alt eller intet? Et undervisningsoplæg til romanen Intet af Janne Teller klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "alt eller intet? Et undervisningsoplæg til romanen Intet af Janne Teller klasse"

Transkript

1 alt eller intet? Et undervisningsoplæg til romanen Intet af Janne Teller klasse Grundtvigsk Forum i samarbejde med de folkekirkelige skoletjenester i Fredensborg-Helsingør, Kolding og København-Frederiksberg 2011

2 Der er intet der betyder noget. Det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget. Det har jeg lige fundet ud af. Pierre Anthon, person i romanen Intet. Hvis vi forestiller os, vi kan melde os ud af livet, hvad melder vi os så ind i? Peter Bastian, Musiker og forfatter. Valget selv er afgjørende for Personlighedens Indhold; ved Valget synker den ned i det Valgte, og naar den ikke vælger, henvisner den i Tæring. Søren Kierkegaard, filosof og forfatter. 02

3 Indholdsfortegnelse FORORD 04 FÆLLES MÅL 05 FORSLAG TIL FORLØB 06 BAGGRUNDSMATERIALE TIL LÆREREN 08 At filosofere en ultrakort introduktion 09 Rationalisme og empiri 10 Eksistentialisme 11 Nihilisme 12 Spontane livsytringer 13 Resumé af bogen 14 Overgangsriter 15 BILAG TIL LÆRERBRUG 17 Centrale symboler og tydninger i romanen Intet 18 Hvad gør livet værd at leve? 19 Filsofikort citater fra romanen 20 Gruppepres og massepsykose 23 Sæt fortællingen i scene 24 En bygning af betydning 26 KOPISIDER TIL ELEVERNE 27 Spørgsmål til romanen Intet 28 Hvad er filosofi? 31 4 filosoffer 33 Hvem er hurtigst? 36 At filosofere 37 Betydningsbunken 39 Overgange og ny identitet 40 03

4 Forord Hvad er det for kræfter, der slippes løs, hvis man rationaliserer sig frem til, at der ikke findes moralske målestokke i verden? Hvad ender man så med at stå tilbage med? Og hvad er mennesket, hvis man ikke vil acceptere, at der findes irrationelle værdier? Hvis intet er helligt? Sådan lyder bagsideteksten til genudgivelsen af romanen Intet af Janne Teller, senest udgivet i december 2010 i 10-året for første udgivelse. Bagsideteksten er også den korte version af omdrejningspunktet for dette undervisningsmateriale. Intet er en sær, grum, mærkelig og tankevækkende bog om en gruppe børn, der forlader barndomslandet, byen Tæring, ved pludselig at fatte interesse for, hvad der er betydningsfuldt i tilværelsen. Ved at skabe deres egen betydningsbunke, forsøger de at hverve sig brugbar erfaring om meningen med livet. Denne bunke bliver imidlertid mere og mere grotesk og bizar, efterhånden som børnenes moral umærkeligt ophæves. Uden at nogen i gruppen magter at råbe vagt i gevær, glider børnene fra at være i det godes tjeneste, til at være motiveret af såret forfængelighed, hævn og had for til sidst at stå tilbage med oplevelsen af, at døden er det eneste resultat af deres ofre og anstrengelser. Materialet henvender sig til grundskolens ældste klasser, klassetrin og indeholder dels baggrundsviden til læreren, dels forslag til fremgangsmåde og derudover elev-opgaver. Vil man igennem hele forløbet skal man regne med at bruge samtlige timer i dansk og kristendomskundskab i 2 3 uger (ca. 20 lektioner). Illustration: Marianne Kardel Knutz Layout: Work of Heart God fornøjelse! Lene Bekhøi, Marianne Kardel Knutz og John Rydahl Vi var ikke engang fyldt 15 endnu. 13, 14, voksen. Død. Bogen er oversat til 13 sprog og har levet et meget omdiskuteret liv på skoler og i intellektuelle kredse i Europa. I Vestnorge blev den forbudt som undervisningsmateriale og nogle steder i Frankrig, har boghandlere pure nægtet at forhandle bogen. Romanen rummer mange betydningslag, og der er derfor mulighed for adskillige veje ind i den. I dette undervisningsoplæg har vi valgt at fokusere på det undrende og filosofiske aspekt med overgangen fra barn til voksen som tydningsramme. 04

5 Fælles mål Undervisningsoplæggets formål er, at eleverne gennem øvelser i filosofisk tænkning og argumentation og ved læsning af romanen Intet af Janne Teller, erhverver sig forudsætninger for egen kritisk stillingtagen i relation til personlig dannelse af livsholdninger og tydninger. Der er således også taget højde for flg. trinmål i kristendomskundskab efter 9. klassetrin, hvor eleverne forventes at kunne: diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Samt den del af fagets formål, der hedder: Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner Hvis man skal låne Intet i klassesæt på centrene for undervisningsmidler rundt omkring i landet, er det en god idé, at være ude i god tid. Romanen er meget efterspurgt. De steder, hvor der henvises til sidetal i g.u. menes der gammel udgave (Dansklærerforeningens udgivelse 2000). Med n.u. menes der ny udgave (Gyldendal 2010). Desuden vægtes flg. trinmål i dansk efter 9. klassetrin: anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. 05

6 Forslag til forløb FASE 1 Som indledning til forløbet introduceres eleverne for romanen. Tanken er, at eleverne som hjemmearbejde over en uge læser bogen og hver især løser de opgaver, der findes på kopiside 1a-1c. Disse uddeles til eleverne sammen med romanen og en notes bog (f.eks. et kladdehæfte hvis de da ikke vil skrive alle deres noter på bærbar computer). Notesbogen og de tilhørende opgaver skal bruges til at holde styr på handlingen og de tanker, bogen sætter i gang. FASE 2 Mens eleverne læser romanen introduceres de med afsæt i baggrundsmaterialet og med brug af kopisiderne 2a-2c og 3a-3c om filosofi og filosofferne René Descartes, Søren A. Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Knud Ejler Løgstrup til filosofien. Det skal bemærkes at den filosofiske del er en afgrænset indføring set i lyset af det umiddelbart relevante i romanen, hvorfor det også er en kort og komprimeret præsentation af de udvalgte filosoffer, eleverne møder. Det anbefales at eleverne læser sammen i mindre grupper (4 eller evt. parvis) og f.eks. får til opgave hver især at forklare 1-2 af de fire filosofiske positioner. Som afslutning på denne runde kan man indlægge kopiside 4 Hvem er hurtigst? hvor eleverne i tremandsgrupper prøver om hovedpointerne fra de fire filosofiske positioner umiddelbart har sat sig. I forlængelse af denne introduktion til filosofien, introduceres eleverne for kunsten at filosofere, kopiside 5a-5b. FASE 3 Efter filosofi-introduktionen, der gerne skulle danne grundlag for at forstå romanen og fungere som stadig referenceramme til romanens tematikker, kan arbejdet med denne for alvor tage fat. Dette kan udmærket påbegyndes, inden alle elever er færdige med at læse hele bogen, da de første par lektioner vil gå med opsamling. Der henvises i den forbindelse også til resuméet i baggrundsmaterialet, s. 13. Derudover vil det være oplagt undervejs at introducere nogle symbolske betydninger i romanen, se Bilag 1. Igennem denne første runde, hvor eleverne, uden at gå i dybden med deres forståelse af romanen, udveksler umiddelbare tanker om det læste og problemstillingerne heri, kan man gå direkte til bogens (provokerende) udfordring: Findes der noget af betydning i tilværelsen?! Det tænkes bl.a. gjort via indholdet på Kopiside 5 om Betydningsbunken og oplægget Hvad gør livet værd at leve, Bilag 2. Her holdes elevernes egne prioriteringer op mod det nyligt indsamlede landsgennemsnit og romanens betydninger. Hertil kommer den moral-ansporede diskussion via filosofikortene, Bilag 3 enten i grupper eller på klassen, evt. løbende under hele forløbet. Bilag 4 er et oplæg til at arbejde med /bevidstgøre om, hvilke mekanismer der træder i kraft, når et gruppepres virker. Oplægget spiller op af Episode 2, Bilag 5a. Gennemgangen af romanen falder i 3 faser (sensommer/efterår, vinter, forår) svarende til processen i Platons erkendelsesproces i hulebilledet og samtidig parallelt med faserne i et overgangsritual fra fx barn til voksen. Først tror man, at have forstået livets store sammenhæng (huleboerne/barnet), så risikerer man at blive anfægtet og kommer i tvivl, hvorefter man arbejder sig ud af hulen/barndommen for der at se verden i et andet lys og komme til ny erkendelse om livets sammenhæng. Til belysning heraf benyttes Overgange og ny identitet, Kopiside 7. Denne vinkel giver dels mulighed for at dæmpe effekten af det voldsomme, der sker i romanen, fordi man derved kan forskyde mordet på Pierre Anthon fra noget konkret til noget symbolsk. Noget må dø for at noget nyt kan tage form. FASE 4 I denne fase gennemlever eleverne romanens forskellige faser og pointer via oplægget Sæt 06

7 fortællingen i scene, Bilag 5a-5c. Der er her tale om et tolkningsarbejde, der udføres i mindre grupper, måske to mindre grupper til hvert værksted, der alle skal vises/fremlægges for klassen. Det er oplagt her at animere til, at eleverne i deres dramatiseringer og fremlæggelser, trækker på deres viden fra hele forløbet. FASE 5 I Intet indgår forskellige bygninger og rum, der har en særlig betydning, både direkte og symbolsk: Skolen, husene, kirken, savværket og institutionen, som Sofie ender på. Eleverne skal gennem billedarbejde arbejde med bygningen som et symbolbærende element. Billedarbejdet skal sætte dem i stand til at diskutere, forholde sig til og billedligt udtrykke symbolske referencer. Eleverne skal udvælge en bygning, der som i Intet repræsenterer eller symboliserer noget betydningsfuldt for dem. Ideen med at bruge sider fra gamle bøger til billedarbejdet er, at skabe en kobling mellem litteratur og billedarbejde samt at skabe en sammenhæng mellem 2 medier (litterært værk og visuel billedeffekt), der får ny betydning gennem det personlige billedarbejde. Se opgave-oplæg, Bilag 6. Billederne kan efterfølgende udstilles på et fællesområde eller på skolens bibliotek eller videnscenter. 07

8 Baggrundsmateriale til læreren 08

9 At filosofere en ultrakort introduktion. Den filosofisk-pædagogiske tilgang, der i dette oplæg plæderes for, hedder den maieutiske metode. Begrebet maieutik er græsk og betyder jordmoder. Begrebet trækker tråde tilbage til Sokrates og den spørgeteknik hans elev Platon tillagde ham i sine skrifter: Den sokratiske samtalekunst. Det centrale heri er, at Sokrates ikke var interesseret i at belære folk, men derimod i at samtale med dem. Hans mor var jordemoder, og Sokrates sammenlignede som voksen sin egen virksomhed med jordemoderens "forløsningskunst". På samme måde, som det ikke er jordemoderen, der føder barnet, er det heller ikke filosoffens opgave at give "eleven" de rigtige løsninger (læs: frembringe erkendelse). De har begge to funktioner som fødselshjælpere. Begrundelsen herfor er, at den rette erkendelse som Sokrates og Platon ser den, kun kan komme indefra den enkelte, fordi mennesket dybest set er født med indsigt i idéernes verden, hvilket det dog har glemt. Derfor kan erkendelsen ikke påduttes én udefra af andre, for kun den erkendelse, der som en generindring af idéerne kommer indefra, er virkelig "indsigt". Der er altså tale om at udvikle det vi på godt dansk, kalder den sunde fornuft. Dette begreb har sine rødder, dels i det engelske common sense, som betyder "fælles erfaring", dels i det franske evidence, som betyder "indlysende rigtigt". At have en systematiseret sund fornuft giver et godt og kritisk fundament for at begå sig i tilværelsen i almindelighed. Her ligger en af hovedbegrundelserne for filosofiens berettigelse i skolen. 09

10 Rationalisme og empiri Sokrates og Platon repræsenterer den retning der kaldes rationalismen. Al sand erkendelse kommer fra fornuft og rationel tænkning, hvilket hænger sammen med Platons idé-lære: Det værende er ikke det vi sanser, eksempelvis det konkrete bord, men idéen om bordet. Det er vores evne til rationelt at begribe bordet der, så at sige, giver det eksistens. Det konkrete bord er det tilfældige og tidsbundne, mens bordets idé er det nødvendige og evige, der i streng forstand kan have eksistens! I romanen Intet repræsenterer Pierre Anthon (PA) en variant af den rationelle tænkemåde, som bl.a. Sokrates/Platon og Descartes var fortalere for men dog uden den metafysiske overbygning, som de havde. (Kopisiderne 2a-2c). PA tænker verden og forsøger gennem fornuftsargumentation at overbevise sine klassekammerater om sandheden nemlig at verden er tom og betydningsløs. Filosoffen Aristoteles repræsenterer den modsatte vej til erkendelse, nemlig gennem empiri; erkendelse af verden gennem sansebrug. Sokrates og Platons forestilling om de evige medfødte idéer, der blot skulle hjælpes på vej som en jordemoder hjælper barnet på vej, maner Aristoteles til jorden og siger, at verden skal erfares og erkendes gennem sanserne. Det betyder at mennesket fødes med ren tavle (tabula rasa), der skal fyldes ud. Ifølge Aristoteles er et menneske derfor summen af sine input. I Intet forsøger klassekammeraterne at modbevise PA s argumenter gennem empirisk undersøgelse. 10

11 Eksistentialisme Eksistentialismen er en filosofisk retning, som tog form i forlængelse af Søren Kierkegaard (Kopiside 3a). Ordet eksistens udspringer af det latinske existere, og betyder at træde frem eller at blive synlig. Eksistentialismen omhandler menneskets position i verden om at være til og være i sin væren. Det er begreber som angst, frihed, identitet, valg og «egentlig eksistens» der er det væsentlige. De to verdenskrige med oplevelsen af livets grusomhed og fornuftens fallit gav fornyet vind i sejlene til eksistentialismen. Eksistentialismen prøver at genoprette og rekonstruere et meningsfyldt univers ud fra et begreb om den menneskelige handlingsfrihed. Eksistentialisterne er meget forskellige. Det er således meget betegnende, at Kierkegaard sætter eksistensen i forhold til Gud, mens Sartre og Nietzsche klarer sig fint uden. De er dog alle livsfilosoffer i den forstand, at de er mere optaget af subjektive end af videnskabelige sandheder, og særligt Kierkegaard gjorde oprør med datidens tendens til at kategorisere i særlige systemer (G.W.F. Hegel). Det er individet og individets søgen efter sig selv i verdenen, der står i centrum. Eksistentialismen og særligt Kierkegaard, er optaget af det enkelte menneske kontra masserne og systemerne. Dette fænomen træder tydeligt frem i romanen Intet med Pierre Anthon og Sofie som de individualistiske poler, 7.A som massen og fortælleren Agnes som eksempel på det menneske, der skal træde frem og blive synlig; blive sig sin eksistens og sine værdier bevidst. 11

12 Nihilisme Nihilisme kommer af det latinske ord nihil, som betyder intet. Det er et filosofisk standpunkt, som benægter at den menneskelige tilværelse skulle have noget formål nogen mening eller værdi. Livet er uden indhold og mål og derfor uden betydning. I Intet, er det Pierre Anthons motiv for at forlade skolen og efterfølgende isolere sig i blommetræet. Nihilismen er en form for eksistentialisme, hvor mennesket som udgangspunkt lever i et meningsløst univers, hvorfor mennesket selv må finde mening med tilværelsen. Man forbinder Nietzsche med Nihilismen, men man kan ikke sige Nietzsche var nihilist, da han ikke som sådan benægter mening med tilværelsen, men diskuterer og kritiserer samtidens eksistentielle og religiøse sammenbrud. 12

13 Spontane livsytringer Siden mennesket i perioden mellem renæssancen og oplysningstiden begyndte at ryste Gud ned fra piedestalen og selv overtage styringen af verden, er det den kritiske fornuft, der har haft højeste myndighed i forbindelse med tydningen af tilværelsen. Denne moderne forståelse af verden, hvor det ikke er muligt at komme bagom fænomenerne, som de viser sig for os, og dermed komme til en forståelse af tingen-i-sig-selv, som Kant formulerede det, risikerer man at havne i en reduktionistisk forståelse af tilværelsen, fordi den alene bliver rationel og altså dermed overkommelig og styrbar for mennesket. Det var, hvad den danske teolog og filosof Knud Ejler Løgstrup ( ) brugte sit professionelle liv til at reagere imod. Med et opgør med Kierkegaard som anledning introducerer han i 1968 begrebet suveræne livsytringer, der dækker over en række fænomener i tilværelsen, som mennesket ikke kan styre, og som det derfor er underlagt. Det drejer sig om fænomener som tillid, talens åbenhed og barmhjertighed. Løgstrup insisterede på, at det gode har forrang i forhold til det onde. Det viser sig i den daglige omgang, vi har med hinanden. Den er i udgangspunktet præget af, at vi har tillid til hinanden. Først hvis tilliden brydes indtræder mistilliden. På samme måde har alle mennesker lettere ved at sige sandheden, fordi den i princippet giver sig selv, mens løgnen hele tiden skal holdes ved lige, fordi den let løber ind i blindgyder, hvor den ikke kommer til at passe til andre ting, man har sagt og derfor lader sig afsløre. Man kan modsat ikke afsløre en sandhed. Det kan højst komme for en dag. 13

14 Resumé af bogen I Intet hører vi om 7.A, der bor i Tæring; en by der, som navnet antyder, ikke just appellerer til en blomstrende ungdom og den videbegærlighed og søgen efter mening med tilværelsen, der følger med jagten på identitet. En af drengene forlader skolen i oprør umiddelbart efter den sommerferie, der går forud for bogens begyndelse. Nu tilbringer han dagene i et blommetræ, hvor han sidder og råber efter sine kammerater, at de er godt dumme, at de gider gå i skole og at de lever et ligegyldigt som-omliv. Ifølge Pierre Anthon (PA), som drengen hedder, er der nemlig ingenting i verden, der har betydning. I begyndelsen forsøger de andre børn at ignorere ham, men efterhånden virker hans provokerende tilråb efter hensigten. PA s tidligere klassekammerater animeres til at skride til handling og beslutter sig for, at de i et gammelt nedlagt savværk uden for byen vil lave en betydningsbunke en samling af det, som virkelig har betydning. Denne bunke skal være bevisførelse for PA, der så hårdnakket påstår, at alting er ligegyldigt. I begyndelsen ofrer børnene nogle genstande til betydningsbunken, som engang betød noget for dem, men som nu har mistet betydning: en dukke med afbidt hoved, en gammel ubrugelig salmebog, et Beatles bånd der er gået i stykker mm. Men efterhånden som børnene skifter motiv for, hvad de forlanger af deres kammerater, skifter også ofringerne karakter. De går først efter ejendele, som har betydning nu og her: en fodbold, et par nye sko, et par øreringe. Langsomt begynder ofringerne til betydningsbunken at tage overhånd og moralske grænser overskrides lettere og lettere for til sidst at ende med noget der ligner brud på samtlige 10 bud. Først skal en pige aflevere sit kæledyr, en dreng af national familie må aflevere Dannebrog, mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe og en pige må grave sin døde lillebror op. Den missionske dreng må aflevere et krucifiks fra Tæring kirke og en af pigerne må aflevere sin mødom. Intet offer er længere helligt. Da en af drengene får hugget en finger af, når børnenes ofre til betydningsbunken et voldsklimaks. De kan ikke længere lukke deres øjne for den drejning dét, der begyndte i det godes tjeneste, nu har taget. De voksne i Tæring bliver blandet ind i det og med politiets involvering, kommer bunken af betydning også pressen for øre. Børnene kommer i offentlighedens søgelys, hvilket ender med, at et kunstmuseum i New York vil købe deres bunke for flere millioner. Hvis det, som kammeraterne har samlet ind, ikke er mere værd, end at det kan sælges, kan det ikke have betydning! Denne erkendelse giver anledning til uvenskab mellem børnene. Det ender med et voldsomt alle-mod-alle-slagsmål og Sofie, som har holdt mest fast i kampen mod PA og engang har været kæreste med ham, skriger undervejs så voldsomt, at de andre tror, hun er blevet gal. Bogens fortæller løber intuitivt ud til PA i blommetræet. PA, der ellers kun er set på jorden, da klassen i desperation over hans provokationer stenede og sårede ham, springer fluks ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. Da fortælleren når tilbage til savværket, er PA imidlertid ovre sit bekymrings-anfald for sin tidligere kæreste og håner nu kammeraternes betydningsbunke og deres salg af den. Det bliver for meget for børnene og med ét bliver han syndebuk for al den meningsløshed, som gruppen oplever ved at høre hans ord. Sofie springer på ham i et afmægtigt raseri. Hun følges af resten, som gennembanker PA, der formentlig dør af sine kvæstelser. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden, og ingen finder nogensinde ud af, hvad der er sket. Til gengæld får hver af børnene i 7.A som nu for alvor har gjort erfaringer med livet og er blevet voksne hver en æske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed også lidt betydningsfulde rester af deres afdøde kammerat. 14

15 Overgangsriter Ritualer hører sammen med bøn, symboler og anden praksis til religionens yderside, mens troen og forståelsen af de hellige skrifter hører til religionens inderside. Det drøftes løbende om den ene side er primær i forhold til den anden, eller der er tale om to sider af samme sag. RITUALER Et ritual kan give associationer i retning af vaner, rutiner og traditioner. Ritualerne hører til religionernes ydre side, fordi de er synlige. At gennemføre et ritual er at illustrere eller udøve sin tro gennem kropslig aktivitet. Ritualer er på en måde at tro med kroppen. Hvad du gør igen og igen eller med særlig intensitet må være helligt for dig. Ritualer kan spores omkring 5000 år tilbage og dækker netop over en traditionsbestemt og regelbundet religiøs handling i symbolsk form. Traditionelt har opfattelsen været den, at ritualer (riter) var tæt forbundet med en religions dogmatik og myter, således at riterne var en symbolsk illustrerende synliggørelse af myternes indhold og betydning i et kultisk drama. Til sammen kom myterne og riterne derved til at omfatte såvel den indre, intellektuelle side af religionen som den ydre, sanselige side. I denne opfattelse er der tydeligvis et rangordningsforhold mellem de to fænomener med dogmatikken og myterne som de styrende. Nyere ritualforskning har imidlertid sat spørgsmålstegn ved denne opfattelse og forsøgt at vende forholdet på hovedet, således at det skulle være ritualerne, der er primære i forhold til myterne. I korte træk argumenteres der med, at ritualet, fordi det relaterer til kroppen, som en fysisk og biologisk organisme, der er indfældet i naturen, er ældre end myten, der modsat baserer sig på sproget, som et kulturelt kommunikationsmiddel. Nogle går endda så vidt som til at hævde, at sproget er opstået som en udvikling og systematisering af rituelle skrigelyde på et tidligt tidspunkt i evolutionen. Og først som en konsekvens af sprogets opståen har mennesket kunnet formulere myter, der gav ritualerne indhold og betydning. Motivet bag ritualerne i denne opfattelse er, at ritens funktion har været at opretholde den kosmiske orden gennem en rytmisk gentagelse af bestemte bevægelser, som illustrerer denne. Den rytmiske struktur relaterer her til naturens gang og kan således gentage sig inden for et døgn, en uge, en måned, et år eller et helt liv. Også her finder vi altså pointen om, at den cirkulære/hellige tid bruges til at strukturere den mere diffuse lineære/profane og historiske tid. Romanen Intet er et strålende eksempel på pointen i nyere ritualforskning, derved at religionen herunder kirken, troen og de religiøse genstande for de fleste er sat på pension. Den religiøse reference i form af myter og dogmatik spiller ikke nogen aktiv rolle i børnenes bevidsthed. Der er kun det, de har og gør altså de materielle ting og handlingerne. Det har ingen overbygning, men ritualet fremstår stadig i en verden af tilsyneladende meningsløshed som en væsentlig handling i forbindelse med overgangen fra barn til voksen. OVERGANGSRITUALER En særlig rolle inden for ritualer spiller de såkaldte overgangsritualer. Der er fire store overgangsfaser i et menneskes liv, og de knytter sig til: at komme til verden; at blive voksen; at danne par og at forlade livet igen i kristen sammenhæng: dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Hver af disse overgange er behæftet med ritualer, fordi de er afgørende for det enkelte menneskes liv og færden. Af den grund har det op gennem tiden været vigtigt, at overgangen til det nye blev sikret, så alt kunne gå godt. For overgangsritualerne har en proces bestående af tre faser derfor været central: udskillelsesfasen, liminalfasen (isolationsfasen) og inkorporationsfasen (genoptagelsesfasen). Første fase har skullet tjene det formål at hjælpe den enkelte ud af den fase, vedkommende skulle forlade (f.eks. barndommen). Det er i denne fase offeret, som dramatisk element i ritualet, 15

16 hører hjemme. At bevæge sig fra et stadie i tilværelsen til et andet og dermed at forandre sig eller ændre status forudsætter at man ofrer eller aflægger sig en del af sin tidligere identitet for at påtage sig en ny. For at blive voksen, må man holde op med at være barn omend man i praksis må konstatere at overgangen er mere glidende end ritualet foreskriver. Anden fase i overgangsritualet har skullet sikre, at personen, der skulle gennemgå ritualet fik mulighed for at koncentrere sig om og indstille sig på livet i næste fase (voksenlivet), som tredje fase så har skullet sluse vedkommende ind i. Sidestiller man det trefasede forløb med romanen Intet, ser man tydeligt, at den kan læses som en overgangsrite, hvor livet i skolen og på vejen repræsenterer første fase (udskillelsen), fordi skolen og de voksne ikke lærer børnene om, hvad der er betydningsfuldt, mens deres ophold i det nedlagte savværk står for liminalfasen, fordi de her er alene og kan fokusere på betydningen. Endelig strækker inkorporationsfasen sig fra ofringen af Pierre Anthon, over begravelsen, hvor de kommer til erkendelse af, at have mistet barndommen (uskylden) og kun svagt aner konturerne af voksenlivet - en hemmelig pagt symboliseret i æsken med aske. 16

17 Bilag til lærerbrug 17

18 Centrale symboler og tydninger i Intet. Bilag 1 BLOMMETRÆ: Symbol på renhed, styrke, udholdenhed, uafhængighed, barnet som den umodne frugt og sejr. Det sidste understøttes yderligere af, at der her er tale om Victoria-blommer. Viktoria betyder sejr. PIERRE ANTHON: Navnet Pierre er en fransk afledning af navnet Peter (klippe) Det samme navn bar den første af Jesus' disciple, som på den ene side undsagde Jesus 3 gange, da han blev taget til fange, men på den anden side også var den Jesus havde sagt, at han ville bygge sin kirke på. Og Anthon, der er en afledning af Antonius, som betyder blomstrende, men også var en af de første eneboere i kristendommens historie. Han isolerede sig i Egyptens ørken for at være tættre på Gud. SOFIE: Klogskab afledt af filosofi: kærlighed til visdom. AGNES: Guds lam. Morgenrødens gudindes tjener eller ren-hjertet/kysk. TÆRING: At noget langsomt forvitrer og går i opløsning. Også en lungesygdom. ASKEPOT: Eventyrfigur, som forvandles fra det underkuede til det ophøjede og undergår forvandlingen fra barn til voksen. I religiøs betydning er asken et symbol for livets og den materielle verdens forgængelighed, jf. udtrykket ashes to ashes ved jordpåkastelsen i det engelske begravelsesritual. Aske anvendes desuden som et symbol på ydmyghed og bodfærdighed, jf. "klædt i sæk og aske". Asken symboliserer i myten om fugl Fønix, det intet der må være for at noget nyt kan opstå (jf. det nedbrændte savværk). SLANGEN: I bibelen optræder slangen som den der frister menneskene til, at ville være klogere, end godt er ; klogere end Gud. Slangen bliver derved et symbol på fristeren selv og på menneskets efterfølgende syndefald. I Intet ophæves enhver moral og stopklods i dét øjeblik slangen indfinder sig i betydningsbunken, der er ikke længere en moralsk ramme, der holder børnene på plads. Samtidig er slangen også et dyr, der skifter ham, efterhånden som det vokser. Set i lyset af, at rammen for romanen er en overgang fra barn til voksen, kan der her være tale om en dobbelt tydning af slangens placering i fortællingen. SAVVÆRKET: Savværket er et sted, der rummer både det destruktive og det formgivende. Her skæres træet op og bearbejdes, så det tilpasses omgivelsernes behov. Naturen tæmmes. Det er imidlertid et forladt savværk, så børnene må selv søge redskaberne til bearbejdning af de kræfter, der er på spil. 3: 3 er et magisk tal. Fortælleren Agnes brug af de mange treklange er et strålende eksempel på ordets magiske magt; at ord skaber hvad de siger. ASKE: Aske forbinder man almindeligvis med det værdiløse. I folkeeventyrerne indeholder asken ofte en skjult betydning (jf. tændstikæsken til sidst). Asken kan også indikere det selvopofrende. 18

19 Hvad gør livet værd at leve? Bilag 2 I forlængelse af elevernes arbejde med det betydningsfulde, kan man forsøge sig med en diskussion af, hvad der for dem gør livet værd at leve. En indgang kan være at få eleverne til at tænke på nogle af de mørkere sider af tilværelsen. Eksempelvis at de skulle komme ud for et eller andet ubehageligt, så livet pludselig begyndte at gøre ondt det være sig fysisk eller psykisk. Og derefter bede dem om at tænke på, hvad der ville få dem til at ønske at leve videre, eller hvad i tilværelsen, der kunne hjælpe dem til at komme videre i livet og ud af krisen. Som resultat af overvejelserne kan man bede dem om, hver især at skrive 3-5 ting ned og efterfølgende samle op i fællesskab ved at skrive de forskellige ting op på tavlen. Derefter kan man sammenholde det med nedenstående resultater fra en landsdækkende undersøgelse og relatere hele snakken til romanens problematik om betydning. I en undersøgelse fra 2005 har ca danske årige svaret på en række spørgsmål, blandt andet: HVOR LYKKELIG FØLER DU DIG? Meget lykkelig 36% Ret lykkelig 46% Ikke særlig lykkelig 6% Meget ulykkelig 2% Ved ikke 10% HVAD GØR LIVET VÆRD AT LEVE? Venner 80% Familien 72% Kæresten og kærligheden 57% At have det sjovt i fritiden 35% At prøve en masse spændende ting af 30% Sport 25% Fester 22% At gå i skole 7% Religiøs tro 5% Fra Generation Happy, af Rie Frilund Skårhøj og Søren Østergaard, Unitas Forlag

20 Filosofikort citater fra romanen. Bilag 3a Der er intet der betyder noget. Det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget. Det har jeg lige fundet ud af. (n.u. s. 9/g.u. s. 5). Hvis vi melder os ud af livet, hvad melder vi os så ind i? Hvorfor lader alle så som om, alt det der ikke er vigtigt, er meget vigtigt, mens de samtidig har uendelig travlt med at lade som om det virkelig vigtige, ikke er vigtigt overhovedet? (n.u. s. 25/g.u. s. 17). Hvad er ikke vigtigt og hvad er det virkeligt vigtige ifølge Pierre Anthon? Ifølge jer? Alting er ligegyldigt...for alting begynder bare for at slutte. (n.u. s. 11/g.u. s. 8). Hvis alt i verden har samme værdi, lige gyldighed, hvordan ville verden så se ud? Når intet betyder noget, er det bedre at gøre ingenting end noget. Særligt hvis dette noget er at kaste med sten fordi man ikke tør klatre i træer. (n.u. s. 26/g.u. s. 17). Er det bedre at gøre ingenting end at gøre noget? Det hele er et stort skuespil, der bare går ud på at lade som om og på at være bedst til netop det. ( n.u. s. 11/g.u. s. 8). Kan man leve sit liv som et skuespil et som-om-liv? du vil opdage at du er klovn i et ligegyldigt cirkus, hvor alle prøver at bilde hinanden ind, at det er livsvigtigt at se ud på en bestemt måde det ene år og på en anden det næste. Og du opdager også at berømmelsen og den store verden er uden for dig, og at indeni er der ingenting, og at det bliver der ved med at være uanset, hvad du gør. (n.u. s. 28/g.u. s. 18). Formes mennesket udelukkende af det ydre familie, venner, skole, job osv. eller er mennesket født med nogle bestemte egenskaber?

21 Bilag 3b Vi er nødt til at bevise for Pierre Anthon at der er noget, der betyder noget. (n.u. s. 29/g.u. s. 19). Kan det betydningsfulde bevises? En dårlig lugt er lige så god som en god lugt!.. Det er råddenskaben der lugter. Men når noget rådner, er det på vej til at blive en del af noget nyt. Og det nye der skabes lugter godt. Der er ingen forskel på om noget lugter godt eller dårligt., det er bare en del af livets evindelige runddans. (n.u. s. 120/g.u. s. 76). Kan råddenskab forstås som en del af noget godt? Først bliver man forelsket, så bliver man kærester, så holder forelskelsen op, og så går man fra hinanden igen og sådan går det den ene gang efter den anden, lige indtil I bliver så trætte af gentagelsen at I vælger at lade som om, ham der nu engang er i nærheden, er den eneste ene. At I gider! (n.u. s. 53/g.u. s. 35). Hvorfor bliver mennesket ved med at gide kærligheden? Uden at vide præcis hvad, vidste jeg at det der brændte, var noget der hørte til betydningen. Jeg bestemte mig for ikke at glemme det uanset hvad der skete. Og uanset at det der brændte, ikke var noget der kunne komme på dyngen, eller som jeg på anden vis ville være i stand til at forklare Pierre Anthon. (n.u. s. 132/g.u. s. 84). Hvad vil det sige, at brænde for noget og hvilken forvandling undergår et menneske, der brænder? Er alle mennesker i besiddelse af denne lidenskab? Chimpanser har næsten præcis samme hjerne og DNA som os... Det er overhovedet ikke noget særligt at være menneske...der er seks mia. mennesker på jorden... Det bedste vi kan gøre for verdens fremtid er at dø! (n.u. s.95/g.u. s. 60). Hvis vi opgiver betydningen er der ikke noget tilbage!... Er betydningen ikke vigtigere end alt andet? (n.u. s /g.u. s.85). Er det betydningsfulde vigtigere end alt andet? Har Pierre Anthon ret?

22 Bilag 3c Det fik mig til at føle en ubehagelig snert af mistanke om at Pierre Anthon måske havde fat i noget: at betydningen var relativ og derfor uden betydning. (n.u. s. 152/g.u. s. 96). Er det betydningsfulde relativt, eller er der noget betydningsfuldt som også er eviggyldigt, evigt sandt? Hvis den møgdynge nogensinde har betydet noget, holdt den op med det den dag I tog betaling for den. (n.u. s. 177/g.u. s. 9). Mister det betydningsfulde sin betydning, når der sættes pris på det? Tvivlen tog os en efter en. En to næsten alle... smilene forsvandt og blev afløst af en maske der lignede den de voksne bar. (n.u. s. 160/g.u. s. 99). Man bør tvivle om alt, siger René Descartes. Hvad mener han og har han ret? Vi græd, fordi vi havde mistet noget og fået noget andet. Og fordi det gjorde ondt både at miste og få. Og fordi vi vidste hvad vi havde mistet, men vi endnu ikke kunne sætte ord på hvad det var vi havde fået. (n.u. s. 185/g.u. s. 114). Er det et livsvilkår at man må give for at kunne modtage, ofre for at få? med det skrig syntes alting at falde fra hinanden. Som om dyngen af betydning vitterlig ikke længere havde nogen betydning, og med den mistede også alt andet betydningen. Forår, sommer, efterår, vinter, glæde, sorg, kærlighed, had, fødsel, liv, død. (n.u. s. 172/g.u. s. 105). Hvis et menneske lever uden oplevelse af, at forår, sommer, efterår o.s.v. ikke har betydning hvordan lever et menneske så? når jeg forsigtig...ser ned i den grå aske, får jeg denne underlige fornemmelse i maven. Og selvom jeg ikke kan forklare hvad det er, så ved jeg at der er noget der har betydning.og jeg ved, at betydningen skal man ikke spøge med. (n.u. s. 189/g.u. s. 116). Skal man ikke spøge med dét, der er betydningsfuldt?

23 Gruppepres og massepsykose. Bilag 4 NÅR MENNESKET GÅR AMOK Fra pressen kender vi en lang række eksempler på, at store forsamlinger af mennesker kan gå amok, så hvert enkelt individ i gruppen kommer til at deltage i begivenheder og udføre handlinger, de aldrig ville have gjort, hvis de havde været alene og ved deres fulde fem. Den uorganiserede hooliganismen fra især fodboldverdenen er måske det bedst kendte, men også vold i forbindelse med revolutioner eller uhæmmede plyndringer som reaktion på naturkatastrofer og massevoldtægter kan nævnes. Alle eksempler på, at naturkræfter af en anden slags får frit løb, så den enkelte i en periode er uden for pædagogiske rækkevidde. Tidligere rektor på DPU, Lars-Henrik Schmidt, forsøger i sin bog Om vreden at fange denne problemstilling ind i et af sine berømte socialanalytiske kort, hvor grader af vrede bliver spændt ud mellem poler af ro og besindighed: URO Bliver man ubesindig i et uroligt miljø ender handlingen i et raseriudbrud. Hertil kunne man så uddybende spørge, hvorfor det går sådan. Og her kan den eksperimentelle psykologi give en del af svaret gennem en lille simpel øvelse, som man enten kan afprøve i klassen eller lade eleverne afprøve på parallelklassen. Gennemprøvede forsøg viser, at over 1/3 af menneskeheden er villige til at svare imod deres overbevisning for at være i overensstemmelse med sine gruppefæller for ikke at skulle føle sig udenfor jf. nedenstående øvelse, hvor man beder en gruppe mennesker tage stilling til om længden af stregen til venstre svarer til længden på stregerne A, B eller C til højre. Lavet som gruppeøvelser, hvor hovedparten af deltagerne er instrueret om at svare ensartet forkert, fx B, vil mere en 1/3 af testpersonerne justere deres rigtige førsteopfattelse (C) til det forkerte svar B, når de til sidst skal afgive deres svar. IKKE URO A B C Indignation/harme Olmhed/murren BESINDIGHED UBESINDIGHED Vrede Raseri URO 23

24 Sæt fortællingen i scene. Bilag 5a I enhver fortælling er der nogle afgørende steder, hvor det der sker, har større betydning for forståelsen af romanen end resten. Nedenfor er udvalgt nogle af disse steder i Intet, som eleverne kan arbejde med på forskellige måder, for siden at fremlægge for hinanden i handlingsrækkefølge. Der er i alt 5 oplæg til at arbejde med pointerne i mindre grupper á 3-4 elever. EPISODE 1: UDE KALDER Allerede fra begyndelsen af historien oplever eleverne i 7.A, at de bliver provokeret af deres klassekammerat Pierre Anthon, fordi han uden videre forlader skolen, da han oplever den som meningsløs. Fra sin plads i blommetræet råber Pirre Anthon til sine kammerater, at de spilder tiden, fordi intet betyder noget og alt er ligegyldigt. Pierre Anthon lader døren til klasseværelset stå på klem, da han går, og Agnes oplever, at den åbne dør minder om et grinende gab, der frister hende til at følge efter. Det var som om ude kaldte på dem allesammen, men de turde ikke følge Pierre Anthon. Genlæs kapitel 2 og 3 grundigt. Forestil jer, at Agnes tanker mens hun sidder og betragter den åbne dør. Drøft hvilke tanker, hun mon kan have. Man skal staa inde for sine Tilbøjeligheder, Holdninger og Meninger, Fortrin og Fejl, og ikke lade de Andre vælge for sig og afgøre om Ens Liv skal lykkes eller mislykkes. Man skal blive sit eget Livs ansvarshavende Redaktør. EPISODE 3: DE STORE OFRE I forbindelse med opbygningen af betydningsbunken bliver børnenes ofre stadig voldsommere for til sidst at koste noget af selve kroppen. Logikken er, at man må ofre noget, for at få noget. Først beder Store-Hans Sofie om at aflevere sin uskyld, derefter vil Fromme-Kaj have Smukke-Rosa, der ikke kan tåle at se blod, til at skære hovedet af hunden Askepot og endelig skal Jan-Johan have skåret sin finger af. Genlæs kapitlerne 13, 15 og 16 grundigt. Lav et lille dramastykke, hvor Sofie, Smukke- Rosa og Jan-Johan argumenterer imod at skulle afgive de krævede ofre. Prøv, om I kan hente argumenterne i noget, der er mere betydningsfuldt. Formuler jeres tolkninger som en række tvivlende tanker i kortprosa-form og læs efterfølgende højt for klassen. EPISODE 2: HÆVNENS TIME Da klassen begynder deres indsamling af betydning, virker det umiddelbart ret uskyldigt, hvilket de også hurtigt opdager selv. Derefter begynder det at gøre mere og mere ondt. Genlæs kapitlerne 5, 6, 11 og 12 og registrer, hvordan Dennis, Agnes, Rikke-Ursula og Hans reagerer på det, de skal ofre. Lav herefter en lille dramatisering over, hvordan gruppepres kan få folk til at gøre ting, de ellers aldrig ville have gjort. Hav også et bud på, hvordan man kan undgå noget sådant med i stykket, jf. Søren Kierkegaard: 24

25 Bilag 5b EPISODE 4: ER BLOMMERNE MODNE? Gennem stort set hele historien sidder Pierre Anthon oppe i sit blommetræ og er ikke til at få ned. Det lykkes dog til sidst Agnes at få ham ned. Genlæs kapitel 8 og 23 grundigt. Lav et lille dramastykke, som begynder med, at Agnes forpustet stiller sig ved foden af Pierre Anthons blommetræ. Lav dernæst børnenes ordveksling og giv Agnes dét argument, der får Pierre Anthon ned fra træet. EPISODE 5: ET RELIKVIE AF BETYDNING Da Pierre Anthon kommer ud til det nedlagte savværk, begynder han straks at kritisere betydningsbunken. Derved vinder han i første omgang kampen over sine tidligere kammerater, som ikke kan argumentere ham imod. Men han laver en fejl, nemlig at vende ryggen til dem. Historien slutter med, at børnene fylder en lille tændstikæske med aske fra det nedbrændte savværk og går til begravelsen af Pierre Anthon. Herefter ser de ikke meget til hinanden, men Agnes tager med jævne mellemrum den lille æske frem for at blive mindet om, at der er noget, der har betydning. Læs kapitel 25 og 26 og undersøg, hvad ordet relikvie betyder. Diskutér hvorfor æsken med aske får den betydning for de unge, som den gør. Lav derefter en dramatisering af slutningen på historien, hvor I viser, hvad det er, der er sket med de unge. Hvorfor ses de aldrig mere, efter de er gået ud af skolen? Fra hvad til hvad har de udviklet eller ændret sig og hvorfor? 25

26 En bygning af betydning. Bilag 6 EN BYGNING AF BETYDNING Billedopgave med brugte bøger og acryl/akvarel 1. Diskuter på klassen, hvad de forskellige bygninger i bogen repræsenterer og hvilken betydning forskellige bygninger helt konkret har: eks. domhus, skole, koncertsted, moské m.m. også gentage motivet, eller udvælge andre perspektiver og tegne ovenpå i lag. DET SKAL I BRUGE Brugte bøger, billig dækfarve til lim, pensler, acryl farve eller akvarelfarve, fotos, prints, eventuelt overheadprojector. 2. Lad herefter eleverne overveje, hvilken symbolsk betydning bygninger kan have for dem; et sommerhus kunne symbolisere tryghed og familieglæde, et spillested kunne symbolisere frihed, forelskelse, venskab Eleverne skal nu forsøge at udtrykke sig gennem billedarbejde, ved at udvælge en bygning. De skal bruge sider fra gamle bøger, fordi tilfældige tekststykker og ord i sig selv udtrykker noget betydningsfuldt. I Intet betyder ordene en hel del, da det er gennem ord og rationel argumentation at PA forsøger at vise sine påstande og meninger. Først skal siderne limes sammen gerne asymmetrisk og det valgte bygningsmotiv males ovenpå med pensel og flydende akvarel. Motivet kan findes på nettet, på fotos, i blade mm. og overføres enten ved OHP eller ved fri streg sidstnævnte giver også et spændende resultat. Til de færdige billeder, skal eleverne i en enkelt linje beskrive det betydningsfulde som deres billede repræsenterer. Linjen skal formuleres som et filosofisk spørgsmål, f.eks.: Rummer kirken sandheden? Fremgangsmåde: Siderne fra gamle brugte bøger rives ud, og limes sammen i en asymmetrisk form. Der må gerne være flere sider ovenpå hinanden og man kan også bruge overskrifterne, så nogle ord, står tydeligere end andre. Der må gerne veksles mellem tomme og fuldskrevne sider, da det giver et mere personligt udtryk i kompositionen. Når papirfladen er helt tør, males motivet på. At tegne sit motiv så det ligner, kan være svært. Netprints, fotos mm. bruges som forlæg. Brug evt. overhead og tegn motivet direkte på bogsiderne, der sættes op på væggen. Eleverne kan 26

27 Kopisider til eleverne 27

28 Spørgsmål til romanen Intet. Kopiside 1a GENERELT: Notér efter hvert kapitel, hvad du syntes var mest væsentligt og hvad du undrede dig særligt over. Formulér gerne dine kommentarer som spørgsmål, der kan drøftes i fællesskab i klassen. Inddrag i noteform nedenstående spørgsmål under læsningen. Til de enkelte afsnit i bogen: KAPITEL 1 10 (SENSOMMER/EFTERÅR) Pierre Anthon (PA) flytter op i blommetræet, 7.A og Tæring-miljøet præsenteres. Børnene beslutter sig for at PA skal ned fra blommetræet og begynder med at kaste sten efter ham. PA falder ned fra blommetræet under steningen og er væk et par dage, men vender tilbage med fornyet styrke. Børnene påbegynder betydningsbunken. Agnes gør sig venner med Gerda for at aflure klassekammeratens kæreste eje. Ofrene til bunken bliver her fra voldsommere. Sofie vil overbevise PA om, at der er noget, der betyder noget ved at føre beviser. Kan man bevise, at noget har betydning? Hvorfor vejer de ting, som børnene finder i begyndelsen ikke rigtig noget i bunken ( Ikke noget. Ingenting. Intet og hvornår begynder det at ændre sig? Hvad sker der i børenes forhold til PA, da slangen kommer ind i billedet og hvad sker der med børnene selv? Beskriv, hvad I tænker om gravrøveriet. Hunden Askepot dukker op og overrasker børnene, mens de er ved at grav Emils kiste op. Kort efter slår klokken Find de ord, der beskriver Askepot fra eventyret og sammenstil dem med de ord, I lige har beskrevet gravrøveriet med. Hvilke to verdener mødes her? Hvordan er de miljøer, vi bliver præsenteret for? Prøv at hæfte tre væsentlige ord på PA s personlighed. Undersøg, hvad tæring betyder Hvad ligger der i Agnes udtryk Ude kalder Hvad ligger der i, at at blive til noget, til nogen.. ifølge normen i Tæring? Ifølge jer? Hvad tænker børnene som udgangspunkt om eksperter, psykologer, pædagoger hvorfor? Hvorfor er stening af PA det eneste børnene kan komme på? Med ordene: Hvis I lever, til I bliver 80, vil I have sovet de 30 år væk etc. underkender PA de andre børns måde at leve på; har han ret? Efterfølgende kritiserer PA Agnes drømme om at blive designer; hvorfor mon det gør Agnes så vred? 28

29 Kopiside 1b KAPITEL (EFTERÅR) Børnene oplives af deres vovemod og spændingen ved at holde Askepot skjult. De vægtige ofre fortsætter med Sofies mødom, krucifikset m.m. Hvorfor mon Elise bliver særlig glad for hunden Askepot? Hvordan oplever Agnes og de andre offeret af Store Hans neongule cykel til bunken og hvordan oplever store Hans det selv? Agnes forestiller sig Sofie som en helgen på vej i døden, efter hun har mistet sin mødom hvorfor? Agnes konstaterer i samme åndedræt, at PA er ved at blive tosset og at de snart må have ham ned fra blommetræet: Han måtte have fået al den viden fra aviserne. Jeg ved ikke, hvad det skal gøre godt for, at samle al den viden, som andre har fundet ud af. Det er jo nok til at tage modet fra enhver som endnu ikke er voksen og har opdaget noget for sig selv. Men de voksne elsker at samle på viden, jo mere, desto bedre, og så er det lige meget, om det er andre menneskers viden og noget, man kun kan læse sig til. Joh, Sofie gjorde ret i at bide tænderne sammen. Der var trods alt noget ved noget, også selvom dette noget, var noget, man skulle af med. Overvej Agnes syn på den viden, som PA repræsenterer. Hvorfor har hun har modstand i fht. den og hvorfor stiller hun den overfor dét, som Sofie har været igennem? Tyveriet af krucifikset i kirken fremkalder nogle særlige reaktioner hos børnene og hos Askepot. Hvilke og hvorfor tror I, det er sådan? Askepot ender alligevel med at tisse op ad krucifikset; hvorfor? KAPITEL (VINTER) Askepots hoved ofres og efter rengøring i det ildelugtende savværk ofres også Jan Johans finger. Jan Johan når ikke at bestemme det sidste offer, der skal gøres, men sladrer i stedet til de voksne. Børnene begynder at fortryde deres handlinger, men Sofie hævder, at børnene må lære sig ting selv, når skolen ikke gør det. Agnes afslører hændelserne til den lokale avis og det sætter skub i landsdækkende mediedækning. Børnene føler sig betydningsfulde, men P.A. har stadig ikke meget tilovers for kammeraternes projekt. Børnene selv begynder at tvivle for alvor, men Sofie holder liv i deres tro på, at der er noget der er betydningsfuldt. Hvad er det for en forandring, der er undergået Sofie fra det øjeblik, hun mistede sin uskyld? Hvorfor mener Agnes at det er På tide! På høje tid! I sidste øjeblik!... at de får gjort en ende på det med betydningen? Hvilket billede tegner sig af Jan-Johan i Agnes øjne, da han skal ofre sin finger? Hvad er det nye, som Agnes heri erkender? Hvad ligger der i Anne-Li s ord:..hvis ikke det gjorde ondt ville der jo heller ikke være nogen betydning i det. Børnene bliver via den megen pressedækning til det, der forventes af dem: til noget. De bliver berømte. Hvorfor er der så alligevel ikke rigtig noget ved det? Mange! Flere! Sandheden!... siger Agnes og siger dermed, at de fleste nødvendigvis må være dem, der definerer sandheden. Er det rigtigt? 29

30 Kopiside 1c KAPITEL (FORÅR) PA viser sig at have ret betydningsbunken er ikke betydningsfuld nok. Børnene begynder at miste modet og der er ikke længere noget, der binder dem sammen. De holder op med at tale med hinanden efter PA s død. Agnes er blevet voksen og kikker tilbage på begivenhederne. Hvad sker der med børnene, da kunstværket pludselig har mistet sin betydning? Hvordan oplever Agnes foråret? Hvorfor holder Sofie fast i, som den eneste, at dyngen i savværket har betydning og at betydning ikke er til salg - og hvilke konsekvenser har det for hende? Forår, sommer, efterår, vinter, glæde, sorg, kærlighed, had, fødsel, liv, død. Det kunne alt sammen være det samme. Det samme. Et. Intet siger Agnes. Og med den åbenbaring ender alt i kaoskamp 7.A imellem. Hvorfor? Hvad tror I, der får PA til at følge Agnes ud til savværket? Hvorfor begår PA en fejl ved at vende de andre ryggen? Agnes ræsonnerer, at det giver mening at sparke og slå PA, at det havde betydning også selvom det var alle mod én. Hvorfor? vi græd, fordi vi havde mistet noget og fået noget andet. Og fordi det gjorde ondt både at miste og få. Og fordi vi vidste hvad vi havde mistet, mens vi endnu ikke kunne sætte ord på hvad det var vi havde fået siger Agnes om gråden ved PA s begravelse. Hvad tror I, hun mener med det? Hvorfor er 7.A holdt op med at tale sammen efter de drabelige begivenheder i savværket? 30

alt eller intet? Et undervisningsoplæg til romanen Intet af Janne Teller 8. - 10. klasse

alt eller intet? Et undervisningsoplæg til romanen Intet af Janne Teller 8. - 10. klasse alt eller intet? Et undervisningsoplæg til romanen Intet af Janne Teller 8. - 10. klasse Grundtvigsk Forum i samarbejde med de folkekirkelige skoletjenester i Fredensborg-Helsingør, Kolding og København-Frederiksberg

Læs mere

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING:

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er en jeg-fortæller, som også er med i historien altså hun er med når det sker der er også kun hende vi ved hvad tænker Ville

Læs mere

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING:

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er en jeg-fortæller, der beskriver noget der skete for 8 år siden. Agnes er en del af det der sker, men er stadig som en flue

Læs mere

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: Hvilken type fortæller er Agnes?

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: Hvilken type fortæller er Agnes? SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Ville det være blevet en anden fortælling, hvis Sofie var fortælleren? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ja på hvilken måde? Hvordan er Agnes

Læs mere

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING:

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er en jeg fortæller. Fx vi gik alle sammen langt væk fra dyngen. Jan-Johan åbnede døren, og Elise trådte ind med Askepot luntende

Læs mere

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING:

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er jeg fortæller, hun fortæller hele tiden hvad der sker og så er hun meget beskrivende. Ville det være blevet en anden fortælling,

Læs mere

Hvordan er Agnes holdning her 8 år efter hændelserne? Tror du:

Hvordan er Agnes holdning her 8 år efter hændelserne? Tror du: SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er en jeg-fortæller. Hun fortæller ud fra hendes synspunkt. Man kan måske komme til at tro, at hun er en alvidende fortæller,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

INTET Janne Teller BUNKEN AF BETYDNING: SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER:

INTET Janne Teller BUNKEN AF BETYDNING: SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? - Agnes er en altvidende fortæller (i det at hun var der selv og sidder og fortæller om det 8 år senere skaber det en følelse af at

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

Kristendomskundskab Fælles Mål

Kristendomskundskab Fælles Mål Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske

Læs mere

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18 Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5/ kl

RG Grindsted Kirke 5/ kl 1 RG Grindsted Kirke 5/11-2017 kl. 16.00 Emne: God s Kingdom - FOREVER Præludium: Vi er ét folk Velkomst v. Steen En gudstjeneste om Guds rige og om håb. Jeg har tænkt noget over temaet håb, fordi der

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

GENFÆRD. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

GENFÆRD. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 8.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Genfærd er en alvorlig roman for unge om mobning og selvmord, og de efterfølgende følelser af skyld, skam

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20 Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,

Læs mere

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om. Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

INTET Janne Teller NAVN: Julie N.

INTET Janne Teller NAVN: Julie N. SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er en jeg- fortæller. Fordi man se det fra hendes synsvinkel og alle hendes holdninger til fx Pierre Anton, dyngen af betydning.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Undervisningsforløb til indskolingen

Undervisningsforløb til indskolingen Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

FKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter

FKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter Autoriteter Forfatter: Simon Hauge Lindbjerg, 2019 1 Antal lektioner: 6 Beskrivelse FKF - mål Undervisningsforløbet forholder sig til kundskabsområdet Livsfilosofi og etik i 7.-8. klasse og sætter særligt

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt

Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris Forlaget Brændpunkt Kort om bogen Vi er kommet for at leve er en realistisk ungdomsroman, der giver dig et godt afsæt til samtaler om,

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Problemformulering. Målgruppeovervejelser

Problemformulering. Målgruppeovervejelser Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Studie 10. Herrens nadver

Studie 10. Herrens nadver Studie 10 Herrens nadver 57 Åbent spørgsmål Har du nogensinde oplevet, at hele din verden blev vendt på hovedet i løbet af et øjeblik? Hvad skete der? Åbningshistorie Forstår du, hvad jeg har gjort for

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Best Friends Forever! -3

Best Friends Forever! -3 Best Friends Forever! -3 Jeg står ved den åbne grav. Mål: Vi fejrer med børnene, at Jesus lever! Vi kan være bedste venner for altid! Sikken en fest! Tekst: Jesus genopstår (Joh. 20, 1-10 + 19-23). Visualisering:

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller

Læs mere