Hvor lagde jeg kollegaen? Den svære død Den etiske udfordring Landet Rundt: LK11 - SIDSTE NYT før det går løs!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor lagde jeg kollegaen? Den svære død Den etiske udfordring Landet Rundt: LK11 - SIDSTE NYT før det går løs!"

Transkript

1 Fagligt selskab for Nefrologiske Sygeplejersker Nr årgang Hvor lagde jeg kollegaen? Den svære død Den etiske udfordring Landet Rundt: LK11 - SIDSTE NYT før det går løs! og meget mere 2

2

3 FS nefro - Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker. Sammenslutningens formål er: at fremme det kollegiale sammenhold mellem sammenslutningens medlemmer at yde gensidig støtte til løsning af fælles uddannelse og arbejdsmæssige opgaver at medvirke til medlemmernes fortsatte dygtiggørelse blandt andet ved afholdelse af møder og kurser at medvirke til sundheds- og sygeplejens udvikling at opmuntre til og bistå ved undersøgelser i nefrologisk område at fremme det tværgående samarbejde imellem de faglige sammenslutninger Maria Fettouhi Formand Web-master Odense Universitetshospital Hæmodialyse afsnittet m.fettouhi@gmail.com Pia Dahlgaard Næstformand Landskursusansvarlig Regionshospitalet Holstebro Dialyseafsnittet pia.dalgaard@vest.rm.dk Camilla Ulrich Hess Web-master Odense Universitetshopspital Hæmodialyseafsnittet camillaulrichhess@gmail.com INDHOLD Formanden har ordet... 3 Nefrologisk Kalender... 5 Den svære død... 6 WWW - Den etiske udfordring... 9 Poster NY STIKKETEKNIK BAG OM POSTEREN ny stikketeknik Poster SELFCARE BAG OM POSTEREN selfcare Hvor lagde jeg kollegaen? Landet Rundt Region Midtjylland Reklamer i Nefrosyntesen FS nefro s støtteordning Min far er dialysepatient SIG: Specielle Interesse Grupper SIG: Hvad arbejdes der med? Pia Trojahn Sekretær Ansvarlig for Temadage Hillerød Hospital Dialyseafsnittet pst@noh.regionh.dk Telse Brix Redaktionsansvarlig Samarbejde med Nyreforeningen og Dansk Nefrologisk Selskab telseb@yahoo.com LK11 seneste NYT! LK11 revideret program Generalforsamling TAK Lidt af hvert Nordiatrans 40 th Congress Telses klumme Jeanette Hansen SIG-ansvarlig Efter- og specialuddannelse i DK Odense Universitetshospital Sengeafsnit Y1 Jeanette.Hansen@ouh.regionsyddanmark.dk Næste DEADLINE 15. NOVEMBER Næste nummer

4 FORMANDEN HAR ORDET NEFROSYNTESEN Ved Maria Fettouhi KÆRE KOLLEGAER Jeg håber I alle har haft en god sommer - trods megen regn og alle de tragedier der har været, og er rundt om i verden. Efteråret har meldt sin ankomst og den almindelige travlhed i landets nefrologiske afdelinger er tilbage igen efter en velfortjent sommerferie. Der er stor aktivitet i FS nefro s bestyrelse. Vi har sammensat et varieret og spændende program til LK 2011, som nu snart skal til at løbe af stablen. Vi arbejder med at få de sidste detaljer på plads, og håber at programmet falder i jeres smag. LK 2011 afholdes på Hotel Fåborg Fjord i perioden oktober Der er her ved deadlines udløb kommet rigtig mange tilmeldinger til LK 2011 trods sparetider rundt om på landets sygehuse, hvilket er rigtig dejligt. Den elektroniske tilmelding har drillet lidt for nogen igen i år vi håber på, når DSR-portal er implementeret til også at omfatte de faglige selskaber, at vi kommer ud over dette. Igen i år er der mulighed for endagstilmeldinger, da dette var godt evalueret for Dette for om det kan give flere kollegaer mulighed for at deltage, da vi ved landets afdelinger er hårdt presset. Vi glæder os til at se mindst lige så mange aktive sygeplejersker til dette års LK som til sidste. NY BESTYRELSE OG GENERALFOR- SAMLING Der er i år Generalforsamling den kl. 20:00 i forbindelse med LK Vi har eftersøgt medlemmer til bestyrelsen da tre af vores bestyrelsesmedlemmer ikke stiller op til valg igen. Efter den oprindelige udmelding er der så kommet en mere til som ikke stiller op. Så der er fire ledige pladser i bestyrelsen fra den kommende Generalforsamling. Der har været meget stor forespørgsel på at komme med i FS nefro s bestyrelse. Det er super skønt - jeg har talt og skrevet med rigtig meget interesserede sygeplejersker. Deadline for at melde sig som kandidat til FS nefro s bestyrelse udløb den , og der er kommet fem velkvalificerede kandidater fra rundt om i DK. Det betyder, at for første gang i mange år bliver der udskrevet valg til bestyrelsen. Der kommer valgmateriale og stemmesedler ud med vedlagt svarkuvert til alle FS nefromedlemmer, stemmerne skal være formanden i hænde senest den Det er rigtig vigtigt, at så mange som muligt stemmer på kandidaterne det er her I har muligheden for at præge, hvem der skal styre FS nefro. Resultatet af valget bliver offentliggjort på Generalforsamlingen, da det er hér stemmerne bliver talt. Så kom til Generalforsamlingen, og mød de nyopstillede kandidater, og hør resultatet. Det vil naturligvis også komme med i næste nummer af Nefrosyntesen. Der sker mange ting i FS nefro og i DSR, på Generalforsamlingen har I mulighed for at blive opdateret og stille spørgsmål til bestyrelsen, og komme i dialog. DER ER AKTIVITET I VORES SIG GRUP- PER. Bestyrelsen glæder sig over vores velfungerende og engagerede sygeplejersker, der sidder i SIG-grupperne, og ser frem til at se mange af dem til LK11. Her mødes bestyrelsen onsdag middag med alle der deltager af SIGmedlemmerne - for at give en halvårsopdatering. Desværre måtte vi i år aflyse formandsmødet med SIG-formænd i februar 2011 på grund af. arbejdspres og manglende mulighed for at få tjenestefri til det. Ved dette års LK holder vi et fortsættes 3

5 fortsat ekstra langt møde med alle deltagere fra SIG erne for at kompensere for dette. Husk at holde øje med, hvornår den næste SIG temadag kommer. Se Nefrosyntesen og hjemmesiden. NEFROSYNTESEN Er et blad i rivende udvikling, især med Telses Klumme som altid kommer med noget spændende og aktuelt. Redaktionen gør et stort arbejde i at få et højt indholdsniveau, samtidig med at de også står for opsætning og design. Jeg er meget stolt over så flot et blad vi har i foreningen, og modtager mange positive kommentarer om det fra egne rækker i Danmark og fra DSR. Lige nu arbejder vi på eventuelt at få reklamer i bladet. Dette for at give mulighed for, at andre som ikke er tilknyttet nefrologien til at komme med input, hvilket vi har haft forespørgelse på. DSR Vi indgik, i december 2009, et samarbejde med DSR om at føre vores regnskab i forhold til moms og skat, der var blevet en ny udfordring for de faglige selskaber. Det har ikke gået helt gnidningsfrit, da DSR har haft problemer med deres databaser, hvilket har forsinket sådan noget som kontingentopkrævning og kvartals rapporteringer til os. Her i slutningen af august skal vi i FS nefro bestyrelse holde møde med DSR i forhold til samarbejdsaftalen, få afstemt forventninger og forhåbentlig få rettet de ting der mangler. Det vil især glæde mig, hvis jeg kan overdrage noget velfungerende til den nye formand for FS nefro. SYGEPLEJENS ÅR Sygeplejens År blev blæst i gang den 12. maj 2011, et år hvor vi sætter fokus på sygeplejerskers professionelle arbejde og engagement. Vi vil i samarbejde med blandt andet DSR skabe nogle gode rammer for fællesskabet, der kan give sygeplejersker energi og faglig stolthed. Som sygeplejersker skal vi synliggøre og argumentere for værdien af vores faglighed, og sammen vil vi vise, at sygeplejefaget er attraktivt for både kommende sygeplejersker og for de, der allerede er i faget. FS nefro har valgt at sætte dette års LK11 i Sygeplejens År s tegn vi vil over de tre dage kurset løber holde fokus på fagligheden indenfor vores speciale. Ud over det har vi i anledningen af dette valgt at få produceret T-shirts til alle deltagere på LK11 for at symbolisere vores faglighed. ÅRETS SYGEPLEJERSKE Årets Sygeplejerske er FS nefro s hjertebarn, og dette vil vi gerne fortsætte med i Vi synes det er vigtigt, at vi som kollegaer anerkender det arbejde der er sygeplejersker der går og gør til gavn for patienter og pårørende. Kom til LK11, og hyld Årets Sygeplejerske POSTER/ABSTRACT PÅ LK11 Sidste år havde vi stor succes med posters og abstract, og vi håber igen i år at kunne vise nogle af de projekter der foregår rundt om i landets nefrologiske afdelinger. NYREFORENINGEN Jeg skal mødes med Nyreforeningen i september til endnu et konstruktiv møde om deres årlige temadag, der kommer i januar Det bliver en meget spændende temadag, så hold øje med tilmelding til dette. Jeg vil hér sige tak til Bestyrelsen og Redaktionen for et godt samarbejde gennem de seneste år, og ser frem til at se jer alle til et super godt LK Mange sen somre hilsner Maria Fettouhi Formand FS nefro 4

6 Nefrologisk Kalender 2011 SEPTEMBER Nefrosyntesen udkommer Region MIDT. Nefrologikursus for sygeplejersker med 1-2 års nefrologisk erfaring EDTNA/ERCA, Ljubljana. Slovenien 40 års jubilæum NEFROSYNTESEN OKTOBER 1. Nordiatrans Congress: Abstract submission FS nefro Landskursus 2011 NOVEMBER Region MIDT. Nefrologikursus for sygeplejersker med mere end 5 års nefrologisk erfaring 15. Deadline for indlæg til Nefrosyntesen 23. Bestyrelsesmøde FS nefro DECEMBER 2012 JANUAR Nefrosyntesen udkommer 20. Nordiatrans: deadline for stipendie ansøgninger 20. Nordiatrans Congress: Early registration 25. Nyreforeningens Dialysekonference 2012, Nyborg MARTS th Nordiatrans Congress, Lund Sverige Tema: Nordic Vision 15. Deadline for indlæg til Nefrosyntesen APRIL MAJ Nefrosyntesen udkommer 18. Nefrologisk udviklingsforum, Region Syddanmark: TEMADAG: Transplantation og "Hvordan ruster vi os til konstante forandringer i hverdagen?" 5

7 Den svære død Ved Heidi Gyldenlev og Louise Hansen Heidi Gyldenlev og Louise Hansen arbejder som sygeplejersker på Hæmodialysen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. De har siden 2009 været del af en arbejdsgruppe på afdelingen, der beskæftiger sig med emnet Døden. Gruppens arbejde har blandt andet resulteret i implementering af en mindetavle for afdøde patienter. Heidi og Louise har præsenteret resultater af gruppens arbejde på Nordiatrans 2011 i Helsingfors. I følgende artikel vil kunne læses uddrag af, hvad der blev præsenteret. EMNET DØDEN Mad, mode, politik, kræftbehandling og sportsresultater. Emner der tales om til daglig, men ikke berører og interesserer alle. Ét eneste emne i hele verden berører dog os alle: DØDEN. Det er for mange mennesker svært at tale om døden. Emnet, der måske burde være af største naturlighed at tale om. kan for mange mennesker være tabubelagt. Faktum er, at når vi bliver syge, skal der helst en hurtig kur til for at gøre os raske igen. Sådan går det også for de fleste. De bliver hurtigt raske, og så går livet videre. Man tænker i hverdagen normalt ikke meget over døden. Men hvad sker der, når livet slår en kolbøtte? Hvad sker der, når man bliver alvorligt nyresyg og skal i dialysebehandling? En behandling der for rigtig mange skal vare resten af livet, og hvor man måske oplever, at livet ikke længere kan tages for givet. Ens drømme om et langt og godt liv er ved at briste. Et aktivt liv kan pludselig ændres til et liv med dårlig livskvalitet.. Størsteparten af vores patienter konfronteres med døden, på den ene eller den anden måde, i løbet af deres tid på dialyseafdelingen. De vil på et tidspunkt opleve medpatienter dø, og dette kan komme meget tæt på deres egen skæbne. På Sydvestjysk Sygehus opnår vores patienter ofte et godt kendskab til hinanden. De har faste pladser, og de ved hvor deres stol eller seng er, hver gang de kommer til behandling. Afdelingen er overskuelig indrettet, og det er relativt nemt for dem at tale sammen under behandlingen. Dette ser personalet mange fordele i, men det er på stuen meget åbenlyst, når en patient dør, da dialysepladsen står tom. Vi prøver at sikre en god kontinuitet i vores patientpleje. Specielt i aften- og nattevagter er der tilknyttet fast plejepersonale, og vi har hermed muligheden for at følge op på eventuelle problemstillinger fra gang til gang. Behandlingsforløbet, der ofte står på i mange år, bevirker at plejepersonale og patienter kender hinanden rigtigt godt i afdelingen. Vi taler med vores patienter om deres sygdom og problematikker forbundet hermed. Men der tales ligeledes meget om hverdagens begivenheder. Vi tror på, at det giver vores patienter glæde, og vi føler, at det ikke blot er en fagperson, de lærer at kende, men at de også får et glimt af mennesket bag HVOR MANGE DØR PÅ HÆMODIALYSEN ES- BJERG? Når vores patienter dør giver det et tomrum. Størstedelen af personale og patienter påvirkes følelsesmæssigt. Set over de seneste 5 år har vi konstateret, at der er mange, der dør. I perioden 2006 til og med 2010 er der behandlet ialt 260 patienter på hæmodialysen i Esbjerg. Ud af disse er 95 afgået ved døden. Vores årlige dødsrate er 19.8%. (landsgennemsnittet er 21.2%). Dette vil sige, at der på afdelingen gennemsnitligt dør 1.5 patient om måneden. Vi mener, at vi som personalegruppe må og skal forholde os til de aspekter, der er i forhold til døden. ARBEJDSGRUPPE ETAB- LERES I 2009 blev der i afdelingen etableret en arbejdsgruppe bestående af fire sygeplejersker. Gruppen opstod dels på basis af interesse for emnet DØDEN, men også fordi der på afdelingen var kommet rygter i omløb. Det var kommet personalemedlemmer for øre, at hæmodialysen blev omtalt som dødsgangen. Her tog vi livet af patienterne! Dette var en påstand, der påvirkede personalet meget. Hvordan skulle vi tackle dette? Hvad skulle vi sige? Hvordan kom vi disse rygter til livs? Vi konkluderede, at rygterne måtte være opstået på baggrund af, at enkelte patienter på afdelingen 6

8 havde konstateret, at der igennem en periode var mange dødsfald. De har efterfølgende måske ikke følt, at de et blevet informeret om dødsfaldene i tilstrækkelig grad, og der har måske ikke været talt med dem om, hvordan det påvirkede dem. Det var os magtpåliggende at få disse rygter stoppet. Der blev derfor iværksat en lang og omfattende arbejdsproces. Mange tanker og overvejelser blev drøftet. SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE Disse overvejelser resulterede i, at vi ville høre vores patienter om deres mening. Vi igangsatte derfor en spørgeskemaundersøgelse med 10 tilfældigt udvalgte patienter (ud af de cirka ialt 80 patienter på afdelingen). Målet var ikke en videnskabelig undersøgelse, men at opnå et indblik i, hvordan patienterne oplevede dét, at se medpatienter dø, også i forhold til at det kommer så tæt på egen skæbne. Spørgeskemaet indeholdt 10 spørgsmål, hvor vi blandt andet spurgte ind til: Tænker du meget på de medpatienter der er afgået ved døden? Hvordan har du fået at vide, at en medpatient er død? Oplever du at personalet er gode nok til at tale med dig omkring dødsfald? Som ritual, sætter vi altid lys på bordet ved en afdød patients plads i dialysen, efter at vedkommende er død. Vi spurgte til, hvordan de havde det med dette? Vi spurgte også, hvad vil du sige til en mindetavle i afdelingen? Om de havde oplevet situationer i forbindelse med dødsfald, som de mener, vi som personale kunne have NEFROSYNTESEN håndteret bedre? Patienterne var overraskende positive og åbne med at svare på spørgeskemaet. Tilbagemeldingen var meget åbenlys, vores patienter efterlyste større åbenhed fra os, både i forhold til at oplyse om dødsfald, men også omkring at tale om døden generelt med henblik på egen situation. Patienterne synes, det er et emne,der er meget svært at tale om, specielt fordi det kommer meget tæt på egen skæbne og situation. En patient gav udtryk for, at det at tale om døden er tabubelagt, og siger direkte døden, taler vi ikke om på afdelingen. Vi fandt ud af, at patienterne tænker meget på de afdøde patienter. Specielt dem de måske har opnået et lidt større kendskab til. Vi blev meget overraskede over, hvor mange af patienterne der kender hinanden. Relationer, vi måske ikke altid kender til, og som derved gør det svært, når en dør. Det kan resultere i, at vi har patienter, der først får kendskab til disse dødsfald måneder efter, da vi ikke har været opmærksomme på at informere dem. Dette giver forundrede og chokerede patienter, der måske gerne ville have vist sin medpatient den sidste ære i forbindelse med, at vedkommende var død. Ved spørgsmålet omkring: Hvordan de havde opnået kendskab til når en medpatient er død, måtte vi konkludere, at denne information til tider var tilfældig. Nogle patienter havde oplevet, at blive oplyst gennem medpatienter, andre gennem taxachaufføren. Én fortalte, at han holdt avis for at følge med i hvem af sine medpatienter der dør. Dette var skræmmende at høre. Vi følte et mindre svigt af vores patienter og vi vidste, at der lå en stor opgave foran os, hvis vi skulle have det til at fungere mere hensigtsmæssigt. Alle vores patienter i undersøgelsen, var meget positive overfor den måde, vi viser patienterne den sidste ære, nemlig ved at placere lys ved dialysepladsen og holde denne tom. Et ritual der efterhånden har stået på nogle år. De var ligeledes åbne for en eventuel indførelse af en mindetavle. Det var derfor hér, vi tog vores videre udgangspunkt. fortsættes næste side 7

9 fortsat MINDETAVLEN Vi gik derfor aktivt ind i at udforme en mindetavle. Med denne ville vi synliggøre åbenhed på hæmodialysen i Esbjerg. Med tavlen ville vi vise vores patienter, at de er vigtige for os. Vi glemmer dem ikke, når de er døde. De vil blive husket, for det menneske, de var. Vores mindetavle blev lavet af medlemmer fra arbejdsgruppen. En af vores patienter ønskede dog også at bidrage. Han fik til opgave at male yderrammen. Tavlen fik navnet: De fire årstider. Den symboliserer livets gang. Den hænger på et sted, vores patienter skal opsøge, hvis de ønsker at se, hvem der er død. Der sidder naturbilleder i rammerne på tavlen. Disse billeder skifter i takt med, at årstiderne skifter. Når en patient dør, vil afdødes navn blive sat i en ramme på mindetavlen. Navnet står sammen med dødsdato samt et lille vers. Navnet vil hænge på tavlen i 7 dage. I de syv dage, vil der konstant brænde lys ved pladsen. Der sendes kondolencekort til pårørende samt en kopi af verset. Inden offentliggørelse af mindetavlen har arbejdsgruppen fremvist dele af vores arbejdsmateriale for vores ledere, da de selvfølgelig skulle godkende dette. Sygehusets jurist har ligeledes godkendt materialet, og vi har fået afklaret, hvordan vi skulle forholde os i forhold til vores tavshedspligt. Alle vores patienter skal årligt give deres samtykke, enten mundtligt eller skriftligt til, at deres navn må offentliggøres ved død. På afdelingen har vi valgt at gøre det mundtligt. Flertallet af alle patienter har givet deres samtykke. Arbejdsgruppen er meget tilfredse, idet det er blevet modtaget yderst positivt. Langt de fleste patienter har vist et behov for mere indgående samtale omkring døden og egen situation, end blot at svare ja eller nej til samtykke. EN LANG PROCES Arbejdsgruppen arbejder konstant på, at have vores kollegaer med i processen. De skal gerne føle, at det er noget vi alle står sammen om. For de skal bidrage til at vise, at man på afdelingen gerne vil støtte patienterne så godt som muligt. Alle ved, at emnet kan være svært at tale om, men netop derfor, er det vigtigt at holde fokus og tale åbent - personalet imellem. Også når det kommer til patienterne, har vi meldt klart ud, både omkring de rygter der har været, spørgeskemaundersøgelsen og hensigten med denne. Vi har på den måde prøvet at delagtiggøre dem i vores tiltag og involvere dem. I den forbindelse har vi også startet et nyhedsbrev op i afdelingen, som er tiltænkt patienterne, og som skal have en oplysende effekt, så de ved, hvad der sker i afdelingen. Hvilket også vil være med til at bringe os et skridt nærmere åbenhed i afdelingen. Den store udfordring er dog også at fortsætte og udvikle denne forandringsproces i vores afdeling. Vi vil derfor fortsat holde vores kollegaer orienteret om gruppens arbejde. Dette gøres ved at lave referater af møder, orientere på personalemøder og lave plancheudstillinger i personalerummet. Fremtidsplanerne er også fælles undervisning og refleksion. Hvor vi vender holdninger og reflekterer over vores kommunikation. Tilegnelse af viden omkring emnet DØDEN, mener vi ligeledes er en forudsætning for videre udvikling i afdelingen. Blandt andet derfor, har medlemmer af arbejdsgruppen været på temadag med en thantologist fra Israel ved navn Lynne Halamish. Hun bidrog med mange inspirerende tanker og gode råd vi kunne give videre til afdelingen. Blandt andet sagde Lynne Halamis, man skal altid huske på, at når man er ved en patient er der to eksperter til stede. Sygeplejersken er ekspert på hendes fagområde, patienten er ekspert på sit eget liv, familie, situation, værdier, angst, historie og mestringsteorier. Man skal altid være ydmyg og anerkende patienten. Man skal være yderst bevidst i sit kropssprog. Da man med kropssproget viser, at man er til stede og lytter. Overlad scenen til patienten det meste af tiden. Det er ikke nødvendigvis dig, der skal føre samtalen, giv patienten plads, også til at vise følelser som tårer, vrede og glæde. Vær sandfærdig og lov ikke noget, du ikke kan holde. Som personale skal vi holde os for øje, at det at tale om angst ofte reducerer frygten Vi skal naturligvis bidrage til at give livsmod og fremme livskvaliteten blandt vore patienter, men ligeledes mener vi, at man bør huske på sin egen dødelighed. Måske lever vi først livet for alvor, når vi husker på vores egen dødelighed. Og døden dermed kommer til at sætte livet i relief. 8

10 WWW NEFROSYNTESEN Om sitet Med Den Etiske Udfordring ønsker Det Etiske Råd at sætte et anderledes virtuelt fokus på de muligheder og etiske dilemmaer, der følger i kølvandet på forskernes viden om nye bio- og genteknologier. Den Etiske Udfordring er en ud af flere forskellige hjemmesider fra Det Etiske Råd. Denne side adskiller sig imidlertid fra fx Rådets Homo Artefakt og Etik og Livets Byggeklodser ved direkte at konfrontere dig som bruger med udfordrende, aktuelle og vedkommende dilemmaer - etiske dilemmaer, der kalder på lysten til at tage stilling og muligheden for at få testet værdier i omgangskredsen. Med denne anderledes platform ønsker Det Etiske Råd i det kommende års tid at fremme samfundsdebatten af aktuelle etiske dilemmaer inden for bioteknologi- og sundhedsområdet. Dilemmaerne vil derfor blive udskiftet undervejs. God fornøjelse! Ved du, hvor du står? Skal piller reducere din nervøsitet ved eksamen? Er det i orden at overføre menneskelige hjerneceller fra et foster til en abe i et forsøg på at bekæmpe Parkinsons sygdom? Forskning i nye bioteknologier fører med rivende hast nye muligheder med sig. I kølvandet følger nye etiske dilemmaer. Kan du overskue fordele og ulemper ved de nye teknologier? Den Etiske Udfordring giver dig mulighed for at teste din holdning til fem nye etiske dilemmaer, som følger med forskningen. Find din etiske profil, og send gerne udfordringen videre til dine venner. God fornøjelse! Tag stilling og find din etiske profil Tag stilling og find din etiske profil 9

11 10

12 Bag om posteren NY STIKKETEKNIK I 2007 blev stikketeknikken arealkanylering anvendt hos de fleste af vores patienter i Dialyseafsnittet på Holstebro Sygehus. Knaphulskanylering blev udelukket anvendt hos de patienter, som selv kanylerede, fortrinsvis hos vores hjemmehæmodialyse patienter. NEFROSYNTESEN Ved Kiss Dyrby Arealkanylering blev anvendt af flere årsager: Patienten havde måske kun et afgrænset karforløb at kanylere Der er et sikkert sted at kanylere, set fra såvel patientens som fra sygeplejerskens side Men der er komplikationer ved at anvende denne stikketeknik: Aneurismedannelse Risiko for lang hæmostasestid Stenosedannelse i randområderne ved bulerne Knaphulskanylering var blevet in, da de stumpe kanyler blev introduceret i Danmark i Vi ville gerne implementere den nye stikketeknik: knaphulskanylering hos vores patienter i centeret, for derved at mindske risikoen for ovennævnte komplikationer. Teknikken fungerede godt hos vores hjemmehæmodialyse patienter, de var glade og trygge ved denne stikketeknik. Så vi gik i gang med at implementere denne stikketeknik i afdelingen. HVORDAN FIK VI TEKNIKKEN IMPLE- MENTERET? Undervisning for alle sygeplejersker i vores afsnit Fistelgruppen deltog i en temadag om stikketeknikken - arrangeret af SI-Gruppen Karadgangsveje Fistelgruppen fungerer som ressourcepersoner i afsnittet Der blev lavet tjenestetidsplan, for derved at opnå kontinuitet ved dannelse af stikkekanalerne Ugens tema, hvor vi hver morgen og ved vagtskiftet om eftermiddagen, kort introducerede procedurerne ved denne teknik Opfølgende undervisning Udveksling af erfaringer ved små korte seancer i forbindelse med vagtskifte Men først og fremmest en stor opbakning fra ledelsen samt fra en stor dejlig flok kolleger, som er positive over for denne stikketeknik. I forbindelse med en Sygeplejefagdag 2010, arrangeret i Hospitalsenheden Vest med formålet: at sygeplejersker, der arbejder tæt ved patienten, deler deres undren, erfaring med hinanden og får inspiration til videre faglig udvikling, blev posteren udarbejdet. HVORDAN GÅR DET SÅ I DAG? Stikketeknikken knaphulskanylering er i dag den foretrukne kanyleringsteknik i vores afsnit. Jeg følger udviklingen løbende. Pr. 1. april 2011 havde 73 patienter en A/V fistel, og hos 58 af disse patienter (79%) blev knaphulskanyleringen anvendt som stikketeknik. Til en sammenligning havde vi i april 2009: 64 patienter med en A/V fistel, hos 15 af disse patienter (23%) var der etableret knaphuller. Der bliver stadig lavet tjenestetidsplan efter, hvilke patienter, der skal have etableret knaphuller, måske skal der genetableres nogle nye. Nogle patienter er også selv villige til at følge en sygeplejerskes tjenestetidsplan for derved at få dannet kanalerne lidt tidligere. Patienterne bliver inddraget i lejring af hånd/arm, når der skal dannes stikkekanal. Der tages digitale billeder af lejring af arm samt kanyleringsvinkel mm. Der er opfølgning og evaluering af stikketeknikken. Der sættes fokus på hygiejnen ved stikkekanaler, hvor både personalet, men også de patienter, som selv kanylerer, bliver inddraget. Undervisning og udveksling af erfaringer kolleger imellem. 11

13 12

14 Bag om posteren SELFCARE NEFROSYNTESEN Ved Jette Abildggård HVAD ER SELFCARE I HOLSTEBRO? SelfCare betyder hæmodialyse i center med reduceret personaleforbrug og selvhjulpne patienter. Patienterne oplæres til at klare behandlingen selv, og der er ikke personale på SelfCare stuen. Der er dog mulighed for hjælp til kanylering og naturligvis ved behov HVAD MOTIVEREDE OS TIL AT IND- FØRE SELFCARE I AFDELINGEN? Flere studier peger på, at SelfCare øger patienternes compliance i forhold til for eksempel kost- og væskerestriktioner. I MTV-rapporten Dialyse ved kronisk nyresvigtkan antallet af patienter i udgående dialyse øges? fra 2006, anbefales det at øge patienternes egendeltagelse, da meget tyder på at det medfører bedre selvvurderet fysisk helbred og kan resultere i bedre psykisk helbred. I MTV- rapporten beskrives i et interviewstudie, at mulighed for fleksibilitet er meget vigtigt for patienterne. Vi oplever også i vores dagligdag at patienterne føler sig meget bundet af at skulle komme til bestemte tider, og derfor ville vi tilbyde fleksible mødetider for patienter der ønsker SelfCare. Desuden vil der være en personalebesparelse på grund af lavere normering hos disse patienter. I flere år har vi arbejdet med patienter i hjemmehæmodialyse og har i den forbindelse oplevet, at de har det godt med selv at tage vare på behandlingen, og de føler sig mindre syge. Egenomsorgen øges når de selv står med ansvaret. Patienter i hjemmehæmodialyse dialyserer 5 gange ugentlig i modsætning til 3 gange ugentlig på center. Den øgede dialysemængde medfører, at de får det fysisk bedre og har ofte et mindre behov for medicin. Dette ønskede vi også at tilbyde de patienter der ønsker SelfCare, dvs at det skulle være et krav at dialysere minimum 4 gange ugentlig med mulighed for 6 gange ugentlig. HVILKE RESULTATER HAR VI OPNÅ- ET, ELLER FORVENTER VI AT OPNÅ. Vi havde møde med interesserede patienter juni 2009, og åbnede stuen i uge 43 samme år, på det tidspunkt var to patienter optrænet til SelfCare. Der er tre dialysepladser på SelfCare-stuen. Der kan være syv patienter tilknyttet stuen, med mulighed for at booke seks dialyser i løbet af ugen. Vi forventede, at stuen ville være fyldt op indenfor et år. Efter et halvt år var der optrænet fem patienter til stuen. Åbningstider på stuen er: Hverdage: Lørdag: Søndag: Status sommeren 2011 er: to af de fem patienter som blev optrænet er overgået til hjemmehæmodialyse og en af patienterne er blevet transplanteret. Vi har aktuelt 2 patienter på SelfCare-stuen. ER DET SÅ TILFREDSSTILLENDE? Vi ville selvfølgelig gerne, at der var flere patienter på stuen på nuværende tidspunkt. Vores forventning om at fylde stuen inden for et år blev ikke indfriet. Vi har haft patientnedgang i afdelingen, hvilket nok er en medvirkende årsag. To af patienterne er overgået til hjemmehæmodialyse, hvilket vi også håbede, kunne blive resultatet af større egendeltagelse. Vi oplever, at patienterne er glade for SelfCarestuen, de er meget stolte over at kunne klare behandlingen selv. Den øgede fleksibilitet benytter de sig meget af. Stuen anvender vi også ofte til patienter i hjemmehæmodialyse, som af forskellige årsager har behov for i en periode at dialysere i afdelingen. SelfCare stuen kunne for nogen være en mellemstation inden de vælger hjemmehæmodialysen. 13

15 Hvor lagde jeg kollegaen? Ved Trine Lauritzen Holm Mindre evidensbaserede ord om arbejdsglæde.. Da himlen stadig var kølig blå, mens den sidste sne smeltede og de første små grønne blade tittede frem spurgte en kollega Hvad er din mission? Arbejdsglæde svarede jeg prompte. Arbejdsglæde arbejdsglæde defineres af Wikipedia som en følelse af glæde og tilfredshed, som vi opnår, når vi udfører vores arbejde. Arbejdsglæde hænger sammen med at vi får tilfredsstillet det ønske vi har om at yde en god faglig indsats, får det løn vi mener, vi er værd samt har det godt med vores kollegaer. I dag rundt på landets dialyseafdelinger hersker der oftest travlhed. Patienterne er mange ofte er dialysepladserne få. Tiden til hver enkelt patient er mindre i dag end for få år siden. Sådan tænkte jeg i den tidlige vinter da jeg diskuterede dialysesygepleje med en tidligere kollega. Med ét gik det dog op for mig at jeg havde glemt en meget væsentlig faktor mine kollegaer. Lige meget hvor travlt vi har det, lige meget hvor mange nye patienter vi møder, så har vi altid vores kollegaer. Der er nogen som jeg til tider tilbringer mere tid sammen med end min egen familie. Nogen som jeg læsser flere tanker og sorger af hos end på den lokale losseplads. Nogen som altid står klar med en tredje hånd når to ikke rækker. Nogen som kan give en et kærligt spark når vi skal over brokkeriets landevej. Nogen som altid kan give en et godt grin. Nogen som højner arbejdsglæden mere end udsigten til store lyse dialysepladser. Nemlig mine kollegaer. Jeg havde en tendens til at behandle mine kollegaer som mine nøgler. Jeg kunne aldrig rigtig huske hvor jeg lagde dem. Ej heller hvem jeg i grunden havde været på vagt med. Jeg glemte altid at lægge mærke til den nye frisure og spørge til den overståede ferie. Denne vinterdag blev min mission arbejdsglæde født. Del 1 har foregået meget hos mig selv. At være mere opmærksom, spørge ind til ferier, sundhedskure, graviditeter, frisure osv Afdelingen er blevet spammet med glædesbudskaber rundt på døre og skabe. 2 uger blev afsat til Vær god ved din kollega - uger og i august må et par uger sættes af til at høre om vores kollegaers sommerferier (Det er trods alt på ferierne vi lader op til arbejdslivets lange træk). Mission arbejdsglæde handler om at skabe glæde blandt os kollegaer. At være mere opmærksomme på hinanden. At sætte fokus på de konstanter der er i vores dagligdag. At få os fælles grin og fremavle kampånd når travlheden raser og afdelingen ligner det Stockholmske blodbad. At sætte glæde og fællesskab på dagsordenen i en tid hvor forandringerne er mange og store. Så kære medkollegaer kom og vær med i denne mission for sandt er at: Livet er kort, bryd nogle regler, tilgiv hurtigt, kys langsomt, elsk rigtigt, grin ukontrollabelt og fortryd aldrig noget der fik dig til at grine

16 Landet Rundt NEFROSYNTESEN Ved Bente Kjær Bjørnstad I dette og de følgende 4 numre af Nefrosyntesen vil vi tage på en rejse rundet i landet. Vi vil besøge de 5 Regioner måske for sidste gang.. Vi besøger medlemmernes - i FS nefro arbejdspladser. Ambulatorier, dagafsnit, dialyse- og sengeafdelinger. Besøgene sker på afdelingernes hjemmesider. Tanken er, på en kort overskuelig måde, at få et indblik i de verdener vi bevæger os i til daglig. - akkrediteret den 1. april Dialyseafsnit, Nyremedicinsk Dagafsnit og afsnit M3 - alle er de en del af Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest Dialysesafsnittet: Dialyseafsnittet behandler patienter med akut og kronisk nyresvigt. De råder over 33 dialysepladser, som udnyttes både dag og aften. Patienter og personale er delt op i grupper, som er tilknyttet faste stuer. Patienten tilknyttes 2 kontaktsygeplejersker og 1 kontaktlæge Nyremedicinsk Dagafsnit Afsnit M3 Afsnit M3 har 20 sengepladser. Afsnittet behandler blandt andet patienter med: nyresygdomme, forhøjet blodtryk og sukkersyge. Dialyseafsnittets åbningstider Mandag - fredag: kl Lørdag: kl Søndag: kl

17 - akkrediteret den 24. marts med bemærkninger. Dialyseafsnit, Nyreambulatorium, og Nyremedicinsk Afsnit M12-2 Dialyseafsnittet: - modtager voksne patienter i dagog aftentimerne fra visiterede områder i Region Midtjylland. Foruden de planlagte og de akutte dialyser på afsnittet varetages også hæmodialyser på intensivafsnittet og på hjertemedicinsk afsnit. Afsnittet har 19 pladser og åbent mandag til fredag fra kl til kl Lørdag og søndag er der åbent fra 7.30 til Udenfor afsnittets åbningstid er der en sygeplejerske i rådighedsvagt. Nyreambulatoriet: Ambulatoriet har specialefunktion i nyresygdomme og modtager voksne patienter i dagtimerne fra visiterede områder i Region Midtjylland, samt enkelte områder i Region Nordjylland. Nyremedicinsk afsnit M12-2: - afsnittet er en del af medicinsk afdeling. Nyremedicinsk afsnit M12-2 har plads til 18 patienter. Afsnittet har specialefunktion i nefrologi og subspecialefunktion i diabetes. Endvidere modtages patienter med almene medicinske sygdomme. Patienter til undersøgelse for og behandling af medicinske nyresygdomme modtages i afsnittet. Dialysepatienter, der har behov for indlæggelse uanset diagnose vil som oftest være indlagt på M12-2. De nefrologiske patienter indlægges som oftest akut direkte fra hjemmet, via dialyseafsnittet eller fra nyreambulatoriet. 16

18 - akkrediteret den 6. maj med bemærkninger. Nyremedicinsk Afdeling C er en universitetsafdeling, der behandler patienter med medicinske nyresygdomme og blodtryksforhøjelse. Afdelingen modtager nyremedicinske patienter fra den østlige del af Region Midtjylland og har landsdelsfunktion for nyretransplantationsbehandling og behandling af specielle nyremedicinske sygdomme med optageområde for Region Nordjylland og Region Midtjylland. Til afdelingen er knyttet to hæmodialysesatellitafsnit, et på Regionshospital Randers samt et på Regionshospital Horsens. Afdelingen består af et sengeafsnit, to hæmodialyseafsnit (HD-afsnit), et ambulatorium med peritonealdialyseambulatorium (P-dialyse), prædialyseambulatorium og Dagafsnitsfunktion. Nyretransplantationsvirksomheden drives i nært samarbejde med Urinvejskirurgisk Afdeling K på Århus Universitetshospital, Skejby. Kontakt C-sengeafsnit: Der er 40 fuldtidsstillinger i plejen, hvor 75% er besat af sygeplejersker og 25% er besat af social- og sundhedsassistenter. 28 sengepladser modtager patienter til akut og planlagt indlæggelse. Patienter med medicinske nyresygdomme, udredning for hypertension, autoimmune sygdomme samt patienter i akut og kronisk posedialyse og hæmodialyse, samt patienter der skal eller er blevet nyretransplanteret. I øjeblikket arbejdes med en plejeform, hvor gruppeog tildelt patientpleje forsøges kombineret. Hæmodialyseafsnittene: Hæmodialyseafdelingen er delt i 2 afsnit - C4 og C5. Afdelingen blev delt i 2 afsnit i 2002, hvor dialyseafdelingen over år havde vokset sig så stor, at det var hensigtsmæssigt at ansætte endnu en afdelingssygeplejerske og dele afdelingen i 2. Der udføres årligt dialysebehandlinger i de 2 afsnit. De fleste behandlinger udføres på ambulante patienter med kronisk nyresvigt, dertil kommer dialysebehandling af patienter med akut nyresvigt. Disse patienter kan være indlagt på Nyremedicinsk sengeafdeling C eller på andre afdelinger på Århus Sygehus. I dialyseafdelingen bliver der også udført andre specialbehandlinger f.eks. dialyse af børn, plasmaferese behandling og immunoadsorption. I de 2 afsnit er der i alt 10 dialysestuer af forskellig størrelse. Der er plads til max 50 patienter ad gangen. En stue på afsnit C4 er en "limited care" stue, kaldet "Hæmoflex. Stuen fungerer også som "springbræt" til hjemmehæmodialysebehandling. Åbningstiden ligger indenfor tidsrummet kl til kl på hverdage. Lørdag er åbningstiden 7.30 til og søndag til Sygeplejerskerne arbejder i grupper fordelt på de enkelte dialysestuer. C-Ambulatorium: Der er ansat 11 sygeplejersker og 4 sekretærer i ambulatoriet. Herudover møder der dagligt 3-4 læger til den ambulante behandling. Afsnittet er delt op i fire funktioner: Dagafsnittet: Her startes den ambulante udredning af nyhenviste patienter samt patienter, der skal have lavet ambulante undersøgelser og behandlinger, f.eks blodtransfusion, jerninfusion eller have taget nyreprøver. Det er også her forundersøgelserne til familietransplantation foregår. Ambulatoriet: I ambulatoriet modtages patienter til kontrol efter nyretransplantation og for højt blodtryk, samt ved andre medicinsk relaterede nyresygdomme. Prædialyseambulatoriet: I Præ-dialysen kommer patienter til ambulant kontrol, når nyresygdommen er så fremskreden, at dialyse kan blive en realitet. Der er også tilbud om at deltage på patientskole "nyreskole" i Præ-dialyseambulatoriet. 17

19 Peritonealdialyseambulatoriet I P-dialyseambulatoriet kommer patienter til ambulant kontrol, hvis de dialyseres med P-dialyse i eget hjem, samt hvis de er nyopstartede i P-dialyse og skal oplæres i behandlingen. Peritonealdialyse-teamet udgøres af PD-sygeplejersker fra Nyremedicinsk Ambulatorium. PDteamet kører ud på besøg/kontrol hjemme hos P-dialysebrugere. Besøg udføres ved behov og foretages af patientens kontaktsygeplejerske. Åbningstiden i ambulatoriet er på alle hverdage fra kl Afsnittet er teamopdelt og med en flad organisationsstruktur, hvor meget ansvar og kompetence er uddelegeret til den enkelte medarbejder. Det mobile Peritoneal-Dialyse-Team PD-sygeplejerskerne Anette Jensen, Lise Nyrup, Tina Hougaard og Karin Lomholdt foran bilen, de bruger i forbindelse med besøg hjemme hos brugerne. - forventes akkrediteret maj 2011 med bemærkninger. Dialyseafsnit: Dialyseafsnittet i Randers blev etableret i april 1995, og er et ambulant behandlingsafsnit, der dækker Regionshospitalet Randers` optageområde. Afsnittet er en satellit for Nyremedicinsk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Forud for dialyse i Randers, er man blevet undersøgt på Skejby Sygehus, og dialysebehandlingen er startet der. Når tilstanden under dialyse er stabil, kan dialyse overgå hertil. Der foretages cirka dialysebehandlinger årligt. Der er plads til 16 patienter ad gangen fordelt på 4 stuer med 4 patienter på hver. Afsnittet modtager også gæstepatienter til behandling. I afsnittet arbejdes med kontaktsygeplejerskesystem. Åbningstider: Hverdage kl Lørdage kl Søndage kl akkrediteret den 12. maj uden bemærkninger. Dialysen: Afdelingen er et behandlingsafsnit, der dækker den sydøstlige del af Region Midtjylland i samarbejde med dialyseafdelingerne i Skejby. Behandlingerne er ambulante og består i hæmodialyse til patienter med behandlingskrævende nyresvigt. Vi tilbyder også Hjemmehæmodialyse. Afdelingen er bygget i 1998, har 15 dialysepladser fordelt på 5 stuer. Der er plads til 56 faste patienter i behandling. På årsbasis forventes at udføre cirka dialysebehandlinger. Afdelingen prioriterer kontaktsygeplejerske systemet højt. Ledelsen i afdelingen tildeler hver patient 2-3 kontaktsygeplejersker. Åbningstider mandag og onsdag kl tirsdag og torsdag kl fredag kl Lørdage kl søndage kl

20 Reklamer i Nefrosyntesen NEFROSYNTESEN Nefrosyntesen håber inden længe at kunne bringe reklamer i bladet. Det vil forhåbentlig betyde et fagblad i farver HVER gang..!!! 19

21 FS nefro s støtteordning FS nefro s støtteordning er målrettet sygeplejersker, der er medlem af FS nefro. Formålet med støtteordningen er at give økonomisk tilskud til sygeplejersker der ønsker at motivere, inspirere og udvikle kavaliteten af sygeplejen til den nefrologiske patient. Sygeplejersker, der ønsker at forbedre trivslen og den personlige udvikling for både den enkelte sygeplejerske, og for en gruppe af sygeplejersker. Der kan søges støtte til efter- og videreuddannelse for nefrologiske sygeplejersker, projekter, samt relevante nefrologiske kurser/temadage. Læs mere på Faglige Selskaber, Støtteordning FS nefro har i 2011 støttet to sygeplejersker, Jytte Pedersbæk og Sus Klostergaard, sygeplejersker på dialysen, Svendborg Sygehus, med kr. De er i gang med at gennemføre et projekt Zoneterapi, som lindrende behandling under dialyse - i dialyseafdelingen, Svendborg. De to sygeplejersker skriver om baggrunden for projektet: vi er dagligt vidne til de svære gener vore patienter må gennemgå i forbindelse med dialyse. Ofte står vi magtesløse overfor kramper, hovedpine, blodtrykspåvirkninger, kvalme, ubehag på grund af timelang ensformig stilling, træthed og meget andet. Alt det prøver vi at afhjælpe så godt vi formår, men vil gerne gøre det bedre! Derfor er tanken om zoneterapi under dialyse kommet op! Vi vil lave et projekt, hvor patienter får blid zoneterapi under dialyse i en periode og efterfølgende tilkendegiver om det helt subjektivt har haft nogen effekt på vedkommendes gener. Vi har undersøgt om der tidligere er lavet noget lignende i verden og har ikke fundet noget publiceret gennem de sidste 10 år. Vi venter spændt på at høre om deres projekt måske på LK12??? 20

22 Min far er dialysepatient I marts måned i år fylder min far Kurt Lauge Poulsen 54 år. Tre dage før sin fødselsdag har han 30 års jubilæum med hjemme-dialyse. Så langt tilbage jeg kan huske, har han været i dialyse hjemme i stuen hver anden dag fire timer af gangen. Han har fire gange fået en nyretransplantation, men alle gangene har hans krop afvist den nye nyre ret hurtigt. Jeg kan huske at have besøgt ham på sygehuset, hvor han var rigtig syg efter en transplantation. De sidste mange år har han ikke ventet på en ny nyre, men deriomod levet sit liv med hjemmedialyse, medicin, speciel diæt, følgesygdomme, 4 nu voksne børn, kone, husdyr, arbejde og det meste af tiden MASSER AF GODT HUMØR. Min far var igennem 14 år selvstændig erhvervsdrivende med egen butik. Han solgte butikken for 6 år siden, og han har siden arbejdet som medhjælper ved en traktorsælger, nogle få timer om ugen, når energien er til det. NEFROSYNTESEN Ved Heidi Bugtrup Poulsen Han kender mange mennesker i lokalmiljøet, og han er meget social og afholdt. Han er oprindeligt uddannet mekaniker, og han har altid været i arbejde. Han har også altid været involveret i projekter hjemme og hos venner med istandsættelser og andet handy-arbejde og mine tre søskende og jeg ringer altid efter hjælp eller råd hos ham, når værktøjskassen skal i brug. Han har altid været og er stadig meget aktiv.da jeg var yngre, var min far altid på pletten, når jeg skulle hentes eller bringes også om natten! Han er stadig den dag i dag altid med på en biograftur eller en hyggeaften med sine børn. Som familie har vi ofte været på udflugter og udlandsrejser. Både jeg og min søskende har altid haft venner med hjem, også når far er i dialyse. Som barn kan jeg faktisk huske, at det var et interessant emne i skolen, at min far var dialysepatient. Jeg har både lavet opgaver og holdt foredrag om, hvordan det foregår, når man er i hjemmedialyse. Mine tre søskende og jeg er enige om, at vi ikke har haft en opvækst, der har været mærket af, at vores far er dialysepatient. Det har bare altid været sådan, og det er aldrig blevet gjort mærkeligt eller specielt det har været en naturlig del af vores hverdag, og det er ikke noget, vi har tænkt meget over. De største hensyn, der er blevet taget, igennem tiden, i forhold til at have en far, der er dialysepatient, har været i forhold til kosten. I dag har han lidt oftere brug for en pause, og han bliver hurtigere træt. Det giver naturligvis også anledning til mere bekymring hos mig og mine søskende, men jeg oplever ikke, at der skal tages specielle hensyn af den grund. Jeg ser det som en naturlig form for omsorg i forhold til ikke kun far, men alle de mennesker, jeg holder af. Mine søskende og jeg er ikke i tvivl om at vi har verdens bedste far. 21

23 SIG: Specielle Interesse Grupper En Speciel Interesse Gruppe (SIG) under FSnefro består af en gruppe aktive og interesserede sygeplejersker, der ønsker at arbejde med et specifikt, klinisk interessefelt inden for den nefrologiske sygepleje. Formål med en SIG: at deltage aktivt i udviklingen af den nefrologiske sygepleje på landsplan at studere, udvikle og udveksle viden og erfaring nationalt og internationalt med henblik på at højne kvaliteten af sygeplejen til den nefrologiske patient at skabe ekspertgrupper inden for specifikke områder af den nefrologiske sygepleje at være rådgivende for øvrige nefrologiske sygeplejersker Hvilke forpligtelser er der til en SIG? medlemmerne skal være medlem af FSnefro gruppen arbejder selvstændigt, men referer til bestyrelsen i FSnefro gruppen består af 5-10 aktivt arbejdende medlemmergruppen konstituerer sig med formand og sekretær Referater skal sendes til ansvarlig for SIG i FSnefro. En gang årligt udarbejder gruppen en handlingsplan med kortsigtede og langsigtede mål Der afholdes 4-5 møder årligt Gruppen arbejder indenfor formålene med SIG En til to gange årligt udarbejdes en artikel/ nyhedsbrev, til udgivelse i Nefrosyntesen. Gruppens arbejde præsenteres på FS nefro s årlige Landskursus Hvad kan en SIG arbejde med? Udarbejde litteraturlister Udarbejde vejledningsmaterialer til patienter og/eller personale Arbejde med sygeplejeprojekter Publicere ny viden Tilbyde sig som interne og/eller eksterne undervisere, samt tilbyde sig som ressourcepersoner inden for området Tilrettelægge og deltage i undervisning/kurser og symposier m.m Danne netværk, nationalt og internationalt Transplantation Formand Pia Lauenborg pialauen@rm.dk Peritonealdialyse Formand Inge Storgaard Petersen pibs@ofir.dk Adgangsveje Formand Lene Molbo Jensen lene.molbo.jensen@rh.region Calcium-Fosfat balance Formand Lene Skovhave Sørensen lene-skovhave@sol.dk Hæmodialyse Formand Eva Merrild evm@noh.regionh.dk 22

24 SIG hvad arbejdes der med? NEFROSYNTESEN Gruppens seneste tiltag handler om fikseringsmåder til p- kateter. Se de mange nye forslag på hjemmesiden Vores næste projekt ligger i tråd med fikseringsprojektet, idet vi vil undersøge, hvordan vi kan forebygge at ptatienten får infektion, når de gerne vil benytte swimmingpool og havbade. Gruppen arbejder aktuelt med et projekt som omhandler Nyretransplantation og urinvejsinfektion med følgende problemformulering: Hvordan kan vi forstå og forklare urininfektioner indenfor det første år, hos nyretransplanterede patienter i alderen år og kan disse infektioner forebygges? Med udgangspunkt i DOQI`s retningslinier for karadgange, EDTNA / ERCA Vascular Access Recommendations for Nefrology Nurses og Management of the Renal Patient: Clinical Algorithms on Vascular Access for Haemodialysis. Vascular Access Society: Blandt andet: - At arbejde for nationale retningslinier for karadgange til hæmodialysepatienter. - At arbejde med hygiejnen til patienter med knaphuller i avfistler. Udarbejde kalkstofskiftes LOMME ABC. At påbegynde udarbejdelsen af et materiale, som kan være et redskab til at sikre, at den nyansatte sygeplejerske i en hæmodialyseafdeling får den ønskede basisviden 23

25 LK11 seneste NYT! En fotocollage over hvad der venter på LK11.. T-shirts til LK11 deltagere stomp up front - moderne organisationsudvikling Stomp Up Front leverer taktfaste og energipakkede oplevelser i forbindelse med firmaevents, teambuilding, kurser og workshops. Aktiviteternes udgangspunkt er den populære percussion-disciplin ved navn stomp, men indholdets horisonter er vide, og abstraktionsniveauet helt dit eget. 24

26 LK11 revideret program NEFROSYNTESEN Ved Pia Dahlgaard Tirsdag 11. oktober Onsdag 12. oktober Torsdag 13. oktober Kl Registrering Kl Frokost Kl Velkomst v/ formand Maria Fettouhi Kl Jubii- jeg skal på arbejde v/ dynamisk foredragshumorist Gitte Koldtoft Kl Kaffepause og udstilling Kl Fortsat.. Jubii- jeg skal på arbejde Kl Pause og udstilling Kl Patientuddannelse & patientinddragelse v/ specialeansvarlig sygeplejerske Ruth Dalton, Skejby Kl Kontaktsygeplejerskekonsultation v/ sygeplejerske. Carina Frimann, Rigshospitalet Kl Middag Kl Stomp Up Front v/ Peter Glahn Kl ? Rødvin og oste pølse bord Kl Morgenmotion (se hjemmesiden) Morgenmad Kl Morgensang Kl Fremtidens patient som bruger af sundhedsvæsenet krav til patient og personale v/ Dominique Bouchet, sociolog og professor v. Syddansk Universitet Kl Kaffepause og udstilling Kl Kaffepause Fortsættelse af ovenstående indlæg Kl Det at være dialysepatient og pårørende v/ Finn Erik og Ilse-Britt Jørgensen Kl Frokost Kl Udstilling Kl Den svære samtale v/ sygehuspræst Anette Vinther Hedensted, Aabenraa Kl Kaffepause og udstilling Kl Workshop v. SIG HD, SIG adgangsveje og SIG PD Kl Pause Kl Indlæg fra SIG TX og SIG Ca/P Kl Nefrosymposium: Projekt Motion v/ spl. Pernille Lauth Jensen, Viborg, Second victim & bagatelgrænse v/uth, v/spl Pernille Borum Jensen, Holstebro Kl Kåring af Årets Sygeplejerske Kl Middag Kl Generalforsamling Ordstyrer: Dorte Rahbæk Nørregaard Kl Morgenmotion Morgenmad Check ud Kl Morgensang og vinder af Posterprisen 2011 Kl Samtalen der bygger bro v/ konsulent René Jensen, Colinco Institut Kl Kl Fortsættelse af ovenstående indlæg Kl Afslutning og evaluering Kl Busafgang til Odense Banegård 25

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Sygeplejesymposium 29. April 2016 Hanne Agnholt Klinisk Sygeplejespecialist Nyremedicinsk

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Årsmøde FS Nefro 30. September 2015 Hanne Agnholt Klinisk Sygeplejespecialist Nyremedicinsk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN ORGANISATORISK PLACERING FYSISK PLACERING FYSISKE RAMMER PERSONALE GRUPPEN

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN ORGANISATORISK PLACERING FYSISK PLACERING FYSISKE RAMMER PERSONALE GRUPPEN Indhold PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN... 3 ORGANISATORISK PLACERING... 3 FYSISK PLACERING... 3 FYSISKE RAMMER... 3 PERSONALE GRUPPEN... 3 DØGNRYTME... 4 PLEJEFORM OG INTERN STRUKTUR.... 4 HVORDAN

Læs mere

3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital

3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation

Læs mere

Sygeplejefaglig kvalitet indenfor nefrologien. Hvem? Hvordan? Og Hvorfor? 1. og 2. oktober 2014

Sygeplejefaglig kvalitet indenfor nefrologien. Hvem? Hvordan? Og Hvorfor? 1. og 2. oktober 2014 s Årsmøde 2014 Sygeplejefaglig kvalitet indenfor nefrologien Hvem? Hvordan? Og Hvorfor? 1. og 2. oktober 2014 Arrangør: Fagligt Selskab for nefrologiske sygeplejersker Konferencen afholdes på: Koldkærgaard

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Patientens kvalitet. Hvad er det? Hvordan opnås den? Hvad er næste skridt? 30. september og 1. oktober 2015

Patientens kvalitet. Hvad er det? Hvordan opnås den? Hvad er næste skridt? 30. september og 1. oktober 2015 Årsmøde 2015 Patientens kvalitet Hvad er det? Hvordan opnås den? Hvad er næste skridt? 30. september og 1. oktober 2015 Arrangør: Fagligt Selskab for nefrologiske sygeplejersker (FS nefro) Konferencen

Læs mere

Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen.

Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen. 1 Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen. Indholdsfortegnelse Indledning Side 1 Struktur/ledelse Side 1 De overordnede rammer Side 1 Værdiernes formål Side 2 Strategi Side 2 Aktivitet Side 3 Optageområde

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Fra ord til handling. Hvordan kommer patienten, sygeplejersken og den nefrologiske sygepleje fra ord til handling? 24. og 25.

Fra ord til handling. Hvordan kommer patienten, sygeplejersken og den nefrologiske sygepleje fra ord til handling? 24. og 25. Årsmøde 2016 Fra ord til handling Hvordan kommer patienten, sygeplejersken og den nefrologiske sygepleje fra ord til handling? 24. og 25. november 2016 Arrangør: Fagligt Selskab for nefrologiske sygeplejersker

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 I 2006 er der for første gang gennemført en detaljeret tilfredshedsundersøgelse på Hospitalsenheden Vest ud fra et

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

Program: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause

Program: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor fokus er den ældre medicinske patient og de sygeplejersker, der varetager borger-/patientforløbet i det sammenhængende sundhedsvæsen. Kom og oplev faglige

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Beliggende på plan 8 Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling I denne pjece er der oplysninger, som kan have betydning for dig og dine

Læs mere

Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab

Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeudvalg vil forbedre informationen mellem sygehus, patient og de pårørende, såvel som de ønsker at udvikle

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

6. Få afdøde donorer fra intensivafdelingerne på Sjælland (orientering)

6. Få afdøde donorer fra intensivafdelingerne på Sjælland (orientering) Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland Dato: 9. oktober Tid: kl. 16-19 (ca.) Sted: Sekretariatet i Vanløse 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde

Læs mere

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,

Læs mere

Velkommen til afdeling 242

Velkommen til afdeling 242 Information til patienter og pårørende Velkommen til afdeling 242 Kardiologi, Endokrinologi og Nefrologi Marts 2010 Medicinsk afd. 242 Ris eller ros modtager vi gerne: VELKOMMEN Med denne pjece vil vi

Læs mere

Januar Kære medlem. Hjemmesiden

Januar Kære medlem. Hjemmesiden Januar 2015 Kære medlem Bestyrelsen har besluttet at genoptage nyhedsbrevet, da vi gerne vil styrke kontakten til medlemmerne. Nyhedsbreve sendes kun ud elektronisk, så det er vigtigt, at du sørger for

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Hæmodialyseafdelingen er en satellitafdeling af dialyseafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH) Skejby i Region Midt.

Hæmodialyseafdelingen er en satellitafdeling af dialyseafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH) Skejby i Region Midt. Hospitalsenheden Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hæmodialyseafdelingen på Hospitalsenheden Hæmodialyseafdelingen er en satellitafdeling af dialyseafdelingen

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Udarbejdet af: Susanne Pallesen (Syddjurs kommune) Pia Holm Hølledig (AUH) Britta Fuhlendorff (VIA) Susanne Jastrup (VIA) Intro: Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Psykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium

Psykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium Psykiatrisk Center København Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium November 2017 Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium (IAA) Du er i forbindelse med din indlæggelse blevet henvist til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker

Læs mere

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat af

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

5. Har du nogensinde modtaget hæmodialysebehandling (på hospital eller dialysecenter)? Ja Nej

5. Har du nogensinde modtaget hæmodialysebehandling (på hospital eller dialysecenter)? Ja Nej EDITH nyrepatienter spørgeskema på dansk Velkommen til denne spørgeskemaundersøgelse for dialyse- og nyretransplanterede patienter! Den European Kidney Patients Federation (Europæiske Nyrepatienters Føderation)

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Nyremedicinsk sengeafsnit, nyremedicinsk dagklinik og dialyseklinikken. 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2013 2014 Mål for 2013 Evaluering af mål A: Implementering af den narrative teori og metode Personalegruppen i DSI NETTET I og II er gennem tre år

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til afdeling 263: 79 18 27 84 Telefon til uddannelses og udviklingssygeplejerske 78 18 35 37 Øre Næse Hals ambulatorium

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012 Sommeren er ved at gå på hæld, og jeg håber, at man har nydt det typiske danske sommervejr, som må siges at være så uforudsigeligt. Bestyrelsen er atter i arbejdstøjet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Ung, aktiv og medbestemmende Ungepanel på Børne- og ungeafdelingen

Ung, aktiv og medbestemmende Ungepanel på Børne- og ungeafdelingen Ung, aktiv og medbestemmende Ungepanel på Børne- og ungeafdelingen Grete Teilmann, afdelingslæge Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital Ungepanel Hvad er det og hvorfor? Hvordan gjorde vi? Hvordan

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Kommentarsamling. Ambulante patienter. Fertilitetsklinikken. Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM

Kommentarsamling. Ambulante patienter. Fertilitetsklinikken. Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM LUP Somatik 2017 Kommentarsamling Ambulante patienter Fertilitetsklinikken Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked LUP Somatik 2017 Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien

Psykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien Psykiatri VELKOMMEN i distriktspsykiatrien 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN I distriktspsykiatrien tilbyder vi ambulant behandling af psykiske sygdomme. Ambulant betyder, at man

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

DET INDRE ARBEJDE BANER VEJEN TIL SELVSTÆNDIGHED

DET INDRE ARBEJDE BANER VEJEN TIL SELVSTÆNDIGHED DET INDRE ARBEJDE BANER VEJEN TIL SELVSTÆNDIGHED Et konsekvent fokus på mennesket og dets psykosociale side fremfor den fysiske funktionsnedsættelse var det helt rigtige valg i kurserne og i øvrigt meget

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kurser sommer/sensommer 2011

Kurser sommer/sensommer 2011 Kurser sommer/sensommer 2011 Kurser og foredrag Sommeren i Frivilligcenter Aarhus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser og en temaaften at byde på. Skab overskud og trivsel i dit frivillige

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Rejsen mod Den Gode Konsultation

Rejsen mod Den Gode Konsultation Rejsen mod Den Gode Konsultation Manglende tid til opgaver oplevelsen af travlhed i alle faggrupper ifølge Trivsel OP Lægegruppen var ved Trivsel OP enige om, at vi skulle arbejde med stuegangsfunktionen

Læs mere