Skriftlighed. Hvad er god evalueringskultur? 6. virkemidler og gode eksempler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlighed. Hvad er god evalueringskultur? 6. virkemidler og gode eksempler"

Transkript

1 Evalueringspraksis Vester Mariendal skole v. skoleleder Grethe Andersen Vi gennemfører årligt trivselsundersøgelser (termometeret) og følger op med klassekonferencer. Nationale test anvendes som pædagogisk redskab også i klassekonferencer. Omdrejningspunkter er skolens kerneydelser, hvor spørgsmålet er: Hvordan møder vi børn og unge der, hvor de er, så de kan nå så langt som muligt ud fra deres potentiale. Svaret er: Evalueringer og forskning skal afdække og dokumentere hvilke metoder, der virker. God evalueringskultur 6 byggeklodser 3. Skriftlighed 2. systematisk 4. Refleksion styrker evaluering Hvad er god evalueringskultur? 1. målsætning 5. Opfølgning 6. virkemidler og gode eksempler Udvikling af en evalueringskultur er et vigtigt led i udvikling af en lærende organisation. Det er en ledelsesopgave at forholde sig til kvaliteten og dermed også evalueringen. Nærmeste leder forholder sig til/deltager i: Skolens årsplaner Teamets forventningsafklaring MUS Nationale testresultater Lokale testresultater Elevplaner Observere undervisningen i relation til forskning 10 teser Skriftlig dokumentation fra læreren Udviklingsprojekter Elevernes fravær Lærerevaluering TUS Klassekonferencer 1

2 Deltagelse i teammøder Undervisningsmiljøundersøgelser Brugerundersøgelser Kvalitetsrapport til kommunen Nyhedsbreve Feedback fra forældre, herunder forældreklager Feedback fra lærere Feedback fra elever Andet Evalueringsniveau En god evalueringskultur omfatter flere niveauer fx elev- og klasse-, skole og kommuneniveauet. Den omfatter både elevernes trivsel, faglige og alsidige udvikling. Niveau Genstand Mål der typisk er i fokus Eksempler på evalueringsformål Evaluering af eleven Elevens udbytte Mål for elevens læring At styrke elevens læring (formativt) At fastlægge elevens faglige niveau Evaluering af undervisning Evaluering af skolen/institutionen Undervisningens gennemførelse Skolens samlede indsats Lærerens mål for undervisningen Skolens udviklingsmål (summativt) At få viden som kan forbedre undervisningen (formativt) At få information om om undervisningsaktiviteterne leverer værdi for deltagerne (summativt) At udvikle rammerne om undervisningen (formativt) At fastlægge om en skole eller institution lever op til kriterier for god kvalitet (summativt) Anerkendende fokus Vi fokuserer på det, der virker, frem for det, der ikke virker, og det giver en helt anden positiv energi til medarbejderen. Hvis ledelsen og de medledende og selvledende giver ros og tilskyndes til at gøre mere af det gode, vil man præstere bedre. Et anerkendende klima er netop et undervisningsog arbejdsmiljø, hvor man som leder reelt interesserer sig for praksis. Et anerkendende klima skabers af lærerne for eleverne og af skoleledelsen for lærerne, er det vigtigt aspekt i en skoles effektivitet Erfaring er ikke i sig selv en garanti for læring. Innovation er nødvendig for at sikre en kontinuerlig forbedring af skolens opgaveløsning og den værdi, den tilfører samfundet. Det er en ledelsesmæssig 2

3 opgave at skabe rammer for innovativ udvikling af praksis. Strategisk ledelse sker i hverdagen i de mange beslutninger og handlinger. Skolens virksomhedsplan Erfaringsmæssigt er udarbejdelse af skoleplan/virksomhedsplan hver andet år et udmærket redskab til at få beskrevet status og udviklingsplan. Hver andet år midtvejsevaluerer vi udvalgte udviklingsområder for at sikre fokus på såvel proces som resultat. Målene formuleres ofte som resultatforventninger, som specifikke, konkrete målbare mål, dvs. kvantitative mål, evalueringer og resultater. Konkret eksempel: Skoleplan 2009 midtvejsstatus februar 2010 Mål Status februar 2010 Hvilke tegn ser I på, at målene er opfyldt? Hvilke resultater kan vi derudover nå inden sommerferien 2010? Fokus på læsning for at sikre, at alle elever udvikler gode og brugbare læsekompetencer samt at udvikle og fastholde deres læselyst og læseglæde. At de elever, der har brug for det i deres læring, har mulighed for at kunne benytte IT som støtte og kompenserende redskab Vi vil effektivisere videndeling med PersonaleIntra ForældreIntra skal støtte udvikling af skole-hjemsamarbejdet ElevIntra understøtter og bidrager til integreringen af IT i undervisningen At de interaktive tavler inddrages optimalt i undervisningen. I indskolingen bliver der brugt flere timer til fx. læsekurser. Kompenserende IT værktøjer er blevet mere anvendelig, ved nem og hurtig downloadsmuligheder. Vi er inde i en god udvikling Det gør det i høj grad! Det er et godt og nyttigt værktøj. Vi bruger dem meget men ikke optimalt. Større fokus på anvendelsen i undervisningen. Bruge kalenderen mere! Alle burde skrive aktiviteter ind! De fine nye infoskærme skal i brug. Flere kurser i softwaren 3

4 At se forældre som ressource At der blive stillet klare gensidige mål og forventninger forældre - personale, så vi arbejder sammen om barnet/eleven. At eleverne bliver bedre til at fordybe sig fagligt, og at de udviser interesse for de stillede opgaver og bruger tid på at løse dem så godt som muligt. Fortsat kvalitetsudvikling af pædagogisk praksis i specialklasserne Skolen skal være kendt for, at eleverne trives og at eleverne lærer på mange forskellige måder uden at der på nogen måde gives køb på fagligheden. Elevernes alsidige udvikling sker i alle fag Den enkelte elev skal have de bedste muligheder for læring på det udviklingstrin eleven er på. Vi bliver mere relationskompetente lærere og pædagoger. Vores mål er at lære af hinandens pædagogiske praksis At alle elever møder relationskompetente voksne i og udenfor undervisningen. Udnytte skolens De udviser interesse og de fleste bruger tid på at løse opgaven så godt som muligt. Vi ser elever der gerne vil lære og udfordres. Der bliver arbejdet meget med det sociale både i skole og dus. Vi anvender forskellige læringsstile, for at tilgodese den enkelte elev. Bevidstheden om betydningen af de relationelle forhold er blevet større, bl.a. pga. de kurser vi har haft. Den Fælles forståelseskultur omkr. barnet har ændret sig. Man får hurtig, anvendelig og Udvikle flere undervisningsmidler der kan underbygge elevernes læringsstile. 4

5 spidskompetente medarbejdere mest muligt kvalificeret respons. Kvalitetsrapporter et godt redskab Udviklings- og læringsperspektivet kan bl.a. komme til udtryk i teamenes afrapportering i form af en række opstillede indsatsområder og mål. Ligesom svar på kvalitetsrapportens anbefalinger til skolen kan ses som et led i en auditering om end der kun er tale om få indsatsområder. Eksempelvis er forvaltningen oplæg til kvalitetsrapport suppleret med evaluering af faglige og sociale forhold Er I tilfredse med elevernes faglige niveau De faglige mål gøres altid tydelige for eleven (jævnfør Fælles Skolebeskrivelse) Eleven lærer at tage fagligt og personligt ansvar for egen læring Vi tilgodeser i højere grad det enkelte barns måde at lære på Den enkelte elev kender de aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål (Undervisningsministeriets slut- og trinmål) Med udgangspunkt i elevens styrkesider og potentialer afklares målene med såvel klassen, elevgrupper som den enkelte elev Forældrene skal ligeledes være orienteret om de faglige mål, således at de kan støtte op derom (jævnfør skolens principper) Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 5

6 status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode Elevplaner tydeliggør faglige mål, status, evaluering og opfølgning derpå Opfølgning på de faglige mål sker desuden som en naturlig del af undervisningen Faglærere og team anvender metoder, der matcher målgruppen til tydeliggørelse af mål, indsatsområder, evaluering/test og opfølgning derpå Eleven inddrages aktivt i forhold til egen udviklingszone IT bruges som kompenserende værktøj for de elever, der har behov derfor Teamet/faglæreren anvender personaleintra som kommunikationsredskab til beskrivelse af/proces elevplaner Teamet/faglæreren anvender elevintra som Kommunikationsredskab Teamet/faglæreren anvender forældreintra som Kommunikationsredskab Alle teamets/faglærernes årsplaner er tilgængelige på personaleintra Alle teamets/faglærernes årsplaner er tilgængelige på forældreintra Årsplanen tages ofte op til evaluering, statusafklaring og opfølgning 6

7 Uddybning af forhold vedr. sociale niveau i henhold til Skoleplan Er I tilfredse med elevernes sociale niveau De sociale mål gøres altid tydelige for eleven og dennes forældre Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhjælpende Gør det du selv kan Vi skærper kravet om, at den enkelte skal gøre sig umage gøre sit bedste Vi møder eleven positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback Vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider Vi inddrager forældrene aktivt i tiltagene ved forældremøder og skole/hjem-samtaler Vi skaber et læringsmiljø, hvor eleverne lærer af hinanden Eleverne spørger hinanden Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden Den voksne får vejlederrollen God hverdagspraksis med gensidig information og kommunikation personalet imellem I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 7

8 Evaluering DUS-indholdsplan (udfyldes af personalet DUS) I DUS iværksættes tiltag under overskrifterne: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen Forskning anvendes til at ændre praksis også på ledelsesplan En undersøgelse af lærere og skoleledelse fra 2009 den internationale TALIS-undersøgelse i viser, at de danske skoler på en række områder kan forbedre deres evalueringsværktøjer og deres brug af evaluering. De danske skoler og lærere evalueres ikke særlig ofte og evalueringer har en lav indflydelse på forholdene på skolerne. Der er en del danske skoler, som sjældent evalueres. 32 pct. af de danske lærere arbejder på skoler, der ikke har udarbejdet en selvevalueringsrapport mindst en gang inden for de seneste fem år, mens 53 pct. af lærerne arbejder på skoler, hvor der ikke er foregået ekstern evaluering inden for de sidste fem år. De danske lærere vurderer endvidere, at evalueringerne sjældent medfører ændringer af deres undervisningspraksis, og lærerne oplever ikke at blive anerkendt for positive evalueringer. Den viden anvendes til ny praksis, hvor skoleledelsen deltager i undervisningen fx med eksempelvis følgende fokus: Fokusområde Relationer Bemærkninger Tydelig struktur på undervisning og læreprocessen. Det drejer sig om gennemsigtighed for såvel lærer som elev med fokus på mål, indhold og processen i undervisningen. Effektiv udnyttelse af læringstiden. Den ægte læretid er den anvendte nettotid, hvor eleverne er i gang med at løse opgaven. Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg. Mål, indhold og metode skal afstemmes så effektivt som muligt. Når de er afstemt, så har eleven og læreren en fornemmelse af, at timen var rund, cool 8

9 eller interessant. Vi kan måske tale om flow i denne sammenhæng. Mangfoldighed i metodevalget i form af fx. lærerinstruktion i samspil med elevens egne aktiviteter som fx projektarbejde, gruppearbejde er centralt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Intelligent øvning/træning. Undervisning drejer sig om at indøve færdigheder. Træning og atter træning så færdighederne automatiseres. Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev. Der er tale om individuel støtte til den enkelte elev, når læreren emotionelt og via elevens individuelle profil dækker elevens individuelle læringsbehov og interesser. Undervisningsklima, der fremmer læring. Med denne tese beskrives de menneskelige kvaliteter i relationen mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Denne tese bygger ligeledes på den nyeste hjerneforskning. Det drejer sig om følelsernes betydning Det limbiske system og Amygdala for indlæring. Elevens selvvirksomhed/deltagelse er ligeledes af stor betydning og her skal opgaverne tilrettelægges, så de ligger inden for elevens nærmeste udviklingszone. Meningsskabende sprog i undervisningen. Det er et sprog, der for eleven giver mening i form af koblingen eksisterende viden med ny viden og giver eleven rum til at arbejde med egne interesser og temaer. Regelmæssig anvendelse af elev feedback. Feedback er kvalitetssikringen af undervisningen i form af en regelmæssig tilbagemelding fra eleven omkring læreprocessens form og indhold. Klare forventninger til og kontrol af elevernes præstationer. Forventninger er både verbale og nonverbale og de fortæller om eleven har indfriet målene og peger på de fremskridt eleven har opnået. Evaluering af undervisningen Teammøder og afdelingsmøder ses som professionsfællesskaber. Forudsætningen for fortsat kvalitetsudvikling af skolens praksis er netop, at der skabes effektive professionelle fællesskaber, 9

10 der giver læreren mulighed for at lære og opdage nye læringspotentialer hos eleverne og giver læreren mulighed for at implementere ny undervisningspraksis i klasseværelset. Evalueringen bør anvendes fremadrettet læringsorienteret, idet fokus er: At undersøge, hvad eleven ved, og hvad han tænker om det (metalæring) At gøre evaluering til en integreret del af undervisningen At anvende evalueringsresultaterne til at differentiere sin undervisning At fokusere på de brede kvalifikationer og kompetencer (elevens alsidige udvikling) At udvikle læringsmiljøer, der fordre brug af mange idéer At have både mundtligt, skriftligt og handlebaseret vurderingsgrundlag At vurdere undervisningens kvalitet ved systematisk at samle information om udbytte, indholdsvalg, fremgangsmåde og undervisningsmiljø (trivsel) At anvende viden i form af teori, undersøgelser og forskning til at kvalificere sin undervisning. Elevplaner ændrer praksis Evalueringerne af elevplaner viser såvel på Vester Mariendal skole som på landsplan, at det har afgørende betydning, om lærerne er vant til at arbejde med individuelle mål, herunder er i stand til at fremkomme med individuelle beskrivelser for det enkelte barn. Evalueringen viser, at lærernes erfaring med at arbejde med mål har positiv betydning for, om de vurderer, at elevplaner kan bruges som redskab til undervisningsdifferentiering. Det har ligeledes positiv betydning for lærernes vurdering af elevplaner som redskab til undervisningsdifferentiering, hvis trin- og slutmål inddrages i arbejdet med elevplaner 1. Nogle lærere/teams gengiver trinmålene i elevplanen som de er formuleret af Undervisningsministeriet, mens andre oversætter dem til et mere let tilgængeligt sprog i forhold til forældrene, hvilket faktisk også ses på landsplan 2. Vi vil derfor systematisk arbejde med at udvikle skolens undervisning, ved at fastsætte og følge op på de individuelle mål for den enkelte elev, og anvender det som grundlag for undervisningsdifferentiering. Vi værdsætter mangfoldighed og forskellighed Det er vigtigt at give plads til forskelligheden og punkterer evalueringsmonsteret. Vi får dels fælles platforme dels rum for en mangfoldighed af nytænkning. Forskelle er vigtige og værdifulde for organisationen, teamet og den enkelte medarbejder. Der skal være plads til forskelle i en organisation, da en opgave ofte kræver mange forskelligartede kompetencer. Der skal være respekt for forskellighed, og forskellene skal udnyttes ikke elimineres. Der er mange forskellige og samtidige virkelighedsopfattelser. Verden er et multivers. Der findes ikke et sandt billede på virkeligheden den enkelte har sit eget udgangspunkt og sit eget verdensbillede. Det giver derfor ikke mening at kæmpe om sandheder og tale om rigtigt eller forkert. Når status og udvikling adskilles i processen, opnår langt flere initiativer. Status skaber begejstring og stolthed. Hold da op, hvor er vi dygtige sammen hvor har vi nået mange flotte resultater sammen. Man kan faktiske anvende betegnelsen en intern auditering. Vi sikrer evaluering af skolens interne kvalitetssikring, som vi har beskrevet i virksomhedsplan og kvalitetsrapport. Dels i relation til målbare mål dels som åbne kriterier og fokusområder. Proces, resultat og viden i form af anvendelse af såvel intern som ekstern viden er tre sider af samme sag. I en auditering undersøges 1 EVA 2008: EVA 2008:

11 hvor effektivt og professionelt organisationen holder øje med og vurderer egen kvalitet og resultater og bruger den viden man har fået i planlægningen og arbejdet med aktiviteterne. Metoden har fokus på udvikling og læring ved at evaluere styrker og svagheder ved kvalitetsarbejdet. Kvalitetssikring af undervisning og skolens værdiggrundlag Værdier Skoleplan og kvalitetsrapport Den gode undervisning Ansvarlighed Højt fagligt niveau 3 De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne. Faglærere og team anvender metoder, der matcher målgruppen til tydeliggørelse af mål, indsatsområder, evaluering/test og opfølgning derpå Elevplaner tydeliggør faglige mål, status, evaluering og opfølgning derpå Opfølgning på de faglige mål sker desuden som en naturlig del af undervisningen Respekt Læringsstile afdækkes og anvendes som udgangspunkt for varierede undervisningsformer Holddannelse og samarbejde i årgange forekommer ugentligt IT bruges som kompenserende værktøj for de elever, der har behov derfor Teamet/faglæreren anvender elevintra som Kommunikationsredskab Fællesskab Forældresamarbejdet vægtes 3 Alt kursiveret er fra skoleplan og kvalitetsrapport 11

12 højt Forældrene skal være orienteret om de faglige mål, således at de kan støtte op derom (jævnfør skolens principper) Vi inddrager forældrene aktivt i tiltagene ved forældremøder og skole/hjem-samtaler Teamet/faglæreren anvender forældreintra som Kommunikationsredskab Årsplanen tages ofte op til evaluering, statusafklaring og opfølgning Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden Tryghed Selvstyende team og fagteam har fokus på kvalitetssikring af undervisningen. Det sociale niveau er højt. Socialt niveau = resultater af undervisningsmiljøundersøgelse, oplevet trivsel, klassens/årgangens sociale liv De sociale mål gøres altid tydelige for eleven og dennes forældre Nærvær Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status fagligt, og socialt i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode Eleven inddrages aktivt i forhold til egen udviklingszone Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser 12

13 Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhjælpende Gør det du selv kan Den gode lærer relation til skolens egne definitioner deraf Værdier Skoleplan og kvalitetsrapport Den gode lærer Ansvarlighed Lever op til undervisningsmålene i form af slut- og trinmål Med udgangspunkt i elevens styrkesider og potentialer afklares målene med såvel klassen, elevgrupper som den enkelte elev Anvender elevplaner til at tydeliggøre faglige læringsmål for den enkelte elev Anvender evalueringsmetoder som eksempelvis portefølje, logbøger, cirkeldiagrammer m.v. anvendes til at understøtte elevens indsigt i egen status og udvikling Respekt Giver alle elever de rette faglige udfordringer Differentieres undervisningen. Skærper kravet om, at den enkelte skal gøre sig umage gøre sit bedste Tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider Fællesskab Varierer sin undervisning Skaber et læringsmiljø, hvor eleverne lærer af hinanden Eleverne spørger hinanden Den voksne får vejlederrollen Tryghed Et trygt og godt mobbefrit undervisningsmiljø Nærvær Møder eleven positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback 13

14 Evalueringsværkstøjer SMTTE-model som udviklingsværktøj De målbarer resultatkrav suppleres med læringsmål, oplevelsesmål og tegn. SMTTE modellen er brugbar til evaluering, der sætter sport fremadrettet, man kan ikke stå alene. SMTTE-modellen SMTTE-modellen er et redskab, der kan bruges til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE-modellen, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse - se, høre, føle, mærke - på vejen mod målet. SMTTE-modellen skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem modellens 5 elementer. SWOT-analyse Når vi skal evaluere praksis og bruge evalueringen til videre udvikling/fastholdelse må vi nødvendigvis vælge en model til evaluering. Vi har flere erfaringer med at anvende en SWOTanalyse af egne og andres styrker og svagheder, samt de muligheder og farer, der er i situationen. SWOT analyse er en metode til at få et hurtigt overblik over en opgave. Metoden handler helt enkelt om, at stille en række spørgsmål som går på deltagernes forestillinger om, hvad der kan ske, når de fire dimensioner nævnt i overskriften kommer i spil. Der fokuseres således på: Styrker. Fordele, noget vi gør godt, ressourcer til rådighed, andres syn på dine styrker. Svagheder. Ting der kan forbedres, noget vi gør dårligt, noget der skal undgås. Muligheder. Mødet med de gode vilkår, de interessante træk som det er værd at være opmærksom på. Forandringer på forskellige områder åbner typisk for nye muligheder i måden at forholde sig til tingene på. Trusler. Farer og problemstillinger som kan komme forude. Forandringers negative indflydelse på jobbet og opgaven. Denne enkle analyse belyser ofte en række ting som skal gøres og sætter problemstillinger i perspektiv. Styrker og svagheder bliver først af betydning når der er farer eller trusler. SWOT-modellen kan anvendes til at give svar på: - Hvilke forhold i omverdenen, der er ændret; Folkeskolelov, CKF, læseplaner, Kommunale værdisætninger, målsætninger, handleplaner og styrelsesvedtægter, forældresamarbejde, ændret børnekultur, ændret forventninger til professionaliteten, nye overenskomster, fælles værdiggrundlag, lokalsamfundets og mediernes påvirkning m.v. 14

15 - Hvordan vi ser svagheder og styrker, således at styrkesiderne får grobund for videre udvikling samt svaghederne bliver synliggjort og anvendt i relation til den enkeltes, teamets og organisationens udvikling (kompetenceudvikling) - Hvilke typer af forandringer og nye strategier, må overvejes derudfra. Strengths Oppertunities Weakneses Threats Vores: Udefra kommende: Styrker Muligheder Svagheder ~ Trusler Beskrevet med andre ord handler det om at få identificeret alle de ting vi skal samt hvilke muligheder og begrænsninger det medfører. Som eksempel kan teamsamarbejdet drøftes ud fra de fire rum: Styrke, svagheder, muligheder og trusler S Styrke Fælles ansvarlighed fælles fodslag Større rummelighed (vi er bedre til at rumme AKT børn) Man har tillid til hinanden, støtter hinanden. Flere ressourcer Bedre opbakning Mere inspiration Tværfaglighed og faglighed supplerer hinanden Kunne supervisere hinanden Uenighed er udviklende Stille spørgsmål til hinandens praksis Skoleudviklingens udgangspunkt O Muligheder At udnytte hinandens stærke sider Vi lærer at se konflikter og uenighed som uundgåelige de kan være konstruktive og udviklende. W Svagheder Manglende viden Dårlig kemi Samarbejde tager tid Konflikter, der ikke kan løses At man ikke selv bestemmer, hvem man kommer i team med At nogle fag får fortrinsret de stærke fag At vi ender med fælles mindste mulige fællesnævner en gang leverpostej T Trusler Hvad med fagligheden, risikerer vi at basale kundskaber ikke bliver indlært? Besvære med fælles mødetid Vi drukner i skriftlighed og dokumentation 15

16 Ajourført viden om børns læring og nye pædagogiske metoder Videndeling Netværksdannelse At man er i flere team Vi arbejder hele tiden Next Practice Man kan sige at vi udbreder Best Practice, men med en teoretisk strategisk udviklingsproces går vi faktisk et skridt videre. Udfordringen består i at opfange, sortere og omsætte idéer i en samlet proces, der skaber værdi for eleven, medarbejderne og organisationen som helhed. Svaret på denne konkrete udfordring hedder Next Practice, hvor resultaterne skabes via aktiv dynamisk videndeling internt i organisationen af medarbejdere og ledelse - og ikke kun oppefra/udefra. Et læringsperspektiv: Der faciliteres, optrænes og kvalificeres refleksive kompetencer. Vi finder løsninger på problemer og deler ønsker for fremtiden samtidig sker en dobbelt loop learning vi tilegner os nye måder at udvikle på. Et potentialitetsperspektiv: Der arbejdes med det nye, det der glimter i organisationen. Alt er som udgangspunkt muligt. Et kompleksitetsperspektiv: Der tages højde for den aktuelle kompleksitet ved at værdsætte medarbejdernes bud på kompleksitetsreduktion. Diversitetsperspektiv: Mangfoldighed, forskellighed og selvledelse Fokus bør derimod rettes mod Next Practice, det vil sige mod forbedringer af den praksis, som ligger foran, mod en god praksis, der kan inspirere til fortsat innovationsarbejde. i Kilde: Skolestyrelsen (2009): TALIS. Lærere og skoleledere om undervisning, kompetenceudvikling og evaluering i et internationalt perspektiv og OECD (2009): Creating Effective Teaching and Learning Environments: First Results from TALIS 16

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på? Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Inklusion trivsel Sådan gør vi

Inklusion trivsel Sådan gør vi Inklusion trivsel Sådan gør vi s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere