Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark"

Transkript

1 Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø

2 Forord Denne rapport omhandler en registerbaseret kortlægning af den relative risiko for hver af 44 kræftsygdomme fordelt på 307 branchegrupper blandt både mandlige og kvindelige lønmodtagere i Danmark. Detaljerede resultater er allerede beskrevet for 161 delbrancher i 15 rapporter udarbejdet for i alt ni branchearbejdsmiljøråd (Service & tjenesteydelser, Bygge og anlæg, Grafisk, Transport og engros, Jord til Bord, Industrien, Forskning, Social og Sundhed, samt Finans). Denne rapport indeholder yderligere oversigtsmæssige resultater for yderligere 146 branchegrupper, der ikke har været rapporteret tidligere. Af hensyn til målgruppen, arbejdsmiljøprofessionelle uden særlig epidemiologisk baggrund, har vi forsøgt at give en relativ detaljeret beskrivelse af relevante epidemiologiske begreber, samt fortolkningsmæssige problemer i forhold til kræft og erhverv. De flest af de over 100 påvirkninger, der nu er dokumenteret som kræftfremkaldende for mennesker er enten opdaget i undersøgelser af arbejdsmiljøpåvirkninger, f.eks. asbest, eller findes på anden måde også i mindre omfang i arbejdsmiljøet, f.eks. passiv rygning. Indtil videre kender vi imidlertid kun årsagerne til omkring % af de over kræfttilfælde, der opstår om året i Danmark. Det er nærværende rapports formål dels at give et overordnet billede af erhverv og risiko for kræft i Danmark, herunder at udpege brancher med de største og mindste risici for hver af de 44 kræftformer, at dokumentere kendte sammenhænge mellem erhverv og kræft, samt endelig at søge nye mønstre af muligt erhvervsrelaterede kræftrisici. Resultaterne er tænkt som en del af et redskab i den forebyggende indsats mod arbejdsbetinget kræft, herunder eksempelvis målrettede forebyggende kampagner til højrisikogrupper for bestemte kræftformer. Resultaterne kan endvidere indgå som del af dokumentationen i arbejdsskadesager og til at prioritere ny forskning i årsager til kræft i arbejdsmiljøet. Juli

3 Indholdsfortegnelse 1. Kort sammenfatning Almen baggrund Undersøgelsens metode, data og fortolkning Metode og data Kodning og kategorisering af data Risikoberegning og fortolkning Præsentation af resultater Fortolkning Resultater og kommentarer Læbe Tunge Spytkirtel Mund Svælg (undtaget næsesvælg) Næsesvælg Spiserør Mavesæk Tyndtarm Tyktarm Endetarm Lever Galdeveje og -blære Bugspytkirtel Bughinde-mesotheliom Næse og bihuler Strube Lunge Lungehinde-mesotheliom Bryst Livmoderhals Livmoderkrop Æggestokke Øvrige kvindelige kønsorganer Blærehalskirtel Testikel Øvrige mandlige kønsorganer Nyre Nyrebækken og urinrør Urinblære Modermærke (melanom) Hudkræft (non-melanom) Øjet Hjerne og nervesystem Skjoldbruskkirtel Endokrine kirtler Knoglekræft

4 4.38 Bindevæv Non-Hodgkin's lymfom Hodgkin's sygdom Knoglemarv (myelomatose) Leukæmi Mycosis fungoides Bløddelssarkomer Afsluttende kommentarer Litteraturliste Bilag 1. BAR-kode og Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode 1977 (DSE) Bilag 2. Kræfttilfælde ( ) fordelt på køn og lønmodtagerstatus (ATP) Bilag 3. Oversigt over personer med kræft ( ), født i perioden Bilag 4. Oversigt over relative risici for 44 kræftformer ( ) blandt lønmodtagere i Danmark fordelt på 307 branchegrupper Læbe Tunge Spytkirtel Mund Svælg, undtagen næsesvælg Næsesvælg Spiserør Mavesæk Tyndtarm Tyktarm Endetarm Lever Galdeveje og -blære Bugspytkirtel Bughinde mesotheliom Næse- og bihule Strube Lunge Lungehinde mesotheliom Bryst Livmoderhals Livmoderkrop Æggestokke Øvrige kvindelige kønsorganer Blærehalskirtel (prostata) Testikel Øvrige mandlige kønsorganer Nyre Nyrebækken og urinrør Urinblære Modermærke (malignt melanom) Øvrige hud (non-melanom) Øjet Hjerne og nervesystem

5 35. Skjoldbruskkirtel Endokrine kirtler Knogle Bindevæv Non-hodgkin s lymfom Hodgkin s sygdom Knoglemarv (myelomatose) Leukæmi Mycosis fungoides Bløddelssarkomer Bilag 5. Eksempler på brancher med øget risiko for bestemte kræftformer, der ikke kan forklares ved kendte risikofaktorer

6 1. Kort sammenfatning Nærværende rapport giver et overblik over den relative risiko for hver af 44 kræftsygdomme blandt lønmodtagere, dvs. ansatte på virksomheder i Danmark eller ombord på danske skibe i perioden Resultaterne, der omfatter den 34-årige periode fra 1970 til 2003 er fordelt på 307 relativt detaljerede branchegrupper og henholdsvis mænd og kvinder. Der er ved beregningen af den relative risko taget hensyn til, at ansætttelsen skal have varet minimum et halvt år, og ligge minimum 10 år forud for kræftsygdommen. Personer på 85 år og derover indgår ikke i undersøgelsen. Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller. Den samlede undersøgelse er etableret ved en CPR-nummer styret kobling af data fra henholdsvis Cancerregistret, CPR-registret og ATP-registret. For hver krydsning af kræftform, branchegruppe og køn er der beregnet en odds ratio (ORj) som mål for den relative risiko. Denne er justeret for alder, socialgruppe, samlede periode som lønmodtager, fødselssted, civilstand, samt alder ved første barn. Indgangen til resultaterne er i nærværende rapport hver af 44 udvalgte kræftformer. For hver kræftform gives et grafisk overblik over de 25 mest ekstreme brancher med henholdsvis højest og lavest relativ risiko (p < 0,1) for hvert af de to køn. Endelig findes der for hver kræftform en tabellering med relative risici for samtlige 307 branchegrupper, således at alle brancher kan sammenlignes indbyrdes. I nærværende undersøgelse genfinder vi en betydelig øget risiko for klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer (næse- og bihuler samt lungehinde- og bughinde mesotheliom) i brancher, hvor der typisk har været betydelig udsættelse for henholdsvis træstøv og asbest. Vi genfinder også de største risici for disse kræftformer i de brancher, hvor udsættelsen har været størst, nemlig i møbelindustrien for kræft i næse- og bihuler, og i isoleringsindustrien og på skibsværfter hvad angår mesotheliom. Vi genfinder tillige øgede relative risici i Danmark i en række erhverv, hvor International Agency for Research on Cancer på basis af en kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur har vurderet, at der er en øget arbejdsrelateret risiko for bestemte kræftformer. Eksempler herpå er malere og øget risiko for lunge- og blærekræft, samt øget risiko for lungekræft på jern- og stålværfter og i gummiindustrien. Den aktuelle rekonstruktion af allerede veletablerede sammenhænge mellem bestemte typer erhverv og kræft er dels en god indikation af nærværende undersøgelsens gyldighed, og dels en dokumentation for, at disse problemer også findes i Danmark. 6

7 I en række brancher med produktion af alkoholiske drikke eller tobaksvarer (f.eks. bryggerier og i tobaksindustrien) samt i brancher, hvor disse nydelsesmidler serveres eller sælges (restaurationer, cafeterier mv., værtshuse, diskoteker og caféer samt hoteller mv.), finder vi et mønster med betydelig øgede risici for en række tobaks- og alkoholrelaterede kræftformer (mundhule, svælg, spiserør, bugspytkirtel, lever, strube, lunge, tyktarm, mavesæk, næsesvælg, næse og bihuler, lunger, nyre, nyrebækken og urinrør, urinblære samt endelig i livmoderhals). Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer, og en af de kræftformer, hvor vi ser de største kontraster brancherne imellem. En del af forskellen i risikoen størrelse mellem forskellige brrancher skyldes forskelle i omfanget af tobaksrygning. Imidlertid er der også en række arbejdsmiljøpåvirkninger, der er veldokumenterede som årsag til lungekræft, herunder en række metalforbindelser (cadmium, nikkel, hexavalent krom, arsen, og beryllium) samt krystallinsk kvarts, stenkulstjære og asbest. Disse påvirkninger har i forskelligt omfang været udbredt indenfor jern- og metalindustrien, hvor vi finder øget lungekræftforekomst (relative risici mellem 1,1 og 4,3) i mere end halvdelen af delbrancherne. Der er endvidere tendens til, at de relative risici er højest blandt de kvindelige ansatte. En række erhverv har overvejende udendørsarbejde, og de ansatte er derfor i arbejdstiden mere udsat for solens stråler end indendørs arbejdere, der udelukkende udsættes for sol i fritiden. Dette gælder f.eks. indenfor landbrug, skovbrug, gartnerier, frugtplantager og planteskoler, landbrugskonsulenter, fiskeri, rederier, samt i store dele af bygge- og anlægsområdet. I disse brancher finder vi en markant øget risiko for læbekræft. Omvendt er den relative risiko for modermærkekræft og anden hudkræft nedsat i de samme brancher, hvilket formentlig skyldes, at hudkræft især opstår ved stråling i afbrudte sekvenser, mens udendørsarbejdere kontinuert udsættes for solens stråling, hvorved der sker en bruning og tilvænning af huden, der synes at beskytte mod hudkræft. De kræftformer, der især eller udelukkende forekommer blandt kvinder (bryst, livmoderhals, livmoderkrop og æggestokke samt kræft i øvrige kvindelige kønsorganer) er generelt dårligt belyst med hensyn til mulige årsagsfaktorer i arbejdsmiljøet. Der synes imidlertid ikke i nærværende undersøgelse at tegne sig noget tydeligt mønster for risikoen i de forskellige delbrancher. Hvad angår brystkræft er de fleste øgede relative risici kun svagt øgede (10-20 %). De delbrancher, hvori ORj er øget med mere end 20 %, omfatter så forskellige brancher som varmeværker, auktioner, anden transportmiddelindustri, jernstøberier, anden grafisk industri og frisører. Den relative risiko for livmoderhalskræft ses i undersøgelsen især at være øget blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen og i andre brancher med 7

8 mange ufaglærte, typisk blandt fabriksarbejdere. Human papilomavirus (HPV) og i nogen grad tobaksrygning øger risikoen for livmoderhalskræft. De relative risici for kræft i livmoderkrop, æggestokke samt andre kvindelige kønsorganer er øgede i en række delbrancher, men der synes ikke at være udprægede fællestræk for disse delbrancher. Årsager til kræftformer, der er specifikke for mænd (blærehalskirtel, testikel og øvrige mandlige kønsorganer) er stort set ukendte. I nærværende undersøgelse finder vi ikke noget logisk mønster af brancher, der deler fælles arbejdsmiljøpåvirkninger, og risiko for disse kræftformer. For eksempel ses der indenfor bygge- og anlægsområdet modsat rettede tendenser, idet mandlige ansatte VVS-installatører og blikkenslagere har en øget risiko for testikelkræft, mens f.eks. glarmestre har en nedsat risiko. Den relative risiko for testikelkræft er øget blandt mænd indenfor fem delbrancher under jern- og metalindustrien og fire delbrancher indenfor bygge- og anlægsområdet. Herudover ses øgede relative risici indenfor andre forskelligartede delbrancher. Der ses kun otte brancher, herunder i jern- og metalindustrien, med øgede relative risici for kræft i øvrige mandlige kønsorganer. Endelig ses der i delbrancher indenfor jern- og metal industri og støberier, øgede risici for brystkræft blandt både mænd og kvinder, hvilket peger på fælles men ukendte risikofaktorer, der bør undersøges nærmere. Med hensyn til den relativt sjældne kræfttype, bløddelssarkomer, ses en øget risiko blandt ansatte af begge køn indenfor værtshuse, diskoteker og caféer. Herudover har mandlige ansatte indenfor lignende delbrancher som hoteller mv. samt restaurationer, cafeterier mv. også øgede relative risici for bløddelssarkomer. Endvidere har ansatte af begge køn på plejehjem mv. øget relativ risiko for denne kræftform. Dette mønster af sammenhænge har ikke været rapporteret tidligere. Der er i visse brancher tendens til, at et større antal af de 44 undersøgte kræftformer er øget. For mændene ser det største antal øgede kræftformer blandt ansatte i rederier, på bryggerier samt i hotel- og restaurationsbranchen. Brancher, der er karakteriseret ved at beskæftige mange ufaglærte, og som generelt har en stor dødelighed. Også indenfor en række delbrancher i jern- og metal industrien ses mange kræftformer med øgede risici. Indenfor kemisk industri er det især medicinalindustrien, der ses et relativt stort antal kræftformer med øget risiko. Også delbrancher inden for bygge- og anlægsområdet, herunder vvs-istallatører og blikkenslagere, malere, tømrer og snedkere, samt ansatte hos almindelige entreprenører hører blandt de brancher, hvor relativt flest kræftformer er øget blandt mændene. For kvinder ses et tilsvarende mønster som hos mændene med flest øgede risici indenfor hotel- og restaurationsbranchen, bryggerier, rederier og visse delbrancher inden for jern- og metalområdet. 8

9 Der ses også et stort antal øgede kræftformer blandt ansatte i kolonial, supermarkeder og banker. Der findes også brancheområder, hvor de ansatte har en nedsat risiko for en større del af de undersøgte kræftformer. Dette gælder i udpræget grad for mænd ansat i landbruget, kvinder med kommunal ansættelse, samt for begge køn ansat indenfor sundhedsområdet. Overordnet viser resultaterne fra nærværende undersøgelse, at der for de fleste kræftformer er store forskelle i risici mellem forskellige brancheområder. Undersøgelsens resultater kan med fordel bruges til at prioritere områder, hvor der f.eks. er behov for særlige forebyggelsestiltag, f.eks. antirygekampanger i de brancher hvor risikoen for lungekræft er størst. Hvorvidt de observerede forskelle i risici mellem brancher overvejende skylles enten de såkaldte livsstilspåvirkninger som tobak, alkohol, fysik inaktivitet og/eller arbejdsmiljøpåvirkninger kan ikke direkte afgøres ved nærværende undersøgelse. Hertil kræves specifikke undersøgelser, hvor der i supplement til de informationer vi har i registrene, indsamles detaljerede oplysninger om relevante påvirkninger i og udenfor arbejdsmiljøet. I Danmark og i de andre Nordiske lande har vi særdeles gode betingelser for sådan arbejdsmiljøforskning på grund af gode cancerregistre og velorganiserede befolkningsregistre. 9

10 2. Almen baggrund Der har i flere hundrede år været kendt, at visse erhvervsmæssige påvirkninger kan medvirke til en række kræftsygdomme (Cogliano 2006;Needleman and Huff 2005). Flere af de nu dokumenterede kræftfremkaldende påvirkninger er dog indenfor de seneste år søgt fjernet fra arbejdsmiljøet, eksempelvis asbest, benzen og stenkulstjære. Der findes dog stadigvæk over 300 kemikalier og andre påvirkninger i arbejdsmiljøet, der af International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen er mistænkt for at øge kræftrisikoen fordi de er kræftfremkaldende i flere uafhængige dyreforsøg (Weiderpass et al. 2007). Ligeledes indføres der jævnligt nye teknologier, for hvilke langtidskonsekvenserne i forhold til kræft endnu ikke er undersøgt, f.eks. nano-teknologi (Gwinn and Vallyathan 2006). Endelig kommer der løbende nye mistanker om sammenhænge mellem traditionelle erhvervspåvirkninger og kræft, f.eks. natarbejde og kræft i bryst og blærehalskirtel mv. (Straif et al. 2007c;Stevens 2009a). Tidligere kortlægninger både i Danmark og andre lande har vist, at der findes betydelige forskelle i kræftrisikoen indenfor forskellige erhverv (Olsen and Jensen 1987;Andersen et al. 1999;Pukkala et al. 2009;Weiderpass et al. 2007;Rushton et al. 2008). Der er derfor et behov for løbende at følge denne udvikling og især at være opmærksom på ikke tidligere observerede risici samt indicier for hidtil uopdagede sammenhænge med arbejdsmiljøpåvirkninger (Rushton et al. 2008). I 2003 kom den danske kortlægning, Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ), fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper, omfattede lønmodtagere med kræft (Hansen and Meersohn 2003). Der er efterfølgende også kommet en kortlægning af kræftrisikoen for hver af 52 jobtitler (f.eks. frisører eller chauffører) baseret på folketællingerne i hver af de fem Nordiske lande i 1970 (Pukkala et al. 2009). Der har dog vist sig behov for yderligere detaljering af resultaterne for en række områder. Der er især brug for en opdeling af de 49 tidligere benyttede, men relativt brede, branchegrupper til mere specifikke delbrancher. Ligeledes er der efterspørgsel efter yderligere analyser i forhold arbejdsmiljørelevante faktorer, som f.eks. betydningen af ansættelsens varighed i forhold til kræftrisikoen, lønmodtagernes alder, samt den tidsmæssige udvikling i risikoen. Eksempelvis er der med henblik på overvejelser om forebyggende tiltag behov for at vide, om risikoen er faldende, stigende eller uændret indenfor perioden. Samtidig er det nu blevet muligt at foretage en opdatering af opfølgningsperioden, således at den nu yderligere inkluderer kræfttilfælde for periode fra 1998 til medio Herved kommer den samlede undersøgelse til at omfatte over en halv million danske lønmodtagere med kræft i en periode på over 30 år. 10

11 3. Undersøgelsens metode, data og fortolkning Det følgende afsnit har til formål at give læseren en indsigt i de data der ligger bag resultaterne i undersøgelsen, samt en baggrund for fortolkning heraf. Først i afsnittet gives en noget teknisk gennemgang af undersøgelsens datamæssige tilblivelse. Dette afsnit kan læses kursorisk og er ikke nødvendigt for at forstå undersøgelsens resultater og konklusioner. Efterfølgende gives en beskrivelse af de fortolkningsmæssige problemer, man især bør have sig for øje, når rapporten læses. Med hensyn til mere detaljerede resultater, hvor der blandt andet også er taget hensyn til udvikling i risiko over tid, samt varigheden af ansættelsen i en given branche som indirekte mål for arbejdsmiljøbelastningen, henvises til de 15 delrapporter (Funch Lassen et al. 2006;Hansen et al. 2006b;Hansen et al. 2006a;Hansen et al. 2006c;Hansen et al. 2007c;Hansen et al. 2007d;Hansen et al. 2007a;Hansen et al. 2007b;Hansen et al. 2008c;Hansen et al. 2008d;Hansen et al. 2008a;Hansen et al. 2008b;Hansen et al. 2009b;Hansen et al. 2009a;Hansen et al. 2009c). 3.1 Metode og data Afgrænsning af undersøgelsesdeltagere Nærværende undersøgelse omfatter den del af befolkningen i Danmark, som er født i perioden efter 1. april 1897, som var i live 1. januar 1970, og som i perioden fra 1964 og frem har været lønmodtagere i mindst et halvt år. Endvidere indgår der i undersøgelsen kun den delmængde af personerne, der har fået kræft efter, at de er startet på arbejdsmarkedet, og før de er fyldt 85 år. Fordelt på 44 forskellige kræftformer indgår der i nærværende undersøgelse, der dækker ovennævnte lønmodtagere i Danmark, i alt kræfttilfælde (46 % kvinder), som er diagnosticeret i perioden fra 1970 til medio Registerdata Undersøgelsen er baseret på data fra Cancerregistret, Det Centrale Personregister (CPR) og registret for Arbejds-markedets Tillægspension (ATP). Ved hjælp af det personlige unikke CPR-nr, der bruges som identifikation i alle registrene, er udvalgte data fra hvert af registrene koblet sammen til et nyt register om erhverv og kræftsygdom i Danmark. Undersøgelsesdesign: Case-kontrol undersøgelser Den samlede undersøgelse er tilrettelagt som en serie af 44 såkaldt matchede case-kontrol studier for hvert af de to køn. Det vil sige, at hver kræftform og køn teknisk set er 11

12 en delundersøgelse i sig selv. Princippet i en case-kontrol undersøgelse bygger på, at man for personer med en bestemt kræftform sammenligner forudgående ansættelsesforhold i bestemte brancher med ansættelser i en stikprøve af kontrolpersoner uden kræft. Personer med kræft I Cancerregistrets database har vi identificeret alle de personer, der har fået diagnosticeret kræft for første gang i perioden 1970 til medio 2003, og som opfylder ovenstående betingelser for fødselsår mv. Cancerregistret i Danmark har fungeret siden 1942 og rummer i princippet informationer om alle personer, der har fået diagnosticeret kræft, herunder med angivelse af detaljerede diagnoser baseret på morfologi (celletype) og topografi (anatomisk placering), diagnosedato, oplysninger om spredning af kræften, samt grundlaget for diagnosen med videre (Storm et al. 1997;Breslow and Day 1980). På basis af de flere tusinde specifikke diagnosekoder er personerne opdelt på 44 kræftformer. Hvis en person tidligere har haft kræftsygdom, indgår vedkommende ikke i undersøgelsen, da der er en vis sandsynlighed for, at eventuel efterfølgende kræftsygdom er forårsaget af behandlingen eller kan være spredning af den oprindelige kræft til andre organer (metastaser). Dog ser vi bort fra denne betingelse, hvis en person tidligere har haft non-melanom hudkræft, idet den medicinske behandling af denne kræftform ikke øger risikoen for andre kræftformer, og fordi huden normalt ikke er målorgan for spredning. Kontrolpersoner Hver person med kræft (case) er individuelt parret (matched) med et antal kontrolpersoner uden kræft, som er tilfældigt udvalgte fra CPR-registret. Hver potentiel kontrolperson skal have samme køn og fødselsår som case-personen, skal være i live og uden kræft på diagnosedagen for case-personen, samt have bopæl i Danmark. Disse informationer er tilgængelige i CPR-registret og Cancerregistret. Antallet af kontrolpersoner per case-person er bestemt af hyppigheden af kræftformen hos det enkelte køn. Hvis kræftformen er hyppig, som f.eks. brystkræft hos kvinder eller prostatakræft hos mænd, er der kun valgt én kontrolperson per case, og jo mere sjælden kræftformen er, desto flere kontrol- personer er der valgt, f.eks. 50 kontroller per case med bughinde-mesotheliom. Dette medvirker til at mindske den statistiske usikkerhed ved beregningen af risici. Antallet af kontrolpersoner per case samt det samlede antal kontrolpersoner per kræftform fremgår af bilag 1. I den endelige undersøgelse indgår der i alt ca potentielle kontrolpersoner. 12

13 Ansættelseshistorie Ved brug af CPR-nummeret som nøgle er hver undersøgelsesperson, med og uden kræft, koblet med ATP-registret, hvor vi har fået information om ansættelses- og fratrædelsestidspunkt for hver ansættelse, herunder det unikke arbejdsgivernummer for alle ansættelser tilbage til De ansættelser, der ligger efter diagnosedato ses der bort fra, da påvirkningen skal ligge forud for diagnosen, hvis en observeret øget risiko for kræft skal kunne sættes i forbindelse med ansættelsen i den pågældende branche. Der har siden ATP-ordningens oprettelse i 1964 været obligatorisk medlemskab for alle lønmodtagere, der har fået udbetalt løn for minimum en arbejdsdag per uge. For mændenes vedkommende var der 17 % med kræft, der ikke fandtes i ATP-registret, mens det for kvinderne var 30 %. Der er dog stor variation inden for de forskellige kræftformer. Dette afspejler forskellige aldersfordelinger for forekomsten af de forskellige kræftformer. Eksempelvis diagnosticeres testikelkræft relativt tidligt i livet mens f.eks. lungekræft forekommer normalt forholdsvis sent. Når en person ikke er registreret i ATP-registret, skyldes det, at personen enten har været selvstændig i hele perioden eller har været permanent ude af arbejdsmarkedet i perioden forud for kræftsygdommen, f.eks. studerende, hjemmegående, kronisk syge m.fl. De personer, der ikke har været lønmodtagere i perioden, indgår ikke i nærværende undersøgelse. Dette gælder både for case- og kontrolpersoner. Indhentning af øvrige informationer Fra CPR-registret har vi for hver lønmodtager indhentet information om dato for eventuel udvandring, forsvinden eller død, stillingsbetegnelse, civilstand, og herunder historiske informationer om dato for evt. vielse, registreret partnerskab, skilsmisse eller enkestand. Desuden er der indhentet oplysninger om fødselsdatoer for eventuelle børn. Sidstnævnte information foreligger imidlertid kun systematisk for personer, der er født omkring 1935 og senere. 3.2 Kodning og kategorisering af data Brancher Siden 1970 har Danmarks Statistik rutinemæssig tildelt danske virksomheder branchekoder (Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode, DSE). Disse koder er oprindeligt udviklet af de Forenede Nationer til erhvervsstatistiske formål og karakteriserer virksomhedens hovedaktiviteter med varierende detaljeringsniveau. I 1993 gik Danmarks Statistik over til et nyt kodesystem (DB93) (Danmarks Statistik 1992), der er fælles for landene i Den 13

14 Europæiske Union. Virksomheder, der er etableret efter i 1993 og senere, er derfor af Danmarks Statistik kun tildelt en DB93-kode. For disse firmaer har vi omkodet DB93-koden til en DSE-kode. I nærværende undersøgelse indgår ansættelser på omkring nuværende og tidligere virksomheder tilbage til Omkring 20 % af disse virksomheder har af forskellige årsager ikke været branchekodet af Danmarks Statistik. Vi har derfor forsøgt at kode disse firmaer manuelt efter de samme principper som Danmarks Statistik. På grund af mangelfulde oplysninger har det dog ikke været muligt at kode ca virksomheder, som derfor er samlet i en særlig gruppe ("ukendt"). På basis af de ca. 750 DSE-koder har vi konstrueret 307 branchegrupper. De enkelte branchegrupper er konstrueret del på basis af antallet af ansatte i de omkring 750 DSEbrancher, således at små beslægtede brancher er slået sammen, ligesom en række brancher indenfor engros og detailhandel er slået sammen til større branchegrupper. Vi har tildelt hver af de 307 konstruerede branchegrupper en særlig "BARkode". De bagved liggende DSE-brancher fremgår af bilag 1. BARkoden har formatet XX.Y.ZZ. Koden XX fra 1-9 står for hver af de ni branchearbejdsmiljøråd for hvilke der foreligger særskilte rapporter (1: Service & tjenesteydelser; 2: Bygge og anlæg; 3: Transport og Engros; 4: Industrien; 5: Grafisk; 6: Social og Sundhed; 7: Undervisning og Forskning; 8: Finans/offentligt kontor og administration; 9: Jord til Bord). XX fra er andre specifikke brancher for hvilke der ikke er udarbejdet særskilte rapporter. Y står for en underafdeling inden for et branchearbejdsmiljøråd. For eksempel er Y = 1: hotel og restauration inden for Service og tjenesteydelser, mens Y = 2 er politi og forsvar, der ligeledes hører under BARen for Service og tjenesteydelser (bilag 1). ZZ er blot et løbenummer. 3.3 Risikoberegning og fortolkning Den relative risiko bruges ofte som et relativt mål for sygdomsrisiko, her kræft, i forbindelse med en given påvirkning. I denne sammenhæng er påvirkningen lig ansættelse i en given branche i mindst et halvt år. Som udgangspunk antages det, at risikoen er den samme i alle brancher. Den relative risiko for ansatte i en branche er et forholdstal, der fortæller, hvor mange gange risikoen for en given kræftform er større eller mindre end risikoen for samme kræftform blandt ansatte inden for alle øvrige brancher. Der er ved beregningerne taget hensyn til forskelle i aldersfordeling mellem brancher. Ansatte i de øvrige brancher, andre lønmodtagere, er således referencegruppe, og har per definition en relativ risiko på 1. En relativ risiko på 1,0 betyder således, at risikoen i den pågældende branche er den samme som i andre brancher. En relativ risiko på 1,6 betyder, at risikoen er 1,6 gange (eller 60 %) større i den 14

15 pågældende branche i forhold til de øvrige brancher i gennemsnit. Omvendt betyder en relativ risiko på f.eks. 0,6, at risikoen er 0,6 gange (eller 40 %) mindre end i de øvrige brancher. Den relative risiko for en given kræftsygdom er i praksis beregnet som en såkaldt odds ratio (OR) ved hjælp af betingede logistiske regressionsanalyser (Breslow and Day 1980). Vi har hertil brugt statistikpakken Stata, version 9.2. (StataCorporation 2006). Sikkerhedsgrænser (95 % SG) Ved vurdering af størrelsen på den relative risiko i en given branche er det nødvendigt at tage højde for støj fra tilfældig statistisk variation. Derfor har vi for hver relativ risiko beregnet sikkerhedsgrænser, der viser omfanget af den statistiske usikkerhed på den relative risiko. Usikkerheden afhænger blandt andet af antallet af personer i branchen, kræftformens hyppighed og af størrelsen på den relative risiko. Jo flere kræfttilfælde og jo større risiko, desto mindre er usikkerheden, hvilket ses ved at både den nedre og øvre sikkerhedsgrænse nærmer sig værdien for den relative risiko. De beregnede 95 % sikkerhedsgrænser (95 % SG) skal ved fortolkningen af den relative risiko forstås således, at hvis OR er større end 1, og den nedre sikkerhedsgrænse også er større end 1, så er sandsynligheden lille (< 5 %) for, at OR er fremkommet ved tilfældig statistisk variation (f.eks. OR=1,4; 95 % SG: 1,2-1,6). Hvis OR er mindre end 1, så anses den statistisk usikkerhed tilsvarende for "lille", hvis den øvre grænse er mindre end 1 (f.eks. OR=0,7; 95 % SG: 0,5-0,9). Hvis en af de to situationer for OR forekommer for en given kræftform i en given delbranche, kaldes OR for henholdsvis "signifikant" henholdsvis øget eller nedsat. Med andre ord må sikkerhedsgrænserne ikke krydse tallet 1, for at OR betragtes som signifikant. Justerede relative risici (ORj) Risikofaktorer udenfor erhvervet kan virke forstyrrende på den beregnede OR for kræft, hvis forekomsten af sådanne risikofaktorer er ulige fordelt mellem den delbranche, der konkret undersøges, og den referencegruppe, der sammenlignes med. Her er referencegruppen som tidligere nævnt alle andre lønmodtagere med samme køn og alder. De væsentligste andre risikofaktorer for en række, men langt fra alle kræftformer er tobaksrygning, alkoholforbrug, solvaner, reproduktion for kvinder og fysisk inaktivitet (tabel A). For eksempel forekommer tobaksrygning hyppigere blandt ansatte indenfor nogle brancher end andre, eksempelvis brancher med mange ufaglærte. Der er derfor behov for at justere den relative risiko, således at det bidrag til den relative risiko for f.eks. lungekræft, som kommer fra tobaksrygning, ikke slører risikoen fra en eventuel arbejdsmiljøpåvirkning. Vi har derfor forsøgt at 15

16 justere de relative risici for andre kendte og mistænkte risikofaktorer for kræft. Ved justering af OR forstås således et forsøg på at "rense" OR for risikobidraget fra andre risikofaktorer end selve arbejdsmiljøet. I den optimale situation ville man, afhængigt af viden om livsstilsmæssige årsager til den aktuelle kræftform, udover justering af OR for alder også som minimum justere for indflydelsen af tobaksrygning, alkoholforbrug, reproduktion, solvaner og fysisk aktivitet. For at dette i praksis kan lade sig gøre, behøves individuelle informationer om sådanne påvirkninger for alle undersøgelsespersoner, både cases og kontroller. Da disse informationer ikke findes i registrene (bortset fra reproduktion), har vi i stedet brugt tilgængelige informationer om andre mere indirekte livsstilsfaktorer, f.eks. socialgruppe, civilstand, periode som lønmodtager, fødselssted, samt alder ved fødslen af personens første barn. Eksempelvis vides det, at der er forholdsmæssigt flere tobaksrygere blandt ufaglærte (socialgruppe V), end blandt akademikere (socialgruppe I) (Osler 1992b;Osler 1992a). Da tobaksrygning øger risikoen for blandt andet lungekræft, vil der af denne grund være flere ufaglærte end akademikere, der får lungekræft. Da antallet af akademikere og ufaglærte arbejdere ofte er ulige fordelt i de forskellige brancher, vil vi på grund af forskel i tobaksrygningsmønsteret se den største risiko for lungekræft i de brancher, hvor der er forholdsvis flere ufaglærte og dermed flest rygere. Dette bliver der delvist korrigeret for i de statistiske analyser ved at tage hensyn til især socialgruppe og i nogen grad de øvrige ovennævnte faktorer. Den justerede odds ratio (ORj) kan være større eller mindre end den ujusterede relative risiko. Hvis der er større forskel mellem de to relative risikomål, betyder det, at de potentielle risikofaktorer der justeres for er skævt fordelt i de forskellige delbrancher. Omvendt, hvis den ujusterede og den justerede OR er nogenlunde ens, betyder det, at de faktorer, der justeres for, ikke er væsentligt forskelligt fordelt mellem de ansatte i en given delbranche og ansættelse i de øvrige brancher. 3.4 Præsentation af resultater I resultatafsnittet 4.1 til 4.44 vises for hver af de 44 udvalgte kræftformer en oversigt med de 25 henholdsvis største og mindste ORj baseret på de samlede resultater for de i alt 307 definerede branchegrupper. Der vises separate oversigter for henholdsvis mænd og kvinder. Hvis der er mindre end 25 brancher, der opfylder kriterierne, vises alene resultaterne for det aktuelle antal. Hver oversigt er sorteret efter faldende risiko. I hver linje i oversigten er angivet BARkoden, navnet på delbranchen, antallet af kræfttilfælde [i kantet parentes] samt endelig en grafisk fremstilling af ORj og sikkerhedsgrænser. De røde trekanter viser, at risikoen er øget mens grønne viser, at risikoen er mindre end i andre brancher. De 25 største og mindste 16

17 ORj er valgt blandt de brancher, hvor den relative risiko er signifikant eller næsten signifikant øget (p<0,1), og hvor der er mindst 10 observerede tilfælde. Sidstnævnte kriterium har vi dog slækket på ved sjældne såkaldte signalkræftformer, dvs. kræft i næse- og bihuler, der overvejende skyldes udsættelse for træstøv, samt bughinde og lungehinde mesotheliom, der overvejende skyldes udsættelse for asbest. Her har vi valgt et minimum på kun to tilfælde. Endelig viser vi i bilag 4 OR og ORj for hver af de 44 kræftformer og to køn for alle 307 delbrancher. For overskuelighedens skyld har vi tilføjet et "+" eller "-", hvis OR er signifikant øget eller nedsat (p<0.05). Ved den justerede ORj angiver vi tillige de traditionelle 95% sikkerhedsgrænser. 3.5 Fortolkning Ved læsning af denne rapport bør man være opmærksom på en række fortolkningsmæssige problemer, hvoraf nogle er særegne for nærværende undersøgelse (eksempelvis at vi ikke har informationer om bestemte påvirkninger, men alene om ansættelse i en given branche med mange mulige påvirkninger), mens andre er mere almengyldige for epidemiologiske undersøgelser (f.eks. statistisk usikkerhed eller latenstid). Kriterier for ansættelse i en branche Ansættelse i en given branche er i denne undersøgelse defineret som minimum et halvt års ansættelse indenfor den pågældende delbranche, minimum 10 år forud for kræftdiagnosen. Det vil således sige, at personer, der har været ansat i mindre end et halvt år i en given branche, ikke regnes med til den pågældende branche. Det halve år er valgt, fordi en målelig øgning i kræftrisikoen kræver et vis minimum af påvirkning. Det vides imidlertid ikke præcist, hvor lang tids udsættelse for en kræftfremkaldende påvirkning, der er nødvendig for at øge risikoen for kræft. Desuden har vi ikke oplysninger om ansættelser før Dette betyder, at personer, der har afsluttet ansættelsen i en given branche før 1964, ikke indgår i nærværende undersøgelse. Tilsvarende bliver den beregnede varighed af ansættelsen mindre end den rent faktisk har været, hvis ansættelsen startede før 1964 og fortsatte herefter. Dette kan medvirke til, at en reel øget risiko i en branche undervurderes. Latenstid Der går altid en række år fra man udsættes for en given kræftrisikabel påvirkning og indtil en eventuel kræftsygdom opdages (latenstid). Den præcise tidslængde er dog ukendt for de fleste kræftformer og afhænger formentlig også af påvirkningens intensitet, 17

18 kræfttype, andre påvirkninger samt personens alder og køn med mere. Vælges der i en undersøgelse en for kort "latenstid" så vil størrelsen af risikoen undervurderes, og hvis det modsatte er tilfældet, vil den statistiske usikkerhed vokse. Kræftfremkaldende påvirkninger IARC har blandt andet til opgave at indsamle og vurdere videnskabelig dokumentation om årsager til kræft. Ved udgang af 2009 er 108 forskellige påvirkninger klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker (Baan et al. 2009;Bouvard et al. 2009;El et al. 2009;Grosse et al. 2009;Secretan et al. 2009;Straif et al. 2009a;Baan et al. 2008;Boffetta et al. 2008;Baan et al. 2007;Grosse et al. 2007;Straif et al. 2007a;Baan et al. 2006;Grosse et al. 2006;Straif et al. 2006;Cogliano et al. 2005b;Cogliano et al. 2005a;Rousseau et al. 2005;Siemiatycki et al. 2004;Weiderpass et al. 2007). Omkring en tredjedel af disse påvirkninger forekommer overvejende i arbejdsmiljøet (Siemiatycki et al. 2004;Boffetta 2004;Weiderpass et al. 2007). Der er yderligere 314 påvirkninger, der er under mistanke for at være kræftfremkaldende for mennesker fordi disse har vist sig kræftfremkaldende i flere uafhængige dyreforsøg og/eller vist sig kræftfremkalde for mennesker i undersøgelser, hvor det ikke har været muligt at udelukke andre risikofaktorer. De årsagsfaktorer, der indtil videre er mest betydningsfulde i forhold til antallet af kræfttilfælde i den vestlige verden, er de såkaldte livsstilspåvirkninger. Hvis sådanne påvirkninger forekommer i væsentligt forskelligt omfang i en given branche i forhold til de øvrige brancher, kan en tilsyneladende forøget relativ risiko helt eller delvist skyldes sådanne forskelle i påvirkninger. Omvendt, hvis påvirkningen har samme udbredelse i den undersøgte branche som i øvrige brancher, så vil det ikke påvirke den beregnede relative risiko. De væsentligste kræftrelaterede livsstilspåvirkninger fremgår af nedenstående oversigt (Tabel A). 18

19 Tabel A. Livsstilspåvirkninger som medvirker til specifikke kræftformer Kræftform Alkohol Lav fysisk aktivitet Tobaksrygning Børnefødsler* (kvinder) Solpåvirkning Mundhule x x Svælg x x Næsesvælg x Spiserør x x Mave x Endetarm x x Tyktarm x x x Bugspytkirtel x x Lever x x Næse- og bihuler x Strube x x Lunge x Bryst x x x Livmoderhals x Livmoderkrop x Æggestokke x x Nyre Nyrebækken, urinrør Urinblære x x x Modermærke Hud, anden x x Myeloid leukæmi x Kilde: International Agency for Research on Cancer. Monographs vol e, ( *ingen eller få børnefødsler (Omvendt gælder det, at jo flere børn en kvinde får, desto større beskyttelse opnås for brystkræft) Informationer om individuelle påvirkninger Der er i denne undersøgelse ingen tilgængelig viden om, hvad en person konkret har været udsat for under ansættelsen i en given branche. Det må dog formodes, at størstede- 19

20 len af de ansatte har været udsat for de påvirkninger, der er karakteristiske for en given branche, f.eks. maling indenfor malerforretninger, rengøringsmidler indenfor rengøringsvirksomhed eller stegeos i restaurationsbranchen. Det er dog ikke nødvendigvis alle ansatte indenfor en given branche, der har været udsat for den eller de risikofaktorer, der har medvirket til den beregnede tilsyneladende øgede kræftrisiko. Dette forhold vil tendere til at fortynde den reelle risiko således, at den beregnede relative risiko undervurderer den sande risiko. Eksempelvis er kontorpersonale i de forskellige brancher sjældent udsat for branchens karakteristiske påvirkninger. En sekretær i et større malerfirma er således sjældent udsat for påvirkninger fra maling, men hun vil tælle med i risikoberegningen, som om hun havde været udsat for samme påvirkninger. I praksis vil dette dog have mindre betydning, hvis eksempelvis kontorpersonalet, kun udgør en lille andel af de ansatte i branchen. Resultaterne fra nærværende undersøgelse kan ikke entydigt udpege årsagen til en observeret øget risiko. I nogle tilfælde kan resultaterne dog pege på en uspecifik sammenhæng mellem erhverv og en given kræftform. For nærmere udredning af årsagerne til sådanne statistiske sammenhænge må der udføres specialundersøgelser, hvor der tages udgangspunkt i, hvad personerne rent faktisk har været udsat for både i og uden for arbejdsmiljøet. Statistisk usikkerhed og massesignifikans I enhver undersøgelse er der en vis statistisk usikkerhed. I denne, som i andre lignende epidemiologiske undersøgelser, "accepterer" vi en mindre usikkerhed på 5 % i vores vurdering af den relative risiko som værende henholdsvis signifikant eller ikke-signifikant. Det betyder i praksis, at selvom en relativ risiko regnes som "signifikant" øget eller nedsat, så vil der være 5 % af resultaterne (eller 1 ud af 20), hvor sammenhængen reelt ikke findes. Såkaldt massesignifikans er et uundgåeligt fænomen i undersøgelser som nærværende, hvor talrige sammenhænge undersøges. Hvis man således beregner sammenhængen mellem ansættelse i en given branche i forhold til en række kræftformer så vil en del af resultaterne uundgåeligt være falsk signifikante. I nærværende undersøgelse indgår 40 kræftformer for mænd og 41 for kvinder for hvilke der udregnes både OR og ORj for i alt 307 branche-grupper. Der fremkommer således i alt (307 x 2 x (40+41)) resultater, hvor 5% (2.486) af de observerede sammenhænge kan være "falsk" signifikante, positivt (øget risiko) eller negativt (nedsat risiko). Der er i praksis ingen objektive metoder til at afgøre, om en given relativ risiko er sand eller falsk signifikant. En sammenligning med resultatet fra andre tilsvarende undersøgelser samt f.eks. dyreforsøg kan dog ofte bidrage til afklaring. Dette er således en af grundene til, at man normalt kræver flere uafhængige grundige undersøgelser af samme problemstil- 20

21 ling før det er muligt nærmere at afgøre, om der er en egentlig årsags-sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkning og kræftsygdom. Herudover, er det naturligvis nødvendigt også at kunne udelukke andre påvirkninger som bagved liggende årsag. Andre undersøgelser Som det fremgår af ovenstående, er der en række forhold, der skal tages i betragtning, før det er muligt at pege på kræftfremkalde påvirkninger i arbejdsmiljøet som en mulig årsag til en observeret øget relativ risiko for kræft i en given branche. Dette gælder især viden om skæv fordeling mellem brancher af livsstilsfaktorer som f.eks. tobaksrygning og alkohol. Det er ligeledes yderligere vigtigt at sammenligne de beregnede resultater med resultater fra andre undersøgelser på området. Der er derfor i forbindelse med resultat-afsnittene givet henvisninger til eksisterende videnskabelig litteratur. De angivne litteraturhenvisninger er dog ikke nødvendigvis udtømmende for området. Tabel B giver en oversigt over påvirkninger, der overvejende findes i arbejdsmiljøet i relation til det eller de organer, hvor de er fundet kræftfremkaldende (IARC gruppe 1) eller sandsynligvis kræftfremkaldende (IARC gruppe 2A) for mennesker. Tabel C er en oversigt over brancher, fag, arbejdsprocesser med videre, hvor der er en dokumenteret (IARC gruppe 1) eller sandsynlig risiko (IARC gruppe 2A) for bestemte kræftformer, men hvor den specifikke påvirkning i arbejdsmiljøet er ukendt. IARC s vurderinger fra 1972 til 2009 udgør grundlaget for tabellerne. Endelig kan vi henvise til "Kræft i Danmark", der i kort oversigtsform beskriver viden om udbredelsen af de hyppigste kræftformer i Danmark, samt dokumenterede og mistænkte årsager hertil (Clemmensen et al. 2006). 21

22 Tabel B. Arbejdsmiljøpåvirkninger mv. som er kræftfremkaldende (1) eller sandsynligvis kræftfremkaldende (2A) for mennesker i relation til specifikke kræftformer Kræftform Svælg Mavesæk Spiserør Endetarm Tyktarm Lever Bughinde mesotheliom Næsesvælg Næse og bihuler Strube Lunge Lungehinde mesotheliom Bryst Æggestokke Blærehalskirtel (prostata) Påvirkning Sennepsgas Asbest Arsen og forbindelser Asbest Sod Asbest Asbest Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Arsen og -forbindelser. Vinylklorid Aflatoksiner Polyklorerede bifenyler Trikloretylen Asbest Erionit (asbestlignende mineral) Talkum med indhold af asbestfibre Formaldehyd. Træstøv Træstøv Læderstøv Kromforbindelser, hexavalente Nikkelforbindelser mv. Mineralolier, ubehandlede og let behandlede Formaldehyd Asbest Sennepsgas Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Benz[a]pyren Cyclopenta[c,d]pyren Dibenz[a,h]antrachen Dibenzo[a,l]pyren Asbest Krystallinsk kvarts Talkum med indhold af asbestfibre Beryllium og -forbindelser Cadmium og -forbindelser Kromforbindelser, hexavalente Nikkelforbindelser mv. Stenkulstjære og -beg Mineralolie, ubehandlet og let behandlet Sod Kreosoter Bis(chloromethyl)ether og chloromethyl-methylether 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) Passiv rygning Sennepsgas Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre Alfa-klorerede toluener og benzoylklorid (kombineret) Arsen og forbindelser Insektbekæmpelsesmidler, ikke-arsenholdige Partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid (tungsten) Radon og radondøtre Udstødningsgasser fra dieselmotorer Benzo[a]pyren Asbest Erionit (asbestlignende mineral) Talkum med indhold af asbestfibre Ioniserende stråling Ethylenoxid Asbest Arsen og forbindelser 22

23 Tabel B. Arbejdsmiljøpåvirkninger mv. som er kræftfremkaldende (1) eller sandsynligvis kræftfremkaldende (2A) for mennesker i relation til specifikke kræftformer Kræftform Nyre Urinblære Modermærke Hud (non-melanom) Knogle Skjoldbruskkirtel Sarkom Leukæmi Knoglemarv (myelomatose) Non-Hodgkin's lymfom "Alle" Påvirkning Cadmium og -forbindelser Arsen og forbindelser Cadmium og -forbindelser Stenkulstjære/beg Mineralolie, ubehandlet og let behandlet Farvestoffer der metaboliseres til benzidin 4-Aminobifenyl Benzidin 2-Naphthylamin : 4-klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte 4,4-metylbisklorannilin (MOCA) Arsen og -forbindelser Benzidin og benzidinbaserede farvestoffer ortho-toluidin Udstødningsgasser fra dieselmotorer Solstråling, ioniserende stråling Solstråling, ioniserende stråling Arsenforbindelser, uorganiske Stenkulstjære og -beg Mineralolie, ubehandlet og let behandlet Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer Sod Antracen Kreosotforbindelser Råparaffin Benzo[a]pyren Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Radium -226 og radium-228 Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas Benzen Ethylenoxid 1,3-Butadien Formaldehyd Benzen Ethylenoxid 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-para-dioxin (TCDD) Tetrakloretylen Trikloretylen Ethylenoxid Benzen 1,3-Butadien Dioxin (2,3,7,8-TCDD) 2,3,4,7,8-Pentachloodibenzofuran* 3,3',4,4',5-Pentachloorobiphenyl (PCB-126)* Kilde: International Agency for Research on Cancer. Monographs vol e, ( * indikatorer for dioxin-lignende polyklorerede bifenyler (PCB) 23

24 Tabel C. Brancher, fag og arbejdsprocesser, hvor IARC har vurderet, at der er øget risiko (1) eller sandsynlig øget risiko (2A) for specifikke kræftformer (uden at det har været muligt af fastslå den/de specifikke bagvedliggende påvirkninger) Kræftform Industri, fag eller arbejdsproces m.v. Mave Spiserør Næse og bihule Strube Lunge Mesotheliom Bryst Blærehalskirtel (prostata) Nyre Urinblære Hud (non-melanom) Hjerne og nervesystem Leukæmi Non-Hodgkin's lymfom Gummiindustri Gummiindustri Isopropanolfremstilling med stærke syrer Læderstøv Møbelfremstilling Skotøjsindustri- og reparation Dampe fra stærke uorganiske syrer Gummiindustri Isopropanolfremstilling med stærke syrer Aluminiumsfremstilling Asfaltering og tagdækning med stenkulstjære Dampe fra stærke uorganiske syrer Gasfremstilling fra kul Glasstøberier mv. Gummiindustri Isopropanolfremstilling med stærke syrer Jern- og stål støbning Karbon-elektrode fremstilling Koksfremstilling Malere Minebrydning af jernmalm med radonudsættelse Produktion af kunstglas, glasbeholdere og lertøj Skorstensfejere Stenkulstjære destillation Malere Natarbejde, der forstyrrer døgnrytmen Gummiindustri Koksfremstilling Aluminiumsfremstilling Auraminfremstilling Gasfremstilling fra kul Frisører Gummiindustri Koksfremstilling Malere Mangentafremstilling (farvestof) Råolie destillation mv. Skorstensfejere Skotøjsindustri- og reparation Gasfremstilling fra kul Koksfremstilling Olieraffinering Skorstensfejere Råolie destillation mv. / olieraffinering Gummiindustri Råolie destillation mv. / olieraffinering Skotøjsindustri- og reparation Gummiindustri Kilde: International Agency for Research on Cancer. Monographs vol e, ( 24

25 4. Resultater og kommentarer 4.1 Læbe Ultraviolet stråling fra solen er den bedst dokumenterede årsag til læbekræft (International Agency for Research on Cancer 1992;Douglass and Gammon 1984). Tabel 1 viser en øget relativ risiko for læbekræft blandt mænd i flere af de delbrancher, som er kendetegnet ved udendørsarbejde. Dette er tilfældet for delbrancher som idrætsklubber og anlæg, skovbrug, fiskeri, gartneri, frugtplantager og planteskoler, rederier, alm. entreprenører landbrugsmaskinstationer, tømrer og snedker, murer samt landbrug. Lønmodtagere, der overvejende arbejder udendørs, vil være mere udsat for solens stråler end normalt indendørsarbejdende, og derfor ses en højere relativ risiko for læbekræft blandt ansatte i disse delbrancher sammenlignet med lønmodtagere. Der ses desuden en signifikant øget relativ risiko for læbekræft i visse delbrancher, som ikke umiddelbart er forbundet med udendørsarbejde. Dette er bl.a. tilfældet for kommunal administration og engroshandel m. råvarer og halvfabrikata. Der ses ingen øgede relative risici for læbekræft blandt kvindelige ansatte. Det skyldes formentlig, at der kun er få kvindelige lønmodtagere beskæftiget i udendørserhverv. Tabel 1a. Læbekræft, , og erhverv: De største og mindste ORj blandt mænd Idrætsklubber og -anlæg [14] Metalmøbelfabrikker [11] Skovbrug mv. [37] Fiskeri [32] Gartneri, frugtplantag, planteskole [47] Engroshandel, nærings- og nydelsesmidler [39] Rederi [52] Alm. entreprenører [380] Fiskefabrikker mv. [31] Landbrugsmaskinstationer mv. [23] Tømrer- og snedkere [73] Murer [164] Engros råvarer og halvfabrikata [82] Landbrug [138] Kommunal administration [269] Svineslagterier [43] Restaurationer, cafeterier mv. [14] Politi [13] Detail biler og benzin [26] El-installation [11] Armaturfabrikker [12] Justeret relativ risiko (ORj) 25

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor undervisning og forskning i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i jern- og metalindustrien i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Institut

Læs mere

Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn

Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor bus-, taxi-, og vognmandsvirksomhed, samt flytteforretning, postvæsen og renovation, mv. i Danmark Johnni Hansen Anne Petersen Michaela

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark Christina Funch Lassen Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen

Læs mere

Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor BAR Jord til Bord - landbrug, gartneri, skovbrug, anlægsgartneri, slagterier, mejerier og lignende i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i autobranchen i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i autobranchen i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i autobranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Institut for

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i social- og sundhedssektoren i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i social- og sundhedssektoren i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i social- og sundhedssektoren i Danmark Johnni Hansen Michaela Thinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte på stålværker og jernstøberier samt på metalværker og metalstøberier i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte på stålværker og jernstøberier samt på metalværker og metalstøberier i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte på stålværker og jernstøberier samt på metalværker og metalstøberier i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i træ- og møbelindustri i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i træ- og møbelindustri i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i træ- og møbelindustri i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Institut for

Læs mere

Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark

Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark 12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor grafisk industri i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor grafisk industri i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor grafisk industri i Danmark Johnni Hansen Christina Funch Lassen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018.

Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018. Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018. 2. Enkelte kræftsygdomme 2.1. Lungekræft (K. 4.1.) Krav til diagnosen For at sygdommen lungekræft kan anerkendes efter

Læs mere

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Johnni Hansen Arbejde og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden

Læs mere

Designmanual Branchearbejdsmiljøudvalget Jord til Bord

Designmanual Branchearbejdsmiljøudvalget Jord til Bord Designmanual 06-2017 Indhold Visuel profil 3 Logo - til alt materiale 4-5 Logo, BAU version - til f.eks. web og roll-ups 5 Logo - do s and don ts 6-7 Typografier 8 Farver 9-10 Ikoner og dekoration 11 Eksempler

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er

Læs mere

Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for

Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Disposition Hvad er

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013 Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde

Læs mere

Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Hvad er kræft? Disposition Hvornår er noget kræftfremkaldende? International Agency for Research

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017 Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj

Læs mere

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 02.03.17 Vejledning Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative

Læs mere

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for

Læs mere

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65:11174-11184 Copyright 2005 American Association for Cancer Research Kræft og lys om natten: Hvad med

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet?

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? ANALYSE Januar 18 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? Og bliver forløbene gennemført inden for forløbstiderne? 13-16 Indhold Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet...

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-97) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper

Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-97) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-97) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper At-rapport nr. 1-2003 Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-97) ISBN nr. 87-7534-102-6 Udgivet

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 28. februar 2014 Datagrundlag: Data

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft

Læs mere

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2017 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2017 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere