Skriftlighed. Hvad er god evalueringskultur? 6. virkemidler og gode eksempler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlighed. Hvad er god evalueringskultur? 6. virkemidler og gode eksempler"

Transkript

1 Evalueringspraksis Vester Mariendal skole v. skoleleder Grethe Andersen Vi gennemfører årligt trivselsundersøgelser (termometeret) og følger op med klassekonferencer. Nationale test anvendes som pædagogisk redskab også i klassekonferencer. Omdrejningspunkter er skolens kerneydelser, hvor spørgsmålet er: Hvordan møder vi børn og unge der, hvor de er, så de kan nå så langt som muligt ud fra deres potentiale. Svaret er: Evalueringer og forskning skal afdække og dokumentere hvilke metoder, der virker. God evalueringskultur 6 byggeklodser 3. Skriftlighed 2. systematisk 4. Refleksion styrker evaluering Hvad er god evalueringskultur? 1. målsætning 5. Opfølgning 6. virkemidler og gode eksempler Udvikling af en evalueringskultur er et vigtigt led i udvikling af en lærende organisation. Det er en ledelsesopgave at forholde sig til kvaliteten og dermed også evalueringen. Nærmeste leder forholder sig til/deltager i: Skolens årsplaner Teamets forventningsafklaring MUS Nationale testresultater Lokale testresultater Elevplaner Observere undervisningen i relation til forskning 10 teser Skriftlig dokumentation fra læreren Udviklingsprojekter Elevernes fravær Lærerevaluering TUS Klassekonferencer 1

2 Deltagelse i teammøder Undervisningsmiljøundersøgelser Brugerundersøgelser Kvalitetsrapport til kommunen Nyhedsbreve Feedback fra forældre, herunder forældreklager Feedback fra lærere Feedback fra elever Andet Evalueringsniveau En god evalueringskultur omfatter flere niveauer fx elev- og klasse-, skole og kommuneniveauet. Den omfatter både elevernes trivsel, faglige og alsidige udvikling. Niveau Genstand Mål der typisk er i fokus Eksempler på evalueringsformål Evaluering af eleven Elevens udbytte Mål for elevens læring At styrke elevens læring (formativt) At fastlægge elevens faglige niveau Evaluering af undervisning Evaluering af skolen/institutionen Undervisningens gennemførelse Skolens samlede indsats Lærerens mål for undervisningen Skolens udviklingsmål (summativt) At få viden som kan forbedre undervisningen (formativt) At få information om om undervisningsaktiviteterne leverer værdi for deltagerne (summativt) At udvikle rammerne om undervisningen (formativt) At fastlægge om en skole eller institution lever op til kriterier for god kvalitet (summativt) Anerkendende fokus Vi fokuserer på det, der virker, frem for det, der ikke virker, og det giver en helt anden positiv energi til medarbejderen. Hvis ledelsen og de medledende og selvledende giver ros og tilskyndes til at gøre mere af det gode, vil man præstere bedre. Et anerkendende klima er netop et undervisningsog arbejdsmiljø, hvor man som leder reelt interesserer sig for praksis. Et anerkendende klima skabers af lærerne for eleverne og af skoleledelsen for lærerne, er det vigtigt aspekt i en skoles effektivitet Erfaring er ikke i sig selv en garanti for læring. Innovation er nødvendig for at sikre en kontinuerlig forbedring af skolens opgaveløsning og den værdi, den tilfører samfundet. Det er en ledelsesmæssig 2

3 opgave at skabe rammer for innovativ udvikling af praksis. Strategisk ledelse sker i hverdagen i de mange beslutninger og handlinger. Skolens virksomhedsplan Erfaringsmæssigt er udarbejdelse af skoleplan/virksomhedsplan hver andet år et udmærket redskab til at få beskrevet status og udviklingsplan. Hver andet år midtvejsevaluerer vi udvalgte udviklingsområder for at sikre fokus på såvel proces som resultat. Målene formuleres ofte som resultatforventninger, som specifikke, konkrete målbare mål, dvs. kvantitative mål, evalueringer og resultater. Konkret eksempel: Skoleplan 2009 midtvejsstatus februar 2010 Mål Status februar 2010 Hvilke tegn ser I på, at målene er opfyldt? Hvilke resultater kan vi derudover nå inden sommerferien 2010? Fokus på læsning for at sikre, at alle elever udvikler gode og brugbare læsekompetencer samt at udvikle og fastholde deres læselyst og læseglæde. At de elever, der har brug for det i deres læring, har mulighed for at kunne benytte IT som støtte og kompenserende redskab Vi vil effektivisere videndeling med PersonaleIntra ForældreIntra skal støtte udvikling af skole-hjemsamarbejdet ElevIntra understøtter og bidrager til integreringen af IT i undervisningen At de interaktive tavler inddrages optimalt i undervisningen. I indskolingen bliver der brugt flere timer til fx. læsekurser. Kompenserende IT værktøjer er blevet mere anvendelig, ved nem og hurtig downloadsmuligheder. Vi er inde i en god udvikling Det gør det i høj grad! Det er et godt og nyttigt værktøj. Vi bruger dem meget men ikke optimalt. Større fokus på anvendelsen i undervisningen. Bruge kalenderen mere! Alle burde skrive aktiviteter ind! De fine nye infoskærme skal i brug. Flere kurser i softwaren 3

4 At se forældre som ressource At der blive stillet klare gensidige mål og forventninger forældre - personale, så vi arbejder sammen om barnet/eleven. At eleverne bliver bedre til at fordybe sig fagligt, og at de udviser interesse for de stillede opgaver og bruger tid på at løse dem så godt som muligt. Fortsat kvalitetsudvikling af pædagogisk praksis i specialklasserne Skolen skal være kendt for, at eleverne trives og at eleverne lærer på mange forskellige måder uden at der på nogen måde gives køb på fagligheden. Elevernes alsidige udvikling sker i alle fag Den enkelte elev skal have de bedste muligheder for læring på det udviklingstrin eleven er på. Vi bliver mere relationskompetente lærere og pædagoger. Vores mål er at lære af hinandens pædagogiske praksis At alle elever møder relationskompetente voksne i og udenfor undervisningen. Udnytte skolens De udviser interesse og de fleste bruger tid på at løse opgaven så godt som muligt. Vi ser elever der gerne vil lære og udfordres. Der bliver arbejdet meget med det sociale både i skole og dus. Vi anvender forskellige læringsstile, for at tilgodese den enkelte elev. Bevidstheden om betydningen af de relationelle forhold er blevet større, bl.a. pga. de kurser vi har haft. Den Fælles forståelseskultur omkr. barnet har ændret sig. Man får hurtig, anvendelig og Udvikle flere undervisningsmidler der kan underbygge elevernes læringsstile. 4

5 spidskompetente medarbejdere mest muligt kvalificeret respons. Kvalitetsrapporter et godt redskab Udviklings- og læringsperspektivet kan bl.a. komme til udtryk i teamenes afrapportering i form af en række opstillede indsatsområder og mål. Ligesom svar på kvalitetsrapportens anbefalinger til skolen kan ses som et led i en auditering om end der kun er tale om få indsatsområder. Eksempelvis er forvaltningen oplæg til kvalitetsrapport suppleret med evaluering af faglige og sociale forhold Er I tilfredse med elevernes faglige niveau De faglige mål gøres altid tydelige for eleven (jævnfør Fælles Skolebeskrivelse) Eleven lærer at tage fagligt og personligt ansvar for egen læring Vi tilgodeser i højere grad det enkelte barns måde at lære på Den enkelte elev kender de aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål (Undervisningsministeriets slut- og trinmål) Med udgangspunkt i elevens styrkesider og potentialer afklares målene med såvel klassen, elevgrupper som den enkelte elev Forældrene skal ligeledes være orienteret om de faglige mål, således at de kan støtte op derom (jævnfør skolens principper) Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 5

6 status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode Elevplaner tydeliggør faglige mål, status, evaluering og opfølgning derpå Opfølgning på de faglige mål sker desuden som en naturlig del af undervisningen Faglærere og team anvender metoder, der matcher målgruppen til tydeliggørelse af mål, indsatsområder, evaluering/test og opfølgning derpå Eleven inddrages aktivt i forhold til egen udviklingszone IT bruges som kompenserende værktøj for de elever, der har behov derfor Teamet/faglæreren anvender personaleintra som kommunikationsredskab til beskrivelse af/proces elevplaner Teamet/faglæreren anvender elevintra som Kommunikationsredskab Teamet/faglæreren anvender forældreintra som Kommunikationsredskab Alle teamets/faglærernes årsplaner er tilgængelige på personaleintra Alle teamets/faglærernes årsplaner er tilgængelige på forældreintra Årsplanen tages ofte op til evaluering, statusafklaring og opfølgning 6

7 Uddybning af forhold vedr. sociale niveau i henhold til Skoleplan Er I tilfredse med elevernes sociale niveau De sociale mål gøres altid tydelige for eleven og dennes forældre Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhjælpende Gør det du selv kan Vi skærper kravet om, at den enkelte skal gøre sig umage gøre sit bedste Vi møder eleven positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback Vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider Vi inddrager forældrene aktivt i tiltagene ved forældremøder og skole/hjem-samtaler Vi skaber et læringsmiljø, hvor eleverne lærer af hinanden Eleverne spørger hinanden Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden Den voksne får vejlederrollen God hverdagspraksis med gensidig information og kommunikation personalet imellem I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 7

8 Evaluering DUS-indholdsplan (udfyldes af personalet DUS) I DUS iværksættes tiltag under overskrifterne: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen Forskning anvendes til at ændre praksis også på ledelsesplan En undersøgelse af lærere og skoleledelse fra 2009 den internationale TALIS-undersøgelse i viser, at de danske skoler på en række områder kan forbedre deres evalueringsværktøjer og deres brug af evaluering. De danske skoler og lærere evalueres ikke særlig ofte og evalueringer har en lav indflydelse på forholdene på skolerne. Der er en del danske skoler, som sjældent evalueres. 32 pct. af de danske lærere arbejder på skoler, der ikke har udarbejdet en selvevalueringsrapport mindst en gang inden for de seneste fem år, mens 53 pct. af lærerne arbejder på skoler, hvor der ikke er foregået ekstern evaluering inden for de sidste fem år. De danske lærere vurderer endvidere, at evalueringerne sjældent medfører ændringer af deres undervisningspraksis, og lærerne oplever ikke at blive anerkendt for positive evalueringer. Den viden anvendes til ny praksis, hvor skoleledelsen deltager i undervisningen fx med eksempelvis følgende fokus: Fokusområde Relationer Bemærkninger Tydelig struktur på undervisning og læreprocessen. Det drejer sig om gennemsigtighed for såvel lærer som elev med fokus på mål, indhold og processen i undervisningen. Effektiv udnyttelse af læringstiden. Den ægte læretid er den anvendte nettotid, hvor eleverne er i gang med at løse opgaven. Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg. Mål, indhold og metode skal afstemmes så effektivt som muligt. Når de er afstemt, så har eleven og læreren en fornemmelse af, at timen var rund, cool 8

9 eller interessant. Vi kan måske tale om flow i denne sammenhæng. Mangfoldighed i metodevalget i form af fx. lærerinstruktion i samspil med elevens egne aktiviteter som fx projektarbejde, gruppearbejde er centralt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Intelligent øvning/træning. Undervisning drejer sig om at indøve færdigheder. Træning og atter træning så færdighederne automatiseres. Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev. Der er tale om individuel støtte til den enkelte elev, når læreren emotionelt og via elevens individuelle profil dækker elevens individuelle læringsbehov og interesser. Undervisningsklima, der fremmer læring. Med denne tese beskrives de menneskelige kvaliteter i relationen mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Denne tese bygger ligeledes på den nyeste hjerneforskning. Det drejer sig om følelsernes betydning Det limbiske system og Amygdala for indlæring. Elevens selvvirksomhed/deltagelse er ligeledes af stor betydning og her skal opgaverne tilrettelægges, så de ligger inden for elevens nærmeste udviklingszone. Meningsskabende sprog i undervisningen. Det er et sprog, der for eleven giver mening i form af koblingen eksisterende viden med ny viden og giver eleven rum til at arbejde med egne interesser og temaer. Regelmæssig anvendelse af elev feedback. Feedback er kvalitetssikringen af undervisningen i form af en regelmæssig tilbagemelding fra eleven omkring læreprocessens form og indhold. Klare forventninger til og kontrol af elevernes præstationer. Forventninger er både verbale og nonverbale og de fortæller om eleven har indfriet målene og peger på de fremskridt eleven har opnået. Evaluering af undervisningen Teammøder og afdelingsmøder ses som professionsfællesskaber. Forudsætningen for fortsat kvalitetsudvikling af skolens praksis er netop, at der skabes effektive professionelle fællesskaber, 9

10 der giver læreren mulighed for at lære og opdage nye læringspotentialer hos eleverne og giver læreren mulighed for at implementere ny undervisningspraksis i klasseværelset. Evalueringen bør anvendes fremadrettet læringsorienteret, idet fokus er: At undersøge, hvad eleven ved, og hvad han tænker om det (metalæring) At gøre evaluering til en integreret del af undervisningen At anvende evalueringsresultaterne til at differentiere sin undervisning At fokusere på de brede kvalifikationer og kompetencer (elevens alsidige udvikling) At udvikle læringsmiljøer, der fordre brug af mange idéer At have både mundtligt, skriftligt og handlebaseret vurderingsgrundlag At vurdere undervisningens kvalitet ved systematisk at samle information om udbytte, indholdsvalg, fremgangsmåde og undervisningsmiljø (trivsel) At anvende viden i form af teori, undersøgelser og forskning til at kvalificere sin undervisning. Elevplaner ændrer praksis Evalueringerne af elevplaner viser såvel på Vester Mariendal skole som på landsplan, at det har afgørende betydning, om lærerne er vant til at arbejde med individuelle mål, herunder er i stand til at fremkomme med individuelle beskrivelser for det enkelte barn. Evalueringen viser, at lærernes erfaring med at arbejde med mål har positiv betydning for, om de vurderer, at elevplaner kan bruges som redskab til undervisningsdifferentiering. Det har ligeledes positiv betydning for lærernes vurdering af elevplaner som redskab til undervisningsdifferentiering, hvis trin- og slutmål inddrages i arbejdet med elevplaner 1. Nogle lærere/teams gengiver trinmålene i elevplanen som de er formuleret af Undervisningsministeriet, mens andre oversætter dem til et mere let tilgængeligt sprog i forhold til forældrene, hvilket faktisk også ses på landsplan 2. Vi vil derfor systematisk arbejde med at udvikle skolens undervisning, ved at fastsætte og følge op på de individuelle mål for den enkelte elev, og anvender det som grundlag for undervisningsdifferentiering. Vi værdsætter mangfoldighed og forskellighed Det er vigtigt at give plads til forskelligheden og punkterer evalueringsmonsteret. Vi får dels fælles platforme dels rum for en mangfoldighed af nytænkning. Forskelle er vigtige og værdifulde for organisationen, teamet og den enkelte medarbejder. Der skal være plads til forskelle i en organisation, da en opgave ofte kræver mange forskelligartede kompetencer. Der skal være respekt for forskellighed, og forskellene skal udnyttes ikke elimineres. Der er mange forskellige og samtidige virkelighedsopfattelser. Verden er et multivers. Der findes ikke et sandt billede på virkeligheden den enkelte har sit eget udgangspunkt og sit eget verdensbillede. Det giver derfor ikke mening at kæmpe om sandheder og tale om rigtigt eller forkert. Når status og udvikling adskilles i processen, opnår langt flere initiativer. Status skaber begejstring og stolthed. Hold da op, hvor er vi dygtige sammen hvor har vi nået mange flotte resultater sammen. Man kan faktiske anvende betegnelsen en intern auditering. Vi sikrer evaluering af skolens interne kvalitetssikring, som vi har beskrevet i virksomhedsplan og kvalitetsrapport. Dels i relation til målbare mål dels som åbne kriterier og fokusområder. Proces, resultat og viden i form af anvendelse af såvel intern som ekstern viden er tre sider af samme sag. I en auditering undersøges 1 EVA 2008: EVA 2008:

11 hvor effektivt og professionelt organisationen holder øje med og vurderer egen kvalitet og resultater og bruger den viden man har fået i planlægningen og arbejdet med aktiviteterne. Metoden har fokus på udvikling og læring ved at evaluere styrker og svagheder ved kvalitetsarbejdet. Kvalitetssikring af undervisning og skolens værdiggrundlag Værdier Skoleplan og kvalitetsrapport Den gode undervisning Ansvarlighed Højt fagligt niveau 3 De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne. Faglærere og team anvender metoder, der matcher målgruppen til tydeliggørelse af mål, indsatsområder, evaluering/test og opfølgning derpå Elevplaner tydeliggør faglige mål, status, evaluering og opfølgning derpå Opfølgning på de faglige mål sker desuden som en naturlig del af undervisningen Respekt Læringsstile afdækkes og anvendes som udgangspunkt for varierede undervisningsformer Holddannelse og samarbejde i årgange forekommer ugentligt IT bruges som kompenserende værktøj for de elever, der har behov derfor Teamet/faglæreren anvender elevintra som Kommunikationsredskab Fællesskab Forældresamarbejdet vægtes 3 Alt kursiveret er fra skoleplan og kvalitetsrapport 11

12 højt Forældrene skal være orienteret om de faglige mål, således at de kan støtte op derom (jævnfør skolens principper) Vi inddrager forældrene aktivt i tiltagene ved forældremøder og skole/hjem-samtaler Teamet/faglæreren anvender forældreintra som Kommunikationsredskab Årsplanen tages ofte op til evaluering, statusafklaring og opfølgning Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden Tryghed Selvstyende team og fagteam har fokus på kvalitetssikring af undervisningen. Det sociale niveau er højt. Socialt niveau = resultater af undervisningsmiljøundersøgelse, oplevet trivsel, klassens/årgangens sociale liv De sociale mål gøres altid tydelige for eleven og dennes forældre Nærvær Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status fagligt, og socialt i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode Eleven inddrages aktivt i forhold til egen udviklingszone Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser 12

13 Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhjælpende Gør det du selv kan Den gode lærer relation til skolens egne definitioner deraf Værdier Skoleplan og kvalitetsrapport Den gode lærer Ansvarlighed Lever op til undervisningsmålene i form af slut- og trinmål Med udgangspunkt i elevens styrkesider og potentialer afklares målene med såvel klassen, elevgrupper som den enkelte elev Anvender elevplaner til at tydeliggøre faglige læringsmål for den enkelte elev Anvender evalueringsmetoder som eksempelvis portefølje, logbøger, cirkeldiagrammer m.v. anvendes til at understøtte elevens indsigt i egen status og udvikling Respekt Giver alle elever de rette faglige udfordringer Differentieres undervisningen. Skærper kravet om, at den enkelte skal gøre sig umage gøre sit bedste Tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider Fællesskab Varierer sin undervisning Skaber et læringsmiljø, hvor eleverne lærer af hinanden Eleverne spørger hinanden Den voksne får vejlederrollen Tryghed Et trygt og godt mobbefrit undervisningsmiljø Nærvær Møder eleven positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback 13

14 Evalueringsværkstøjer SMTTE-model som udviklingsværktøj De målbarer resultatkrav suppleres med læringsmål, oplevelsesmål og tegn. SMTTE modellen er brugbar til evaluering, der sætter sport fremadrettet, man kan ikke stå alene. SMTTE-modellen SMTTE-modellen er et redskab, der kan bruges til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE-modellen, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse - se, høre, føle, mærke - på vejen mod målet. SMTTE-modellen skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem modellens 5 elementer. SWOT-analyse Når vi skal evaluere praksis og bruge evalueringen til videre udvikling/fastholdelse må vi nødvendigvis vælge en model til evaluering. Vi har flere erfaringer med at anvende en SWOTanalyse af egne og andres styrker og svagheder, samt de muligheder og farer, der er i situationen. SWOT analyse er en metode til at få et hurtigt overblik over en opgave. Metoden handler helt enkelt om, at stille en række spørgsmål som går på deltagernes forestillinger om, hvad der kan ske, når de fire dimensioner nævnt i overskriften kommer i spil. Der fokuseres således på: Styrker. Fordele, noget vi gør godt, ressourcer til rådighed, andres syn på dine styrker. Svagheder. Ting der kan forbedres, noget vi gør dårligt, noget der skal undgås. Muligheder. Mødet med de gode vilkår, de interessante træk som det er værd at være opmærksom på. Forandringer på forskellige områder åbner typisk for nye muligheder i måden at forholde sig til tingene på. Trusler. Farer og problemstillinger som kan komme forude. Forandringers negative indflydelse på jobbet og opgaven. Denne enkle analyse belyser ofte en række ting som skal gøres og sætter problemstillinger i perspektiv. Styrker og svagheder bliver først af betydning når der er farer eller trusler. SWOT-modellen kan anvendes til at give svar på: - Hvilke forhold i omverdenen, der er ændret; Folkeskolelov, CKF, læseplaner, Kommunale værdisætninger, målsætninger, handleplaner og styrelsesvedtægter, forældresamarbejde, ændret børnekultur, ændret forventninger til professionaliteten, nye overenskomster, fælles værdiggrundlag, lokalsamfundets og mediernes påvirkning m.v. 14

15 - Hvordan vi ser svagheder og styrker, således at styrkesiderne får grobund for videre udvikling samt svaghederne bliver synliggjort og anvendt i relation til den enkeltes, teamets og organisationens udvikling (kompetenceudvikling) - Hvilke typer af forandringer og nye strategier, må overvejes derudfra. Strengths Oppertunities Weakneses Threats Vores: Udefra kommende: Styrker Muligheder Svagheder ~ Trusler Beskrevet med andre ord handler det om at få identificeret alle de ting vi skal samt hvilke muligheder og begrænsninger det medfører. Som eksempel kan teamsamarbejdet drøftes ud fra de fire rum: Styrke, svagheder, muligheder og trusler S Styrke Fælles ansvarlighed fælles fodslag Større rummelighed (vi er bedre til at rumme AKT børn) Man har tillid til hinanden, støtter hinanden. Flere ressourcer Bedre opbakning Mere inspiration Tværfaglighed og faglighed supplerer hinanden Kunne supervisere hinanden Uenighed er udviklende Stille spørgsmål til hinandens praksis Skoleudviklingens udgangspunkt O Muligheder At udnytte hinandens stærke sider Vi lærer at se konflikter og uenighed som uundgåelige de kan være konstruktive og udviklende. W Svagheder Manglende viden Dårlig kemi Samarbejde tager tid Konflikter, der ikke kan løses At man ikke selv bestemmer, hvem man kommer i team med At nogle fag får fortrinsret de stærke fag At vi ender med fælles mindste mulige fællesnævner en gang leverpostej T Trusler Hvad med fagligheden, risikerer vi at basale kundskaber ikke bliver indlært? Besvære med fælles mødetid Vi drukner i skriftlighed og dokumentation 15

16 Ajourført viden om børns læring og nye pædagogiske metoder Videndeling Netværksdannelse At man er i flere team Vi arbejder hele tiden Next Practice Man kan sige at vi udbreder Best Practice, men med en teoretisk strategisk udviklingsproces går vi faktisk et skridt videre. Udfordringen består i at opfange, sortere og omsætte idéer i en samlet proces, der skaber værdi for eleven, medarbejderne og organisationen som helhed. Svaret på denne konkrete udfordring hedder Next Practice, hvor resultaterne skabes via aktiv dynamisk videndeling internt i organisationen af medarbejdere og ledelse - og ikke kun oppefra/udefra. Et læringsperspektiv: Der faciliteres, optrænes og kvalificeres refleksive kompetencer. Vi finder løsninger på problemer og deler ønsker for fremtiden samtidig sker en dobbelt loop learning vi tilegner os nye måder at udvikle på. Et potentialitetsperspektiv: Der arbejdes med det nye, det der glimter i organisationen. Alt er som udgangspunkt muligt. Et kompleksitetsperspektiv: Der tages højde for den aktuelle kompleksitet ved at værdsætte medarbejdernes bud på kompleksitetsreduktion. Diversitetsperspektiv: Mangfoldighed, forskellighed og selvledelse Fokus bør derimod rettes mod Next Practice, det vil sige mod forbedringer af den praksis, som ligger foran, mod en god praksis, der kan inspirere til fortsat innovationsarbejde. i Kilde: Skolestyrelsen (2009): TALIS. Lærere og skoleledere om undervisning, kompetenceudvikling og evaluering i et internationalt perspektiv og OECD (2009): Creating Effective Teaching and Learning Environments: First Results from TALIS 16

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2007 Specialklasser 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Forord:...2 Baggrund:...2 Proces...3 Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser...4

Læs mere

Vestre Skole. Visions- og værdiplan

Vestre Skole. Visions- og værdiplan Vestre Skole Visions- og værdiplan Introduktion: På Vestre Skole har elever, forældre og ansatte i skoleåret 2004-2005 arbejdet med skolens visions- og værdiplan. Der har været arbejdet med: - hvad skal

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Hvad er god undervisning? - om et tysk forskningsprojekt

Hvad er god undervisning? - om et tysk forskningsprojekt Hvad er god undervisning? - om et tysk forskningsprojekt 10 kendetegn ved god undervisning Sektorchef Michael Schelde, Ph.d. & M.A. PISA i form af OECDs årlige ranking af verdens skolesystemer står i Tyskland,

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009 Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor

Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Formøde kl. 18.30 på Hans Jørgens kontor for de forældrevalgte repræsentanter. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 1 Indholdsmæssige udfordringer Bedre resultater (95% målsætning mv.) Styrket effektivitet Stærkere fokus på den enkeltes resultater Inkludere

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere