Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune"

Transkript

1 Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune Foto:colourbox.com Maj

2 Holbæk Byråd har på møde den 11. maj 2011 vedtaget Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlagt i 10 ugers offentlig høring. 2

3 Forord Holbæk Kommune står ligesom mange andre kommuner overfor store udfordringer på folkeskoleområdet. De kommende år vil en stor del af vores lærere og ledere gå på pension, vores skolebygninger trænger til et løft, vi ekskluderer for mange til specialundervisning og ikke mindst har vi i Holbæk en udfordring i at få unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er derfor et af byrådets største og væsentligste indsatsområder i de kommende år. Det er grunden til at byrådet nedsatte Projektudvalg Fremtidens Folkeskole. Formålet med projektudvalget er at sætte fokus på folkeskolen i Holbæk Kommune. Med Strategi for Fremtidens Folkeskole ønsker byrådet at sætte dagsordenen for udviklingen af folkeskolerne i Holbæk Kommune. Strategien udstikker de områder, hvor vi i de kommende år skal gennemføre en fælles og fokuseret indsats, der får flere igennem uddannelsessystemet i Holbæk Kommune. Strategien er en fælles ramme om de initiativer, der skal udvikles på den enkelte skole i overensstemmelse med de særlige udfordringer og særlige styrker, der er på de enkelte skoler. Skolernes samarbejde med forældrene er afgørende for at strategien lykkes, da læring og fremskridt skal understøttes af lærere og forældre i fællesskab. I løbet af 2011 går vi i gang med at formulere en samlet børne- og ungepolitik. Strategien for Fremtidens Folkeskole skal naturligvis medtænkes heri. Agnete Dreier Formand for Projektudvalg Fremtidens Folkeskole 3

4 Indledning Folkeskolen er velbeskrevet og overordnet reguleret via Folkeskoleloven og centralt fastlagte mål for de forskellige fag og trin. Folkeskolerne udarbejder årligt kvalitetsrapporter, der fortæller om indsats og resultater, ligesom der hvert år udarbejdes handleplaner for folkeskolerne på baggrund af rapporterne og dialog med bestyrelserne. Desuden bliver der med regelmæssige mellemrum gennemført undersøgelser og lavet handleplaner omkring undervisningsmiljøet på de enkelte skoler. I Holbæk findes allerede en strategi for Helhedsskolen, hvor fokus er på de yngste elevers hverdag. Her sættes rammerne for udviklingen af indskolingen som et fælles projekt på tværs af undervisning og SFO, der betyder, at pædagogerne deltager i halvdelen af undervisningen. Det indebærer en udvidet skoledag med plads til leg, bevægelse, sundhed og faglig fordybelse. Holbæk Kommune har fokus på udskolingen i form af indsatser i forhold til at fremme de ældste elevers parathed til at fortsætte fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse, og der er fokus på inklusionsindsatsen på alle niveauer, så flere elever kan fastholdes i folkeskolens fællesskab. Så der er en righoldig samling af materiale om folkeskolens grundlag, indhold, funktion og resultater, og alt dette er indgået som forudsætning og grundlag for denne strategi Projektudvalg for Fremtidens Folkeskole består af: Byrådsmedlem Agnete Dreier, formand Byrådsmedlem Carsten Fink Byrådsmedlem Jens Kristiansen Byrådsmedlem Finn Martensen Byrådsmedlem Emrah Tuncer Byrådsmedlem Rasmus Brandstrup Larsen Byrådsmedlem Pernille Kruse Andersen Skoleleder Kathy Mikkelsen, Knabstrup Skole Skoleleder Mette Hunsdahl, Absalonskolen Forældrerepræsentant Gregers Hastrup Forældrerepræsentant Bine Feldbæk Siefert Forældrerepræsentant Morten Løvschall Repræsentant for BUPL Kay Abrahamsen Repræsentant for DLF Bjørn Hansen Jannie Bækgaard Olsen, tillidsrepræsentant, Nr. Jernløse Skole Michael Jensen, repræsentant for Børnekonsulentcenteret Flemming Christensen, repræsentant for Familiecenteret 4

5 Herudover har centrale chefer og medarbejdere bidraget med viden på området, ligesom ledere og medarbejdere fra Holbæk kommunes skoler har suppleret udvalgets drøftelser med oplæg og deltagelse i møder. Direktør Lisbeth Moltzen, Børne- og ungechef for almenområdet Pia Hjørtoft, chefkonsulent Bjarne Olsen og konsulent Christina Bech Hansen har bistået projektudvalget som fagligt sekretariat. 5

6 Muligheder og udfordringer på folkeskoleområdet Holbæk Kommune har tradition for en høj grad af decentralisering, hvor den enkelte skole vælger sine egne metoder og veje til at sikre en optimal lokal indsats. Folkeskoleloven og de kommunale handleplaner og strategier er den ramme, som skolerne har udviklet sig indenfor. Det betyder, at der på de enkelte skoler er udviklet spændende initiativer på forskellige områder. Nogle skoler har arbejdet intensivt med undervisningsdifferentiering og udviklet undervisningsformer, der også sikrer at børn med særlige forudsætninger rummes i fællesskabet. Andre skoler har satset på LP-modellens 1 redskaber til at sikre et undervisningsmiljø, der i høj grad tilrettelægges, så elevernes muligheder for trivsel og læring optimeres. Nogle skoler har arbejdet intensivt med elevernes mål og evaluering, andre har arbejdet intensivt med at udvikle lærernes ledelse af undervisningen i klassen. Nogle skoler er velforsynede med fagfaglige vejledere og vejledere der kan fremme relationskompetence, nogle skoler er godt på vej med at sikre it som et selvfølgeligt redskab i undervisningen. Alle skoler har fortsat fokus på læsning, matematik og naturfag. Og alle skoler har fokus på elevernes personlige og sociale kompetencer og på at udvikle et involverende forældresamarbejde. Tilsammen har skolerne viden og erfaring på langt de fleste af de områder, som er væsentlige for at skabe fremtidens folkeskole. Kvalitetsrapporter, brugertilfredshedsundersøgelser, undervisningsmiljøundersøgelser og kortlægning af overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse understreger alle, at der fortsat er brug for en målrettet indsats i forhold til at løfte elevernes udbytte af skolegangen. Vurderingen af skolernes indsats og de resultater, de enkelte skoler opnår ved prøver mv., varierer fra skole til skole også selv om der tages højde for forskelle i elevsammensætning, skolestørrelse mv. Der er behov for en fælles strategi, der sikrer, at alle skoler i fællesskab anvender de bedste metoder og bygger på de bedste erfaringer. Og der er behov for, at strategien understøttes af en fælles kommunal indsats både i form af investeringer og i form af centrale evaluerings- og udviklingstiltag. 1 LP står for Læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP-modellen er et værktøj til udvikling og kulturændringer i organisationer. 6

7 Folkeskolen er mere end fag folkeskolen er et læringsfællesskab Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Folkeskolen skal også sammen med forældrene sikre, at eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Samtidig skal folkeskolen forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Folkeskolen bygger videre på det fundament der er skabt i familien og i dagtilbuddene. Arbejdet med at skabe en rød tråd mellem dagtilbud og skole og dermed sikre børnene en tryg overgang med et godt socialt fodfæste er fortsat et væsentligt element i den samlede strategi på børneområdet. Uddannelse er en af de vigtigste faktorer i forhold til at få et sikkert fodfæste på arbejdsmarkedet, for at skabe sig en identitet og for aktiv deltagelse i samfundslivet. I Holbæk Kommune får flere end 15 % af de unge ikke en uddannelse efter folkeskolen. Ungdomsuddannelserne har en afgørende rolle at spille i forhold til at tilbyde de unge et uddannelsesmiljø, der modsvarer de unges behov og færdigheder. I Holbæk Kommune har vi fokus på overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Det skal sikre, at så mange unge som muligt er i gang med en uddannelse. Samtidig skal det sikre, at de unge som har brug for særlig støtte og opmærksomhed når de skal bevæge sig fra grundskolen og videre får denne støtte. Folkeskolen har en afgørende rolle i forhold til at sikre, at flere unge har lyst og mod til at gå videre fra skolen til en ungdomsuddannelse. Folkeskolens succes vil bl.a. kunne aflæses på: antallet af elever, der er uddannelsesparate efter afsluttet grundskole antallet af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen Holbæk Kommunes vision slår fast, at der er noget, vi skal og noget vi vil. At få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse og at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse det er noget, vi skal. At satse på at give folkeskolen i Holbæk et løft så dette bliver muligt det er noget, vi vil. For at skolen kan leve op til dette, må vi satse bredt. Der er brug for solide faglige kompetencer inden for skolens fagrække, men samtidig er der brug for, at eleverne udvikler deres personlige og sociale kompetencer, så de tre sider af elevens udvikling kan spille sammen. 7

8 Elevernes læring bygger på de ressourcer, de har i forvejen, og drejer sig om, at noget nyt bliver knyttet til det, der er. Skolen skal skabe de rette betingelser for at eleverne kan tilegne sig læring, altså udvikle et positivt læringsmiljø, der giver dem mulighed for at bygge ny læring på det allerede lærte. Læring vedrører både den indre motivation og de sociale samspilsprocesser. Det er derfor vigtigt, at læringsfællesskabet føles som meningsfuldt for den enkelte, samtidig med at eleven oplever det som en fælles opgave at lære nyt og oplever sig som en del af fællesskabet. Uddannelsesparathed er dermed det centrale fokusområde i folkeskolen helt fra børnenes start i børnehaveklassen. Forældre og skole har som fælles mål at sikre, at alle børn oplever folkeskolen som det fællesskab, der skaber U ddannelsesparat rammen for deres læring, og hvor de udvikler sociale og personlige kompetencer, der er med til at give dem en stabil base i ungdomsårene. Faglige kompetencer Personlige kompetencer Sociale kompetencer I Holbæk Kommune prioriterer vi det faglige niveau højt i tæt samspil med udviklingen af de personlige og sociale kompetencer. Vi betragter de faglige, personlige og sociale kompetencer som hinandens forudsætninger og grundlag. 8

9 Faglige kompetencer Børn og unge skal have faglige kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse. Skolerne i Holbæk Kommune skal være faglige fællesskaber med plads til det enkelte barn. Undervisningen skal derfor tilrettelægges differentieret. Det er vigtigt, at eleverne får tydelig feedback på selv små fremskridt. Børn, der oplever, at de lærer og at andre ser og anerkender deres fremskridt, er også børn, der trives. Der er ingen modsætning mellem ambitionen om, at børn og unge skal lære noget, og at de samtidig skal trives tværtimod. Flest mulige elever skal undervises i den almindelige undervisning, hvor man differentieret skal udfordre den enkelte elev optimalt. Inklusion det, at børn bliver lukket ind i skolens fællesskab er en udfordring, der skal løses af alle skolens parter i fællesskab. Børn og unge, der har brug for et ganske særligt tilrettelagt læringsfællesskab, skal have tilbud om det. Men hovedsigtet bør altid være, at tilbyde undervisning, der ligger så tæt op ad et almindeligt børne- og ungeliv som muligt - tilpasset den enkeltes læringspotentiale. Foto: colourbox.com Alle skoler skal medvirke til, at elevernes basale faglige kompetencer øges, og at elevernes lærelyst hele tiden fastholdes. Varierede undervisningsformer, undervisningsdifferentiering, valgfag, samarbejde med omverdenen både lokalt og globalt skal derfor kendetegne alle vores folkeskoler. Skolerne skal udvikle forskellige styrkesider så de tilsammen repræsenterer en bred vifte af kompetencer og tilbud, som gennem videndeling kan anvendes af alle skolerne. Vi skal sikre, at andelen af usikre læsere i indskolingen fortsat reduceres. Vi skal sikre, at læseindsatsen fortsættes både på mellemtrin og i udskoling. Vi skal sikre, at alle elever udfordres og oplever faglig succes. Vi skal sikre, at flere elever kan undervises inden for fællesskabets rammer. Vi skal sikre en faglig mangfoldig folkeskole med muligheder for at forfølge særlige faglige interesser. Vi skal sikre, at forældrene er parat til og har mulighed for at bakke op om elevernes læring. 9

10 Personlige kompetencer Personlige kompetencer beskrives ofte i ord som: Nysgerrighed, mod, motivation, vilje, evnen til at sætte sig mål og at nå dem, handle og tænke kreativt og innovativt, selvstændighed, kritisk perspektiv, evne til at forholde sig til følelser, kommunikere, forstå andre kulturer, evne til at reflektere etc. Folkeskolen er et af de fællesskaber, der medvirker til at videreudvikle børns og unges personlige kompetencer udviklingen bygger på det fundament, der løbende skabes i familien og som videreudvikles i alle de relationer, hvor barnet og den unge indgår. Børn og unge, der mødes med anerkendelse, trives. mødes med relevante udfordringer, lærer. oplever voksne, som konsekvent tager ansvar for at skabe en hverdag, hvor de mødes af passende udfordringer, og hvor de aldrig er i tvivl om, at der lægges mærke til, hvordan opgaverne løses, får selvtillid og lyst til at lære mere. hele tiden øver sig i og bliver støttet i at sætte realistiske mål for sig selv og at evaluere på deres egen indsats, bliver gode til at arbejde målrettet. øver sig i at se på egen udvikling i stedet for kun at måle sig mod andre, oplever oftere succes og bevarer lysten at til gøre en indsats. Foto: colourbox.com Det forudsætter kompetente voksne, der tager ansvar for at tilrettelægge læring lærer eleverne at sætte realistiske mål og at evaluere synligt anerkender elevernes indsats og giver hurtig feedback på resultaterne. kan tilrettelægge en undervisning, der rummer relevante udfordringer for alle eleverne, så alle har mulighed for at lykkes og for at udnytte alle sine potentialer. kan tilrettelægge en undervisning, hvor eleverne arbejder i fællesskaber med plads til hver enkelt elevs bidrag. kan formidle den enkelte elevs indsats, og fremskridt på en måde, der gør det muligt for forældrene at vise relevant anerkendelse eller gør det muligt for dem at opmuntre og støtte deres barn på relevante måder. Vi skal arbejde med metoder, der synliggør elevernes mål og fremskridt. Vi skal arbejde med metoder, der sikrer, at alle elever kan bidrage til og udvikle sig i fællesskaber. Vi skal gøre det muligt for forældre at se, forvente og understøtte deres børns positive udvikling i folkeskolen. Vi skal sikre, at undervisningen rummer udfordringer til alle elever - og at der er en variation i fag og fremgangsmåder, der sikrer, at elevernes nysgerrighed, motivation og kreativitet bevares. 10

11 Sociale kompetencer Børn og unge er forskellige, og de har brug for noget forskelligt for at kunne lære. Men de skal også lære at håndtere forskellighed og lære at bringe deres egne færdigheder og behov i spil sammen med jævnaldrende, der måske har andre færdigheder og andre behov. Børn og unge skal lære at forskelle med den nødvendige forståelse og det nødvendige hensyn kan blive til en fordel for alle i fællesskabet. Skolens fællesskab er rammen for udvikling af de sociale kompetencer. Faglighed og social læring er ikke modsætninger snarere tvært imod. Det sociale miljø i en klasse har stor betydning for elevernes trivsel og dermed for indlæring. En veltilrettelagt undervisning er med til at understøtte det sociale klima i klassen og betyder, at gruppearbejde og andre fælles læringsstrategier kan fungere. Forudsætningen herfor er, at lærere og pædagoger har de fornødne kompetencer til at indgå i relationer med eleverne samt understøtte relationsdannelsen mellem eleverne. Læreren skal indtage rollen som leder i klasserummet og sætte rammerne for det, der skal foregå. Klare forventninger og forudsigelig og anerkendende pædagogik giver gode muligheder for elevernes læring. Både i forhold til de faglige resultater men også i forhold til elevernes oplevelse af skolen som et trygt og godt undervisningssted. Forældrenes og skolens samarbejde er afgørende for klassens sociale klima. Forældrenes opbakning er nødvendig, hvis alle elever skal trives i klassen. Derfor skal der være en klar og tydelig forventningsafstemning og åbenhed i forhold til udfordringer og konflikter. Fritidsaktiviteterne i skolefritidsordningen, i de åbne byskoler, i foreningslivet og blandt kammeraterne er i høj grad med til at fremme udviklingen af sociale kompetencer. Også i forhold hertil spiller forældrene en afgørende rolle. De sociale medier sætter en ny dagsorden i børn og unges liv. Mobiltelefon og internet giver nye muligheder for hurtig kontakt, hurtig vidensøgning og hurtige informationsstrømme. Medierne sætter på den måde nye rammer for social kommunikation og stiller dermed nye krav både til forældrenes og til folkeskolens understøttelse af denne sociale platform. Vi skal sikre, at børnenes forskelligartede stærke sider og kompetencer udnyttes i fællesskabet. Vi skal sikre arbejdsformer, der giver eleverne lejlighed til at udfolde og udvikle sociale kompetencer. Vi skal skabe et tydeligt, ligeværdigt, anerkendende og involverende samarbejde med forældrene. Vi skal insistere på fællesskabets rummelighed og involvere forældrene aktivt i forhold til de udfordringer og de muligheder, fællesskabet giver. 11

12 Udviklingsmål Målet med strategien for Fremtidens Folkeskole er at sikre udvikling af folkeskolerne i Holbæk Kommune. Udviklingsmålene er et udtryk for, hvilke forventninger vi har til de resultater, der skal nås de kommende fire år. For at nå målene skal der iværksættes en række fælles kommunale indsatser. En synlig og central understøttelse og opfølgning er alt afgørende for, at vi når i mål. Der fastsættes kommunale udviklingsmål på følgende overordnede områder: Uddannelsesparathed Inklusion Styrket faglighed Trivsel Udviklingsmålene skal omsættes til konkrete mål for den enkelte skole i forhold til hvilke resultater der forventes og dermed hvilke mål, der skal nås på alle de områder, hvor der er tilgængelige indikatorer på udvikling. For at kunne omsætte målene til konkret handling skal de enkelte skoler have en strategi indenfor følgende områder: Læseindsatsen gennem hele skoleforløbet Undervisningsdifferentiering med udfordringer til alle elever Mål og evaluering for eleverne Lærernes ledelse af læringsprocesserne i klassen, i gruppen og for hver enkelt elev Forældresamarbejdet i forhold til inddragelse, forventningsafstemning, involvering og medansvar. Strategierne skal beskrive mål for indsatsen (hvad vil vi opnå), metoder (hvordan vil vi gøre det) og evaluering (hvordan vil vi følge op på, om det virker). Strategierne skal være konkrete og handlingsanvisende, ligesom de skal medvirke til at afstemme forventningerne mellem leder, medarbejdere og forældre og med stigende alder også eleverne. Strategierne udarbejdes i et tæt samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og bestyrelse og danner rammen for skolens virksomhed. Strategierne skal være tilgængelige på skolens hjemmeside og skal indgå i skolens møde med forældrene på alle klassetrin. 12

13 Fælleskommunale indsatser I Holbæk Kommune ønsker vi fortsat at have en høj grad af decentralt placeret ansvar og kompetence. Men når det gælder folkeskolens centrale udfordringer, er det nødvendig med fælles kommunale indsatser. Det betyder, at der i perioden 2011 til 2014 skal satses på kompetenceløft af ledere og medarbejdere, IT, styrkelse af mellemtrinnet, æstetisk og pædagogisk løft af indeog uderum samt styrke den centrale understøttelse af udviklingen. Kompetenceløft af ledere og medarbejdere Kompetenceløft til ledere med fokus på aktiv ledelse af ledere, teams, lærere og pædagoger og med fokus på aktiv involvering af forældre. Uddannelsesdage for alle medarbejdere med fælles fokus på relationskompetence, klasseledelse, cooperativ learning, aktivt forældresamarbejde mv. Uddannelse af medarbejdere med spidskompetence inden for læsning, matematik og naturfag, AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel), Pædagogisk IT og evaluering, så alle skoler er dækket ind. Forøgelse af antallet af lærere med fagfaglig kompetence i overensstemmelse med skolernes behov. 13

14 Kompetenceløft til ledere og medarbejdere i pædagogisk planlægning af itunderstøttet læring IT-indsatsen Alle elever og medarbejdere skal problemfrit kunne tilsluttes et driftssikkert internet og intranet i alle skolens lokaler. Alle undervisningslokaler skal være udstyret med interaktive tavler Forsøg med f.eks. notebook som klassesæt for yderligere at understøtte ITbaseret læring. Styrkelse af mellemtrinnet De gode resultater fra indskolingen skal fastholdes og videreføres på mellemtrinnet og i udskolingen. Der iværksættes et udviklingsprojekt med henblik på at beskrive de væsentligste veje til at øge elevernes læring og motivation på mellemtrinnet. Æstetisk og pædagogisk løft af inde- og uderum Den pædagogiske brugsværdi af inde- og uderum fremmes og det sikres, at skolerne generelt fremtræder som indbydende ikke mindst på de områder som af eleverne vurderes som væsentlige for deres oplevelse af skolens fysiske miljø. Styrkelse af central udviklingsunderstøttelse Blandt andet ansættelse af ekstra pædagogisk konsulent til at understøtte udviklingen og implementeringen af centrale mål. Opfølgning og evaluering Både centralt og decentralt er det væsentligt med styring og opfølgning på folkeskolens fortsatte udvikling. De centrale omdrejningspunkter for denne opfølgning er kvalitetsrapporten og dialogen med skolerne, der efterfølgende udmøntes i en handleplan. Den enkelte skoleleder skal efterfølgende indgå aftale med Børne- og Ungechefen for det almene område, der omsætter de kommunale udviklingsmål og den kommunale handleplan til mål og plan for den enkelte skole. En konsekvent og fælles brug af fælles redskaber er nødvendig for at få indikationer på, hvordan det går med kvaliteten i folkeskolen. Nogle af disse redskaber findes eller er under udvikling: Koordinerede læseprøver Et fælles redskab til at beskrive og arbejde med uddannelsesparathed Opgørelse over antallet af elever, der undervises i særlige klasser eller skoler 14

15 Resultater ved forskellige obligatoriske prøver Resultater ved afgangsprøver Undervisningsmiljøundersøgelser Brugertilfredshedsundersøgelser Ungdommens Uddannelsesvejlednings årlige skoleopdelte opgørelse af elevernes valg af uddannelse og deres frafald i det første år. Det er ikke nye målemetoder, der er brug for men en konsekvent og dialogorienteret brug af de eksisterende. Fra strategi til handling Projektudvalget fremsender sit forslag til strategi og indsatsområder, inklusiv prioritering af investeringerne til Udvalget for Børn, der videresender forslaget til Byrådet med eventuelle ændringer. Herefter tager Byrådet stilling til forslaget, der såfremt Byrådet tiltræder det, sendes i høring blandt folkeskolens parter. Efter endt høring tager Byrådet endelig stilling til forslaget. Indsatserne planlægges i et samarbejde mellem chefen for det almene område og skolelederne med udgangspunkt i den økonomiske ramme, der bliver stillet til rådighed af Byrådet og med Udvalget for Børn som det politiske udvalg, der tager stilling til de konkrete planer for indsatsen. De konkrete planer for indsatsen sendes i høring i folkeskolerne. Den konkrete fordeling mellem de forskellige formål indenfor de 5 hovedområder vil i løbet af denne proces blive kvalitetssikret i et samarbejde, hvor chefen for det almene område inddrager folkeskolerne. Specielt i forhold til mellemtrinnet iværksættes et udviklingsprojekt under ledelse af chefen for det almene område og med deltagelse fra folkeskolerne. Kommissorium og tidsplan godkendes af Udvalget for Børn. 15

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

!"&'! %( # )! * * +!#!, -

!&'! %( # )! * * +!#!, - ! "! !"# $ %!"&'! %( # )! * * +!#!, -. )! /01!'( #&."( # 23(4 5'%6 3$4 # 6173$4 $ %!&$!'$( )8-89: 6!# %! &!" # $ % &!%$ # $ %1!; ", "!!!!!1%!", " 1!"% "! % %! '! *< 3 *=4 %.8886!!! "=< "1 /.! -'34" 1!1%!!1!

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere