Strategi Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi 2013-17. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet"

Transkript

1 Strategi Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

2 København 2013

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning... 2 Fagligt fokus og retning... 2 Mission og vision IFRO som organisation... 5 Organisationen... 6 Den enkelte medarbejders udvikling og trivsel... 6 Forsknings- og studiemiljø... 7 Ledelse, økonomi og administration Uddannelse og undervisning... 8 Internationalisering... 9 Udvikling af uddannelseslandskabet... 9 Undervisningsformer og pædagogik Studieliv og -miljø Rekruttering Organisation, ledelse og styring Forskning Tværfaglige satsninger Markante satsninger Forskeruddannelsen Rekruttering og fastholdelse af forskere Nationale og internationale forskningsmidler Overordnede mål og perspektiver Erhvervs- og myndighedssamarbejde Myndighedsbetjening... 14

4 Erhvervssamarbejde Internationalt samarbejde Relationer til øvrige SCIENCE-institutter Infrastruktur på IFRO Bygninger It på IFRO Data og modeller Dialog og kommunikation Bred forskningsformidling Intern kommunikation Ekstern kommunikation... 19

5 Forord Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) blev etableret den 1. januar 2013 gennem en fusion af Fødevareøkonomisk Institut (FOI) og Afdeling for Økonomi, Politik og Planlægning (ØPP) ved Skov & Landskab. Resultatet af fusionen er et, i en dansk kontekst, unikt samfundsvidenskabeligt, anvendelsesorienteret institut placeret centralt på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) med fokus på at bidrage til løsning af de globale udfordringer. IFRO er et nyt institut med en stærk historisk forankring. Forskningen udspringer af den danske landbrugs-, skovbrugs- og fødevaretradition, hvorfra tætte relationer mellem erhvervene, fagministerierne og forskningsinstitutionerne er blevet til. Udgangspunktet er stærke kompetencer inden for den klassiske skov- og landbrugsøkonomiske og -politiske forskning med fokus på problemløsning, empiri og tværvidenskabelige tilgange til erkendelser og innovation med relevans for samfund og virksomheder. Kompetencerne er over tid udbygget i takt med erhvervenes udvikling og globalisering. Erhvervenes afledte påvirkninger af eksempelvis miljø, natur, klima, samt dyr og menneskers velfærd og sundhed har ligeledes bidraget til et bredere forskningsfokus. IFRO Strategi er i princippet instituttets første strategi, men skal ses i sammenhæng med tidligere strategier udarbejdet af FOI og ØPP. Disse tidligere strategiers hovedsigte var at understøtte integrationen af sektorforskningen og myndighedsbetjeningen på universitetet, også kulturelt, og derfra styrke forskningen og udvikling af uddannelserne. Nærværende strategi er fundamentet for, at IFRO forstærker sin position i det universitære landskab gennem både grundlagsskabende og anvendelsesorienterede bidrag til den internationale forskningsfront og gennem forskningsbaseret undervisning og myndighedsbetjening. Samtidig vil instituttet sikre en fortsat udbygning af de stærke relationer til erhverv og myndigheder til gavn for instituttets kerneaktiviteter. Strategien er udarbejdet af ledergruppen med værdifulde bidrag og inspiration fra instituttets bestyrelse, råd og udvalg og også bredt fra instituttets engagerede medarbejdere, der på personalemøder og gennem s og personlige henvendelser har leveret saglige og konstruktive bidrag til strategien. Må strategien blive til alles bedste. Med venlig hilsen Jesper Levring Andersen, Bo Jellesmark Thorsen, Christian Lund, Peter Sandøe, Per Svejstrup Hansen, Peder Andersen og Henrik Zobbe. 1

6 1. Indledning Fagligt fokus og retning Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) udfører grundlagsskabende, anvendelsesorienteret og erhvervsrettet samfundsvidenskabelig forskning, undervisning og myndighedsbetjening primært med hovedfokus på økonomi, sociologi og etik. Dette udføres inden for egne discipliner samt i et særligt aktivt tværvidenskabeligt samarbejde med de natur- og sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer på blandt andet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved Københavns Universitet (KU). IFRO bidrager aktivt til at løse komplekse samfundsudfordringer og søger hele tiden at udvikle og udnytte instituttets faglige kompetencer, bredde og mangfoldighed i retning af nye forsknings- og undervisningsaktiviteter til gavn for samfund, virksomheder og myndigheder. Instituttets genstandsfelt spænder over temaer som miljø, naturressourcer, fødevarer, udvikling og jordbrug samt forbrug, ernæring og sundhed med fokus på eksempelvis regulering, forvaltning, incitamentsstrukturer, produktivitet, innovation, informationssystemer, værdisætning, forbrugeradfærd, markedsforhold og politik. Instituttet har igennem en lang årrække opbygget et stærkt samarbejde med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet og Udenrigsministeriet. Historisk udspringer forskningen ved IFRO af den danske landbrugs-, skovbrugs- og fødevaretradition, hvorfra de stærke relationer mellem erhvervene, fagministerierne og forskningsinstitutionerne er blevet til. Udgangspunktet er stærke kompetencer inden for den klassiske skov- og landbrugsøkonomiske og - politiske forskning med fokus på problemløsning, empiri og tværvidenskabelige tilgange til erkendelser. Kompetencerne er over tid udbygget i takt med erhvervenes udvikling og globalisering. Erhvervenes afledte påvirkninger af eksempelvis miljø, natur, klima, samt dyr og menneskers velfærd og sundhed har ligeledes bidraget til et bredere forskningsfokus. Globalt står verden over for en række markante udfordringer på det natur- og biovidenskabelige område eller i tilknytning hertil: Øgede krav til fødevareforsyningen Øget pres på naturens ressourcer såsom jord, skove, vand og energi Miljø- og klimapåvirkninger Manglende adgang til sunde og sikre fødevarer Velfærdssygdomme og fejlernæring Indkomstuligheder og deraf afledte problemer Værdi- og kulturkonflikter Udfordringerne må mødes med nationale og internationale visionære politiske tiltag, der kan sikre en balanceret, bæredygtig vækst, som understøtter en stabil økonomisk og politisk udvikling. Sådanne 2

7 politiske tiltag skal funderes i solid viden og en dyb indsigt i sammenhængene mellem samfundsudviklingen og de naturgivne rammer og grundlag. Samfundsvidenskabelig forskning i tæt tværvidenskabelig udvikling med natur- og sundhedsvidenskaberne på højeste niveau er en vigtig forudsætning for, at denne indsigt kan tilvejebringes, og beslutninger dermed tages på et fagligt velunderbygget grundlag. Som en konsekvens af dette er IFRO fagligt organiseret i følgende temaer: Miljø og naturressourcer, der dækker økonomisk regulering og værdisætning af miljø og naturressourcer, energiøkonomi, miljøsociologi, governance, konflikthåndtering, miljø-, klima- og naturpolitik, jura, forvaltning af skov, landskab og fisk samt biodiversitet, økosystemer, bioøkonomi og naturetik. Produktion, markeder og politik, der dækker produktionsøkonomi, teknologi- og effektivitetsvurderinger, innovation, ledelse, organisering og ejerformer, policy-design og -analyse og driftsøkonomi, landbrugs- og fødevareøkonomi og -politik, handelsforhandlinger og -aftaler samt effekten af international handel med eksempelvis fødevarer og naturressourcer. Global udvikling, der dækker udviklingsøkonomi og -politik, politisk økonomi, governanceproblemer, bistandshjælpens effektivitet, fattigdomsbekæmpelse og levevilkår, klimaeffekter og tilpasning, naturressourceforvaltning og konflikthåndtering. Forbrug, bioetik og regulering, der dækker fødevareøkonomi, -sociologi og -politik, jura, forbrugeradfærd og -politik, ernæringspolitik og -sociologi, sundhedsøkonomi og -politik på det humane og animalske område. Dertil kommer etik, der dækker etiske og værdimæssige aspekter af fødevareproduktion, ernæringspolitik, dyrehold og miljø- og naturforvaltning. IFRO har erfaringen og kapaciteten til substantielt at bidrage til en yderligere forståelse og indsigt i de sammenhænge, som ligger bag de globale udfordringer. Med udgangspunkt i nationale, europæiske og globale problemstillinger er de nævnte udfordringer derfor vigtige ledetråde i instituttets arbejde. Med sigte på vedligeholdelse og fremdrift i de faglige hovedområder og medarbejdernes faglige kompetencer vil instituttet i strategiperioden særligt lægge vægt på følgende forskningsområder: Jordbrugsøkonomi og -politik: Et strategisk vigtigt område for både forskning, undervisning og myndighedsbetjening, hvor der altid skal være et fagligt højt niveau og beredskab. Økosystemers forvaltning: Med nye miljø- og naturressourceøkonomiske og miljøsociologiske bidrag vil instituttet styrke det teoretiske, metodiske og empiriske fundament for forvaltningen af økosystemernes værdier (Ecosystem Services) og profilere instituttet internationalt på feltet. Udvikling og naturressourcer: Ejendomsret over, adgang til og konflikter omkring naturressourcerne i udviklingslandene kommer til at stå centralt i forskningen inden for samspillet mellem økonomisk og politisk udvikling og naturressourcegrundlaget i ulandene. Klima og energi: Forbrugeres og virksomheders adfærd driver omstillingen til nye energikilder, energieffektiviteten og andre klimamæssigt vigtige forhold. Der er behov for en faglig opprioritering, blandt andet med vægt på videreudvikling af modeller for energimarkeder og klimaændringers samfundsøkonomiske betydning, samt på samspillet mellem incitamenter, motivation og adfærd i designet af løsninger for fremtidens energisektor. Adfærd og beslutninger: Instituttets økonomiske og sociologiske fagmiljøer vil have voksende fokus på analyse, forståelse og modellering af husholdningers og virksomheders adfærd i relation til forbrugsvalg og andre beslutninger med konsekvenser for miljø, dyrevelfærd og folkesundhed. 3

8 Ledelse og innovation: Dette er et voksende område for instituttet og et nyt fokusområde for KU og SCIENCE på undervisningsområdet, der skal understøttes og konsolideres forskningsmæssigt gennem nye samarbejder internt såvel som eksternt. Regulering: Fokus på effektiv ressourceudnyttelse og bæredygtig vækst øger behovet for bedre og målrettede reguleringsmekanismer, incitamentsstrukturer og informationssystemer, og instituttet vil løfte den anvendelsesorienterede og grundlagsskabende forskning på området. De ressourcemæssige konsekvenser, der følger af fokuseringen, vil variere mellem og inden for instituttets fire sektioner. De ressourcemæssige prioriteringer fastlægges ikke i strategien, men i de årlige budgetforhandlinger og især gennem medarbejdernes talenter for at udfolde og realisere strategien. Mission og vision IFRO er unikt i Danmark, og IFROs placering på SCIENCE understøtter, at instituttets rolle kan udfyldes effektivt og på højeste niveau. Mission Med baggrund i de nævnte globale udfordringer har instituttet som mission: at udføre samfundsvidenskabelig grundlagsskabende, anvendelsesorienteret og policy-rettet forskning på højeste niveau at udføre tværvidenskabelig forskning på højeste niveau i tæt samarbejde med natur- og sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer på SCIENCE og SUND, så der kan gives innovative svar på væsentlige spørgsmål i relation til de forskningstemaer, som instituttet og fakulteterne beskæftiger sig med at medvirke til udviklingen af nye og kvalitetssikring af eksisterende kurser og uddannelser ved SCIENCE og SUND, der kombinerer de naturvidenskabelige tilgange med samfundsvidenskabelige til gavn for de våde fakulteters studerende og aftagerne af kandidaterne, samt have ansvar for selvstændige uddannelser med særligt fokus på SCIENCEs område at realisere IFROs forsknings- og uddannelsesmål i tæt samarbejde med førende internationale fagmiljøer at sikre, at samfundsvidenskabelig viden inden for instituttets fagområder bringes i spil i forhold til den offentlige debat og især i forhold til myndigheder og erhverv med særlige behov på området. Vision IFRO vil være et af Europas førende institutter inden for forskning og uddannelse relateret til instituttets temaer. IFRO udfører disciplinær og tværdisciplinær forskning og undervisning på højeste niveau og bidrager aktivt til at løse komplekse samfundsudfordringer. Instituttet vil fastholde og udnytte sin faglige bredde og mangfoldighed ved udvikling af nye forsknings- og undervisningsaktiviteter til gavn for myndigheder og samfund. Den overordnede vision udkrystalliserer sig i følgende delvisioner: at være en uundværlig del af SCIENCE gennem tværvidenskabelig forskning og uddannelse 4

9 at styrke egne kernefagligheder gennem forøget kvalitet af instituttets grundlagsskabende, anvendelsesorienterede og policy-rettede forskning og gennem samarbejde med førende miljøer nationalt og internationalt IFRO vil målrettet og fokuseret arbejde på at realisere de fulde fusionsgevinster gennem en samlokalisering af hele instituttet med en fortsat placering på Frederiksberg Campus at være en fleksibel og attraktiv arbejdsplads og et åbent og venligt hus med plads til studerende og samarbejdspartnere at være den primære enhed for samfundsvidenskabelige forskere og undervisere på SCIENCE og SUND at være brobygger for samarbejde med rene samfundsvidenskabelige såvel som rene naturvidenskabelige fagområder at udbygge og styrke undervisningen på kurserne og uddannelserne inden for SCIENCE og SUND, eksempelvis med økonomi, miljø- og fødevaresociologi, innovation, ledelse og forvaltning, kvalitativ metode, jura, metode- og projektarbejde, videnskabsteori og bioetik at potentielle studerende med interesse for landbrugs- og fødevareøkonomi og politik, udviklingsøkonomi og agribusiness ser uddannelsen Jordbrugsøkonomi som det naturlige valg; at potentielle studerende med interesse for miljø- og naturressourceøkonomi ser kandidatuddannelsen Environmental and Natural Resource Economics som det naturlige valg; at potentielle studerende med interesse for skovbrug, økonomi og forvaltning ser kandidatuddannelsen Forest and Nature Management som det naturlige valg at levere, styrke og udbygge rettidig og forskningsbaseret myndighedsbetjening at udbygge forsknings- og uddannelsessamarbejdet med den private sektor. Konkret danner de faglige hovedområder basis for, at instituttet i 2017 blandt andet: mærkbart har styrket det samfundsvidenskabelige indhold i relevant tværfaglig forskning og uddannelse inden for SCIENCE og SUND har sikret instituttets anerkendelse i det nationale og internationale universitære landskab gennem markante videnskabelige bidrag inden for instituttets tematiske hovedområder samt de udvalgte syv strategiske fokusområder udbyder en kandidatuddannelse i Global Development i samarbejde med relevante miljøer på SAMF samt en bacheloruddannelse i International Development and Environment i samarbejde med andre SCIENCE-miljøer har udbygget det velfungerende og fleksible samarbejde med myndigheder til gensidig gevinst. 2. IFRO som organisation Organisationen skal aktivt understøtte instituttets kerneaktiviteter ved at sætte de bedst mulige rammer for medarbejdernes daglige arbejde. Den altafgørende aktivitet er forskning, hvor kvantitet, men især kvalitet og originalitet, er centrale parametre. Forskningskvalitet og -originalitet er helt afgørende forudsætninger for, at instituttet kan rekruttere og fastholde kvalificerede og engagerede medarbejdere, indgå i de bedste nationale og internationale netværk og tiltrække eksterne forskningsmidler. Derudover er 5

10 god forskning fundamentet for den forskningsbaserede uddannelse, undervisning, myndighedsbetjening, formidling og erhvervssamarbejde. Det strategiske fokus vil derfor være på at skabe en organisation og personalepolitik, som lægger vægt på at motivere IFROs medarbejdere til selvstændigt og energisk at udføre eller understøtte fremragende forskning, undervisning og myndighedsbetjening. Rammerne for personalepolitikken vil med dette udgangspunkt og med strategiens overordnede, output-orienterede sigte fokuseres mod: organisationen, herunder referencer og relationer den enkelte medarbejders udvikling og trivsel forsknings- og studiemiljø ledelse, økonomi og administration. Organisationen Med udgangspunkt i universitetets, fakultetets og instituttets vedtægter og bestemmelser er der på IFRO nedsat en række råd og udvalg med mere eller mindre forskellige arbejdsopgaver. Dette drejer sig om Bestyrelse, Scientific Advisory Board, Institutråd, Ledergruppe, Lokalt samarbejdsudvalg, Arbejdsmiljøudvalg, Undervisningsudvalg, Forskningsudvalg, Kommunikationsudvalg og IT-kontaktudvalg. For at sikre en optimal udnyttelse af de investerede ressourcer i disse råd og udvalg vil ledelsen sikre, at der er fuld klarhed over de enkelte organers referencer og kompetencer samt gennem effektiv mødeplanlægning og mødeledelse sikre medarbejderindflydelse og inddragelse gennem målrettede diskussioner, der bedst muligt understøtter og kvalitetssikrer ledelsens beslutninger. Den enkelte medarbejders udvikling og trivsel Den enkelte medarbejders udvikling og trivsel er nøglen til en fortsat udvikling af IFRO. At sikre udvikling, trivsel og gode rammer med fokus på arbejdsglæde er en konstant udfordring i et konkurrencepræget universitetsmiljø, som til stadighed ændrer sig såvel videnskabeligt som administrativt. Et øget fokus på de kvantitative og kvalitative målsætninger kræver derfor på individniveau en stadig bevågenhed og løbende opfølgning for at sikre en udvikling, der samtidig udvikler den enkelte medarbejders kompetencer og muligheder. IFRO vil med udgangspunkt i viljen til en stadig opkvalificering af medarbejdernes kompetencer fokusere på karriereudvikling, herunder efter- og videreuddannelse og muligheden for ophold i andre forskningsmiljøer, samt fokus på almen trivsel og psykisk arbejdsmiljø, herunder arbejde for at fremme et positivt og åbent arbejdsmiljø med en hensynsfuld omgangstone, en udstrakt samarbejdsvillighed og en positiv indstilling til fællesskabet. Det fysiske arbejdsmiljø er en forudsætning for en tilfredsstillende arbejdsdag og vil derfor inden for rimelighedens rammer blive prioriteret højt. 6

11 Forsknings- og studiemiljø Nærmiljøet skal stimulere til både grundlagsskabende og anvendelsesorienteret forskning. IFRO vil fokusere målrettet på at skabe et stimulerende forskningsmiljø med udgangspunkt i de enkelte medarbejdere. Der skal på en gang være grupper af forskere, der kan arbejde sammen, og en vis spredning i ekspertisen blandt forskerne for at sikre et frugtbart miljø både i samarbejdet internt og ud mod de omgivende discipliner. IFRO vil implementere og understøtte metodiske aktiviteter, der rækker på tværs af sektioner og forskergrupper og andre institutter, så en konstant dynamik og udvikling sikres. Ved at skabe fora for faglig sparring og gensidig metodeudveksling samt videreudvikling af medarbejdernes kompetencer inden for eksempelvis kvalitative og kvantitative samfundsvidenskabelige metoder sikres, at de videnskabelige medarbejdere tager del i og ansvar for en fortsat læring rettet mod faglig udvikling. IFRO vil understøtte det lokale studiemiljø på Rolighedsvej 23 og Rolighedsvej 25 for de studerende, der er knyttet til de uddannelser og kurser, der udbydes. Dette skal ske ved, at der er åbenhed om og brugsret til instituttet, de fysiske rammer og i særdeleshed til relevante medarbejdere. Der skal stilles lokaler til rådighed for de studerende til sociale og faglige aktiviteter herunder specialeskrivning. Ledelse, økonomi og administration Den stadig stærkere politiske styring sætter øgede krav til den lokale personalepolitiske ledelse. Inden for de givne universitære rammer ønsker IFRO at styre via fokus på målsætninger og resultater og ikke via interne ressourcefordelingsøvelser. Den årlige MUS er omdrejningspunktet for forventningsafstemningen omkring mål, opgaver, kompetencer og forventninger mellem medarbejder og leder. For at sikre lige behandling af alle medarbejdere vil instituttet anvende samme form på målstyringen på tværs af sektioner. MUS danner ligeledes baggrund for ressourceallokeringen på instituttet. IFROs indtægter består henholdsvis af interne og eksterne midler. Udgangspunktet for de interne midler er budgetmodellen på SCIENCE, der indebærer, at alle instituttets STÅ-indtægter føres direkte til instituttet sammen med ph.d.-midler efter måltal, alle overheads fra eksternt finansierede forskningsprojekter samt en andel af SCIENCEs basismidler fordelt mellem institutterne efter omsætning. Dertil kommer de eksterne midler fra finanslovsnævnte myndighedskontrakter og eksterne forskningsmidler. IFRO har en budgetmodel, der bygger på finansiel solidaritet. Dette betyder, at alle indtægter fra eksternt finansierede forskningsprojekter, myndighedsaftaler og STÅ tilhører IFRO. Alle medarbejdere på lektor- og professorniveau er i princippet fastansatte og ansat til at forske, undervise, udrede og dermed til at sikre, at der til enhver tid er finansiering til at vedligeholde instituttets kerneaktiviteter med hjælp og støtte fra det administrative system. Særligt er fokus på den eksterne finansiering, hvor kampen om midlerne hele tiden bliver intensiveret. Det er nødvendigt at gøre en indsats for at tiltrække eksterne forskningsmidler. Tiltrækning af eksterne midler er en holdindsats, som betyder, at alle skal medvirke til at tiltrække dem. Det kan fx ske ved, at nogle ansatte i perioder må overtage andres opgaver, mens de så til gengæld bruger tid på projektansøgninger. Det er selvfølgelig i orden at have succes med at tiltrække midler, og det er også i orden ikke at have det. Men det er ikke i orden ikke at medvirke til at tiltrække eksterne midler. 7

12 Der er i dagligdagen en udstrakt grad af frihed til, at den enkelte medarbejder kan forme og tilrettelægge sit arbejde selv. Den enkelte medarbejder har et ansvar for at udvikle sig fagligt og bidrage til instituttets faglige målsætninger og udvikling. Dette ansvar indbefatter også at være tilgængelig i forhold til andre forskere og studerende. Omvendt har ledelsen ansvaret for at sikre de nødvendige rammer. En væsentlig forudsætning for denne ledelsesmodel er ærlighed og åbenhed: Ærlighed over for sig selv, ærlighed og åbenhed mellem kollegaer og ærlighed og åbenhed mellem medarbejdere og ledelse omkring mål, opgaver, kompetencer og forventninger. Ledelsesudøvelsen skal altid ske med udgangspunkt i fællesskabet under hensyntagen til individet. God personaleledelse forudsætter indblik og indlevelse i medarbejdernes arbejde og funktioner. Instituttet vil i strategiperioden sikre en løbende udvikling af ledelsesfunktionen, herunder ledelsesudviklingsarbejde i ledergruppen. Ledelsen skal sikre, at forskerne har mindst mulig administration og mest mulig sammenhængende forskningstid. Dette betinger, at den enkelte forsker rettidigt inddrages i relevante initiativer, forespørgsler, strategier, revisioner etc. Overordnet skal ledelsen sætte retning og rammer, organisere arbejdet og opmuntre initiativet. Ledelsen skal være dialogbaseret, medarbejdere og studerende skal inddrages og have medindflydelse, og beslutninger skal bygge på gode argumenter og konstruktiv kritik. For at sikre maksimal opbakning til IFROs kerneydelser skal Institutservice kendetegnes ved effektivitet, imødekommenhed og stor viden. Hermed sikres kontinuitet og ro til de videnskabelige medarbejderes primære opgaver. Dette kræver konstant vedligehold af relationer primært til den øvrige administration på SCIENCE og KU. Gennem relationerne sikres informationskanaler og dermed mulighed for at agere på og forberede ændringer i administrative arbejdsgange tidligt i processen til gavn for kontinuiteten og roen. Målet er en professionel betjening af medarbejdere og andre interessenter, der også muliggør en faglig udvikling af den enkelte medarbejder på det administrative område. Medarbejderne på det administrative område vil løbende gennem teambuilding, individuelle kursusforløb og sparring få udviklet de kompetencer og kvaliteter, der skal sikre et højt service- og vidensniveau. 3. Uddannelse og undervisning På tværs af de bio- og naturvidenskabelige samt veterinærmedicinske uddannelsesprogrammer underviser IFROs medarbejdere i samfundsvidenskabelige emner en undervisning, der er helt unik i en dansk sammenhæng, men har stærke paralleller ved førende internationale universiteter. Eksempler på kurser af denne art er videnskabsteori, etik, metode- og projektarbejde, som alle i dag er obligatoriske på seks af SCIENCEs bacheloruddannelser (samtlige gl. LIFEs bacheloruddannelser), samt kurser inden for innovation og iværksætteri, ledelse og forvaltning, konflikthåndtering, kvalitativ metode, jura, sociologi, politik og økonomi, som indgår i mange studieordninger. Følgende SCIENCE-uddannelser er forankret på instituttet med studielederansvar: Bacheloruddannelse i Jordbrugsøkonomi Kandidatuddannelse i Agricultural Economics Kandidatuddannelse i Environmental and Natural Resource Economics 8

13 Kandidatuddannelse i Forest and Nature Management Kandidatuddannelse i Forest Ecosystems, Nature and Society (SUFONAMA Erasmus Mundus program) Kandidatuddannelse i Forests and Livelihoods (SUTROFOR Erasmus Mundus program) Masteruddannelse i Fødevarekvalitet og -sikkerhed Derudover har instituttet en stor aktie i: Bacheloruddannelse i Naturressourcer Specialisering i Global Environmental Governance (GEG indgår som en central specialisering af kandidatuddannelsen inden for klima (CCIMA)) Kandidatuddannelse i Agricultural Development Kandidatuddannelse i Human Ernæring Bachelor- og kandidatuddannelse i Husdyrvidenskab Internationalisering De kandidatuddannelser, IFRO har hovedansvaret for, er i høj grad internationaliseret, da mellem 50 % og 80 % af de studerende er ikke-danske, og IFROs fagmiljøer har stærke kompetencer inden for udviklingen af Erasmus Mundus-uddannelser. Desuden er der på både bachelor- og kandidatuddannelserne et mobilitetsvindue på et semester, der muliggør udlandsophold. IFRO vil sikre, at mobilitetsvinduet bibeholdes, og at der arbejdes på at sikre endnu bedre aftaler om udveksling med gode relevante universiteter, lige som de eksisterende aftaler skal gennemgås nøje. IFRO vil fortsat være stærkt involveret i og på forkant med Erasmus Mundus-uddannelser. Udvikling af uddannelseslandskabet Det særlige og i dansk sammenhæng unikke ved IFRO er, at instituttets undervisning er integreret i bio- og naturvidenskabelige kurser, at der gives en relevant samfundsvidenskabelig toning på bio- og naturvidenskabelige uddannelser, og at det er en selvfølgelighed, at der undervises studerende, for hvem det samfundsvidenskabelige ikke har førsteprioritet. IFRO vil medvirke til at styrke såvel tværfagligheden og multifagligheden som en stærkere erhvervsrettet og samfundsrelevant profil i SCIENCEs uddannelsesportefølje. Det kan ske ved at udvikle undervisnings- og kursusudbuddet til primært SCIENCE og sekundært resten af KU, hvor det måtte være relevant, ved at tilbyde udvalgte kurser og ved at indgå i tværvidenskabelige kurser, hvor IFROs faglighed kan bringes i spil med andre. I særdeleshed tænkes på undervisning inden for a) innovation, strategi, ledelse og forvaltning, b) økonomi, sociologi og adfærd og c) jura. IFRO vurderer løbende kursusudbuddet, udvikler og afvikler kurser og sikrer en sammenhæng og progression mellem kurserne på de uddannelser, hvor IFRO har hovedansvaret. IFRO vil sikre, at alle obligatoriske kurser kan undervises af flere undervisere, og at der står en undervisningsgruppe bag de fleste kurser. Det betyder omvendt også, at det ikke er udgangspunktet, at en underviser har sit eget kursus. 9

14 IFRO har stærke faglige og undervisningsmæssige kompetencer inden for global udvikling. Både i form af egne samfundsvidenskabelige kompetencer og i form af stor erfaring i samarbejde og integration med bioog naturvidenskabelige fagmiljøer om undervisning på området. IFRO vil have medansvar og betydelig deltagelse i den tværfakultære kandidatuddannelse Global Development. IFRO vil opbygge en bacheloruddannelse, hvor der er et stærkt fokus på sammenhængen mellem miljø og udvikling ud fra både et samfundsvidenskabeligt og bio- og naturvidenskabeligt perspektiv. Det kan ske ved at opbygge en ny bacheloruddannelse eller ved at indgå med specialiseringer på eksisterende eller nye bacheloruddannelser. IFRO er i dag involveret i forskellige uddannelser og tiltag inden for efter- og videreuddannelse. IFRO vil ikke opbygge nye masteruddannelser, da det vurderes, at efterspørgslen ikke er tilstrækkelig stor til, at nye masteruddannelser vil være økonomisk rentable. IFRO vil gerne bidrage med (del)kurser på andre masteruddannelser og udvikle nye korte målrettede kurser med henblik på efter- og videreuddannelse, fx i form af sommerskoler og ved markedsføring af relevante eksisterende kurser under tompladsordningen. Undervisningsformer og pædagogik IFROs undervisningsudvalg spiller i dag en vigtig rolle for kvalitetssikringen af instituttets undervisningsudbud. Det skal det fortsat gøre. IFRO vil være kendt for kurser med en høj pædagogisk kvalitet, og at alle, der underviser på engelsk, er certificeret. IFRO vil etablere en politik indeholdende konkrete initiativer og incitamenter til fremme af god undervisning. IFRO vil sikre, at nuværende ansatte får tilbud om pædagogisk efteruddannelse, og at pædagogiske kvalifikationer kan være udslagsgivende ved stillingsbesættelser såvel som ved afskedigelser. IFROs fagmiljøer har gennem mange år været et af de førende institutter på KU inden for e-læring og blended learning. IFRO vil sikre, at e-læring og blended learning fortsat vil være et satsningsområde på instituttet og udbygges. Studieliv og -miljø Et særkende ved de uddannelser, IFRO har hovedansvaret for, er, at de studerende betragtes som individer og ikke en samlet gruppe, at der er en tæt kontakt mellem studerende og undervisere, og at de studerende er meget engagerede i at sikre et velfungerende studiemiljø, både lokalt for uddannelsen og forankret i det sammenhængende studiemiljø på Frederiksberg Campus. IFRO vil bevare den tætte kontakt mellem studerende og undervisere samt instituttet. Derfor skal optaget på de uddannelser, IFRO har hovedansvaret for, være af en sådan karakter, at der til stadighed er en klassestemning. 10

15 IFRO vil være imødekommende over for studerendes individuelle behov, i det omfang det er muligt. Rekruttering De kandidatuddannelser, IFRO har hovedansvaret for, er blevet succesfuldt internationaliseret, men har oplevet en vigende søgning fra danskere. Uddannelserne optager nu mellem 50 % og 80 % ikke-danske studerende, ofte meget dygtige studerende. Alligevel kan balancen i visse sammenhænge give nogle udfordringer. IFRO vil i samarbejde med SCIENCE Kommunikation arbejde for at øge andelen af danske optagne, i særlig grad øge andelen af internt optagne, samtidig med at den gode internationale søgning fastholdes. Organisation, ledelse og styring Undervisning er en helt central opgave på IFRO, der prioriteres meget højt. IFRO vil sikre, at instituttets viceinstitutleder for undervisning, studieledere, studienævnsmedlemmer, undervisningsudvalgsmedlemmer og andre, der deltager i uddannelsesledelsen, får den fornødne tid til at varetage deres hverv, at de sikres ledelsesmæssig opbakning, og at de i samarbejde med fakultetet får stillet de nødvendige redskaber til rådighed. 4. Forskning IFRO er SCIENCEs institut for samfundsvidenskabelig forskning med en klar profil inden for instituttets fire tematiske områder, som instituttet også rent organisatorisk er inddelt i sektioner efter: Miljø og naturressourcer Produktion, markeder og politik Global udvikling Forbrug, bioetik og regulering IFRO har fokus på såvel forskningskvalitet, kvantitet, originalitet og tværfaglighed, der samtidigt skal danne fundamentet for forskningsbaseret uddannelse, undervisning, myndighedsbetjening, formidling og erhvervssamarbejde. Forskningens kvalitet og synlighed er grundlaget for at kunne indgå i de bedste nationale og internationale netværk og danner også grundlaget for at tiltrække eksterne forskningsmidler. IFRO har konstant fokus på at styrke såvel de grundlæggende som de anvendelsesorienterede forskningsområder ved til stadighed at udvikle den enkelte forsker, forskningsgruppe og samarbejdet med stærke eksterne forskningsmiljøer og ved målrettet at rekruttere forskere, der kan være med til at indfri IFROs forskningsstrategiske mål. IFRO vil i de kommende år have særligt fokus på: 11

16 Tværfaglige satsninger IFRO vil være meget synlig i tværfaglige satsninger på tværs af KU s fakulteter, nationalt og internationalt. IFRO vil være et internationalt førende institut inden for tværvidenskabelige forskningssatsninger på højeste niveau. Der vil i samarbejdet med de natur- og sundhedsvidenskabelige miljøer være fokus på både interdisciplinær og transdisciplinær forskning. Især den transdisciplinære forskningstilgang vil blive prioriteret som metode til at skabe egentlig nybrud omkring nogle af de store samfundsudfordringer. Eksempler på excellent indsats er IFROs aktiviteter i KU2016-programmet: Governing Obesity; Precise Genetic Engineering; UC-CARE (University of Copenhagen Research Centre for Control of Antibiotic Resistance); Global Genes, Local Concerns: Legal, Ethical and Scientific Challenges in Cross-National Biobanking and Translational Exploitation; Changing Disasters Understanding Societies through Disasters; og Plants for a Changing World. Disse KU 2016-projekter skal sammen med andre store tværfaglige projekter som fx BIO-VALUE, CFEM og ProCit danne fundamentet for en videreudvikling af IFROs tværvidenskabelige forskningskompetencer. Markante satsninger IFRO har med de fire tematiske områder fokus på at udvikle excellent forskning inden for såvel grundlæggende discipliner som tværvidenskabelige tilgange. Markante satsninger vil ske på følgende tematisk fokuserede forskningsområder, jf. afsnit 1: Jordbrugsøkonomi og -politik Økosystemers forvaltning Udvikling og naturressourcer Klima og energi Adfærd og beslutninger Ledelse og innovation Regulering Instituttets ambitioner på disse forskningsfelter er at sætte særligt fokus på en yderligere udbygning af relationerne til stærke eksterne forskningsmiljøer, både ved KU og internationalt, og ved tilknytning af internationale kapaciteter gennem fx større samarbejdsprojekter, gæsteforskerophold og ny rekruttering. Forskeruddannelsen Forskeruddannelse er et centralt element i forsknings- og uddannelsesmiljøet ved IFRO. IFRO anser ph.d.- studerende som værende vigtige aktiver ved at bidrage til IFROs akademiske og sociale miljø og ved at synliggøre IFRO og udvide og vedligeholde instituttets netværk i forskningsverdenen. IFRO vil være kendt blandt nuværende og potentielle ph.d.-studerende som et institut med et udfordrende akademisk miljø og en solid forskeruddannelse. IFRO vil udbyde ph.d.-kurser af høj faglig kvalitet inden for instituttets faglige områder, og samtidig skal de bidrage til at styrke forskningsmiljøet og IFROs profil og netværk inden for forskningsverdenen. IFRO skal videreudvikle forskeruddannelsen, således at IFROs ph.d.er har gode karriereveje såvel inden for som uden for universiteterne. Dette skal sikres ved en udbygning af instituttets eget kursusudbud, i 12

17 samarbejde med instituttets bedste internationale partnere samt ved målrettede udlandsophold. Vejledningen af ph.d.-studerende skal være med til at sikre såvel kvalitet som karriereveje. IFRO skal sikre, at instituttets ph.d.er får et bredt netværk uden for instituttet, der kan forbedre karrieremulighederne. Dette skal være med til at sikre ansøgere med stort fagligt potentiale. Rekruttering og fastholdelse af forskere IFRO vil have stærkt fokus på rekruttering af forskere med solid forskningskompetence og med en profil, der kan bidrage til IFROs forskningsområder og være med til at fastholde og udbygge kvaliteten og den faglige profil. Rekruttering af forskere med en stærk faglig baggrund og yngre talenter forudsætter en tydeliggørelse af karriereveje. Rekrutteringen skal være med til at sikre en fortsat styrkelse af de grundlæggende discipliner, leve op til stærke internationale standarder, videreudvikle de tværfaglige satsninger og sikre instituttets ambitioner om såvel videnskabelig kvalitet som anvendelighed. Fokus i strategiperioden: Lønnen skal være konkurrencedygtig, som minimum på niveau med lønnen for tilsvarende stillinger i andre danske universitære miljøer, og være resultatbaseret efter gennemsigtige incitamentskriterier for det ønskede output i forhold til de af IFROs ydelser, der til enhver tid er særligt fokus på. Normerne for undervisning og myndighedsbetjening skal være konkurrencedygtige i forhold til sammenlignelige danske universitære miljøer. Sammenhængende forskningstid for den enkelte forsker skal sikres og ske ved en styrket ledelsesmæssig indsats i planlægningsfasen af de øvrige opgaver. Procedurer for ansættelser og stillingsskift skal afstemmes med SCIENCE og implementeres på IFRO. Fleksibilitet og rettidighed skal være nøgleord omkring ansættelser og stillingsskift. Der skal være gennemsigtighed i såvel ledelses- som faglige beslutninger. Informationsniveauet om IFROs forskningspolitiske beslutninger skal være højt og i rette tid. Nationale og internationale forskningsmidler IFRO vil fortsætte det nuværende tydelige fokus på at styrke forskningen ved hjemtagning af eksterne midler. IFRO ønsker at øge den gennemsnitlige bevillingsstørrelse som grundlag for øget forskningskvalitet. Samtidigt vil IFRO være opmærksom på balancen mellem både interne og eksterne bevillinger og forskellige eksterne bevillinger, så balancen mellem grundlagsskabende, tværvidenskabelig og anvendelsesorienteret forskning sikres, samtidigt med at kvaliteten inden for alle områder fortsat styrkes. IFRO vil fortsat have særlig opmærksomhed på forskningsetik og god videnskabelig praksis, fordi troværdigheden også i myndighedsberedskab, internationalt samarbejde og erhvervssamarbejde fordrer bevidsthed om dette. 13

18 Overordnede mål og perspektiver IFRO vil bevare en bred faglighed inden for de prioriterede områder og vil samtidig sikre incitamentsstrukturer, så instituttets videnskabelige synlighed fortsat udvikles og løbende fostrer nye originale initiativer. Særligt vil IFRO understøtte samarbejde med fagmiljøer uden for instituttet, hvor potentialet for excellent tværfaglig forskning er til stede. Dette vil ske ved fortsat udbygning af samarbejdet på KU, men også ved at udnytte IFROs stærke internationale netværk, herunder eksempelvis EU's rammeprogrammer. Mulighederne for at udnytte de tværfaglige relationer er gode, men kræver en fortsat satsning på høj faglighed inden for de enkelte forskningsområder. 5. Erhvervs- og myndighedssamarbejde Myndighedsbetjening Som en af instituttets kerneopgaver leverer IFRO uafhængig forskningsbaseret myndighedsbetjening til offentlige myndigheder. Hermed sikres det, at den viden og de kompetencer, som findes på instituttet, kan bringes i spil til understøttelse og kvalificering af administrative og politiske diskussioner og beslutninger. Samtidig understøtter samarbejdet med offentlige myndigheder den for IFRO særdeles vigtige anvendelsesorienterede forankring af instituttets forskning, undervisning og bredere formidling. Centralt i den forskningsbaserede myndighedsbetjening på IFRO er aftalen med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Miljøministeriet (MIM). Der udføres også myndighedsbetjening via enkeltstående kontrakter, som, ud over med FVM og MIM, i de senere år har været indgået med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Principperne for myndighedsbetjening på IFRO følger i lighed med det øvrige SCIENCE anbefalingerne i Danske Universiteters hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. IFRO betragter den forskningsbaserede myndighedsbetjening som en værdifuld opgave, der sætter viden i spil og tilfører aktualitet. For at sikre uafhængighed og åbenhed i myndighedsbetjeningen har IFRO udarbejdet en Code of Conduct, hvori konkrete principper for udførelse af instituttets myndighedsbetjening fastlægges. Disse omfatter, at der på skrift skal foreligge en aftale om, hvilken opgave der skal løses, at ansvaret for resultaterne alene er forskerens, at rekvirenten har ret til høring inden offentliggørelse, og at resultaterne skal publiceres. En række forhold er centrale for at sikre, vedligeholde og udbygge den fremtidige myndighedsbetjening på IFRO. På det overordnede plan vil IFRO i strategiperioden: arbejde for, at ressourcerne til myndighedsområdet prioriteres langsigtet og løbende, og at der er fokus på balancen mellem kompetenceopbygning og konkret opgaveløsning fokusere på at sikre, at myndighedsbetjeningen fortsat er et aktiv for myndighederne, instituttet og instituttets medarbejdere. Publicering i fagfællebedømte tidskrifter er centralt i en universitær forskerkarriere, mens sektorkendskab er centralt i relation til myndighedsbetjening. Dertil kommer, at høj kvalitet og involvering af flere yngre 14

19 medarbejdere er vigtigt for at profilere myndighedsbetjening på linje med de andre universitære opgaver. IFRO vil i strategiperioden: arbejde på at få myndighedsopgaver af en kvalitet og et ressourceomfang, som kan danne grundlag for videnskabelig publicering, og på aktivt at anvende myndighedsopgaver som afsæt for nye forskningsinitiativer fastholde og styrke de to nuværende tværgående grupper til udveksling og diskussion af faktuelle forhold inden for henholdsvis landbrug og fiskeri og derudover opbygge en gruppe, som dækker skovbrug skabe interesse blandt de yngre medarbejdere for myndighedsbetjening ved eksempelvis at have et årligt introduktionsarrangement og indføre et internt mentorforløb i forbindelse med konkrete opgaver samarbejde med de relevante ministerier om at bruge erhvervs-ph.d.-ordningen til at bibringe sektorkendskab udarbejde retningslinjer for kvalitetssikring af alle myndighedsopgaver, dog afhængigt af tidsrammerne anvende myndighedsopgaverne i undervisningsøjemed til at give aktualitet og i prærekrutteringsarbejdet, herunder gymnasieforedrag. Erhvervssamarbejde IFRO har traditionelt været rettet mod landbrug, skovbrug, fiskeri, fødevareindustrien, relevante servicevirksomheder og til dels energisektoren. Ansatte ved IFRO har derfor historisk haft samarbejde med disse virksomheder på forskellige niveauer og med forskellige formål for øje. IFRO har for nuværende et erhvervssamarbejde gennem Center for Management Science and Production Economics (MSAP), der med udgangspunkt i et internationalt netværk for førende forskere på området leder til et privat-offentligt samarbejde. Dette gøres ved at skabe et forum for vidensoverførsel og samarbejde inden for management science og produktionsøkonomi, tilbyde virksomheder akademisk sparring og løsningsforslag og invitere virksomheder til deltagelse i en årlig match making -dag med studerende. I strategiperioden vil IFRO: fokusere på det forskningsbaserede industri- og erhvervssamarbejde, da dette er vigtigt i forhold til IFROs profil og for relevansen af den udførte forskning, undervisning, formidling og myndighedsbetjening gøre det relevant for virksomheder inden for specielt fødevareerhvervet, relevante serviceområder, energi- og miljøsektoren og den bioteknologiske og farmaceutiske industri at samarbejde med instituttets forskere, herunder etablere erhvervs-ph.d.- og erhvervspostdocstillinger. Gennem vidensoverførsel opnår virksomhederne adgang til forskningsresultater, videnskabelig sparring, studenterprojekter og synlighed over for studerende og færdige kandidater. Samarbejdet bygger på gensidighed, således at IFROs forskere gennem denne dialog får adgang til informationer, data og cases, der kan benyttes i forskningen. 15

20 Internationalt samarbejde IFRO har et overordentligt stærkt netværk i den europæiske forskningsverden, hvilket afspejles i en forholdsmæssigt stor og særdeles succesfuld involvering i store EU-projekter og europæiske samarbejdsuddannelser, herunder en EU-finansieret forskerskole. Men også bredere ud i verden har IFRO et stærkt netværk og tradition for stærke forskningssamarbejder, herunder særligt inden for udviklingsforskningen. I samarbejde med både myndigheder, stærke internationale forskningsmiljøer og forskningsmiljøer i udviklingslandene løfter IFRO store initiativer inden for forskning, forskeruddannelse og kapacitetsopbygning. IFRO vil udbygge og konsolidere sit internationale netværk, så det bedst muligt understøtter IFROs faglige prioriteringer og målsætninger om vækst i forskningens kvalitet. 6. Relationer til øvrige SCIENCE-institutter IFRO har vidtstrakte samarbejdsflader med såvel samfundsvidenskaber og humanistiske fag som de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder, som danner fundamentet for instituttets profil og berettigelse. Samarbejdsrelationerne er både nationale og internationale, formelle og uformelle og tager udgangspunkt i såvel forskning, undervisning, uddannelse og udredning. Instituttets tematiske portefølje er definerende for afgrænsningen af instituttet og medarbejdersammensætningen og dermed afgørende for nuværende og fremtidige samarbejdsflader og -relationer. Det er vigtigt for IFRO at pleje disse relationer, fordi instituttets forskningsmæssige spidskompetence er at bringe samfundsvidenskaberne ind i en bred tværvidenskabelig kontekst. Det er i dette frugtbare samarbejde, instituttet kan give de mest værdifulde forskningsbidrag, og det er nøglen til store, interessante og nyskabende forskningssamarbejder og -projekter. Derudover er det også nøglen til gennem synlighed at få en bred rekrutteringsbasis til instituttets kandidatuddannelser, til ph.d.-stipendier og til videnskabelige stillinger. IFRO vil derfor sikre, at medarbejderne har et løbende engagement i relevante SCIENCE-, KU-, nationale og EU-/internationale udvalg, kurser, netværk og mødefora. IFRO vil have opmærksomhed på at få synliggjort instituttets forskere og undervisere i disse og få spredt og forankret netværkene på flere personer i fagmiljøerne. IFRO har naturligt nok ikke væsentlige kompetenceoverlap med andre institutter ved SCIENCE, men har derimod en lang række vigtige berøringsflader og interessefællesskaber med mange af SCIENCEinstitutterne. På fødevareområdet har IFRO stærke samarbejdsrelationer til Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) og Institut for Idræt og Ernæring (NEXS). Dette gælder inden for både forskning og undervisning. På forskningsområdet bygger samarbejdet solidt på forskningsprojekter som fx OPUS og UNIK. På ressourceområdet har IFRO stærke relationer til Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN), Institut for Geoscience og Naturforvaltning (IGN) og Institut for Biologi (BIO). Samarbejdet bygger solidt på forskningsprojekter som fx BIO-VALUE og Grundforskningscentret for biodiversitet. Ud over det specifikke samarbejde på baggrund af forskningsprojekter deltager IFRO i to tværgående centre på ressourceområdet, nemlig Center for Bæredygtige Skov- og Landbrugssystemer (SAFor) og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab). 16

21 Ud over at vedligeholde og styrke samarbejdet med de ovenfor nævnte institutter på SCIENCE vil IFRO i strategiperioden opdyrke og igangsætte konkrete samarbejder med Datalogisk Institut (DIKU) og Institut for Matematiske Fag (MATH). 7. Infrastruktur på IFRO Med hensyn til infrastruktur vil IFRO i strategiperioden spille en aktiv rolle i at udvikle den overordnede infrastruktur på SCIENCE. Derudover vil der blive fokuseret lokalt på følgende områder: bygninger it på IFRO data og modeller Bygninger IFRO vil til stadighed fokusere på, at instituttets bygninger og udenomsarealer er tidssvarende og attraktive for såvel ansatte som studerende. Det er vigtigt for realiseringen af strategien, at der til stadighed fokuseres på, at sektionerne forbliver samlokaliseret, samt at den nære fysiske indretning stimulerer faglige og sociale aktiviteter. Det er derudover særdeles vigtigt, at de fysiske rammer understøtter en integration af de studerende på instituttet gennem fx lokaler allokeret til de studerendes sociale og faglige aktiviteter. IFRO vil målrettet og fokuseret arbejde på at realisere de fulde fusionsgevinster gennem en samlokalisering af hele instituttet med en fortsat placering på Frederiksberg Campus. It på IFRO IFRO vil arbejde på, at medarbejderne får den nødvendige it-service fra SCIENCE IT gennem et aktivt samarbejde. Derudover vil IFRO via sin it-politik give medarbejderne mulighed for fleksibelt at indrette deres arbejde med de nyeste it-værktøjer. Data og modeller Som et naturligt og nødvendigt element i den forskningsbaserede myndighedsbetjening er det en helt central opgave for IFRO at opretholde et funktionsdygtigt bredt beredskab af dokumenteret viden, data, metoder og modeller. Dette er en nødvendighed for at kunne udrede og besvare opgaver stillet af de offentlige bevillingshavere i relation til instituttets myndighedsaftaler inden for en rimelig tidsfrist. IFRO udvikler og vedligeholder derfor en lang række modeller og databaser for at sikre en så bred tilgang og dækning som muligt. For at sikre kontinuitet omkring udviklingen af disse modeller og databaser vil IFRO gennem en opgradering af dokumentationen sikre vidensdeling og en bredere personkreds omkring disse kompetencer. Myndighedsbetjening er et håndværk, som ofte læres ved udførelsen af konkrete opgaver under vejledning af mere erfarne forskere. Vidensdeling er nødvendig for at sikre fastholdelse og videreudvikling af instituttets kompetencer inden for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. 17

22 8. Dialog og kommunikation Medarbejderne ved IFRO står stærkt placeret i den generelle samfundspolitiske debat. Instituttets medarbejdere er således i forhold til resten af SCIENCE blandt de mest benyttede af dansk presse. Det er der særligt tre grunde til. For det første beskæftiger IFROs forskere sig med samfundsmæssige emner, der er særdeles synlige i den politiske debat. For det andet er mange af forskerne ved IFRO gode og villige til at kommunikere deres viden til den brede offentlighed, og for det tredje har en yderst proaktiv formidlings- og kommunikationsstrategisk indsats på IFRO skabt de nødvendige rammer for formidling og kommunikation gennem de sidste fem år. Formidling og kommunikation er særdeles vigtige elementer for instituttet. IFROs profil er anvendt og i mange tilfælde direkte relateret til specifikke erhvervsområder og organisationer som fx fødevareindustrien, landbruget, skovbruget, fiskeriet, miljøorganisationerne osv. IFRO skal være det naturlige sted at søge viden for både presse, myndigheder og erhvervsliv. De vigtigste redskaber for, at instituttet kan udfylde denne rolle, er synlighed og effektiv, brugervenlig tilgængelighed af viden. IFROs ambition er at fastholde det nuværende niveau og den nuværende kvalitet. Derfor er hovedsigtet i Strategi 2017 at vedligeholde og omlægge de eksisterende kommunikationsplatforme, så IFRO også fremover vil indtage en central placering i den samfundspolitiske debat. Bred forskningsformidling Det er en naturlig forpligtelse for forskere ved en offentlig forskningsinstitution at deltage i debatter og i formidling baseret på den indsigt, som varetagelsen af medarbejderens forskerstilling giver. IFROs forskere og udredere engagerer sig aktivt i debatter og stiller beredvilligt op i mange formidlingsmæssige sammenhænge interviews, debatmøder, radio og tv, holder foredrag og skriver kronikker, klummer osv. Det er vigtigt for instituttets fremtid, at medarbejderne forsat har dette engagement. Den brede formidling og synlighed er en investering, hvor offentlig debat og fokus på problemstillinger kan bidrage til nye forskningsprogrammer og dermed indirekte til muligheden for yderligere bevillinger. IFRO vil understøtte, at både myndighedsopgaver og fagfællebedømte artikler tænkes ind i en bredere forskningsformidling. Intern kommunikation Udgangspunktet for en velfungerende arbejdsplads er, at information om de nære såvel som de større omgivende forhold er tilgængelige i kort, præcis form og på det rigtige tidspunkt. IFRO vil vedligeholde og kvalitetssikre følgende interne kommunikationsplatforme: opdateret og overskueligt intranet månedligt nyhedsbrev (IFROnyt) jævnlige personalemøder projektportalen. 18

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

SCIENCE organisation

SCIENCE organisation SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Jordbrugsøkonomi En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling Jordbrugsøkonomi

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at være kendt for involverende ledelse og for at inddrage medarbejdere i vigtige beslutninger og prioriteringer vedrørende uddannelsesudvikling

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Danida Fellowship Centres interne strategi 2013-16

Danida Fellowship Centres interne strategi 2013-16 Danida Fellowship Centres interne strategi 2013-16 Danida Fellowship Centres vision: Vi sikrer udvikling gennem forskning og uddannelse Danida Fellowship Centres mission: 1. DFC sikrer, at uddannelsesaktiviteterne

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1 Uddannelseskvalitet KU s fempunktsplan Uddannelsesservice Dias 1 Københavns Universitets position i diskussionen om uddannelseskvalitet Københavns Universitet: Er et forskningsintensivt universitet, der

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg.

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg. DSR - områder Udfordringer Anbefalinger til DSR Finansiering Rekruttering og fastholdelse af forskere samt forskeruddannelse af sygeplejersker kræver finansiering. Det er vanskeligt for sygeplejersker

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DIKUs Undervisningsudvalg S A G S N O T A T 1. JULI 2013 Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM.

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM. UDENRIGSMINISTERIET Vi skal både nu og fremover kunne levere rettidige resultater af høj faglig kvalitet og yde professionel betjening af vores ministre, den samlede regering, Folketinget samt vores nationale

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere