Skole udviklings strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole udviklings strategi"

Transkript

1 Skole udviklings strategi

2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Skolernes udfordringer og styrker 6 Vision & undervisnings- og læringsgrundlag 9 Tema Faglighed Læring og pædagogik - vi har fokus på hvordan eleverne lærer bedst 12 Fagligt niveau - vi har høje ambitioner for alle elever 15 Naturfag - vi gør naturvidenskab populært 18 Globalisering - vi uddanner verdensborgere 20 Evaluering og dokumentation - vi vil vide hvad der virker 22 Tema Inklusion Inklusion - vi skaber plads til alle 24 Tema Innovation Innovation - vi udklækker fremtidens iværksættere 26 Fra strategi til handling: Styring og ledelse 29 2

3 Forord Danmark står som velfærdssamfund over for store udfordringer. Vi skal blive bedre til at skabe vækst, øge produktiviteten og fastholde langt flere på arbejdsmarkedet. I folkeskolen skabes grundlaget for at leve op til udfordringerne og for at sikre, at vi fortsat uddanner de dygtigste og mest innovative elever og ruster dem til fortsat uddannelse og entreprenørskab. De skal kunne begå sig på et globalt uddannelses- og arbejdsmarked og være med til at fastholde og udvikle det velfærdssamfund vi har. Det er derfor væsentligt, at vi er ambitiøse og sætter barren højt i forhold til, at flest mulige får en ungdomsuddannelse, og at mange også får en videregående uddannelse. Vi skal turde stræbe efter, at flere end 95 % i vores kommune får en ungdomsuddannelse, fordi vi i Lyngby- Taarbæk Kommune - med nogle af landets bedste folkeskoler - skal og bør kunne gøre det endnu bedre end det. En folkeskolereform er på vej, i Lyngby- Taarbæk Kommune har vi været forud- seende og allerede i 2012 vedtaget en skoleudviklingsstrategi, der matcher fremtidens udfordringer og på afgørende punkter er i fin overensstemmelse med udspillet til folkeskolereformen. Strategien er baseret på et meget grundigt forarbejde under overskriften Fremtidens Skole. Mange har været med, og vi har taget os god tid til at få formuleret visionerne og målene for fremtidens skole i Lyngby-Taarbæk Kommune. Resultatet heraf foreligger med Skoleudviklingsstrategi Et af de vigtigste nøglebegreber er god anderledeshed. Skolen skal signalere, at det er positivt at have viden og attraktivt at lære noget. Skolen skal være en kontrast til elevernes hverdagsverden, til almen- og populærkulturen. 3 Vore skoler skal være ambitiøse og turde forvente noget af børnene. Det er vi kendte for i forvejen, både mht. afgangsprøver og mht. læseprøveresultater, og det skal vi blive ved med at være. Skolerne skal lægge vægt på faglig viden, fordybelse, dannelse og innovative kompetencer. Den skal også lære børnene iværksætteri og forberede dem på en endnu mere globaliseret fremtid. Alle elever, også de dygtigste, skal udfordres til deres allerhøjeste niveau. Samtidig skal vi også skabe plads til dem, der er anderledes end gennemsnittet. Skoleudviklingsstrategien lægger rammerne og beskriver perspektiverne. Den skal følges op af konkrete handlingsplaner. Og frem for alt skal den føres ud i livet af de mange dygtige ledere, lærere og pædagoger, som er ansat i vores skoler. Det er her strategien for alvor får liv og kommer til at gøre en forskel - og bliver et redskab til at sikre, at vi også i fremtiden har nogle af landets og verdens bedste skoler. God læse- og arbejdslyst! Søren P. Rasmussen Borgmester

4 Indledning Fra dialogproces til strategi Fra august 2010 til februar 2011 har vi gennemført en omfattende dialogproces om,hvordan fremtidens folkeskole i Lyngby-Taarbæk Kommune skal se ud. Lærere, pædagoger, elever, forældre, politikere, erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner har været inddraget i en række workshops, som har sat fokus på både best practice og idéer til videre udvikling. Dialogprocessen resulterede i en rapport - hvidbogen - med en række anbefalinger, der har dannet grundlag for udarbejdelse af skoleudviklingsstrategien. Strategien beskriver nogle strategiske hovedlandeveje til at nå den overordnede vision og de overordnede mål for skolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune frem til Strategien skal efterfølgende konkretiseres og udmøntes i konkrete handleplaner i forvaltningens og skolernes årlige virksomhedsplaner. 4

5 Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik danner rammen om skoleudviklingsstrategien, hvor Børne- og Ungepolitikken skal ses som et redskab til at skabe sammenhæng, koordinere og samordne indsatserne på alle niveauer for kommunens 0-18 årige borgere. Børn og unge føler sig ønskede, elskede og værdsatte. De besidder værdifulde ressourcer og oplever, at voksne tager dem alvorligt, lytter og har tillid til dem som selvstændige mennesker. Organisatorisk er børne- og ungeområdet samlet, så der kan skabes helhed og sammenhæng, og derfor skal denne skoleudviklingsstrategi ses som en del af udmøntning af Den sammenhængende Børneog Ungepolitik : Uddrag af Børne- og Ungepolitikken Børn og unge oplever og er medansvarlige for, at der er plads til alle i et fællesskab med rum og respekt for forskellighed. I Lyngby-Taarbæk Kommune tages udgangspunkt i et helhedssyn på barndommen og ungdommen. Børn og unge tilbringer en stor del af deres tid i institutionaliserede rammer, der er trygge og af en kvalitet, så alle børn og unge opnår og videreudvikler alsidige kompetencer. Dette stiller høje krav til voksnes samarbejde og dialog på tværs af forskellige miljøer, børn og unge færdes i. Forældrene er børnenes væsentligste kontakt til voksne, og familien udgør basen i børns og unges liv. Det er forældrene, der har ansvaret for at sikre børnenes udvikling og trivsel og Lyngby-Taarbæk Kommune støtter forældrene i varetagelsen af denne opgave. 5

6 Skolernes udfordringer og styrker Udfordringer for den danske folkeskole Globaliseringen udfordrer det danske velfærdssamfund og den danske folkeskole gennem en stigende konkurrence på viden og innovation. I forhold til ungdomskulturen har globaliseringen på den ene side medført en række muligheder og en frisættelse fra tidligere tiders faste normer og værdier, og på den anden side en tendens til massekultur og overfladiskhed, hvor der mangler fordybelse og erkendelse af, at skal man være dygtig kræver det øvelse. Den fremherskende opfattelse herhjemme er, at vi har en førerposition i forhold til vores evne til innovation, samarbejde og sociale kompetencer. Imidlertid viser det sig, at også på disse områder er især de asiatiske lande på vej frem, understøttet af en bevidst satsning på uddannelse. Der er politisk høje ambitioner om, at Danmark skal ligge højere i PISA-undersøgelsernew, og at dansk vækst i fremtiden skal baseres på viden, innovationsevne og entrepreneurship. Udfordringen i forhold til folkeskolen er generelt at finde svar på, hvordan vi fastholder den danske folkeskoles dannelsesidealer, kerneværdier og kvaliteter - samtidig med, at vi bliver konkurrencedygtige på uddannelse, viden og innovation. Den nationale Ungepakke anviser veje til arbejdet med overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelser for unge som har brug for særlig opmærksomhed. Lokale udfordringer for skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Udfordringen for skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune er, hvordan vi fastholder og udvikler det høje faglige niveau og elevernes innovative kompetencer. Hvordan bliver vi endnu bedre til både at arbejde med inklusion af elever med særlige behov og at udvikle talenterne og de særligt dygtige elever? Hvordan sikrer vi fortsat gode læseresultater, og et højt fagligt niveau blandt tosprogede elever? Vi skal blive bedre til at klæde eleverne på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet på landsplan er at 95% af en årgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse - og i 2010 er det tal kun 80% for Lyngby-Taarbæk Kommune. Udfordringen er at holde fast i det, der fungerer og har været med til at skabe de gode resultater, samtidig med at skolerne geares til fremtidens udfordringer og krav. Skoleudviklingsstrategien skal tænkes sammen med vidensbystrategien, der har fokus på viden og uddannelse som et bærende element og som fremtidig vækstdriver for Lyngby-Taarbæk Kommune. 6

7 Lyngby-Taarbæk Kommune har ved afgangsprøverne efter 9. klasse ligget nummer et eller to i landet, de sidste fire skoleår. Styrker - et solidt fundament Skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune præsterer rigtig godt, når man ser på afgangsprøvekarakterer og læseresultater - også når der korrigeres for sociale baggrundsvariable. Der har været gennemført en systematisk skoleudvikling de seneste ti år med fælles temaer for kommunen, hvilket har skabt fælles retning og videndeling, og et solidt fundament for den fremtidige udvikling. Fundamentet består af: Teamsamarbejde Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningsdifferentiering Evalueringskultur 7 Derudover har der været gennemført forskellige tiltag inden for kompetenceudvikling: lærere og pædagoger har gennemført kursusforløb i SAL-modellen, der anviser en helhedstænkning i arbejdet med inklusion af elever og grupper af elever i vanskeligheder. Skoleledelserne har fået et kompetenceløft til mindst PD-niveau, og en del medarbejdere har taget linjefagsuddannelse samt vejlederuddannelser på PD-niveau inden for områderne læsning, matematik, engelsk, naturfag og AKT (arbejdet med elever med vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel). Der er på skolerne en lyst og vilje til at optage ny viden og forskningsresultater, der sammen med solide praksiserfaringer skaber et godt afsæt for fremtidens skole i Lyngby-Taarbæk Kommune. Skolestrategien er udarbejdet med udgangspunkt i de ovennævnte udfordringer. De forslag til indsatser der er beskrevet under de forskellige temaer har til formål at give svar på, hvordan udfordringerne skal håndteres på et overordnet strategisk niveau.

8 8

9 Vision Skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune ambitiøse i både undervisning og fritid og tør god anderledeshed, hvor læring er i fokus. Skolerne anno 2020 er kendetegnet ved inkluderende fællesskaber og meningsgivende normer. Det er skoler, der lægger vægt på faglig viden, fordybelse, dannelse og innovative kompetencer - som ruster eleverne til en fremtid i en globaliseret verden. 9

10 Vision og undervisnings- og læringsgrundlag Passion for læring - Skolernes undervisningsog læringsgrundlag I Lyngby-Taarbæk Kommune har eleverne passion for læring og er i stand til at sætte deres viden i spil blandt andre. Skolerne tilrettelægger undervisning og møder eleverne med god anderledeshed og dannelse, hvor faglighed og viden er i fokus. God anderledeshed gør det attraktivt at lære Eleverne skal opleve, at det er positivt at have viden, og at det er attraktivt at lære noget. Skolerne skaber gennem god anderledeshed en modvægt til samfundets øgede valgmuligheder, forskellige normer og manglende struktur, samtidig med at elevernes liv bliver respekteret. Skolen skal have tydelige normer og værdier, der bliver til på baggrund af pædagogisk viden og dialog med skolens aktører, og lærere og pædagoger skal understøtte elever og forældre i at foretage valg om elevens udvikling og læring. Der skal skabes tydelige rammer i undervisningen og ro til fordybelse. Eleverne skal støttes i at sætte ambitiøse mål, og de skal lære at arbejde vedholdende og koncentreret. Den enkelte elev skal opleve at få konkret feedback, der giver eleven mulighed for at realisere sit potentiale. Demokratisk dannelse gør eleverne til ansvarlige medborgere Skolen har et pædagogisk ansvar for elevernes trivsel og for, at eleverne får mulighed for at udvikle sig til ansvarlige og selvstændige medborgere. Dannelsesopgaven består i at træne elevens evne til selvbestemmelse, selvstændig tænkning og til frit at træffe ansvarlige beslutninger. På den måde lærer eleverne at tage del i samfundet, respektere andre og tage medansvar for og bidrage til det fællesskab, de er en del af. I undervisningen skal eleverne lære et givent stof samtidig med, at de lærer forskellige metoder - lærer at lære. Undervis- ningen skal være baseret på et eksemplarisk princip, hvor læreren udvælger og sorterer emner og åbner virkeligheden for eleverne. Fokus på elevens styrker Skolerne arbejder med mange forskellige undervisnings- og læringsmetoder, og ud fra et helhedssyn, hvor både elevens trivsel, det faglige, personlige og sociale er i fokus. Lærere og pædagoger understøtter og inddrager eleverne i at blive bevidste om og bruge deres styrker både fagligt og socialt. Skolelivet beror på en anerkendende, tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor der er et passende match mellem udfordringer og elevens forudsætninger og potentialer, samtidig med at eleven løbende får konkret feedback på sine udviklingspunkter. 10

11 Hvad er god anderledeshed? Skolerne i LTK er inspireret af den tyske pædagog Thomas Ziehes begreb om god anderledeshed. God anderledeshed handler om, at skolen signalerer, at det er positivt at have viden, attraktivt at lære noget, og eleverne skal lære at blive i stand til at foretage bevidste og reflekterede valg. God anderledeshed skal forstås som en kontrast til elevernes hverdagsverden, til almen- og populærkulturen, ved at lærerne guider eleverne ind i en skoleverden, hvor viden og læring er i fokus. 11

12 Tema Faglighed Læring og pædagogik - vi har fokus på hvordan eleverne lærer bedst Vi vil skabe de mest optimale rammer for elevernes læring ved at inddrage den nyeste viden om, hvordan elever lærer bedst. Skolens aktiviteter skal appellere til at eleverne bliver nysgerrige og fordyber sig, samtidig med at de oplever at have medbestemmelse. Eleverne skal kunne sætte deres viden i spil gennem handlinger både i og uden for skolen. Undervisningsdifferentiering Undervisningen organiseres, så den enkelte elev hele tiden bliver udfordret fagligt og inddraget, så de reflekterer over det de lærer og bliver bevidste om egne styrker, og hvordan de lærer bedst. Læring sker i et fagligt og socialt fællesskab, hvor elevens individuelle læringsmål sættes i spil gennem holddannelse og differentieret undervisning baseret på mangfoldige metoder. Undervisningen skal tage udgangspunkt i god anderledeshed, hvor eleverne bliver udfordret på det de opfatter som selvfølgeligheder. Lærerne skal ikke tilpasse emner for at nærme sig elevernes horisont, men derimod undervise, så netop det anderledes bliver tydeligt for eleverne, og dermed ryster og udfordrer deres eksisterende viden. Skolerne afprøver løbende forskellige modeller for at organisere undervisningen. 12 For eksempel videreudvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger fra SFO og klubber, inddragelse af eksterne aktører og afprøvning af holddannelse. Der arbejdes med holddannelse ud fra elevens interesser og i udskolingen afprøves forskellige modeller for holddannelse, IT-baseret undervisning og tilknytning af andre medarbejdergrupper i undervisningen.

13 Talentudvikling Talentfulde elever skal anerkendes, inkluderes og udfordres i fællesskabet i klassen, på årgangen og på relevante hold. Skolerne etablerer særlige tilbud og forløb, hvor det giver mening, og lærerne inddrager de talentfulde elever i beslutninger om deres læring og undervisning med udgangspunkt i personlige interesser og styrker. Eleverne siger: Vi lærer bedst når vi har velforberedte og engagerede lærere S I G E R Fysiske rammer der inspirerer til læring Skolerne skal tænke læring og de fysiske rammer som en helhed, hvor indretning og byggeri kombinerer pædagogik, funktionalitet, æstetik og faglighed, og vi skal lade os inspirere og udfordre af arkitekter og eksperter med viden om indretning af læringsrum. Der skal være et samspil mellem IT og design i indretningen af fysiske og virtuelle læringsrum, hvor der er fokus på fleksibilitet, differentiering og kobling af det lokale og det internationale. med en god portion humor, og når der er en god stemning i klassen og man har gode venner. E L E V E R N E 13

14 Læring, leg og bevægelse gennem hele dagen Lærere og pædagoger skaber en helhed for børn, hvor læring, fysisk udfoldelse, kreative og sociale aktiviteter integreres. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere skal styrkes, så alles kompetencer bliver udnyttet fuldt ud, og de skal samarbejde om, hvordan fagene kan åbnes op og nytænkes. Der skal laves forsøg med forskellige modeller for sammenhæng mellem undervisning og fritid. IT og rum Rum og digitale medier tænkes i højere grad sammen. Koblingen mellem IT og indretning hjælper elevernes læring, idet undervisningen rammesættes i højere grad af indretningen. Eleverne kan komme på nettet og være på, de har adgang til samtlige netressourcer med skolens såvel som med eget udstyr. Fremtiden er, at eleverne selv medbringer udstyr. Skolen stiller udstyr til rådighed for de elever, som ikke selv har udstyr. 14

15 Tema Faglighed Fagligt niveau - vi har høje ambitioner for alle elever Alle elever skal fortsat styrkes fagligt, og vi skal sikre at vi i Lyngby-Taarbæk Kommune lever op til den nationale 95%-målsætning. Eleverne skal have et godt fundament for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil sikre, at det faglige niveau hos lærere og pædagoger er højt, og udvikles gennem videndeling og kompetenceudvikling. Vi har fokus på undervisningsdifferentiering, klasseledelse og relationskompetence, som alle er dokumenterede faktorer for at undervisning lykkes. Et velfungerende skole-hjem-samarbejde er afgørende for om eleverne har optimale læringsvilkår. Evidensbaseret videndeling og kompetenceudvikling Den enkelte skoles viden skal systematisk indsamles og formidles til de øvrige skoler, så skolernes samlede evidensbaserede viden fortsat optimeres. Erfaringerne fra andre områder viser at fælles videndeling er en afgørende forudsætning for udvikling af kvaliteten. Der sættes ind med efteruddannelse og sparring for at fastholde og udvikle det faglige niveau. 15

16 Lærerne støtter via rammesætning eleverne til gradvis selvledelse samt udvikling af selvbestemmelse og autonomi. ninger, og eleverne skal være med til at opstille mål, som følges op af en løbende evaluering og feedback. Forældrene som ressource Forældrene udgør en vigtig ressource for deres børns læring, og derfor inddrager lærere og pædagoger forældrene systematisk i elevernes læringsproces. Vejledernetværkene holdes løbende ajour med ny viden via skoleafdelingens faglige konsulenter, der også initierer systematisk og tematiseret videndeling inden for relevante områder. Konkret elevfeedback Forskning og erfaringerne fra den finske skole viser, at konkret elevfeedback er en meget afgørende faktor for at opnå en vellykket læring. Derfor skal eleverne på Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler opleve at lærerne er tydelige om deres forvent- Forældre og medarbejdere skal have en fælles forståelse og respekt for hinandens roller og forskelligheder gennem en løbende dialog og forventningsafstemning. Skolebestyrelsen fastlægger principper for skole-hjem-samarbejde i dialog med medarbejdere, ledelse, elevråd og den øvrige forældregruppe. I principperne skal det være tydeligt, hvilken rolle forældrene har i børnenes faglige udvikling. 16

17 E L E V E R N E Eleverne siger: Den gode elev tager initiativ og er ansvarlig, laver lektier og følger med i timen. Det er vigtigt at se den enkelte elev, man må ikke tænke i gennemsnit. Alle skal have de rigtige udfordringer. S I G E R IT integreres i alle fag Digitale medier skal på lige fod med analoge medier være en integreret del i undervisningen i alle fag. Derfor skal lærerne være rustet til at kunne tage stilling til, hvilke medier der skal bruges hvornår, til hvem og hvordan. Mediepædagogik og mediedidaktik skal sættes i fokus i lærernes kompetenceudvikling. Læreren tilrettelægger undervisningen i åbne og fleksible læreprocesser, hvor deltagerperspektivet er styrende. Såvel elevens formelle som uformelle læring kommer i spil i læringsprocesserne. Informationskompetence bliver mere nødvendig end nogensinde. Eleverne skal forholde sig til, hvilke informationer de bruger og fra hvilke kilder, der hentes. De skal vælge medie og produkt - og begrunde deres valg gennem hele processen. Kommunikation, refleksion og videndeling er byggesten i læreprocesserne. 17

18 Tema Faglighed Naturfag - vi gør naturvidenskab populært Vi vil styrke undervisningen i naturfagene og lave en tæt kobling mellem naturfag, vidensbystrategien og innovation, der ses som en væsentlig forudsætning for udviklingen af Danmark som videns- og velfærdssamfund. Alle elever skal udfordres og deres nysgerrighed skal vækkes gennem struktureret undervisning, der er tilrettelagt undersøgende og eksperimenterende, og hvor der følges op med konkrete krav. Vi vil fokusere på, at eleverne får et betydeligt indblik i naturfagenes rolle i samfundet, og hvordan samfundets udfordringer kan belyses og løses naturfagligt. Der er behov for at flere vælger en naturvidenskabelig uddannelse. Folkeskolen har en afgørende rolle for de unges uddannelsesvalg. Videndeling og progression i faget Der udvikles en plan for progression i naturfagene med fokus på at styrke fagligheden i overgangene mellem indskoling, mellemtrin og udskoling. Videndeling og kompetenceudvikling af skolevæsnets naturfagslærere skal optimeres i et partnerskab med de videregående uddannelsesinstitutioner og en bedre udnyttelse af hinandens kompetencer og faciliteter. Naturfag er en videnskab, der også kan opleves i skolens andre fag, og der skal være et styrket samarbejde mellem skolens naturvidenskabelige, humanistiske og praktiske fag. Pædagogerne og fritidens rolle skal tænkes ind i udviklingen af børnenes interesse for at eksperimentere og få interesse for naturfag. Samtidig kan eksperimenterende og konkurrenceprægede aktiviteter bruges som en løftestang i forhold til arbejdet med inklusion og en mulighed for at få drengene med. Samarbejde med eksterne miljøer Eleverne skal opleve en autensitet i undervisningen, som understøttes af et udvidet og systematisk samarbejde med eksterne miljøer som DTU, virksomheder og gymnasier. Eleverne skal møde virkeligheden og se at de resultater, de skaber i naturfagene, kan blive til konkrete produkter. For at sikre den optimale læringsværdi i samarbejdet med de eksterne miljøer, skal der være fokus på den faglige forberedelse op til samarbejdet, rollefordelingen i samarbejdet og evaluering af læringsudbyttet. Der skal afholdes en årlig fælles kommunal naturfagsfestival, hvor eksterne miljøer inspirerer eleverne til at udvikle et naturfagligt og innovativt projekt, som kan præsenteres for forældre og indbudte eksperter på området. 18

19 Citater fra hvidbog: Vi ønsker autencitet i undervisningen og en udvidelse og systematik omkring samarbejdet med eksterne miljøer. (Elever, forældre og lærere) Vi ønsker øget tværfaglighed og øget samarbejde med andre fag. (Forældre) Naturfag er spændende, når vi forbereder eksperimenter og ture fx i skoven, så vi bagefter kan forstå og forklare resultaterne og det vi har set - ellers virker det bare kedeligt og ligegyldigt. (Elever) 19 Et spirende samarbejde med Lyngby Tekniske Gymnasium og DTU Der er allerede i dag et spirende samarbejde i gang med Lyngby Tekniske Gymnasium, hvor der arbejdes med elev-elev undervisning i forbindelse med problemløsning af naturfaglig karakter. Her er innovation en betydelig faktor, idet både HTX og folkeskolen har innovation som indsatsområde. Vi arbejder på et styrket samarbejde mellem undervisere fra folkeskole og DTU, hvor lærerne får kendskab til hinandens undervisningsformer- og metoder. Talentudvikling på science camps Hvert år arrangerer vi en science camp for særligt talentfulde elever inden for naturfag fra 9. klasse, hvor de på en uge, gennem praktisk arbejde og forsøg samt via foredrag og besøg stifter bekendtskab med de naturfaglige ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og erhverv.

20 Tema Faglighed Globalisering - vi uddanner verdensborgere Vi vil gøre eleverne til trygge og konkurrencedygtige verdensborgere, der kan begå sig i en globaliseret verden. Vi vil ruste eleverne ved at give dem sproglige og interkulturelle kompetencer, og samti- E L E V E R N E Eleverne siger: Verden er blevet mindre, vi ligner hinanden mere og mere. Vi skal have viden om og kendskab til andre lande, kulturer, religioner, samfund og levevilkår. S I G E R dig styrke deres nysgerrighed, selvindsigt, samarbejdsevner og innovative kompetencer. Flere af eleverne vil tage deres uddannelse i udlandet og efterfølgende få deres arbejdsliv der. Det er derfor vigtigt at vi klæder eleverne på til at kunne håndtere dette. Trygge verdensborgere Skolerne skal klæde eleverne på til at leve og navigere i et globalt samfund. Eleverne skal se globalisering som en naturlig del af deres liv, hvor de kan se og forstår at udnytte de mange muligheder globaliseringen byder på, og hvilke ramme betingelser globaliseringen sætter. Der skal udvikles eksemplariske undervisningsforløb med globalt fokus indenfor forskellige fag. 20 Sproglige og kulturelle kompetencer Sprogfagene er kommunikative fag, hvor der også arbejdes med elevernes interkulturelle kompetencer. Det betyder, at eleverne skal have indsigt i og evne til at kunne forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet samt at kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer. Eleverne skal lære at være opmærksomme på, hvordan det de siger opfattes af en person med en anden kulturbaggrund. Lærere og pædagoger skal inddrage elever og forældres sproglige og kulturelle ressourcer aktivt i skolen.

21 Engelsk er det vigtigste hovedsprog i den globale kommunikationskultur, og derfor skal skolerne holde fokus på at alle elever får solide engelskkompetencer. Der skal gennemføres forsøg med et andet fremmedsprog fx spansk og kinesisk. Skolerne skal samarbejde og indgå partnerskaber med elever og skoler i andre lande for eksempel ved at benytte EU-programmerne, som giver økonomisk støtte og formidler kontakt til internationale netværk. Ekspertkommentarer fra hvidbogen: We now need to recognize that we are educating students that come from all over the world, and that have different cultural and social values to our own. We need to train teachers for a view of diversity that enables them to work with this. Tony Townsend, Educational Leadership and Management at the University of Glasgow Det forventes at udrulningen af vidensbystrategien vil tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft til Lyngby-Taarbæk Kommune, og i den forbindelse kan der oprettes en international klasserække på en af kommunens folkeskoler. De fysiske rammer er tilstede, men det kræver en dispensation fra folkeskoleloven. IT i den globale undervisning Der undervises i både virtuelle og i fysiske rum, på tværs af grænser og i dialog med elever fra andre lande. IT bruges til at styre mod de ønskede mål. IW-tavler indgår i såvel lærernes undervisning som i elevernes arbejde. Flere og flere applikationer afvikles på nettet - i skyen. Eleverne har adgang til undervisningsressourcerne både hjemme, på ferie, på Folkebiblioteket og på feltarbejde i skoven, i byen og på udlandsophold. 21

22 Tema Faglighed Evaluering og dokumentation - vi vil vide hvad der virker Vi vil styrke evalueringskapaciteten og arbejde endnu mere evidensbaseret på alle niveauer, uden at det medfører unødig bureaukratisering og arbejdsbelastning for medarbejderne, og vi vil bruge evaluering til at styrke elevernes faglige niveau. Vi vil sikre at skolerne arbejder målrettet og vedholdende med at udvikle evalueringer af høj kvalitet, og vi fokuserer på anvendelsen af evalueringerne både i forhold til læring på skolerne og dokumentation i forhold til forældre, politikere og forvaltning. Sammenhængende evalueringskultur med fokus på læring Den enkelte skole har et sammenhængende evalueringssystem, der inddrager væsentlige elementer som elevsamtaler, elevplaner, årsplaner, medarbejderudviklingssamtaler, teamsamtaler og virksomhedsplaner. Skolens ledelse har ansvaret for at de enkelte medarbejdere modtager konkret feedback og sparring på den pædagogiske praksis. Lærere, pædagoger og ledelse skal mestre en bred vifte af forskellige evalueringsmetoder, og når de vælger metode tages der højde for elevernes styrker og forskellige tilgange til læring. Det tænkes ind i tilrettelæggelsen af evalueringerne, hvordan resultaterne kan bruges som dokumentation i forhold til skolens interessenter og fremadrettet i planlægningen af nye aktiviteter i skolens hverdag. Ambitiøse, konkrete og forståelige mål for alle elever Lærere og pædagoger sætter tilpas ambitiøse mål og formulerer konkrete og motiverende læringsmål i samarbejde med eleven og i et sprog, som eleven forstår. Evaluering udføres både på faglige mål, sociale kompetencer, kreativitet og innovation, hvor lærere og pædagoger samarbejder om dokumentation og evaluering. Evaluering kobles til undervisningsdifferentiering Elevplanen skal fungere som et dynamisk, synligt og fremadrettet værktøj i undervisningen, hvor eleven inddrages i dele af det skriftlige arbejde. Lærerne følger systematisk op på undervisningsmål og læringsmål fra elevplanerne i undervisningen med bevidst differentiering, holddeling samt løbende og konkret feedback til eleverne i det daglige arbejde. 22

23 Målskiven Matematik Dansk Arbejdsindsats En velfunderet evalueringskultur: Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2003 gennemført udviklingsarbejde inden for evaluering, og erfaringerne viser, at en god evalueringskultur bør være baseret på følgende principper: Evaluering skal Give eleverne konkret feedback på udviklingsog forbedringspunkter Løbende skabe læring i potentialerummet, give mening og sprede energi Have et anerkendende sigte og udformes i et konstruktivt sprog Være systematisk og systemisk funderet Fastholdes på skrift og udfoldes mundtligt Være tæt koblet til målfastsættelse og elevinddragelse, hvor eleven er VIP i læringssituationen Være eksplicit omkring mål for og udbyttet af undervisningen, hvor fælles mål er tydelige i mødet med undervisningen Være funderet på den enkelte skole i et sammenhængende evalueringssystem Give input opadtil som kan bruges som dokumentation i forhold til politikere, forvaltning, forældre og andre interessenter. 23 Sociale liv Citater: Vi er glade for midtvejsevalueringer og løbende feedback. De andre fag (Elever, lærere og forældre) Evalueringen bliver dårlig, hvis læreren ikke ved, hvad man er for en. Evt. lærerkommentarer: (Elever)

24 Tema Inklusion Inklusion - vi skaber plads til alle Alle børn og unge skal ses og værdsættes som unikke personer og sikres ret til faglig, personlig og social udvikling i et ligeværdigt, socialt fællesskab. På den måde skaber vi de bedste betingelser for at klæde alle eleverne på til at kunne deltage ligeværdigt i et demokratisk samfund. Vi vil inklusion både når det gælder elever med særlige behov, der er i læringsvanskeligheder, og når det gælder elever med særlige forudsætninger, der har store læringspotentialer. Vi vil have, at alle elever profiterer af at møde forskellighed i skolen, så de er klædt på til at kunne leve og arbejde i et mangfoldigt samfund. Flere elever skal inkluderes og trives Elever der er i vanskeligheder i en periode eller i gennem længere tid af deres skoleforløb, skal føle sig inkluderet og være en del af skolens fællesskab. Skolen skaber en ramme for udvikling af inklusion, hvor der sker en bevægelse fra specialområdet hen mod almenområdet. Det betyder, at flere elever kommer i bedre trivsel og opnår større udbytte af undervisningen i almenområdet. Kommunen har vedtaget en særskilt inklusionsstrategi for 0-18 års området, som skaber helhed i indsatsen over for det enkelte barn. Der er tillige vedtaget en inklusionshandleplan for skoleområdet. Der er derfor i strategien ikke en nærmere beskrivelse af værdier, holdninger og indsatser i forhold til at sikre større inklusion i skolen. Der henvises til strategien og handleplanen. Der skal tilbageføres økonomiske ressourcer fra specialområdet, når flere børn fra specialområdet bliver inkluderet på skolerne. Ressourcerne skal bruges til kompetenceudvikling samt ekstra medarbejderressourcer. Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Lærere og pædagoger skal have et kompetenceløft i forhold til at udvikle alle elevers trivsel og læring, og skolerne skal udvikle en øget bevidst undervisningsdifferentiering i spændingsfeltet mellem almen og specialpædagogik. Inkluderende forældresamarbejde Skolen skaber rammerne for et inkluderende forældresamarbejde, som alle forældre skal have mulighed for at deltage i, og hvor det forventes at alle forældre bidrager til et konstruktivt samarbejde og bakker op om fællesskaber i klassen og på skolen. Skolerne skal være åbne omkring inklusion og sætte rammerne for en tydelig ansvarsfordeling i arbejdet med inklusion. Forældrene skal have en forståelse for, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. 24

25 Elever om inklusion: S I G E R Vi vil gerne inkludere elever der har det svært, f.eks. ved at foreslå at hjælpe i dem. Men det er vigtigt at kende hinanden, før man tør vise svagheder. Lærerne, skolerne, eleverne, forældrene skal alle sammen ændre deres indstilling til emnet. E L E V E R N E 25

26 Tema Innovation Vi udklækker fremtidens iværksættere E L E V E R N E Eleverne siger: Vi vil gerne have tydelige mål for et undervisningsforløb, så forbindelsen til verden uden for skolen bliver mere tydelig, og så man bedre selv kan vælge sin vej til målet. S I G E R Vi vil gøre eleverne innovative, aktive og skabende i deres eget liv, så de er klar til at berige iværksætterkulturen i Danmark. Vi vil udvikle elevernes innovative handlekompetencer, så de kan navigere i den komplekse verden, de lever i. Eleverne skal ikke stoppe op, når de møder udfordringer, men lære at se løs- ningsmuligheder. De skal lære at tænke anderledes og bruge deres viden på nye måder, når de ikke kender svaret på forhånd. Tydelig innovationskultur Skolerne opbygger en lokal kultur, der fremmer kreativitet og innovation i tæt relation til vidensbystrategien. Skolerne skal være bevidste om deres placering i samfundet og inddrage omverdenen aktivt, så der skabes autentiske læringssituationer, som styrker elevernes innovative mindset og entrepreneurkompetencer. Innovationskulturen skal gennemsyre skolernes fysiske indretning når skolerne renoveres og udbygges. Elevernes innovative kompetencer styrkes Eleverne skal i den daglige undervisning møde innovative problemløsningsværktøjer. Lærere og pædagoger skal søge og afprøve nye ideer samt inddrage eksisterende forskning om innovation i udviklingen af undervisningen. 26

27 I samarbejde med eksterne læringsmiljøer og ungdomsuddannelsesinstitutioner skal eleverne stilles over for opgaver, hvor de bruger innovative metoder og skaber reel nytteværdi, og eleverne skal få viden om, hvad der skal til for at blive iværksætter. Årlig innovationscup Eleverne skal have mulighed for at deltage i en årlig kommunal innovationscup på tværs af skolerne med innovation og iværksætteri for fuld udblæsning. Lokale virksomheder, og offentlige og kulturelle institutioner byder ind med visionsbårede eller konkrete problemstillinger, som mangler en løsning, og der laves en kobling til det fælles elevråd. Mål fra vidensbystrategi (s. 19): Alle folkeskoler og uddannelsesinstitutioner skal tilbyde undervisning og projekter i entrepreneurship. Resultaterne skal kunne aflæses på en stigning i antallet af nystartede virksomheder i kommunen. 27

28 Ekspertkommentarer om innovation fra hvidbogen: La lærerne få mulighet til å se sammenhengen mellom entreprenørskap og skolens brede samfunnsansvar (eks. på demokratisk dannelse, likestilling, miljøansvar med mer). Hege Myhre, Førsteamanuensis, Høgskolen i Nord-Trøndelag How can you expect the development of creativity and entrepreneurship if the way in which success is measured only looks at things like PISA results? We focus on what is measured. If you really want entrepreneurship and creativity to occur you have to give it the same status as reading and mathematics and you have to come up with some way of measuring and reporting this. Tony Townsend, Educational Leadership and Management at the University of Glasgow 28

29 Styring og ledelse - fra strategi til handling Vi vil skabe de optimale styrings- og ledelsesmæssige rammer omkring skolerne, der både tager udgangspunkt i det, fælles for skolerne, giver lokalt råderum, og dermed bidrager til at føre skoleudviklingsstrategien ud i livet. Gensidig tillid og plads til nytænkning Styring og ledelse af skolerne skal bygge på gensidig tillid, dialog og medinddragelse af skolens aktører, Skolebestyrelser og elevråd/fælles elevråd, så der skabes åbenhed, gennemsigtighed og legitimitet i forhold til de beslutninger, der træffes. Der er politisk opbakning til, at ildsjæle og nytænkere har plads og ledelsesmæssigt råderum. Derfor er denne strategi tænkt som langsigtede pejlemærker med mulighed for fleksibilitet og åbenhed over for ny viden og idéer. Politisk styring gennem strategiens vision, rammer og retning Kommunalbestyrelsens styring af skolerne sker gennem den overordnede vision, ramme og retning, der er beskrevet i denne strategi. Strategien udstikker Kommunalbestyrelsens kurs og skaber dermed fokus og retning for skolens ledelse og medarbejdere. Skolerne giver feedback med dokumentation om, hvordan arbejdet med strategien går. Dette foregår gennem det systematiske evalueringsarbejde, som løbende bliver gennemført på skolerne. Ansvarlige skoleledelser med råderum Dygtige medarbejdere kræver dygtige og handlekraftige skoleledelser, som har ansvaret for helheden og udviklingen på den enkelte skole. Ledelse af en skole er en kompleks opgave, der kræver både management og leadership. Ledelse foregår derfor ikke kun efter angivne regler og handlingsplaner, men handler i høj grad om at lede fagprofessionelle og selvledende medarbejdere, så de skaber gode resultater og oplever stor arbejdsglæde. 29

30 E L E V E R N E Eleverne siger: Vi vil gerne udvikle den enkelte skoles elevråd, så vi får mere medbestemmelse, og der skal være videndeling mellem skolernes elevråd. S I G E R 30

31 Politikere Sammenhængende Børne- og Unge politik Strategien i forhold til øvrige styringsredskaber på skoleområdet Skoleudviklingsstrategi Handleplaner Budget Sammenhængende børne- og Ungepolitik Virksomhedsplaner Afrapportering og dialog Tilsyn og dialog Børne og Fritidsforvaltningen Virksomhedsplan Handleplaner Kvalitetsrapport Skoler Virksomhedsplaner Kvalitetsrapporterne 31

32 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Uddannelse og Pædagogik Rådhuset Lyngby Torv Kongens Lyngby Tlf Februar 2013

Skole udviklings Strategi

Skole udviklings Strategi Skole udviklings Strategi 2020 Indhold Forord 3 Indledning 4 Skolernes udfordringer og styrker 6 Vision & undervisnings- og læringsgrundlag 9 Tema Faglighed Læring og pædagogik - vi har fokus på hvordan

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere