer og uformelle læringsmiljøer, som findes i lokalområdet. I en tid med kriser, knappe økonomiske ressourcer og nedskæringer har det stor betydning at kigge sig omkring mod det, der findes i forvejen, men sammenkoble og anvende det på en ny måde. At gå på opdagelse i virksomheder i sit lokalområde og få skabt netværk lokalt, kan skabe helt nye læringsarenaer og pædagogisk nytænkning. Det behøver ikke kræve store økonomiske ressourcer, men handler primært om at skabe nye muligheder for skolen i de ressourcer, der ligger lige for. Mange af de samme samarbejdsformer kan anvendes uanset hvilken samarbejdspartner, der er tale om. Som skole er det nærliggende at finde sine modtagere i lokalsamfundet. Elever og lærere får desuden et nuanceret og konkret billede af livet på en arbejdsplads og virksomheden får mulighed for at kende morgendagens samfundsborgere. Erfaringerne fra projektet viser også, at særligt drengene profiterer af at flytte læringsarenaen udenfor skolen. Partnerskabsidéen har ligeledes en betydning for de børn, der ikke kan hente råd og vejledning om uddannelse hjemme, og som måske vil få problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. De har brug for masser af inspiration og motivation på vejen. At gå på opdagelse i virksomheder i sit lokalområde og få skabt netværk lokalt, kan skabe helt nye læringsarenaer og pædagogisk nytænkning. 5 Når en skole og en virksomhed indgår et partnerskab, er det ofte ud fra intentionen om, at der i samarbejdet kan opnås noget, som man ikke kan opnå hver for sig. Eleverne skal klædes på til fremtiden, hvor kompetencer som mod, selvtillid, at kunne mestre noget, at være kreativ samt skabe noget, der kan omsættes til værdi for andre, er helt afgørende. Det at skabe noget med værdi for andre end en selv er et af grundprincipperne i den entreprenante læringsproces og i begrebet innovation. Det betyder, at enten den idé, det produkt eller den oplevelse, man har opfundet, skal medføre en merværdi hos den, der modtager den. Det er modtageren, der vurderer, om der opleves merværdi.

6 6 HVORFOR PARTNERSKABER I STEDET FOR SAMARBEJDER? Hvorfor partnerskaber i stedet for samarbejder? Erfaringerne fra projekterne i Assens og Herning viser, at der ikke er en fast model for, hvordan man bedst indgår partnerskaber. Nogle samarbejder har karakter af at være løse aftaler mellem f.eks. en lærer og en ansat på en virksomhed eller aftaler med en forælder til en elev i klassen. Andre samarbejder har været formuleret i formelle flerårige gensidige aftaler, indgået mellem direktøren for en virksomhed og en skoleleder. Fra evalueringen af pilotprojektet i Herning giver virksomhedslederne udtryk for, at det har betydning, at en aftale, der er lavet mellem skole og virksomhed, foregår fra leder til leder. Vi ved fra andre samarbejder mellem skoler og virksomheder, at kontakter nemt tabes, når en lærer ikke længere er på skolen eller arbejder med et bestemt klassetrin. Vi vil gerne være brobygger mellem skolen og det erhvervsliv, som nogle unge på et tidspunkt skal arbejde indenfor, og som virksomhed har vi pligt til at spille en rolle i det samfund, som vi er en del af Tips og idéer Torben Andersen Direktør, AUBO Production A/S Der kan tages udgangspunkt i følgende tips og idéer, når der indgås partnerskaber: Det er naturligt at tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er mellem skolen og lokalsamfundet. Er der tradition for samarbejde, kan det være en god idé at fortsætte med dette, indtil det fælles behov opstår for noget mere. Partnerskaber er en pædagogisk ramme, som virksomheden og skolen bliver enige om. Partnerskabet indgås med en skriftlig aftale og er gensidig således, at både virksomhed og skole bidrager. Skriftlige partnerskaber lægger grunden til flerårige samarbejder. På sigt sparer det både skolen og virksomheden for at bruge unødig tid på at lære en ny samarbejdspartner at kende. Man kan gå direkte i gang med at udvikle autentiske læringsforløb med anvendt faglighed. Ledelsesmæssigt forankret - aftalerne bør være underskrevet af lederen af virksomheden og skolelederen.

7 BILLED - OG CITATSERIE Assens Kommune Finn Brunse, Borgmester for Assens Kommune Samarbejde mellem skoler og virksomheder samt udvikling af nye læringsarenaer i dette samspil kan blive en vigtig ramme, når vi i Assens Kommune skal løse nogle af de store udfordringer med at få flere unge i job og beskæftigelse. Partnerskabsaftaler mellem skoler og lokale virksomheder giver flere børn og unge mulighed for at opleve arbejdspladsen som læringsarena samtidig med, at det giver virksomhederne mulighed for at møde morgendagens medarbejdere og ledere. Eleverne bliver ressourcer for virksomhederne og i et kreativt og innovativt læringsmiljø motiveres eleverne via den anerkendelse de mødes med, når de f.eks. præsenterer deres idéer for en virksomhed. Det er glædeligt, hvis fremtidens folkeskole åbner sig og samarbejder med virksomheder og det omliggende samfund, sådan som folkeskolens formålsparagraf allerede foreskriver det: at skolen forbereder eleverne til at deltage og tage medansvar for samfundet. Lotte Bundgaard, Planlægningsansvarlig hos Scan A/S Hos Scan A/S er vi altid interesserede i at udbrede budskabet om vores gode brændeovne. I vores samarbejde med Vissenbjerg Skole har vi fået andre input end dem, vi normalt agerer efter, og det er lærerigt og sjovt at høre, hvordan vores produkt og fabrik opfattes i børnehøjde. Vi har fundet mange emner at samarbejde om, f.eks. nye designs, nye idéer til tilbehør til brændeovne, kreativ genanvendelse af vores skrot og affald (stål, pap, plast), god og dårlig optænding/fyring i brændeovne med målinger på CO2- og partikeludledning, præsentationer/salgsbrochurer og besparelser ved god udnyttelse af vores stålplader. Vi er glade for at kunne åbne vores fabrik for skolebørn, og på sigt regner vi også med at have inspireret nogle af de unge i deres uddannelsesvalg. 7 Troels Eriksen, Direktør for Tommerup Erhvervspark Jeg synes, det er godt med et stærkt samarbejde mellem skoleverdenen og erhvervslivet. Jo tættere kontakt elever og studerende har med erhvervslivet, jo nemmere er det for unge at vælge på den store erhvervspalet, den dag de skal det. En tæt forbindelse kan give sejre hele vejen rundt. Et samarbejde mellem skole og virksomheder kan foregå på mange måder. Det kan være en virksomhed, der stiller en skoleklasse en konkret opgave. Fagene kan på den måde blive meget virkelighedsnære. Jeg tror, at et tæt samarbejde mellem skole og erhvervsliv åbner op for unge, der kan få lyst til selv at blive iværksættere og tænke innovativt. For erhvervslivet kan samarbejdet med skolerne også være givet godt ud. Tidligt kan de spotte ny arbejdskraft, og de kan være med til at præge og forme de unge, da de jo netop ved alt om, hvordan man begår sig i den store verden uden for bøgerne.

8 8 Herning Kommune BILLED - OG CITATSERIE Lars Krarup, Borgmester for Herning Kommune Herning Kommune værdsætter iværksætteri. Historisk set er egnen kendt for, at driftige folk med en god idé, der kan skimte en god forretning, bare går i gang. Den holdning vil vi, som kommune, gerne opmuntre og understøtte. Vi skal sørge for, at børnenes iboende idérigdom og kreativitet stimuleres og videreudvikles gennem hele uddannelsesforløbet. Fra daginstitution til videregående ungdomsuddannelse. I Herning har vi en politisk målsætning om ungdomsuddannelse til alle, herunder Projekt Partnerskab for fremtiden. Det er et projekt, hvor folkeskoler og private virksomheder eller offentlige institutioner laver en forpligtende aftale til fælles bedste. De involverede skoler arbejder med entreprenørskab i undervisningen og idéudvikler til gavn for partneren. Det er et projekt, der allerede det første år, har været en succes. Det skyldes ikke mindst netværksdannelse på alle niveauer, hvilket er helt i tråd med samfundsudviklingen i øvrigt. Dygtige, engagerede medarbejdere i et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vækst i vores kommune. Et skolevæsen i verdensklasse arbejder vi også hen imod. Derfor er initiativet omkring partnerskaber mellem skoler, virksomheder og organisationer noget, vi klart vil satse på for at forny og vedligeholde den iværksætterkultur, der kendetegner Herning området. Steen Jonassen, Formand for LO Herning og Ikast-Brande, Medlem af det Lokale Beskæftigelsesråd - Herning Hvis vi skal fremtidssikre det danske samfund, skal vi øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi skal forbedre folkeskolen. Vi skal fremtidssikre erhvervsuddannelserne og skabe nye muligheder for videreuddannelserne. Vi skal sikre livslang læring gennem voksen- og efteruddannelse og vi skal udvikle skole- og institutionssystemet. Projekt Entrepenørskab i Undervisningen har dokumenteret, at et reelt samarbejde mellem skolen, kommunen, LO/DA, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre gode kræfter er det bedste fundament for at sikre, at vi kan nå ovennævnte mål. Jens-Ole Aagaard Jensen, Bestyrelsesformand for Erhvervsrådet Herning, Ikast-Brande Hvis vi sammen med folkeskolen kan medvirke til at skabe en god og innovativ proces, hvor de unge kan få afprøvet og udviklet deres kompetencer, er det en god investering for alle.

9 FRA SAMARBEJDE TIL PARTNERSKAB Fra samarbejde til partnerskab Motivationen for at indlede et partnerskab kan være mange. Afgørende faktorer kan være skolens placering i lokalområdet og de virksomheder, institutioner og organisationer, der er placeret i lokalområdet og dermed er indenfor en radius, som er tilgængelig enten i gåafstand eller cykelafstand. Dette har betydning i forhold til de ressourcer skolen har og vil bruge på transport, når man skal i gang med aktiviteterne. Men det globale og internationale perspektiv kan også være en motivationsfaktor. Her kan afstand være irrelevant, fordi samarbejdet måske foregår via IT, internet og virtuelle mødesteder. Samarbejde Partnerskab er det vigtigt, at samarbejdet tager udgangspunkt i fælles mål og læseplaner således, at det bliver en integreret del af skolens undervisning. Det er skolen, der som udgangspunkt byder ind og sætter rammen for, hvad skole og virksomhed kan samarbejde om. P A R T N E R E Virksomhed Skole Behov M Å L R E S S O U R C E R 9 Tiltag Figur 1 Arbejdsdeling Kvalitetssikring Organisering Tiltag Figur 2 Som figuren viser, er det vigtigt, at tiltagene er realistiske i forhold til de disponible rammer. Når skolen og virksomheden skal etablere et partnerskab, er det naturligt at tage udgangspunkt i de erfaringer, skolen og virksomheden allerede har med skole- og virksomhedssamarbejde. Med udgangspunkt i disse samarbejdserfaringer og trinmål for de enkelte fag må det afklares, hvilke behov og interesser de har for at etablere samarbejde. Mange skoler har allerede tradition for samarbejde med virksomheder eller andre aktører i lokalområdet, så her er der allerede etableret en kontakt, som det kan være oplagt at videreudvikle til et partnerskab. Som for ethvert andet undervisningsforløb i grundskolen

10 10 FRA SAMARBEJDE TIL PARTNERSKAB Vejene ind til partnerskabet kan være vidt forskellige: Figur 3 VEJ 1 VEJ 2 PARTNERSKAB VEJ 3 Vej 1: Et partnerskab mellem Vissenbjerg Skole og virksomheden Scan A/S, hvor flere lærere og klasser fra skolen samarbejder med den pågældende virksomhed om undervisningsforløb, der har meget forskellige mål og perspektiver. Her har skolen og virksomheden inspireret hinanden og i et samarbejde udviklet forskellige undervisningsforløb. Da Assens Kommune er sciencekommune, har det naturvidenskabelige perspektiv haft en stor vægtning som indgang til dette samarbejde. Vej 2: Virksomheden stiller skolen en udfordring, som eleverne skal løse. Det kan være idéer til udvikling af et produkt, målrettet børn/unge, en markedsundersøgelse de vil have lavet eller mere åbne opgaver. På denne her måde får vi eleverne ud og giver dem kontakt med rigtige direktører ude fra det virkelige liv. Det reagerer de meget positivt på, fordi man kan mærke på dem, at de synes, der er nogen, der tager dem seriøst, nogen der synes, de er vigtige og har nogle ressourcer, de kan bruge til noget. Jette H. Kjær, lærer, Vildbjerg Skole. Vej 3: Virksomheden udgør en faglig ressource, som skolen gør brug af. Virksomheden stiller f.eks. faciliteter og faglig viden til rådighed, som skolen ellers ikke ville få mulighed for at gøre brug af. Det kan være særligt laboratorieudstyr, fagperson(er), en begivenhed, lokaler og meget andet. Hvordan kan man gribe det an? Som noget af det første bør skolen kortlægge læringsressourcerne i lokalsamfundet med afsæt i læseplaner, kvalitetsplaner og fælles mål for fagene således, at man beslutter hvilke mål, man vil opfylde og hvornår. De er kommet frem med nogle rigtig gode ting, som vi ikke nødvendigvis har tænkt over Kim Berg Jacobsen Business Development Manager, KVIK A/S Der findes mange måder at lave kortlægning på: 1. Netværkskort over samarbejdspartnere i lokalsamfundet eleverne kan med fordel inddrages i denne proces. 2. Spørgeskema eller interview med aktører i lokalsamfundet (virksomheder, foreninger, organisationer) med det formål at undersøge, hvad de kan bidrage med. 3. Forældremøder, hvor man kortlægger, hvad de enkelte forældre kan bidrage med, eller hvilke kontakter de har, som kan bidrage. 4. Formidle til aktører i lokalsamfundet, hvad skolen har brug for hjælp til og undersøge, om de kan bidrage og med hvad. 5. Indkalde til møder og planlægge, hvordan dette samarbejde kan organiseres. Disse metoder ekskluderer ikke hinanden, men kan fint bruges i samspil.

11 HVAD SKAL ELEVERNE LÆRE - ANVENDT FAGLIGHED Hvad skal eleverne lære - anvendt faglighed I denne guide defineres entreprenørskab som den bevidste sammenhæng mellem kreativitet, innovation og iværksætteri. Når vi taler om entreprenørskab, så bygger det på innovativ viden med fokus på, hvordan radikal ny viden opstår. Her er tale om en mere radikal eller innovativ form for ny viden, som bl.a. kan opstå i mødet mellem forskellige professioner og kulturer. Det er her, at samarbejdet mellem skoler og virksomheder og partnerskabers opståen finder sin begrundelse for skabelse af læringsarenaer, der medvirker til ny viden, innovation og mestringskompetencer hos elever. Claus Otto Scharmer taler om en ny form for viden, hvor det ikke blot handler om at styre vidensproduktionen, men også og måske i stigende grad især om at muliggøre ny vidensdannelse. Denne tredimensionelle viden rækker ud over kvalifikationer de fagfaglige, som er en endimensionel proces og kompetencer, som er en to-dimensionel proces mellem handling og refleksion og refleksion over praksis. Innovative og entreprenørielle læreprocesser indikerer en forskydning fra en viden, hvad ved du? til en kunnen, hvad kan du? - formidlet af en gøren, hvad gør du? En sådan anvendelsesorientering indeholder en ny forståelse, hvormed fagenes eksisterende indholdsbeskrivelser - hvad skal vi vide? - må suppleres af en række nye kompetencebeskrivelser - hvad skal vi kunne? Det må her demonstreres, hvordan og på hvilke måder viden kan praktiseres, omsættes og anvendes i praksis. Det vil sige, hvad man skal gøre for at omsætte sin viden til en kunnen. Et partnerskab mellem skole og virksomhed giver mulighed for erhvervsvejledning i limousineudgave, hvor eleverne har handson og deltager i virkelige processer på virksomheden Entreprenørskabspædagogik er således både relateret til den pædagogiske praksis i læringsrummet, men måske først og fremmest til, hvordan der opstår nye praksisfællesskaber, hvor kulturen fra det enkelte læringsrum kan overskrides. Entreprenørskabspædagogik handler om at skabe nye former for relationer i skolen og om at kunne give og få feedback på processerne i disse relationer. Med udgangspunkt i fælles mål vil det nye læringsrum, der kan opstå i et partnerskab, medvirke til at skabe motivation og give potentiale til endnu højere vidensskabelse hos eleverne og måske også hos samarbejdspartneren. Ved at arbejde entreprenørielt med fagene skabes sammenhæng, anvendelighed og MENING. Fagfaglighed og entreprenørskab er således ikke hinandens modsætninger - men hinandens forudsætninger. 11

12 12 PARTNERSKAB ELLER SAMARBEJDE? Partnerskab eller samarbejde? I figur 1 på side 9 er der en indledende proces som vi har kaldt samarbejde. Det er en indledende del, hvor man lærer hinanden at kende og måske prøver det første initiativ af. Nogle samarbejder stopper her og udvikler sig ikke til partnerskaber, og andre går videre til formelle partnerskabsaftaler. Mål med partnerskabet I de gennemførte projekter i Assens og Herning har følgende eksempler været mål for et partnerskab: Motivation for læring gennem autentiske læringssituationer. Motivation ved, at eleverne ser meningen med bestemte fags mål, anvendt i reelle kontekster. Introduktion til erhvervslivet og uddannelsesmuligheder for unge. Motivere skoletrætte elever via andre læringsformer. Skabe billeder på en mulig fremtid for unge. Forbedre det faglige niveau hos eleverne. Styrke og forny lærerrollen. Påvirke læringssynet og elevsynet. Skabe det fælles tredje mellem skole og virksomhed som ikke kan skabes hver for sig. En eventuel fremtidig rekruttering. Markedsføring og social ansvarlighed i virksomhederne. Motivere til vækstiværksættere og selvstændighed. Erfaringerne fra projektet viser desuden, at særligt drengene profiterer af at flytte læringsarenaen udenfor skolen. Partnerskabsidéen har ligeledes en betydning for de børn, der ikke kan hente råd og vejledning om uddannelse hjemme, og som måske vil få problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. De har brug for masser af inspiration og motivation på vejen. Uanset hvilke mål skolen og partneren i fællesskab sætter op for samarbejdet, er det helt grundlæggende, at processen starter med en drøftelse af, hvad man vil og hvad man vil sammen. Hvad vil vi og Hvad skal børnene lære? er ligeledes det helt centrale i den første kontakt med en virksomhed, inden man indleder et samarbejde. Derfor skal skolen gøre sig disse overvejelser, inden man retter den første henvendelse.

13 TILTAG, ORGANISERING OG ARBEJDSDELING Tiltag, organisering og arbejdsdeling I et partnerskab bør der være en gruppe bestående af repræsentanter fra virksomheden og fra skolen, som har ansvaret for samarbejdet. Hovedansvaret vil i de fleste tilfælde være lærernes, fordi det er dem, der har ansvaret for at leve op til målene for undervisningen. Men det er helt afgørende, at virksomhedens og skolens ledelse engagerer sig. Tips og idéer Det er vigtigt, at den lærergruppe, der har ansvaret for partnerskabet, tænker igennem: Hvad skal der samarbejdes om? Hvilke mål i fællesmål tager vi udgangspunkt i og hvad skal eleverne lære? Hvad vil vi? Hvor omfattende skal samarbejdet være? Hvem skal involveres i arbejdet ud over de, der er i gruppen? Hvordan skal vi organisere samarbejdet? Hvordan skal eleverne involveres i samarbejdet og hvornår? Hvilket gensidigt udbytte forventer vi at få? Kvalitetssikring Partnerskabsaftaler skal følges op og evalueres for, at de har værdi. Erfaringerne fra Herning viser, at UU kan spille en væsentlig rolle i samarbejde med skoleleder og lærere i forhold til at følge op på aftalerne. Konkret kan følgende evalueringspunkter være gode at drage ind i den opfølgningssamtale, der bør gennemføres med virksomheden og skolen efter entreprenante aktiviteter eller minimum en gang om året for at vedligeholde partnerskabsaftaler. Hvilke oplevelser har været positive? Hvilke oplevelser har brug for udvikling? Blev forventningerne indfriet? Hvilke ændringer bør laves med henblik på det fortsatte partnerskab? 13 Når skole og virksomhed etablerer et partnerskab, udvikles der autentiske læringsarenaer. Elever fra Vissenbjerg Skole har i samarbejde med virksomheden Scan A/S arbejdet med forbrændingsprocesser, C02 og formidling af naturvidenskab til almindelige borgere. Det faglige mål var i forvejen en del af undervisningen i 8. årgang se Fælles Mål 2009 Fysik/kemi.

14 14 FORANKRING OG LEDELSENS BETYDNING FOR PARTNERSKABER Forankring og ledelsens betydning for partnerskaber For at partnerskaber skal lykkes og blive gode relationer for lærerne og eleverne, er det afgørende, at skolelederen engagerer sig i processen. Det kan gøres på mange måder, men man er som leder nødt til at tænke igennem, hvad man ønsker at opnå i samarbejde med en partner. Derfor kan det være en idé at drøfte med lærerne: Partnerskabsaftalerne betyder for Vissenbjerg Skole, at vi gennem samarbejdet med erhvervslivet får mulighed for at øge elevernes udbytte af undervisningen, styrke deres faglige niveau og udvikle deres kreativitet og problemløsningsevne. Per Helding Madsen Skoleleder, Vissenbjerg Skole Tips og idéer til drøftelser med lærerne: Hvilke visioner har jeg som skoleleder for min skoles udvikling over de næste 3-5 år? Hvilke læringsformer og didaktisk grundlag ønsker jeg, at skolen skal hvile på? Hvilke værdier og læringssyn har vi på skolen? Hvad forstår vi ved entreprenørskab? Hvad forstår vi ved innovation? Hvordan skal processen være med lærerne? Hvem ønsker jeg som skoleleder til at gå forrest i processen? Skal alle lærerne med fra starten, eller begynder vi med et team? Hvordan vil vi brede vore første erfaringer ud til hele skolen? Hvilken progression ønsker vi i elevernes kompetenceudvikling? Skal alle trin samarbejde med en ekstern partner, eller er det bestemte elever i bestemte perioder af et skoleår? Ønsker vi entreprenørskab som en kultur på skolen, eller er det OK med enkelte isolerede aktiviteter hen over et skoleår? Har vi brug for at ændre nogle faglige niveauer, og kan vi bruge partnerskaberne og de autentiske læringsarenaer til dette? På et mere overordnet plan viser erfaringerne fra Assens og Herning, at en forankring er nødvendig, hvis man ønsker en større kulturforandring på skolerne og i undervisningen for, at der kan afspejles entreprenørskab som strategi for kompetenceudvikling af elevernes innovative, kreative og iværksættende kompetencer. Forankringen kan ske på mange forskellige måder det nedenstående er idéer til, hvorledes forankring kan foretages: Indskrivning i kommunale indsatsområder og servicemål. Indskrivning i pædagogiske udviklingsplaner på skolerne. Fokusområder i udarbejdelse af kvalitetsplaner Kommunale indsatsområder i respektive politikområder. En strategi for Det Lokale Beskæftigelsesråds rådgivning af kommunen omkring beskæftigelsespolitikken overfor unge.

15 ARBEJDSDOKUMENTER Bilag 1 - Inspirationsdag og caseforløb i Tommerup Erhvervspark A/S Kort om TEP: Tommerup Erhvervspark blev stiftet af stærke lokale kræfter ved årsskiftet De første virksomheder flyttede ind i erhvervsparken i den følgende måned. Baggrunden for etableringen af Tommerup Erhvervspark var, at de daværende ejere - AB Electrolux i Stokholm - i midten af 2005 havde besluttet at omlægge og flytte deres produktion fra fabrikken i Tommerup. Vejen var dermed åben for nytænkning, og et behov for udvikling var skabt. Mulighederne for både at fastholde arbejdspladser og udvikle erhvervslivet i området blev grundstenen i skabelsen af Tommerup Erhvervspark. Fra erhvervsparkens side var man interesseret i at støtte projektet med partnerskaber mellem skoler og virksomheder i Assens Kommune, og projektet har profiteret meget af at have haft en fast base og god lokal opbakning. TEP har bl.a. bidraget med gode idéer, kontakter til virksomheder og med at stille lokaler og forplejning til rådighed i forbindelse med lærer- og lederkurser. En stor udfordring i et begyndende samarbejde mellem skoler og virksomheder er at kende til hinandens kultur og finde ud af, hvad der skaber mening for begge parter. Derfor blev lærerne på en inspirationsdag sat til - ligesom elever - at arbejde med forskellige cases, som de derefter skulle præsentere og drøfte med fire virksomheder i erhvervsparken med henblik på at finde samarbejdsmuligheder. Efter denne indledende og uformelle kontakt afsluttedes dagen med en fælles dialog om, hvorvidt det gav mening for begge parter, og om man kunne forestille sig, at dette kunne blive til et videre samarbejde. Det var fra starten gjort klart, at ingen var forpligtede på mere end dette møde. Nedenstående to cases dannede udgangspunkt for det første møde mellem skoler og virksomheder. Case 1 En skoleklasse har udviklet et koncept for cykelturisters brug af primitiv camping, hvor brug af bålplads/grilludstyr indgår. Klassen ønsker at afprøve dette idégrundlag/markedsmulighed og har taget kontakt til Nielsen Steel Solution A/S, som producer Outdoor Udstyr. Nielsen Steel Solution A/S har produktionslokaler i Tommerup Erhvervspark A/S, og yderligere oplysninger om firmaet kan findes på nettet. Virksomheden byder klassen velkommen mandag den 8. juni 2009 kl Case 2 Jeres skoleklasse har gennem vinteren arbejdet med nedbringelse af CO2 udslip i naturen og i den forbindelse gjort en del observationer, som man mener vil kunne have indflydelse på netop produkter fra Hidrostal, som man kender fra lokalområdet (oplysninger om selskabet via Hidrostal er selv meget opmærksom på denne problemstilling og har derfor inviteret skoleklassen til et møde på virksomheden i Tommerup Erhvervspark A/S mandag den 8. juni 2009 kl

16 16 ARBEJDSDOKUMENTER Bilag 2 - Partnerskab mellem Skov - og Naturstyrelsen og Feldborg Skole Feldborg Skole indgik i et partnerskab med Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland, med det formål, at klassetrin skulle prøve kræfter med entreprenørskab. Projektet havde en varighed af tre uger og udfordringen som børnene skulle arbejde med, lød på at designe forskellige modeller til en motionsudfordringsbane. Skolens grundlag for at give sig i kast med entreprenørskab lå i et ønske om at undersøge, om denne anderledes undervisningsform kunne bidrage til at motivere elever, der til dagligt ikke udnytter deres potentiale fuldt ud. Også ønsket om inddragelse af idé-generering i undervisningen var en motivationsfaktor, ligesom man håbede, at forløbet ville styrke børnenes selvtillid og derved fremme tiltroen til deres egne evner. Nytteværdien for Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland lå i, at de fik en række mulige idéer til, hvordan de kunne udforme motionsudfordringsbanen således, at børn og deres familier får mere lyst til at tage i skoven. For at styrke den kreative proces benyttede skolen sig af en række forskellige idégenereringsmetoder. Heriblandt 3D-øvelser, hvor børnene bl.a. udforskede papirs bæreevne, konstruerede modeller lavet af spagetti og skumfiduser. Post-its blev taget i brug til idémylder og kategorisering og mindmaps blev udformet for at bevare overblikket. Gennem forløbet blev de opstillede mål i høj grad realiserede. Man så tydeligt et større engagement fra elever, der i dagligdagen ikke udnytter deres potentiale fuldt ud, og det var eleverne selv, der med deres idéer styrede forløbet. De stod selv for tidsplan, havde meget medindflydelse og de uddelegerede opgaverne på egen hånd samt udnyttede hinandens potentialer. Eleverne begyndte desuden også at se kreative øvelser som en integreret del af undervisningen. Udover de opstillede mål oplevede lærerne også en adfærdsændring hos eleverne. Der var et minimum af sladder blandt eleverne, og ingen sagde: Det kan jeg ikke finde ud af, ligesom eleverne ikke havde brug for lærerens bekræftelse på, at deres arbejde var godt nok. Det er skolens hensigt, at flere klassetrin skal være repræsenteret i næste entreprenørskabsforløb. Må vi blive efter skoletid? Elev, Feldborg Skole

17 ARBEJDSDOKUMENTER Bilag 3 - Partnerskab mellem Scan A/S og Vissenbjerg Skole Vissenbjerg Skole Vissenbjerg Skole og Scan A/S har indledt et partnerskab med det formål at afprøve undervisningsforløb, der ud fra et scienceperspektiv kan øge elevernes udbytte af undervisningen og skabe entreprenørielle læreproceser. Det første møde mellem skole og virksomhed bestod i en grundig rundvisning på virksomheden, hvor alle dele af produktionen og virksomhedens udviklingsafdeling blev præsenteret. Undervejs blev der reflekteret over indtrykkene. På dette første besøg deltog skolens leder og fire lærere fra den naturfaglige gruppe. Efter en interessant rundtur på virksomheden blev besøget afsluttet med en fælles brainstorming mellem Lotte Bundgaard, Scan A/S og de fire lærere om mulige temaer for samarbejde og undervisningsforløb. Besøget afsluttedes med en aftale om, hvem der skulle tage den næste kontakt. Samarbejdet har resulteret i, at flere klasser og lærere fra Vissenbjerg Skole har samarbejdet med Scan om meget forskellige undervisningsforløb. Eksempel: 9.a. besøgte Scan og havde forberedt sig hjemmefra på besøget. Det var på forhånd besluttet at: en gruppe ville kigge kritisk på Scans katalog. en gruppe ville kigge kritisk på Scans hjemmeside. to grupper ville undersøge muligheden for at udarbejde en børnesikring som løst tilbehør til en brændeovn, uden at det ødelagde det flotte design. (Scan har modtaget reddot design award for en af deres brændeovne.) Under arbejdet blev der talt om materialer. Eleverne har taget udgangspunkt i deres fysik, og den viden de har om materialers varmelednings- og isoleringsevne. De vidste, at man kan røre ved en ovndør, selvom den er tændt, så udgangspunktet blev en skærm i "en slags" glas, så man stadig kunne se den smukke Scanovn. Klassens arbejde har resulteret i ændringsforslag til kataloget og to forslag til, hvordan en sikringsskærm kan se ud. Disse forslag skal nu præsenteres for Scan. Eksempel: Sciencevalghold 8. årgang har samarbejdet med Scan om et naturfagligt tema vedrørende forbrænding og luftforurening. I de faglige elementer indgik bl.a. kemiske processer, partikelforurening, energiregnskab og eksistentielle emner om udvikling af sin egen energi på den bedst mulige miljøvenlige måde. Eleverne havde udført en del forsøg på skolen og deltog derefter sammen med virksomhedens udviklingsafdeling i forskellige forsøg med forbrænding. Eleverne vurderede, at der var behov for brugervenlig formidling til almindelige brændeovnsbrugere om, hvordan man anvender sin brændeovn og tænder op på en miljørigtig måde. De aftalte derfor, at de skulle fremstille en DVD, der på en formidlingsvenlig måde illustrerer en miljørigtig korrekt optænding. I DVD en skal indgå forskellige forsøg, der på letforståelig måde illustrerer nødvendigheden af at anvende den rigtige optændingsteknik. 17

18 ARBEJDSDOKUMENTER Bilag 4 - Eksempel på partnerskabsaftale 18 Brevet her er et eksempel på en partnerskabsaftale mellem skole og virksomhed.

19 ARBEJDSDOKUMENTER Bilag 5 - Kommunikation med virksomheder 19 Brevet her er et eksempel på, hvordan et informationsbrev fra skolen til virksomheden kan se ud.

20 Bilag 6 - Oplæg til elever ARBEJDSDOKUMENTER 20 Brevet her er et eksempel på, hvordan et oplæg til eleverne kan se ud.

21 Hvis du vil vide mere: Laue, Kerstin (2002). Entreprenørskap : Progresjonsmodell for grunnskolen og videregående opplæring. Oslo, Læringssenteret. Duus, Valdemar red.(2008): Entreprenørskab i Undervisningen. Selvstændighedsfonden Duus, Valdemar red. (2008): Elevguide til entreprenørskab. Selvstændighedsfonden Støckel, Jan Toftegaard (2008): Guide til PART- NERSKABER, DGI Fyn og Region Syddanmark Nissen, Bente (2008): Virksomheder adopterer skoleklasser. CABI Scharmer, Claus Otto (2000): Self-Transcending Knowledge: Sensing and Organizing Around Emerging Opportunities. MIT Sloan School of Management, Society for Organizational Learning Hjemmesider: Herning: Assens:

22 Noter

23 Noter

24 Partnerskabsguide Guiden til det gode partnerskab bygger på erfaringer fra udviklingsprojekter indenfor entreprenant undervisning i Assens og Herning kommuner. Projekter, der i perioden august 2008 til december 2009 har haft til formål at udvikle autentisk læring for børn og unge i grundskolens klasser. Assens Kommune er sciencekommune og har arbejdet med 4 skoler, 4 virksomheder og organisationer. Herning Kommune har valgt entreprenørskab som strategi til at styrke motivation for uddannelse og for at øge antallet af unge, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Der er arbejdet med 8 grundskoler, 19 virksomheder, 3 institutioner og 2 organisationer. Gældende for begge kommuner er, at man med initiativet ønsker at styrke unges kreative, innovative og iværksættende kompetencer i en tro på, at det er aktiv livslang deltagelse i samfundet, der forudsætter disse kompetencer. Begge projekter har været støttet af Selvstændighedsfonden. I Herning Kommune har Det Lokale Beskæftigelsesråd ligeledes støttet projektet økonomisk. Øv - er timen allerede gået Elev, Feldborg Skole