Motivation og styring på sundhedsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation og styring på sundhedsområdet"

Transkript

1 Søren Frejo Varder Fødselsdato: Mastermodulet Vejleder: Henrik Larsen Anslag: Motivation og styring på sundhedsområdet December 2013

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og problemformulering Teori og metode Den valgte teori Torben Beck Jørgensens statsmodeller Leon Lerborgs styringsparadigmer Rationalisme, pragmatisme, New Public Management og motivation Socialkonstruktivistisk motivationsteori og Public Service Motivation Kommunikation og sensemaking Systemisk evalueringsstyring Metodologi Operationalisering af spørgeskema Opsamling på teori og udgangspunkt for analyse Analyse: Karakteriserende analyse af sundhedsområdet og de styrende værdier Sundhedsområdet i dag Karakteriserende analyse af aktørernes styrende værdier Analyse: Beskrivende analyse af styringsredskaber og styringsparadigmer på sundhedsområdet Styringsredskaber på sundhedsområdet Beskrivende analyse af de fremherskende styringsparadigmer på sundhedsområdet Analyse: Beskrivende og preliminær analyse af det rationelle overfor det socialkonstruktivistiske perspektiv Det rationelle perspektiv - incitamenter og New Public Management Beskrivende analyse af sundhedsområdet som grundlag for NPM-redskaber Det socialkonstruktivistiske perspektiv og motivation Systemisk evalueringsstyring Beskrivende analyse af styringsinstrumenter på sundhedsområdet indpasset i en SEGterminologi

3 6 Analyse af implikationer af styringen i forhold til motivation og innovation Om data og repræsentativitet Overordnede resultater Styringsinstrumenternes påvirkning af motivation Tese: De sundhedsfaglige grupper har en indbygget betydelig public service motivation/intrinsiske værdier inkl. offentligt etos Tese: Styringsinstrumenterne i sundhedsvæsnet opfattes som kontrollerende snarere end understøttende Tese: Økonomiske incitamenter har korrumperet det sundhedsfaglige, så økonomisk belønning frem for lægegerning driver handling Tese: Styringsinstrumenterne i sundhedsvæsenet opfattes som skabende urimelig konkurrence Forudsætninger for rational teori og fortolkningsrammer Grundlag for systemisk evalueringsstyring Konklusion Perspektiver...43 English summary...48 Bilag 1. Litteraturfortegnelse...51 Bilag 2. Spørgeskema...52 Bilag 3. Operationalisering af teser i spørgeskemaet...54 Bilag 4. Resultater fra undersøgelse...55 Bilag 5. Dataprogram

4 1 Indledning og problemformulering Sundhedsområdet er et af de største velfærdsområder. Efter en årrække med tilførsel af flere ressourcer har området siden 2009 været præget af omtrent nulvækst, og de fremadrettede økonomiske rammer er tilsvarende begrænsede. Samtidig er området præget af en stadigt styrket central styring, ikke mindst afledt af visse performanceproblemer i forhold til kvaliteten, både internationalt og via store forskelle i resultater på tværs af sygehuse og regioner, kombineret med, at konsekvenserne ved fejl er store. Det har samlet været grundlaget for en stadigt mere aktiv indblanding fra centralt politisk niveau. Sundhedsområdet står derfor overfor to centrale udfordringer: 1) Et fremadrettet behov for en stadigt styrket performance, både i forhold til en øget produktivitet (dvs. mere aktivitet for de samme penge for at håndtere de stigende demografiske udfordringer herunder flere kronikere), og i forhold til bedre kvalitet herunder mere ensartet kvalitet på tværs af landet. Dvs. der skal samlet leveres mere af en bedre kvalitet inden for et begrænset økonomisk råderum = øget effektivitet og outcome. 2) Et krydspres i styringen, hvor på den ene side kravene til høj kvalitet og ensartet kvalitet tilsiger en stadigt styrket central styring og udbredelse af standarder, og hvor på den anden side en generel strømning i styringsdiskursen tilsiger øget lokal frihed og innovationsrum som forudsætning for en effektiv serviceproduktion. Begge udfordringer fører tilbage til indretningen af styringen på sundhedsområdet og hvordan den sikrer den nødvendige maksimale performance ude i klinikken, hos de ansatte, både i forhold til produktivitet og kvalitet. Det er hos de ansatte, resultaterne skal leveres det er der, der skal leveres mere for pengene, og af en bedre og mere ensartet kvalitet. Sundhedsproduktionen er meget personaletung, omkring 60 pct. af driftsudgifterne går til løn af egne ansatte. Jeg er selv meget motiveret af diskussionen om motivation af de offentligt ansatte, som den også er rejst af bl.a. produktivitetskommissionen (2013)(19) og via debatoplægget om en ny dansk forvaltningspolitik fra en række forskere (2012)(12). Og her spiller styringen og i et socialkonstruktivistisk perspektiv opfattelsen af styringen - ind som noget centralt: Styringen påvirker den individuelle performance direkte og gennem motivationen, hvor både styringstilgangen og opfattelsen heraf spiller ind og påvirker. Og her kommer ledelsen også ind som en betydningsfuld kraft ift. implementering og ift. meningsskabelse. Med afsæt i samspillet mellem de tre hovedfokuspunkter: styring, motivation og ledelse vil jeg med denne masteropgave overordnet søge at give svar på, Om styringen på sundhedsområdet i dag er den rigtige i forhold til at motivere og sikre maksimal performance fra de ansatte i klinikken, eller om der er grundlag for en tilpasning, hvor styringsprincipper med vægt på motivation og innovation i højere grad bringes i spil. 4

5 Rammen for min tilgang er en triangulering, hvor jeg sammenholder, hvad rationel teori henholdsvis forskellige varianter af socialkonstruktivistisk teori har at sige om effekten af styringsredskaberne i forhold til motivation og innovation hos de fagprofessionelle. Konkret er min analyse baseret på en række beskrivende og karakteriserende analyser, efterfulgt af en kvantitativ analyse (spørgeskema), hvor mine hypoteser testes ift. lægegruppen på tre sygehuse (Odense, Køge og Hvidovre sygehuse). Belysningen af motivation og adfærd hos de sundhedsprofessionelle er generelt ikke et meget opdyrket område i litteraturen, og derfor er min tilgang overvejende hermeneutisk præget med forsøg på præsentation af forskellige forståelser fra analysernes resultater. Analysen omfatter følgende struktur og delspørgsmål: Hvordan kan sundhedsområdet karakteriseres ift. aktørernes styrende værdier, i hvilket omfang er der tale om en værdikonflikt (beskrivende analyse i kapitel 3)? Hvordan kan den aktuelle styring og de konkrete styringsinstrumenter på sundhedsområdet karakteriseres og kategoriseres i forhold til styringsparadigmer, er der en overvægt af instrumenter afledt af rationel teori (beskrivende og karakteriserende analyse i kapitel 4)? Er sundhedsområdet egnet som grundlag for styringsinstrumenter afledt af New Public Management tilgangen, og hvordan kan de nuværende styringsinstrumenter indpasses i det mulige tredje vejs-koncept systemisk evalueringsstyring (beskrivende analyser i kapitel 5)? Hvad siger den rationelle teori henholdsvis den socialkonstruktivistiske teori om implikationerne for motivation og innovation af forskellige styringstilgange (opsummering i kapitel 5). Hvad motiverer lægerne og hvordan opfattes styringsinstrumenterne set ud fra henholdsvis et rationalistisk og et socialkonstruktivistisk perspektiv (kvantitativ analyse og test af hypoteser baseret på spørgeskemaundersøgelse i kapitel 6). Konklusion (kapitel 7) med samlet vurdering af styringstilgangen: Er en rationel tilgang velbegrundet? Er der grundlag for en balancering af styringstilgangen? Kan der herunder peges på en mulig vej for øget vægt på motivation og innovation i styringen samtidig med at der fastholdes et NPM-afledt pres på produktion og effektivitet? Perspektiver af min analyse (kapitel 8): Hvad er implikationerne af konklusionerne og arbejdet med masterafhandlingen i forhold til ledelse hvad er læren på det strategiske ledelsesniveau (Finansministeriet), hvad er læren i forhold til decentral ledelse, og hvad er perspektivet i forhold til den aktuelle diskurs i styringsdebatten? Afhandlingen indledes i kapitel 2 med en gennemgang af mit teoretiske afsæt og metodologi, herunder udledning af de teser, der bliver styrende for den resterende afhandling. 5

6 2 Teori og metode 2.1 Den valgte teori Min struktur er overordnet som første del at gennemføre nogle indledende beskrivende og karakteriserende analyser mhp at afklare grundlaget. Herefter forsøges en triangulering, hvor jeg sammenholder, hvad rationel NPM-teori henholdsvis forskellige varianter af socialkonstruktivistisk teori (Le Grand, PSM, Weick) har at sige om effekten af styringsredskaberne i forhold til motivation og innovation hos de fagprofessionelle. Samtidig testes ift. et styringskoncept, der kunne have potentiale som en mellemposition eller tredje vej i krydset mellem resultatkrav og motivation, mellem det rationelle og den socialkonstruktivistiske tilgang: systemisk evalueringsstyring (Hanne Foss Hansen). Dette testes med en kvantitativ analyse (spørgeskema) Torben Beck Jørgensens statsmodeller Torben Beck Jørgensen (1) har fremlagt en række såkaldte statsmodeller. En af de centrale parametre for sondring er det normative grundlag for de ansatte, der varierer meget betydeligt, fra politisk loyalitet i den ene ende til faglige standarder i den anden ende. Værdiorienteringen har stor betydning, fordi den illustrerer behovet for balancering af de forskellige værdier i den konkrete styring på et område. Det fremhæver vigtigheden af, hvilken central værdi der præger den konkrete offentlige opgavevaretagelse. Jeg vil bruge statsmodel-tilgangen til at karakterisere sundhedsområdet, i forhold til at optegne den mulige værdikonflikt der ligger begravet i styringsrelationen mellem det centrale niveau og de sundhedsansatte. Afledt tese: Potentielt betydelig værdikonflikt mellem på den ene side de sundhedsansatte med det autonome og professionelle styringsideal, og så staten, der agerer bureaukratisk og med stadigt øget regulering af sundhedsområdet. I kapitel 3 folder jeg statsmodellerne lidt ud med henblik på en preliminær indplacering af de sundhedsansatte henholdsvis staten i typologien. Den opstillede tese testes nærmere i spørgeskemaundersøgelsen jf. kapitel Leon Lerborgs styringsparadigmer Leon Lerborg (3) har opstillet seks styringsparadigmer, som er udtryk for stiliserende ideelle styringsformer med hver sin bestemte styringslogik. De seks styringsparadigmer er: - Det relationelle styringsparadigme (DRP) - Humanismeparadigmet - Det professionelle styringsparadigme - Det bureaukratiske styringsparadigme 6

7 - NPM-marked - NPM-kontrakt Jeg vil bruge styringsparadigmerne til at karakterisere styringsinstrumenterne på sundhedsområdet, og dermed illustrere vægtfordelingen mellem instrumenterne i den nuværende styring på sundhedsområdet. Afledt tese: Der er på sundhedsområdet en betydelig overvægt af instrumenter med afsæt i bureaukratisk paradigme og NPM-marked og NPM-kontrakt. Tesen testes i kapitel 4 med en kort beskrivende og karakteriserende analyse, hvor Leon Lerborgs styringsparadigmer foldes mere ud, og hvor styringsredskaberne på sundhedsområdet efterfølgende indplaceres i paradigmerne Rationalisme, pragmatisme, New Public Management og motivation Rationalismen som filosofi har afsæt i, at fornuften styrer, at virkeligheden er objektiv, og at sandheden kan objektivt deduceres. NPM og dennes rod i neoliberal teori kan også delvist henføres til rationalismen, idet pragmatismen også spiller ind. NPM er en samlebetegnelse for en række af de styringsinitiativer, der kom frem fra 1980 erne, og som var en reaktion på en voksende offentlig sektor, økonomisk krise - og en opfattelse af, at den offentlige sektor var bureaukratisk og ineffektiv. Samtidig er det ift motivation en central pointe, at NPM-bevægelsen er præget af en tro på, at de offentligt ansatte er styret af egennytte (public choice). Motivationen er iht. denne teori ikke drevet af professionel etik og ønsket om at gøre godt for andre/samfundet (altruisme). Derfor blev det, at de ansatte blev overladt til egenregulering, en hindring for udviklingen af en effektiv og ikke mindst mere brugerorienteret offentlig sektor. Svaret er at etablere incitamentsstrukturer med afsæt i den gældende markedsregulering, der motiverer de ansatte på samme måde som privatansatte dvs. bl.a. gennem økonomiske incitamenter. Incitamenter står dermed stærkt. I stedet for regler, hierarki og ubetinget faglighed indføres økonomiske incitamenter og belønning efter resultater. Straf- og belønningsmekanismer bl.a. understøttet af benchmarking appellerer iht tilgangen til de ansattes egeninteresse i at opnå bedre løn, højere status osv. Som et parallelt spor ligger der også en betydelig decentralisering i tilgangen: den ansatte skal sættes fri for bureaukratisk (ikke-rationel) regulering, institutionerne skal have mere selvstyre (decentralisering) så skal konkurrence og incitamenter i stedet motivere til de bedste resultater. Der er dermed også en stærk tro (og tillid) til individet til rationelt og fornuftsafledt at gøre det rigtige dvs. det som incitamenterne motiverer til. Endelig spiller ledelse også en central rolle som forudsætning for udvikling og motivation hos de ansatte som modsætning til en ledelse der alene ser på drift og regeloverholdelse. Dermed bli- 7

8 ver incitamenter, frihed/decentralisering og ledelse til centrale parametre for realisering af resultater. Afledte teser: Sundhedsområdet har en række af de kendetegn, der kan begrunde NPM-redskaber som en effektiv styringstilgang: Relativ høj grad af standardiseringsmulighed, observerbart output (og til dels outcome). Der eksisterer en stærk offentlig etos og faglighed, der i sig selv begrunder behovet for standardisering og resultatstyring (jf. TBJ og public choice). Omvendt er visse af forudsætningerne bag den rationelle teori kun begrænset til stede: 1) Den klare ledelsesmæssige styring og omsætning af de overordnede mål, og 2) Kendskab og ejerskab til mål og retning hos de sundhedsfaglige. Den første tese testes i kapitel 5.1. via en karakteriserende analyse. De to øvrige teser testes via spørgeskemaundersøgelsen i kapitel Socialkonstruktivistisk motivationsteori og Public Service Motivation Socialkonstruktivismen kan ses som modvægten til den rationelle teori. Her afvises realismen i den forstand, at virkeligheden skabes konkret af mennesker og deres interaktion, sprog og bevidsthed mv. Og mening er dermed også noget, der formes via sproget og samspillet mellem individer. Motivation skabes iht denne retning dermed i høj grad af professionel etik, ønsket om at gøre godt for andre/samfundet (altruisme) og det faglige (professionelle) afsæt. Le grand og Frey Le Grand (5) betegner de altruistiske ansatte som knights, de egennyttemaksimerende som knaves, (og beskriver i øvrigt skiftet fra det altruistiske syn på de ansatte som knights, og til synet på dem som egennyttemaksimerende pawns som skiftet fra et socialdemokratisk verdenssyn til et neoliberalt). Frey (11) sondrer mellem extrinsisk og intrinsisk motivation, hvor førstnævnte er indirekte nytte via fx økonomisk belønning, mens sidstnævnte omhandler den direkte motivation, arbejdet er lønnen i sig selv. Freys crowding-out-tese tilsiger, at hvis man introducerer extrinsiske elementer, underminerer det den intrinsiske motivation. Det kan være i form af betaling men en væsentlig generel pointe er også, at man i ledelsen (eller styringen) af de offentligt ansatte skal være opmærksom på, hvordan man bedst muligt understøtter frem for at underminere den intrinsiske motivation. Udover aflønning peger Le Grand også på: om ledelsesværktøjet opfattes som kontrollerende eller understøttende opfattelsen hos modtageren er afgørende for påvirkningen af motivationen. om styringen skaber konkurrence, som opfattes som urimelig (ulige), fx benchmark af ikkesammenlignelige størrelser eller arbitrært fordelt præstationsløn. hvis man leder folk som knaves (nyttemaksimerende), så bliver de det. Det påpeges samtidig, at der er tale om en balance fordi knights (eller rent intrinsisk motiverede 8

9 personer) kan være svære at styre, herunder måske fx kan være svære at få til at følge standarder med mindre de personligt er overbeviste om rigtigheden heraf. Public Service Motivation Public Service Motivation (PSM), som bl.a. beskrevet af Lotte Bøgh Andersen (6, 10), er på flere måder afledt af ovenstående motivationsteori. PSM kan typisk defineres som et individs orientering mod at levere service til personer med det formål at gøre noget godt for de pågældende og for samfundet. PSM blev lanceret tilbage i 1990 (Perry og Wise), hvor det bl.a. blev angivet som forventning: - Jo højere PSM et individ har, jo mere sandsynligt er det, at personen søger ind i det offentlige - Graden af PSM hænger positivt sammen med performance. - Organisationer der tiltrækker individer med høj PSM forventes i mindre grad at være afhængigt af utilitaristiske incitamenter for at styre performance. Teorien siger altså, at høj PSM bidrager positivt til resultaterne, at personer der har denne indre motivation tiltrækkes af det offentlige og at man derfor ikke behøver en så stor brug af andre utilitaristiske incitamenter for at skabe maksimal performance. Overført til Freys terminologi kan man sige, at den indre (intrinsiske) motivation alt andet lige er høj i de offentlige organisationer, måske særligt de serviceproducerende, at det derfor ikke er nødvendigt at tilføre mere ekstrinsiske incitamenter for at motivere som fx økonomisk bonus eller sanktionsregioner hvilket så understreger, at det er særligt problematisk, hvis de ekstrinsiske styringsinstrumenter er så massive, at de direkte underminerer den intrinsiske motivation. Afledte teser: De sundhedsfaglige grupper har en indbygget betydelig public service motivation/intrinsiske værdier inkl. offentligt etos. Styringsinstrumenterne i sundhedsvæsnet opfattes som kontrollerende snarere end understøttende. Økonomiske incitamenter har korrumperet de sundhedsfaglige, så økonomisk belønning frem for lægegerning driver handling. Styringsinstrumenterne i sundhedsvæsnet opfattes som skabende urimelig konkurrence (fx udvidet frit valg). Teserne testes nærmere i spørgeskemaundersøgelsen i kapitel Kommunikation og sensemaking I det socialkonstruktivistiske perspektiv er virkeligheden den oplevede virkelighed, bl.a. bestemt af kommunikationen jf. ovenfor. Weick (7) understreger den organisatoriske identitet som fundamentet for organisationens opfattelse af omverdenen. Organisationens selvforståelse og måde at opfatte eller konstruere omverdenen på, definerer dens virkelighed og er udgangspunktet for dens handlinger. 9

10 Weick opstiller 7 karakteristika, der er med til at skabe mening for de ansatte, og spiller ind i fortolkningen af omverden og konkrete hændelser. Hvert af de forskellige aspekter spiller sammen og interagerer i forhold til den enkelte meningsskabelse. Tanken bag sensemaking er, at virkeligheden er en løbende præstation som dannes fra anstrengelser for at skabe orden og retrospektiv mening med det der sker 1. Identitet hvem de ansatte tror de er, skaber hvordan de optræder og hvordan de opfatter begivenheder. 2. Retrospektivitet. 3. Enactende ift nære omgivelser (de ansatte opfører deres virkelighed gennem narrativer og dialog, hvilket hjælper til at fortolke på oplevelser og reducerer kompleksiteten). 4. Sensemaking er en social aktivitet hvor de plausible narrativer gemmes og deles, og i øvrigt er et produkt af løbende samtale med sig selv og andre. 5. Sensemaking er en fortløbende proces hvor de ansatte løbende spejler sig selv i omgivelserne og deraf afleder identitet. Dvs. via feedback afledes identitet via andres opførsel/holdning til de pågældende som samtidig søges påvirket. 6. Udvalgte stikord er centrale som referencepunkter, hvor de ansatte udsøger relevant information i konteksten, og forbinder den til en større meningsskabelse. 7. Plausibilitet foretrækkes frem for præcision i fortællinger om begivenheder og hændelser. Sensemaking-tilgangen ridser dermed elementer op for, hvordan den løbende meningskonstruktion i enhver henseende er en kontinuerlig proces. Der handles og fortolkes på egne og andres handlinger og reaktioner, med afsæt i den virkelighed den enkelte har konstrueret. Derfor bliver det centralt ift. ledelse at være med til at forme den meningskonstruktion gennem formuleringer af fortolkningsrammen fx ved at tegne omverdenen op. Jeg vil bruge tilgangen til at teste, i hvilket omfang omverdens-forståelsen af organisationen spiller ind i forhold til motivationen, og om der generelt mangler en fortolkningsramme for de ansatte i forhold til at skabe mening. Afledt tese: Der er kun i begrænset omfang skabt en fortolkningsramme for de ansatte, der tegner omverdenen op og derigennem kobler den til den ansattes faglighed og skaber mening. Tesen testes nærmere i spørgeskemaundersøgelsen i kapitel Systemisk evalueringsstyring Systemisk evalueringsstyring (SEG)(8) er en styringstænkning fremsat af Hanne Foss Hansen, med fokus på evaluering som løbende og sammenlignende modsat ad-hoc og mere performancekoblet evaluering. Evalueringsstyring defineres generelt som styring, hvori dokumentation og evaluering systematisk indgår som betydningsfulde elementer hvor politik implementeres direkte afledt af evalueringsresultaterne, dvs. styringen foregår i vid udstrækning gennem evalueringerne. Konceptet SEG samler de forskellige styringssystemer i en systemisk tilgang, båret af styringsambitioner og målrettet flere aktører og omfattende fx et helt politikområde. 10

11 Konceptet adskiller sig også derigennem fra mere traditionel organisatorisk evalueringsstyring, der er kendetegnet ved evaluering målrette en specifik organisation. Udviklingsmæssigt markerer SEG sig i forlængelse af klassiske ad hoc/opfølgende programevalueringer, og efterfølgende mere performanceorienterede, tilbagevendende organisations-evalueringer. En kerne i SEG er, at sammenligninger og transparens kan understøtte en dynamik ift. problemløsning og skabe øget læring hos de sundhedsprofessionelle (udbredelse af bedste praksis mv.) og konkurrence. En tese kan være, at en øget vægt på SEG-instrumenterne kan have et væsentligt potentiale i forhold til at styrke motivationen på området. SEG-instrumenterne indebærer givet bl.a. konkurrenceelementet risiko for en vis crowding out men har grundlæggende afsæt i et organisationssyn, der ser organisationen som professionel/faglig og det øger sandsynligheden for, at styringstilgangen opfattes som understøttende frem for kontrollerende. Dermed kan SEG måske indeholde sporene til en mellemposition eller tredje vej i krydset mellem resultatkrav og motivation mellem det rationelle og den socialkonstruktivistiske tilgang. Afledte teser: Der vil være en forståelse i sundhedsfaglige kredse for, at offentliggørelse af resultater er et gode, når hensigten er læring modsat en performance-management hensigt om at resultatstyre. Der vil i sundhedsfaglige kredse være en opfattelse af, at der er behov for mere lokal frihed og innovationsrum med afsæt i hvad der virker frem for centrale kvalitetsstandarder. 2.2 Metodologi Belysningen af motivation og adfærd hos de sundhedsprofessionelle er generelt ikke et meget opdyrket område i litteraturen, og derfor er min tilgang overvejende hermeneutisk præget med forsøg på præsentation af forskellige forståelser fra analysernes resultater. Hovedparten af den valgte teori af induktiv karakter (gælder både Lerborg, Torben Beck Jørgensen og de socialkonstruktivistiske teorier), og med inddragelse af forforståelse, sammenhænge og kontekst. De testede teser er heller ikke objektivt verificerbare og falder dermed heller ikke ind under en hypotetisk-deduktive positivistisk tilgang (som normalt præger min/fm s ageren). Analysetilgang: o o o Beskrivende/karakteriserende analyse af sundhedsområdet ud fra TBJ s statsmodeller mhp test af tese om konflikt mellem hierarkisk stat og autonom stat. Beskrivende/karakteriserende analyse af styringsinstrumenterne på sundhedsområdet ud fra Leon Lerborgs styringsparadigmer mhp test af tese om en betydelig overvægt af instrumenter med afsæt i bureaukratisk paradigme og NPM-marked og NPM-kontrakt. Triangulering hvor jeg via præliminær analyse sammenholder, hvad rationel NPM-teori henholdsvis forskellige varianter af socialkonstruktivistisk teori (Le Grand, PSM, Weick) har at sige 11

12 om effekten af styringsredskaberne. Samtidig testes ift. et styringskoncept, der kunne have potentiale som en mellemposition eller tredje vej i krydset mellem resultatkrav og motivation: systemisk evalueringsstyring (Hanne Foss Hansen). o o Kvantitativ spørgeskemaanalyse målrettet det kliniske personale mhp testning af teser fra karakteriserende og præliminære analyser. Afsluttende perspektivering med overvejelser ift. læring på det centrale styringsniveau og decentralt, og med kobling til aktuel moderniseringspolitisk debat/diskurs. Det gennemgående centrale fokus er samspillet mellem styring, motivation og ledelse, hvor jeg er meget optaget af, hvordan motivation påvirker outcome på velfærdsområderne og hvordan den i givet fald fastholdes eller styrkes. 2.3 Operationalisering af spørgeskema Min fremgangsmåde har elementer af/er beslægtet med en klassisk Interessentevaluering (9). Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 2. I udarbejdelsen af skemaet og spørgsmålene har jeg lagt en række principper mv. til grund: o o o o o o Skema med værdisætning (I høj grad/slet ikke), værdier 1-6 så der sikres spredning og mulighed for tredeling, uden at risikere stor midterkategori. Ét papir på begge sider med henblik på at sikre overskuelighed og høj svarprocent. Kun til læger baseret på tese om, at lægegruppen er den helt centrale gruppe i forhold til at drive forandringer. Omvendte spørgsmål på alle centrale kriterier. Mine hypoteser er operationaliseret ind i spørgeskemaet. Fx er hypotesen om at visse af forudsætningerne bag den rationelle teori kun begrænset er til stede, operationaliseret i spørgeskemaets spørgsmål 35, 36 og 39 om kendskab til afdelingens resultatmål, om involvering i fastsættelsen af målene, samt om hvorvidt implementering af styring er ledsaget af præcise rammer fra ledelsen. Den fuldstændige operationalisering og kobling mellem teser og spørgsmål, der også danner afsæt for selve analysen i afsnit 6, fremgår af bilag 3. Uafhængige variable: - Teste om alder og køn spiller ind. Også teste om forskelle mellem de tre sygehuse. Stillingsniveau medtages ikke, forudsættes inddækket via proxy alder. - Teste om identitet mv. (Le grand, TBJ) spiller ind via en række spørgsmål til intrinsisk motivation. - Teste forforståelse: Spørgsmål vedrørende holdning til centrale begreber og aktører. 12

13 o Afhængige variable: - Afklare holdning ift. de fire grupper af instrumenter udpeget i afsnit 4. Særligt fokus på test af Le Grand/motivation (understøtning eller kontrol) og faglig nytte (velbegrundede/ubegrundede). - Afklare eksistensen af ledelse mv. (test af NPM-tese: Er styringsredskaberne ledsaget af præcise styringsmæssige rammer mv. og test af Weick-tese: Er der sat en fortolkningsramme for de sundhedsansatte). - Afklare holdning til evaluering og transparens med afsæt i teser om Systemisk Evalueringsstyring: Faglig forståelse for evaluering og måling i læringsperspektiv men ikke i performance-perspektiv. Samlet omfatter spørgeskemaet 41 holdningsspørgsmål. Diskussion om spørgeskemaundersøgelsens repræsentativitet er indeholdt i afsnit Opsamling på teori og udgangspunkt for analyse I oversigt 2.1 nedenfor er givet en opsamling på teori og udgangspunkt for min analyse. 13

14 Oversigt 2.1 Opsamling på teori og udgangspunkt for analysen Teori Formål Problem Hypotese Analyseobjekt Analyseniveau Torben Beck Jørgensens statsmodeller Leon Lerborgs styringsparadigmer Rationalismen NPM og public choice Afklare rammen for hovedaktørerne Fastlægge udgangspunktet (indplacering af styringsredskaber) Vurdere om sundhedsområdet opfylder krav til NPMredskaber samt vurdere de rationelle forudsætninger for motivation mv. Er der en grundlæggende konflikt mellem afsender og modtager Hvordan er vægtfordelingen menneskeorienteret (profession og værdier) contra system (bureaukrati hhv. NPM) Styringstilgangen skal understøtte bedst muligt output og value derfor problem hvis der ikke er match mellem instrumenter og områdets karakteristika Potentielt betydelig værdikonflikt mellem på den ene side de sundhedsansatte med det autonome og professionelle styringsideal, og så staten, der agerer bureaukratisk og med stadigt øget regulering af sundhedsområdet Overvægt af instrumenter med afsæt i system (bureaukratisk paradigme og NPM-marked og NPM-kontrakt) frem for menneskeorienteret Sundhedsområdet har en række af de kendetegn, der kan begrunde NPMredskaber som en effektiv styringstilgang: Relativ høj grad af standardiseringsmulighed, observerbart output (og til dels outcome) Der eksisterer en stærk offentlig etos, der i sig selv begrunder behovet for standardisering og resultatstyring (jf. TBJ og public choice) Omvendt er visse af forudsætningerne bag den rationelle teori kun begrænset til stede: 1) Den klare ledelsesmæssige styring og omsætning af de overordnede mål, og 2) Kendskab og ejerskab til mål og retning hos de sundhedsfaglige Organisationsniveau/ faggruppeniveau Styringsinstrumentet Sundhedsbehandling (karakteristika) Det kliniske personale konkret lægegrupperne på 3 sygehuse Beskrivende/ Karakteriserende Beskrivende/ Karakteriserende Præliminært analyserende + Spørgeskema Socialkonstruktivismen: Karl Weick, Sensemaking Socialkonstruktivismen Le grand og Frey s crowding out-teori Teori om public service motivation Vurdere om kommunikation understøtter identitet og fortolkningsramme Vurdere implikationer for motivation i et socialkonstruktivt perspektiv ved nuværende instrumenter Sensemaking handler om at skabe en fortolkningsramme for de ansatte, som ikke mindst afhænger af identitet som igen skabes af omverdenen og image Motivation hos personalet kan være problem for value af velfærdsproduktionen derfor isoleret set problem hvis crowding out mv. Der er kun i begrænset omfang skabt en fortolkningsramme for de ansatte, der tegner omverdenen op og derigennem kobler den til den ansattes faglighed og skaber mening De sundhedsfaglige grupper har en indbygget betydelig public service motivation/intrinsiske værdier inkl. offentligt etos (TBJ) Styringsinstrumenterne i sundhedsvæsnet opfattes som kontrollerende snarere end understøttende Økonomiske incitamenter har korrumperet de sundhedsfaglige, så økonomisk belønning frem for lægegerning driver handling Det kliniske personale konkret lægegrupperne på 3 sygehuse Det kliniske personale konkret lægegrupperne på 3 sygehuse Præliminært analyserende + Spørgeskema Præliminært analyserende + Spørgeskema Hanne Foss Hansens Systemisk Evalueringsstyring Vurdere om SEG kan levere på krydspres: motivation og produktivitet Kan SEG med sit fokus på evaluering som løbende og sammenlignende evaluering (ikke ad-hoc/performance-koblet) have potentiale ift. at styrke motivationen sfa. som understøttende frem for kontrollerende tilgang? Styringsinstrumenterne i sundhedsvæsnet opfattes som skabende urimelig konkurrence (fx udvidet frit valg) Der vil være en forståelse i sundhedsfaglige kredse for, at offentliggørelse af resultater er et gode når hensigten er læring modsat en performancemanagement hensigt om at resultatstyre Der vil i sundhedsfaglige kredse være en opfattelse af, at der er behov for mere lokal frihed og innovationsrum med afsæt i hvad der virker frem for centrale kvalitetsstandarder Det kliniske personale konkret lægegrupperne på 3 sygehuse Præliminært analyserende + Spørgeskema 14

15 3 Analyse: Karakteriserende analyse af sundhedsområdet og de styrende værdier I kapitlet foretages en beskrivende analyse mhp. karakteristik af sundhedsområdet sat op imod Torben Beck Jørgensens statsmodeller. Analysen anvendes til at udfolde grundlaget for den tese, der blev udledt af kapitel 2, om en: Potentielt betydelig værdikonflikt mellem på den ene side de sundhedsansatte med det autonome og professionelle styringsideal, og så staten, der agerer bureaukratisk og med stadigt øget regulering af sundhedsområdet. 3.1 Sundhedsområdet i dag Sundhedsområdet er tilført betydelige ressourcer op igennem 00 erne og har i dag et udgiftsniveau pr indbygger og ift BNP, der ligger blandt de øverste OECD-lande. Sundhedsområdet har samtidig siden midt-90 erne været underlagt en bevægelse i den statslige regulering, der gradvist har introduceret stadig flere mekanismer til at påvirke sygehusproduktionen. I 90 erne blev der introduceret frit valg mellem sygehuse, og efterfølgende i 00 erne kom udvidet frit valg (der omfatter private sygehuse). Samtidig er der introduceret økonomiske styringsmekanismer med afregning efter takster, inkl. takststyring på alle sygehuse understøttet af direkte afregning fra centrale aktivitetspuljer. Og der er indført omfattende benchmarking og synliggørelse af resulter, inkl. ranglistning af sygehuse. Hertil kommer en øget vægt på offentlig-privat samarbejde, i perioder understøttet af direkte udbudskrav på dele af sundhedsområdet. Den samlede bevægelse må karakteriseres som afledt af stadigt stigende centrale krav om bedre resultater, omsat gennem en stadigt styrket central styring og påvirkning med sigte på effektiviserings- og konkurrencepres. Sundhedsområdet har samtidig visse karakteristika af en kompleks problemstilling. Der er i princippet enighed om problemet: at dansk performance målt ift. levealder og overlevelse stadig er for dårlig set i forhold til de ressourcer, der anvendes. Men der er lidt større uklarhed om problemets egentlige karakter og årsag og dermed også hvad der skal til for at rette op. Heri indgår en uenighed, der afspejler de forskellige aktørers perceptioner, fordi kvalitet af nogle interessenter kan fremhæves som en modsætning til økonomi og produktivitet, hvorfor en styrket kvalitet dermed handler om et opgør med det overordnede styringsregime på sygehusområdet. Heroverfor står andre aktørers synspunkt om, at kvalitet kan styrkes parallelt og supplerende til et fortsat fokus på øget produktivitet og effektivitet i sygehusvæsnet. 3.2 Karakteriserende analyse af aktørernes styrende værdier Torben Beck Jørgensen (1) fremhæver vigtigheden af, hvilken central værdi der præger den konkrete offentlige opgavevaretagelse, og illustrerer 4 måder at indrette forvaltningen på ( statsmodeller ), jf. tabel

16 Det centrale er det angivne normative grundlag, der varierer meget betydeligt, fra politisk loyalitet i den ene ende til faglige standarder i den anden ende. Værdiorienteringen har stor betydning, fordi den illustrerer behovet for balancering af de forskellige værdier i den konkrete styring på et område. Tabel 3.1 Statsmodeller, normativt grundlag Egenskaber Hierarkisk stat Autonom stat Forhandlende stat Forvaltningens rolle Normativt grundlag Styreformer Neutral gennemførelse af politik Politisk loyalitet Regler og hierarki Varetagelse af rettigheder/værdier Retssikkerhed og faglige standarder Faglige normer og værdier, peerkontrol Mægler Konsensus og kompromis Forhandlinger, dialog Kilde: Torben Beck Jørgensen, 2007, egen forsimpling, Ove K. Pedersen, (1) Responsiv stat Tager bestik af brugerønsker Produktivitet og service Konkurrence og dialog Konkurrencestaten? Sætter rammer og resultatkrav Konkurrenceevne ift. omverdenen Konkurrence, dialog, økonomiske rammer Jeg har indsat en 5. statsmodel, konkurrencestaten (Ove K. Pedersen), der illustrerer den tænkning, der måske kan læses som primært en videreførelse af den responsive stat, og som sætter yderligere betoning på effektivisering og konkurrence(evne) som styrende. Konkurrencestaten har til opgave at mobilisere alle samfundets ressourcer for, at dette samfund kan konkurrere med andre. I modsætning til velfærdssamfundet, der forsøgte at beskytte flere af produktionsfaktorerne, herunder arbejdskraften. Det er en stat, som pålægger pligter, og som hele tiden tilstræber at effektivisere sig selv (Ove K. Pedersen, 2011)(2). En vurdering er, at sundhedsområdet decentralt er kendetegnet ved den autonome statsmodel med et stærk offentligt etos, hvor den offentlige organisering er et kernepunkt i opgavevaretagelsen, som bærer af værdierne om høj faglighed og retssikkerhed. Og et stærkt professionelt etos med faglige normer som det bærende. Det står overfor et statsligt styringsparadigma, der må karakteriseres som bureaukratisk, med visse elementer af den responsive stats fokus på produktivitet og brugerrettigheder. Det skaber en potentielt betydelig værdikonflikt mellem på den ene side de sundhedsansatte med det autonome og professionelle styringsideal, og så staten, der agerer bureaukratisk og med stadigt øget fokus på produktivitet og brugerbehov. Denne konflikt vil kunne forstærkes i lyset af en stadigt øget centralisering af styringen og en endnu stærkere effektiviseringsdagsorden med krav om efterlevelse af (omkostningseffektive) standarder, jf. også tankerne om konkurrencestaten. Den afledte tese testes nærmere i spørgeskemaundersøgelsen jf. kapitel 6. Potentielt betydelig værdikonflikt mellem på den ene side de sundhedsansatte med det autonome og professionelle styringsideal, og så staten, der agerer bureaukratisk og med stadigt øget regulering af sundhedsområdet. 16

17 I den forbindelse vil jeg også inddrage, om det forhold, at lægerne som faggruppe i høj grad er børn af en rationel tænkning som modsætning til stort set alle større personalegrupper på det offentlige velfærdsområde kan spille ind og dæmpe værdikonflikten. Det naturvidenskabelige afsæt vil således tale for en meget fornuftspræget og rationel tænkning hvilket kan have betydning for hvordan man påvirkes af styring og ledelse. Det kan muligvis flytte faggruppen til en mere naturlig forståelse for de rationelt afledte paradigmer, såvel det bureaukratiske som NPM-paradigmerne (jf. kapitel 4) frem for det almindeligvis dominerende for de offentlige faggrupper: det professionelle (fagbureaukratiske) paradigme. 17

18 4 Analyse: Beskrivende analyse af styringsredskaber og styringsparadigmer på sundhedsområdet I kapitlet foretages en beskrivende og karakteriserende analyse af styringsredskaberne på sundhedsområdet og indplaceringen heraf i Leon Lerborgs styringsparadigmer (3). Analysen anvendes til at teste den tese, der blev udledt af kapitel 2, om at: Der er på sundhedsområdet en betydelig overvægt af instrumenter med afsæt i bureaukratisk paradigme og NPM-marked og NPM-kontrakt. 4.1 Styringsredskaber på sundhedsområdet Styringsredskaberne på sundhedsområdet kan overordnet rubriceres under fem kategorier: Standarder, økonomiske incitamenter, benchmarking/offentliggørelse, konkurrence og andet, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Styringsinstrumenter på sundhedsområdet Standarder Akkreditering (DDKM) Kliniske retningslinjer Kræft- og hjertepakker Central specialeplan (fordeling af behandlinger på sygehuse) Økonomiske incitamenter Sanktionslovgivning Statslig aktivitetspulje Produktivitetskrav Regional takststyring Resultatmål Benchmarking og offentliggørelse Offentliggørelse af kvalitetsmål og omkostninger Benchmarking af produktivitet Patienttilfredshedsundersøgelser Konkurrence Frit valg Udvidet frit valg Udbud/OPP/OPS Andet Sundhedsaftaler Medicinsk Teknologivurdering (MTV) Kilde: Egen opstilling, bl.a. baseret på Regulering af kvalitet i det danske sundhedsvæsen (2008) og Incitamentsudvalget (2013). 4.2 Beskrivende analyse af de fremherskende styringsparadigmer på sundhedsområdet Med henblik på test af tesen om dominans af de bureaukratiske og NPM-afledte styringsredskaber på sundhedsområdet (jf. ovenfor) foretages nedenfor en beskrivende og karakteriserende analyse, hvor styringsredskaberne på sundhedsområdet indplaceres i Leon Lerborgs styringsparadigmer. De seks styringsparadigmer kan kort beskrives som følger: o Det relationelle styringsparadigme (DRP): Afledt af den socialkonstruktivistiske filosofi, vægt på anerkendelse og selvregulering, netværk og dialog, innovation (dvs. ingen standarder) og anarkisme, læring og refleksion. Omtales også som radikaliseret hermeneutik med fælles mening i centrum. Styringen er endog meget nænsom og egalitetsorienteret. o Humanismeparadigmet. Et paradigme, der defineres primært som en modsætning til de systemorienterede paradigmer med vægt på personelpolitik, teambuilding, kompetenceudvikling, udviklingssamtaler osv. 18

19 o Det professionelle styringsparadigme: Afledt af det hermeneutiske, det forståelsesafledte snarere end det naturvidenskabelige/rationelle, menneskeorienteret, inkrementel styring (små skridt), vægt på autonomi, viden og kompetencer, fleksible standarder. o Det bureaukratiske styringsparadigme: Det rationelle og logiske paradigme, der taler for centralisme og standarder, forudsætter stor styrbarhed, og lægger vægt på kontrol, effektivitet og retfærdighed, formaliserede planer, hierarki. o NPM-marked: Det pragmatiske paradigme, markedet bestemmer, vægt på konkurrence, deregulering og afbureaukratisering, benchmarking, brugerorienterede løsninger, kundeoplevelser, systematiske målinger, entreprenøren, fokus på det der virker. o NPM-kontrakt: Afledt af NPM-marked, men reelt uden markedet og markedsmekanismer. Benchmarking, dokumentation, effektivitet osv. søges i stedet opnået via substitutten, en kontrakt for de offentlige serviceleverandører. Ift. vægt på menneske contra system er de første tre paradigmer menneskeorienterede, mens de tre sidste er mere system-orienterede. Det professionelle og det bureaukratiske paradigme omtales typisk som de to bærende og traditionelle paradigmer, mens NPM-marked og DRP er de to radikale fornyelses -paradigmer. Humanismeparadigmet og NPM-kontrakt er mellemparadigmer. Indplaceringen af styringsredskaberne på sundhedsområdet viser en meget klar dominans af det bureaukratiske paradigme og NPM-marked/NPM-kontrakt, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Fremherskende styringsparadigmer på sundhedsområdet Styringsparadigme Styringsredskaber på sundhedsområdet Det relationelle styringsparadigme (-) Det professionelle styringsparadigme Sundhedsaftaler Akkreditering Det bureaukratiske styringsparadigme Centrale specialeplaner Sanktioner Standarder (kliniske retningslinjer, kræftpakker) Produktivitetskrav Resultatmål Aktivitetsstyring NPM-marked(- kontrakt) Frit valg Benchmarking (kvalitet, omkostninger, output/outcome) Takstafregning Patientoplevelser Udbud, OPP/OPS Resultatet skal ses i lyset af, at det relationelle paradigme næsten pr. definition ikke indeholder meget klare, centrale styringsredskaber men derimod netop er kendetegnet ved et betydeligt 19

20 element af lokal frihed, decentral kompetenceudvikling, relationer, anarki og kontekstafhængig opgaveløsning. Billedet er, at der tegner sig to hovedgrupper: En gruppe af redskaber der koncentrerer sig omkring standarder og centrale retningslinjer i forskellige former (kliniske retningslinjer, specialeplaner, akkreditering) og som kan placeres på tværs af det professionelle og det bureaukratiske paradigme. Der er et stort element af faglighed, det der virker kombineret med en betydelig central standardisering og procesregulering. Og en anden gruppe af redskaber, der koncentrerer sig dels omkring markedsafledte løsninger (frit valg, udbudskrav, patientoplevelser), dels økonomiske incitamenter og resultatstyring. Dvs. med en hovedvægt inden for NPM-paradigmet, men også med en stor fællesmængde i det bureaukratiske paradigme. 20

21 5 Analyse: Beskrivende og preliminær analyse af det rationelle overfor det socialkonstruktivistiske perspektiv I kapitlet gengives, med afsæt i den teoretiske gennemgang i kapitel 2, hvad det rationelle perspektiv henholdsvis det socialkonstruktivistiske perspektiv siger om, hvad der skaber motivation hos offentligt ansatte. Gengivelsen tjener som afsæt for analysen i kapitel 6 af, hvad der motiverer lægerne, og hvordan den nuværende styring påvirker dem. Samtidig foretages to overvejende beskrivende analyser af, om sundhedsområdet har de kendetegn, der er forudsætningen for New Public management, og i hvilket omfang styringsredskaberne i dag kan indpasses i terminologien fra systemisk evalueringsstyring. 5.1 Det rationelle perspektiv - incitamenter og New Public Management I kapitel 2 blev det afledt af gennemgangen af rational teori udledt, at incitamenter, frihed/decentralisering og ledelse er de centrale parametre for motivation og realisering af resultater. De offentligt ansatte er styret af egennytte, og motivationen er derfor ikke drevet af professionel etik og altruisme, men af økonomiske incitamenter og belønning efter resultater. Incitamenter med straf- og belønningsmekanismer appellerer til egeninteressen i at opnå bedre løn, højere status osv. Frihed/decentralisering sikrer individet handlefrihed ift. proces dvs. hvordan man vil nå målet. Og rigtig personaleledelse sikrer retningen og fokus på målet. Følgende teser blev opstillet, afledt af rationel teori: Sundhedsområdet har en række af de kendetegn, der kan begrunde NPM-redskaber som en effektiv styringstilgang: Relativ høj grad af standardiseringsmulighed, observerbart output (og til dels outcome). Der eksisterer en stærk offentlig etos og faglighed, der i sig selv begrunder behovet for standardisering og resultatstyring. Omvendt er visse af forudsætningerne bag den rationelle teori kun begrænset til stede: 1) Den klare ledelsesmæssige styring og omsætning af de overordnede mål, og 2) Kendskab og ejerskab til mål og retning hos de sundhedsfaglige. I det følgende foretages en analyse af den første tese om, at sundhedsområdet har de kendetegn der er forudsætningen for NPM. Er der et rationale for den betydelige overvægt af instrumenter med afsæt i bureaukratisk paradigme og NPM-marked og NPM-kontrakt (jf. kapitel 3). De to andre teser testes via spørgeskemaundersøgelsen jf. kapitel Beskrivende analyse af sundhedsområdet som grundlag for NPM-redskaber Pollitt (4) opremser nogle karakteristika, som kan danne grundlag for en helt overordnet vurdering af et områdes egnethed i forhold til at bruge NPM-afledte styringsredskaber, jf. tabel

22 Tabel 5.1 Vurdering af sundhedsområdets egnethed ift NPM-styring Kriterie Vurdering af sundhedsområdet Grundlag for NPM-afledte styringsredskaber? Standardiseringsmuligheder Medium-Høj ++ Måling af output og outcome Høj (for output) / Lav-Medium (for outcome) + Politisk følsomhed/betydning Høj +/- Konsekvens ved svigt Høj +/- Kilde: Pollitt (4) og egen vurdering. Standardisering er udtryk for i hvor høj grad produktionen kan standardiseres og dermed kan gøres til genstand for lean-inspirerede produktionsmetoder. Men standardisering er også en proxy for, i hvilket omfang produktionen kan måles og dermed grundlaget for at vurdere effektivitet og resultater, og muligheden for at sikre lighed fx i en konkurrencesituation. Her kan en vurdering være, at det konkrete lægelige skøn er centralt men at store dele af sundhedsområdet ikke desto mindre har et relativt godt standardiseringspotentiale. Det gælder i særdeleshed den planlagte (elektive) behandlingsaktivitet, men omfatter generelt en lang række behandlinger og indgreb, hvor det er muligt at udarbejde fagligt begrundede kliniske retningslinjer. Tilsvarende gælder fx de store områder som hjerter og kræft, hvor pakkeforløb fastlægger bestemte processer og varighed af de enkelte elementer i behandlingsforløbet. Måling af output og outcome er en helt centralt forudsætning for at introducere NPM og den heri liggende mål- og resultatstyring. Hvis dit produkt eller værdien heraf er meget vanskeligt at måle, er det meget vanskeligt at vurdere resultater og fastsætte meningsfulde økonomiske belønninger eller sanktioner. Sat på spidsen er det svært at lave en kontrakt med at privat firma, når du ikke kan måle det du får for pengene. Her kan en vurdering være, at output relativt nemt opgøres på sundhedsområdet. Det kan fx være i form af konkrete behandlinger, konkrete patientbesøg med tilknyttet økonomisk afregning og grundlag for vurdering af produktivitet mv. Outcome defineret som hvilken reel værdi der kommer ud af aktiviteten (sat ift prisen) er derimod lidt sværere, fordi det på flere områder kan være svært at vurdere den varige effekt (kvaliteten) på helbredet af bestemte indgreb. Man kan taksere en forebyggende samtale men hvordan måle kvaliteten, dvs. om den havde nogen effekt? Og hvordan måle om det er samtalen eller en række andre forhold uden for behandlingssystemet der reelt har betydning for resultatet (fx livsstil)? Det er derfor et stort udviklingsområde at opgøre meningsfulde kvalitets- og outcome indikatorer på sundhedsområdet. Her indgår også proxyer for outcome i form af fx registrering af fejl, reoperationer, hurtige genindlæggelser. På nogle områder er det også muligt at opgøre overlevelsesrater og restlevetider. Problemet med opgørelsen af outcome taler også for at være meget varsom med direkte belønningssystemer og passe på med at introducere kvalitetsafregning på sundhedsområdet. Politisk følsomhed/betydning: Begrænset politisk følsomhed af et område betyder bedre muligheder for at etablere armslængde og fx forankre området i en selskabskonstruktion. 22

23 Sundhedsområdet må karakteriseres som politisk meget følsomt og et blivende vilkår er en betydelig politisk central reguleringslyst, også i detaljen på enkeltydelser. Det taler isoleret set imod betydelig privatisering el.lign., som forudsætter kontrakter og som flytter ansvaret væk fra det politiske niveau. Et vilkår vil i givet fald være en betydelig og detaljeret output/outcome-regulering, hvilket også er det, der i praksis er sket de steder, hvor det private spiller en rolle. I dansk sammenhæng startede det private sygehusvalg relativt ureguleret men er netop afledt af enkeltsager og politiske diskussioner endt i meget omfattede kvalitetskrav til de private leverandører. Det er så igen her spørgsmålet, om det er muligt reelt at vurdere outcome (kvalitet ift pris). Konsekvenser ved svigt: Kriteriet har lidt sammenhæng med den politiske følsomhed ovenfor. I det omfang fejlmargin på et område et meget lille, er der den politiske mulighed for privatisering el.lign. tilsvarende mindre. Det gælder i høj grad sundhedsområdet fejl kan i yderste konsekvens betyde forskel mellem liv og død. Det stiller så til gengæld høje krav til at sikre de rigtige processer, og sikre en høj kundeservice : god adgang, hurtig hjælp, effektiv hjælp hvilket isoleret set kan tale for en brug af NPM-værktøjer med fokus på kundens behov (frem for den ansattes). Samlet er det baseret på ovenstående min vurdering, at tesen overordnet set kan bekræftes. Sundhedsområdet har en række af de kendetegn, der kan begrunde NPM-redskaber som en effektiv styringstilgang: Området har generelt set gode standardiseringsmuligheder. Output er nemt at måle idet der dog er et udviklingsbehov ift. mere outcome-baserede mål. Og et styrket kundefokus hænger godt sammen med krav til at der altid leveres høj kvalitet via standarder mv. Omvendt er det også en pointe, at det store politiske fokus og de alvorlige konsekvenser ved svigt iht. Pollitts tilgang nok mindsker grundlaget for brugen af NPM i sin rene form med markedsløsninger og indkapsling i selskabskonstruktioner på arms længe af det politiske niveau. Det vil i givet fald forudsætte meget detaljerede kontrakter og risiko for ringe outcome målt som værdi ift. pris, bl.a. fordi den private part hele tiden skal sikre sig mod enhver fejl, og fordi der fortsat udestår udvikling af dækkende outcome mål (i dansk sammenhæng kan nævnes, at de indledende relativt fri etableringsvilkår for private sygehuse de seneste år er erstattet af meget tæt regulering og krav til kompetencer, kritisk masse, kvalitetskontrol og forsikring mv.). 5.2 Det socialkonstruktivistiske perspektiv og motivation I kapitel 2 blev det afledt af gennemgangen af socialkonstruktivistisk teori udledt, at mening (formet via sproget og samspillet mellem individer), understøttende ledelse, retfærdige vilkår og undgåelse af for stærke økonomiske belønningsmekanismer er centralt for motivation og realisering af resultater. De offentligt ansatte er i høj motiveret via en indre (intrinsisk) motivation og af professionel etik, ønsket om at gøre godt for andre/samfundet (altruisme) og det faglige (professionelle) afsæt. Public Service Motivation tilsiger direkte, at høj PSM forventes at bidrage positivt til resultaterne, at personer der har denne indre motivation tiltrækkes af det offentlige og at man derfor slet ikke behøver en så stor brug af andre ekstrinsiske incitamenter for at skabe maksimal performance. 23

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

Udfordringer for styringen på sundhedsområdet. DRG-konference 2017

Udfordringer for styringen på sundhedsområdet. DRG-konference 2017 Udfordringer for styringen på sundhedsområdet DRG-konference 2017 Politisk pres for fjernelse risiko for at regering kunne komme i mindretal 2 Aftale om suspension af produktivitetskravet i 2018 Konkret

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Kvalitet og Måling M Sundhedssystemet

Kvalitet og Måling M Sundhedssystemet Kvalitet og Måling M i Sundhedssystemet Jacob Torfing Kvalitetsdag Region Syddanmark 5. November, 2013 Indtryk fra dagen Underliggende præmis: at måling m er et MUST og et middel til at øge kvaliteten

Læs mere

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

NYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION

NYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION NYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION Onsdag,d. 9. november, 016 Jens Holmgren, Lektor, Ph.D. - jensh@btech.au.dk, 61150143 Udfordringer i den offentlige

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk)

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Debatarrangement CBS Den 25. november 2014 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Program 17:30: Velkomst 17:40: Præsentation af bogen "Potentialeledelse strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer"

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Velkommen til 6. temadag

Velkommen til 6. temadag Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Lars Ehlers Aalborg Universitet lehlers@business.au.dk Kjeld Møller Pedersen Aalborg Universitet & Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER Lotte Bøgh Andersen Aarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning 1 Dispotision 1. Intro: I den offentlige

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Jacob Torfing Debatoplæg om dansk forvaltningspolitik Videnscenter for Velfærdsledelse, 28. Juni, 2012 Baggrund for vores debatoplæg

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Uddannelsesforbundet 22. april 2015 Flad struktur Præcedens Situationsbestemt ledelse BUM Regler Handleplaner Assertion Best practice Konfliktløsning Inddragelse Forandringsledelse

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer 14. september 2007 Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer Introduktion Administrationspolitisk Center i Finansministeriet Ansvar for forvaltningspolitikken i Danmark Administrationspolitik,

Læs mere

Styregruppen for Videncenter for Velfærdsledelse har opstillet en række kriterier for tildeling af midler til projekter.

Styregruppen for Videncenter for Velfærdsledelse har opstillet en række kriterier for tildeling af midler til projekter. Videncenter for Velfærdsledelse Kriterier og Temaer 21. januar 2011 For at kvalificere og målrette ansøgningerne til Videncenter for Velfærdsledelse er der opstillet en række kriterier for tildelingen

Læs mere

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2018 Formål Strategiplan 2018 skal sætte retning for det politiske og administrative arbejde i alle dele af Danske Fysioterapeuter og sikre

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

New Public Management og arbejdsmiljøet

New Public Management og arbejdsmiljøet New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital Kortlægningsproces og dialog af Social kapital 13.00-14.45 Lederne Input fra 3BAR Kortlægning (3BAR, Kubix og RUC) v/ Det er ikke muligt at planlægge sig til social kapital. Social kapital er en konsekvens

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Strategi og Udvikling Anders Bjældager anbja@slagelse.dk 11. februar 2011 Baggrund Overordnet er der politisk enighed om, at Slagelse Kommune

Læs mere

Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade

Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer 20-03-2013 Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade Dette notat opridser emner

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid

Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid Jacob Torfing FSD Årsmøde, 27. oktober, 2016 Hvorfor fokus på resultatmåling? Tre grunde til det voksende fokus på resultatmåling fra 90 erne og frem: 1. Generelt

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere