LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspoltik. Det globale Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspoltik. Det globale Danmark"

Transkript

1 LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspoltik Det globale Danmark

2 Det globale Danmark Indhold KAPITEL I: ANSVARLIG GLOBALISERING 4 LO-fagbevægelsens forståelse af globalisering 5 Bæredygtig konkurrenceevne som global strategi 7 Ansvarlig globalisering 7 International opbakning til ansvarlig globalisering 9 KAPITEL II: GLOBALISERINGENS UDFORDRINGER Større fælles ansvar for global udvikling Øget international regulering for at sikre ansvarlig globalisering Sikring af arbejdskraftens fleksibilitet, uddannelse og omstillingsevne. 19 KAPITEL III: DANMARK SOM DYNAMO 20 Globaliseringsråd og globaliseringsindeks 21 Forslag til national strategi med fem indsatsområder 23 Indsats 1. Påvirkning af internationale rammevilkår og samarbejde 25 Det europæiske samarbejde 25 ILO og OECD 27 Reformer af handelspolitikken 28 World Trade Organisation 29 Den internationale fagbevægelse skal styrkes gennem øget samarbejde 31 Anbefalinger 33 Indsats 2. Arbejdsmarkedet 33 Flexicurity 35 Den internationale mobilitet 39 Anbefalinger 39 Indsats 3. Uddannelser i verdensklasse 41 Udvikling af folkeskolen 41 Et sammenhængende system for ungdomsuddannelserne 43 Kvalificering og omstilling af den voksne danske arbejdsstyrke 45 Anbefalinger 47 Indsats 4. Forskning og innovation 49 Krav til volumen og kvalitet 49 Medarbejderdreven innovation 53 Anbefalinger 55 Indsats 5. Arbejdspladsens samfundsmæssige ansvar 57 Anbefalinger 61

3 Det globale Danmark LO-fagbevægelsens overordnede mål er at sikre en stigende velfærd, social sammenhængskraft og et godt arbejdsliv nationalt og globalt. Det skal ske ved at udvikle en strategi for en bæredygtig konkurrenceevne for Danmark. Rammerne for globalisering skabes i et dynamisk samspil mellem de nationale og internationale reguleringer af arbejdsmarked, investeringer og handel. Derfor er det nødvendigt at tænke en langsigtet national strategi ind i en international sammenhæng med et bredere europæisk og globalt perspektiv. En strategi for globalisering, der udelukkende fokuserer på handlinger i forhold til interne danske forhold, er en ufuldstændig strategi. LO ønsker en ansvarlig globalisering, hvor der tages hensyn til menneskerettigheder, arbejdsmiljø, miljø og faglige rettigheder i et velfærdsmæssigt perspektiv. I forhold til at nå det overordnede mål er det LO s vurdering, at vi med globaliseringen stilles over for tre hovedudfordringer. For det første udfordringen i at skabe et større fælles nationalt og internationalt ansvar for udvikling af fair handel. For det andet udfordringen i at sikre, at fagbevægelsens sociale resultater ikke sættes over styr ved udflytning og outsourcing. Det må ske gennem øgede internationale reguleringer og globalt fagligt samarbejde. Og for det tredje stilles lønmodtagerne over for konstante omstillingskrav, hvilket øger opgaven med at sikre anstændige arbejdsforhold og ret til livslang læring for alle. Det er LO s ønske, at Danmark skal blive en dynamo i løsningen af globaliseringens udfordringer. Danmark skal vise vejen for at vi som samfund, gennem bevidste politiske valg og faglige strategier på fem afgørende områder, bliver dynamo i en positiv håndtering af globaliseringen både nationalt og internationalt. LO bidrager gerne selv først og fremmest ved nationalt og internationalt at understøtte de målsætninger, som er indeholdt i konklusionerne fra Det europæiske Råd i Lissabon i 2000 om en både mere konkurrencedygtig og mere bæredygtig udvikling. Det vil vi understøtte både i Danmark og i de mange internationale organisationer, hvor vi deltager som repræsentanter for den danske fagbevægelse. LO vil som en samfundsansvarlig og international aktør strategisk vurdere de valg, der bør foretages og deres konsekvenser for arbejdstagerne. Vi vil tage aktivt del i politikudviklingen med henblik på at fremme en global retfærdig fordeling af væksten. Vi ved, at virksomhedslukninger, udflytning af arbejdspladser og større

4 Det globale Danmark rationaliseringsrunder har store konsekvenser for de berørte lønmodtagere. For fagbevægelsen er det meget vigtigt, at de menneskelige omkostninger, i form af tab af job og fagligt selvværd, minimeres gennem en forebyggende indsats. Lønmodtagerne skal sikres mulighed for beskæftigelse i en omskiftelig verden og sikres gode arbejdsforhold i Danmark og på de arbejdspladser, hvortil arbejdet flyttes. For LO-fagbevægelsen er det helt afgørende, at vi i Danmark foretager langsigtede strategiske valg i forhold til globaliseringen. Vi vil ikke lade kortsigtede økonomiske interesser i globaliseringens navn diktere en bestemt politik og derved underlægge os et trusselbillede, der kan betyde defensive valg. LO vil bidrage til en offensiv strategi, hvor Danmarks styrker og særkender prioriteres med henblik på at påvirke udviklingen globalt og nationalt. Det er LO-fagbevægelsens faste overbevisning, at globaliseringen, såfremt vi tackler det rigtigt, kan blive en fordel for alle danskere. Globaliseringen er en proces, der i høj grad kan være med til fortsat at sikre vores velfærdssamfund. Det er netop globaliseringen, der giver os mulighed for at udvikle vores samfund i en positiv retning. Vi skal i Danmark handle politisk, så vi skaber både gode nationale og internationale vilkår og rammer for vores vigtigste aktiv hjertet og hjernen hos det enkelte menneske. Det helt centrale er, at Danmark har vist, at de største forbedringer af livsvilkårene for den enkelte er opnået gennem tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, og i et samspil med Folketing og regering. Det gælder såvel resultater i form af lovgivning som aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Derfor skal samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, regeringen og Folketinget fortsat udvikles og styrkes. I det hele taget skal trepartssamarbejdet styrkes på alle niveauer, nationalt, europæisk og globalt. LO kommer i dette oplæg med nogle overordnede bud på, hvad Danmark og de centrale aktører kan gøre både i forhold til sig selv og i forhold til resten af verden. Vores grundlæggende tankegang i strategien er, at global ansvarlighed og en langsigtet bæredygtig konkurrenceevne hænger uløseligt sammen. Hans Jensen LO-formand

5 Kapitel 1:

6 Det globale Danmark Ansvarlig globalisering Globaliseringen kan åbne nye muligheder for en bedre verden for os alle. For Europas vedkommende blev regeringscheferne allerede i 2000 enige om, at målet er en verden, hvor alle deltager på lige vilkår i udviklingen af den internationale arbejdsdeling. Dermed bliver vi alle konkurrencedygtige, men på forskellige områder. Samtidig skal vi producere på en måde, som ikke blot skaber arbejdspladser for enhver pris, men gode job, hvor vi tager udstrakt hensyn til miljøet og sikrer retfærdighed, demokrati og indflydelse for den enkelte medarbejder. Regeringschefernes mål for, hvad vi vil have ud af globaliseringen er indeholdt i Lissabonkonklusionerne, der skal gøre EU til den førende vidensøkonomi i LO finder, at Lissabon-konklusionerne fra 2000 bør udgøre et væsentligt fundament i udviklingen af en global EU-strategi, der på konstruktiv vis vil kunne påvirke den globale udvikling. Siden 2000 er Europa dog ikke kommet meget nærmere målet om øget konkurrenceevne og bæredygtig udvikling. Både de enkelte lande og de enkelte virksomheder tænker ofte for kortsigtet og på sig selv. På den måde kommer globaliseringen ikke til at åbne nye muligheder hverken for os alle eller for den enkelte. LO-fagbevægelsens forståelse af globalisering I det sidste kvarte århundrede har vi været vidne til udvikling af globale finansmarkeder, hvor investeringer flyder rundt i hele verden. Den generelle liberalisering af den internationale handel, fremmet af den teknologiske udvikling inden for transport og kommunikation, giver et stadig større antal multinationale selskaber, der både sælger og producerer overalt på kloden, en utrolig økonomisk styrke. Denne udvikling har betydet, at vores levevilkår og fremtidsmuligheder her i Danmark hænger stadigt tættere sammen med udviklingen og de beslutninger, der træffes helt andre steder på kloden. Går det skidt for medarbejderne, går det også dårligt for virksomhederne. Og hvis det går dårligt for udviklingslandene, går det på langt sigt heller ikke særlig godt for de højt udviklede lande. Drivkræfterne bag globaliseringen er både økonomiske, teknologiske, sociale og politiske og kan derfor påvirkes. Globalisering berører på sigt alle typer arbejdspladser i samfundet. Der er tale om forandringer, som vi hver især mødes med dagligt både på offentlige og private arbejdspladser. Derfor bliver de menneskelige rettigheder i forhold til et godt arbejdsliv centrale elementer i en global strategi.

7 Test af menneskerettigheder Institut for Menneskerettigheder har sammen med DI og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, med økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet, lanceret en checkliste til virksomhederne om menneskerettigheder. Det er således et redskab, der kan sikre, at menneskerettighederne ikke krænkes, når virksomheden er på udebane. Tjekarbejdet fokuserer på tre hovedområder: Beskæftigelsespraksis/arbejdsvilkår, påvirkning af samfundet og endeligt styring af leverandør. Arbejdsvilkår: Indvirkning på samfundet: Styring af leverandør: Forholdsregler for tvangsarbejde, børnearbejde, diskrimination. Sikre foreningsfrihed, fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt beskytte misbrug af medarbejdere og sikre tilstrækkelig levestandard. Uddannelse af sikkerhedsfolk, køb og anvendelse af jord, forholdsregler i forhold til at hindre og håndtere ulykker, bekæmpelse af bestikkelse. Sikre at leverandører og partnere overholder menneskerettigheder. Den eksisterende test af menneskerettigheder fra Institut for Menneskerettigheder kan med fordel videreudvikles, så den kan danne national standard for de hensyn, der skal tages ved udflytning af virksomheder.

8 Det globale Danmark Bæredygtig konkurrenceevne som global strategi For LO-fagbevægelsen er det overordnede mål at sikre velfærden, et godt arbejdsliv for alle, herunder et ordentligt arbejdsmiljø og en social sammenhængskraft både nationalt og internationalt. Vi skal være konkurrencedygtige på et bæredygtigt grundlag. Disse elementer hænger sammen og er hinandens forudsætninger. Bæredygtig konkurrenceevne er samfundets og virksomhedernes evne til at forstå og omsætte de forandringer, der slår igennem f.eks. i forbrugerkrav til produkters fremstilling og miljømæssige forbedringer. Væsentlige elementer er også medarbejderkrav til et godt arbejdsmiljø og arbejdsliv i det hele taget. Inddragelse af disse elementer i udviklingen af konkurrenceevnen vil kunne øge Danmarks fortrin konkurrencemæssigt. LO s begreb bæredygtig konkurrenceevne rækker videre end både den traditionelle lønkurrenceevne og regeringens forståelse af konkurrencekraft. Forskellen er fagbevægelsens fokus på de menneskelige ressourcer, faglige rettigheder og miljø som centrale elementer i udvikling af en langsigtet konkurrenceevne. Det handler således om at sikre, at Danmarks konkurrenceevne ikke mindskes på langt sigt til fordel for mere kortsigtede interesser fra erhvervslivets og måske politikernes side. LO s vision for bæredygtig konkurrenceevne ligger i naturlig forlængelse af fagbevægelsens historiske projekt om at skabe et civiliseret samfund gennem social retfærdighed og demokratiske grundværdier som frihed, lighed og solidaritet. Værdier som stadig er højaktuelle. Ansvarlig globalisering For LO er ansvarlig globalisering den internationalisering af verdensøkonomien, som afbalancerer økonomisk vækst og friere verdenshandel med sociale, miljømæssige og etiske hensyn. Ansvarlig globalisering bygger på en langsigtet frem for en kortsigtet strategi for at opnå både velstands- og velfærdsmæssige mål. En ansvarlighed vi endnu ikke har set sætte sig igennem internationalt. Den internationale arbejdsdeling medfører som nævnt også gensidig afhængighed. Derfor har der indtil for relativt få år siden været områder, hvor de fleste lande ikke ønskede at indgå i en arbejdsdeling med andre lande. Når det gælder områder som vandog energiforsyning, basale fødevarer, transport og telekommunikation er der lande, der foretrækker forsyningssikkerhed frem for privatisering og udlicitering. Ligeledes vælger meget få lande at åbne fuldstændig for arbejdskraftens frie bevægelighed. Lande som Danmark går ind for større åbenhed, også når det medfører nedtrapning af landbrugsstøtten og importtolden. Når det gælder arbejdskraftens fri bevægelighed, arbejder LO for at sikre, at velfærden og den danske arbejdsmarkedsmodel bevares. LO

9 Lissabon-konklusionernes 23 indsatsområder 1. At sikre økonomisk stabilitet 2. At værne om økonomisk bæredygtighed 3. At fremme en effektiv ressourceallokering 4. At skabe større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker og strukturpolitik 5. At sørge for, at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst 6. At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU 7. At udbygge og uddybe det indre marked 8. At sørge for åbne og konkurrencedygtige markeder 9. At skabe et mere attraktivt erhvervsmiljø 10. At fremme iværksætterkultur og skabe gunstige betingelser for SMV er 11. At udvide og forbedre infrastrukturen i Europa og færdiggøre vedtagne prioriterede grænseoverskridende projekter 12. At øge og forbedre investeringer i Forskning og Udvikling (FoU) 13. At fremme innovation og indførelse af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) 14. At tilskynde til bæredygtig brug af ressourcer og at styrke synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst 15. At bidrage til et solidt industrigrundlag 16. At gennemføre beskæftigelsespolitikker, der sigter mod fuld beskæftigelse, bedre kvalitet og produktivitet i arbejdet og styrket social og territorial samhørighed 17. At anlægge en livscyklus til arbejdet 18. At sørge for rummelige arbejdsmarkeder for jobsøgende og handicappede 19. At afpasse arbejdsmarkedsbehovene bedre efter hinanden 20. At skabe større fleksibilitet og samtidig sikkerhed i beskæftigelsen og begrænse opdelingen af arbejdsmarkedet 21. At sørge for beskæftigelsesfremmende udvikling af løn og andre arbejdskraftomkostninger 22. At udvide og forbedre investering i menneskelig kapital 23. At tilpasse uddannelsessystemerne til de nye kompetencekrav.

10 Det globale Danmark ønsker, at Danmark skal gå forrest i afviklingen af de handelsbarrierer, som stadig findes. Det gælder inden for EU, men i endnu højere grad mellem EU og resten af verden. Ansvarlig globalisering indebærer også, at fri handel og investeringer over grænser skal fremme økonomisk og social vækst. En sådan vækst fremmes ikke, hvis afhængighedsforholdene mellem lande bliver ensidige, således som det er tilfældet, når de højt industrialiserede lande forlanger hurtig nedbringelse af toldsatser på industrivarer i udviklingslande, samtidig med at de kun langsomt nedbringer toldmure på tekstil- og landbrugsprodukter fra 3. verden. En sådan udvikling skaber fattigdom og arbejdsløshed i de fattigste dele af verden. En økonomisk bæredygtig vækst sker heller ikke, når investeringer frit kan søge afkast, der er baseret på lavere miljøstandarder eller udnyttelse af sårbar arbejdskraft som f.eks. børns arbejde. En sådan udvikling skaber ikke øget produktivitet, men rovdrift, der ikke er bæredygtig. Derfor må verdenshandelsorganisationen WTO i højere grad tage hensyn til de fattige landes problemstillinger. Og sætte sociale spørgsmål på dagsordenen, på lige fod med fremme af handel og investeringer internationalt. Danmark skal også gennem EU støtte dette arbejde i endnu højere grad, end vi gør i dag. Men det er vores betingelse, at der etableres en social retfærdig handel, hvor menneskerettigheder, miljø og faglige rettigheder kommer i første række. Hvis f.eks. Kina, med over en milliard indbyggere, industrialiserer på samme måde som Danmark gjorde i første halvdel af sidste århundrede, vil det medføre en forurening, der ødelægger liv over hele jordkloden. Vi er på denne måde en del af den kinesiske industrialisering, både når jobbene flytter ud, og når produktionens omkostninger skal betales. Hvis nogle virksomheder negligerer arbejdsmiljøhensyn og konkurrerer ved f.eks. at bruge børnearbejde eller ved at overtræde arbejdstagerrettigheder, så sker arbejdsdelingen på de forkerte præmisser. En social dumpning vil give øget fattigdom på længere sigt, både i udviklingslandene og i de industrialiserede lande. Derved ødelægges en bæredygtig konkurrence. Når LO er en varm fortaler for globalisering, så er det for en ansvarlig globalisering. For LO er det derfor vigtigt, at vi i Danmark går forrest med at vise, hvordan økonomisk vækst, fuld beskæftigelse og social samhørighed kan gå hånd i hånd. Derfor er der behov for et aktivt samarbejde mellem europæiske aktører på alle niveauer. LO ønsker at den oprindelig Lissabon strategi bliver fulgt og dermed at balancen mellem dens tre søjler, økonomisk, social og miljø- politik bevares. International opbakning til ansvarlig globalisering I Europa har vi stadig et stykke vej at gå, før vi når Lissabon-konklusionerne. I EU er der f.eks. omkring 19 millioner ledige, og over halvdelen af de ledige har været arbejdsløse i mere end et år. Socialt slås vi også selv med fattigdom, social udstødning og dårlig sundhedstilstand for store grupper.

11 Global Compact FN s internationale initiativ til at fremme god virksomhedsadfærd De ti principper bag henstillingen fra FN s generalsekretær: Støtte og respektere beskyttelsen af gældende internationale menneskerettigheder inden for deres indflydelsessfære Virksomhederne skal sikre sig, at de ikke selv gør sig skyldige i brud på menneskerettigheder Virksomheder skal opretholde retten til foreningsfrihed og anerkende retten til kollektive forhandlinger Arbejde for afskaffelse af alle former for tvunget og pligtmæssigt arbejde Arbejde for reel afskaffelse af børnearbejde Arbejde for afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv Støtte anvendelsen af forsigtighedsprincippet i miljøspørgsmål Tage initiativ til fremme af større miljømæssig ansvarlighed Fremme udviklingen og spredningen af miljøvenlige teknologier Modarbejde alle former for korruption, herunder pengeafpresning og bestikkelse.

12 Det globale Danmark 11 Uden for EU er det blandt andet FN, med generalsekretær Kofi Annan i spidsen, som er fortaler for en ansvarlig globalisering. I 1999 tog han initiativ til en indtrængende opfordring til erhvervslivet i hele verden om at bidrage til den økonomiske udvikling på en social og miljømæssig ansvarlig måde. Ræsonnementet er, at når økonomien globaliseres, så må virksomhedernes politik og praksis følge med og afspejle, at de påtager sig et ansvar som globale samfundsborgere. Initiativet kaldes Global Compact og er en platform for dialog om, hvad god praksis er for virksomheder på ti grundlæggende områder vedrørende menneskerettigheder, arbejdsmiljø og miljø. Det er dog relativt få virksomheder, der har tilsluttet sig initiativet og frivilligt forpligtiget sig til at overholde elementære spilleregler for bl.a. menneskerettigheder, børnearbejde og faglige rettigheder. Svagheden ved dette initiativ er, at det alene er baseret på frivillighed og ofte blot vil tale til de i forvejen gode og veldrevne virksomheder. Alle de virksomheder, som har mest brug for at forbedre sig på initiativets grundlæggende områder holder sig udenfor. Også de rige landes samarbejdsorganisation OECD arbejder for en ansvarlig globalisering, her formuleret som et sæt af retningslinjer for multinationale selskaber. Disse retningslinjer er efter LO-fagbevægelsens opfattelse et brugbart værktøj til at skabe en mere ansvarlig globalisering. Det er det, fordi der er oprettet nationale kontaktpunker og forpligtende samarbejder mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Der er dog fortsat et stykke vej inden dette værktøj fungerer efter hensigten. Her er det både fagbevægelsen, arbejdsgiverne og OECD-landenes regeringer, der er ansvarlige for at sikre dette. Tilsvarende er International Labour Organization s (ILO) konventioner udtryk for, at arbejdsmarkedets parter på det globale plan er enige om, at globalisering kun fungerer til alles fordel, når virksomheder udviser ansvarlighed over for menneskerettigheder, arbejdsmiljø og miljø. ILO s rapport En retfærdig globalisering fra 2004 fremhæver nødvendigheden af et mere effektivt multilateralt system, som kan skabe en sammenhængende ramme for globaliseringens udvikling. Rapporten nævner særligt skabelsen af arbejdspladser, beskyttelse af fundamentale arbejdstagerrettigheder, styrkelse af social beskyttelse og en bedre social dialog om globalisering. Den internationale fagbevægelse (FFI), den internationale arbejdsgiversammenslutning (IEO) og en række lande som f.eks. Holland, Storbritannien, Sverige og Norge har formelt tilkendegivet, at de støtter rapporten. Det samme gælder EU-kommissionen, der i gentagne meddelelser fastslår ILO s vigtige rolle i det internationale samarbejde.

13 Kapitel 2:

14 Det globale Danmark 13 Globaliseringens udfordringer Globaliseringen udfordrer os stort set på alle politikområder. Men alligevel er der noget, der er mere vigtigt end andet. LO-fagbevægelsen vurderer, at der samlet set er tre helt centrale områder, hvor globaliseringen udfordrer os: 1. Større fælles ansvar for global udvikling I en kompleks verden, hvor nationerne bliver mere og mere afhængige af hinandens handlinger og politik, er udfordringen at sikre større fælles ansvar for udviklingen. Balancen mellem den enkeltes interesse og den fælles interesse skal derfor styrkes og udvikles. Globaliseringen udfordrer vores konkurrenceevne. En globaliseringspolitik må bygge på en forståelse af balancen mellem det kortsigtede og det langsigtede perspektiv for ansvaret, og for den måde vi udvikler en bæredygtig konkurrenceevne på. 2. Øget international regulering for at sikre ansvarlig globalisering Globaliseringen fordrer en øget international regulering af handelen og vilkårene, som virksomhederne producerer varerne på. Markedskræfterne kan ikke sikre omstillingsprocessen alene. Internationalt skal der spilles på et bredt register i en velovervejet balance mellem lovgivning, konventioner, kollektive overenskomster og frivillige aftaler, som skal udvikles i et internationalt samarbejde. Udfordringen er at udvikle et centralt og forståeligt sæt internationale spilleregler med mulighed for effektive sanktioner over for de lande og virksomheder, som ikke følger spillereglerne. 3. Sikring af arbejdskraftens fleksibilitet, uddannelse og omstillingsevne Forandring og omstilling øger udfordringerne til spillet om arbejdskraften. Globalt handler det om at sikre arbejdsstyrkens kvalifikationer og anstændige arbejdsforhold for alle. Uddannelse og livslang læring er helt centrale, dels for at sikre konkurrenceevnen, dels for den enkeltes udviklingsmuligheder. Uddannelse er nøglen til at klare de hastige omstillingsprocesser og udvikling af kompetencer, der placerer Danmark bedst i den internationale arbejdsdeling og specialisering. Det samme gælder alle andre landes muligheder for at finde netop deres rolle i globaliseringen. 1. udfordring: Større fælles ansvar for global udvikling På den internationale scene skal Danmark med langt større vægt end tidligere tale ansvarlighedens sag. Danmark skal spille en mere aktiv rolle i de internationale organisationer og gøre sit til, at globale virksomheder og faglige organisationer går forrest i at sikre ordentlige lønog arbejdsvilkår uanset alder, køn eller etnisk oprindelse. På sigt skal alle virksomheder påtage sig et socialt ansvar og føre kollektive lønforhandlinger med de ansatte og deres faglige organisationer. Det indebærer, at vi skal arbejde for konkurrence på lige vilkår for alle, hvilket bl.a. skal sikres gennem international regulering. Vi skal sikre, at handel på et åbent marked bliver fair handel. En større grad af forpligtende internationalt samarbejde er derfor afgørende for at udvikle rammerne for det danske velfærdssamarbejde baseret

15 OECD-guidelines for multinationale selskaber Udarbejdelsen af retningslinjerne er et led i arbejdet for, at den stigende globalisering ikke sker på bekostning af sociale og miljømæssige forhold. Med den seneste revision i 2000 blev det besluttet at sætte mere fokus på disse guidelines, der omhandler en række konkrete anbefalinger til multinationale selskaber, for at de bidrager til økonomisk, social og miljømæssig fremgang med henblik på at skabe en bæredygtig udvikling. Hovedpunkterne vedrører respekt for menneskerettigheder, ansvarlig forretningsførelse i overensstemmelse med gældende love, opmuntre til lokal kapacitetsopbygning, offentliggørelse af information, bekæmpelse af korruption/bestikkelse samt at indføre rutiner i arbejdsprocesserne, som sikrer og muliggør overførelse og hurtig spredning af teknologi og kundskab.

16 Det globale Danmark 15 på rettigheder og fælles demokratiske værdier. De konkrete forhold på virksomhederne spiller en afgørende rolle for, at vi kan få en mere ansvarlig globalisering. Det fritager dog ikke alle andre aktører for også at have et medansvar. Som forbrugere har vi et ansvar for at være opmærksomme på, om der er varer, som er fremstillet på en særligt forurenende måde, ved brug af børnearbejde eller tvangsarbejde eller af virksomheder, som overtræder fundamentale menneskerettigheder. For at gøre valget nemmere for forbrugerne skal det gennem mærkning af varerne være muligt at se, om de er fremstillet på en ansvarlig måde. Som medarbejdere har vi også selv et ansvar for ikke at diskriminere kollegaer på grund af alder, køn, religion eller etnisk baggrund. Regeringen og den offentlige sektor har et særligt stort medansvar for, at globaliseringen sker på en ansvarlig måde. For det første i rollen som indkøber af alt fra papir og blyanter over edb-systemer og hospitalsudstyr, til veje og broer. For det andet i rollen som dem, der sætter rammerne for de øvrige interessenter. For eksempel i form af krav til mærkningsordninger, oplysningspligt om sociale og miljømæssige forhold i virksomheder og krav til rapportering om investeringspolitik i pensionsordninger mv. Arbejdsmarkedets parter spiller en afgørende rolle for at sikre ansvarlig globalisering. Frie Faglige Internationale s (FFI) Guide to Globalization fra 2004 fremhæver også social dialog og respekt for menneskerettigheder som en altoverskyggende nødvendighed i globaliseringen. FFI fremhæve, at det er påtrængende at etablere en overordnet ramme for social retfærdighed i blandt andet de multinationale selskabers internationale økonomiske relationer, så kvaliteten i arbejdslivet fremmes. FFI pointerer det fortsatte nødvendige arbejde med at beskytte arbejdstagernes værdighed og frihed sammen med social og økonomisk fremgang og retfærdighed. Investorer har også et medansvar for, at globaliseringen foregår ansvarligt. I det omfang investorerne har oplysninger om virksomhedernes sociale og miljømæssige forhold, har de et ansvar for at prioritere investeringer i de ansvarlige virksomheder højere end investeringer i virksomheder, som ikke agerer ansvarligt. Specielt i vores del af verden er medarbejdere gennem deres pensionsopsparinger indirekte en meget vigtig investor. Det er vigtigt, at pensionspengene investeres i virksomheder, som opfører sig miljømæssigt og socialt ansvarligt. Undersøgelser viser, at det også er det økonomisk mest fornuftige ikke kun på langt sigt, men også på kort sigt. Som pensionsopsparer har vi alle et medansvar for, at dem som administrerer vores pensionspenge har en politik, der tilgodeser ansvarlige frem for uansvarlige virksomheder. 2. udfordring: Øget international regulering for at sikre ansvarlig globalisering Netværk, en mangfoldighed af aktører og et meget sammensat reguleringssystem, præger det internationale samarbejde. Det traditionelle parlamentariske arbejde og trepartssystemet, der fungerer i det danske samfund, eksisterer ikke i mange af verdens lande. Alene af den grund er der stadig grænser for, hvor langt vi kan komme med overenskomster og lovgivning i forhold til at sikre en mere ansvarlig globalisering på den anden side af jordkloden. På fagbevægelsens kerneområder som faglige rettigheder, arbejdsret og menneskerettigheder ønsker vi naturligvis aftaler af juridisk bindende karakter. Vi må dog ikke lukke øjnene for, at de traditionelle og officielle organisationer og institutioner i de kommende års omstillingsproces bliver suppleret med andre aktører og andre interessenter,

17 Virkemidler Type Indhold Eksempler ILO-konventioner Arbejdstagerrettigheder fastlagt gennem bindende aftaler med stater, der tiltræder (ratificerer) Mange konventioner f.eks. om de fundamentale rettigheder Rammeaftaler ml. fagbevægelsen og multinationale virksomheder Forhandlet aftale om respekt for menneskerettigheder Aftale mellem virksomheden ISS og UNI (Union Network International) Handelsaftaler Kan indeholde krav om, at arbejdstagerrettigheder respekteres EU s toldpræferencesystem. WTO- området er under udvikling Internationale standarder Standarder fastsat af internationale organisationer og stater. Standarderne er frivillige for virksomhederne at følge OECD guidelines, ILO-trepartserklæring om multinationale selskaber, FN s Global Compact, EU s initiativ om socialt ansvar (CSR) Kollektive aftaler/overenskomster Skal indeholde bestemmelser om varetagelse af faglige rettigheder mv. Området er under udvikling Bistandsmidler De enkelte landes bistandsmidler udbetales kun, når arbejdstagerrettighederne overholdes Kan laves som national beslutning for danske bistandsmidler Socialt ansvarlige investeringer Sociale kriterier indgår som kriterium ved investeringer Dow Jones bæredygtighedsindeks, pensionsfonde med etiske retningslinjer Virksomhedspolitikker Værdigrundlag, kodekser eller etiske retningslinjer for den enkelte virksomhed Findes hos en række virksomheder f.eks. Novo og Nike Produktmærkning Mærkning af produkter og serviceydelser. Kan også dokumentere f.eks. certificering Sociale mærkninger inden for tekstilindustrien Virksomhedsrapportering Redegørelse for håndtering af arbejdstagerrettigheder i regnskab eller årsrapport Global Reporting Initiative (GRI), FN-støttet Nationale støtteværktøjer Guidelines for håndtering af udflytning af arbejdspladser Test af menneskerettigheder

18 Det globale Danmark 17 som har indflydelse på den globale verdensorden. Fagbevægelsen bør derfor også opbygge alliancer til andre dele af det civile samfund. Det kan f.eks. være forbrugerbevægelser, miljøorganisationer, menneskerettighedsorganisationer osv. På nogle områder kan alliancer af denne slags give endnu bedre muligheder for at drive udviklingen i retning af fagbevægelsens overordnede mål. Det er derfor helt nødvendigt for udviklingen af en fri og retfærdig verdenshandel, at et øget internationalt samarbejde baseres på konventioner og kollektive overenskomster, der kan håndhæves. Fagbevægelsens overordnede krav til handelspolitikken er, at den ikke hæves op over andre politiske områder, men anvendes aktivt til at fremme økonomisk og social udvikling, velfærd, sociale menneskerettigheder, herunder især de faglige rettigheder og beskyttelse af miljøet. Fagbevægelsen støtter en moderat udvikling af frivillige aftaler, men alene som et supplement til den forpligtende regulering. Fagbevægelsen er af den klare opfattelse, at vi ikke kan basere os på frivillige aftaler. Der skal indbygges tvistløsningsmekanismer, sanktioner og opfølgningssystemer i reguleringen af globale aftaler, for at de kan håndhæves også over for de regeringer og virksomheder, der søger at omgå nationale og globale standarder. Vi skal derfor fokusere på internationale kollektive aftaler og lovregulering, som et middel til at sikre lønmodtagerne gode løn- og arbejdsvilkår verden over. Fundamentet er ikke mindst lokalt stærke fagforeninger på et velorganiseret arbejdsmarked, hvor retten til at være organiseret og forhandle kollektive overenskomster grundlæggende anerkendes. Det er nødvendigt at styrke grundlæggende arbejdstagerrettigheder og -standarder overalt i verden, i multinationale selskaber, i internationale værdikæder af underleverandører og i det globale handelssystem. Det er både en kamp for fred, for demokrati og en hjælp til selvhjælp i forhold til beskæftigelse og velfærd. Vi må arbejde ud fra en erkendelse af, at nationale og internationale beslutninger har vidtrækkende betydning for nationalstaterne, fordi interesser væves sammen på tværs af grænser. De igangværende forhandlinger om liberaliseringen af handel med serviceydelser, landbrygsvarer og industrivarer i WTO og EU får direkte indflydelse på arbejdstagere i Danmark, i EU og i ulandene. I Danmark og i en række andre EU-lande er man kommet langt med at vurdere, hvilke administrative byrder ny lovgivning indebærer for f.eks. erhvervslivet. Tilsvarende skal vi indføre en tradition, hvor alle større nationale og internationale beslutninger konsekvent bliver vurderet i forhold til, hvilken betydning de har for arbejdstagerne i alle berørte lande. Den internationale regulering af erhvervslivets rammevilkår skal i højere grad suppleres med en indsats for bedre miljø, større socialt ansvar og dybere respekt for menneskerettigheder. Her kan vi forvente, at udvikling af frivillige aftaler (såkaldte soft laws ), der fokuserer på at skabe gode arbejdspladser, mere beskæftigelse og større social sammenhængskraft, vil få en vis betydning i en overgangsperiode inden mere kontante internationale reguleringer kan gennemføres. Man skal samtidig være opmærksom på, at frivillige aftaler først og fremmest får dem, der i forvejen gør det godt på banen. For at samle den tunge ende op skal der juridisk bindende regler til. Til gengæld er det på disse områder muligt at vise vejen til en ansvarlig globalisering gennem alliancer med de bedste virksomheder på verdensplan. Danmark skal gå stærkere ind i initiativer som Global Compact, The Global Reporting

19 Global reporting initiative (GRI) GRI blev etableret i 1997 med henblik på at udvikle globalt anvendelige retningslinjer for rapportering omkring bæredygtighed (økonomisk, socialt og miljømæssigt). Initiativet blev taget af FN s miljøprogram (UNEP) og den amerikanske miljøorganisation CERES. Initiativet omfatter i dag præcise indikatorer for en virksomheds rapportering. Direkte økonomiske påvirkning Miljøpåvirkning Praksis i forhold til arbejdskraft og anstændigt arbejde Praksis i forhold til menneskerettigheder Relationer til det omgivende samfund Produktansvarlighed.

20 Det globale Danmark 19 Initiative (GRI), udbredelsen af ILO-konventionerne og implementeringen af OECD s retningslinjer for multinationale selskaber. Tilsvarende skal Danmark gå forrest i opfølgningen på Lissabon-konklusionernes målsætninger inden for EU. 3. udfordring: Sikring af arbejdskraftens fleksibilitet, uddannelse og omstillingsevne Globaliseringen kræver omstilling af os alle, og den kræver, at vi tager et medansvar for udviklingen. Globaliseringen er grænseløs i den forstand, at den meget nemmere end tidligere kan flytte jobfunktioner fra den ene ende af verden til den anden. Grafisk layout af den lokale købmands ugentlige slagtilbud blev i går lavet af den lokale trykker i dag laves den af en specialiseret virksomhed i Bangladesh. Det samme gælder for mange andre typer job. Selv der, hvor beherskelsen af det danske sprog har bundet job lokalt, ser vi i disse år udflytning af arbejdspladser til fjerne lande med lave lønomkostninger. For at sikre at vi kan bestride nye job, må vi til stadighed uddanne os, derfor er livslang læring en nødvendighed. For dem der overtager job, der tidligere lå f.eks. i Danmark, er uddannelse ligeså vigtig. I morgen kan layoutarbejdet for den lokale købmand i Danmark flytte videre fra Pakistan til Kina. Hvis de pakistanske medarbejdere ikke også uddanner sig hele tiden, har de ikke noget job i morgen, selvom de har det i dag. Globaliseringen er også grænseløs i den forstand, at arbejdet for stadig flere medarbejdere overskrider de traditionelle grænser mellem arbejde og fritid. Det giver den enkelte medarbejder en fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dagligdagen, men for mange giver det også store problemer med at sætte grænser for arbejdet. Samfundsmæssigt set er det således et stigende problem, at stadig flere medarbejdere oplever stress og faldende livskvalitet. Et problem der i dag omfatter alle medarbejdergrupper uanset uddannelsesniveauer og jobfunktioner. For fagbevægelsen er det derfor også vigtig at være på banen og tage initiativer, der forhindrer, at lønmodtagerne kommer til at lide under et grænseløst og individualiseret arbejdspres. Manglende færdigheder, utilstrækkelig uddannelse og ringe adgang til viden er blandt de vigtigste faktorer bag arbejdsløshed og udstødning fra arbejdsmarkedet. Derfor er uddannelse til alle og muligheder for livslang læring én af nøglerne til en ansvarlig globalisering. Netop denne dimension ved globaliseringen blev understreget af EU s stats- og regeringschefer i Lissabon i marts Her blev det således slået fast, at menneskene er Europas største aktiv og bør være i centrum for EU s politikker. Det samme kunne siges for Danmark, og det kunne siges for alle lande i den globaliserede verden. Det er altafgørende at investere i mennesker og udvikle dynamiske velfærdsstater, af hensyn til det enkelte lands plads i den vidensbaserede globale økonomi. Ligesom dette er vigtigt for at sikre, at udviklingen af den globale økonomi ikke øger de eksisterende sociale problemer, såsom arbejdsløshed, social udstødelse og fattigdom. De europæiske statschefers konklusion i Lissabon var, at Europas uddannelsessystemer skal tilpasses såvel kravene i det vidensbaserede samfund som behovet for et bedre beskæftigelsesniveau og en bedre jobkvalitet decent work. Danmark skal aktivt arbejde for denne vision ikke kun for Danmark og for Europa, men for alle lande i den globale økonomi. Det er en afgørende forudsætning for en ansvarlig globalisering.

21 Kapitel 3:

22 Det globale Danmark 21 Danmark som dynamo Fundamentet for fremtidens bæredygtige konkurrenceevne er efter LO s mening en stærk offentlig sektor og en god infrastruktur. Det ligger helt i forlængelse af en anerkendt investeringsrådgivers, The Economist Intelligence Units (EIU), analyser af forskellige landes attraktivitet for globale investeringer. Den offentlige sektors rolle, som leverandør af grundlæggende serviceydelser af høj kvalitet, udgør en grundbestanddel i vores velfærdssamfund og i Danmarks konkurrenceevne. Denne universelle velfærdsmodel, hvormed alle sikres en rimelig levestandard, muligheder for sundhedsydelser og lige adgang til uddannelsessystemet, udgør et solidt grundlag for fastholdelse af sammenhængskraften og udvikling af landets konkurrenceevne. Det er helt fundamentalt at forstå denne grundlæggende forudsætning, som vores konkurrenceevne hviler på. En udbygget infrastruktur sammen med en stærk offentlig sektor er selve forudsætningen for et lands konkurrenceevne internationalt set. En stærk offentlig sektor er derfor en hjørnesten i at gøre Danmark attraktivt for investorer og mennesker. Derfor skal vi også arbejde internationalt for stærke offentlige sektorer, gode infrastrukturer og stærke regionale samarbejder. Vi skal desuden styrke det internationale samarbejde mellem stater, faglige organisationer og arbejdsmarkedets parter netop med henblik på at frembringe offentlige goder. Globaliseringsråd og globaliseringsindeks Erfaringerne med Globaliseringsrådet, som regeringen nedsatte i 2005, peger på at det vil være hensigtsmæssigt, at der eksisterer et nationalt råd, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter, ministre for centrale politiske områder samt udvalgte aktører af betydning for såvel den nationale som globale udvikling. Hensigten med et sådant råd bør være at drøfte mere generelle politisk strategiske indsatser med særlig henblik på politisk fælles koordination af overordnede initiativer både nationalt og internationalt. Et permanent globaliseringsråd skal som en central opgave følge og vurdere, hvor ansvarligt globaliseringen udfoldes, og herunder hvordan Danmark bidrager til en ansvarlig globalisering. Der bør derfor udarbejdes og implementeres et globaliseringsindeks, som blandt andet bruges til at vurdere udviklingen i dansk bæredygtig konkurrenceevne, og dermed hvor attraktivt det er at investere og producere i Danmark. Det er vigtigt med et særligt dansk globaliseringsindeks, fordi de styrker og værdier, der skal udvikle vores konkurrenceevne ikke er tydelige nok i de eksisterende internationale indekser. Den danske forståelse af, hvad der udvikler en bæredygtig konkurrenceevne skal være bredere.

23 Danmarks konkurrenceevne Danmark opnår generelt gunstige placeringer i de internationale organisationers målinger af konkurrenceevne. EIU foretager årlige målinger af de nationale investeringsklimaer i 60 lande. Erhvervsforholdene vurderes ud fra såvel historiske data som fremskrivninger, og analyserne bygger på ti hovedkriterier. 1. Politiske og institutionelle klima 2. Nationaløkonomisk stabilitet 3. Erhvervslovgivning 4. Regler for udenlandske investeringer 5. Infrastruktur (herunder også it-infrastruktur) 6. Finansiel sektor 7. Nationale markedsmuligheder, eksportstigning, naturressourcer mv. 8. Skat 9. Udenrigshandel, handelsåbenhed/toldsatser og barrierer 10. Arbejdsmarked, løn, kvalifikationer, fleksibilitet, strejke, leveomkostninger, tilgang af national og udenlandsk arbejdskraft. I 2005 konkluderede EIU, at Danmark har det bedste investeringsklima for de kommende fem år.

24 Det globale Danmark 23 Udover de traditionelle økonomiske indikatorer på konkurrenceevne skal et globaliseringsindeks derfor også afspejle parametre som ledelsesstil, overholdelse af menneskerettigheder, forebyggelse af diskrimination, kvalifikationsoverskud og viden, nedbrydning af ligestillingsforvridende barrierer, opfyldelse af arbejds- og miljøkrav, åbenhed over for andre kulturer samt lignende faktorer, der spiller en væsentlig rolle i at tiltrække og fastholde kapital og veluddannet arbejdskraft. Indekset skal både afdække de politiske rammebetingelser og erhvervslivets udvikling. Anbefalinger 1. Koordination og redegørelse Med henblik på at styrke den politiske dialog og tværgående politiske koordination bør der nedsættes et permanent globaliseringsråd. Rådet afrapporterer via ministerudvalget med en årlig folketingsredegørelse. 2. Globaliseringsindeks For at styrke den nationale overvågning af, hvordan Danmark klarer sig i globaliseringen etableres der et globaliseringsindeks som støtte for globaliseringsrådets arbejde. Forslag til national strategi med fem indsatsområder I dette kapitel Danmark som dynamo udfoldes fem udvalgte indsatsområder for en national strategi. LO mener, at der i særlig grad bør være fokus på de fem indsatsområder for, at Danmark kan blive dynamo i fremtiden. Inden for hvert indsatsområde er der nævnt fem specifikke anbefalinger, der bør efterleves med henblik på en national strategi for at styrke en bæredygtig konkurrenceevne. Det er LO-fagbevægelsens grundlæggende overbevisning, at Danmark skal udvikle forslag til, hvordan Danmark trods sin lille størrelse alligevel bliver dynamo i udviklingen. Det handler for det første om at udvikle en bæredygtig konkurrenceevne, der baserer sig på viden, menneskelige ressourcer og særlige konkurrencefordele relateret til netop Danmarks særlige styrker altså et alternativ til konkurrencestrategierne i OECD ud fra standardopskriften mere forskning og pick the winner, som betyder at man ensidigt satser på få forskningsområder. Fagbevægelsen ser virksomhedernes håndtering af menneskerettigheder, arbejdsmiljø og andre sociale dimensioner som en investering i en mere langsigtet konkurrenceevne. Vi vurderer, at der er stor energi i at udvikle forholdene på forkant, da den globale udvikling på dette felt forventes at gå rasende hurtigt. Det er bedre at tage udviklingen i opløbet, end at risikere omdømmeproblemer hos utilfredse forbrugere, eller pludselige og omkostningsfulde omlægninger af produktioner, fordi de f.eks. ikke følger miljøstandarder. Ansvarlighed skaber kort og godt en langsigtet konkurrenceevne.

25 Fundamentet for fremtidens bæredygtige konkurrenceevne Mål: Bæredygtig konkurrenceevne, et godt arbejdsliv og social sammenhængskraft Påvirkning af internationale rammevilkår og samarbejde Arbejdsmarkedet, flexicurity, mobilitet Uddannelse Forskning og innovation Arbejdspladsernes samfundsansvar og investeringer i bæredygtig produktion Fundament: En stærk offentlig sektor og god infrastruktur

26 Det globale Danmark 25 For det andet handler det om, at specielt de internationale rammevilkår for den udvidede frie verdenshandel skal reguleres nænsomt, så forandringsprocessen i globaliseringen bliver så ansvarlig som mulig. Det handler om at påvirke f.eks. EU, WTO, FN og ILO. På baggrund af LO-fagbevægelsens vurdering af udfordringerne og logikken omkring udvikling af konkurrenceevnen udgør følgende fem politisk prioriterede indsatser af særlige strategisk betydning for Danmarks globaliseringsstrategi. Fem indsatsområder: 1. Internationale rammevilkår og EU s rolle i den sociale dimension af globaliseringen 2. Arbejdsmarkedet og udvikling af beskæftigelsesdimensionen i flexicurity-modellen 3. Uddannelse og livslang læring 4. Forskning og innovation 5. Arbejdspladsernes samfundsmæssige ansvar, investering i bæredygtig produktion, ledelse og samarbejde. Indsats 1. Påvirkning af internationale rammevilkår og samarbejde I en globaliseret verden bliver det internationale samarbejde af større og større betydning, da centrale beslutninger for både samfund, virksomheder og ansatte træffes i andre lande. Vi må fokusere på international regulering som et middel til at sikre lønmodtagerne gode arbejdsvilkår verden over. Som et lille land er Danmark afhængig af et forpligtende internationalt samarbejde såvel i EU som WTO og FN. Fagbevægelsen spiller i denne sammenhæng to roller. For det første rollen som varetager af arbejdstagernes rettigheder. Beskæftigelse og arbejdstagerrettigheder skal være på dagsordenen i alle internationale institutioner. For det andet som ansvarlig part i fastlæggelsen af nationale og internationale politikker til fremme og sikring af en ansvarlig globalisering. Det europæiske samarbejde I forhold til at styrke respekten for de grundlæggende arbejdstagerrettigheder overalt i verden har fagbevægelsen et helt særligt ansvar. Det er regeringernes ansvar, at vedtagne internationale konventioner, om bl.a. arbejdstagerrettigheder, efterleves i de enkelte lande og i de internationale organisationer. Fagbevægelsen har til opgave at sikre, at regeringerne i praksis efterlever beslutningerne. I det europæiske samarbejde er det fagbevægelsens ansvar at arbejde for, at landene respekterer hinandens forskelligheder. Ligesom det europæiske samarbejde skal være i stand til at regulere på områder, som er helt centrale for fællesskabet, herunder en løbende udvikling af den sociale dimension. LO støtter, at der indgås rammeaftaler med arbejdsgiverne på europæisk plan og anser

27 ILO s deklaration om de fundamentale arbejdstagerrettigheder Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger Afskaffelse af tvangsarbejde Afskaffelse af børnearbejde Afskaffelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen

28 Det globale Danmark 27 den europæiske sociale dialog som en mulighed for at skabe europæiske ordninger, som kan modvirke de negative virkninger af globaliseringen. Der skal derfor skabes mekanismer til at sikre, at aftalerne efterleves på nationalt plan. På længere sigt vil der kunne blive behov for et fælles europæisk tvistløsningssystem. Aftaler på hovedorganisations- og brancheniveau skal fremmes i de kommende år for at skabe et modsvar til den stigende indflydelse fra de multinationale selskaber. Den internationale fagbevægelse har udfoldet mange bestræbelser på at indgå aftaler på koncernniveau i multinationale selskaber, og der er efterhånden indgået en række aftaler. Den integrerede vækst og beskæftigelsespolitik vil være i fokus i de kommende år som et omdrejningspunkt for, at Europa kan matche globaliseringen og for at sikre en folkelig accept af det europæiske samarbejde. For LO er det vigtigt, at EU-landene fastlægger ambitiøse mål for at kunne fastholde velstand og beskæftigelse. Innovation, forskning og livslang læring er blandt de områder, der skal satses på som beskrevet i den nationale strategi. Ligesom det også er vigtigt at fokusere på udviklingen i arbejdsforhold, miljø, integration og det rummelige arbejdsmarked. Der skal afsættes de fornødne økonomiske midler til de nye medlemslande i Øst- og Centraleuropa, så disse lande får mulighed for at skabe levevilkår, som er på niveau med det øvrige EU, så der ikke er et incitament til økonomisk emigration. Det regionale samarbejde skal udvikles. I den sammenhæng bør der satses på udvikling af Østersøregionen som globalt kraftcenter gennem investeringer i infrastruktur, samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, organisationer og erhvervsliv. I forbindelse med indgåelse af internationale aftaler eller andre reguleringer, der omfatter arbejdsmarkedsforhold, skal EU sikre, at det er arbejdsforholdene i værtslandet, som er gældende, sådan som EU s udstationeringsdirektiv foreskriver. Lønmodtagernes grundrettigheder skal under alle omstændigheder respekteres. Således skal også debatten om EU s fremtid og de nationale reformstrategier genskabes. Kommissionens anbefalinger vedrørende vækst og beskæftigelse bør danne grundlag for denne diskussion. Globalt bør EU gå i offensiven for den sociale dimension og respekt for menneskerettigheder, herunder lønmodtagerrettigheder, som fundament for det internationale samarbejde. ILO og OECD I forhold til ILO har fagbevægelsen en særlig interesse i at sikre, at de vedtagne konventioner ratificeres og efterleves af medlemslandene. I 1998 blev ILO s 8 grundlæggende konventioner gjort universelt gældende gennem vedtagelsen af erklæringen om rettigheder på arbejdet. Der er således en global accept af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger og danne frie fagforeninger, forbud mod tvangs- og børnearbejde samt diskrimination. Antallet af ratifikationer af ILO-konventioner er imidlertid ikke tilfredsstillende, og det er ikke acceptabelt, at nogle lande støtter konventionerne fra ILO, men ikke efterfølgende vil efterleve disse ved at gøre dem gyldige hjemme. Danmark

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

CSR Politik for Intervare A/S

CSR Politik for Intervare A/S CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...

Læs mere

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Politisk grundlag for ny hovedorganisation Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Investeringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer

Investeringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer Investeringsforeningen Sparinvest Sidst opdateret den 20. marts 2019 Indhold 1. Formål... 3 2. Samfundsansvar i investeringsprocessen... 3 2.1. Samfundsansvar og ansvarlighed... 4 3. Aktivt ejerskab...

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf.

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Bilag 16 CSR [INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag: Formålet med Bilag 16 er at få inkluderet Aalborg

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ARBEJDSDOKUMENT. om Lissabon-strategiens fremtid set ud fra et kønsspektiv

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ARBEJDSDOKUMENT. om Lissabon-strategiens fremtid set ud fra et kønsspektiv EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.6.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Lissabon-strategiens fremtid set ud fra et kønsspektiv Udvalget om Kvinders Rettigheder

Læs mere

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på

Læs mere

[Det er aftalt med UM, at begge ministre kort indleder med at sige tak for invitationen til at komme i udvalget.]

[Det er aftalt med UM, at begge ministre kort indleder med at sige tak for invitationen til at komme i udvalget.] Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 12. januar 2017 [Kun det talte ord gælder] Talepapir URU alm. del samrådsspørgsmål N, vedr. børnearbejde

Læs mere

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Stærke virksomheder i et stærkt samfund Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste

Læs mere

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar DS/17/129 Den 13. december 2017 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Ansvar for CSR... 4 4 Målsætning... 4 5 Fokusområder... 5 5.1 Miljø- og klimahensyn...

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

Bilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav

Bilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav Bilag 2 Krav til løn og arbejdsvilkår samt CSR-krav Indholdsfortegnelse BILAG 2... 1 KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 1 SAMT CSR-KRAV... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 3

Læs mere

CSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18

CSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18 CSR-POLITIK Domino Systems A/S, 2017/18 Forord Domino Systems A/S ønsker at være den førende spiller på markedet for kodning og mærkning forstået således at: Vi er den mest pålidelige og troværdige samarbejdspartner.

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Indhold. Rammeaftale varer Bilag 5 Side 2 af 7

Indhold. Rammeaftale varer Bilag 5 Side 2 af 7 Bilag 5 CSR-krav til Rammeaftale om køb af abonnementer til satellittelefoni, samt køb og levering af terminaler til satellittelefoni, radiokommunikationsudstyr og service og support Indhold 1 KRAV TIL

Læs mere

BILAG 13. Samfundsansvar

BILAG 13. Samfundsansvar BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

GNG s CSR-politik. God social praksis

GNG s CSR-politik. God social praksis GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Code of Conduct Vores Ansvar

Code of Conduct Vores Ansvar Code of Conduct Vores Ansvar Forord Hos IAT arbejder vi målrettet på at udvikle vores forretning på en ansvarlig måde. Vi ved, at vi kun opnår succes på langt sigt, hvis vi tilfører værdi til kunder, partnere

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Kontraktbilag 3 Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Kontraktbilag 3 Leverandørens samfundsansvar (CSR) BM03 pkt. 13 bilag 3 Kontraktbilag 3 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Hovedstadens Beredskab har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres.

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0009/55. Ændringsforslag. Marine Le Pen for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0009/55. Ændringsforslag. Marine Le Pen for ENF-Gruppen 27.1.2016 A8-0009/55 55 Betragtning A A. der henviser til, at der med TISAforhandlingerne bør opnås effektiv international regulering, ikke mindre indenlandsk regulering; A. der henviser til, at TISAforhandlingerne

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

Bilag A, Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag A, Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag A, Leverandørens samfundsansvar (CSR) om Udbudt af HOFOR A/S CVR-nr. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København S herefter betegnet HOFOR Version 0.1.0 / januar 2016 Indholdsfortegnelse 1 Generelle

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Bilag 4. Samfundsansvar

Bilag 4. Samfundsansvar Bilag 4 Samfundsansvar Rammeaftale varetagelse af tolkebistand Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 2 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav...

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Bilag 4. CSR-krav og Arbejdsklausul. (tjenesteydelser)

Bilag 4. CSR-krav og Arbejdsklausul. (tjenesteydelser) Bilag 4 CSR-krav og Arbejdsklausul (tjenesteydelser) Indhold 1 ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2 KRAV TIL CSR... 4 2.1 GENERELLE KRAV... 4 2.1.1 Menneskerettigheder...

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Bilag 5. Samfundsansvar

Bilag 5. Samfundsansvar Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION

ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til kunder og andre aktører...5

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 3 2. Specifikke krav... 4 3. Dokumentation... 6 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det. private arbejdsmarked

Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det. private arbejdsmarked Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det private arbejdsmarked 2021 Forord Antallet af akademikere stiger, og prognoser viser at tendensen vil fortsætte. De nye akademikere vil fortrinsvis

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT Version 4.0 Introduktion LEGO Gruppens motto er "Kun det bedste er godt nok" og gør alt for at leve op til deres ansvar i en verden i konstant forandring, hvor den generelle

Læs mere

Bilag 3: Samfundsansvar

Bilag 3: Samfundsansvar Bilag 3: Samfundsansvar INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsklausul efter ILO konvention nr. 94 og cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014... 2 1.1 Arbejdsklausul... 2 1.2 Dokumentation... 2 1.3 Dagbod... 2 1.4

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

DS/18/ januar Politik for sustainability

DS/18/ januar Politik for sustainability DS/18/142 17. januar 2019 Politik for sustainability Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 4 3 Ansvar for Sustainability... 4 4 Målsætning... 4 5 Fokusområder... 5 5.1 Miljø- og klimahensyn...

Læs mere

Bilag 6. Samfundsansvar

Bilag 6. Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammekontrakt om Kommunikation-, reklame- og mediabureauydelser Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2. KRAV TIL CSR...

Læs mere

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over

Læs mere

CODE OF CONDUCT

CODE OF CONDUCT CODE OF CONDUCT Indledning Draware A/S code of conduct angiver de grundlæggende principper for Draware A/S professionelle, sociale og etiske ansvar, og er dermed en rettesnor for vores daglige arbejde

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Vejledning om Ansvarlige Investeringer

Vejledning om Ansvarlige Investeringer Vejledning om Ansvarlige Investeringer 1 Baggrund og formål Den danske stat har tilsluttet sig OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Den danske stat har dermed forpligtet sig til at udbrede

Læs mere

1. Formandskabet har udarbejdet et udkast til Rådets konklusioner om "Fremtidens arbejde: Den Europæiske Union støtter ILO's 100-årserklæring".

1. Formandskabet har udarbejdet et udkast til Rådets konklusioner om Fremtidens arbejde: Den Europæiske Union støtter ILO's 100-årserklæring. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. oktober 2019 (OR. en) 12614/19 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 12415/19 Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité LIMITE SOC

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Forretningsetik... 2 3.

Læs mere

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Indsatsområder for ny hovedorganisation

Indsatsområder for ny hovedorganisation LO-sagsnr. 15-2558 FTF-sagsnr 17-0934 Vores ref. anan/lsh/jsk Den 17. november 2017 Indsatsområder for ny hovedorganisation Udgangspunktet Det fremgår af kongresbeslutningen fra hhv. LO s og FTF s kongresser

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

Social Klausul Social klausul

Social Klausul Social klausul Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Code of Conduct for leverandører til GlobalConnect

Code of Conduct for leverandører til GlobalConnect Code of Conduct for leverandører til GlobalConnect 2018 Code of Conduct for GlobalConnects leverandører GlobalConnect er en virksomhed, som kontinuerligt bestræber sig på at opretholde høje etiske standarder

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i

Læs mere

ADFÆRDS- KODEKS FOR LEVERANDØRER

ADFÆRDS- KODEKS FOR LEVERANDØRER ADFÆRDS- KODEKS FOR LEVERANDØRER KMD S ANSVAR Som et ansvarligt IT-selskab forpligter vi os i KMD-koncernen til at opretholde en høj etisk standard i alt, hvad vi gør. Vi er tilsluttet FN's Global Compact,

Læs mere