Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis"

Transkript

1 Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis

2 Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis

3 Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Redaktion: Rune Hejlskov Schjerbeck, Annika Isfeldt og Jacob Ørskov Busk Grafisk tilrettelægger: Rosendahls - Schultz Grafisk Fotos: Shutterstock 1. udgave, 1. oplag, måned 2013: stk. ISBN: Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning - viden til praksis (www udgave) ISBN: Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning - viden til praksis (trykt udgave) Internetadresse: Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013 Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises i stedet til onlineversionen Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk

4 Indhold 1 Viden til praksis om øget inklusion og styrket specialundervisning Omstilling til øget inklusion Viden til praksis Inklusion og specialundervisning 8 2 Praksis- og videnspanelet og vidensnetværk Praksis- og videnspanel Vidensnetværk De centrale videnstemaer Et fælles skoletilbud den tredje vej 12 a) Kommunens organisation, ledelse og styring 12 b) Specialiserede kompetencer og viden Den lærende og vidensdelende skole 14 c) Skoleledelse 14 d) Samarbejdet om inkluderende pædagogik Inkluderende pædagogik 14 e) Undervisningsdifferentiering og læringsmiljø 15 f) Konflikter og forstyrrende adfærd 15 g) Elevperspektiver og -udvikling 15 h) Forældre som ressource Specialundervisning og støtte 15 i) Støtte til elever med særlige behov 15 j) Inkluderende perspektiver i segregerede undervisningstilbud Ressourcecenterets aktiviteter Overblik over viden på området Udvikling af viden om inklusion og specialundervisning 16 Undersøgelser, forsøg og udviklingsprojekter 16 Udvikling af kommunernes målrettede arbejde med inklusion 16 Viden til kompetenceudvikling Vidensdeling 17 Netværk og seminarer 17 Vidensspredning Styrke vidensgrundlaget for politikudvikling 17 Opfølgning på regeringens og kommunernes aftale om omstilling til øget inklusion i folkeskolen 17 Bilag 1 19

5 1. Viden til praksis om øget inklusion og styrket specialundervisning Der er med aftalerne om kommunernes økonomi ( ) sat en ambitiøs dagsorden for omstilling til øget inklusion i folkeskolen. Flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning samtidigt med, at elevernes faglige resultater forbedres og deres trivsel fastholdes. Samtidig er der gennemført en lovændring, som medfører, at specialundervisning fremover er forbeholdt elever med omfattende støttebehov. Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning er et nationalt initiativ, som har til formål at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsamling, formidling og rådgivning af praksisnær viden om inklusionsfremmende indsatser og specialpædagogik. Ressourcecenteret skal bidrage til, at den viden om inklusion og specialundervisning, som indsamles og udvikles, gøres anvendelig for kommuner og skoler og styrker det vidensmæssige grundlag for Ministeriet for Børn og Undervisnings politikudvikling. I denne folder kan du læse om ressourcecenterets strategi. Strategien beskriver ressourcecentrets overordnede formål, samt hvordan centret er bygget op. Derudover peger strategien på centrale videnstemaer inden for inkluderende læringsmiljøer og specialundervisning, hvor der er behov for at styrke vidensgrundlaget. Strategien danner grundlag for ressourcecenterets årlige arbejdsprogrammer. 1.1 Omstilling til øget inklusion Ambitionen om omstilling til øget inklusion i folkeskolen kræver en stor forandringsproces i folkeskolen. En forandringsproces væk fra nærmest to parallelle skolesystemer et for de almindelige folkeskoler og et for de segregerede undervisningstilbud hen imod et fælles skoletilbud, hvor der samarbejdes og videndeles på tværs af den almindelige undervisning og specialundervisningen. Dette kan betegnes som en fælles ny tredje vej. En sådan omstilling kommer ikke fra den ene dag til den anden. Den kræver en kapacitet, hvor kompetencer og viden skal udvikles og udnyttes på en ny måde. 6

6 7

7 Oprettelsen af Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning skal ses i relation til denne kapacitetsopbygning. Formålet med ressourcecenteret er at støtte med viden til udvikling af den inkluderende skole. Det gælder både den almindelige undervisning i folkeskolen, specialundervisningen i relation til den almindelige undervisning og undervisningen i de segregerede specialtilbud. Ressourcecenteret har tre væsentlige opgaver: At skabe overblik over viden på området (videnindsamling). At udvikle ny viden (videnopbygning). At gøre denne viden anvendelig for fagpersoner i og omkring folkeskolen (videnformidling og vidensspredning). 1.2 Viden til praksis Arbejdet i Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning skal understøtte kommunernes og skolernes arbejde inden for de eksisterende rammer i folkeskolen. Strategien for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning bygger således på den nuværende lovgivning. Det er kommunerne, der bærer det væsentligste ansvar for omstillingen til øget inklusion i folkeskolen. Det er således kommunerne, der i samarbejde med skolerne skal sikre, at eleverne inkluderes i folkeskolen med de fornødne støtteforanstaltninger, og at elever, der har behov for specialundervisning, modtager et tilbud af høj kvalitet. Der findes allerede meget viden om, hvordan inkluderende læringsmiljøer og høj faglighed i specialundervisningen kan sikres. Dansk Clearinghouse har blandt andet udarbejdet et systematisk forskningsreview af internationale undersøgelser for Ministeriet for Børn og Undervisning om effekten af inklusion af elever med særlige behov. Dette viser, at en øget inklusion kan styrke alle elevers læring. Det kræver, at de ledere, lærere og andre medarbejdergrupper, som arbejder med inklusion i praksis, har viden om undervisning af elever med særlige behov, og at de har adgang til ressourcepersoner, som kan vejlede og støtte deres arbejde. 1 Ressourcenter for Inklusion og Specialundervisning skal formidle den eksisterende viden til praksis og sikre, at der udvikles ny viden, hvor der efterspørges viden om 1 Dyssegaard, Camilla og Michael Søgaard Larsen (2013): Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af elever med særlige behov i grundskolen. inkluderende læringsmiljøer og specialundervisning. Den viden, som indsamles og udvikles i ressourcecenteret, skal understøtte de kommunale strategier og en inkluderende pædagogik. Ressourcecenterets arbejde tager udgangspunkt i at understøtte fagpersoner i og omkring folkeskolen til at vælge holdbare og fagligt velfunderede indsatser og løsninger inden for inklusion og specialundervisning. Eller sagt på en anden måde: Ressourcecenteret skal indsamle og udvikle viden, som er anvendelig for praksis. Ressourcecenterets aktiviteter skal ses i sammenhæng med de øvrige indsatser, der støtter omstillingen til øget inklusion i folkeskolen. Dette gælder blandt andet den udgående konsulentenhed Inklusionsudviklings samarbejde med kommunerne samt deres landsdækkende rådgivning. 1.3 Inklusion og specialundervisning Det bærende princip i Salamancaerklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FN-konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, som Danmark har ratificeret den 13. juli 8

8 2009, er, at elevers udvikling og læring i videst muligt omfang skal understøttes i den almindelige folkeskole og i elevens nærmiljø. Det fremgår således af FNkonventionen, at deltagerstaterne skal sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer, der blandt andet tager sigte på, at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem. I foråret 2010 gennemførte den tidligere regering og KL en analyse af specialundervisningen i folkeskolen. Analysen viste blandt andet, at den almindelige undervisning i folkeskolen med en hensigtsmæssig tilrettelæggelse kan være et godt undervisningstilbud for elever med særlige behov. Den daværende regering og KL blev derfor i 2011 enige om at arbejde for øget inklusion. Regeringen gennemførte på baggrund heraf en lovændring i Loven medfører, at specialundervisning fremover er forbeholdt elever med omfattende støttebehov. Denne nye afgrænsning medfører, at specialpædagogisk bistand alene omfatter 2 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v. (LOV nr. 379 af 28/04/2012). støtte til elever i specialklasser og -skoler samt støtte til elever, hvor undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni klokketimer ugentligt. Regeringen og kommunerne har fastlagt en klar ambition for inklusion med aftalen om omstilling til øget inklusion i folkeskolen i aftalen om kommunernes økonomi for Aftalen indeholder tre klare mål for omstillingen til øget inklusion: Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 øges fra 94,4 procent til 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen. Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceret yderligere frem mod Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. Ambitionerne om øget faglighed og trivsel hos eleverne i folkeskolen gælder både for elever, som går i den almindelige undervisning, og for elever, som modtager undervisning i specialtilbud. Alle elever skal blive så dygtige, de kan, og alle elever skal trives i skolen. Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning vil arbejde for, at der sikres en høj kvalitet i specialundervisningen både i tilknytning til den almindelige undervisning og i specialklasser og -skoler. 9

