Kvalitetsrapport. - at sætte eleven i centrum, så livsglæde og selvværd fremmes.

Transkript

1 Skolens navn: Sorring Skole Pædagogiske processer: Kvalitetsrapport Skolens værdigrundlag/målsætning: Vi ønsker, at Sorring Skole skal fremstå som et lokalt forankret kulturcenter, hvor skolen skal medvirke til at videreføre og fastholde traditioner med dybe rødder i et aktivt lokalsamfund, hvor det er godt for familier at bo. Vi ønsker endvidere, at vores skole og Kulturcentertanken fortsat skal udvikles i et nært samarbejde med foreningerne i lokalområdet. Målsætningen for Sorring skole er.. - at sætte eleven i centrum, så livsglæde og selvværd fremmes. På Sorring Skole betyder det... - at der skal skabes tryghed og trivsel som en forudsætning for lysten til indlæring, - at eleverne indgår i et socialt samspil, som giver dem lyst til at samarbejde, - at mobning ikke tolereres, - at ingen børn gennemlever sorg/krise uden støtte, - at alle elever skal behandle hinanden med respekt, - at der gives eleverne den fornødne opmærksomhed i den tidlige skolestart, - at lærerne skal være engageret i skolearbejdet og skolemiljøet, hvilket er af afgørende betydning for elevernes glæde og tryghed ved at komme på skolen, - at der skabes helhed i børnenes hverdag i samarbejde med Børnehave og SFO, - at der er plads til humor og spontanitet - at Skolen arbejder aktivt for at udvikle elevernes faglige og kreative evner. På Sorring Skole betyder det.. - at hele skolens virksomhed er rodfæstet i samspil, sammenhæng og selvaktivering - at undervisningen skaber hele mennesker, der er fagligt påklædte og udfordringsparate - at der undervises på et højt fagligt niveau i et trygt miljø, hvor det er udviklende, spændende og sjovt for børnene at deltage i den daglige undervisning på skolen - at vi lægger vægt på udvikling af de almene kvalifikationer (regning, læsning, skrivning og anvendelse af IT), der er en afgørende forudsætning for tilegnelse kundskaber og viden - at personer og miljøer uden for skolen inddrages i undervisningen, - at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk, - at eleverne møder en bred vifte af fysiske, praktiske, musiske og kunstneriske aktiviteter, således at elevernes skaberlyst og skaberevne udvikles - at den enkelte lærers faglige, pædagogiske og personlige udvikling skal sikres, så alle i personalet til stadighed kan levere en indsats i overensstemmelse med den samlede målsætning for skolen. - at undervisningen bygger på ansvar, ligeværd og demokrati På Sorring Skole betyder det.. - at arbejdet i skolen sikrer, at eleverne bliver ansvarlige og aktive medspillere i den

2 demokratiske proces i forhold til egen skolesituation, klassens undervisning, sociale liv, således at skolens samlede aktiviteter sikres - at eleverne lærer at tage et medansvar for egen og fællesskabets faglige indlæring - at medbestemmelse er en naturlig del af skolens hverdag, og samtidig er forpligtende med henblik på, at alle får det optimale ud af klassens aktiviteter - at eleverne sikres en høj grad af indflydelse, og vil blive inddraget i planlægningen af undervisningen - at eleverne oplever medansvar og sammenhæng mellem krav og konsekvens - at aftaler vedrørende lektier, beskeder og regler overholdes - at der etableres en tæt elev / lærer - kontakt, der skaber kontinuitet i skoleforløbet - at forældresamarbejdet er et bærende element i dagligdagen På Sorring Skole betyder det.. - at der etableres et gensidigt tæt skole / hjem samarbejde gennem forældremøder, klasserådsarbejde og et højt informationsniveau - at forældrene er vidende om skolens grundlæggende værdier og har kendskab til skolens værdigrundlag og målsætninger - at forældrene er villige til at indgå i et konstruktivt og positivt samarbejde med skolen og er indstillet på at vurdere en sag fra to sider i bl.a. konfliktsituationer - at eleverne er parate til at deltage i undervisningen. Forældrene har dermed et aktivt medansvar for, at skolens opgave løses - at eleverne er opdraget til at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel samt benytter et alment acceptabelt sprog - at forældrene tager aktiv del i børnenes skoledag, således barnet er undervisningsparat Vedtagne principper: Principper for fagfordeling og etablering af lærerteam. Formålet med principper for fagfordeling er at angive retningslinierne for fordelingen af arbejdet mellem skolens lærere. Fagfordelingen sker på baggrund af timefordelingen til hhv. normalundervisning og specialundervisning. Generelt/terminer: Efter skolebestyrelsen har vedtaget timefordelingsplanen og ressourcer til specialundervisningen, afgiver hver enkelt lærer ønsker om, hvilke klasser og fag, han/hun ønsker at arbejde med det kommende skoleår. Skolelederen koordinerer de forskellige ønsker og kontrollerer, at de er i overens- stemmelse med timefordelingsplanen og timer afsat til specialundervisning mv. Dette arbejde skal være afsluttet inden udgangen af april måned. På pædagogisk råds møde senest i maj måned rådgives skolelederen om oplægget, m.h.p. justeringer, forslag og indsigelser. På SB-mødet i maj fremlægges skolelederens forslag til fagfordeling til godkendelse. Fagfordeling: I arbejdet med fagfordeling gælder følgende principper: - Der skal ved fagfordelingen tages hensyn til lærernes ønsker, men den faglige begrundelse har første prioritet. - Alle lærer bør have mere end ét fag i en klasse eller min. et fler-time-fag. - Der tilstræbes specielt i de yngre årgange et få-lærer-princip.

3 - Det tilstræbes, at lærerne kan videreføre sit fag, og at der er så få lærerskift som muligt. - Det tilstræbes, at alle klasser får både mandlige og kvindelige lærere. - Kristendom og natur/teknik læses primært af klasselæreren. - Alle lærere skal have mulighed for at være klasselærere herunder andre end dansklæreren. - Klasselæreren følger som hovedregel klassen fra klasse. - I specielle tilfælde kan skolelederen beslutte, at en klasse skifter klasselærer i forløbet. - Hvor pædagogiske forhold taler for det, kan klasselærerfunktionen deles mellem to lærere. Ingen lærer kan dog varetage klasselærerfunktion i to klasser. - Et timetal på mindst 4 ugentlige timer i en klasse er en forudsætning for deltagelse i klasselærerfunktion. Lærerteams: Lærerteams varetager det kollegiale samarbejde omkring hver klasse, idét der dannes et team omkring hver klasse. - Team-dannelsen foretages hvert år umiddelbart efter fagfordelingen lærere danner teamet omkring den enkelte klasse. - Som hovedregel kan en lærer max. deltage i 2 teams, men denne regel kan fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis fagfordelingen betinger dette. - Der afsættes en fælles ugentlig eftermiddag til team-arbejdet, PR-møderne og den fælles forberedelse. - Det er lederens forpligtelse i så stor udstrækning som muligt i skemalægningen at tilgodese den fælles ugentlige eftermiddag. - Klasselæreren er teamets tovholder og sætter dagsordenen for team-møderne. - Beslutninger i teamet føres til referat. - Den overordnede planlægning i teamet sker i foråret og så tidligt at aktiviteterne kan indgå i årsplanlægningen, der - jf. principper for forældremødet efterfølgende kan fremlægges på forældremødet først i skoleåret. - Antallet af møder i teamet aftales af teamet i fællesskab. Team-opgaver: Foruden den overordnede planlægning arbejder teamet med følgende opgaver: - Drøftelser omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af klassens og den enkelte elevs undervisning. - Planlægning af vekslen imellem undervisning i de enkelte fag og tværgående emner og problemstillinger. - Gensidig orientering om hinandens undervisning som led i aftalen om årsplan. - Planlægning af den løbende evaluering og drøftelse af, hvorledes indsigten fra evalueringen omsættes i undervisning. - Drøftelse af elev- og forældreindflydelse på undervisningen. - Planlægning af forældresamarbejdet. - Beslutning om fælles normer for elevgruppen. - Alt det andet omkring klassen, der er behov for at drøfte. - Teamet kan arbejde med kollegial supervision. Øvrige team-opgaver: Opgaver i forbindelse med børnehaveklassen: - Der dannes et team omkring børnehaveklassen i foråret. - Det besluttes i maj måned, hvem der har klasselærerfunktionen i 1. klasse for kommende børnehaveklasse. - Børnehaveklasselederen deltager i 1. klasses team i efteråret. - Kommende 1. klasses klasselærer deltager i børnehaveklassens team i foråret. - Kommende 1. klasses klasselærer deltager i undervisningen min. 2. timer ugentlig i foråret.

4 Principper for Forældremødet Med følgende principper ønsker bestyrelsen at, - forældremøderne på Sorring Skole inddrager alle involverede parter i planlægning og gennemførelse af møderne - indholdet tilpasses de forskellige klassetrin, således at forældrene gennem konkrete emner oplever møderne nærværende for sig selv og deres børn - at forældrene tager medansvar for mødernes indhold og gennemførelse. Med baggrund i Folkeskoleloven af 2003, der nævner, at skolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling, fastsættes følgende principper for forældremøderne på Sorring skole: Forberedelse af mødet: Klasselæreren og klasserådet beslutter i samarbejde, hvilke faglærere der ønskes deltagelse af. Klasselæreren beslutter efter koordinerende planlægning med skolen dato for forældremødet/møderne. Klasselæreren indkalder klasserådet - eller repræsentanter for klasserådet - for planlægning af mødet. Klasserådet og forældrene gives ved planlægningen gennem den almindelige klasseinformation mulighed for at have indflydelse på udformningen af mødets indhold, ligesom klasserådet og forældrene gives mulighed for at foreslå emner, samt forestå eller lede dele af forældremødet. Mødeplanlæggerne søger i deres planlægning at tilgodese at alle relevante af klassens lærere deltager i et forældremøde i klasseforløbet, mhp. præsentation af sig selv og deres fag. Ved planlægningen sikres der taletid til - lærerne - klasseråd - skolebestyrelsesrepræsentanten - øvrige forældre Klasselæreren udsender invitation til mødet med angivelse af aftenens program senest 1 uge før mødets afholdelse. Mødet: Forældremødet skal indeholde en faglig information vedr. arbejdet i klassen, eksempelvis - årsplanen for klassens arbejde - skoleårets mål

5 - fagenes indhold og undervisningsmetoder - emneuger - specielle forhold i undervisningen Forældremøderne kan indeholde emner, der vedrører det sociale samspil i klassen. Eksempler på emner der kan behandles - hvordan fungerer klassen? - normer for skoleliv/fritidsliv - børnenes udvikling - opdragelsestemaer - forældreansvar i forhold til undervisning - skolens ansvar i forhold til undervisning - skoletransport - sengetider - tv-vaner - samvær/klikedannelser - drenge/pige-problematikker - puberteten Der kan inviteres gæster til mødet for relevante orienteringer. Øvrige forhold: Klasserådet tager referat af mødet, der efterfølgende udsendes af klasselæreren gennem den almindelige klasseinformation og indskrives i klassens mappe. Principper vedr. lejrskoler, ekskursioner og skolerejser Med følgende principper ønsker skolebestyrelsen - at give mulighed for at anvende lejrskole og ekskursioner som undervisningsform på 2., 4. og 6. klassetrin - at styrke trivselen i klassen såvel fagligt som socialt - at elever og lærere får mulighed for samvær i andre rammer end de daglige - at styrke det enkelte barns udvikling Med en skolerejse i 7. klasse gives der mulighed for en afslutningstur umiddelbart inden eleverne slutter deres skolegang. Med baggrund i vejledning nr. 12 af 23. februar 1999 om ekskursion, lejrskoler og skolerejser m.v. i Folkeskolen, samt kommunalt notat af 28. juli 1999, - fastsættes følgende principper for denne virksomhed på Sorring Skole. Ekskursioner: Ekskursioner kan inddrages i undervisningen på samtlige klassetrin. Ekskursioner kan strække sig fra en enkelt time til hele dagen, og planlægges af klassens team. Omkostningerne til ekskursioner dækkes af skolen. Elevernes forplejning afholdes af forældrene i.h.t. vejledningen. For elever, der er mødt i skole, men som ikke deltager i ekskursionen, tilrettelægger skolen anden undervisning.

6 Lejrskoler: På 2. og 4. klassetrin afholdes lejrskoler med 2 overnatninger. På 6. klassetrin afholdes lejrskole med max. 4 overnatninger. Til lejrskoler er der mødepligt. For elever der af særlige grunde ikke deltager i lejrskolen, tilrettelægger skolen anden undervisning. Udgifterne til lejrskolen: For 2. og 4. årgang afholder skolen alle udgifter indenfor en ramme af kr i 1999-priser. For 6. klasse afsættes der ca. kr. 600 pr. elev i 1999-priser. Beløbet kan justeres, hvis klassekvotienten betinger dette. Dog afholder forældrene udgifter til - forplejning - lommepenge - entréer og lignende, som ikke er en del af undervisningen. Forældrene kan gennem fælles opsparing - eller på anden måde - i fællesskab tilvejebringe midler, der kan dække de aktiviteter, der ligger udenfor lejrskolens undervisningsmæssige formål. Skolerejser: Skolen ønsker at give mulighed for en skolerejse/afslutningstur i 7. klasse med én eller to overnatninger. Det er frivilligt for eleverne at deltage i rejsen, men alle elever har ret til at deltage, uanset om eleven eller dennes forældre har medvirket til at bidrage til dækning af rejsens udgifter. Der vil ikke kunne opkræves en individuel elevbetaling for deltagelse i skolerejsen, bortset fra udgiften til kost. Forældrene kan gennem fælles opsparing eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler, der dækker skolerejsens aktiviteter. Skolen afholder udgiften til deltagende læreres løn. Principper for skemalægning. Formålet med principper for skemalægning er at give retningslinier for udarbejdelsen af skolens ugeplaner. Udarbejdelsen af skolens ugeplaner sker på baggrund af timefordelingsplanen samt fagfordelingsplanen. Ved skemalægningen indgår følgende forhold: Børnene: - Ingen mellemtimer for børnene - Klasserne møder så tidligt som muligt. Dog møder klasser med fire daglige lektioner pågældende dage kl Fagene:

7 - Fagene fordeles jævnt over ugens dage - Der veksles mellem boglige og ikke-boglige fag - Fagene søges tildelt ligeligt af gode undervisningstimer - P-fag, sløjd billedkunst og håndarbejde placeres i blokke - Der tages hensyn til specielle fags ønsker, bloklægning og placering Specialundervisningen: - Specialundervisning foregår normalt på klassen eller udenfor normal undervisningstid. - Læsekurser afvikles i børnenes normale undervisningstid. De kan dog i særlige tilfælde placeres udenfor normal undervisningstid. Lærerne: - Lærerne tildeles færrest mulige mellemtimer - Der tages rimeligt hensyn til den enkelte lærers specifikke ønsker - Det tilstræbes, at klasselæreren kommer i klassen hver dag Buskørsel: - Der tages hensyn til buskørsel Godkendelse: - Forslag til endelig ugeplan forelægges MED-udvalget til udtalelse og skolebestyrelsen til godkendelse senest i juni måned før sommerferien. Principper for skole/hjem - samarbejdet. Med følgende principper ønsker skolebestyrelsen at: Styrke skole- hjemsamarbejdet. Give mulighed for god kommunikation og orientering skolen og brugerne imellem. Styrke trivslen i klassen såvel fagligt som socialt. Styrke det enkelte barns trivsel og udvikling. Med baggrund i folkeskoleloven af 2003, der nævner, at skolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling, fastsættes følgende principper for skole/hjem - samarbejdet på Sorring skole: Samarbejdet omkring det enkelte barn: Der afholdes på hvert klassetrin mindst 2 gange årligt forældresamtaler. Eleverne bør deltage i disse samtaler. Som hovedregel deltager dansk- og matematiklæreren, men der gives forældrene mulighed for samtale med en andre end matematiklæreren. Den første forældresamtale i 1. klasse gennemføres som hjemmebesøg. Efter hjemmets ønske kan denne dog foregå på skolen. Ved samtalerne beslutter lærere, forældre og barn sammen, hvilke mål der skal arbejdes hen imod i den næste periode, idet både faglige og sociale mål defineres, ligesom man i fællesskab afdækker eventuelle problemer og sammen søger at finde en løsning på disse. Tilbagemelding aftales.

8 2 gange årligt afholdes elevsamtaler mellem eleven og klasselæreren. Klassens lærere informerer løbende om arbejdet i klassen og opfordrer forældrene til at overvære undervisningen. Samarbejdet omkring klassen: Der afholdes et årligt klasseforældremøde. I forbindelse med overgangen til overbygning afholdes et ekstra klasseforældremøde. Forældrene er forpligtigede på at få klassen til at fungere som en social enhed, hvorfor de sammen bør diskutere værdier og beslutte sociale aftaleregler indbyrdes. Forældre og lærere informerer gensidigt hinanden om eventuelle sociale konflikter Omkring den enkelte klasse dannes et klasseforældreråd, der planlægger og står for et mindst et årligt klassearrangement efter eget valg. Valg af klasseråd foretages inden sommer for det kommende skoleår. Klasserådet repræsenterer klassen i skolens fællesarrangementer, bl.a. skolefest, og rådet gives mulighed for at forestå og foreslå emner til forældremødet. Klasserådet fører "klassens mappe" over arrangementer i klassen. Såvel lærere som forældre kan foranledige, at forældremøder afholdes indenfor den af bestyrelsen besluttede ramme. Yderligere møder aftales med skolens leder. Samarbejdet med forældre omkring undervisning: Gennem forældresamtalerne, klasseforældremøderne og skole/hjem-meddelelser er der en løbende dialog mellem klassens lærere og forældre om undervisningens indhold og spørgsmål vedrørende børnenes opdragelse og indlæring af sociale kompetencer. Der gives mulighed for, at faglærere kan deltage i forældremødet mhp. orientering om de enkelte fag, ligesom der i planlægningen af møderne tilstræbes en sammenhæng, der relaterer til børnenes klassetrin. Der gives mulighed for i de mindste klasser individuelt at planlægge skolerejser indenfor den samlede timeramme. Samarbejdet mellem skolebestyrelsen og hjemmet: Skolebestyrelsen informerer forældrene om sin virksomhed via "Årets Gang" og "Skolekrydderier". Skolebestyrelsen arrangerer fællesmøder med hele forældrekredsen, f.eks. skolebestyrelsens årsberetning, mhp. at højne samarbejdet, ligesom bestyrelsen står for et årligt arrangement, der involverer alle børn og forældre Skolebestyrelsen udpeger af sin midte kontaktpersoner til den enkelte klasse. Kontakt- medlemmet deltager i forældremødet i klassen og orienterer løbende om bestyrelsens arbejde. Skolebestyrelsen udarbejder materiale til "klassens mappe" med det formål at give

9 klasserådene inspiration til arbejdet, samt give nye forældre et arbejdsgrundlag. Principper for timefordeling Formålet med principper for timefordeling er at give retningslinier for fordelingen af tildelte undervisningstimer mellem klasser og børn. Fordelingen sker på baggrund af tildelte timer jf. styrelsesvedtægtens 3.1. Fordelingen af timer sker efter følgende principper: - På grundlag af timetildelingen stiller skolelederen forslag til bestyrelsen om fordeling ad normal- og specialundervisningen. Forslaget stilles i april måned. - Den vejledende timefordelingsplan danner grundlag for fordelingen af timer, såvel hvad angår timer til fagene, som timer til den enkelte klasse. Der tildeles mindst det antal timer til den enkelte klasse, som styrelsesvedtægten tilskriver, og eleverne tildeles samlet mindst det antal timer, som er udmeldt i den samlede ramme. - Indenfor den samlede ramme tildeles specialundervisningstimer efter skolelederens indstilling. Ikke forbrugte specialundervisningstimer føres tilbage til normalvisningen. - P-fag tilbydes på årgang også med tværfaglige projekter. P-fagene er valgfagene, som defineret i Folkeskolelovens 5 stk. 5. Som hovedregel udbydes ca. 10% af den samlede tildeling til klasse som P-fag. Dog skal der mindst udbydes 5 ugentlige timer. Er dette ikke muligt kan P-fag bortfalde på enkelte år. Timerne fordeles efter børnenes prioriterede valg. Alle børn skal forsøges tilbudt mindst ét P-fag, dog således at der tages hensyn til de samlede ressourcer. Børnenes valg foregår sidst i april før fagfordelingen. - Fag kan periodelæses, hvis det er hensigtsmæssig og praktisk muligt. Principper for Sorghandleplan Formålet med Sorring skoles omsorgsplan er at sikre, at ingen af skolens elever, der er i krise eller sorg, kommer til at stå alene og isoleret med deres sorg. Mange voksne er ikke parate til at forholde sig til den sorg, de møder, når man mister eller når livet gør ondt. Ofte vælges løsninger som ikke duer at lade som ingenting eller undgå kontakt til personer, der har mistet en af deres nærmeste. Det er vigtigt at de vokse omkring barnet har et fælles grundlag at arbejde udfra, og at alle har overvejet egen holdning. Ikke to situationer er ens:

10 De praktiske omstændigheder omkring den enkelte hændelse, forskellige familiemønstre, kulturelle forskelle og meget andet gør, at vi skal handle forskelligt fra situation til situation. Derfor er det meget vanskeligt at lave faste rutiner, der kan følges i alle krisesituationer. Udgangspunktet på Sorring skole er derfor, at der altid skal handles, og handlingerne besluttes i samarbejde mellem skolens ledelse og de personer, der står eleven nærmest. Det er klasselæreren, der har kontakten til hjemmet evt. i samarbejde med en kollega. I situationer, hvor det ikke er muligt at inddrage skolens ledelse (ferier etc.), er det klasselæreren eller den lærer, der bliver involveret, der i samarbejde med kolleger træffer beslutninger om, hvordan der skal handles. Pædagogisk Råd udarbejder en sorgplan, der bør anvendes som et redskab, der sikrer at alle aspekter omkring en krisesituation huskes. I planen er skitseret forskellige situationer og forslag til, hvad alle i fællesskab skal være opmærksomme på. I planen findes en litteraturliste, der opdateres hvert år af skolebibliotekaren. Planen findes på lærerværelset og i alle klassemapperne Skolebestyrelsen opfordrer lærerne til én gang årligt at gennemarbejde sorghandleplanen på pædagogiskråd. Nyansatte lærer skal have planen udleveret. Skolebestyrelsen anbefaler, at forældrene på første forældremøde i børnehaveklassen opfordres til at give besked til skolen, hvis der er væsentlige ændringer i barnets liv, herunder sygdom, død, skilsmisse mm. Principper til forebyggelse af mobning. At skabe velfungerende klasser samt miljø heri, hvor der er rammer, som børnene kan udfolde sig i. (hvordan skabes det ideelle miljø?) Undgå mistrivsel for de enkelte elever, så de kan vokse op og blive hele mennesker, som er selvstændige og kan stå på egne ben. Principperne: På det første forældremøde i børnehaveklassen skal skolebestyrelsens kontaktperson opfordre forældrene til at være opmærksomme på mistrivsel og til at henvende sig til klasselæreren, hvis det opstår. Skolebestyrelsen opfordrer til at emnet mobning tages op allerede i børnehaveklassen - måske i samarbejde med klubben, som en forebyggende foranstaltning inden problemet måtte opstå. Emnet tages op fortløbende igennem skolegangen og henlægges bl.a. til klassens tid. Hvis mobningen bliver konstateret, bør/skal klasselæreren gøre følgende: Tale med de involverede elever. Enkeltvis og/eller i grupper. Det mobbende barns forældre kontaktes. Alle forældrene orienteres om problematikken. Observation af elevgruppen i frikvartererne. Tage mobningen op som emne i klassen. Lave små cases og rollespil til dette område findes der materialer på skolebiblioteket. Bibliotekaren opfordres til at lave en litteraturliste omkring mobning, der opdateres årligt. Der afholdes et forældremøde, hvor problemet diskuteres. Hvis en af parterne finder det nødvendigt kontaktes skolepsykologen, som medvirker til løsning af problemet..

11 Kommunale indsatsområder: Skolens egne indsatsområder: Elevplaner og hvordan de bruges i forbindelse med skole-hjemsamtalerne. LP-modellen Indskolingsmodellen LUS Arbejdes der på skolen med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen? Hvordan arbejdes der med den løbende evaluering. Der arbejdes med evaluering i form af logbøger, elevsamtaler, klassens time, test og prøver og teamsamtaler med ledelsen og i elevrådet. Inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse? Hvordan inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse: Gennem den daglige kontakt mellem lærer og elev, i klasserne og gennem elevrådet. Er samarbejdet mellem skole og hjem organiseret? Hvordan er samarbejdet mellem skole og hjem organiseret: Sorring skole har et tæt samarbejde med forældrene. Der afholdes skole-starts kursus for nye forældre i 0.klasse og de øvrige klasse holder 2 forældremøder, et forældrearrangement og 2 skole-hjem samtaler i løbet af et skoleår. Skolebestyrelsen er aktiv i forhold til klassernes forældreråd. Se endvidere principperne for skole-hjem samarbejdet og for forældremødet. Arbejdes der med skolens elevplaner? Hvordan arbejdes der med skolens elevplaner: Alle lærere udfylder elevplaner på intranettet. I indskolingen arbejdes tillige med handleblomsten og på mellemtrinnet med Mål og handlings-træet. Elevplanerne tages på som punkt ved faseteammøder, ved lærermøder og ved skolebestyrelsesmøder. Er den specialpædagogiske bistand organiseret? Hvordan er den specialpædagogiske bistand organiseret: Gennem spec.und.visningskoordinatoren og faste K-møder. Arbejdes der på skolen med holddeling? Hvordan arbejdes der på skolen med holddeling: Vi prioriter dobbeltlærertimer og skemalagte fag på tværs af årgange. Er der på skolen undervisning i dansk som andetsprog? Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andet sprog: Der kommer en lærer på skolen et par timer om ugen og varetager denne undervisning.