Kvalitetsrapport. - at sætte eleven i centrum, så livsglæde og selvværd fremmes.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport. - at sætte eleven i centrum, så livsglæde og selvværd fremmes."

Transkript

1 Skolens navn: Sorring Skole Pædagogiske processer: Kvalitetsrapport Skolens værdigrundlag/målsætning: Vi ønsker, at Sorring Skole skal fremstå som et lokalt forankret kulturcenter, hvor skolen skal medvirke til at videreføre og fastholde traditioner med dybe rødder i et aktivt lokalsamfund, hvor det er godt for familier at bo. Vi ønsker endvidere, at vores skole og Kulturcentertanken fortsat skal udvikles i et nært samarbejde med foreningerne i lokalområdet. Målsætningen for Sorring skole er.. - at sætte eleven i centrum, så livsglæde og selvværd fremmes. På Sorring Skole betyder det... - at der skal skabes tryghed og trivsel som en forudsætning for lysten til indlæring, - at eleverne indgår i et socialt samspil, som giver dem lyst til at samarbejde, - at mobning ikke tolereres, - at ingen børn gennemlever sorg/krise uden støtte, - at alle elever skal behandle hinanden med respekt, - at der gives eleverne den fornødne opmærksomhed i den tidlige skolestart, - at lærerne skal være engageret i skolearbejdet og skolemiljøet, hvilket er af afgørende betydning for elevernes glæde og tryghed ved at komme på skolen, - at der skabes helhed i børnenes hverdag i samarbejde med Børnehave og SFO, - at der er plads til humor og spontanitet - at Skolen arbejder aktivt for at udvikle elevernes faglige og kreative evner. På Sorring Skole betyder det.. - at hele skolens virksomhed er rodfæstet i samspil, sammenhæng og selvaktivering - at undervisningen skaber hele mennesker, der er fagligt påklædte og udfordringsparate - at der undervises på et højt fagligt niveau i et trygt miljø, hvor det er udviklende, spændende og sjovt for børnene at deltage i den daglige undervisning på skolen - at vi lægger vægt på udvikling af de almene kvalifikationer (regning, læsning, skrivning og anvendelse af IT), der er en afgørende forudsætning for tilegnelse kundskaber og viden - at personer og miljøer uden for skolen inddrages i undervisningen, - at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk, - at eleverne møder en bred vifte af fysiske, praktiske, musiske og kunstneriske aktiviteter, således at elevernes skaberlyst og skaberevne udvikles - at den enkelte lærers faglige, pædagogiske og personlige udvikling skal sikres, så alle i personalet til stadighed kan levere en indsats i overensstemmelse med den samlede målsætning for skolen. - at undervisningen bygger på ansvar, ligeværd og demokrati På Sorring Skole betyder det.. - at arbejdet i skolen sikrer, at eleverne bliver ansvarlige og aktive medspillere i den

2 demokratiske proces i forhold til egen skolesituation, klassens undervisning, sociale liv, således at skolens samlede aktiviteter sikres - at eleverne lærer at tage et medansvar for egen og fællesskabets faglige indlæring - at medbestemmelse er en naturlig del af skolens hverdag, og samtidig er forpligtende med henblik på, at alle får det optimale ud af klassens aktiviteter - at eleverne sikres en høj grad af indflydelse, og vil blive inddraget i planlægningen af undervisningen - at eleverne oplever medansvar og sammenhæng mellem krav og konsekvens - at aftaler vedrørende lektier, beskeder og regler overholdes - at der etableres en tæt elev / lærer - kontakt, der skaber kontinuitet i skoleforløbet - at forældresamarbejdet er et bærende element i dagligdagen På Sorring Skole betyder det.. - at der etableres et gensidigt tæt skole / hjem samarbejde gennem forældremøder, klasserådsarbejde og et højt informationsniveau - at forældrene er vidende om skolens grundlæggende værdier og har kendskab til skolens værdigrundlag og målsætninger - at forældrene er villige til at indgå i et konstruktivt og positivt samarbejde med skolen og er indstillet på at vurdere en sag fra to sider i bl.a. konfliktsituationer - at eleverne er parate til at deltage i undervisningen. Forældrene har dermed et aktivt medansvar for, at skolens opgave løses - at eleverne er opdraget til at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel samt benytter et alment acceptabelt sprog - at forældrene tager aktiv del i børnenes skoledag, således barnet er undervisningsparat Vedtagne principper: Principper for fagfordeling og etablering af lærerteam. Formålet med principper for fagfordeling er at angive retningslinierne for fordelingen af arbejdet mellem skolens lærere. Fagfordelingen sker på baggrund af timefordelingen til hhv. normalundervisning og specialundervisning. Generelt/terminer: Efter skolebestyrelsen har vedtaget timefordelingsplanen og ressourcer til specialundervisningen, afgiver hver enkelt lærer ønsker om, hvilke klasser og fag, han/hun ønsker at arbejde med det kommende skoleår. Skolelederen koordinerer de forskellige ønsker og kontrollerer, at de er i overens- stemmelse med timefordelingsplanen og timer afsat til specialundervisning mv. Dette arbejde skal være afsluttet inden udgangen af april måned. På pædagogisk råds møde senest i maj måned rådgives skolelederen om oplægget, m.h.p. justeringer, forslag og indsigelser. På SB-mødet i maj fremlægges skolelederens forslag til fagfordeling til godkendelse. Fagfordeling: I arbejdet med fagfordeling gælder følgende principper: - Der skal ved fagfordelingen tages hensyn til lærernes ønsker, men den faglige begrundelse har første prioritet. - Alle lærer bør have mere end ét fag i en klasse eller min. et fler-time-fag. - Der tilstræbes specielt i de yngre årgange et få-lærer-princip.

3 - Det tilstræbes, at lærerne kan videreføre sit fag, og at der er så få lærerskift som muligt. - Det tilstræbes, at alle klasser får både mandlige og kvindelige lærere. - Kristendom og natur/teknik læses primært af klasselæreren. - Alle lærere skal have mulighed for at være klasselærere herunder andre end dansklæreren. - Klasselæreren følger som hovedregel klassen fra klasse. - I specielle tilfælde kan skolelederen beslutte, at en klasse skifter klasselærer i forløbet. - Hvor pædagogiske forhold taler for det, kan klasselærerfunktionen deles mellem to lærere. Ingen lærer kan dog varetage klasselærerfunktion i to klasser. - Et timetal på mindst 4 ugentlige timer i en klasse er en forudsætning for deltagelse i klasselærerfunktion. Lærerteams: Lærerteams varetager det kollegiale samarbejde omkring hver klasse, idét der dannes et team omkring hver klasse. - Team-dannelsen foretages hvert år umiddelbart efter fagfordelingen lærere danner teamet omkring den enkelte klasse. - Som hovedregel kan en lærer max. deltage i 2 teams, men denne regel kan fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis fagfordelingen betinger dette. - Der afsættes en fælles ugentlig eftermiddag til team-arbejdet, PR-møderne og den fælles forberedelse. - Det er lederens forpligtelse i så stor udstrækning som muligt i skemalægningen at tilgodese den fælles ugentlige eftermiddag. - Klasselæreren er teamets tovholder og sætter dagsordenen for team-møderne. - Beslutninger i teamet føres til referat. - Den overordnede planlægning i teamet sker i foråret og så tidligt at aktiviteterne kan indgå i årsplanlægningen, der - jf. principper for forældremødet efterfølgende kan fremlægges på forældremødet først i skoleåret. - Antallet af møder i teamet aftales af teamet i fællesskab. Team-opgaver: Foruden den overordnede planlægning arbejder teamet med følgende opgaver: - Drøftelser omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af klassens og den enkelte elevs undervisning. - Planlægning af vekslen imellem undervisning i de enkelte fag og tværgående emner og problemstillinger. - Gensidig orientering om hinandens undervisning som led i aftalen om årsplan. - Planlægning af den løbende evaluering og drøftelse af, hvorledes indsigten fra evalueringen omsættes i undervisning. - Drøftelse af elev- og forældreindflydelse på undervisningen. - Planlægning af forældresamarbejdet. - Beslutning om fælles normer for elevgruppen. - Alt det andet omkring klassen, der er behov for at drøfte. - Teamet kan arbejde med kollegial supervision. Øvrige team-opgaver: Opgaver i forbindelse med børnehaveklassen: - Der dannes et team omkring børnehaveklassen i foråret. - Det besluttes i maj måned, hvem der har klasselærerfunktionen i 1. klasse for kommende børnehaveklasse. - Børnehaveklasselederen deltager i 1. klasses team i efteråret. - Kommende 1. klasses klasselærer deltager i børnehaveklassens team i foråret. - Kommende 1. klasses klasselærer deltager i undervisningen min. 2. timer ugentlig i foråret.

4 Principper for Forældremødet Med følgende principper ønsker bestyrelsen at, - forældremøderne på Sorring Skole inddrager alle involverede parter i planlægning og gennemførelse af møderne - indholdet tilpasses de forskellige klassetrin, således at forældrene gennem konkrete emner oplever møderne nærværende for sig selv og deres børn - at forældrene tager medansvar for mødernes indhold og gennemførelse. Med baggrund i Folkeskoleloven af 2003, der nævner, at skolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling, fastsættes følgende principper for forældremøderne på Sorring skole: Forberedelse af mødet: Klasselæreren og klasserådet beslutter i samarbejde, hvilke faglærere der ønskes deltagelse af. Klasselæreren beslutter efter koordinerende planlægning med skolen dato for forældremødet/møderne. Klasselæreren indkalder klasserådet - eller repræsentanter for klasserådet - for planlægning af mødet. Klasserådet og forældrene gives ved planlægningen gennem den almindelige klasseinformation mulighed for at have indflydelse på udformningen af mødets indhold, ligesom klasserådet og forældrene gives mulighed for at foreslå emner, samt forestå eller lede dele af forældremødet. Mødeplanlæggerne søger i deres planlægning at tilgodese at alle relevante af klassens lærere deltager i et forældremøde i klasseforløbet, mhp. præsentation af sig selv og deres fag. Ved planlægningen sikres der taletid til - lærerne - klasseråd - skolebestyrelsesrepræsentanten - øvrige forældre Klasselæreren udsender invitation til mødet med angivelse af aftenens program senest 1 uge før mødets afholdelse. Mødet: Forældremødet skal indeholde en faglig information vedr. arbejdet i klassen, eksempelvis - årsplanen for klassens arbejde - skoleårets mål

5 - fagenes indhold og undervisningsmetoder - emneuger - specielle forhold i undervisningen Forældremøderne kan indeholde emner, der vedrører det sociale samspil i klassen. Eksempler på emner der kan behandles - hvordan fungerer klassen? - normer for skoleliv/fritidsliv - børnenes udvikling - opdragelsestemaer - forældreansvar i forhold til undervisning - skolens ansvar i forhold til undervisning - skoletransport - sengetider - tv-vaner - samvær/klikedannelser - drenge/pige-problematikker - puberteten Der kan inviteres gæster til mødet for relevante orienteringer. Øvrige forhold: Klasserådet tager referat af mødet, der efterfølgende udsendes af klasselæreren gennem den almindelige klasseinformation og indskrives i klassens mappe. Principper vedr. lejrskoler, ekskursioner og skolerejser Med følgende principper ønsker skolebestyrelsen - at give mulighed for at anvende lejrskole og ekskursioner som undervisningsform på 2., 4. og 6. klassetrin - at styrke trivselen i klassen såvel fagligt som socialt - at elever og lærere får mulighed for samvær i andre rammer end de daglige - at styrke det enkelte barns udvikling Med en skolerejse i 7. klasse gives der mulighed for en afslutningstur umiddelbart inden eleverne slutter deres skolegang. Med baggrund i vejledning nr. 12 af 23. februar 1999 om ekskursion, lejrskoler og skolerejser m.v. i Folkeskolen, samt kommunalt notat af 28. juli 1999, - fastsættes følgende principper for denne virksomhed på Sorring Skole. Ekskursioner: Ekskursioner kan inddrages i undervisningen på samtlige klassetrin. Ekskursioner kan strække sig fra en enkelt time til hele dagen, og planlægges af klassens team. Omkostningerne til ekskursioner dækkes af skolen. Elevernes forplejning afholdes af forældrene i.h.t. vejledningen. For elever, der er mødt i skole, men som ikke deltager i ekskursionen, tilrettelægger skolen anden undervisning.

6 Lejrskoler: På 2. og 4. klassetrin afholdes lejrskoler med 2 overnatninger. På 6. klassetrin afholdes lejrskole med max. 4 overnatninger. Til lejrskoler er der mødepligt. For elever der af særlige grunde ikke deltager i lejrskolen, tilrettelægger skolen anden undervisning. Udgifterne til lejrskolen: For 2. og 4. årgang afholder skolen alle udgifter indenfor en ramme af kr i 1999-priser. For 6. klasse afsættes der ca. kr. 600 pr. elev i 1999-priser. Beløbet kan justeres, hvis klassekvotienten betinger dette. Dog afholder forældrene udgifter til - forplejning - lommepenge - entréer og lignende, som ikke er en del af undervisningen. Forældrene kan gennem fælles opsparing - eller på anden måde - i fællesskab tilvejebringe midler, der kan dække de aktiviteter, der ligger udenfor lejrskolens undervisningsmæssige formål. Skolerejser: Skolen ønsker at give mulighed for en skolerejse/afslutningstur i 7. klasse med én eller to overnatninger. Det er frivilligt for eleverne at deltage i rejsen, men alle elever har ret til at deltage, uanset om eleven eller dennes forældre har medvirket til at bidrage til dækning af rejsens udgifter. Der vil ikke kunne opkræves en individuel elevbetaling for deltagelse i skolerejsen, bortset fra udgiften til kost. Forældrene kan gennem fælles opsparing eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler, der dækker skolerejsens aktiviteter. Skolen afholder udgiften til deltagende læreres løn. Principper for skemalægning. Formålet med principper for skemalægning er at give retningslinier for udarbejdelsen af skolens ugeplaner. Udarbejdelsen af skolens ugeplaner sker på baggrund af timefordelingsplanen samt fagfordelingsplanen. Ved skemalægningen indgår følgende forhold: Børnene: - Ingen mellemtimer for børnene - Klasserne møder så tidligt som muligt. Dog møder klasser med fire daglige lektioner pågældende dage kl Fagene:

7 - Fagene fordeles jævnt over ugens dage - Der veksles mellem boglige og ikke-boglige fag - Fagene søges tildelt ligeligt af gode undervisningstimer - P-fag, sløjd billedkunst og håndarbejde placeres i blokke - Der tages hensyn til specielle fags ønsker, bloklægning og placering Specialundervisningen: - Specialundervisning foregår normalt på klassen eller udenfor normal undervisningstid. - Læsekurser afvikles i børnenes normale undervisningstid. De kan dog i særlige tilfælde placeres udenfor normal undervisningstid. Lærerne: - Lærerne tildeles færrest mulige mellemtimer - Der tages rimeligt hensyn til den enkelte lærers specifikke ønsker - Det tilstræbes, at klasselæreren kommer i klassen hver dag Buskørsel: - Der tages hensyn til buskørsel Godkendelse: - Forslag til endelig ugeplan forelægges MED-udvalget til udtalelse og skolebestyrelsen til godkendelse senest i juni måned før sommerferien. Principper for skole/hjem - samarbejdet. Med følgende principper ønsker skolebestyrelsen at: Styrke skole- hjemsamarbejdet. Give mulighed for god kommunikation og orientering skolen og brugerne imellem. Styrke trivslen i klassen såvel fagligt som socialt. Styrke det enkelte barns trivsel og udvikling. Med baggrund i folkeskoleloven af 2003, der nævner, at skolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling, fastsættes følgende principper for skole/hjem - samarbejdet på Sorring skole: Samarbejdet omkring det enkelte barn: Der afholdes på hvert klassetrin mindst 2 gange årligt forældresamtaler. Eleverne bør deltage i disse samtaler. Som hovedregel deltager dansk- og matematiklæreren, men der gives forældrene mulighed for samtale med en andre end matematiklæreren. Den første forældresamtale i 1. klasse gennemføres som hjemmebesøg. Efter hjemmets ønske kan denne dog foregå på skolen. Ved samtalerne beslutter lærere, forældre og barn sammen, hvilke mål der skal arbejdes hen imod i den næste periode, idet både faglige og sociale mål defineres, ligesom man i fællesskab afdækker eventuelle problemer og sammen søger at finde en løsning på disse. Tilbagemelding aftales.

8 2 gange årligt afholdes elevsamtaler mellem eleven og klasselæreren. Klassens lærere informerer løbende om arbejdet i klassen og opfordrer forældrene til at overvære undervisningen. Samarbejdet omkring klassen: Der afholdes et årligt klasseforældremøde. I forbindelse med overgangen til overbygning afholdes et ekstra klasseforældremøde. Forældrene er forpligtigede på at få klassen til at fungere som en social enhed, hvorfor de sammen bør diskutere værdier og beslutte sociale aftaleregler indbyrdes. Forældre og lærere informerer gensidigt hinanden om eventuelle sociale konflikter Omkring den enkelte klasse dannes et klasseforældreråd, der planlægger og står for et mindst et årligt klassearrangement efter eget valg. Valg af klasseråd foretages inden sommer for det kommende skoleår. Klasserådet repræsenterer klassen i skolens fællesarrangementer, bl.a. skolefest, og rådet gives mulighed for at forestå og foreslå emner til forældremødet. Klasserådet fører "klassens mappe" over arrangementer i klassen. Såvel lærere som forældre kan foranledige, at forældremøder afholdes indenfor den af bestyrelsen besluttede ramme. Yderligere møder aftales med skolens leder. Samarbejdet med forældre omkring undervisning: Gennem forældresamtalerne, klasseforældremøderne og skole/hjem-meddelelser er der en løbende dialog mellem klassens lærere og forældre om undervisningens indhold og spørgsmål vedrørende børnenes opdragelse og indlæring af sociale kompetencer. Der gives mulighed for, at faglærere kan deltage i forældremødet mhp. orientering om de enkelte fag, ligesom der i planlægningen af møderne tilstræbes en sammenhæng, der relaterer til børnenes klassetrin. Der gives mulighed for i de mindste klasser individuelt at planlægge skolerejser indenfor den samlede timeramme. Samarbejdet mellem skolebestyrelsen og hjemmet: Skolebestyrelsen informerer forældrene om sin virksomhed via "Årets Gang" og "Skolekrydderier". Skolebestyrelsen arrangerer fællesmøder med hele forældrekredsen, f.eks. skolebestyrelsens årsberetning, mhp. at højne samarbejdet, ligesom bestyrelsen står for et årligt arrangement, der involverer alle børn og forældre Skolebestyrelsen udpeger af sin midte kontaktpersoner til den enkelte klasse. Kontakt- medlemmet deltager i forældremødet i klassen og orienterer løbende om bestyrelsens arbejde. Skolebestyrelsen udarbejder materiale til "klassens mappe" med det formål at give

9 klasserådene inspiration til arbejdet, samt give nye forældre et arbejdsgrundlag. Principper for timefordeling Formålet med principper for timefordeling er at give retningslinier for fordelingen af tildelte undervisningstimer mellem klasser og børn. Fordelingen sker på baggrund af tildelte timer jf. styrelsesvedtægtens 3.1. Fordelingen af timer sker efter følgende principper: - På grundlag af timetildelingen stiller skolelederen forslag til bestyrelsen om fordeling ad normal- og specialundervisningen. Forslaget stilles i april måned. - Den vejledende timefordelingsplan danner grundlag for fordelingen af timer, såvel hvad angår timer til fagene, som timer til den enkelte klasse. Der tildeles mindst det antal timer til den enkelte klasse, som styrelsesvedtægten tilskriver, og eleverne tildeles samlet mindst det antal timer, som er udmeldt i den samlede ramme. - Indenfor den samlede ramme tildeles specialundervisningstimer efter skolelederens indstilling. Ikke forbrugte specialundervisningstimer føres tilbage til normalvisningen. - P-fag tilbydes på årgang også med tværfaglige projekter. P-fagene er valgfagene, som defineret i Folkeskolelovens 5 stk. 5. Som hovedregel udbydes ca. 10% af den samlede tildeling til klasse som P-fag. Dog skal der mindst udbydes 5 ugentlige timer. Er dette ikke muligt kan P-fag bortfalde på enkelte år. Timerne fordeles efter børnenes prioriterede valg. Alle børn skal forsøges tilbudt mindst ét P-fag, dog således at der tages hensyn til de samlede ressourcer. Børnenes valg foregår sidst i april før fagfordelingen. - Fag kan periodelæses, hvis det er hensigtsmæssig og praktisk muligt. Principper for Sorghandleplan Formålet med Sorring skoles omsorgsplan er at sikre, at ingen af skolens elever, der er i krise eller sorg, kommer til at stå alene og isoleret med deres sorg. Mange voksne er ikke parate til at forholde sig til den sorg, de møder, når man mister eller når livet gør ondt. Ofte vælges løsninger som ikke duer at lade som ingenting eller undgå kontakt til personer, der har mistet en af deres nærmeste. Det er vigtigt at de vokse omkring barnet har et fælles grundlag at arbejde udfra, og at alle har overvejet egen holdning. Ikke to situationer er ens:

10 De praktiske omstændigheder omkring den enkelte hændelse, forskellige familiemønstre, kulturelle forskelle og meget andet gør, at vi skal handle forskelligt fra situation til situation. Derfor er det meget vanskeligt at lave faste rutiner, der kan følges i alle krisesituationer. Udgangspunktet på Sorring skole er derfor, at der altid skal handles, og handlingerne besluttes i samarbejde mellem skolens ledelse og de personer, der står eleven nærmest. Det er klasselæreren, der har kontakten til hjemmet evt. i samarbejde med en kollega. I situationer, hvor det ikke er muligt at inddrage skolens ledelse (ferier etc.), er det klasselæreren eller den lærer, der bliver involveret, der i samarbejde med kolleger træffer beslutninger om, hvordan der skal handles. Pædagogisk Råd udarbejder en sorgplan, der bør anvendes som et redskab, der sikrer at alle aspekter omkring en krisesituation huskes. I planen er skitseret forskellige situationer og forslag til, hvad alle i fællesskab skal være opmærksomme på. I planen findes en litteraturliste, der opdateres hvert år af skolebibliotekaren. Planen findes på lærerværelset og i alle klassemapperne Skolebestyrelsen opfordrer lærerne til én gang årligt at gennemarbejde sorghandleplanen på pædagogiskråd. Nyansatte lærer skal have planen udleveret. Skolebestyrelsen anbefaler, at forældrene på første forældremøde i børnehaveklassen opfordres til at give besked til skolen, hvis der er væsentlige ændringer i barnets liv, herunder sygdom, død, skilsmisse mm. Principper til forebyggelse af mobning. At skabe velfungerende klasser samt miljø heri, hvor der er rammer, som børnene kan udfolde sig i. (hvordan skabes det ideelle miljø?) Undgå mistrivsel for de enkelte elever, så de kan vokse op og blive hele mennesker, som er selvstændige og kan stå på egne ben. Principperne: På det første forældremøde i børnehaveklassen skal skolebestyrelsens kontaktperson opfordre forældrene til at være opmærksomme på mistrivsel og til at henvende sig til klasselæreren, hvis det opstår. Skolebestyrelsen opfordrer til at emnet mobning tages op allerede i børnehaveklassen - måske i samarbejde med klubben, som en forebyggende foranstaltning inden problemet måtte opstå. Emnet tages op fortløbende igennem skolegangen og henlægges bl.a. til klassens tid. Hvis mobningen bliver konstateret, bør/skal klasselæreren gøre følgende: Tale med de involverede elever. Enkeltvis og/eller i grupper. Det mobbende barns forældre kontaktes. Alle forældrene orienteres om problematikken. Observation af elevgruppen i frikvartererne. Tage mobningen op som emne i klassen. Lave små cases og rollespil til dette område findes der materialer på skolebiblioteket. Bibliotekaren opfordres til at lave en litteraturliste omkring mobning, der opdateres årligt. Der afholdes et forældremøde, hvor problemet diskuteres. Hvis en af parterne finder det nødvendigt kontaktes skolepsykologen, som medvirker til løsning af problemet..

11 Kommunale indsatsområder: Skolens egne indsatsområder: Elevplaner og hvordan de bruges i forbindelse med skole-hjemsamtalerne. LP-modellen Indskolingsmodellen LUS Arbejdes der på skolen med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen? Hvordan arbejdes der med den løbende evaluering. Der arbejdes med evaluering i form af logbøger, elevsamtaler, klassens time, test og prøver og teamsamtaler med ledelsen og i elevrådet. Inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse? Hvordan inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse: Gennem den daglige kontakt mellem lærer og elev, i klasserne og gennem elevrådet. Er samarbejdet mellem skole og hjem organiseret? Hvordan er samarbejdet mellem skole og hjem organiseret: Sorring skole har et tæt samarbejde med forældrene. Der afholdes skole-starts kursus for nye forældre i 0.klasse og de øvrige klasse holder 2 forældremøder, et forældrearrangement og 2 skole-hjem samtaler i løbet af et skoleår. Skolebestyrelsen er aktiv i forhold til klassernes forældreråd. Se endvidere principperne for skole-hjem samarbejdet og for forældremødet. Arbejdes der med skolens elevplaner? Hvordan arbejdes der med skolens elevplaner: Alle lærere udfylder elevplaner på intranettet. I indskolingen arbejdes tillige med handleblomsten og på mellemtrinnet med Mål og handlings-træet. Elevplanerne tages på som punkt ved faseteammøder, ved lærermøder og ved skolebestyrelsesmøder. Er den specialpædagogiske bistand organiseret? Hvordan er den specialpædagogiske bistand organiseret: Gennem spec.und.visningskoordinatoren og faste K-møder. Arbejdes der på skolen med holddeling? Hvordan arbejdes der på skolen med holddeling: Vi prioriter dobbeltlærertimer og skemalagte fag på tværs af årgange. Er der på skolen undervisning i dansk som andetsprog? Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andet sprog: Der kommer en lærer på skolen et par timer om ugen og varetager denne undervisning.

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejde

Principper for skolehjemsamarbejde Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen Sdr. Vang Skole Dato: 28. januar 2015 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO. Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. Formål med skolens trivsels -og antimobbepolitik Personale og elever skal oplyses om trivsels- og antimobbepolitikken på Ebberup skole. Vi tilstræber optimal trivsel for alle.

Læs mere

Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd.

Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd. Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd. 1. Kontinuitetsprincip Alle nugældende principper, vedtaget af de 3 skolebestyrelser før august 2016, er gældende efter juli 2016, indtil der vedtages

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen Sdr. Vang Skole Dato: 8. juni 2016 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Den 18.12.2007 Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Bækkegårds Plads 2 3650 Ølstykke Vi ønsker alle, at vores børn får en positiv og udviklende

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd Side 1 IDÈKATALOG Ideer Forventninger Muligheder Holdninger Informationsmateriale for forældre og klasseforældreråd Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING..3 2. FORVENTNINGER 3 FORVENTNINGER TIL ELEVERNE...

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke:

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke: Skolebestyrelsen Ved Ulstrup Skole er skolebestyrelsen sammensat af 7 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter valgt af skolens personale og 2 elever valgt af eleverne. Skolens leder og dennes stedfortræder

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen Juni 2011. Velkommen i klasseforældrerådet...2 Hvad er et klasseforældreråd?...2 Skolebestyrelsen...3

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Lærere Klasselærere / Kontaktlærere: MP / LS Fagansvarlige: Dansk: MP / LS Matematik: FC / MP Engelsk: MP / KK Kristendom: MP hovedansvarlig Historie: LS hovedansvarlig

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Et godt sted at lære og være IDEER til forældremøder og forældrerådene: Se Dybbøl-Skolens hjemmeside www.dybbol-skolen.dk ( Information Mest for

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet?

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet? Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk Hvad laver vi i klasserådet? Klasserådet Et godt og velfungerende klasseråd kan bidrage på værdifuld måde til

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin)

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin) 2. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen. Der er en gensidig forpligtelse

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 30/8 2012. tidspunkt: 19.00. Sted: Saxo

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 30/8 2012. tidspunkt: 19.00. Sted: Saxo Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 30/8 2012 tidspunkt: 19.00 Fremmødte: Lisbeth undtagen elevrepræsentanter Sted: Saxo Ny konstituering: Man vedtog at den nuværende formand Søren Rasmussen fortsætter

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser

Læs mere

Undervisningen. Skole-hjem-samarbejde. Forældre på skolen. Skolen som kulturcenter

Undervisningen. Skole-hjem-samarbejde. Forældre på skolen. Skolen som kulturcenter Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart Vi prioriterer en god skolestart meget højt. På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.- klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER Det tilstræbes, at klasserne bliver så velfungerende som muligt til gavn for det enkelte barn og klassen. Der er indgået samarbejdsaftale mellem dagsinstitutioner

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Forældremøder & Forældresamtaler

Forældremøder & Forældresamtaler Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Høng Privatskole. Værdier, der spirer. www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD

Høng Privatskole. Værdier, der spirer. www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD Værdier, der spirer BØRNHAVEKLASSEN 2012/2013 Vi har stadig ledige pladser! FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD Høng Privatskole www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk HØNG PRIVATSKOLE - Grundlagt

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

Information og idebog til kontaktforældre

Information og idebog til kontaktforældre Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage

Læs mere