9 10

10 2. Praksis- og videnspanelet og vidensnetværk Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning skal sikre viden til praksis samt bidrage til, at der igangsættes projekter inden for de områder, hvor fagpersonerne efterspørger viden. Ressourcecenteret er bygget op om et praksis- og videnspanel, der er kernen i ressourcecenteret, og der etableres et vidensnetværk, der skal sikre et tæt samarbejde mellem centeret og de eksisterende vidensmiljøer. 2.1 Praksis- og videnspanel Praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning har en væsentlig opgave i at identificere og beskrive de centrale vidensbehov i forhold til inkluderende læringsmiljøer og styrket specialundervisning. Panelet, der udgøres af forskere og praktikere med særlig ekspertise inden for inklusion og specialundervisning, har til opgave at ud pege behov for ny viden, som skal samles og udvikles i samarbejde med de eksisterende vidensmiljøer på området. Det er områder, som praksis- og videnspanelet har udpeget med udgangspunkt i, at viden inden for disse områder er afgørende for succesfuld inklusion og god specialundervisning, samt områder, hvor der er væsentlige udfor dringer ved omstillingen til øget inklusion og styrket specialundervisning. Praksis- og videnspanelet råd - giver styregruppen for ressourcecenteret, som består af repræsentanter fra Ministeriet for Børn og Undervisning og KL. Panelet kan endvidere tage særlige problemstilling op til drøftelse. 2.2 Vidensnetværk Ressourcecenterets vidensnetværk består af repræsentanter fra etablerede vidensmiljøer inden for inklusions- og specialundervisningsområdet. Netværket består fortrinsvis af repræsentanter fra universiteter, forskningsinstitutioner og professionshøjskoler. Vidensnetværket er kernen i skabelsen af det overordnede overblik over igangværende undersøgelser, forsøg og udviklingsprojekter, og det danner grundlag for, at ressourcecenterets aktiviteter formidles til vidensmiljøerne. 11

11 3. De centrale videnstemaer Ressourcecenteret skal bidrage til at skabe et overblik over viden på inklusionsog specialundervisningsområdet, og det skal tilvejebringe ny viden til brug for fagpersoner i og omkring folkeskolen. Her præsenteres en række centrale videnstemaer, der tager udgangspunkt i praksis- og videnspanelets anbefalinger. Det er områder, som ifølge forskningen er afgørende for vellykket inklusion og god specialundervisning herunder væsentlige udfordringer i omstillingen til øget inklusion og styrket specialundervisning. 3.1 Et fælles skoletilbud den tredje vej Den øgede omstilling til inklusion i folkeskolen indebærer, at der i højere grad arbejdes inden for ét fælles skoletilbud i kommunen. Et skoletilbud, som ikke er præget af skarp opdeling mellem de almindelige folkeskoler og de segregerede undervisningstilbud. Det er i stedet et skoletilbud, hvor fagpersoner samarbejder på tværs af organisatoriske skel med et fælles mål om den inkluderende skole. Skolernes samarbejde med kommunale forvaltninger, dagtilbud, klubtilbud m.v. er en væsentlig forudsætning for et godt skoletilbud. a) Kommunens organisation, ledelse og styring Kommunens organisation, ledelse og styring af folkeskolerne almindelige skoler og specialskoler har betydning for omstillingen til øget inklusion. Det er kommunen, som skal sætte dagsordenen og skabe ejerskab, hvis der skal etableres et fælles skoletilbud i kommunen, da dette i høj grad handler om samarbejdet på tværs af de organisatoriske strukturer. Der efterspørges i særlig grad viden inden for to temaer. Det første handler om kommunens organisation, ledelse og styring som rammesætning for skolernes kvalitet. Det andet handler mere specifikt om Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings rolle i omstillingen til øget inklusion og styrket specialundervisning. Der er i denne forbindelse behov for eksempler, som kan være til inspiration, og som kan være retningsgivende for kommunernes arbejde. b) Specialiserede kompetencer og viden Specialklasser og -skoler er i besiddelse af ressourcer, kompetencer og viden, som er til gavn i en inkluderende undervisning i den almindelige folkeskole. Der er 12

12 13

13 samtidig behov for, at segregerede undervisningstilbud tænkes ind i kommunens samlede skoletilbud, og at de får gavn af ressourcer, kompetencer og viden fra andre undervisningstilbud. Der efterspørges i særlig grad viden om og eksempler på, hvordan fagpersoner i specialklasser og skoler og fagpersoner i den almindelige undervisning kan samarbejde om udvikling af undervisningen. Der er også behov for en systematisk kvalitetsudvikling og -sikring af undervisningen. 3.2 Den lærende og vidensdelende skole Den inkluderende skole er en skole, der fungerer og arbejder med udgangspunkt i skolens elevgrundlag og i samarbejde med omgivelserne. Det er derfor også en skole i forandring. Det er i denne forbindelse afgørende med viden, der kan støtte en positiv forandring mod målsætningerne for den inkluderende skole. c) Skoleledelse Skoleledelse er afgørende for den gode undervisning og for, at skolen er en udviklende skole. Skole ledelsen har blandt andet et ansvar for, at viden sættes i spil i udviklingen af skolen. Skoleledelsen skal in volvere sig i de pædagogiske vilkår for undervisningen og udviklingen af skolens læringskultur med henblik på at sikre elevernes optimale ud - bytte af deres skolegang. Der er særligt behov for viden om, hvordan skoleledelsen kan støtte inkluderende pædagogik - herunder skolens samlede inkluderende strategier. d) Samarbejdet om inkluderende pædagogik Det bør ikke være den enkelte lærer, som står alene med ansvaret for og opgaven med at udvikle undervisningen. Det gælder i alle faser af undervisningen - herunder planlægning, gennemførelse og evaluering. Der er behov for, at lærere og pædagoger supplerer hin anden indbyrdes med viden og kompetencer. Der er i særlig grad behov for viden om teamsamarbejde og brug af ressourcepersoner. 3.3 Inkluderende pædagogik Der er behov for en undervisning, som både inddrager specialiseret viden om den enkelte elevs læringspotentiale og generel didaktisk og pædagogisk viden om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Det er endvidere vigtigt, at viden om inkluderende pædagogik tager udgangspunkt i læreres, pædagogers, lederes, forældres, elevers, psykologers og andre fagpersoners perspektiver. e) Undervisningsdifferentiering og læringsmiljø Undervisningsdifferentiering er et bærende princip i folkeskolen. Det er en udfordring for lærerne at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, som tager udgangs punkt i den enkelte elev og samtidig udvikler et læringsmiljø med udgangspunkt i fællesskabet. Der er i særlig grad behov for viden om, hvordan undervisning kan tilrettelægges, så den er optimal for alle elevernes læring og udvikling i fællesskabet samt deres oplevelse af at være en del af samme fællesskab trods deres forskellige interesser og behov. Der er endvidere behov for viden om, hvad der skaber et godt læringsmiljø, som støtter elevernes udviklingspotentiale herunder elevernes udvikling i et inkluderende fællesskab. f) Konflikter og forstyrrende adfærd Konflikter og forstyrrende adfærd er en væsentlig udfordring for en god undervisning og et trygt læringsmiljø. Det er et område, der ofte udpeges som en hindring for et godt klassefællesskab, og hvor lærerne i særlig grad føler 14

14 sig udfordret. Der er især brug for viden om, hvordan lærere, pædagoger og ledere kan forebygge og håndtere forstyrrende adfærd, uro i undervisningen og konflikter. g) Elevperspektiver og -udvikling Den inkluderende skole handler om eleverne. Det er eleverne, der skal have en god skolegang, og det er eleverne, som er de centrale aktører, hvis inklusionen skal lykkes. Der er særlig grad behov for viden, der sætter fokus på elevernes oplevelse af, erfaringer med og perspektiver på inklusion - herunder elevernes rolle i forhold til en differentieret og inkluderende undervisning. h) Forældre som ressource Forældrene er sammen med eleverne og lærerne en vigtig ressource til god undervisning og inklusion. Forældresamarbejde er et vigtigt element for skolens arbejde med inklusion. Der er i særlig grad brug for viden om, hvordan forældrenes ressourcer kan aktiveres og konstruktivt støtte en inkluderende pædagogik. 3.4 Specialundervisning og støtte Selv om det er hensigten, at flere elever inkluderes i den almindelige undervisning, vil der fortsat være elever, som har behov for et særligt undervisningstilbud, fx i en specialklasse eller -skole. Der vil endvidere være elever, som har brug for en særlig støtte eller et supplement til den almindelige undervisning. Disse elever har som alle andre elever brug for en god faglig og alsidig udvikling samt trivsel i deres skoletilbud. i) Støtte til elever med særlige behov Støtte til elever med særlige behov kan hjælpe til en mere inkluderende skolegang. Der er i særlig grad behov for viden om hvilke støtteformer, som kan styrke skolegangen for elever med særlige behov som supplement og i tilknytning til den almindelige undervisning. j) Inkluderende perspektiver i segregerede undervisningstilbud Kvaliteten i undervisningen i segregerede undervisningstilbud skal også styrkes. At få undervisning i segregerede undervisningstilbud er ikke ensbetydende med manglende livschancer. Der er i særlig grad behov for viden om, hvad der kendetegner en god undervisning i specialklasser og -skoler samt viden om, hvordan elever i de segregerede undervisningstilbud også kan være en del af et fagligt og socialt fællesskab, hvor de oplever sig inkluderet, og hvor de trives. 15

15 4. Ressourcecenterets aktiviteter Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning skal støtte kommunernes mulighed for at omstille sig til øget inklusion og gennemføre en god specialundervisning. Foruden de faste aktiviteter i ressourcecenteret iværksættes en række initiativer, som målrettet skal støtte dette formål. 4.1 Overblik over viden på området Der eksisterer allerede megen viden om inklusion og specialundervisning. Ressourcecenteret skal arbejde for et samlet overblik over denne viden og gøre den tilgængelig for fagpersoner på ressourcecenterets hjemmeside inklusionsudvikling.dk. 4.2 Udvikling af viden om inklusion og specialundervisning Ressourcecentret skal bidrage til, at der udvikles ny viden om inklusion og specialundervisning, som kan anvendes af fagpersoner i og omkring folkeskolen. Undersøgelser, forsøg og udviklingsprojekter Undersøgelser, forsøg og udviklingsprojekter er kernen, når der skal udvikles ny viden. Ressourcecenteret igangsætter undersøgelser, forsøg og udviklingsprojekter om inklusion og specialundervisning. Projekterne tager udgangspunkt i de centrale videnstemaer, som praksis- og videnspanelet har identificeret. Udvikling af kommunernes målrettede arbejde med inklusion Flere kommuner har allerede igang sat store udviklingsprojekter lokalt som led i omstillingen til øget inklusion, og det forventes, at mange flere kommuner i de kommende år vil gøre det samme. Der er behov for at sikre, at den viden, som skabes lokalt, gøres generalisérbar, så andre kommuner kan drage nytte af erfaringerne. Ressourcecenteret skal bidrage til, at kommunernes indsatser planlægges, gennemføres, doku- 16

16 menteres og formidles med høj metodisk kvalitet, så erfaringerne kan overføres til andre kommuner. Viden til kompetenceudvikling Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger, skoleledere, psykologer og andre fagpersoner i og omkring folkeskolen er central for udviklingen af en inkluderende pædagogik og specialundervisning. Kompetenceudviklingen skal foregå strategisk og på baggrund af et oplyst grundlag. Ressourcecenteret skal understøtte denne ambition. Strategisk kompetenceudvikling er et tværgående tema i ressourcecenterets arbejde - uanset om der er tale om grund- eller efteruddannelse, aktionslæringsforløb eller andre tilgange til kompetenceudviklingen. 4.3 Vidensdeling Den eksisterende viden skal i højere grad gøres tilgængelig og sættes i spil i praksis. Ressourcecenteret skal bidrage til, at den eksisterende viden kommer helt ud i klasseværelset. Netværk og seminarer Vidensnetværk skal skabe gro bund for vidensudveksling og -opsamling på tværs af de etablerede vidensmiljøer inden for udvalgte områder. Vidensseminarer om udvalgte temaer skal give fagpersoner et overblik over centrale problemstillinger samt viden om bestemte områder. Derudover vil ressourcecenteret samarbejde med nuværende vidensmiljøer, hvor der allerede er etableret netværk på folkeskoleområdet. Vidensspredning Den viden, som indsamles og udvikles, skal anvendes i praksis. Det kræver en god formidling, og det kræver, at den oparbejdede viden er relevant i kommunernes og skolernes praksis. Denne ambition kræver et fokus på, hvordan viden kan implementeres. Formidling og spredning af viden tænkes derfor med fra start i alle ressourcecenterets initiativer. 4.4 Styrke vidensgrundlaget for politikudvikling Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning skal styrke vidensgrundlaget for Ministeriet for Børn og Undervisnings politikudvikling. Opfølgning på regeringens og kommunernes aftale om omstilling til øget inklusion i folkeskolen Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisnings skal følge op på målsætningerne for øget inklusion i folkeskolen. Dette gøres særligt i form af en årlig opfølgning på regeringens og kommunernes aftale om omstilling til øget inklusion i folkeskolen. 17

17 18

18 Bilag 1 Arbejdsprogram for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning Grundlag og formål Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisnings arbejdsprogram for 2013 beskriver ressourcecenterets indsatsområder og aktiviteter i Arbejdsprogrammet skal bredt støtte ressourcecenterets strategi - herunder forudsætningerne for overblik og formidling af viden på centrale vidensområder inden for inklusion og specialundervisning. 2. Indsatsområder for 2013 Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisnings indsatsområder for 2013 er: Et fælles skoletilbud Udvikling af kommunernes målrettede arbejde med inklusion Inkluderende pædagogik Elevperspektiver og -udvikling Undervisningsdifferentiering, læringsmiljø og forebyggelse af konflikter og forstyrrende adfærd Specialundervisning og støtte Kvalitet i specialundervisningen Ressourcecenterets aktiviteter for 2013 vil særligt tage udgangspunkt i disse fire temaer. Der vil derudover være et særligt fortløbende arbejde med at få viden spredt og delt, så den anvendes i praksis. 3. Aktiviteter og målsætninger for 2013 Nedenfor beskrives ressourcecenterets aktiviteter og målsætninger for 2013 med udgangspunkt i ressourcecenterets tre væsentligste opgaver: Skabe overblik over viden på området (vidensindsamling). Udvikle ny viden (vidensopbygning). Gøre denne viden anvendelig for fagpersoner i og omkring folkeskolen (vidensformidling og vidensspredning). 19

19 a) Overblik over viden Der findes allerede meget dansk og international forskning samt praksiserfaring om inklusion og specialundervisning. Det er en væsentlig opgave for ressourcecenteret at skabe overblik over denne viden og formidle den, så den kan være til gavn for kommuners og skolers praksis. Der iværksættes følgende initiativer med henblik på at skabe et overblik over viden og formidle denne til praksis. Hjemmeside Der lanceres i første halvår af 2013 en fælles hjemmeside med den udgående konsulentenhed, Inklusionsudvikling. Arbejdsgrupper for viden på centrale områder Der nedsættes arbejdsgrupper med centrale videnspersoner, som skal beskrive eksisterende forskning og viden om centrale temaer samt indsamle redskaber og metoder til den fælles hjemmeside. Vidensnetværk Der etableres i 2013 et vidensnetværk bestående af centrale videnspersoner fra vidensmiljøer inden for inklusions- og specialundervisningsområdet. Netværket består fortrinsvis af repræsentanter fra universiteter, forskningsinstitutioner og professionshøjskoler. Vidensnetværket skal bidrage til at skabe et overblik over igangværende undersøgelser samt forsøgs- og udviklingsprojekter, som ressourcecenteret og de etablerede vidensmiljøer igangsætter. b) Ny viden undersøgelser, forsøg og udviklingsprojekter Der iværksættes en række pro jekter om inklusion og specialundervisning. Der vil i 2013 særligt igang sættes undersøgelser samt forsøgs- og udviklingsprojekter inden for de udvalgte indsatsområder for 2013: Udvikling af kommunernes målrettede arbejde med inklusion Det er en væsentlig opgave for ressourcecenteret at støtte kommunerne i at udvikle og evaluere på den lokale omstilling til øget inklusion i folkeskolen. Ressourcecenteret skal bidrage til at sikre, at den viden, som skabes lokalt i kommunerne, gøres generalisérbar, så andre kommuner kan drage nytte af erfaringerne. Ph.d.-projekt om evaluering af inklusionsprojekter Der iværksættes et ph.d.-projekt med henblik på at styrke vidensgrundlaget for evaluering af projekter iværksat af kommuner og skoler med henblik på styrket inklusion. Projektet skal med afsæt i forskning udvikle guidelines til eksemplarisk planlægning, gennemførelse og evaluering af projekter om inklusion til brug for kommunerne. Projektet skal endvidere evaluere konkrete projekter iværksat af kommuner og skoler (2,0 mio. kr.). Kortlægning af større kommunale udviklingsprojekter Der iværksættes en kortlægning af igangværende kommunale udviklingsprojekter med henblik på viden om kommunernes indsatser for øget inklusion (0,5 mio. kr.). 20

20 Boks 3. Igangværende projekter Dokumentation af kommunernes omstilling til øget inklusion. Som opfølgning på økonomiaftalen for 2013 mellem rege ringen og kommunerne er der iværksat en undersøgelse, som skal følge op på kommunernes indsatser i forbindelse med omstilling til øget inklusion i perioden Undersøgelsen skal endvidere dokumentere udviklingen i elevernes faglige resultater og trivsel. Elevperspektiver og -udvikling Inklusion handler grundlæggende om eleverne i folkeskolen. Det er imidlertid sparsomt med viden om elevers oplevelser med inklusion - herunder hvad der fremmer eller hæmmer inklusion og udvikling hos eleverne. Program om elevers inklusion og udvikling Der iværksættes et stort forskningsprojekt med et panel med deltagelse af cirka elever, der følges de kommende tre år med henblik på omfattende vidensindsamling og analyser af elevernes oplevelser af inklu sion. Der iværksættes både kvantitative og kvalitative undersøgelser, som blandt andet skal afdække hvilke tiltag og indsatser, der understøtter en god udvikling hos eleverne. Der vil i panelet og analyserne være et særligt fokus på de elever, som flyttes fra segregerede tilbud til den almindelige undervisning (12,5 mio. kr.). Udvikling og afprøvning af mestringsstrategiforløb Der udvikles og afprøves læringsforløb for elever med særlige behov, som kan drage nytte af at udvikle sociale mestringsstrategier i forbindelse med at indgå i den almindelige undervisning i folkeskolen. Projektet indgår i program om elevers inklusion og udvikling (1 mio. kr.). Elevernes roller i det inkluderende skolemiljø Der iværksættes et udviklingsprojekt, som skal udvikle og afprøve indsatser, hvor eleverne støtter et inkluderende læringsmiljø uden for undervisningen fx gennem forløb, hvor klassekammerater eller ældre elever støtter inklusionen af elever med særlige behov (1,5 mio. kr.). 21

21 Inkluderende pædagogik undervisningsdifferentiering, læringsmiljø og forebyggelse af konflikter og forstyrrende adfærd Omstillingen til øget inklusion i folkeskolen nødvendiggør ny viden om, hvad der er god inkluderende pædagogik. Det handler både om redskaber og indsatser samt om elevernes og medarbejdernes holdninger og værdier. Der iværksættes følgende projekter i 2013: Udvikling af eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov Der iværksættes et udviklingsprojekt om udvikling og afprøvning af eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering samt undervisning af elever med læse- og skrivevanskeligheder og udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Projektet er koncentreret om dansk og matematik i 5. klasse (1,5 mio. kr.). de enkelte fagområder med deres indhold, metoder og arbejdsformer kan bidrage til at udvikle inkluderende undervisningsmiljøer for alle skolens elever. Projektet skal igangsætte udviklingsprojekter med udgangspunkt i faggrupperne praksis-musiske fag, humanistiske fag og naturvidenskabelige fag. Formålet er at udvikle viden om, hvordan fagundervisningen kan understøtte inkluderende læringsfællesskaber (3 mio. kr.). Opkvalificering af lærere til undervisning af elever med særlige behov Et opkvalificeringsforløb for lærere i forhold til viden om inklusion og elevformidling i undervisningen udvikles og afprøves. Opkvalificeringsforløbet indgår i panel om elevers op levelser med inklusion (3 mio. kr.). Inklusion i fagundervisningen Der iværksættes et udviklingsprojekt med fokus på, hvordan 22

22 23

23 Boks 1. Igangværende projekter Igangværende projekter E-bogsserie om inklusion Der udgives flere e-bøger om strategier for arbejde med inkluderende læringsmiljøer og inklusion af elever med særlige behov. E-bøgerne udvikles i samarbejde med Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og har til formål at formidle forskningsresultater til ledere og medarbejdere på skolerne med henblik på anvendelse i praksis. Ikt-faciliteret didaktisk koncept for inklusion af børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser Projektet vil afdække hvilke læringsformer og digitale læremidler, der kan gavne/hjælpe børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser i forhold til deltagelse i det faglige og sociale læringsfællesskab i skolen og deres mulighed for selvmonitorering/selvforvaltning i disse processer. Kompenserende it-hjælpemidler i folkeskolen Projektet har til formål at undersøge hvilke IT-hjælpemidler, elever med læsevanskeligheder anvender i normalundervisningen samt hvilken effekt brug af IT-hjælpemidler har på læsesvage elevers fortsatte læse- og sprogudvikling. Ipad-redskab til understøttelse af tidlig læsetilegnelse og undervisningsdifferentiering I projektet udvikles og evalueres effekten af et IT-baseret læringsredskab i at understøtte udvikling af begyndende læsefærdighed i 0. klasse. 24

24 Kvalitet i specialundervisningen Det er vigtigt, at der sikres kvalitet i undervisningen i de segregerede tilbud og i specialundervisningen i tilknytning til den almindelige undervisning. Der iværksættes udviklingsprojekter inden for følgende temaer: Kvalitet i undervisningen på specialskoler Der iværksættes et udviklingsprojekt om kvalitet i undervisningen på specialskoler. Projektet skal udvikle og afprøve kvalitetsindikatorer for undervisningen på specialskoler (2,25 mio. kr.). Ph.d.-projekt om samarbejde mellem specialtilbud og almindelige folkeskoler Der iværksættes et ph.d.-projekt, som skal sikre forskningsbaseret viden om samarbejdet mellem specialtilbud og almindelige folkeskoler. Projektet skal sætte fokus på organisationsformer, som kan sikre, at specialpædagogisk viden fra specialtilbud sættes i spil i den almindelige undervisning. Projektet vil endvidere have fokus på fleksible undervisningsformer, hvor elever med særlige behov i del af undervisningstiden modtager undervisning uden for klassen (2,0 mio. kr.). Boks 2. Igangværende projekter Undersøgelse af uddannelsesmønstre hos elever med ikke-kognitive handicap Der igangsættes en opfølgende undersøgelse af uddannelsesmønstre hos elever med ikke-kognitive handicap. Undersøgelsen er en opfølgning på en undersøgelse fra 2009, som Capacent gennemførte for Ministeriet for Børn og Undervisning. 25

25 26

26 c) Vidensformidling Ressourcecenteret skal bidrage til, at eksisterende viden i højere grad gøres tilgængelig og sættes i spil i praksis. Det er en væsentlig forudsætning for ressourcecenterets succes, at der oparbejdes et tæt samarbejde med etablerede vidensmiljøer og kommuner. Dette skal blandt andet ske via særlige netværk og vidensseminarer. Vidensseminarer Der afholdes vidensseminarer for fagpersoner i og omkring folkeskolen, som har til formål at give et overblik over forskning og viden inden for indsatsområderne. De vil blandt andet omhandle elevperspektiver og -udvikling, undervisningsdifferentiering og kvalitet i specialundervisningen samt udvikling af kommunernes målrettede indsatser. Netværk for ph.d.-studerende Der etableres i 2013 et netværk for ph.d.-studerende inden for inklusion og specialundervisning. Netværket har blandt andet til formål at styrke vidensdelingen mellem ph.d.-projekterne og kommuner og skoler. Ph.d.-konference Der afholdes en konference for fagpersoner i og omkring folkeskolen med udgangspunkt i de eksisterende ph.d.-projekter. d) Forberedende aktiviteter for 2014 Ressourcecenterets praksis- og videnspanel skal i 2013 arbejde med vidensbehov inden for indsatsområderne for Praksis- og videnspanelet skal i 2013 behandle følgende emner: Samarbejdet om inkluderende pædagogik Hvordan sikres et professionelt samarbejde om inkluderende pædagogik - fx gennem teamsamarbejdet? Forældre som ressource Hvordan kan forældre blive en konstruktiv ressource for den inkluderende skole? Inklusionsbegreber i analyse og praksis Praksis- og videnspanelet har udtrykt ønske om at sætte fokus på, hvordan inklusionsbegreber kan bruges og forstås analytisk og i praksis. Perspektiver på inklusion Der iværksættes i 2013 et arbejde med praksis- og videnspanelet om, hvordan visioner og målsætninger for inklusion kan ses og identificeres i praksis. Praksis- og videnspanelet vil endvidere løbende drøfte vidensbehov inden for inklusion og specialundervisning. 27

27 Om strategi og arbejdsprogram Publikationen beskriver strategien for Ministeriet for Børn og Undervisnings nyoprettede Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning og dets arbejdsprogram for Der er blandt andet beskrivelser af hvilke initiativer, ressourcecenteret igangsætter for at danne overblik over og udvikle ny viden om inklusion og specialundervisning med henblik på, at dette understøtter kommuner og skoler i deres omstilling til øget inklusion i folkeskolen. Ministeriet for Børn og Undervisning 28

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

Forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning. Side 1 af 7

Forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning. Side 1 af 7 Initiativer til understøttelse af udsatte børn og unges skolegang. Social- og Integrationsministeriet, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning har igangsat en række initiativer som vil understøtte målsætningen

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt 14. november 2014 Undervisningsministeriets initiativer med fokus på ordblinde og talblinde elever For mange ordblinde og talblinde

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Nyt fra ministeriet Samrådet for specialskoleledere Forårseminar 8. marts 2013

Nyt fra ministeriet Samrådet for specialskoleledere Forårseminar 8. marts 2013 Nyt fra ministeriet Samrådet for specialskoleledere Forårseminar 8. marts 2013 v/ fuldmægtig Sabine G. Larsen og specialkonsulent, Helene Hoff Center for Udvikling af Dagtilbud og Folkeskole Ministeriet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Inklusionsstrategi

Inklusionsstrategi Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere