Rapport: Uddannelseskaravanen StÄttet af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport: Uddannelseskaravanen 2007. StÄttet af:"

Transkript

1 Rapport: Uddannelseskaravanen 2007 StÄttet af: Hanna A Hansen og Erik Torm November 2007

2 Indledning Uddannelseskaravanen er et projekt, som nu på fjerde År er gennemfärt i Uummannaq bygder. Denne gang var 4 bygder involveret: Niaqornat, Ikerasak, Illorsuit og Nuugaatsiaq. De fälgende sider i rapporten er korte beskrivelser og evalueringer af projektets aktiviteter i År. De tidligere rapporter findes på I september 2006 besägte statsministerens rådgivende udvalg for GrÄnlands Äkonomi Uummannaq Kommune, og udvalget var i den forbindelse på besäg i Ikerasak, hvor man i praksis kunne se, hvilken betydning Uddannelseskaravanen har haft for skolen og lçrerne der. Det fik til resultat, at udvalgets formand professor Christen SÄrensen anbefalede, at projektet forsattes. Hans begrundelser fremgår af den anbefalingsskrivelse, som kan lçses efterfälgende. PÅ baggrund af Christen SÄrensens opbakning og anbefaling ansägte bygdeskolelederne fondsmidler til fortsçttelse af Uddannelseskaravanen, og de bad T&H FleksibelSkole v/hanna A Hansen og Erik Torm om at tage på en fjerde rundrejse, som tovholdere for projektet. Oprindeligt var det BÄrne- og Kulturforvaltningen i Uummannaq Kommune og den davçrende forvaltningschef Kunuunnguaq Fleischer, der tog initiativ til projektet, men det er gennem Årene i häjere grad blevet finansieret af fondsmidler og privat stätte, da kommunens Äkonomiske muligheder har vçret begrçnsede. Projektet er nu for fjerde gang gennemfärt med succes, og det giver grund til at takke alle implicerede, men ikke mindst de fonde, som har stättet projektet nemlig Knud HÄjgaards Fond, som har stättet i 3 År og Nunafonden, som har stättet denne gang. Desuden har T&H FleksibelSkole stättet projektet med betaling af egne midler. Uummannaq, den 30. november 2007 Mathias Therkelsen, Niaqornat Lars Therkelsen, Ikerasak Marie MÄller, Illorsuit Barbara StrÄm-Baris, Nuugaatsiaq Hanna A Hansen og Erik Torm, T&H FleksibelSkole

3 28. feb Til fondene. Anbefaling af fortsättelse af og afslutning af projektet Uddannelseskaravanen pç skolerne i bygderne Nuugaatsiaq, Illorsuit, Ukkusissat, Ikerasak og Niaqornat. Som mangeårig formand for Det rådgivende udvalg vedr. GrÄnlands Ékonomi har jeg ikke kunnet undgå at observere, hvor vigtig uddannelse er for det fremtidige GrÄnland. Dette lå bl.a. bag, at udvalget i 2000-rapporten tog uddannelsesspärgsmålet op til sçrlig behandling. Vi har også overvejet en opfälgning, men har indtil videre lagt til grund, at reformerne af folkeskolen via initiativerne i Den gode skole färst skulle have mulighed for at slå igennem. I mit bidrag til et sçrnummer om GrÄnland: GrÄnlands Äkonomi utopi, realiteter og nordatlantisk sammenligning, der i läbet af meget kort tid offentliggäres i SamfundsÄkonomen, har jeg på mere principiel plan fremhçvet dette. Jeg tillader mig at henvise hertil. Det er desuden ikke tilfçldigt, at der refereres til Uummannaq i artiklen. I begyndelsen af september 2006 var udvalget i Uummannaq, idet vi var blevet anbefalet at rejse hertil for ikke mindst at fälge initiativerne på skoleområdet. Foruden i selve hovedbyen Uummannaq aflagde vi besäg i bygden Ikerasak. Det var en stor oplevelse, isçr fordi vi ikke kunne undgå at mçrke, at der begge steder var en meget engageret skoleledelse og engagerede lçrere. Det var denne oplevelse, der gjorde, at min artikel tager sit udspring i en Uummannaq utopi. Det fälger af ovenstående, at jeg varmt kan anbefale dette projekt, idet der er meget stor sandsynlighed for, at investeringer i unge menneskers skolegang i Uummannaq området vil kunne blive til meget stor gavn for det gränlandske samfund og også blive retningsdannede for det Ävrige GrÄnland. Jeg vedlçgger artiklen: GrÄnlands Äkonomi utopi realiteter og nordatlantisk sammenligning. med venlig hilsen Christen SÄrensen Formand for Det rådgivende udvalg vedr. GrÄnlands Ékonomi Professor, Syddansk Universitet: Odense

4 Niaqornat den 16. til 23.oktober Baggrund Vi har vçret i Niaqornat 2 gange fär, i 2004 og Sidste År var det også Änsket, at vi kom hertil, men det kunne ikke passe ind i tidsplanen. Det kan vçre svçrt på disse kanter. Skolen har 9 elever opdelt i 2 klasser. De små elever i 3.-4.klasse og de store elever i 5., 6., 8. og 9.klasse. Der er 2 undervisere, hvoraf den ene er uddannet fra Nuuk. Han er også skoleleder. Skolelederen er meget Åben for at få hjçlp/supervision udefra. Han fäler sig noget isoleret fagligt, men også i forhold til at bruge sprogene dansk og engelsk. Samarbejdet mellem de to undervisere er dog fint og skolen er et aktiv i det lille samfund. Her er ungdomsklub, pensionistklub, fçllesarrangementer, når lejlighed byder sig f.eks. til juleafslutning i skolen, solfest, fastelavn osv.. Vi har tidligere hjulpet med nye opgaver i forbindelse med den ny forordning fra 2003, både i undervisningen, forçldresamarbejdet og de administrative opgaver. Opgaven Denne gang er fokus på hjçlp til undervisningen. Situationen er, at der skal undervises i fag, som lçrerne ikke mestrer på undervisningsniveau. Meget undervisningsmateriale og vejledninger er på dansk. Skolelederen taler noget dansk, men har svçrt ved at lçse en pçdagogisk instruktion på dansk. Den anden lçrer taler og lçser kun gränlandsk, men forstår dog en del dansk. PopulÇrt sagt lyder opgaven: hvordan kan jeg undervise en klasse med elever fra flere klassetrin i et sprog, jeg ikke mestrer?. Dansk er undervisningsfag fra 1.klasse og engelsk fra 4.klasse. Desuden er al hjçlp, gode idüer eller andet velkomment, også til andre fagområder. SÇrligt har det vçret Änsket for naturfag, hvor det nu er arrangeret, at naturfagsvejlederen fra Uummannaq kommer på besäg i uge 44.

5 Undervisning og vejledning I läbet af ugen kommer vi dagligt på skolen (der er også undervisning lärdag) både i undervisningen og efter skoledagens ophär. Vi lçrer eleverne at kende, ser på materialer og taler med lçrerne. Ind imellem gennemfärer vi eksemplariske undervisningsforläb i Dansk, engelsk og naturfag, baseret på de muligheder, der er til stede på skolen. Der er stor Åbenhed både fra bärn og voksne. Vi udarbejder vejledende programmer, der er lette at fälge på det grundlag, som er til stede i form af materialer og muligheder. Vi kommer med forslag til nyindkäb og kigger lidt på mulighederne i gränlandsk sammenhçng. Skolen er involveret i et solenergiprojekt i samarbejde med Institut for Arktisk Teknolog på DTU Efter aftale med professor Arne Willumsen gav vi under opholdet vejledning i, hvordan målingsprogrammet installeres, käres og läbende afrapporteres. Evaluering Skolelederen udtrykker i den efterfälgende evaluering, at det har vçret til stor hjçlp at få vejledning i sprogfagene, som han ikke er uddannet til at undervise i og i praksis at se, hvordan fremmedsprogsundervisning kan planlçgges og gennemfäres. I det hele taget er der behov for besäg af faglige vejledere udefra jçvnligt og for fortsat kontakt med de andre skoleledere i kommunen fx gennem månedlige telefonmäder, hvor fçlles problemstillinger kan dräftes og afklares. Endelig understreger skolelederen, at det har vçret godt for skolen, at vi har vçret her en hel uge, så bärnene har lçrt os at kende, og så der har vçret god tid til samarbejdet med elever og lçrere.

6 Ikerasak den 25. oktober til 2. november Baggrund Ikerasak er den stärste bygd i kommunen og har dermed den stärste skole med ca. 50 elever. Bygden er efter sigende den eneste i vçkst på grund af gode muligheder for fiskeriet, hvilket også betyder nye elever til skolen fra resten af kommunen. Det er 4.gang, vi er på denne skole, og vi har hver gang mädt stor Åbenhed og velvilje til udvikling både i forhold til den ny forordning, i forhold til den enkeltes undervisning og i forhold til lçrernes eget arbejde med at sçtte fçlles mål og leve op til dem. Det er efter vores mening lykkedes rigtig godt. Sidste År var der 7 lçrere, nu er der kun 6. Til gengçld lçses der en del overtimer. En af lçrerne er ikke uddannet. Hun har dog arbejdet med de små klasser i mange År og er dermed meget erfaren på dette område. Generelt har lçrerne vçret gode til at inspirere hinanden, så undervisningen bliver varieret og kvalificeret. Hver time starter med en gennemgang af skolens vçrdier for at fastholde elevernes ambitioner og gode arbejdsmoral. Det blev sat i gang ved vores besäg sidste År, og det har haft en nçsten mirakuläs virkning på elevernes adfçrd og kompetencer! Vi svinger godt med lçrerkollegiet, og sammen har vi vçret gode til at finde läsninger. Opgaven Skolens leder har pr. mail sendt de Änsker, der har vçret til vores besäg denne gang: ÅrsplanlÇgning, langtidsplanlçgning af undervisning herunder tvçrfaglige projekter, det faglige lçrersamarbejde og teambuilding. Ved det planlçggende mäde den färste arbejdsdag kommer også et Änske om oplçg om Årsager til/pejlemçrker på ordblindhed/dysleksi. Flere lçrere Änsker vores deltagelse i undervisningen med henblik på iagttagelse af enkelt-elever eller supervision til en bedre undervisning. Skolens leder slutter sig til sent i forläbet, da han har vçret i Madrid i forbindelse med et Comenius-projekt, som skolen i det kommende År er deltager i. Undervisning og vejledning PÅ baggrund af det planlçggende mäde fälger vi undervisningen hos flere lçrere (4 ud af 5), der har Änsket vores deltagelse.

7 Den ene klasse har vçret i Danmark 3 uger i läbet af dette efterår og er stolte over deres fremgang i både dansk og engelsk. Eleverne kender os fra tidligere besäg, så der er god kontakt. Et af problemfelterne er nye elever, der ikke har de samme kompetencer. Vi taler om bedre differentiering eller placering på andre hold i en periode. Desuden gives der råd om differentieret undervisning i andre klasser, men lçrerne kan det godt. De har mere brug for, at vi ser dem og giver vores tilbagemelding, der for de meste bekrçfter, at det, de gär, er både velovervejet og kvalificeret. Den svçreste opgave er planlçgningsdelen. Énsket om at alle lçrere laver en Årsplan er kommet ud fra en overvejelse over, hvordan der kan skabes kontinuitet i den undervisning, den enkelte klasse får, og der er enighed om at lave en form for pensum-opgivelse, når et skoleår er gået. Det skulle så give en eventuel ny lçrer mulighed for at bygge ovenpå. LÄsningen bliver tilvejebragt, og er igen et resultat af vores gode samarbejde. Vi finder en overkommelig planlçgningsmodel til at fastholde den enkelte lçrers overblik over de områder, der er indlçrt og de områder, der ligger til nçste periode. Planen giver samtidig gode muligheder for at finde tvçrfaglige temaer, der både lçgger op til samarbejde på trin eller i en klasse mellem flere lçrere. Vi giver en beskrivelse af mulige måder at arbejde (tvçrfagligt) sammen på, ligesom der gives forslag til en Årsrytme i planlçgningsarbejdet. Teambuilding berärer vi kun kort. Egentlig oplever vi denne skole som meget velfungerende, netop fordi de er gode til at sçtte sig mål og efterleve deres beslutninger. De har flere gange refereret til oplevelser, hvor de har fået positive tilbagemeldinger på elevernes kompetencer, på forçldresamarbejdet, ja, i det hele taget omkring respekten for deres arbejde så der er masser af gode teamoplevelser i det. Synes vi! Men vi gär naturligvis opmçrksom på de muligheder, vi kan se ud over dette. Dysleksi/ordblindhed härer ikke netop til vores kompetence, men ved hjçlp af gode kontaktpersoner i Danmark får vi samlet lidt materiale og gode links til oplysning, og vi holder et kort oplçg om nogle af de forudsçtninger, lçseindlçring fordrer. Desuden gennemgås enkelte typiske tegn på lçseforstyrrelser i de färste skoleår. Resten kan de selv finde ud fra vores oplysninger. Evaluering Ved afslutningen af vores ophold gav lçrerne udtryk for, som også antydet i indledningen, at vores besäg i Ikerasak gennem de seneste År har vçret grundlaget for, at skolen har udviklet en god undervisningskultur og faglighed, som er synlig, når eleverne arbejder og dertil et godt samarbejde mellem lçrerne. Vi har formået, at tune prçcist ind på de aktuelle behov på skolen og i et tçt samarbejde med lçrerne at omsçtte dette til en praksis, som lçrerne oplever som noget, de selv har vçret part i at udvikle. Den grundlçggende forudsçtning for denne succes har vçret vores gentagne ophold og arbejde i bygden et tçt samvçr med elever og lçrere. Det blev af en lçrer udtryk nogenlunde således: Vi har behov for, at der kommer nogle erfarne folk udefra, som kan vçre sammen med os i hverdagen, så de med egne Äjne kan se, hvad der foregår, og derudfra give os et kvalificeret medog modspil.

8 Illorsuit den 2. til 7. november Baggrund Vi var i Illorsuit for fjerde gang siden 2004, og hver gang har der vçret en ny skoleleder. Skolen har lige nu 25 elever, hvoraf de 5 er kommet for nylig på grund af 1 families tilflytning til bygden (familien har 7 bärn). Der er 3 lçrere ansat, hvoraf en er lçreruddannet, en er uddannet pçdagog og en er timelçrer, dvs. uuddannet lçrer. Alle tre har vçret tilknyttet skolen i flere År, men ikke kontinuerligt de seneste År. Den uddannede lçrer har siden september fungeret som skoleleder, efter at den tidligere leder rejste fra bygden. Der har manglet kontinuitet i lçrerstaben, hvilket har givet sig udslag i elevernes holdninger, og i deres almindelige kendskab til arbejdsgange og materialer samt naturligvis også i deres faglige udvikling og indlçring. Vi fik oplyst, at nogle af eleverne på mellemtrinnet havde haft 20 forskellige lçrere gennem deres skoleforläb her på skolen. Eleverne er delt i 3 trin, og på mellem- og Çldstetrinnet er der store forskelle på deres faglige niveau. Enkelte elever er indstillet til undersägelse af psykolog, da de falder helt udenfor både socialt og fagligt, ligesom enkelte af de nytilflyttede venter på en undersägelse. Opgaven LÇrerne var lidt modläse overfor opgaven, bl.a. fordi de fälte sig forladt af den tidligere leder, der måtte rejse på grund af sit helbred. Hun var lçreruddannet og havde en del erfaring og overblik, som skolen näd godt af sidste skoleår. Nu har hun efterladt ikke alene ledelsesopgaven (til den lçreruddannede, der i forvejen var ansat på skolen), men også hendes undervisningstimer i bl.a. dansk og engelsk, som er overtaget af den uuddannede timelçrer. Vores opgave blev derfor i färste omgang at komme med vejledning til undervisning i henholdsvis dansk og engelsk på mellemtrin og Çldste trin. Undervisning og vejledning Ud fra vores erfaringer fra opholdet i Niaqornat, sägte vi efter materialer, der ville vçre lette at gå til i denne situation. Vi udarbejdede program for en lektion og gennemfärte eksemplariske forläb, hvor lçrerne deltog som oversçttere og iagttagere, og gennemdräftede forläbene og elevernes arbejde med dem.

9 Ved hjälp af en slags opskrift pç en times forléb, med idñer til differentierede opgaver, og ved hjälp af de fundne materialer sattes bçde elever og lärere ind i arbejdsgangen. Desuden kom vi med vejledning til, hvordan skemaändringer kunne bedre variationen for eleverne.(og lärerne) Der var ikke afsat meget tid til fälles forléb, og den ene lärer er syg den ene dag. Alle pauser blev derfor brugt til dréftelser af de forskellige problemstillinger. Evaluering Umiddelbart var det fint at se og häre en time gennemfärt efter vores vejledning og til stor tilfredshed hos både lçrer og elever. SÅ det er vores indtryk, at de vil kunne komme videre ad den vej. LÇrerne gav udtryk for, at vores vejledning både var velkommen og meget brugbar for dem. I det videre samarbejde vil lçrerne kunne inspirere hinanden, fordi de tidligere har arbejdet sammen og de kender hinanden godt. Vores forslag til skemaçndringer blev umiddelbart gennemfärt til alles tilfredshed. Afsluttende sagde lçrerne, at de havde stort behov for besäg af gçstelçrere, der kunne vise dem hvordan i en lçngere periode og både pçdagogisk og fagligt. Det der er afgärende for en vedholdende og varig udvikling af skolen er, at hjçlpen bliver givet på baggrund af, at gçstelçrerne opholder sig i bygden og på skolen i samvçr med de konkrete elever og lçrere.

10 Nuugaatsiaq den november Baggrund Det var 4. gang, at vi besägte Nuugaatsiaq i forbindelse med uddannelseskaravanen. Elevtallet er nu på 16, hvorfor der kun er ansat 2 lçrere i År, mod 3 sidste År. De to ansatte skolelederen og den anden lçrer arbejder sammen på 3. År. Dermed er der god kontinuitet i arbejdet på trods af de sparsomme ressourcer. Ved hjçlp af holddeling går skemaet op for både små og store, og der undervises i 3 hold. Der er stort behov for skolen som bärnenes trygge base, og der tages hånd om bärnene hele vejen rundt. FÇlles morgensamling med rolig opvågning, samtale, oplçsning og sang, mulighed for et morgenmåltid og vel-organiseret forçldrebetalt frugtordning er noget af det, der er med til at skabe disse rammer. Skolens leder lçgger både hjerne og hjerte i arbejdet på skolen, og der stilles krav til eleverne, så de forstår, at de skal blive dygtige og vçre omhyggelige med alt, hvad de gär. Skolens traditioner samler hele bygden flere gange om Året, og skolen er i det hele taget ramme om mange aktiviteter i det lille samfund. Opgaven De små bygdeskoler fäler sig ofte oversete hvad angår hjçlp og bevågenhed fra kommunen eller fra fagpersoner udefra i det hele taget. Der er et stort behov for, at kunne dräfte pçdagogiske og faglige spärgsmål med udefra kommende lçrere og fagfolk. Opgaven her gik derfor mest på dräftelser af forskellige problemområder i pçdagogik og undervisning såvel som i skoleadministration og muligheder for forskellige tiltag til gavn for eleverne og samarbejdet omkring skolen som kulturcenter i bygden. Udveksling af tanker og ideer og samarbejde mellem skolelederne i kommunen er tilsyneladende på stand by for tiden, hvorfor der var brug for supervision i forhold til flere områder. Endelig blev det aftalt, at vi skulle gå ind i undervisning af eleverne, både med observationer og som vikarer.

11 Undervisning og vejledning Under hele forläbet foregik der samtaler og dräftelser, som samtidig tjente den opgave at vçre vejledning og supervision. DrÄftelserne blev taget op läbende i pauser og efter bärnenes undervisningstid. Da vi kendte begge lçrere fra de foregående besäg, var det ikke noget problem at tage emner op, vi tidligere havde arbejdet med, og vi kunne således vçre med til at vurdere, hvordan det gik nu. Som inspiration til morgensamlingen sang vi lidt på dansk ligesom tidligere År, og vi har vçret vikarer på dansk hos de mindste elever, der er glade for lidt afveksling. Det var helt uproblematisk at gå ind i undervisningen, da eleverne er meget selvstçndige og Åbne. Vi fulgte enkelte undervisningsforläb og rådgav i den forbindelse om specifikke problemer med enkelt-elever. Selve undervisningen forläber i Ävrigt uden problemer. Endelig var der brug for lidt overblik over, hvordan man kan afdçkke lçseproblemer eller andre problemer med indlçring, så vi gennemgik sammen nogle af de karakteristika, der findes indenfor området. Det kan stätte lçrernes egen vurdering af eleverne. Evaluering Det er vores fornemmelse, at den stärste hjçlp er, at vi i det hele taget kommer og er til rådighed for både bärn og voksne. Da vi jo har set de andre bygdeskoler, har vi et meget godt billede til sammenligning og idüer til inspiration bygderne imellem, men i virkeligheden burde det også vçre muligt for bygdelçrerne, at de kunne besäge hinanden i en uge eller 14 dage ad gangen til gensidig inspiration! Begge lçrere gav ved afslutningen af vores ophold udtryk for, at de har vçret glade for vores besäg, og at vi bare ved vores tilstedevçrelse og de daglige dräftelser har vçret med til at hjçlpe dem videre. De har kunnet tale med os om det, der optager dem og har fået inspiration og vejledning på flere områder. Vi har kunnet iagttage de fremskridt, der er gjort på skolen med undervisningen og bärnenes indstilling til at vçre elever. NÅr vi ser på lçrernes evaluering og vores iagttagelser under et, så er det tydeligt, at det der betyder noget er, at vi er vendt tilbage flere gange i de sidste 4 År og har kunnet give tilbagemeldinger, som har kunnet bruges, fordi vi har kendt stedet og de har kendt os og vçret trygge ved vores fçrden på skolen.

12 Afsluttende overvejelse om skoleudvikling i bygderne v/hanna A Hansen og Erik Torm Indledning Baggrunden for de fälgende betragtninger er, at vi i oktober-november 2007 har gennemfärt den fjerde bygderundtur (Uddannelseskaravanen) i Uummannaq Kommune. Under vores ophold i bygderne har vi med egne Äjne og Äre set, härt og erfaret, at det arbejde, som vi påbegyndte med et Inerisaavik skoleudviklingskursus for bygdeskolernes lçrerteam i efteråret 2001 og siden har fulgt op med 2-3 ophold i hver af bygderne, har båret frugt. De vigtigste tegn er, at der er synlige resultater i elevernes adfçrd, i lçrernes samarbejde og i undervisningens tilrettelçggelse og gennemfärelse. Men det bekrçftes også af skoleledernes og ikke mindst lçrernes egne udsagn. Vi tär således nu med sikkerhed sige, at vi har erfaret os frem til en kursusform og en rådgivningsmetode, der har gennemslagskraft, og som virker i det lange läb. ForudsÄtninger for skoleudvikling Det er vores grundlçggende erfaring, at hvis der skal ske en mçrkbar skoleudvikling i bygdeskolerne i retning af Atuarfitsialak, så skal der bygges på lçrernes egne forudsçtninger med fodfçste i det, de i forvejen kan og ved. Der skal tages udgangspunkt i lçrernes egen nçrmeste udviklingszone (Mogens Hansen, 1997). Der skal også tages udgangspunkt i lçrernes egne ustrukturerede erfaringer fär der doceres en overordnet teori om lçring og undervisning og en hertil relateret eksternt defineret metode (Tom Tiller, 1998). Endelig skal der tages udgangspunkt i, at det er en fçlles sag at skabe skoleudvikling. For at kunne ivçrksçtte skoleudvikling, skal der ske en fçlles uddannelse og opgradering af skoleleder og lçrere sammen. Det virker IKKE med henblik på skoleudvikling, at lederen eller enkelte lçrere bliver pçdagogisk eller faglig opgraderet på kurser vçk fra bygden. Personligt kan det måske godt have betydning, men man skal vçre gjort af et sçrligt stof, hvis kollegerne skal påvirkes til at Çndre praksis. Kollegerne lytter gerne, men gär i Ävrigt, som de plejer! Det fälgende er en beskrivelse af näglebegreberne i relation til vores arbejdsmetode: ForudsÄtninger for forandringer pç en bygdeskole God skoleledelse Skolens leder skal evne at skab et samarbejdsklima, hvor tryghed og anerkendelse er näglebegreber. Skolens leder skal også gerne have visioner om skolens og bygdens fremtid for at kunne skabe en udviklingsorienteret skolekultur. Uddannede lårere Flertallet af skolens lçrere skal vçre lçreruddannede eller besidde en faglig uddannelse på häjt niveau.

13 TimelÇrere med lokale kompetencer kan vçre godt for sammenhçngskraften med lokalsamfundet og forankringen af den lokale skoleudvikling. Kontinuitet i ledelse og personale Langtidsholdbar skoleudvikling forudsçtter stor kontinuitet i personalegruppen. Hvis der er for mange og for hyppige udskiftninger, er det svçrt at fastholde sammenhçng og videreudvikling i skolekulturen. Forandringsmetoder i samarbejde med leder og lärere: FÅlles samtale FÇlles samtaler omkring status, mål, tegn, planlçgning, handling og evaluering ud fra skolens aktuelle situation og ud fra lçrernes nçrmeste udviklingszone. Vi arbejder med baggrund i udviklingsspiralen og SMTTE-modellen, men uden at docere disse modeller for lçrerne. (Frode Boye Andersen, 2000) FÅlles kursus/instruktion KursusforlÄb og instruktioner planlçgges på stedet ud fra fçlles samtale og på baggrund af skolens og lçrernes behov og Änsker Klasserumsobservation Ud fra lçrernes egne Änsker tilbyder vi os som observatärer af undervisning, lçrerinteraktion med eleverne, problemelever m.v. Individuel supervision Skoleleder og lçrerne tilbydes individuel supervision ud fra konkrete behov og problemstillinger, som der Änskes hjçlp til eller vejledning. Individuel supervision sker også på baggrund af klasserumsobservation. Undervisning af elever Efter Änske har vi medvirket i undervisning af elever fx i fremmedsprog, så lçrerne har kunnet vçre i en form for praktik med efterfälgende didaktisk samtale. Det er i samspillet mellem disse 5 forandringsmetoder, at lçrere klçdes på til at skabe målrettet skoleudvikling og varige forandringer med effekt for elevernes faglige og sociale lçring og udvikling. Kurser i det nye er ikke tilstrçkkeligt til at skabe forandring! Indhold i fälles kursus og instruktion: Indholdet udgär en sammenhçngende pçdagogisk platform med udgangspunkt i Atuarfitsialak. Indholdet skal altid sammentçnkes med skolens aktuelle situation og lçrernes nçrmeste udviklingszone. Den fälgende grafiske oversigt er et forsäg på at beskrive indholdsuniverset i sin helhed. Det er vigtigt, at helheden er bagvedliggende i det forläb, der afvikles på bygdeskolen, men vçgten lçgges på de indholdselementer i helheden, som aktuelt er skolens og lçrergruppens behov, og som kan udfordre til nye handlinger.

14 MÇlet er en lokal fleksibel skole, der er kulturelt forankret i det gränlandske samfund og globalt orienteret i sin fremtidsvision. Det skal vçre en skole, der både har rädder og vinger! Kunne en skole som er forankret i en kultur, som bärnene ikke har noget forhold til, skabe gode og lige vilkår for lçring? (Tom Tiller, 1998). Svaret er nej! Konsulenternes/InstruktÉrernes kompetencer Et grundigt kendskab til folkeskoleforordningen og folkeskolens bekendtgärelser er en selvfälgelig forudsçtning. Men grundlçggende er det vigtigt, at konsulenterne har en dyb indlevelsesevne i bygdernes vilkår. Det gçlder både kulturelt, socialt og udviklingsmçssigt. Desuden er det vigtigt at etablere en tryg samtale med bygdeskolens leder, lçrere og elever og skaffe sig indsigt i skolens arbejdsmiljä, og at man er i stand til at arbejde med helheden, som ovenfor beskrevet. ForudsÇtningen for at kunne gäre en forskel er, at man har fingeren på pulsen med hensyn til forudsçtninger og behov på skolen. Det kan man kun skaffe sig gennem lçngere ophold og gentagne besäg i bygden.

Rapport: Uddannelseskaravanen 2006

Rapport: Uddannelseskaravanen 2006 Rapport: Uddannelseskaravanen 2006 Jeg synes, at I er blevet s meget en del af bygden, at jeg kom til at t nke, om ikke I skulle ud at s tte langline i dag. (citat fra en grƒnlandsk l rers evaluering)

Læs mere

Fjernkommunikation og fjernundervisning i bygdeskolerne i Ikerasak og Nuugaatsiaq. Støttet af: Det Kongelige Grønlandsfond - - Skoleudvikling

Fjernkommunikation og fjernundervisning i bygdeskolerne i Ikerasak og Nuugaatsiaq. Støttet af: Det Kongelige Grønlandsfond - - Skoleudvikling Rapport Fjernkommunikation og fjernundervisning i bygdeskolerne i Ikerasak og Nuugaatsiaq Støttet af: Det Kongelige Grønlandsfond - - Skoleudvikling Formål: Det har været projekts formål at afprøve de

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Aalborg Universitet. Arbejdsløshedskasserne under udvikling eller afvikling? Rasmussen, Stine. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Arbejdsløshedskasserne under udvikling eller afvikling? Rasmussen, Stine. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Arbejdsløshedskasserne under udvikling eller afvikling? Rasmussen, Stine Publication date: 2013 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication from

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Food4me.dk. Tips & Tricks

Food4me.dk. Tips & Tricks Food4me.dk Tips & Tricks Hvordan starter jeg? FÄrste gang du bruger programmet skal du starte med at oprette dig selv som bruger. Du skal starte med at indtaste dit navn og din helt private kode, når dette

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Nogle emner fra. Deskriptiv Statistik. 2011 Karsten Juul

Nogle emner fra. Deskriptiv Statistik. 2011 Karsten Juul Nogle emner fra Deskriptiv Statistik 75 50 25 2011 Karsten Juul Indhold Hvad er deskriptiv statistik?... 1 UGRUPPEREDE OBSERVATIONER Hyppigheder... 1 Det samlede antal observationer... 1 Middeltallet...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Indbydelse til Beg/Talent Cup - Fredericia LÄrdag den 18. september 2010

Indbydelse til Beg/Talent Cup - Fredericia LÄrdag den 18. september 2010 Promotor: Tidsplan: Dansk Taekwondo Klub Sidste tilmelding: ArrangÄr: 27. august 2010 Fredericia Taekwondo Klub Info mail sendes til de klubber der har tilmeldt deltagere, info Dato: LÅgges ogsç pç forbundets

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Høring af forslag til Inatsisartutlov om folkeskolen. IMAKs bestyrelse har følgende bemærkninger:

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring?

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring? Evaluering af superbrugerfunktionen Lidt under 80 % svarer at de er tilfredse eller meget tilfredse med de workshops som superbrugerne har afholdt og tilsvarende mange svarer at workshoppene er væsentlige

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qeqqata Kommunia Ulloq/dato : 28. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.03 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Østre Allé 67 4200 Slagelse Tlf. 20 18 44 00 og 20 18 45 00 Skoleleder René Nielsen Viceskoleleder Gitte Kjærsgaard Afdelingsleder

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere