Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune"

Transkript

1 Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune Foto:colourbox.com Maj

2 Holbæk Byråd har på møde den 11. maj 2011 vedtaget Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlagt i 10 ugers offentlig høring. 2

3 Forord Holbæk Kommune står ligesom mange andre kommuner overfor store udfordringer på folkeskoleområdet. De kommende år vil en stor del af vores lærere og ledere gå på pension, vores skolebygninger trænger til et løft, vi ekskluderer for mange til specialundervisning og ikke mindst har vi i Holbæk en udfordring i at få unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er derfor et af byrådets største og væsentligste indsatsområder i de kommende år. Det er grunden til at byrådet nedsatte Projektudvalg Fremtidens Folkeskole. Formålet med projektudvalget er at sætte fokus på folkeskolen i Holbæk Kommune. Med Strategi for Fremtidens Folkeskole ønsker byrådet at sætte dagsordenen for udviklingen af folkeskolerne i Holbæk Kommune. Strategien udstikker de områder, hvor vi i de kommende år skal gennemføre en fælles og fokuseret indsats, der får flere igennem uddannelsessystemet i Holbæk Kommune. Strategien er en fælles ramme om de initiativer, der skal udvikles på den enkelte skole i overensstemmelse med de særlige udfordringer og særlige styrker, der er på de enkelte skoler. Skolernes samarbejde med forældrene er afgørende for at strategien lykkes, da læring og fremskridt skal understøttes af lærere og forældre i fællesskab. I løbet af 2011 går vi i gang med at formulere en samlet børne- og ungepolitik. Strategien for Fremtidens Folkeskole skal naturligvis medtænkes heri. Agnete Dreier Formand for Projektudvalg Fremtidens Folkeskole 3

4 Indledning Folkeskolen er velbeskrevet og overordnet reguleret via Folkeskoleloven og centralt fastlagte mål for de forskellige fag og trin. Folkeskolerne udarbejder årligt kvalitetsrapporter, der fortæller om indsats og resultater, ligesom der hvert år udarbejdes handleplaner for folkeskolerne på baggrund af rapporterne og dialog med bestyrelserne. Desuden bliver der med regelmæssige mellemrum gennemført undersøgelser og lavet handleplaner omkring undervisningsmiljøet på de enkelte skoler. I Holbæk findes allerede en strategi for Helhedsskolen, hvor fokus er på de yngste elevers hverdag. Her sættes rammerne for udviklingen af indskolingen som et fælles projekt på tværs af undervisning og SFO, der betyder, at pædagogerne deltager i halvdelen af undervisningen. Det indebærer en udvidet skoledag med plads til leg, bevægelse, sundhed og faglig fordybelse. Holbæk Kommune har fokus på udskolingen i form af indsatser i forhold til at fremme de ældste elevers parathed til at fortsætte fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse, og der er fokus på inklusionsindsatsen på alle niveauer, så flere elever kan fastholdes i folkeskolens fællesskab. Så der er en righoldig samling af materiale om folkeskolens grundlag, indhold, funktion og resultater, og alt dette er indgået som forudsætning og grundlag for denne strategi Projektudvalg for Fremtidens Folkeskole består af: Byrådsmedlem Agnete Dreier, formand Byrådsmedlem Carsten Fink Byrådsmedlem Jens Kristiansen Byrådsmedlem Finn Martensen Byrådsmedlem Emrah Tuncer Byrådsmedlem Rasmus Brandstrup Larsen Byrådsmedlem Pernille Kruse Andersen Skoleleder Kathy Mikkelsen, Knabstrup Skole Skoleleder Mette Hunsdahl, Absalonskolen Forældrerepræsentant Gregers Hastrup Forældrerepræsentant Bine Feldbæk Siefert Forældrerepræsentant Morten Løvschall Repræsentant for BUPL Kay Abrahamsen Repræsentant for DLF Bjørn Hansen Jannie Bækgaard Olsen, tillidsrepræsentant, Nr. Jernløse Skole Michael Jensen, repræsentant for Børnekonsulentcenteret Flemming Christensen, repræsentant for Familiecenteret 4

5 Herudover har centrale chefer og medarbejdere bidraget med viden på området, ligesom ledere og medarbejdere fra Holbæk kommunes skoler har suppleret udvalgets drøftelser med oplæg og deltagelse i møder. Direktør Lisbeth Moltzen, Børne- og ungechef for almenområdet Pia Hjørtoft, chefkonsulent Bjarne Olsen og konsulent Christina Bech Hansen har bistået projektudvalget som fagligt sekretariat. 5

6 Muligheder og udfordringer på folkeskoleområdet Holbæk Kommune har tradition for en høj grad af decentralisering, hvor den enkelte skole vælger sine egne metoder og veje til at sikre en optimal lokal indsats. Folkeskoleloven og de kommunale handleplaner og strategier er den ramme, som skolerne har udviklet sig indenfor. Det betyder, at der på de enkelte skoler er udviklet spændende initiativer på forskellige områder. Nogle skoler har arbejdet intensivt med undervisningsdifferentiering og udviklet undervisningsformer, der også sikrer at børn med særlige forudsætninger rummes i fællesskabet. Andre skoler har satset på LP-modellens 1 redskaber til at sikre et undervisningsmiljø, der i høj grad tilrettelægges, så elevernes muligheder for trivsel og læring optimeres. Nogle skoler har arbejdet intensivt med elevernes mål og evaluering, andre har arbejdet intensivt med at udvikle lærernes ledelse af undervisningen i klassen. Nogle skoler er velforsynede med fagfaglige vejledere og vejledere der kan fremme relationskompetence, nogle skoler er godt på vej med at sikre it som et selvfølgeligt redskab i undervisningen. Alle skoler har fortsat fokus på læsning, matematik og naturfag. Og alle skoler har fokus på elevernes personlige og sociale kompetencer og på at udvikle et involverende forældresamarbejde. Tilsammen har skolerne viden og erfaring på langt de fleste af de områder, som er væsentlige for at skabe fremtidens folkeskole. Kvalitetsrapporter, brugertilfredshedsundersøgelser, undervisningsmiljøundersøgelser og kortlægning af overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse understreger alle, at der fortsat er brug for en målrettet indsats i forhold til at løfte elevernes udbytte af skolegangen. Vurderingen af skolernes indsats og de resultater, de enkelte skoler opnår ved prøver mv., varierer fra skole til skole også selv om der tages højde for forskelle i elevsammensætning, skolestørrelse mv. Der er behov for en fælles strategi, der sikrer, at alle skoler i fællesskab anvender de bedste metoder og bygger på de bedste erfaringer. Og der er behov for, at strategien understøttes af en fælles kommunal indsats både i form af investeringer og i form af centrale evaluerings- og udviklingstiltag. 1 LP står for Læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP-modellen er et værktøj til udvikling og kulturændringer i organisationer. 6

7 Folkeskolen er mere end fag folkeskolen er et læringsfællesskab Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Folkeskolen skal også sammen med forældrene sikre, at eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Samtidig skal folkeskolen forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Folkeskolen bygger videre på det fundament der er skabt i familien og i dagtilbuddene. Arbejdet med at skabe en rød tråd mellem dagtilbud og skole og dermed sikre børnene en tryg overgang med et godt socialt fodfæste er fortsat et væsentligt element i den samlede strategi på børneområdet. Uddannelse er en af de vigtigste faktorer i forhold til at få et sikkert fodfæste på arbejdsmarkedet, for at skabe sig en identitet og for aktiv deltagelse i samfundslivet. I Holbæk Kommune får flere end 15 % af de unge ikke en uddannelse efter folkeskolen. Ungdomsuddannelserne har en afgørende rolle at spille i forhold til at tilbyde de unge et uddannelsesmiljø, der modsvarer de unges behov og færdigheder. I Holbæk Kommune har vi fokus på overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Det skal sikre, at så mange unge som muligt er i gang med en uddannelse. Samtidig skal det sikre, at de unge som har brug for særlig støtte og opmærksomhed når de skal bevæge sig fra grundskolen og videre får denne støtte. Folkeskolen har en afgørende rolle i forhold til at sikre, at flere unge har lyst og mod til at gå videre fra skolen til en ungdomsuddannelse. Folkeskolens succes vil bl.a. kunne aflæses på: antallet af elever, der er uddannelsesparate efter afsluttet grundskole antallet af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen Holbæk Kommunes vision slår fast, at der er noget, vi skal og noget vi vil. At få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse og at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse det er noget, vi skal. At satse på at give folkeskolen i Holbæk et løft så dette bliver muligt det er noget, vi vil. For at skolen kan leve op til dette, må vi satse bredt. Der er brug for solide faglige kompetencer inden for skolens fagrække, men samtidig er der brug for, at eleverne udvikler deres personlige og sociale kompetencer, så de tre sider af elevens udvikling kan spille sammen. 7

8 Elevernes læring bygger på de ressourcer, de har i forvejen, og drejer sig om, at noget nyt bliver knyttet til det, der er. Skolen skal skabe de rette betingelser for at eleverne kan tilegne sig læring, altså udvikle et positivt læringsmiljø, der giver dem mulighed for at bygge ny læring på det allerede lærte. Læring vedrører både den indre motivation og de sociale samspilsprocesser. Det er derfor vigtigt, at læringsfællesskabet føles som meningsfuldt for den enkelte, samtidig med at eleven oplever det som en fælles opgave at lære nyt og oplever sig som en del af fællesskabet. Uddannelsesparathed er dermed det centrale fokusområde i folkeskolen helt fra børnenes start i børnehaveklassen. Forældre og skole har som fælles mål at sikre, at alle børn oplever folkeskolen som det fællesskab, der skaber U ddannelsesparat rammen for deres læring, og hvor de udvikler sociale og personlige kompetencer, der er med til at give dem en stabil base i ungdomsårene. Faglige kompetencer Personlige kompetencer Sociale kompetencer I Holbæk Kommune prioriterer vi det faglige niveau højt i tæt samspil med udviklingen af de personlige og sociale kompetencer. Vi betragter de faglige, personlige og sociale kompetencer som hinandens forudsætninger og grundlag. 8

9 Faglige kompetencer Børn og unge skal have faglige kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse. Skolerne i Holbæk Kommune skal være faglige fællesskaber med plads til det enkelte barn. Undervisningen skal derfor tilrettelægges differentieret. Det er vigtigt, at eleverne får tydelig feedback på selv små fremskridt. Børn, der oplever, at de lærer og at andre ser og anerkender deres fremskridt, er også børn, der trives. Der er ingen modsætning mellem ambitionen om, at børn og unge skal lære noget, og at de samtidig skal trives tværtimod. Flest mulige elever skal undervises i den almindelige undervisning, hvor man differentieret skal udfordre den enkelte elev optimalt. Inklusion det, at børn bliver lukket ind i skolens fællesskab er en udfordring, der skal løses af alle skolens parter i fællesskab. Børn og unge, der har brug for et ganske særligt tilrettelagt læringsfællesskab, skal have tilbud om det. Men hovedsigtet bør altid være, at tilbyde undervisning, der ligger så tæt op ad et almindeligt børne- og ungeliv som muligt - tilpasset den enkeltes læringspotentiale. Foto: colourbox.com Alle skoler skal medvirke til, at elevernes basale faglige kompetencer øges, og at elevernes lærelyst hele tiden fastholdes. Varierede undervisningsformer, undervisningsdifferentiering, valgfag, samarbejde med omverdenen både lokalt og globalt skal derfor kendetegne alle vores folkeskoler. Skolerne skal udvikle forskellige styrkesider så de tilsammen repræsenterer en bred vifte af kompetencer og tilbud, som gennem videndeling kan anvendes af alle skolerne. Vi skal sikre, at andelen af usikre læsere i indskolingen fortsat reduceres. Vi skal sikre, at læseindsatsen fortsættes både på mellemtrin og i udskoling. Vi skal sikre, at alle elever udfordres og oplever faglig succes. Vi skal sikre, at flere elever kan undervises inden for fællesskabets rammer. Vi skal sikre en faglig mangfoldig folkeskole med muligheder for at forfølge særlige faglige interesser. Vi skal sikre, at forældrene er parat til og har mulighed for at bakke op om elevernes læring. 9

10 Personlige kompetencer Personlige kompetencer beskrives ofte i ord som: Nysgerrighed, mod, motivation, vilje, evnen til at sætte sig mål og at nå dem, handle og tænke kreativt og innovativt, selvstændighed, kritisk perspektiv, evne til at forholde sig til følelser, kommunikere, forstå andre kulturer, evne til at reflektere etc. Folkeskolen er et af de fællesskaber, der medvirker til at videreudvikle børns og unges personlige kompetencer udviklingen bygger på det fundament, der løbende skabes i familien og som videreudvikles i alle de relationer, hvor barnet og den unge indgår. Børn og unge, der mødes med anerkendelse, trives. mødes med relevante udfordringer, lærer. oplever voksne, som konsekvent tager ansvar for at skabe en hverdag, hvor de mødes af passende udfordringer, og hvor de aldrig er i tvivl om, at der lægges mærke til, hvordan opgaverne løses, får selvtillid og lyst til at lære mere. hele tiden øver sig i og bliver støttet i at sætte realistiske mål for sig selv og at evaluere på deres egen indsats, bliver gode til at arbejde målrettet. øver sig i at se på egen udvikling i stedet for kun at måle sig mod andre, oplever oftere succes og bevarer lysten at til gøre en indsats. Foto: colourbox.com Det forudsætter kompetente voksne, der tager ansvar for at tilrettelægge læring lærer eleverne at sætte realistiske mål og at evaluere synligt anerkender elevernes indsats og giver hurtig feedback på resultaterne. kan tilrettelægge en undervisning, der rummer relevante udfordringer for alle eleverne, så alle har mulighed for at lykkes og for at udnytte alle sine potentialer. kan tilrettelægge en undervisning, hvor eleverne arbejder i fællesskaber med plads til hver enkelt elevs bidrag. kan formidle den enkelte elevs indsats, og fremskridt på en måde, der gør det muligt for forældrene at vise relevant anerkendelse eller gør det muligt for dem at opmuntre og støtte deres barn på relevante måder. Vi skal arbejde med metoder, der synliggør elevernes mål og fremskridt. Vi skal arbejde med metoder, der sikrer, at alle elever kan bidrage til og udvikle sig i fællesskaber. Vi skal gøre det muligt for forældre at se, forvente og understøtte deres børns positive udvikling i folkeskolen. Vi skal sikre, at undervisningen rummer udfordringer til alle elever - og at der er en variation i fag og fremgangsmåder, der sikrer, at elevernes nysgerrighed, motivation og kreativitet bevares. 10

11 Sociale kompetencer Børn og unge er forskellige, og de har brug for noget forskelligt for at kunne lære. Men de skal også lære at håndtere forskellighed og lære at bringe deres egne færdigheder og behov i spil sammen med jævnaldrende, der måske har andre færdigheder og andre behov. Børn og unge skal lære at forskelle med den nødvendige forståelse og det nødvendige hensyn kan blive til en fordel for alle i fællesskabet. Skolens fællesskab er rammen for udvikling af de sociale kompetencer. Faglighed og social læring er ikke modsætninger snarere tvært imod. Det sociale miljø i en klasse har stor betydning for elevernes trivsel og dermed for indlæring. En veltilrettelagt undervisning er med til at understøtte det sociale klima i klassen og betyder, at gruppearbejde og andre fælles læringsstrategier kan fungere. Forudsætningen herfor er, at lærere og pædagoger har de fornødne kompetencer til at indgå i relationer med eleverne samt understøtte relationsdannelsen mellem eleverne. Læreren skal indtage rollen som leder i klasserummet og sætte rammerne for det, der skal foregå. Klare forventninger og forudsigelig og anerkendende pædagogik giver gode muligheder for elevernes læring. Både i forhold til de faglige resultater men også i forhold til elevernes oplevelse af skolen som et trygt og godt undervisningssted. Forældrenes og skolens samarbejde er afgørende for klassens sociale klima. Forældrenes opbakning er nødvendig, hvis alle elever skal trives i klassen. Derfor skal der være en klar og tydelig forventningsafstemning og åbenhed i forhold til udfordringer og konflikter. Fritidsaktiviteterne i skolefritidsordningen, i de åbne byskoler, i foreningslivet og blandt kammeraterne er i høj grad med til at fremme udviklingen af sociale kompetencer. Også i forhold hertil spiller forældrene en afgørende rolle. De sociale medier sætter en ny dagsorden i børn og unges liv. Mobiltelefon og internet giver nye muligheder for hurtig kontakt, hurtig vidensøgning og hurtige informationsstrømme. Medierne sætter på den måde nye rammer for social kommunikation og stiller dermed nye krav både til forældrenes og til folkeskolens understøttelse af denne sociale platform. Vi skal sikre, at børnenes forskelligartede stærke sider og kompetencer udnyttes i fællesskabet. Vi skal sikre arbejdsformer, der giver eleverne lejlighed til at udfolde og udvikle sociale kompetencer. Vi skal skabe et tydeligt, ligeværdigt, anerkendende og involverende samarbejde med forældrene. Vi skal insistere på fællesskabets rummelighed og involvere forældrene aktivt i forhold til de udfordringer og de muligheder, fællesskabet giver. 11

12 Udviklingsmål Målet med strategien for Fremtidens Folkeskole er at sikre udvikling af folkeskolerne i Holbæk Kommune. Udviklingsmålene er et udtryk for, hvilke forventninger vi har til de resultater, der skal nås de kommende fire år. For at nå målene skal der iværksættes en række fælles kommunale indsatser. En synlig og central understøttelse og opfølgning er alt afgørende for, at vi når i mål. Der fastsættes kommunale udviklingsmål på følgende overordnede områder: Uddannelsesparathed Inklusion Styrket faglighed Trivsel Udviklingsmålene skal omsættes til konkrete mål for den enkelte skole i forhold til hvilke resultater der forventes og dermed hvilke mål, der skal nås på alle de områder, hvor der er tilgængelige indikatorer på udvikling. For at kunne omsætte målene til konkret handling skal de enkelte skoler have en strategi indenfor følgende områder: Læseindsatsen gennem hele skoleforløbet Undervisningsdifferentiering med udfordringer til alle elever Mål og evaluering for eleverne Lærernes ledelse af læringsprocesserne i klassen, i gruppen og for hver enkelt elev Forældresamarbejdet i forhold til inddragelse, forventningsafstemning, involvering og medansvar. Strategierne skal beskrive mål for indsatsen (hvad vil vi opnå), metoder (hvordan vil vi gøre det) og evaluering (hvordan vil vi følge op på, om det virker). Strategierne skal være konkrete og handlingsanvisende, ligesom de skal medvirke til at afstemme forventningerne mellem leder, medarbejdere og forældre og med stigende alder også eleverne. Strategierne udarbejdes i et tæt samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og bestyrelse og danner rammen for skolens virksomhed. Strategierne skal være tilgængelige på skolens hjemmeside og skal indgå i skolens møde med forældrene på alle klassetrin. 12

13 Fælleskommunale indsatser I Holbæk Kommune ønsker vi fortsat at have en høj grad af decentralt placeret ansvar og kompetence. Men når det gælder folkeskolens centrale udfordringer, er det nødvendig med fælles kommunale indsatser. Det betyder, at der i perioden 2011 til 2014 skal satses på kompetenceløft af ledere og medarbejdere, IT, styrkelse af mellemtrinnet, æstetisk og pædagogisk løft af indeog uderum samt styrke den centrale understøttelse af udviklingen. Kompetenceløft af ledere og medarbejdere Kompetenceløft til ledere med fokus på aktiv ledelse af ledere, teams, lærere og pædagoger og med fokus på aktiv involvering af forældre. Uddannelsesdage for alle medarbejdere med fælles fokus på relationskompetence, klasseledelse, cooperativ learning, aktivt forældresamarbejde mv. Uddannelse af medarbejdere med spidskompetence inden for læsning, matematik og naturfag, AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel), Pædagogisk IT og evaluering, så alle skoler er dækket ind. Forøgelse af antallet af lærere med fagfaglig kompetence i overensstemmelse med skolernes behov. 13

14 Kompetenceløft til ledere og medarbejdere i pædagogisk planlægning af itunderstøttet læring IT-indsatsen Alle elever og medarbejdere skal problemfrit kunne tilsluttes et driftssikkert internet og intranet i alle skolens lokaler. Alle undervisningslokaler skal være udstyret med interaktive tavler Forsøg med f.eks. notebook som klassesæt for yderligere at understøtte ITbaseret læring. Styrkelse af mellemtrinnet De gode resultater fra indskolingen skal fastholdes og videreføres på mellemtrinnet og i udskolingen. Der iværksættes et udviklingsprojekt med henblik på at beskrive de væsentligste veje til at øge elevernes læring og motivation på mellemtrinnet. Æstetisk og pædagogisk løft af inde- og uderum Den pædagogiske brugsværdi af inde- og uderum fremmes og det sikres, at skolerne generelt fremtræder som indbydende ikke mindst på de områder som af eleverne vurderes som væsentlige for deres oplevelse af skolens fysiske miljø. Styrkelse af central udviklingsunderstøttelse Blandt andet ansættelse af ekstra pædagogisk konsulent til at understøtte udviklingen og implementeringen af centrale mål. Opfølgning og evaluering Både centralt og decentralt er det væsentligt med styring og opfølgning på folkeskolens fortsatte udvikling. De centrale omdrejningspunkter for denne opfølgning er kvalitetsrapporten og dialogen med skolerne, der efterfølgende udmøntes i en handleplan. Den enkelte skoleleder skal efterfølgende indgå aftale med Børne- og Ungechefen for det almene område, der omsætter de kommunale udviklingsmål og den kommunale handleplan til mål og plan for den enkelte skole. En konsekvent og fælles brug af fælles redskaber er nødvendig for at få indikationer på, hvordan det går med kvaliteten i folkeskolen. Nogle af disse redskaber findes eller er under udvikling: Koordinerede læseprøver Et fælles redskab til at beskrive og arbejde med uddannelsesparathed Opgørelse over antallet af elever, der undervises i særlige klasser eller skoler 14

15 Resultater ved forskellige obligatoriske prøver Resultater ved afgangsprøver Undervisningsmiljøundersøgelser Brugertilfredshedsundersøgelser Ungdommens Uddannelsesvejlednings årlige skoleopdelte opgørelse af elevernes valg af uddannelse og deres frafald i det første år. Det er ikke nye målemetoder, der er brug for men en konsekvent og dialogorienteret brug af de eksisterende. Fra strategi til handling Projektudvalget fremsender sit forslag til strategi og indsatsområder, inklusiv prioritering af investeringerne til Udvalget for Børn, der videresender forslaget til Byrådet med eventuelle ændringer. Herefter tager Byrådet stilling til forslaget, der såfremt Byrådet tiltræder det, sendes i høring blandt folkeskolens parter. Efter endt høring tager Byrådet endelig stilling til forslaget. Indsatserne planlægges i et samarbejde mellem chefen for det almene område og skolelederne med udgangspunkt i den økonomiske ramme, der bliver stillet til rådighed af Byrådet og med Udvalget for Børn som det politiske udvalg, der tager stilling til de konkrete planer for indsatsen. De konkrete planer for indsatsen sendes i høring i folkeskolerne. Den konkrete fordeling mellem de forskellige formål indenfor de 5 hovedområder vil i løbet af denne proces blive kvalitetssikret i et samarbejde, hvor chefen for det almene område inddrager folkeskolerne. Specielt i forhold til mellemtrinnet iværksættes et udviklingsprojekt under ledelse af chefen for det almene område og med deltagelse fra folkeskolerne. Kommissorium og tidsplan godkendes af Udvalget for Børn. 15

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Skoleleder Anders Bo Hansen Telefon 7236 6387 Afdeling Stestrup Skole 7236 7370 SFO 7236 7651 Daglig leder Henning Møller

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere