Gymnasiedage.dk 25. sep Klasse(rums)ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasiedage.dk 25. sep. 2013 Klasse(rums)ledelse"

Transkript

1 Gymnasiedage.dk 25. sep Klasse(rums)ledelse Søren Justesen Aalborg Tekniske Gymnasium og IKV/SDU 1

2 Hvem sætter dagsordenen i klasseværelset og hvad er god klasse(rums)ledelse? Workshoppen vil sætte fokus på hvad der sker i klasserummet og tage udgangspunkt i de markante udfordringer lærerne i dag møder i deres respektive klasser. Med øget elevmangfoldighed og stigende social kompleksitet hos eleverne vokser kravet til lærerne om klasse(rums)ledelse med refleksion over og analyse af undervisningen. Det handler ikke blot om ro og disciplin, men også om at turde stå i spidsen for elevernes læreprocesser og turde lede klasserumskulturen. 2

3 Hvad er klasse(rums)ledelse, hvad ved vi om det, hvorfor er det svært?! Væsentligt aspekt af undervisningens virkelighed! Betyder meget for undervisningens kvalitet og for lærerens og elevens trivsel! Både adfærdsledelse og læringsledelse altså ikke en skarp opdeling mellem ledelse og undervisning! Både lærerpersonligheden og det at være professionel er i fokus! Klasserumsledelse vedrører lærerens ledelse i klasserummet men elever spiller selvfølgelig også en rolle! Krydspres: elevens læreproces, elevens egne forhold og autoritetstabet! Klasserumsledelse er en KÆMPE udfordring i vores job 3

4 Klasse(rums)ledelse er hot!! Politiken, lørdag d. 21. sep Gymnasieforskning - kan bruges i praksis, nr. 1. september

5 Anvendt litteratur (se komplet liste til slut)! Læreren som leder, Helle Pauborg. Jytte V. Andersen, Gitte H. Ingerslev og Per Fibæk Andersen, Hans Reitzels Forlag 2011! Klasseledelse, Kvan nr. 90, Tidsskrift om læreruddannelse og skole, 2011! Mangfoldighed og fællesskab, Steen Beck og Michael Paulsen, Gymnasiepædagogik nr. 80, 2011! Unges motivation og læring, Noemi Katznelson m.fl., Hans Reitzels Forlag, 2013! Gymnasiepædagogik en grundbog, red. Erik Damberg m.fl., Hans Reitzels Forlag, 2013, især s af G. Ingerslev 5

6 Lille appetitvækker. Danske Dagblades Forening præsenterer: En fire minutters film af Susanne Bier 6

7 7

8 Klasse(rums)ledelse Klasseledelse eller klasserumsledelse kom på den uddannelsespolitiske og pædagogiske dagsorden i Danmark for cirka 10 år siden. Går man 100 år tilbage i tiden, var disse begreber ukendte. I stedet var disciplin et centralt emne i pædagogikken Går man yderligere 100 år tilbage i tiden, var tugt eller skoletugt det dominerende ord. (Plauborg m.fl., 2010, s. 21) 8

9 Læreren har magt!! Lederskab bygger på en legitimeret ret og pligt til at tage ansvar og at gøre det på vegne af andre. Lederskab er derfor tæt forbundet med magt et begreb, der i den pædagogisk debat ofte er forbundet med berøringsangst, fordi det tillægges negative konnotationer. (Plauborg m.fl., 2010, s. 24) 9

10 Klasse(rums)ledelse (samlebetegnelse/definition)! Adfærdsledelse/disciplin Classroom Management! Læringsledelse/facilitering Relationskompetence (Gitte H. Ingerslev i Gymnasiepædagogik, s. 350) 10

11 God klasse(rums)ledelse (Plauborg m.fl. ) Forebyggende strategier: Forstyrrelsesprævention jf. Kounin (fokus på disciplin)! Sæt klare rammer for acceptabel adfærd i klasserummet, indarbejd den acceptable adfærd som en rutine Forstyrrelsesprævention af kognitiv art! Korte, klare og TYDELIGE instrukser! Opmærksomhed på om alle har forstået opgaven! Tag bestik af eventuel usikkerhed også den ikke udtalte 11

12 God klasse(rums)ledelse (fortsat) Andre elementer i god og effektiv klasseledelse: Bevare elevernes motivation! Små overraskelser! Justér undervejs afvig fra planen, hvis der bliver behov for det! Variation og skift i aktivitet undervejs Kende til elevernes forforståelse! Tilpas undervisningen, så den giver mening for eleverne! Hav interesse i elevernes etablerede virkelighedsforestillinger, deres spørgsmål samt kommentarer undervejs Klar struktur for undervisningen! På lektions-/modulplan men også i forløbet! Sørg for, at eleverne kender og forstår strukturen God ledelse handler også om troværdighed vi er forskellige (og eleverne accepterer dette uden større problemer) 12

13 Susanne Murning, gymnasieforsker, CEFU i Gymnasieforskning, nr 1. sep RÅD NR. 1 - FORDEL PLADSERNE Ved at fordele gymnasieklassens borde i små øer eller stille dem op med form som en hestesko, kan man ifølge post. doc. Susanne Murning give langt flere elever adgang til at sige noget i timerne. Og hendes forskning viser, at mundtlig deltagelse er alfa og omega i et uddannelsessystem, der ofte vurderer elevernes faglighed ud fra taletid. 13

14 Susanne Murning, gymnasieforsker, CEFU i Gymnasieforskning, nr 1. sep RÅD NR. 2 - INVITER TIL DELTAG ELSE Den typiske undervisningsform i gymnasiet er spørgsmål/svar-dialog mellem læreren og en enkelt elev. Ny forskning viser imidlertid, at det kun gør 5-6 elever aktive i timerne, mens de øvrige kan slumre hen bag computerskærmen, og de passive elever er ofte dem, der er fagligt usikre eller kommer fra ikke-boglige hjem. 14

15 Susanne Murning, gymnasieforsker, CEFU i Gymnasieforskning, nr 1. sep RÅD NR. 3 - KOMBINER FAGLIG OG SOCIAL Byt en bowling-tur i intro-forløbet ud med socialt faglige øvelser i klassen, så eleverne lærer hinanden at kende på kryds og tværs igennem arbejdet med noget fagligt. Så vil nye gymnasieelever få lyst til at danne makkerpar i timerne med andre end dem, de kender på forhånd og fra frikvar-tererne. Sociale relationer skaber tryghed, men her er det vigtigt, at eleverne ikke fastlåser sig selv og hinanden i få relationer og kendte mønstre - men at der gives plads til, at eleverne også kan opbygge nye relationer og (lærings-) fællesskaber. 15

16 God ledelse god undervisning? Hilbert Meyer: 10 kendetegn på god undervisning 1. Klar strukturering af undervisningen 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation Bemærk: Meyers model er ikke alene lærercentreret, ej heller alene elevcentreret. Begge parter er altså medansvarlige for, at der foregår god undervisning.! 2. En betydelig mængde ægte læretid 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger. 10. Stimulerende læremiljø Hilbert Meyer:! Hvad er god undervisning?, 2005! 16

17 17

18 Gitte H. Ingerslev ( Gymnasiepædagogik en grundbog, s ! At relatere til elevernes forforståelse! At variere og foretage skift i undervisningen! At strukturere undervisningen! Klare mål og tydelig markering af begyndelse og afslutning.! Klare instruktioner! Rutiner! Læreren som en markant og tydelig leder! Troværdighed, tone og stemning! Relationskompetence, autenticitet, nærvær 18

19 Klasse(rums)ledelse, elevtyper og motivation

20 Lars Qvortrup om klasseledelse og klassen som social enhed (Kvan, 2011)! Vi taler om klasseledelse fordi den moderne skoleklasse er det sted, hvor samfundet udspiller sig for øjnene af os med dets kultursammenstød, dets forsøg på meningsdannelse på tværs af forskelle og dets evindelige sammenstød og sammenbrud. 20

21 Hovedtemaer! Forskellige elevtyper forskellige læringsstrategier! Forskellige lærertyper - forskellige lærerstrategier! Den gode undervisning herunder uvd! Motivation 21

22 Klasseledelse, ifølge Quortrup fordi:! Skoleklassen er et af de sidste spejlbilleder af samfundet. Kun hvis projekt klasseledelse lader sig gøre, lader samfundet sig gøre. Forudsætningen for det moderne samfund er at eleverne lærer at danne samfund.! Det er i klassens komplekse virkelighed læreren består sin prøve.! Man ikke kan håndtere kompleksitet gennem rigid disciplinering og forenkling. Det kan man ved at skabe klare, meningsproducerende rammer 22

23 Klasseledelse! Klasse og klasseledelse befinder sig mellem orden og kaos i en tilstand af dynamisk, selvorganiseret kritikalitet.! Klassen er defineret ved, at den hele tiden genskaber sig selv - sin identitet og sin flygtige stabilitet - i kraft af dynamiske interne processer (Quortrup) 23

24 Undervisningens kompleksitet! Konteksten: fravær, manglende forberedelse, elevrådsmøde osv.! Læreres autoritetstab! Heterogene klasser! Gymnasiefremmede elever! Elevers manglende honorering af faglige krav, og deraf følgende prestigetab. Læreren som leder (2010) 24

25 Elevtyper og læringsstrategier forståelsesorienteret præstationsrettet modkulturel bohemestrategi 25

26 Trondmans elevtyper Gym.pæd. s. 436 teoretisk udg.pkt.: Følelsesstrukturer og læringsstrategier er vævet ind i hinanden Vel-socialiserede elever ( hjemme ) koden er knækket Ikke-socialiserede elever ( fremmed ) koden er ikke knækket Præstationslæring Aktivt deltagende i forlængelse af lærerens anvisninger.ønsker højt gennemsnit instrumentel læringsstrategi " overfladelæring Umotiveret og afstandtagende. Formår ikke at leve op til skolekrav. modkulturel strategi " modlæring Kundskabslæring Aktivt deltagende i forlængelse af egne refleksioner. Ønsker dybere forståelse. forståelsesorienteret læringsstrategi " dybdelæring Umotiveret og afstandtagende. Ønsker ikke at leve op til krav på skolens måde, men på sin egen måde bohemestrategi " alternativ læring 26

27 Elevtyper ifølge Mats Trondman Elevtyper Velsocialiserede elever Ikke-socialiserede elever den instrumentelt præstationsrettede strategi den kommunikativt forståelses- orienterede strategi! den afstandtagende modkulturelle strategi den afstandstagende! boheme-strategi overfladelæring dybdelæring modlæring alternativ læring 27

28 Forskelle i engagement (Beck/Paulsen) Fagligt afventende Fagligt ambivalent Fagligt bidragende Socialt bidragende De kontaktsøgende De veltilpasse De integrerede Socialt ambivalent De adspredte De forvirrede De pligtopfyldende Socialt tilbageholdende De uintegrerede De løst relaterede De instrumentelle 28

29 Kendetegn! De kontaktsøgende: turister i fagene og opdagelsesrejsende i den sociale verden, minus fagligt engagement! De forvirrede: kræver sikkerhed, mister koncentration, kræver sikre træningsbaner, fare for afkobling fra det faglige! De instrumentelle: klar, tydelig og målrationel undervisning, der er nyttig og brugbar, det sociale må ikke tage plads 29

30 Kendetegn fortsat! De pligtopfyldende: følger godt med fagligt, laver lektier, arbejder målrettet, men er ambivalente socialt set, dybdelæring! De integrerede: positiv indstilling til skolelivet, fagene er interessante i sig selv, deltager aktivt socialt, ikke nødvendigvis de dygtigste! De veltilpasse: bidrager socialt, det faglige er ikke en fremmed verden, men engagerer sig ikke fuldt ud i fagene 30

31 Kendetegn fortsat! De uintegrerede: føler ikke de passer i skolen, engagerer sig ikke fagligt men de vil gerne skolen og dens sociale fællesskab men kan ikke! De adspredte: har det ikke godt med det faglige men er mere socialt udfarende end de uintegrerede, svært ved at holde fokus, venteposition, minus aktiv social rolle i klassen! De løstrelaterede: socialt tilbageholdende, følger med i uv. fagligt, engagerer sig ikke fuldt ud 31

32 Udfordringer og anbefalinger (insp.: Mette Molbæk VIA UC og Susan Tetler DPU AU) Inkluderende klasseledelse i et organisatorisk perspektiv: - hvordan er skolens kultur, strategier og praksis - er ledelsen rammesættende ift. de fælles opgaver? - har de ansatte et fælles sprog.? - har alle et ejerskab ift. opgaverne? - fora for fælles drøftelse af den problemfyldte hverdag - videndeling mellem teams - kollegial sparring og supervision 32

33 Udfordringer og anbefalinger (insp.: Mette Molbæk VIA UC og Susan Tetler DPU AU) Inkluderende klasseledelse i et relationelt perspektiv: - hvordan er ledelsens og lærernes kommunikation til og om eleverne? - hvordan håndteres konflikter? - hvordan sikres fokus på både den enkelte og på fællsskabet/ klassen som helhed? - hvordan skaber lærere en demokratisk klassekultur og dialogisk undervisning? - er den enkelte lærer bevidst om sin egen ledelsesstil? 33

34 Udfordringer og anbefalinger (insp.: Mette Molbæk VIA UC og Susan Tetler DPU AU) Inkluderende klasseledelse i et didaktisk perspektiv: - hvordan arbejder ledelse, lærere, elever med mål (f-a-p-s)? - hvordan arbejdes med evaluering. Hvordan bruges dette? - hvordan arbejdes der elevernes bevidsthed om læringsprocessen? - hvordan arbejdes med undv.diff. og holddannelse? - hvordan arbejdes med varierende undervisnings- og arbejdsformer? 34

35 Udfordringer og anbefalinger (insp.: Mette Molbæk VIA UC og Susan Tetler DPU AU) Inkluderende klasseledelse i et teknisk/færdigheds perspektiv:! - hvilke regler og rutiner er der på skolen og hos den enkelte lærer?! hvilke konkret metoder benytter lærerne og hvorfor disse?! hvordan reagerer lærerne ved fx uro og overtrædelse af de fælles regler?! er der forskel på inkluderende klasseledelse og almindelig god undervisning? 35

36 Forslag til yderligere litteratur Mathiasen, Helle Aarhus Universitet (2012), baseret på 846 elever i Gymnasieskolen (2013) Qvortrup: Hvordan og hvorfor taler vi om klasseledelse? & Sven Erik Nordenbo: Forskning i klasserumsledelse i Tidsskriftet KVAN, nr. 90. Klasseledelse (2011) Ågård, Dorte: Klasserumsledelse (Ph.d undersøgelse 2012, ikke publiceret endnu) Mette Molbæk et al.: Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering (2012) Ulriksen, Murning, Ebbensgaard: Når gymnasiet er en fremmed verden, Samfundslitteratur (2009) Beck, Steen og Paulsen, Michael: Mangfoldighed og fællesskab (2011) Kirsten Jakobsen et al.: Forslag til at øge elevernes motivation (2012) 36

37 Forslag til yderligere litteratur! Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning (2007) Kostøl og Mausethagen: Relasjonorientert praksis og stabile læringsfellesskap (2011)! Luhmann, Niklas: Samfundets uddannelsessystem (2002)! Mathiasen, Helle Aarhus Universitet (2012), baseret på 846 elever i Gymnasieskolen (2013)! Plauborg, Helle et al.: Læreren som leder (2010)! Meyer, Hilbert: Ti kendetegn for god undervisning, Hvad er god undervisning 2006! Aspelin, Jonas: Stolthed og skam i undervisningen Når lærer og elever mødes 2004! Ulriksen, Murning, Ebbensgaard: Når gymnasiet er en fremmed verden, Samfundslitteratur 2009! Beck, Steen og Paulsen, Michael: Mangfoldighed og fællessskab

38 God undervisning? Work, walk and talk (ca. 30 min.)! Hvad er god klasse(rums)ledelse?! - barrierer og muligheder!! Send jeres indspark til mig på:!

39 Definition Klasse(rums)ledelse Klasse indikerer konteksten (fysiske forhold + adfærd) Ledelse handler overordnet om rammesætning og facilitering af læreprocesser. Engelsk Management (planlægning, organisering, kontrol) Leadership (arbejdet foregår værdigt og motiverende) Vigtigt at forstå klasseledelse som udøvelse af begge dele! 39

40 Gitte H. Ingerslev - dvd om klasseledelse (10:17) 40

41 Hvad sker der i klasserummet? Elever Typer Læringsstrategi Lærer Lærertyper Strategier 41 41

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere

Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Klasseledelsens elementer. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement?

Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Klasseledelsens elementer. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement? Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg 25. marts 2014 for skolenetværket Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor,

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Læreren som forsker. I eget klasserum. I skolens læringsmiljø. - Et fælles videnskabeligt sprog

Læreren som forsker. I eget klasserum. I skolens læringsmiljø. - Et fælles videnskabeligt sprog Læreren som forsker I eget klasserum I skolens læringsmiljø - Et fælles videnskabeligt sprog Hvorfor er vi her i dag? Fordi vi er stolte af at arbejde som lærere, og fordi vi udmærket ved, at vi er de

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

VUC-lærerrollen i udvikling

VUC-lærerrollen i udvikling VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC Dorte Ågård dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver,

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Modern Classic. Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse. Tranegårdskolen

Modern Classic. Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse. Tranegårdskolen Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse Modern Classic Et samfund præget af mangfoldighed har brug for mange forskellige skoleformer 1. s ledelse har i den forståelse,

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering

Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering Klasseledelse med fokus på inklusion og undervisningsdifferentiering Mette Molbæk (VIA UC) og Susan Tetler (DPU, Aarhus Universitet) Den pædagogiske udfordring i dagens skole En af de mest markante udfordringer,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Om mig Henrik Schelde Andersen Chefkonsulent COK hsa@cok.dk, 21 56 01 56 Formål Hvorfor? Teamstruktur og netværksledelse Skærpe fokus på ledelse af

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på? Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Lederkurser og lederarrangementer på PUC 2008/09

Lederkurser og lederarrangementer på PUC 2008/09 Kursuskatalog Lederkurser og lederarrangementer på PUC 2008/09 PUC Pædagogisk Udviklingscenter, Køge Oversigt Titel Datoer Pris Kurser Coaching af lærer- og pædagogteam v/susanne Ploug Søresen Den 18.9,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne.

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48

Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48 Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48 Manchet Hvad angår erhvervsuddannelserne (eud) er situationen i dag den, at den politiske og samfundsmæssige

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere