fremtiden starter her... årsberetning 2009

Transkript

1 fremtiden starter her... årsberetning

2 2 årsberetning 2008/09

3 Indhold 04 Forord 06 Videnservice 08 Den globale markedsplads 12 Innovation i oplevelsesøkonomien 14 Arbejdsmarked 16 Finanskrise og recession 18 Skattereform 20 Bestyrelse 22 Medarbejdere 26 Brancheforeninger 3

4 4 Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. Dansk Erhvervs mission er at skabe konkurrencekraft hos vores medlemmer og gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed i en globaliseret verden. Det gør vi med solid og målrettet rådgivning, der tager udgangspunkt i virksomhedens behov.

5 forord Året er vel det bedste bevis for sandheden i det gamle udsagn om, at det er svært at spå især om fremtiden. For et år siden var hovedfokus i samfundsdebatten manglen på hænder. Tusindvis af ubesatte job og behovet for import af udenlandsk arbejdskraft. I fokus var også de skyhøje oliepriser. Men i eftersommeren 2008 kom den finansielle tsunami. Den startede i USA, og hen over efteråret bredte den sig med voldsom og hidtil uset kraft til resten af verden. Ved starten af vinteren havde flodbølgen forplantet sig til verdensøkonomien en verdensomspændende økonomisk krise var en realitet. Alle tal gik nu den forkerte vej: massefyringer, faldende aktiekurser og boligpriser, konkurser m.m. Ingen lande er gået ram forbi globaliseringen virker på godt og ondt. Men nogle lande er hårdere ramt end andre: Island, Irland, Letland og ikke mindst USA for at nævne nogle af de hårdest ramte. Også Danmark er i egentlig økonomisk recession. Men den danske økonomi hviler på et mere solidt fundament, end i de lande vi normalt sammenligner os med. Vi har i Danmark siden 1980 erne været gode til at omstille os til forandringerne og basere forandringerne på et fundament skabt af en sund økonomi. Denne dobbelt-strategi har også været hovedfokus for vores arbejde i Dansk Erhverv. På den ene side at have fokus på, hvordan vi med her og nu- løsninger sikrer vores medlemsvirksomheder, at de klarer sig nogenlunde igennem krisen. Et godt eksempel på det har været vores forslag om at forlænge virksomhedernes betalingsfrister for moms m.m., som vi kom igennem med i februar På den anden side har vi også fokus på de omstillinger, der er nødvendige i det danske samfund, hvis vi også om nogle år skal fortsætte vores vækst i en global verden, der er under hurtige og konstante forandringer. Her har vi arbejdet med tre temaer: Danmark som vidennation, den globale markedsplads og innovation i oplevelsesøkonomien. I denne årsberetning kan du dels læse om de store og små initiativer, som Dansk Erhverv har arbejdet med for at afbøde virkningerne af krisen, men også om de langsigtede tiltag, der skal sikre, at Danmark også om 10 og 20 år klarer sig godt. God læselyst! Poul-Erik Pedersen Formand Jens Klarskov Adm. direktør 5

6 TEMA: Videnservice Danmark som vidennation Danmark skal leve af viden og vi skal blive endnu bedre til det, hvis vi skal opretholde vores vækst og velstand i den stadigt stærkere globale konkurrence. Derfor satte Dansk Erhverv temaet Danmark som vidennation på dagsordenen i Viden skaber værdi Danske virksomheder er gode til det, de gør. Gode til købmandskab, gode til udvikling og innovation, gode til teknologianvendelse og gode til at se nye muligheder. Men vi kan blive endnu bedre. Hvis vi som samfund også skal skabe vækst i fremtiden, hvor den internationale konkurrence bliver endnu hårdere, er vi nødt til at tune vores vækstmotor og forbedre rammevilkårene for erhvervslivets konkurrenceevne. Med fokus på temaet Danmark som vidennation understreger Dansk Erhverv, at Danmark skal rette sin videninfrastruktur mod fremtidens erhverv: videnservice. Der skal samtidig investeres i forskning, uddannelse og innovation, i entreprenørskab og iværksætteri af nye virksomheder, i ny informations- og kommunikationsteknologi og i både den fysiske og den digitale infrastruktur. Nye udfordringer kræver nye svar For at dokumentere behovet for forandring har Dansk Erhverv i 2008 udarbejdet Forretningsplan Danmark 2,0. Forretningsplanen indeholder en SWOT-analyse af Danmark som vidennation og lancerer 10 politiske punkter, som kan medvirke til at placere Danmark rigtigt i den globale konkurrence: Mere tværvidenskabelig forskning i væksterhvervenes behov Stærkere globale kompetencer Øget international mobilitet Stærkere incitamenter til vækst og internationalisering Dyrk entreprenørskab Innovation skal op i gear Forbedring af offentlig-privat samarbejde Investering i infrastruktur Større dansk markedsadgang Ny videnpolitisk strategi. ) SWOT står for Strengths, Weaknesses, Threats and Opportunities. 6

7 Videnstafet til virksomhed i vækst I november 2008 blev forretningsplanen fremlagt på vores konference Danmark som vidennation på Børsen. Her gav prominente og entusiastiske talere de 400 deltagere rigt udbytte med hjem. Konferencen var samtidig startskuddet for Danmarks nye årlige forum for virksomheder og beslutningstagere inden for videnservice. På konferencen uddelte en uafhængig brancheekspertgruppe Dansk Erhvervs første videnstafet til en virksomhed, der har et stort potentiale for at vækste markant i det efterfølgende år. Stafetten bliver givet videre i efteråret Danske virksomheder er gode til innovation, udvikling og købmandskab, men vi kan sagtens blive bedre. Behov for politiske initiativer I forbindelse med Dansk Erhvervs arbejde med temaet Danmark som vidennation har vi, ud over at fremsætte forslag til en lang række politiske initiativer, udgivet en analyseserie bestående af tre publikationer: Viden skaber værdi, Videnservice i globalt perspektiv og Innonation Danmark. Viden skaber værdi dokumenterer den synlige og usynlige værdiskabelse, som videnservice bidrager med i det danske samfund. Videnservice i globalt perspektiv fokuserer på videnservice som eksporterhverv og som samhandels- og netværkspartner i den globale værdikæde. Derudover sætter publikationen den danske videnproduktion i international kontekst og stiller spørgsmålet, om Danmark har den rette mængde af velkvalificeret arbejdskraft, kandidater og forskning. Inno-nation Danmark stiller skarpt på virksomheders innovationsaktiviteter og entreprenørskabet i Danmark. Benchmarks på vores konkurrenceevne og konkurrerende landes innovationsevne præsenteres i publikationen, som også anviser offentlig-privat samarbejde som et middel til innovation. Forretningsplanen og de tre publikationer findes på 7

8 TEMA: Den globale markedsplads Der er behov for globalt udsyn I en tid, hvor den globale finanskrise får mange lande til at se indad og opstille handelsbarrierer, er det vigtigere end nogensinde at fastholde det globale udsyn. Med overskriften Globalt erhverv velkommen til den globale markedsplads har Dansk Erhverv i det forgangne år sat globaliseringens muligheder og udfordringer i centrum ved hjælp af en lang række aktiviteter for vores medlemmer, for diplomatiet, politikerne og pressen. Samtidig har globaliseringstemaet fungeret som et springbræt til Dansk Erhvervs Årsdag i 2009 under overskriften GloBalance en ny global balance. Nye markeder giver nye muligheder En global verden giver danske virksomheder en fantastisk mulighed for at komme ud over landets grænser, opdyrke nye markeder og få adgang til flere forbrugere. Samtidig er der nye muligheder for at samarbejde med leverandører fra markeder, vi ikke normalt handler med. Dansk Erhverv foretog i december 2008 en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer med internationale aktiviteter. Undersøgelsen viste, at to ud af tre servicevirksomheder har øget deres internationale aktiviteter i løbet af de seneste to år. Udvikling i internationale aktiviteter de seneste to år Mere omfattende Uændrede Mindre omfattende Ved ikke 1 % 5 % 25 % 69 % Kilde: Dansk Erhvervs spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder med internationale aktiviteter (dec. 2008). Undersøgelsen viste dog samtidig, at det er de nære markeder i EU og Norden, der især har virksomhedernes opmærksomhed. Hver tredje virksomhed ser muligheder i Kina. Vores formål med temaet Den globale markedsplads var derfor først og fremmest at fremme de globalt engagerede danske servicevirksomheders vilkår og at synliggøre globaliseringens positive betydning for Danmark. Det har resulteret i en lang række aktiviteter. Seminar om varemærkerettigheder I november 2008 søsatte Dansk Erhverv globaliseringstemaet med et seminar om varemærkerettigheder i Kina. I takt med at flere danske virksomheder handler med Kina, støder stadig flere på problemer med varemærker og kopiprodukter. På seminaret fik deltagerne gode råd om faldgruber og udfordringer og om, hvordan de bedst sikrer deres rettigheder på det kinesiske marked. 8

9 Globaliseringen giver også de fattige lande en chance, og BRIK-landene er gode eksempler på, at globaliseringen ikke er det samme som ensretning. De fire lande er fuldstændig forskellige, både politisk, religiøst, økonomisk, ressourcemæssigt og kulturelt. Derfor handler globaliseringen ikke om at komme til at ligne hinanden. Den globale markedsplads er lige rundt om hjørnet. Det drejer sig om at få det bedste ud af globaliseringen. Man skal erkende, at det ikke er et nulsumsspil, hvor nogen skal tabe det, som andre vinder. Det er et win win-samarbejde. Møde om patientmobilitet i EU Globaliseringen var igen i på dagsordenen, da et bredt udsnit af Dansk Erhvervs servicevirksomheder i december 2008 var inviteret til møde om status og perspektiv i forhold til øget europæisk patientmobilitet. Også her var der tale om et virksomhedsnært arrangement, der skulle klæde virksomhederne bedre på til at indgå i en global sammenhæng. Ambassadørtræf på Børsen I januar 2009 var ambassadørerne fra de fire BRIK-lande Brasilien, Rusland, Indien og Kina inviteret til Børsen for at fortælle om, hvordan deres lande skaber vækst. Diplomatiet i Danmark og flere nøglemedlemmer i Dansk Erhverv var inviteret 180 deltagere mødte op, og et par af konklusionerne lød: Morgenmøde om outsourcing En ud af fem danske virksomheder outsourcer i dag en del af deres forretning, og det er et højt tal i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Men danske virksomheder kan blive endnu bedre til at bruge outsourcing strategisk. I februar 2009 holdt Dansk Erhverv derfor morgenmøde om outsourcing, hvor deltagerne kunne blive klogere på aktuelle tendenser og høre andre virksomheder fortælle om deres erfaringer og best practices. 9

10 TEMA: Den globale markedsplads Seminar om ansvarlig leverandørstyring Menneskerettigheder, arbejdsvilkår og miljøforhold er en udfordring for alle virksomheder, som handler med udviklingslande og de nye vækstøkonomier. I marts 2009 gennemførte Dansk Erhverv derfor et seminar om ansvarlig leverandørstyring. Her kunne virksomheder få undervisning i, hvordan man kommer i gang med at stille krav til og kontrollerer sine leverandører, ligesom de hørte om andre virksomheders erfaringer med ansvarlig leverandørstyring. Samarbejdsmuligheder i Sydamerika Den 16. april 2009 havde Dansk Erhverv besøg af fire eksportrådgivere fra Danmarks Eksportråds repræsentationer i Argentina, Brasilien, Chile og Mexico. De deltog i et gåhjemmøde om handelsmulighederne i de fire lande, og efterfølgende kunne de deltagende virksomheder få individuelle konsultationer med eksportrådgiverne. Fair trade i fokus Som en del af vores internationale arbejde har Dansk Erhverv fokus på fair trade. I samarbejde med Max Havelaar afholdt Dansk Erhverv i det forgange år en businessbrunch, hvor 100 deltagere fik udbytte af at høre rådgivere og eksperters foredrag om ansvarligt forbrug i en krisetid. Globalisering giver danske virksomheder gode muligheder for at søge ud over landets grænser til nye markeder og forbrugere. Succeshistorien om fair trade I en fireårig kontrakt med Danida gennemfører Dansk Erhverv importfremmeprogrammet Danish Import Promotion Programme (DIPP). Programmets formål er at fremme import fra ulandene. 10

11 I året der er gået gennemførte Dansk Erhverv et projekt i Uganda i samarbejde med en lokal erhvervsorganisation for kvindelige iværksættere. Projektet rettede sig mod producenter af kunsthåndværk og havde til formål at træne udvalgte ugandiske kunsthåndværksproducenter, så de blev eksportparate og efterfølgende kunne markedsføre deres produkter i Danmark. To af producenterne af håndværk blev udvalgt til mere målrettet støtte. DIPP hjalp blandt andet virksomhederne med produktudvikling og prissætning samt med at organisere produkterne i en kollektion og lave markedsføringsmaterialet. Desuden fik de assistance til at ansøge om godkendelse som fair trade-producenter. Sideløbende markedsførte DIPP de udvalgte produkter på det danske og skandinaviske marked, og en dansk fair trade-importør har nu givet kvinderne en ordre på håndflettede tasker og punge samt halskæder og armbånd fremstillet af genbrugspapir. Uddannelsesforløb om CSR Globaliseringstemaet blev rundet af med et uddannelsesforløb. Dansk Erhverv har i samarbejde med Copenhagen Business School og brancheorganisationen ISOBRO udviklet forløbet, der skal klæde nonprofitorganisationer og erhvervsliv på til at indgå strategiske CSR-partnerskaber. I dag er grænserne flydende, og det betyder, at et lokalt engagement i samarbejde mellem dansk erhvervsliv og danske NGO er kan danne skole internationalt. På den baggrund arbejder Dansk Erhverv for at ophøje den lokale CSR-partnerskabstanke til en international dagsorden, så Danmarks store viden om CSR kan udbredes til resten af verden. Analyser I forbindelse med temaet udarbejdede vi en række analyser blandt andet om outsourcing, intellektuelle rettigheder, medlemmernes internationale aktiviteter og handelspolitiske udfordringer. Fokus på globalisering Vi skal se globaliseringen som en mulighed for innovation Vi skal fastholde det globale udsyn, selvom vi befinder os i en krisetid Vi skal ikke undervurdere globaliseringens positive betydning for Danmark Vi skal sikre bedre vilkår for servicevirksomhederne, der i stigende grad arbejder internationalt Vi bliver først rigtigt konkurrencedygtige, når vi holder op med at brandbeskatte viden Vi skal holde op med at gøre kulturforskelle til et problem Vi skal sikre frihandel og fjerne barrierer for international handel 11

12 TEMA: Innovation i oplevelsesøkonomien Oplevelser som vækstfaktor Virksomhedernes brug af oplevelser til at skabe økonomisk vækst har i dag så stor betydning, at Dansk Erhverv i 2008/2009 har valgt Innovation i oplevelsesøkonomien som et centralt tema for arbejdet på Børsen. Økonomi- og Erhvervsministeriet dokumenterer i en rapport, at virksomheder, der lever af at producere rene oplevelser, står for 10 procent af den samlede værdiskabelse i Danmark. Undersøgelsen viser også, at virksomheder uden for de traditionelle oplevelseserhverv systematisk bruger oplevelser til at udvikle nye forretningsydelser og koncepter, som adskiller sig fra konkurrenternes. Oplevelser skaber værdi Landene omkring os gør imidlertid brug af oplevelser som en vækstfaktor i langt højere grad end danske virksomheder. Ved at sætte innovation i oplevelsesøkonomien på dagsordenen ønskede vi at synliggøre vores position som oplevelsesøkonomiens erhvervsorganisation. Virksomheder, der lever af at producere rene oplevelser, står for 10 procent af den samlede værdiskabelse i Danmark. 12

13 Med Innovation i oplevelsesøkonomien har vi rettet blikket mod to elementer: Virksomhedernes forretningsprocesser Rammebetingelser, der skal sikre, at erhvervslivet har let adgang til relevante kompetencer. Gennem succeshistorier tegner vi et billede af, hvordan virksomheden gennem netværk og ledelses-, organisations- og medarbejderudvikling kan skabe en god bundlinje ved hjælp af kreative kompetencer. En vækstfaktor, som alle virksomheder kan få gavn af. Vores deltagelse i oplevelsesfora Dansk Erhverv anbefaler en rig kulturpolitik, der forstår at høste fordelene af et tættere samspil med erhvervslivet. Samtidig spreder vi budskabet om de store muligheder, der ligger i at bruge oplevelser som kilde til vækst og velfærd, både nationalt og regionalt. Det gør vi som repræsentanter i nationale fora som Danmarks Vækstråd, bestyrelsen i Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, der er nedsat af regeringen, Advisory-boardet på RUC s Master i Oplevelsesledelse, tænketanken Dansk Oplevelsesøkonomis fakultet samt Odsherreds teaterskoles advisory-board for diplomuddannelse inden for oplevelsesledelse. På regionalt niveau holder Dansk Erhverv indlæg og deltager i projekter om oplevelser som regional vækstfaktor. Det sker i regi af regionale vækstfora, væksthuse, Øresundskomiteen mv. En stærk partner Partnerskaber og netværk med andre aktører inden for oplevelsesøkonomien er en vigtig del af Dansk Erhvervs aktiviteter. I kraft af vores medlemskab af Dansk Oplevelsesøkonomi kunne vi derfor i november 2008 holde et indlæg på OPDAG!08 i DR-Byen for 200 deltagere. Derudover var vi medforfattere til bogen Oplevelsesledelse i praksis, udgivet af RUC s center for Oplevelsesledelse og Master i Oplevelsesledelse. I forbindelse med udgivelsen afviklede vi sammen med RUC et seminar om ledelse i oplevelsesøkonomien. Flere end 350 deltagere mødte op på Børsen. Oplevelsesrigt topmøde på Børsen Vores fokus på oplevelsesøkonomien kulminerede den 16. april 2009 med en vellykket konference på Børsen, hvor Dansk Erhverv inviterede til et topmøde mellem kultur- og erhvervsliv. Temaet var kulturlivet som leverandør af kreative kompetencer til erhvervslivet. Blandt de prominente talere var kulturminister Carina Christensen samt den amerikanske opfinder af begrebet oplevelsesøkonomi B. Joseph Pine II. 13

14 TEMA: Arbejdsmarked Arbejdsmarkedet skal møde din virksomheds behov I første halvdel af 2008 oplevede danske virksomheder fortsat, at det var vanskeligt at rekruttere kvalificerede medarbejdere. I bestræbelserne på at udvide arbejdsstyrken nedsatte regeringen i 2007 en arbejdsmarkedskommission, der skulle komme med anbefalinger til at øge arbejdsudbuddet. Dansk Erhverv så derfor frem til en arbejdsmarkedsreform i Desværre fik arbejdsmarkedskommissionens forslag ikke støtte blandt Folketingets partier. Manglen på arbejdskraft Imidlertid gennemførte regeringen i begyndelsen af 2008 en række lovinitiativer, der kunne hjælpe til at øge arbejdsudbuddet. Hertil hørte et skattenedslag for 64-årige på arbejdsmarkedet og en opstramning af efterlønsordningen. Reglerne for supplerende dagpenge blev strammet, og adgangen til udenlandsk arbejdskraft lempet. Jobkortordningens positivliste blev udvidet, og beløbsgrænsen for, hvornår der er fri adgang til at ansætte udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande, blev nedsat. Dansk Erhverv støttede regeringens initiativer, men havde gerne set flere lovinitiativer på baggrund af Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger. Selvom ledigheden i 2008/2009 var stigende, vil befolkningsudviklingen med færre unge og flere ældre aktualisere behovet for reformer, når konjunkturerne vender. Den demografiske udvikling betyder, at virksomhederne på lidt længere sigt igen vil mangle arbejdskraft. Dansk Erhvervs indsats for alle typer arbejdskraft I Dansk Erhverv har vi fokus på, at virksomheder efterspørger mange forskellige typer arbejdskraft. I 2008 var vores indsats derfor rettet mod at fastholde de internationale og ressourcestærke medarbejdere, men også mod at få opkvalificeret potentielle arbejdsduelige personer uden for arbejdsmarkedet. Expat in Denmark For at sikre, at Danmark kan tiltrække og fastholde de klogeste hoveder, lancerede vi i 2008 netværket Expat in Denmark i samarbejde med Finansrådet og Copenhagen Post. Netværket skal hjælpe virksomhederne med at fastholde højtkvalificerede medarbejdere og deres familier i landet gennem sociale og professionelle netværk. Den elektroniske platform tilbyder danske nyheder og kulturtilbud på engelsk samt råd og vejledning om livet i Danmark. Dansk Erhverv og konsortiet bag Expat in Denmark har desuden vundet Økonomi- og Erhvervsministeriets udbud om et nationalt netværk og er derfor nu formelt ansvarlig for det nationale netværk for udenlandsk arbejdskraft under ministeriet. Netværket har over 1300 medlemmer og er i fortsat vækst. Flere nydanskere i job Vi er nået langt med integrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet. Der er dog stadig en overrepræsentation af nydanskere, der ikke har haft kontakt med arbejdsmarkedet i lang tid. Det kræver en fælles indsats at få de sidste ledige indvandrere og efterkommere i arbejde. Dansk Erhverv har derfor iværksat et projekt i 14

15 EU-regi i samarbejde med fire andre europæiske lande, der går ud på at skabe et overblik over gode erfaringer. I samarbejde med Integrationsministeriet afholdt vi i maj 2008 et seminar om gode erfaringer med at ansætte nydanske kvinder og traumatiserede nydanskere, og vi udgav pjecen Integration af nydanskere på kanten af arbejdsmarkedet. Det rummelige arbejdsmarked Dansk Erhverv arbejder for at forbedre det danske beskæftigelsessystem, så det bliver bedre til at hjælpe de virksomheder, for hvem det giver mening at ansætte socialt udsatte grupper. Vi lancerede derfor i marts 2008 jobinitiativet Sidste chance for de sidste. For at nedbryde de barrierer som virksomheder og personer ofte møder i en ansættelsessituation, har Dansk Erhverv og Danske Handicaporganisationer i samarbejde oprettet en praktikordning for personer med handicap. Praktikordningen har eksisteret siden maj 2008 og har resulteret i både gode og lærerige resultater. I januar 2009 afholdt vi desuden konferencen En chance for alle og en jobbørs specifikt for ledige med handicap. Arbejdsmarkedet har behov for mange typer arbejdskraft. Både de internationale og ressourcestærke, de veluddannede og også dem, der i dag står på kanten af arbejdsmarkedet. 15

16 TEMA: Finanskrise og recession Krisen kræver nytænkning 2008 vil blive husket som året, hvor en global økonomisk krise af historiske dimensioner tog sin begyndelse. Ingen kunne ved krisens begyndelse forudse, hvor alvorlig krisen ville blive, og ingen kan med sikkerhed sige, hvornår konjunkturerne vender. Dansk Erhverv har i det forløbne år sat aktivt ind med konkrete forslag til regeringen, der skal få dansk økonomi tilbage på sporet. Virksomhedspakke i en krisetid Dansk Erhverv fremlagde i slutningen af 2008 en virksomhedspakke som et supplement til den bankpakke 2, som Folketinget forhandlede i december måned. Virksomhedspakken indeholdt blandt andet forslag om fremrykning af målrettede investeringer og forlængelse af kredittider for moms og A-skat og forøget eksportmomsrefusion. I februar 2009 kunne vi med tilfredshed konstatere, at der var blevet lyttet til os. Forlængelsen af kredittider kom som en velkommen håndsrækning til virksomhederne midt i finanskrisen. Dansk Erhverv anerkender, at der på Christiansborg har været udvist rettidig omhu på en lang række områder under krisen, hvor to bankpakker, en trafikinvesteringplan, skattereformen samt forårspakken med frigivelse af SP-ordningen og tilskud til boligforbedringer skal sætte skub i økonomien. Fortsat brug for politiske initiativer Dansk Erhvervs konjunkturforventninger til resten af 2009, 2010 og 2011 indebærer, at der efter vores opfattelse fortsat er brug for en aktiv politisk indsats, som både omfatter langsigtede strukturelle forbedringer samt konjunkturmodløbende initiativer allerede i Derudover viser det hidtidige kriseforløb, at der er løbende behov for justering af de aktuelle økonomiske prognoser, efterhånden som situationen udvikler sig. De seneste tal fra Dansk Erhvervs Business Barometer tyder på, at den nedadgående konjunkturkurve fortsætter, men synes dog at flade ud. Dykket i dansk økonomi kan isoleret set vise sig at være aftagende, men kan tage fart igen under påvirkning af de meget negative internationale konjunkturer. Tre principper for vækst Dansk Erhverv foreslår imidlertid yderligere initaitiver, der skal virke her og nu. Dels fordi vi absolut ikke ser en risiko for overophedning og dels fordi, det vil have en langsigtet negativ virkning, hvis den danske økonomiske krise bliver dybere end højst nødvendigt. Dansk Erhvervs forslag bygger på tre gennemgående principper, som er centrale for at få dansk økonomi op i gear igen. 1. En styrkelse af danske virksomheders konkurrenceevne Der er behov for en målrettet indsats, der skal sikre, at dansk eksport har et konkurren cemæssigt for spring, når konjunkturerne vender igen. Der bør derfor her og nu sættes ind på ud dan nelse, som vil re sul tere i en opkvalificering af arbejdsstyrken. Samtidig skal der ske en viden over førsel til virk somheder ved for eksempel at øge det offentlig-private samarbejde inden for forskning, grøn teknologi mv. 16

17 2. En højere offentlig produktivitet Den offentlige sektor skal skabe mere værdi, end den gør i dag. Vejen frem går blandt andet via mere offentlig-privat sam ar bejde. Ny teknologi, såsom nye it-systemer, kræver offentlige investeringer, men sikrer også videnarbejds plad ser samt færre administrative byrder for virk somhederne og dermed mere værdi til Danmark vil blive husket som året, hvor en global økonomisk krise som en tsunami hærgede verdens økonomier. Faldende aktiekurser og massefyringer var en realitet. 3. Forebyggende og energiforbedrende investeringer Der skal fortsat investeres i bedre udnyttelse af energi både inden for den offentlige og den private sfære. Det kræver blandt andet en suspendering af det kommunale anlægsloft for energirigtige investeringer og en fremrykning af forebyggen de vedligeholdelsesarbejde. Jo længere man venter, jo mere forfalder vores skoler, sygehuse og kloakker. Samtidig vil private og offentlige energiinveste rin ger styrke danske virksom heders viden inden for områ det. Det kan bruges eksportorienteret, når konjunkturerne vender igen. 17

18 TEMA: SKATTEREFORM Skatten på arbejde sættes ned fra 2010 Den 1. marts 2009 indgik regeringen forlig med Dansk Folkeparti om en skattereform, der sætter skatten på arbejde markant ned fra Dansk Erhverv er i store træk tilfredse med skattereformen, der trækker i positiv retning for erhvervslivet og samfundsøkonomien. Det er dog beklageligt, at der ikke blev opnået et bredt politisk forlig, som kunne skabe ro om skattepolitikken. Lavere skat på arbejde Lavere skat på arbejde har længe været en mærkesag for Dansk Erhverv. Vi mener, det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats. Samtidig har Danmark i de kommende år fortsat brug for at kunne tiltrække højtuddannet arbejdskraft udefra. Med skattereformen får vi skattelettelser på arbejde for i alt cirka 30 mia. kr., hvoraf knap 12 mia. kr. er lettelser i de progressive skatter, det vil sige mellem- og topskatten. For første gang siden 1993-skattereformen sænker man den øverste marginalskat markant fra 63 procent i skat Lavere skat på arbejde skal gøre det attraktivt at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. 18

19 på sidst tjente krone til nu 56 procent. Topskattegrænsen rykkes kraftigt opad til ca kr. i årlig indkomst, hvilket betyder, at antallet af personer, der betaler topskat, i 2011 vil være faldet fra de nuværende cirka til cirka Samtidig bliver indkomstskattesystemet forenklet primært ved, at mellemskatten falder bort, og ved at bundskat og sundhedsbidrag bliver slået sammen. Forbrug sætter gang i økonomien På positivsiden tæller også, at man kan hæve personligt indestående på SP-ordningen i 2. halvår Dette vil uden tvivl få en stor positiv effekt på privatforbruget. Set med miljømæssige briller er det også positivt, at CO2-kvoter fra 2013 omsættes markedsmæssigt i stedet for som nu at blive foræret væk. Savner visioner for vidensamfundet Dansk Erhverv er talerør for fremtidens erhverv. Derfor havde vi gerne set en skattereform med endnu mere visionære tiltag. Skattereformens ambitionsniveau matcher ganske enkelt ikke den samfundsøkonomiske udfordring for de kommende år. Først og fremmest afspejler reformen ikke i tilstrækkeligt omfang vidensøkonomiens behov. Et godt eksempel er multimedieskatten. I et moderne samfund er it en naturlig del af arbejdslivet, men med en ny skat på it og bredbåndsforbindelser risikerer vi at ende med et mindre fleksibelt arbejdsmarked. Skæve energiafgifter Et af de vigtigste elementer i skattereformen er, at skat flyttes fra arbejde og over på energiforbrug. Dette overordnede skridt bakker Dansk Erhverv op. Men skattereformen gør ikke for alvor op med skævheden mellem de forskellige erhverv på energiafgiftsområdet, herunder ikke mindst en række meget indviklede refusionsordninger. Vi havde i højere grad ønsket en new deal på energiafgiftsområdet, hvor energibeskatningen i de gamle industri- og landbrugserhverv bliver ligestillet med serviceerhvervene. Efter skattereformen er det stadig dyrere at opvarme et hotel end at varme en stald eller et drivhus op. En række selektive særordninger til sværindustrien og landbruget slører derfor billedet af en positiv skattereform en hel del. 19

20 bestyrelse Bestyrelsen bliver valgt på Generalforsamlingen den 19. maj Nærværende oversigt er de medlemmer, der har siddet i bestyrelsen i Poul-Erik Pedersen Formand Metro Cash & Carry Danmark Torben Qvist 1. næstformand Honeywell A/S Jan Laursen 2. næstformand Formand, Horesta perioden maj 2008 til maj Henrik Lehmann Andersen Direktør, Odense Zoologiske Have Bo Bakkegaard Bestyrelsesformand, Kemitura Agentur Jan Bonde Nomeco A/S Jørgen Brandt Isenkræmmer, Brandt Ulrich Bülow Synoptik Danmark A/S Jens Zimmer Christensen Direktør, Hotel Maritime ApS Michael Christiansen Fakta A/S Lisbeth Dalgaard Købmand, SuperBest Leif N. Dircksen Hydropower A/S Stig Due Partner, KPMG Gitte Elling Adecco A/S Henrik Gundelach Koncernchef, Dagrofa A/S 20 årsberetning 2008/09

21 Anker M. Jensen Vognmand, Leif M. Jensen A/S Jørgen Egeskov Jensen Vognmand, Vamdrup Specialtransport ApS Leo Jensen Vognmand, Vognmandsforretningen Leo Jensen Frederikssund A/S Henrik Kirketerp Direktør, Dansk Supermarked A/S Michael Kjær F Group A/S Bendt Kjærsgaard Vice President og regionsdirektør, Nycomed Danmark ApS Jørgen Rubæk Krebs Skohandler, Zjoos Freddy Lauridsen Silvan-kæden Terje List Matas A/S Steffen Lüders Adm. direktør Mannov A/S Mikael Laage-Petersen Direktør, Coats HP Birthe Madsen Star Tour A/S Lars Monrad-Gylling KMD A/S Ernst Lykke Nielsen Bording Data A/S Henrik Bille Pedersen Hotel Marienlyst A/S Dansk Erhvervs bestyrelse har 32 medlemmer og to observatører. En del af dem udgør bestyrelsen i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der varetager de DA-relaterede aktiviteter. Disse medlemmer er markeret med. Jesper E. Petersen Freja Transport & Logistics A/S Nic Thielsen Direktør, CSC Danmark A/S Martin Storm 3M A/S Kim Østrup Vicedirektør, IBM Danmark A/S 21

22 medarbejdere Direktionen Jens Klarskov Adm. direktør Kim Munch Lendal Direktør Laurits Rønn Direktør Katia Knipschildt Østergaard Direktør Direktionssekretariat HR Økonomi og administration Anette Breitenstein Direktionssekretær Jeanette Rohd Gernsøe Advokatsekretær Lotte Holmstrup Direktionssekretær Dorthe Kristiansen Marketingkonsulent Jonas Wilstrup Anna Hansen Anne M. Jensen Advokatsekretær, HR-assistent Kirsten Brandt Pedersen HR-chef Per G. Gotfredsen Økonomidirektør Økonomi og regnskab Bjart Auglend Allround bogholder Mona Balle Kreditorbogholder Daniel Rindholt Balle Birgitte Binzer Regnskabsassistent Freja Breiting Regnskabsassistent Maja Christensen Elev Alice Hansen Sekretariatsmedarbejder Susan Hilstrøm Regnskabsassistent Lene Hjerrild Sekretariatsmedarbejder Tom Jenkins Controller Lise Jensen Regnskabsassistent Lene Hartmann Jensen Sekretariatsmedarbejder Jens Karlsen Sekretariatsmedarbejder Maj-Britt Klingenberg Regnskabsassistent Frank Lyhne Controller Malene Mamsen Controller Birgit Mathiasen Regnskabsassistent Vibeke Mose Nielsen Regnskabsassistent Kurt Nystrup Fondsadministrator Jens Rask Regnskabschef Mia Varnholst Louise Wulff Regnskabsmedarbejder Intern service Tony Andreasen Servicetekniker Sandra Bossen Receptionist Jan Czako Ejendomsinspektør Christian Andreas Ipsen Piccolo Kirsten Ejberg Jensen Receptionist Holger Jensen Trykkerimedarbejder Birgitte Halkjær receptionist Thor Nielsen Piccolo Josephine af Rosenborg Intern servicechef Merdis Sulejmanovic Elev IT Kommercielle produkter 22 Rikke Østrup Hansen IT-konsulent Elisabeth Klinte IT-medarbejder Ivan Miransky IT-medarbejder Michael Nielsen IT-medarbejder Suzanne Roager IT-Chef Kim Stølstrup Sørensen IT-driftansvarlig Lillian Agergaard Legaliseringsassistent Lone Andersen Legaliseringsassistent Carina Christiansen Mette Herskind årsberetning 2008/09

23 Banquetten Claes Dalhoff Jensen Chef for kommercielle produkter Peder Kamp Legaliseringskonsulent Pernille Knakkergaard Legaliseringskonsulent Susanne Rhymer Konsulent Stig Skibsby Legaliseringschef Nat Valente Søren Elley Calundann Banquetchef Patrick Knowlton Banquetinspektør Sylvia Arama Jensen Køkkenassistent Anita Nielsen Kantineleder Emerita Nielsen Køkkenassistent Handel Daljeet Singh Servicemedarbejder Lars Skriver Banquetinspektør Carsten Søderstrøm Børsbetjent Marianne Andersen, advokat Mette Appelsø Sekretær Sidsel Furbo Bach Juridisk konsulent Maria Ele Lund Barfoed Lars Quistgaard Bay, advokat Katrine Bocianski Arbejdsretskonsulent Lars Alexander Borke Procesdirektør, advokat Finn Budolph-Larsen Thomas Klit Christensen Juridisk konsulent Martin Darré HR-konsulent Trine Katborg Davidsen Erhvervspolitisk konsulent Mette Feifer Mette Herget Miljøchef Julie Holck ErhvervsPhDstipendiat Henrik Hyltoft Markedsdirektør Dennis H. K. Jakobsen Advokatfuldmægtig Tina Lund Jensen Erhvervspolitisk konsulent Gorm Johansen Mads Juul Jørgensen Advokat Lotte Engbæk Larsen Helene Niemann Ogstrup Advokat Michael Ostenfeldt Hanne Lykke Paans Sekretær Sven Petersen Advokat og erhvervsjuridisk fagchef Lone Rasmussen Fødevare- og forbrugerpolitisk chef Torben Edi Hoffmann Rosenstock Jurist Steen Rytlig Branchedirektør Josefine Thrane Sletten Juridisk konsulent Kate Elmvang Chefsekretær Peter Steentoft Advokat Kis Sørensen Sekretær Pia Sørensen Elev Videnservice og rådgivning Signe Ramstedt Bertelsen Projektmedarbejder Maria Vegger Bjerrehus Juridisk konsulent Ulla Brandt Ulrik Schultz Brix Frederik Brocks, advokat Tina Bøggild Juridisk konsulent Lene Court-Payen Markedsdirektør, advokat Søren Friis Larsen Anette Hertz Advokatsekretær Lene Hjort Juridisk konsulent Christian Tangaard Ingemann Vicedirektør Oplevelse Lotte Odgaard Jacobsen Advokatfuldmægtig Jannik Schack Linnemann Forskningspolitisk chef Flemming Martinussen Advokat Christian Ohm Erhvervspolitisk konsulent Anne-Marie Olsen Advokat Claus Møller Olsen Advokat Morten Pedersen Gitte Pleidrup Sekretær Mette Marie Stæhr Erhvervspolitisk konsulent Jeanette Vallat Advokat Morten Brustad Markedsdirektør 23

24 Lone Rye Bjørnslev Sekretær Jesper Bøgh Christensen Juridisk konsulent Betina Hansen Monica Hasanpour Minette Jensenius Elev Christina Krarup Jespersen Advokatfuldmægtig Martin Jørgensen Advokatfuldmægtig Marianne Kragh Uddannelseskonsulent Marie Louise Larsen Advokat Christa Lausten Pernille Lethare Madsen Advokatsekretær Anders Roskvist Vind Petersen Juridisk konsulent Transport Karina Rasmussen, advokat Anita Rosenstand Anne Rugaard Advokat Henrik Rønne Advokat Christian Sestoft Souschef Tine Skriver Rikke Dencker Broch Advokatfuldmægtig Thomas Henriksen Uddannelseskoordinator Pernille Bredgaard Høeg Uddannelseskoordinator Mette Højlund Lis Rieck Kousgaard Chefsekretær Service Rasmus Køie Advokat Jesper Kaae Lone Juul Mortensen Advokatsekretær Maria Nymann Jurist Emil Simon Sierczynski Henriette Skaastrup Chefjurist Anja Skibsted Sekretær Rune Wiborg Advokatfuldmægtig Christoffer Susé, advokat Martin Aabak Markedsdirektør Naomi Pagh Abudi Birgitte Meisner Nielsen Fagchef for HR og ledelse Mette Grønne Nielsen Elev Stinne Cecilie Hjorth Chef for offentligprivat samarbejde Rikke Hvilshøj Markedsdirektør Anne Birgitte Jonsson Christa Kofoed Advokatsekretær Martin Koch Pedersen, direktør SPPD Jannie Merete Pedersen Advokatfuldmægtig Trine Schiørring Plesner Advokat, chefkonsulent Lotte Dickow Schmidth Advokat, LLM Illa Westrup Stephensen Souschef, advokat Frederikke Thye Politisk økonomisk Jakob Tietge Camilla Mondrup Topp Advokatfuldmægtig Martin Barfoed Jens Brendstrup Politisk- økonomisk direktør, cheføkonom Louise Bülow Konsulent Laila Damsø Statistik-assistent Laura Nyhuus Hansen Niels Have Sune Vedel Kok Peter Andreas Lemmich Mathias Borritz Milfeldt Regionalpolitik 24 Mira Lie Nielsen Konsulent Peter Skov Olsen Ascha Pedersen Søren Büchmann Petersen Cathrine B. Poulsen-Hansen Marie Louise Løvengreen Rasmussen Bo Sandberg Skattepolitisk chef Ole Schmidt Jesper Højte Stenbæk Mette Vadstrup Klimachef Niels Millling Underdirektør årsberetning 2008/09

25 Kommunikation og presse Liselotte Hohwy Stokholm Regional konsulent Malene Billund Pressekoordinator Jesper Brønnum Kommunikationskonsulent Annette L. Buchmann Sekretær Mette Burmeister Clemmensen Kommunikationskonsulent Kathrine Læsøe Engberg Pressekoordinator Maja Lynge Hansen Elev Teddy Østerlin Koch Kommunikationsdirektør Kristian Kongensgaard Redaktør Mette Wagner Munk-Petersen Dorthe Pihl Kommunikationskonsulent Globalisering Michael E. J. Stilborg Portal manager og e- design ansvarlig Pernille Thorborg Pressekoordinator Kim Østrøm Nyheds- og pressechef Ole Christoffersen Mette Damsgaard Vibeke Emborg Konsulent Marie Visti Hansen Katrine Juul Hansen Mimi Ipsen Globaliseringskonsulent Linda Jakobsen Globaliseringschef Erik Axel Johansson EU Hotline Charlotte Kis Jørgensen Elev Marlén Sandvik Markedskonsulent Margrethe Stage Markedskonsulent Ninna Wicki Stryhn Anne Marie Damgaard EU-chef Uffe Weest Nielsen EU Konsulent Christian Svanholm Stagiaire Malia Barrou Hotlinemedarbejder Julie Christiansen Hotlinemedarbejder Leif Graaskov Jensen Hotlinechef Arbejdsgiver Louise Siggaard Jensen Hotlinemedarbejder Kasper Kolenda Juridisk konsulent Julie Lindberg Hotlinemedarbejder Ida Voigt Hotlinemedarbejder Camilla Maria Zamorski Hotlinemedarbejder Marie Grandjean Bamberger Svend Berg Uddannelseschef Jens Peter Brixensen Juridisk konsulent Camilla Bruhn Sekretær Lise Buhl Advokatfuldmægtig Thomas Fløcke Arbejdsmiljøkonsulent Jesper Frisk Torben Hemager Helle Houth Koordinator Camilla Bogetoft Jensen Arbejdsmiljøkonsulent Stine Pilegaard Jespersen Chef for OPS Peter Vibe Jespersen Overenskomstchef, advokat Niels Kirstein Arbejdsmiljøkonsulent Morten Schønning Madsen Underdirektør Ole Steen Olsen Arbejdsmarkedschef Charlotte Vester Underdirektør Mette de Voss, advokat Pembe Yilmaz Elev Rikke B. Ørum Arbejdsmiljøchef 25

26 brancheforeninger Branceforeningen for Reklame artikler BFR Branceforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner VOV Brancheforeningen for Bygningsautomation BBA Brancheforeningen for Gear og Gearmotorer BGG Brancheforeningen for Hydraulik og Pneumatik BHP Brancheforeningen for Industriel Automation BIA Brancheforeningen for kontor og papir i Danmark KONPA Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker BPK Brancheforeningen for Public Relation Branchen brancheforeningen for storkøkkenudstyr BFS Brancheforeningen For Teambuilding og Ledertræning BFTL Brancheforeningen fro Personligt Arbejdsmiljø BPA Brancheforeningsnetværk for Fødevarer til Medicinske Formål FMF Branchefællesskabet Dansk Erhverv Teknik BørneTeaterSammenslutningen BTS Campingrådet Danish Design Association Danmarks Erhvervssammenslutning DESA Danmarks Fiskehandlere Danmarks Fotohandler Forening DAFO Danmarks Optikerforening Danmarks Optikerforening Danmarks Rejsebureau Forening Danmarks Restauranter & cafeer Danmarks Skohandlerforening Danmarks Sportshandlerforening DSF Danmarks Tapet- og Farvehandlerforening Dansk Automat Brancheforening Dansk Detail Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening DADIF Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk EuroFlorist Forening Dansk Firmaidrætsforbund Dansk Fitness & Helse Organisation DFHO Dansk Forening for Resport Dansk Franchise Forening DFF Dansk Helsekost Brancheforening Dansk Iværksætter Forening Dansk Kennel Klub Dansk Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation DAKOFO Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening DRRB Dansk Textil Union Dansk Transport og Logistik Dansk Transport og Logistik Arbejdsgiver Dansk Travsports Centralforbund Dansk Vandrelaug Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening DVF Danske avis, post og reklamedistributør DAPOR Danske Blomsterhandlere Danske Cykelhandlere Danske Designere Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening DEB Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere DFP Danske Guldsmede og Urmagere Danske Havecentre Danske Møbelhandlere Danske Speditører De Grafiske Fags Leverandørforening af 1927 DGFL De Samvirkende Købmænd DSK Den Danske Boghandlerforening Den danske Fondsmæglerforening Dentalbrancheforeningen DBF Det Danske Travselskab Ejerlederne El-Branchens Leverandørforening FAFGE Erhverv Århus Feriehusudlejernes Brancheforening Forening af sygeplejevikarbureauer i Danmaerk FASID Foreningen af Danske Importører i Chokolade- og Konfekture-Branchen Foreningen af Registrerede Revisorer FRR Foreningen af Små Teatre FAST Foreningen af Statsautoriserede Revisorer FSR Foreningen af Vikarbureauer i Danmark FVD Foreningen for Dansk Internet Handel FDIH Fotobranchens Leverandørforening Frugtindustriforeningen for fabrikanter og importører af frugt, bær og grøntsager Fødevarebranchen Fødevareleverandørforeningen Fødevaregrossistforeningen Fødevareimportører i Danmark FØD Fødevarer til Medicinske Formål FMFNET GenvindingsIndustrien GI Grossistforeningen for Isenkram-, Glas- og Porcelænsbranchen IGP Guldsmedebranchens Grossistforening Helsebranchens Leverandørforening HBL HORESTA HORESTA-A Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ISOBRO Industri- og Handelskammeret Odense Fyn IT-Branchen ITB Jobrådgivernes Brancheforening Kemikaliebranchen Kæder i Danmark KID Landsforeninngen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud LOS Legetøjsbranchens Fællesråd LF Leverandørforeningen for Transportabelt Elværktøj og Havebrugsmaskiner LTEH Lægemiddelindustriforeningen Lif Marerialistforeningen Medicobranchen Netværket Tekniske Leverandører NTL Optikbranchens Leverandørforening Ostehandlerforeningen for Danmark ProAgro Professionel Elektronik PE Rytmisk Musik København RUSK Rørforeningen Foreningen af danske VVS-Grossister Sammenslutningen af Danske Oversættelsesvirksomheder SDO Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark SPPD Textil & Tøj, Brancheforeningen for im- og eksportører Textilhandlerforeningen i København Vejle Handelskammer Vikarbureauer Certificerede I Danmark VICE Vin- og Spiritusorganisationen i Danmark VSOD VVS og EL-Tekniske Leverandørers Brancheforening VELTEK Værktøj og Værktøjsmaskiner VOV Aabenraa Erhvervsforening 26 årsberetning 2008/09

27 27

28 dansk erhverv børsen 1217 københavn k t F info@danskerhverv.dk