Gymnasiedage.dk 25. sep Klasse(rums)ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasiedage.dk 25. sep. 2013 Klasse(rums)ledelse"

Transkript

1 Gymnasiedage.dk 25. sep Klasse(rums)ledelse Søren Justesen Aalborg Tekniske Gymnasium og IKV/SDU 1

2 Hvem sætter dagsordenen i klasseværelset og hvad er god klasse(rums)ledelse? Workshoppen vil sætte fokus på hvad der sker i klasserummet og tage udgangspunkt i de markante udfordringer lærerne i dag møder i deres respektive klasser. Med øget elevmangfoldighed og stigende social kompleksitet hos eleverne vokser kravet til lærerne om klasse(rums)ledelse med refleksion over og analyse af undervisningen. Det handler ikke blot om ro og disciplin, men også om at turde stå i spidsen for elevernes læreprocesser og turde lede klasserumskulturen. 2

3 Hvad er klasse(rums)ledelse, hvad ved vi om det, hvorfor er det svært?! Væsentligt aspekt af undervisningens virkelighed! Betyder meget for undervisningens kvalitet og for lærerens og elevens trivsel! Både adfærdsledelse og læringsledelse altså ikke en skarp opdeling mellem ledelse og undervisning! Både lærerpersonligheden og det at være professionel er i fokus! Klasserumsledelse vedrører lærerens ledelse i klasserummet men elever spiller selvfølgelig også en rolle! Krydspres: elevens læreproces, elevens egne forhold og autoritetstabet! Klasserumsledelse er en KÆMPE udfordring i vores job 3

4 Klasse(rums)ledelse er hot!! Politiken, lørdag d. 21. sep Gymnasieforskning - kan bruges i praksis, nr. 1. september

5 Anvendt litteratur (se komplet liste til slut)! Læreren som leder, Helle Pauborg. Jytte V. Andersen, Gitte H. Ingerslev og Per Fibæk Andersen, Hans Reitzels Forlag 2011! Klasseledelse, Kvan nr. 90, Tidsskrift om læreruddannelse og skole, 2011! Mangfoldighed og fællesskab, Steen Beck og Michael Paulsen, Gymnasiepædagogik nr. 80, 2011! Unges motivation og læring, Noemi Katznelson m.fl., Hans Reitzels Forlag, 2013! Gymnasiepædagogik en grundbog, red. Erik Damberg m.fl., Hans Reitzels Forlag, 2013, især s af G. Ingerslev 5

6 Lille appetitvækker. Danske Dagblades Forening præsenterer: En fire minutters film af Susanne Bier 6

7 7

8 Klasse(rums)ledelse Klasseledelse eller klasserumsledelse kom på den uddannelsespolitiske og pædagogiske dagsorden i Danmark for cirka 10 år siden. Går man 100 år tilbage i tiden, var disse begreber ukendte. I stedet var disciplin et centralt emne i pædagogikken Går man yderligere 100 år tilbage i tiden, var tugt eller skoletugt det dominerende ord. (Plauborg m.fl., 2010, s. 21) 8

9 Læreren har magt!! Lederskab bygger på en legitimeret ret og pligt til at tage ansvar og at gøre det på vegne af andre. Lederskab er derfor tæt forbundet med magt et begreb, der i den pædagogisk debat ofte er forbundet med berøringsangst, fordi det tillægges negative konnotationer. (Plauborg m.fl., 2010, s. 24) 9

10 Klasse(rums)ledelse (samlebetegnelse/definition)! Adfærdsledelse/disciplin Classroom Management! Læringsledelse/facilitering Relationskompetence (Gitte H. Ingerslev i Gymnasiepædagogik, s. 350) 10

11 God klasse(rums)ledelse (Plauborg m.fl. ) Forebyggende strategier: Forstyrrelsesprævention jf. Kounin (fokus på disciplin)! Sæt klare rammer for acceptabel adfærd i klasserummet, indarbejd den acceptable adfærd som en rutine Forstyrrelsesprævention af kognitiv art! Korte, klare og TYDELIGE instrukser! Opmærksomhed på om alle har forstået opgaven! Tag bestik af eventuel usikkerhed også den ikke udtalte 11

12 God klasse(rums)ledelse (fortsat) Andre elementer i god og effektiv klasseledelse: Bevare elevernes motivation! Små overraskelser! Justér undervejs afvig fra planen, hvis der bliver behov for det! Variation og skift i aktivitet undervejs Kende til elevernes forforståelse! Tilpas undervisningen, så den giver mening for eleverne! Hav interesse i elevernes etablerede virkelighedsforestillinger, deres spørgsmål samt kommentarer undervejs Klar struktur for undervisningen! På lektions-/modulplan men også i forløbet! Sørg for, at eleverne kender og forstår strukturen God ledelse handler også om troværdighed vi er forskellige (og eleverne accepterer dette uden større problemer) 12

13 Susanne Murning, gymnasieforsker, CEFU i Gymnasieforskning, nr 1. sep RÅD NR. 1 - FORDEL PLADSERNE Ved at fordele gymnasieklassens borde i små øer eller stille dem op med form som en hestesko, kan man ifølge post. doc. Susanne Murning give langt flere elever adgang til at sige noget i timerne. Og hendes forskning viser, at mundtlig deltagelse er alfa og omega i et uddannelsessystem, der ofte vurderer elevernes faglighed ud fra taletid. 13

14 Susanne Murning, gymnasieforsker, CEFU i Gymnasieforskning, nr 1. sep RÅD NR. 2 - INVITER TIL DELTAG ELSE Den typiske undervisningsform i gymnasiet er spørgsmål/svar-dialog mellem læreren og en enkelt elev. Ny forskning viser imidlertid, at det kun gør 5-6 elever aktive i timerne, mens de øvrige kan slumre hen bag computerskærmen, og de passive elever er ofte dem, der er fagligt usikre eller kommer fra ikke-boglige hjem. 14

15 Susanne Murning, gymnasieforsker, CEFU i Gymnasieforskning, nr 1. sep RÅD NR. 3 - KOMBINER FAGLIG OG SOCIAL Byt en bowling-tur i intro-forløbet ud med socialt faglige øvelser i klassen, så eleverne lærer hinanden at kende på kryds og tværs igennem arbejdet med noget fagligt. Så vil nye gymnasieelever få lyst til at danne makkerpar i timerne med andre end dem, de kender på forhånd og fra frikvar-tererne. Sociale relationer skaber tryghed, men her er det vigtigt, at eleverne ikke fastlåser sig selv og hinanden i få relationer og kendte mønstre - men at der gives plads til, at eleverne også kan opbygge nye relationer og (lærings-) fællesskaber. 15

16 God ledelse god undervisning? Hilbert Meyer: 10 kendetegn på god undervisning 1. Klar strukturering af undervisningen 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation Bemærk: Meyers model er ikke alene lærercentreret, ej heller alene elevcentreret. Begge parter er altså medansvarlige for, at der foregår god undervisning.! 2. En betydelig mængde ægte læretid 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger. 10. Stimulerende læremiljø Hilbert Meyer:! Hvad er god undervisning?, 2005! 16

17 17

18 Gitte H. Ingerslev ( Gymnasiepædagogik en grundbog, s ! At relatere til elevernes forforståelse! At variere og foretage skift i undervisningen! At strukturere undervisningen! Klare mål og tydelig markering af begyndelse og afslutning.! Klare instruktioner! Rutiner! Læreren som en markant og tydelig leder! Troværdighed, tone og stemning! Relationskompetence, autenticitet, nærvær 18

19 Klasse(rums)ledelse, elevtyper og motivation

20 Lars Qvortrup om klasseledelse og klassen som social enhed (Kvan, 2011)! Vi taler om klasseledelse fordi den moderne skoleklasse er det sted, hvor samfundet udspiller sig for øjnene af os med dets kultursammenstød, dets forsøg på meningsdannelse på tværs af forskelle og dets evindelige sammenstød og sammenbrud. 20

21 Hovedtemaer! Forskellige elevtyper forskellige læringsstrategier! Forskellige lærertyper - forskellige lærerstrategier! Den gode undervisning herunder uvd! Motivation 21

22 Klasseledelse, ifølge Quortrup fordi:! Skoleklassen er et af de sidste spejlbilleder af samfundet. Kun hvis projekt klasseledelse lader sig gøre, lader samfundet sig gøre. Forudsætningen for det moderne samfund er at eleverne lærer at danne samfund.! Det er i klassens komplekse virkelighed læreren består sin prøve.! Man ikke kan håndtere kompleksitet gennem rigid disciplinering og forenkling. Det kan man ved at skabe klare, meningsproducerende rammer 22

23 Klasseledelse! Klasse og klasseledelse befinder sig mellem orden og kaos i en tilstand af dynamisk, selvorganiseret kritikalitet.! Klassen er defineret ved, at den hele tiden genskaber sig selv - sin identitet og sin flygtige stabilitet - i kraft af dynamiske interne processer (Quortrup) 23

24 Undervisningens kompleksitet! Konteksten: fravær, manglende forberedelse, elevrådsmøde osv.! Læreres autoritetstab! Heterogene klasser! Gymnasiefremmede elever! Elevers manglende honorering af faglige krav, og deraf følgende prestigetab. Læreren som leder (2010) 24

25 Elevtyper og læringsstrategier forståelsesorienteret præstationsrettet modkulturel bohemestrategi 25

26 Trondmans elevtyper Gym.pæd. s. 436 teoretisk udg.pkt.: Følelsesstrukturer og læringsstrategier er vævet ind i hinanden Vel-socialiserede elever ( hjemme ) koden er knækket Ikke-socialiserede elever ( fremmed ) koden er ikke knækket Præstationslæring Aktivt deltagende i forlængelse af lærerens anvisninger.ønsker højt gennemsnit instrumentel læringsstrategi " overfladelæring Umotiveret og afstandtagende. Formår ikke at leve op til skolekrav. modkulturel strategi " modlæring Kundskabslæring Aktivt deltagende i forlængelse af egne refleksioner. Ønsker dybere forståelse. forståelsesorienteret læringsstrategi " dybdelæring Umotiveret og afstandtagende. Ønsker ikke at leve op til krav på skolens måde, men på sin egen måde bohemestrategi " alternativ læring 26

27 Elevtyper ifølge Mats Trondman Elevtyper Velsocialiserede elever Ikke-socialiserede elever den instrumentelt præstationsrettede strategi den kommunikativt forståelses- orienterede strategi! den afstandtagende modkulturelle strategi den afstandstagende! boheme-strategi overfladelæring dybdelæring modlæring alternativ læring 27

28 Forskelle i engagement (Beck/Paulsen) Fagligt afventende Fagligt ambivalent Fagligt bidragende Socialt bidragende De kontaktsøgende De veltilpasse De integrerede Socialt ambivalent De adspredte De forvirrede De pligtopfyldende Socialt tilbageholdende De uintegrerede De løst relaterede De instrumentelle 28

29 Kendetegn! De kontaktsøgende: turister i fagene og opdagelsesrejsende i den sociale verden, minus fagligt engagement! De forvirrede: kræver sikkerhed, mister koncentration, kræver sikre træningsbaner, fare for afkobling fra det faglige! De instrumentelle: klar, tydelig og målrationel undervisning, der er nyttig og brugbar, det sociale må ikke tage plads 29

30 Kendetegn fortsat! De pligtopfyldende: følger godt med fagligt, laver lektier, arbejder målrettet, men er ambivalente socialt set, dybdelæring! De integrerede: positiv indstilling til skolelivet, fagene er interessante i sig selv, deltager aktivt socialt, ikke nødvendigvis de dygtigste! De veltilpasse: bidrager socialt, det faglige er ikke en fremmed verden, men engagerer sig ikke fuldt ud i fagene 30

31 Kendetegn fortsat! De uintegrerede: føler ikke de passer i skolen, engagerer sig ikke fagligt men de vil gerne skolen og dens sociale fællesskab men kan ikke! De adspredte: har det ikke godt med det faglige men er mere socialt udfarende end de uintegrerede, svært ved at holde fokus, venteposition, minus aktiv social rolle i klassen! De løstrelaterede: socialt tilbageholdende, følger med i uv. fagligt, engagerer sig ikke fuldt ud 31

32 Udfordringer og anbefalinger (insp.: Mette Molbæk VIA UC og Susan Tetler DPU AU) Inkluderende klasseledelse i et organisatorisk perspektiv: - hvordan er skolens kultur, strategier og praksis - er ledelsen rammesættende ift. de fælles opgaver? - har de ansatte et fælles sprog.? - har alle et ejerskab ift. opgaverne? - fora for fælles drøftelse af den problemfyldte hverdag - videndeling mellem teams - kollegial sparring og supervision 32

33 Udfordringer og anbefalinger (insp.: Mette Molbæk VIA UC og Susan Tetler DPU AU) Inkluderende klasseledelse i et relationelt perspektiv: - hvordan er ledelsens og lærernes kommunikation til og om eleverne? - hvordan håndteres konflikter? - hvordan sikres fokus på både den enkelte og på fællsskabet/ klassen som helhed? - hvordan skaber lærere en demokratisk klassekultur og dialogisk undervisning? - er den enkelte lærer bevidst om sin egen ledelsesstil? 33

34 Udfordringer og anbefalinger (insp.: Mette Molbæk VIA UC og Susan Tetler DPU AU) Inkluderende klasseledelse i et didaktisk perspektiv: - hvordan arbejder ledelse, lærere, elever med mål (f-a-p-s)? - hvordan arbejdes med evaluering. Hvordan bruges dette? - hvordan arbejdes der elevernes bevidsthed om læringsprocessen? - hvordan arbejdes med undv.diff. og holddannelse? - hvordan arbejdes med varierende undervisnings- og arbejdsformer? 34

35 Udfordringer og anbefalinger (insp.: Mette Molbæk VIA UC og Susan Tetler DPU AU) Inkluderende klasseledelse i et teknisk/færdigheds perspektiv:! - hvilke regler og rutiner er der på skolen og hos den enkelte lærer?! hvilke konkret metoder benytter lærerne og hvorfor disse?! hvordan reagerer lærerne ved fx uro og overtrædelse af de fælles regler?! er der forskel på inkluderende klasseledelse og almindelig god undervisning? 35

36 Forslag til yderligere litteratur Mathiasen, Helle Aarhus Universitet (2012), baseret på 846 elever i Gymnasieskolen (2013) Qvortrup: Hvordan og hvorfor taler vi om klasseledelse? & Sven Erik Nordenbo: Forskning i klasserumsledelse i Tidsskriftet KVAN, nr. 90. Klasseledelse (2011) Ågård, Dorte: Klasserumsledelse (Ph.d undersøgelse 2012, ikke publiceret endnu) Mette Molbæk et al.: Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering (2012) Ulriksen, Murning, Ebbensgaard: Når gymnasiet er en fremmed verden, Samfundslitteratur (2009) Beck, Steen og Paulsen, Michael: Mangfoldighed og fællesskab (2011) Kirsten Jakobsen et al.: Forslag til at øge elevernes motivation (2012) 36

37 Forslag til yderligere litteratur! Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning (2007) Kostøl og Mausethagen: Relasjonorientert praksis og stabile læringsfellesskap (2011)! Luhmann, Niklas: Samfundets uddannelsessystem (2002)! Mathiasen, Helle Aarhus Universitet (2012), baseret på 846 elever i Gymnasieskolen (2013)! Plauborg, Helle et al.: Læreren som leder (2010)! Meyer, Hilbert: Ti kendetegn for god undervisning, Hvad er god undervisning 2006! Aspelin, Jonas: Stolthed og skam i undervisningen Når lærer og elever mødes 2004! Ulriksen, Murning, Ebbensgaard: Når gymnasiet er en fremmed verden, Samfundslitteratur 2009! Beck, Steen og Paulsen, Michael: Mangfoldighed og fællessskab

38 God undervisning? Work, walk and talk (ca. 30 min.)! Hvad er god klasse(rums)ledelse?! - barrierer og muligheder!! Send jeres indspark til mig på:!

39 Definition Klasse(rums)ledelse Klasse indikerer konteksten (fysiske forhold + adfærd) Ledelse handler overordnet om rammesætning og facilitering af læreprocesser. Engelsk Management (planlægning, organisering, kontrol) Leadership (arbejdet foregår værdigt og motiverende) Vigtigt at forstå klasseledelse som udøvelse af begge dele! 39

40 Gitte H. Ingerslev - dvd om klasseledelse (10:17) 40

41 Hvad sker der i klasserummet? Elever Typer Læringsstrategi Lærer Lærertyper Strategier 41 41

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation

Gør tanke til handling VIA University College. Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation "Observation som kvalitetsudvikling Fokus på Observation 2014 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede,

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Elever og læringsteori

Elever og læringsteori Elever og læringsteori Fagdidaktik og almenpædagogik - et arbejdsseminar Odense, d. 7. december 2012 Hanne Sparholt Tal og tanker. 2007: 32.028 studenter 2012: 41.300 studenter ( 1960: 4.500 studenter

Læs mere

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA FORSKNINGSCIRKEL KLASSERUMSKULTUR, MOTIVATION OG ANSVAR TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA GITTE HOLTEN INGERSLEV GHI@DPU.DK 2 INDHOLD Forskningscirklen Forløb og fokuspunkter Litteratur og

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Relationer i folkeskolen

Relationer i folkeskolen VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

København, 18. juni 2013

København, 18. juni 2013 Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Fællesskabende didaktikker

Fællesskabende didaktikker Idé 0 (Lærerne) forenede nemlig faglighed og socialitet ved på én gang at holde fokus på elevernes faglige læreprocesser og sigte mod opbygning af fællesskab og værdig deltagelse i undervisningen. Faglighed

Læs mere

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse - en workshop Formidlingskonference Odense d.17.september 2015 Konkrete indsatser på Blågård Skole 2012/2013 2013/2014 2014/2015 U.S gennemfører udd. I DA2 & aktions-læring

Læs mere

Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk

Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk Disposition for projektplanen Projekttitel: Kønnet undervisningsdifferentiering Uddannelsessted: Næstved Gymnasium og HF Intern tovholder (navn og mailadresse): Henrik Nevers, nghnh@naestved-gym.dk Forskningskoordinator

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 13. marts 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Lidt om begreberne hvad er nu hvad?

Læs mere

Velkommen til 6. og sidste fælles temadag

Velkommen til 6. og sidste fælles temadag Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst

Læs mere

KLASSELEDELSE KAN SKABE GODT LÆRINGSMILJØ

KLASSELEDELSE KAN SKABE GODT LÆRINGSMILJØ HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 02 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly: Teacher classroom management practices: effects

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Motivation i fremtidens gymnasium

Motivation i fremtidens gymnasium Motivation i fremtidens gymnasium Gymnasiedage Onsdag d. 23. september 2015 Lisbeth Pedersen Lektor og kursusleder IBC Kolding Ekstern lektor ved IKV, SDU lpe@ibc.dk lisbethp77@gmail.com Hvorfor fokus

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Isbjergsmodellen Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Konstruktiv konflikthåndtering: Kaffekanden Børne/unge konflikttrapper Appelsin rollespil Eleverne lærer mægling via rollespil

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver, som

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Inspiration til KLASSELEDELSE gennem lederskab og sproglig rammesætning. Søs Rask Andresen

Inspiration til KLASSELEDELSE gennem lederskab og sproglig rammesætning. Søs Rask Andresen Inspiration til KLASSELEDELSE gennem lederskab og sproglig rammesætning. Søs Rask Andresen www.skolekonsulenter.dk HJERNEPAUSE Tælle til tre KORT OM OS Udviklingsforløb og kurser siden 2007 med fokus på

Læs mere

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet? Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Velkommen til 3. temadag

Velkommen til 3. temadag Velkommen til 3. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 25. november 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser

Læs mere

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik

Læs mere

De unges uddannelsesveje og højskolernes placering

De unges uddannelsesveje og højskolernes placering www.eva.dk De unges uddannelsesveje og højskolernes placering Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Oplæg på FFDs forstandermøde 24. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.

Læs mere

Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Klasseledelsens elementer. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement?

Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Klasseledelsens elementer. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement? Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg 25. marts 2014 for skolenetværket Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor,

Læs mere

Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune

Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune Klasseledelse i et inkluderende perspektiv Oplæg v/ Lisbeth Alnor Reframe sæt en ny ramme for tænkning og handling i forhold til klasseledelse Reframing om>

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Om mig Henrik Schelde Andersen Chefkonsulent COK hsa@cok.dk, 21 56 01 56 Formål Hvorfor? Teamstruktur og netværksledelse Skærpe fokus på ledelse af

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser

Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser Indledende bemærkninger Forbehold Formål med oplæg Generelle indtryk Hvad siger andre data? Teoretisk begrundelse for fokuspunkter Fokuspunkter

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune

NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune Indledende kommentarer De åbne svar er på nuværende tidspunkt ikke gennemanalyseret i fuldt omfang og der er

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Byggesten til en god inkluderende praksis

Byggesten til en god inkluderende praksis Byggesten til en god inkluderende praksis Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Inklusionsudfordringer på flere niveauer På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme

Læs mere

MOTIVERENDE RELATIONER. OPLÆG VED DORTE ÅGÅRD, GYMNASIELÆRERDAG, ARTS, AU, 23.01.2014. Motiverende relationer. Dorte Ågård 1.

MOTIVERENDE RELATIONER. OPLÆG VED DORTE ÅGÅRD, GYMNASIELÆRERDAG, ARTS, AU, 23.01.2014. Motiverende relationer. Dorte Ågård 1. Motiverende relationer Oplæg på Gymnasielærerdag, Arts 23. januar 2014 Min baggrund 16 år i stx som lektor, uddannelsesleder, kursusleder og tilsynsførende Siden 2008 på Aarhus Universitet som gymnasiekonsulent

Læs mere

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere