Produktionsøkonomi 2005 Planteavl

Transkript

1 Produktionsøkonomi 2005 Planteavl

2 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2005 FORFATTERE: REDAKTØR: LAYOUT: FOTOS: TRYK: UDGIVER: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført er forfatteren ansat på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Projektleder Heidi Hundrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Grafiker Vagn Brostrup, Grafisk Produktion, Informationsafdelingen Konsulent Finn D. Aalestrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Fotos brugt i publikationen er taget af Jens Tønnesen (Dansk Landbrugs Medier), Ole Malling (Naturnet.dk), Claas International og ansatte på Landscentret. Foto på forsiden er taget af Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier. Special-Trykkeriet Viborg a/s Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, 8200 Århus N Tlf Fax

3 Forord Formålet med pjecen Produktionsøkonomi Planteavl 2005 er at præsentere udviklingen i resultaterne for salgsafgrøder, samt forventninger til dækningsbidraget i 2005 og I pjecen 2005 behandles følgende emner i en række temaer: Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften. Markbrug mod nye mål. Mekaniseringsstrategi for markbruget. Mulighedernes landbrug. Udlicitering eller samarbejde. Pjecen er udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Redaktionsudvalget består af Erik Sandal, Erik Maegaard, Jakob Vesterlund Olsen, Hans Fink Pedersen og Heidi Hundrup. Finn D. Aalestrup har stået for layout og grafik. Redaktionen er afsluttet d. 11. juli Skejby, juli 2005 Heidi Hundrup PRODUKTIONSØKONOMIGRUPPEN PLANTEAVL OG SVIN 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammendrag... 6 Økonomien i planteavl... 8 Dækningsbidraget for Spredningen i dækningsbidraget Stykomkostningernes fordeling Forventninger til 2005 og Dækningsbidrag fordelt på to jordtyper Dækningsbidrag på salgsafgrøder Økonomien på økologiske og konventionelle planteavlsbrug Totaløkonomien i planteavl Opdeling efter bedriftsstørrelse Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften Nye nøgletal Husk likviditeten Strategi Markbrug mod nye mål Hvordan gribes hovedområderne an i kampagnen? Fastsættelse af indsatsområder Fastsættelse af mål Aftale om tiltag Opfølgning og evaluering Markbrug mod nye mål Mekaniseringsstrategi for markbruget - et vigtigt led i bedriftens udvikling Hvorfor udarbejde en strategi? Mekaniseringsstrategi - sammenhæng til hele bedriftens strategi Sammenhæng mellem arbejds- og maskinomkostninger og markbrugets indtjening Status på nu-situationen Udskiftningsstrategi Hvordan kommer vi nærmere målet? Opstilling af handlingsplan...31 Opfølgning Nytteværdi af mekaniseringsstrategi Mekaniseringsstrategi - helhedsorienteret rådgivningsydelse TEMA TEMA 4

5 Mulighedernes landbrug - når det ikke er nok at tænke traditionelt Planteavlsmæssig karakteristik Fremtidsperspektiver Find ud af, hvad du vil Konklusion Udlicitering eller samarbejde - Mekaniseringsstrategi for markdriften Udlicitering som strategi? Valg af samarbejdspartner Et eksempel Formen på samarbejdet Ti års udvikling i planteavl Bedrifterne bliver større og større Økonomien det seneste årti Økonomien i udvalgte afgrøder TEMA TEMA 5

6 Sammendrag Driftsresultatet for 2004 faldt til kr., hvilket er kr. lavere end gennemsnittet for de seneste ti år. Selvom planteavlernes økonomi er meget stabil sammenlignet med f.eks. svineproducenternes, er der alligevel masser af udfordringer for den, der ønsker at skabe en spændende arbejdsplads med god økonomi på bundlinjen. Årets temaer byder på inspiration til den fremadrettede tænkning, både på kort og langt sigt: Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften. Markbrug mod nye mål. Mekaniseringsstrategi for markbruget. Mulighedernes landbrug. Udlicitering eller samarbejde. Driftsåret 2004 har generelt budt på et afvekslende billede, hvad angår udviklingen i dækningsbidraget. Endvidere ses der fortsat en stor spredning i de opnåede resultater, hvor dækningsbidraget for vinterhvede f.eks. varierer fra godt kr. pr. ha til knap kr. pr. ha. Analyserne på totaløkonomien viser, at driftsresultatet ikke kunne leve op til rekordåret Driftsresultatet faldt med kr. Samtlige størrelsesgrupper opnåede i 2004 et positivt driftsresultat, og driftsresultatet er stigende med størrelsen. Lønningsevnen pr. normtime er også stigende med størrelsen og varierer fra 23 kr. pr normtime på de mindste bedrifter til 58 kr. pr. normtime på de største. sig med andre bedrifter og følge op på, om man er på rette vej i forhold til bedriftens strategi. Markbrug mod nye mål Kampagnen Markbrug Mod nye Mål sætter fokus på økonomien i produktionen i marken, og den har fastsat et mål om at øge indtjeningen med 500 kr. pr. ha. Der er udpeget 6 hovedindsatsområder, som skal føre til målet. Mekaniseringsstrategi for markbruget Mekaniseringsstrategien udpeger, hvordan arbejds- og maskinomkostninger kan tilpasses indtjeningen og bedriftens overordnede strategi. Strategien er et godt beslutningsgrundlag, som kan medvirke til at minimere fejlbeslutninger og dermed til en bedre økonomi på bedriften. Mulighedernes landbrug Alle landmandslivets faser kræver planlægning. I dette tema fokuseres på afviklingsfasen, og hvilke muligheder man har for at skabe den ønskede pensionisttilværelse. Udlicitering eller samarbejde Samarbejde er et oplagt alternativ, som bør overvejes, når mekaniseringsstrategien skal fastlægges. Der kan være både økonomiske, arbejdsog sædskiftemæssige fordele i samarbejde. Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften Årsrapporten giver mange nyttige oplysninger om rentabiliteten, men måske ikke hele sandheden om bedriftens potentiale. Ved hjælp af nogle få nøgletal kan man både sammenligne 6

7 Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Pjecen Produktionsøkonomi Planteavl giver inspiration til planteavlernes fremtidsplaner. 7

8 Økonomien i planteavl AF JAKOB VESTERLUND OLSEN I 2004 sås den største udbyttefremgang for vinterraps, og på trods af et mindre prisfald, gav det også den største fremgang i dækningsbidraget på 7 pct. Dækningsbidraget i vinterhvede og vinterbyg blev forbedret med 3 og 4 pct. Dækningsbidraget for vårbyg, markært og vinterrug blev forringet med hhv. 3, 4 og 29 pct. Det store fald i dækningsbidraget for vinterrug skyldes lavere udbytte og en meget lavere pris. Resultatet for planteavlsejendomme var i 2004 bedst på bedrifter med overvejende lerjord. Den største forskel på lerjordsbedrifterne og sandjordsbedrifterne var i vinterhvede, hvor der var 13 hkg mere i udbytte pr. ha på lerjord end på sandjord. Både på lerjord og på sandjord var der højere dækningsbidrag for vinterraps end for vinterhvede. I tabel 3 er lavet dækningsbidragsberegninger på udvalgte typebedrifter fra Landscentrets regnskabsdatabase. Der kan dækningsbidraget for hele sædskiftet sammenlignes, med den bedrift i tabellen som ligner bedst. De økologiske og konventionelle planteavlsbrug har et driftsresultat, der er meget ens. De økologiske bedrifter opnår et højere dækningsbidrag, men har både højere kapacitetsomkostninger og finansieringsomkostninger. Tabel 1 viser udviklingen i dækningsbidraget i seks forskellige salgsafgrøder i regnskabsårene 2002 til 2004, samt en prognose over udviklingen i dækningsbidraget for 2005 og Resultaterne kommer fra Landscentrets database over produktionsgrensregnskaber. Dækningsbidraget for 2004 Der er ikke noget generelt billede af udviklingen i dækningsbidraget for de seks salgsafgrøder. Der er nogle, der er faldet, mens andre er steget. For hvede og byg har der været en prisstigning, mens der for vinterrug, vinterraps og ærter har været prisfald. Udbytterne er steget for tre af afgrøderne og faldet for de tre øvrige. Når man tager kvælstofkvoterne i betragtning, så er det positivt, at der er udbytter, der fortsat stiger, specielt når udbyttet i de seks afgrøder også steg i regnskabsåret PRISER I TABEL 1 Tabel 1 er konstrueret ud fra et kalenderår i produktionsgrensregnskaberne. I mange tilfælde sælges avlen fra høsten først efter det følgende nytår. For at få en opgørelse i produktionsgrensregnskabet bogføres afgrøden til en værdi i status til nytår, selvom den først sælges senere i det nye år. Hvis der forekommer en stigning i prisen fra nytår til afgrøden bliver solgt, vil det forårsage en indtægt, som nødvendigvis bogføres i det pågældende år. Værdien af stigningen kommer da til at fremgå i det års produktionsgrensregnskab sammen med værdien af høsten (evt. opgjort med en statuspris til nytår). Dette kan få prisen på afgrøden til at afvige betragteligt fra den reelt opnåede pris for afgrøden i høståret 2004.Det er derfor vigtigt, at tabel 1 bliver brugt til at holde op mod sit eget kalenderårsregnskab, og ikke til at vurdere priserne for et givet høstår. Selve prisudviklingen er beskrevet senere i dette afsnit. 8

9 Tabel 1. Fem års udvikling i dækningsbidraget for seks forskellige salgsafgrøder, konventionelle bedrifter År ) ) Vinterhvede Hkg pr. ha 70,9 71,3 72,2 72,5 72,5 Kr. pr. hkg Dækningsbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hektarpræmie Inkl. hektarpræmie Vårbyg Hkg pr. ha 49,0 51,9 49,7 51,5 51,5 Kr. pr. hkg Dækningsbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hektarpræmie Inkl. hektarpræmie Vinterbyg Hkg pr. ha 55,7 59,0 60,1 57,8 57,8 Kr. pr. hkg Dækningsbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hekatarpræmie Inkl. hekatarpræmie Vinterrug Hkg pr. ha 49,4 51,2 46,2 50,7 50,7 Kr. pr. hkg Dækningsbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hekatarpræmie Inkl. hektarpræmie Vinterraps Hkg pr. ha 26,9 33,8 38,6 34,5 34,5 Kr. pr. hkg Dækningbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hekatarpræmie Inkl. hektarpræmie Markærter Hkg pr. ha 37,1 39,8 36,3 36,9 36,9 Kr. pr. hkg Dækningsbidrag, kr. pr. ha - Ekskl. hekatarpræmie 2) Inkl. hektarpræmie ) Tallene fra er baseret på produktionsregnskaberne i regnskabsdatabasen på Landscentret. Høstudbytterne er dog korrigeret til landsgennemsnittet, der er opgjort af Danmarks Statistik. 2) Dækningsbidrag for markærter er inkl. produktionsafhængig støtte. Forklaringen på, hvorfor produktionsgrensregnskaberne viser en højere pris i 2004 end i 2003 kan være, at høsten 2003 helt eller delvis først er blevet solgt i starten af 2004, og den bogførte værdi dermed har påvirket prisen og resultatet for Den gode høst i 2004 giver et rigtigt godt resultat for de fleste afgrøder. Priserne for afgrøderne i tabel 1 er den gennemsnitlige bogførte værdi, og kan derfor ikke direkte sammenlignes med prisen i høst. 9

10 Produktionsværdi og bruttoudbytte Vi skelner mellem produktionsværdien og bruttoudbyttet, da bruttoudbyttet indeholder hektartilskud. Produktionsværdien er altså prisen på afgrøden gange mængden. Bruttoudbyttet er summen af produktionsværdien, værdien af halm og hektartilskuddet. Vinterrapsen tegner sig igen i år for den højeste fremgang i produktionsværdien, idet værdien af afgrøden i år nåede kr. pr. ha. Dette er kun en anelse lavere end hveden, som via en udbyttefremgang og en prisfremgang nåede en værdi af produktionen på kr. Udover rapsen er udbytterne i vinterbyg og vinterhveden steget en smule, dog kun en til to pct. Derimod er der registreret et fald i udbytterne for vårbyg, vinterrug og markært. Vårbyg er nu faldet til ca. 50 hkg, pr. ha. Markærter ligger på et lavt udbytteniveau i Vinterbyggen har oplevet både en fremgang i udbyttet og i prisen, med en stigning i produktionsværdien på fem pct. til følge. Faldet i udbyttet for vårbyg kunne ikke opvejes af en moderat prisstigning. I vinterrug har der været et kraftigt prisfald samtidig med, at der har været et fald i udbyttet. Dette giver en meget lav produktionsværdi på kun kr. pr. ha. Helt så galt ser det ikke ud for markærterne, om end der har været et kraftigt udbyttefald til 36,3 hkg pr. ha ledsaget af et mindre prisfald. Produktionsværdien for ærter var kr. pr. ha. I vår- og vinterbyg er stykomkostningerne faldet. Faldet skyldes primært, at husdyrgødningen er værdisat lavere i år end sidste år. I bygafgrøderne slår det igennem på de samlede stykomkostninger, mens det ikke er tilfældet på de andre afgrøder. Der stiger de øvrige stykomkostninger mere end, hvad udgifterne til husdyrgødning falder. Dette skyldes primært stigende diverse omkostninger og stigende omkostninger til handelsgødning. Undtagelsen til faldende udgifter til husdyrgødning findesi vinterrug, hvor udgiften stiger med 50 kr. pr. ha. Der er for vinterrug desuden andre store forskydninger på næsten alle poster. Dette kan dog skyldes, at det i år er andre landmænd, der har indberettet produktionsgrensregnskaber for vinterrug, end det var sidste år. Der kan desuden være en del producenter, som har opnået en ringe pris for rugen, da det var en våd høst, med deraf følgende dårlig kvalitet. Den våde høst betød iøvrigt generelt højere omkostninger til tørring. Spredningen i dækningsbidraget Der er meget stor spredning i dækningsbidraget for kornafgrøder. I figur 1, er det illustreret for vinterhvede, hvor dækningsbidraget for den ringeste gruppe er på kr. pr. ha, mens det for den bedste gruppe er på kr. inkl. tilskud. Som det ses af figur 1 er det primært forskellen i bruttoudbyttet, der forklarer den store forskel i dækningsbidraget. Stykomkostningerne for vinterhvede svinger med ca. 500 kr. pr. ha, hvor det er gruppe fire, som ligger lavest med kr. pr. ha. Et højt bruttoudbytte er primært opnået gennem et højt udbytte, og i mindre grad på grund af højere pris. Der er dog en tendens til en højere pris hos de planteavlere, som også har et højt udbytte. Figur 1. Spredning i dækningsbidraget for vinterhvede, 2004 Kr. pr. ha Gruppe Bruttoudbytte Dækningsbidrag I vintereraps ser man den samme spredning i bruttoudbyttet jf. figur 2 på næste side. I vinterrapsen, er der også en forskel på ca. 500 kr. pr. 10

11 Figur 2. Spredning i dækningsbidraget for vinterraps, 2004 Kr. pr. ha Gruppe Bruttoudbytte Dækningsbidrag ha i stykomkostningerne. Her er det dog gruppe fem, som har de laveste stykomkostninger. Priserne for vinterraps er noget mere varierende end priserne for vinterhvede, gruppe 1-3 har opnået en pris på ca. 1,60 pr. kg, mens gruppe 4-5 ligger på ca. 1,80 kr. pr. kg i gennemsnit. Stykomkostningernes fordeling 2004 I figur 3 til 5 vises stykomkostningernes fordeling for kornafgrøder, vinterraps og markærter. Der er ikke markant forskel mellem den procentvise fordeling mellem vinterraps og kornafgrøderne. Handelsgødningen udgør en lidt større andel af de samlede stykomkostninger for kornafgrøderne end for vinterraps, til gengæld fylder diverse omkostninger fem pct. mere af de samlede omkostninger for vinterraps end for kornafgrøderne. Figur 4. Stykomkostningernes fordeling for vinterraps, 2004 Diverse 283 kr. Planteværn 622 kr. Husdyrgødning 174 kr. Udsæd 481 kr. Handelsgødning 583 kr. For markærter ser billedet lidt anderledes ud, da der på grund af ærternes kvælstoffikserende evne naturligvis bruges færre udgifter på handels- og husdyrgødning. Figur 5. Stykomkostningernes fordeling for markærter, 2004 Diverse 251 kr. Planteværn 561 kr. Udsæd 687 kr. Figur 3. Stykomkostningernes fordeling for kornafgrøder, 2004 Diverse 153 kr. Planteværn 514 kr. Udsæd 429 kr. Husdyrgødning 4 kr. Handelsgødning 261 kr. I markærterne bruges en større andel af stykomkostningerne til udsæd, da udgiften til handels- og husdyrgødning kun udgør en lille del af stykomkostningerne. De laveste samlede stykomkostninger haves ved dyrkning af vårbyg. De skyldes lave omkostninger til planteværn og udsæd. Husdyrgødning 155 kr. Handelsgødning 563 kr. 11

12 Forventninger til 2005 og 2006 De foreløbige globale prognoser tyder på en høst i 2005, som er fire pct. mindre end sidste år. Dette giver en produktion på lidt mindre end den forventede efterspørgsel. Der er ingen oplysninger om katastrofehøst i nogle af de store eksportlande. Men den langvarige tørke på den iberiske halvø forventes at resultere i, at Spanien eksporterer mindre korn i 2005 end tidligere. Kina er den store joker i prisudviklingen på landbrugsvarer. Dette skyldes, at Kina de seneste år har haft en stadig stigende import af fødevarer. En import som måske dæmpes som følge af de højere oliepriser og heraf følgende stigende fragtrater. Verdens kornlagre er i øjeblikket meget lave, og det er med til at gøre prisudviklingen endnu mere usikker. Men skal man tro futuremarkedet i Paris, bliver kornpriserne på høsten 2005 på samme lave niveau, som i høsten Priserne på raps er primært bestemt af udbud og efterspørgsel på soja. Prisen på sojabønner er de seneste år steget på grund af øget efterspørgsel. En øget produktion har imidlertidig fået prisen til at falde omkring årsskiftet til Der forventes en god høst af sojabønner, så det tyder heller ikke på prisstigninger på raps. Ærterne følger i store træk sojaprisen med 60 pct. og kornprisen med 40 pct. Også i 2005 ydes et proteintillæg på 414 kr. pr. ha, som der også er ydet i Forventningen er derfor at priserne i 2005 er uændrede i forhold til Forudsætninger for dækningsbidrag 2005 og 2006 Skønnet for udbyttet er beregnet som gennemsnit af de sidste fem år, hvor de to år med højest og lavest udbytte er sorteret fra. Der er ikke regnet med nogen udbyttefremgang, da kvælstofkvoterne har fået udbytterne til at stagnere. Der er ikke skelet til, hvordan avlen står til høståret 2005, da det ikke kan give nogen sikker indikation af høstudbyttet inden redaktionens afslutning. Prisprognoserne for både faktorpriserne og salgspriserne bygger på de officielle forventninger fra afdelingen for økonomi, statistik og analyse i Dansk Landbrug. Det forventes, at der også i fremtiden kommer lavere priser på husdyrgødning, da der er en stor mængde husdyrgødning, der skal afsættes. Dette sker i takt med en forventning om stadig skrappere regler for udbringning. Samlet set vil dette føre til, at det bliver dyrere for bedrifter med husdyr at komme af med husdyrgødningen, hvorfor denne udgift ikke bør belaste den enkelte afgrøde i marken så meget, som den har gjort tidligere. Dækningsbidrag fordelt på to jordtyper I tabel 2 på næste side er dækningsbidraget opgjort for vinterhvede, vårbyg og vinterraps på to forskellige boniteter. Det indgår flest regnskaber for opgørelserne over lerjord, så denne opgørelse er den mest pålidelige. Bruttoudbyttet er mellem 400 og kr. bedre på lerjord end på sandjord. Vinterrapsen gav både et højere bruttoudbytte og dækningsbidrag end vinterhveden og et noget højere bruttoudbytte og dækningsbidrag end vårbyggen. Den største forskel på udbytterne på de to boniteter var der i vinterhveden, hvor der var 13 hkg pr. ha i forskel fra lerjord til sandjord. På de andre to afgrøder holdt forskellen sig under fem hkg pr. ha. Det er endvidere muligt at se gennemsnittet af de enkelte stykomkostninger. For vårbyg på lerjord er de gennemsnitlige stykomkostninger kun på kr. pr. ha, mens det for vinterraps er på kr. pr. ha. Dog er opgørelsen for vinterraps ikke så robust, da der kun indgår fem regn- 12

13 Tabel 2. Dækningsbidrag fra høsten 2004 på to jordtyper, konventionelle bedrifter Vinterhvede Vårbyg Vinterraps Lerjord 1) Sandjord 2) Lerjord 1) Sandjord 2) Lerjord 1) Sandjord 2) Antal regnskaber Udbytte, hkg pr. ha 78,6 65,4 59,7 55,0 43,1 38,6 Pris, kr. pr. hkg Bruttoudbytte ekskl. hektarpræmie, kr. pr. ha Bruttoudbytte inkl. hektarpræmie, kr. pr. ha Kr. pr. ha Stykomkostninger Udsæd Handelsgødning Planteværn Diverse inkl. husdyrgødning Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Dækningsbidrag uden hektarpræmie ) Bedrifter med mindst 80 pct. lerjord. 2) Bedrifter med mindst 80 pct. grovsandet jord. skaber i gennemsnittet for denne afgrøde på sandjord. De enkelte poster vidner også om store forskelle i niveauet på stykomkostningerne. Husdyrgødning er en af de poster, som er meget varierende. Dette kan skyldes stor forskel i husdyrtætheden. Men det kan også skyldes at der er forskellig holdning til, hvad husdyrgødning er værd. 13

14 Dækningsbidrag på salgsafgrøder Der har ikke tidligere været nogen muligt at lave benchmarking på planteavlsbedrifter. Men på baggrund af tal fra Landscentrets regnskabsdatabase er der i tabel 3 givet en indikation af dækningsbidragsniveauet på andre typebedrifter. Både gennemsnit og den bedste tredjedel er med i tabellen. Definition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - Udsæd - Gødning - Planteværn - Diverse vedr. planteavl = Dækningsbidrag i alt Udvælgelse af bedrifter Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en vis jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den gruppe. For at bedriften kommer til at stå som værende med svin, skal mindst en tredjedel af dækningsbidrag komme fra svin, og mere end to tredjedele af dækningsbidrag skal komme fra summen af planteavl og svin. På baggrund af de udvalgte typebedrifter er der mulighed for at se, hvor stort et dækningsbidrag der skal være i marken for en given bedriftstype. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Dækningsbidrag = Dækningsbidrag pr. ha Antal ha I tabel 3 på næste side er dækningsbidraget udregnet for forskellige typer bedrifter med forskellig bonitet. Bedrifter uden svin opnår et bedre dækningsbidrag i højværdiafgrøderne end bedrifter med svin. Kornbedrifter har maksimalt fem pct. af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Frøavlsbedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 50 pct. af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder er under fem pct. for hver af afgrøderne. Kartoffelbedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 35 pct. af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder er under fem pct. for hver af afgrøderne. Roebedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 35 pct. af arealet med sukkerroer. Arealet med frø eller specialafgrøder er under fem pct. for hver af afgrøderne. - Uden frøavl har maksimalt 10 pct. af arealet med frøafgrøder. - Med frøavl har minimum 15 pct. at arealet med frøafgrøder. 14

15 Tabel 3. Dækningsbidrag for udvalgte bedriftstyper, gennemsnit og bedste tredjedel. Antal bedrifter DB kr. pr. ha DB kr. pr. ha til beregning af gns. gennemsnit Bedste tredjedel Hovedproduktion korn Uden svin Lerjord Finsand Grovsand Med svin Lerjord Finsand Grovsand Hovedproduktion Frø Uden svin Lerjord Finsand Grovsand Med svin Lerjord Finsand Grovsand Hovedproduktion Kartofler Uden svin Finsand Grovsand Med svin Grovsand Hovedproduktion sukkerroer Lerjord - uden frøavl og uden svin med frøavl og uden svin med svin og uden frøavl Til beregning af dækningsbidrag (DB) for den bedste tredjedel indgår en tredjedel af den samlede mængde regnskaber. Dækningsbidraget indeholder arealtilskud. Dækningsbidraget er kun udregnet for bedrifter større end 50 ha. Der er overført korn internt på bedriften til 80 kr. pr. hkg. Der er for få bedrifter med hovedproduktion roer på sandjord og bedrifter med hovedproduktion kartofler på lerjord og på finsand med svin til at lave et gennemsnit. Resultaterne for 2004 Der er en generel tendens til, at planteavlsbedrifterne uden svin har et bedre dækningsbidrag pr. ha end de planteavlsbedrifter, som også har svin. Dette gør sig dog ikke gældende ved planteavlsbedrifter, som har hovedproduktion indenfor korn, olie- og bælgplanter. Der er det bedrifterne, som har svin, der har det højeste dækningsbidrag, hvilket skyldes lavere omkostninger til handelsgødning. De rene planteavlsbedrifter opnår enten et højere dækningsbidrag i de pasningstunge afgrøder på grund af bedre driftslederindsats, herunder rettidighed, eller på grund af, at de vælger afgrødetyper med højere pasningsbehov. Det kan f.eks. være spisekartofler i stedet for industrikartofler eller græsarter, som er mere pasningskrævende, end de arter bedrifterne med svin vælger. Der er desuden stor forskel på, hvor højt dækningsbidraget er indenfor hver bedriftstype. Den bedste tredjedel af bedrifterne opnår i gennemsnit 30 pct. højere dækningsbidrag end gennemsnitsgruppen. 15

16 Økonomien i økologiske og konventionelle planteavlsbrug I tabel 4 sammenlignes økonomien for de økologiske og konventionelle planteavlsbrug uden højværdiafgrøder. De konventionelle bedrifter er udvalgt således, at de minder om de økologiske hvad angår arealtilliggende og husdyrhold. Planteavlsbrugene, der er udvalgt, kan have et mindre husdyrhold. Bruttoudbyttet fra husdyrproduktionen må dog højest udgøre en tredjedel af det samlede bruttoudbytte. Det er kun en mindre del af de økologiske brug der indberettes, hvorfor resultaterne ikke er repræsentative for alle brug. Dækningsbidraget i marken er på trods af et lav udbytte en smule bedre for de økologiske producenter end for de konventionelle. Dette skyldes højere afregningspris og lavere stykomkostninger. Det samlede bruttoudbytte for de konventionelle bedrifter er højere end for økologerne. Dette skyldes, at de konventionelle bedrifter har en højere indtjening på de 14 dyreenheder i kvæg end de økologiske planteavlere har på deres 14 dyreenheder i kvæg. Kvæget på både de økologiske og de konventionelle bedrifter er enten slagtekalve eller opdræt. Der er altså ingen malkekøer eller svin på disse planteavlsbedrifter. Det samlede dækningsbidrag for hele bedriften er kr. større for økologerne end for de konventionelle bedrifter. De økologiske bedrifter har den bedste indtjening af selve driften, men driftsresultatet er ens pga. de konventionelle bedrifters lavere finansieringsomkostninger. Finansieringsomkostningerne er formentlig lavere, da de konventionelle bedrifter i gennemsnit er etableret før de økologiske og har en lavere gældsprocent. Økologerne forpagter en større andel af jorden end de konventionelle bedrifter. Ved de konventionelle bedrifter er gennemsnitlig halvdelen af jorden lerjord, mens det Tabel 4. Økonomien på økologiske og konventionelle planteavlsbrug 1) uden højværdiafgrøder 2), høsten 2004 Økologiske Konventionelle 3) Antal regnskaber Areal, ha 96,0 95,0 DB mark, kr. pr. ha Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier De økologiske planteavlsbedrifter har højere dækningsbidrag end de konventionelle bedrifter. Beløb i kr. Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomk Driftsresultat før finansieringsomk Finansieringsomk Driftsresultat ) Heltids- og store deltidsbrug, dvs. mere end 832,5 normtimer. 2) Uden kartofler, sukkerroer og intensive afgrøder, f.eks. gartneriafgrøder. 3) De udvalgte brug er ikke repræsentative for konventionelle brug. 16

17 kun er en tredjedel af jorden, der er lerjord ved de økologiske planteavlere. Den femtedel af økologerne, der klarer sig bedst, har i gennemsnit en lønningsevne pr. time på 150 kr., mens den femtedel, der klarer sig dårligst, har en gennemsnitlig lønningsevne på -265 kr. pr. time. For de konventionelle bedrifter forholder det sig ringere, da den bedste femtedel har 95 kr. pr. time i lønningsevne, mens den ringeste femtedel har -390 kr. pr. time. Grunden til den store forskel i lønningsevnen, som ikke kan genfindes i driftsresultatet skyldes en stor forskel i gældsprocenten, hvor de konventionelle bedrifter har en gældsprocent på 41 og de økologiske bedrifter har en gældsprocent på 53. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Driftsresultatet for konventionelle og økologiske planteavlsbedrifter er stort set ens. 17

18 Totaløkonomi i planteavl AF HANS FINK PEDERSEN Heltidsplanteavlerne opnåede i 2004 i gennemsnit et driftsresultat på kr. Det er kr. mindre end i 2003, som var et rekordår. Høstudbytterne i 2004 var på samme niveau som i 2003, men afregningspriserne var meget ringere. Dækningsbidraget faldt med 400 kr. pr. ha og kapacitetsomkostningerne steg med godt 250 kr. pr. ha. Stigningen i kapacitetsomkostningerne skyldes større afskrivninger og lønomkostninger. Finansieringsomkostningerne er steget med 16 pct., men rentebetalingerne udgør kun 4,7 pct. af gælden mod 5,3 pct. i Lønningsevnen på planteavlsbrugene er faldet drastisk fra godt 90 til ca. 40 kr. pr. normtime. Investeringsniveauet er hævet markant, hvor de helt store brug med over 250 ha investerer i landbrugsaktiver for 2,5 millioner kroner. Investeringerne er finansieret ved øget gældssætning, hvilket er med til at forklare de større finansieringsomkostninger. Totaløkonomien for planteavlere er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings regnskabsdatabase. Bemærk at det ikke har været muligt at vægte resultaterne for 2004 sammen til et landsgennemsnit som tidligere år. Tallene for 2004 er dog dannet på baggrund af 603 regnskaber, så det økonomiske billede tabellerne i dette afsnit teg- ner af planteavl i 2004, er det mest retvisende på nuværende tidspunkt og meget tæt på et landsgennemsnit. Tabel 1 viser udviklingen for heltidsplanteavlere de seneste fem år. Produktionsomfanget er steget markant fra 2003 til 2004 med 20 ha svarende til knapt 14 pct. Dette er den største stig- Tabel 1. Fem års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl År ) Antal regnskaber Antal bedrifter ) Ha i alt 139,1 134,7 138,0 142,4 161,8 Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger Driftsresultat ) Standarddækningsbidragene, der har indflydelse på vejningen, blev opdateret i 2001, og derfor er der en forskydning i forholdet mellem antal regnskaber og antal bedrifter fra 2000 til ) Resultaterne i 2004 er uvejede. 18

19 ning nogensinde og understreger udviklingen, der næsten hvert år går mod større bedrifter blev et halvdårligt år for heltidsplanteavleren. Med et driftsresultat på kr. lå resultatet kr. under gennemsnittet for de seneste fem år. I forhold til rekordåret 2003 oplevede heltidsplanteavlerne i gennemsnit et fald i driftsresultatet på hele kr. Dækningsbidraget steg med kr. pr. heltidsbedrift. Men målt pr. ha faldt dækningsbidraget med 400 kr. Faldet i dækningsbidrag pr. ha skyldes i høj grad, at afregningspriserne på salgsafgrøderne fra høsten 2004 var markant lavere end i Interessant nok viser årsrapporterne et andet billede af dækningsbidragene end produktionsregnskaberne, som er omtalt i afsnittet Økonomien i planteavl. Høstudbytterne var stort set uændrede, dog med lidt bedre udbytter i vinterhvede og vinterbyg. Stykomkostningerne faldt en anelse i forhold til Maskinstationsomkostningerne og de driftsmæssige afskrivninger steg med henholdsvis 29 og Vejning Resultaterne for 2004 er ikke vejede. Ved vejning vægtes de enkelte ejendomme i databasen med antal ejendomme af samme type, som findes i virkeligheden. Når vi ganger produktion, resultat mv. med disse vægte, får vi et landsresultat i stedet for et resultat for de ejendomme, der er i databasen. 27 pct. Andre kapacitetsomkostninger er også steget, men kun i samme omfang som stigningen i det dyrkede areal. Målt pr. ha er driftsresultatet før renter faldet med ca. 670 kr. Finansieringsomkostningerne er steget med 16 pct. i forhold til Dette skyldes primært, at der er tilforpagtet et større areal. Selve rentebetalingerne i forhold til gældens størrelse er faldet fra 5,3 til 4,7 pct. i Planteavlerne har opnået positive driftsresultater i 2004 til trods for dårlige priser på salgsafgrøderne. Dette skyldes primært stram styring af stykomkostningerne og det lavere renteniveau. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier I gennemsnit dyrkede heltidsplanteavleren 162 ha i Lønningsevnen var 39 kr. pr. normtime mod 91 kr. i rekordåret

20 Tabel 2. Resultater for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, høsten 2004 Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Antal regnskaber Ha i alt 161,8 67,9 123,3 169,8 224,8 328,4 - heraf forpagtet 54,5 16,0 35,8 56,8 79,8 130,6 Areal med lerjord, pct Areal med højværdiafgrøder, pct Lønningsevne pr. normtime 1) Beløb i kr. Bruttoudbytte Dækningsbidrag Lønomkostninger Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Gældsprocent Brugers alder ) Lønningsevnen pr. normtime er udtryk for, hvor stort afkast bedriften giver for alle timer på bedriften når alle landbrugsaktiver er forrentet med 4 pct. Opdeling efter bedriftsstørrelse Tabel 2 viser heltidsbedrifterne med planteavl opdelt i fem størrelsesgrupper. Der er ikke lige mange bedrifter i hver gruppe. Det forpagtede areal udgør en stigende andel med stigende bedriftsstørrelse. På de mindste bedrifter med under 100 ha er der i gennemsnit et forpagtet areal svarende til godt 23 pct. På de største bedrifter udgør det forpagtede areal 40 pct. af det samlede areal. Boniteten varierer meget mellem grupperne, men der er ikke nogen klar sammenhæng mellem bedriftsstørrelse og jordens karakteristik. På de mindste bedrifter er der en stor andel af højværdiafgrøder. Det vil sige arealer med intensive afgrøder, roer og kartofler. På de store bedrifter udgør korn langt størstedelen af sædskiftet. Det er altså forskellige bedrifter, med forskellige udfordringer, der indgår i de fem grupper. Driftsresultaterne er positive i alle fem grupper. Der er stigende driftsresultat med stigende størrelse. Dog er driftsresultatet i den største gruppe på samme niveau som gruppen af bedrifter med ha. Det skyldes høje finansieringsomkostninger, som dels stammer fra en høj forpagtningsafgift og en højere gældsandel end de øvrige grupper. I forhold til gældens størrelse betaler den største gruppe mindst i rente, nemlig 4,4 pct. mod 5,6 pct. i den lille gruppe. Med en gæld på ca. 20 millioner kroner giver den lavere rente en besparelse på ca kr. Lønningsevnen er stigende med bedriftsstørrelsen. I 2004 fik ingen af grupperne tilfredsstillende lønningsevne. Med under 60 kr. pr. norm- 20

21 time er der slet ikke nok til at aflønne fremmed arbejdskraft. Det er især aflønningen af landbrugskapitalen, der trækker lønningsevnen ned på det lave niveau. Der er ingen af grupperne, der opnår meget høj indtjening i 2004, men der er en tendens til, at bedrifterne over 200 ha klarer sig bedst. Det kan altså godt lade sig gøre at opnå gode resultater uden ret mange højværdiafgrøder. Tabel 3 viser investeringsomfanget fordelt på de fem størrelsesgrupper. Der bliver investeret klart mest på de allerstørste bedrifter. Det er især landbrugsejendomme og jord, der bliver investeret i. Men også investeringer i maskiner er størst på de store bedrifter. De store bedrifter har indtægter fra maskinstationskørsel på kr. mod kr. i gennemsnit for alle bedrifterne. Investeringsniveauet er markant større i 2004 end det var i I gennemsnit investerede heltidsplanteavleren kr. (60 pct.) mere i 2004 end året før. Det passer godt sammen med, at bedrifterne er blevet markant større. De øgede investeringer i 2004 hænger desuden sammen med det gode år Investeringer i besætning og beholdninger er meget tæt på 0 kr. på alle bedriftsstørrelser. Det skyldes prisfaldet i forhold til I 2003 var der store stigninger i besætning og beholdninger fordi priserne på salgsafgrøderne steg og i 2004 skabte prisfald den modsatte effekt, hvor beholdningerne altså er nedskrevet. Nettoinvesteringerne pr. ha er næsten fordoblet i forhold til Der ses en sammenhæng mellem størrelsen på bedrifterne og nettoinvesteringerne. Det er tydeligt, at det er de store planteavlsbrug, der forfølger en udvidelsesstrategi, mens de mindre brug nærmere er i gang med en vedligeholdelsesstrategi. Se mere i artiklen Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften. Finansieringsbehovet er generelt lidt større end nettoinvesteringerne. Det vil sige, at fremmedfinansiering både skal betale investeringer og en del af driften. Til sammenligning kunne heltidsplanteavlerne i rekordåret 2003 betale en tredjedel af investeringerne over driften. Tabel 3. Investerings- og finansieringsbehov for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, høsten 2004 Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Investering i: Beløb i kr. Fast ejendom Maskiner Driftsbygninger Øvrigt inventar Besætning og beholdninger Grundforbedring Øvrige landbrugsaktiver Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Finansieringsbehov netto Nettoinvestering, kr. pr. ha

22 Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften AF HANS FINK PEDERSEN Årsrapporten kan give mange nyttige oplysninger om rentabiliteten på en planteavlsbedrift. Selvom det ser fint ud med et driftsresultat over kr. og en konsolidering, der ca. er 0, kan der være større indtjeningspotentiale på bedriften. Ved at opstille nogle nøgletal kan man både sammenligne sig med andre bedrifter og følge op på, om man er på rette vej i forhold til bedriftens strategi. Det er også vigtigt at opstille nøgletal, der belyser, hvor godt den investerede kapital aflønnes. Vi har analyseret årsrapporterne for store planteavlsbrug på lerjord og sandjord, der primært har korn. Desuden analyserer vi resultaterne på bedrifter, der har mange højværdiafgrøder det vil sige kartofler, sukkerroer eller frugt og bær. Udover de nævnte afgrøder har bedrifterne også andre afgrøder i sædskifterne, og enkelte har en mindre svineproduktion. Analysen bygger på de samlede økonomiske resultater på bedrifterne. Tabel 1 viser de resultater, der kan aflæses i årsrapporten. Der er stor spredning i indtjeningen indenfor hver gruppe, men her er vist gennemsnitstallene for hver af de fem planteavlstyper. Driftsresultaterne vidner om, at det er bedst at være sukkerroeproducent eller kartoffelavler. Nye nøgletal Hvis man vil lidt dybere ned i regnskabet, kan man bruge nogle nøgletal, som ikke står i alle årsrapporter, men som med lethed kan konstrueres. Nøgletallene er defineret i faktaboksen på side 24. Der er nøgletal, der er velegnede for én bedriftstype, mens andre nøgletal er velegnede for andre bedriftstyper. Det kan f. eks. være mere relevant for en kornavler at se på maskinomkostninger, end det kan for en frugt- og bæravler. Det er selvfølgelig vigtigt for begge grupper, at maskinomkostningerne ikke bliver Tabel 1. Resultater fra årsrapporten Kornavl, Kornavl, Sukker- Kartofler Gartneri, sandjord lerjord roer frugt og bær Antal regnskaber Produktionsomfang Samlet areal, ha korn korn sukkerroer kartofler intensive afgrøder Udvalgte afgrøder, ha Normtimer kr Bruttoudbytte Dækningsbidrag Driftsresultat før renter Driftsresultat

23 for høje, men hvis frugt- og bæravleren har for stort fokus på dette nøgletal, kan det gå hårdt ud over bruttoudbyttet ved f.eks. manglende rettidighed. En brist i kvaliteten kan koste mange penge pr. ha for denne bedriftstype. Modsat er det for kornavleren en nødvendighed at holde øje med maskinomkostningerne for at tjene penge. Tabel 2 viser nøgletallene for de fem bedriftstyper. På bruttoudbytte- og dækningsbidragsniveau (DB1) er der flest penge i sukkerroer, kartofler og intensive afgrøder. Forskellen i maskinomkostningerne vidner om, at det kræver større investeringer i maskiner at håndtere højværdiafgrøderne frem for mere simple sædskifter, der primært består af korn. Dækningsbidraget efter maskinomkostninger er størst på bedrifterne med intensive afgrøder. Dækningsgraden viser, hvor meget dækningsbidraget udgør af bruttoudbyttet. Her klarer Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Nogle få nøgletal kan beskrive økonomien på en bedrift. De er nemme at styre efter og gode til sammenligning med andre. sukkerroeproducenten sig bedst. Kapacitetsgraden viser, hvor mange gange dækningsbidraget kan betale kapacitetsomkostningerne. Her er det igen bedst at have sukkeroer, mens økonomien i de intensive afgrøder er trængt, fordi kapacitetsomkostningerne næsten er lige så store som det høje dækningsbidrag. En stor omkostningspost på disse bedrifter er løn, hvil- Tabel 2. Resultater fra årsrapporten opdelt efter bedrifter med hovedproduktioner inden for fem udvalgte grupper Kornavl, Kornavl, Sukker- Kartofler Gartneri, sandjord lerjord roer frugt og bær Kr. pr. ha Bruttoudbytte mark pr. ha (Inkl. hektarstøtte) DB 1 mark pr. ha Maskinomkostninger pr. ha (ekskl. løn) DB efter maskinomk. pr. ha Procent Dækningsgrad 69,8 75,3 77,9 69,3 69,0 Kapacitetsgrad 162,7 164,3 201,1 167,5 138,0 Overskudsgrad 26,9 29,5 39,2 27,9 19,0 Afkastningsgrad 3,4 3,6 5,1 6,8 4,0 Selvfinansieringsrate 25,1 36,1 30,7 23,3 38, kr Krav til minimumsindtjening: - vedligeholdelsesstrategi udvidelsesstrategi

24 ket også fremgår af antal normtimer på bedriften (tabel 1 på side 22), som er klart størst, selvom det samlede areal er mindst. Overskudsgraden viser, at der er mest tilbage af bruttoudbyttet til at aflønne ejeren og kapitalen hos sukkerroeproducenten. Faktisk er overskudsgraden dobbelt så høj som på bedriften med intensive afgrøder. Det er vigtigt at sætte resultaterne i forhold til den kapital, der er bundet i landbrugsbedriften. Det gør afkastningsgraden, og den viser, at det faktisk er bedst at være kartoffelavler. Her forrentes landbrugsaktiverne med næsten syv pct., og der er dermed næsten tre pct. til ejeren, hvis han skal forrente landbrugsaktiverne med en standardrente på fire pct. Husk likviditeten Bedriftens evne til at skabe likviditet til investeringer eller afdrag på lån, kan belyses ved nøgletallet selvfinansieringsraten. Nøgletallet viser kort og godt, hvor mange af investeringerne man selv har skabt likviditet til at betale. Her er kartoffelavleren mest afhængig af at skaffe kapital udefra, mens frugt- og bæravleren i højere grad tjener pengene hjem over driften til at betale for investeringer. Med til forklaringen hører dog også, at bedriften med intensive afgrøder investerer kr., og kartoffelavleren investerer kr. Strategi Den store forskel i investeringsniveauerne vidner om, at bedrifterne forfølger forskellige strategier. Hvor investeringer på knapt to millioner kroner, eller fire gange de driftsmæssige afskrivninger, betyder vækststrategi, kan investeringer på under to gange afskrivningerne betyde, at man forfølger en vedligeholdelsesstrategi. Uan- Faktaboks: Definition af nøgletal. NØGLETAL Maskinomkostninger Dækningsgrad Kapacitetsgrad Overskudsgrad Afkastningsgrad Selvfinansieringsrate Krav til minimumsindtjening ved vedligeholdelsesstrategi Krav til minimumsindtjening ved udvidelsesstrategi DEFINITION Forrentning af maskinsaldo (6 pct.) + brændstof + vedligehold af maskiner + afskrivning på maskiner + netto maskinstationsudgifter ekskl. løn Dækningsbidrag Bruttoudbytte Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Bruttoudbytte Resultat af primær drift Gennemsnitlige landbrugsaktiver Beløb til investering og afdrag Investeringer Nettorenter + forpagtning + privatforbrug + beregnet skat indtjening udefra Nettorenter + forpagtning + opsparing + privatforbrug + beregnet skat indtjening udefra 24

25 set hvilken strategi man har, kan nøgletallet krav til minimumsindtjening afsløre, om man gør det godt nok. Nøgletallet viser, om resultat af primær drift kan dække de faste udgifter, man har på bedriften. Hvis man er i gang med at udvide, er det ikke nok at kunne klare de løbende udgifter og værdiforringelsen i form af afskrivningerne. Her skal tjenes penge nok til at betale for noget af udvidelsen også. I tabel 2 er opsparingen ved udvidelsesstrategien sat til halvdelen af afskrivningerne. Det er kun en grov tommelfingerregel, fordi størrelsen af kravet til minimumsindtjening i høj grad er op til hver enkelt at fastsætte. Sammenholdt med resultatet af primær drift i tabel 1 fremgår det, at sukkerroeproducenten er den eneste, der tjener penge nok til at klare kravet til en vedligeholdelsesstrategi. Ingen af bedrifterne har overskud, der kan klare kravet til en udvidelsesstrategi. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Der er stor forskel på, hvilke nøgletal, der skal fokuseres på, alt efter hvilken type produktion, man har, og hvilken strategi man følger. 25

26 Markbrug mod nye mål TEMA AF OLE MØLLER HANSEN Markbruget er i stand til at bidrage med en meget betydelig indtjening på alle brugstyper uanset om der er tale husdyrbrug eller rene planteavlsbedrifter. Kampagnen Markbrug Mod nye Mål sætter fokus på økonomien i produktionen i marken og har fastsat et mål om at øge indtjeningen med 500 kr. pr. ha. På et almindeligt svinebrug på 200 ha svarer det til en øget indtjening på kr.! Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Kampagnen har udpeget følgende 6 hovedområder som skal føre til målet: 1. Strategi og mål for markbruget 2. Højere udbytter 3. Skærpet rettidighed i markarbejdet 4. Arbejdsforbrug og effektivitet 5. Mekaniseringsstrategi 6. Handel, kvalitet og dokumentation. Hvordan gribes hovedområderne an i kampagnen? Ideen er, at landmand og rådgiver i samarbejde tager temperaturen på markbruget. Årsrapporten er et vigtigt værktøj hertil. I årsrapporterne fra de foregående år, kan der hentes informationer om indtægter, omkostninger og udbytter i markbruget. I praksis viser det sig, at bedrifter der udadtil forekommer ens, har vidt forskellige økonomiske resultater i markbruget. Øget fokus på markbruget skal sikre en stigning i indtjeningen med 500 kr. pr. ha. Fastsættelse af indsatsområder Rådgiver og landmand sammenligner herefter resultaterne med tilsvarende bedrifter og finder frem til områder, der skal forbedres. Derudover har landmand og rådgiver hvert sit kendskab til markbruget på bedriften og diskuterer, hvor der kan sættes ind. Årsagssammenhænge vurderes. F.eks. kan dårlige dækningsbidrag have mange årsager. Det kan blandt andet skyldes, at afgrøderne bliver solgt til for lave priser og at udbytterne generelt er for lave. Fastsættelse af mål Der fastsættes f.eks. mål om dækningsbidrag i det kommende høstår, delmål om udbytter i afgrøderne og opnået salgspris, samt at der f.eks. ikke må ske fradrag i afregningen pga. tørring. Aftale om tiltag Der laves en handlingsplan, der fortæller, hvad henholdsvis landmand og rådgiver gør. Aftalen kan omfatte et antal besøg med fokus på sortsvalg, på etablering af afgrøderne, og på timing af gødskning og svampesprøjtning. Derudover et førhøst møde, hvor der følges op på handlingerne i marken, og kommende indsatsområder præciseres. Endelig kan aftales, at rådgiveren skal involveres i salg af afgrøden for at støtte landmanden i forhandlinger med køber. Sikre at prisen er høj i forhold til noteringer, børser, hvad andre landmænd handler til og derudover undgå fradrag til tørring. 26

27 1. Strategi og mål for markbruget Alt for få landmænd har nedskrevne mål og strategi for markbruget. Det er imidlertid en forudsætning for at kunne optimere produktionen. Strategien for markbruget skal være en del af bedriftens samlede strategi, og skal f.eks. tage hensyn til bedriftens foderbehov, behov for udbringning af husdyrgødning, arbejdskraft, mekanisering, afsætningsmuligheder, jordtype / bonitet, driftslederens alder og generationsskifte. (Se mere om strategi i produktionsøkonomipjecen 2004) 2. Højere udbytter Udbyttestatistikken tyder på stagnerende udbytter i Danmark. Det er en bekymrende udvikling, da høstudbyttet er helt afgørende for det økonomiske resultat. Der er dog en stor variation i udbytter mellem bedrifter, der nogenlunde har de samme naturgivne produktionsbetingelser. Dette betyder, at der på mange bedrifter er potentiale til højere udbytter end hvad der realiseres. 3. Skærpet rettidighed i markarbejdet På mange bedrifter er rettidigheden i markarbejdet ikke tilfredsstillende, fordi driftslederens arbejdspres er for stort, eller fordi driftslederen ikke interesserer sig tilstrækkeligt for markbruget. Det gælder f.eks. jordbearbejdning, planteværn, markvanding og høst. Rådgivningsmæssige tiltag, der kan understøtte dette indsatsområde, kan f.eks. være flere markbesøg, opsøgende og uopfordrede henvendelser til driftslederen, aftaler om varetagelse af driftslederopgaver, udlicitering af markopgaver, mere fokus på rettidighed i mark- og gødningsplaner, sprøjteplaner og styring af markvanding. 4. Arbejdsforbrug og effektivitet For at sikre indtjeningen skal arbejdseffektiviteten konstant øges. Der skal sættes ind mod spildtid, f.eks. landevejskørsel og arbejdsstop, der kan undgås gennem planlægning og forudseenhed. Der kan være behov for samarbejdsaftaler, driftsfællesskaber eller evt. udlicitering af opgaver. Rådgivningsmæssige tiltag der kan understøtte indsatsområdet, kan f.eks. være at få kortlagt, hvor meget tid der går med forskellige opgaver, og efterfølgende få udarbejdet en rationaliseringsplan. På mange bedrifter kan der i perioder være behov for at finde nye arbejdsopgaver, der kan aflønne en arbejdsindsats. 5. Mekaniseringsstrategi Den største udgift i markbruget ud over jordlejen er maskinomkostningerne. Hvis der skal opnås et positivt dækningsbidrag, er det på mange bedrifter nødvendigt, at maskinomkostningerne pr. ha reduceres i de kommende år. Rådgivningsmæssige tiltag, der understøtter dette indsatsområde er maskinanalyse med mekaniseringsstrategi, forstærket fokus på jordbearbejdning og afgrødeetablering, økonomi i tørring og lagring af afgrøder og generelt mere fokus på maskiner hos planteavlsrådgivere. 6. Handel, kvalitet og dokumentation Priser på afgrøder varierer mere end tidligere. Der kan være betydelig forskel på, hvad landmænd skal betale for de samme hjælpestoffer. Nogle landmænd har kunnet opnå betydelige rabatter ved at deltage i indkøbsklubber. Mange landmænd kan opnå betydelige økonomiske gevinster ved at ofre større opmærksomhed på køb og salg. Tiltag i rådgivningen, der understøtter dette indsatsområde, er blandt andet stærkere markedsorientering i produktionsrådgivningen, handelsrådgivning, indkøbsklubber og varetagelse af licitationsopgaver (f.eks. maskinstationsarbejde). TEMA Opfølgning og evaluering Gennem rådgivningsperioden følger rådgiveren op overfor landmanden. Det sikrer, at landmand og rådgiver hele tiden er opmærksomme på udviklingen i markbruget, og det kan hjælpe landmanden, hvis f.eks. rettidighed er et problem. En gang årligt evalueres resultaterne i markbruget og der aftales, hvordan samarbejdet mellem rådgiver og landmand skal forløbe i det kommende år. Markbrug mod nye mål Der er store udfordringer til markbruget i de kommende år. Større udsving i priser og, på længere sigt, udsigt til udfasning af ha-støtte, er nogle af dem. Med kampagnen Markbrug Mod nye Mål tages hul på en tilpasning af markbruget, så man er på forkant med udviklingen. Får lagt en strategi og planlagt indsatser i markbruget, så man er konkurrencedygtig på kort og lang sigt. 27