Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur."

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur. 1 af 23

2 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, bekendtgørelse nr af 16. december Ministeriet for Videnskab, Innovation og Udvikling, bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). Uddannelsen er tilknyttet Uddannelsen er tilknyttet censorkorps for jura Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Relevant uddrag af bekendtgørelserne er i studieordningen gengivet med kursiv og med reference til de respektive bekendtgørelsers paragraffer, men det anbefales også at læse bekendtgørelserne i deres fulde ordlyd. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen den 1. september 2012 eller senere. Studieordningen er sidst godkendt den 19. juli 2012 af og den 23. august 2012 af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Senere ændringer til studieordningen: 12. marts 2013: 1.1., godkendt af Dekanen den 20. marts maj 2014: Studieordningen er i forhold til studieordningen 2012, ændret i følgende punkter: Afsnit 1 Uddannelsens overordnede formål: ændringer i bekendtgørelsens formulering Afsnit Principper om valg af eksamensformer nyt afsnit Afsnit Principper om valg af undervisningsformer nyt afsnit Afsnit 3. Adgangskrav mv.: ændringer i bekendtgørelsens formulering Afsnit Kandidatspecialet: ændringer i bekendtgørelsens formulering Afsnit 5.9 Karakter eller bedømmelse: ændringer i bekendtgørelsens formulering Afsnit 5.15 Klager over eksamen: ændringer i bekendtgørelsens formulering Afsnit 6.1 Regler om merit: ændringer i bekendtgørelsens formulering Godkendt af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet d. 20. maj af 23

3 Indhold 1. UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR KANDIDATUDDANNELSEN TILRETTELÆGGELSE M.V TIDSFRIST FOR STUDIET Regler om studieaktivitet UDDANNELSENS OPBYGNING Moduler, fagelementer og valgfag Fagbeskrivelser Principper for valg af prøveformer Principper for valg af undervisningsformer ADGANGSKRAV M.V BACHELOR I JURA KANDIDATUDDANNELSEN NORMERING BETEGNELSE UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Struktur Kandidatspecialet Projektorienterede forløb Seminaropgave Ikke-juridiske valgfag Talentudviklingsprogram BESTÅKRAV M.V EKSAMEN M.V PENSUMBESKRIVELSER ORDINÆR EKSAMEN EKSAMENSBETINGELSER EKSAMENSSPROGET ANTAL EKSAMENSFORSØG EKSAMENS TIL- OG AFMELDING SYGE- OG OMPRØVE INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET STAVE- OG FORMULERINGSEVNE HJÆLPEMIDLER GRUPPEPRØVER SKRIFTLIGE EKSAMENER AFLEVERING AF SKRIFTLIGE OPGAVER KLAGER OVER EKSAMEN REGLER OM ANDRE BESTEMMELSER REGLER OM MERIT KLAGE OVERGANGSREGLER af 23

4 1. Uddannelsens overordnede formål Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 2 Kandidatuddannelsen er et selvstændigt afrundet forskningsbaseret uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point, der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af fagområderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier Formålet med kandidatuddannelsen er at Udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden I forhold til bachelorniveauet, Give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og Kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.-bekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kandidatuddannelsen i jura har til formål at kvalificere den studerende til at arbejde med retlige spørgsmål i både den offentlige og den private sektor. Den studerende skal efter endt uddannelse kunne afdække, analysere og løse både teoretiske og praktiske juridiske problemstillinger. 1.1 Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen Viden og forståelse Kandidatuddannelsen i jura giver viden, som inden for retsvidenskabens område er baseret på den højeste internationale forskning. Kandidaten kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over denne viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger. Færdigheder En kandidat i jura kan anvende juridisk metode til at identificere og analysere komplicerede juridiske problemstillinger under hensyntagen til juraens nationale og internationale kontekst. Kandidaten kan anvende sin viden på komplekse problemstillinger og kan selvstændigt udvide sin viden. Kandidaten har færdigheder til selvstændigt og systematisk at strukturere og analysere teoretiske og praktiske samfundsvidenskabelige problemstillinger, opstille og kommunikere løsningsforslag samt forholde sig detaljeret og kritisk til den præsenterede løsning. På baggrund af de foretagne analyser kan kandidaten endvidere opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kandidaten kan mundtligt og skriftligt formidle sin viden og diskutere fagrelevante problemstillinger med kolleger, virksomhedens ledelse og det omgivende samfund. Kandidaten kan både individuelt og i samarbejde med andre arbejde målrettet og systematisk. 4 af 23

5 Kompetencer En kandidat i jura kan målrettet og systematisk arbejde på tværs af juridiske discipliner og styre komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingssituationer, som forudsætter nye løsningsmodeller. Kandidaten kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og kan påtage sig professionelt ansvar samt indgå i ledelsesfunktioner. Kandidaten kan endvidere selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen i jura giver kompetence til beskæftigelse i såvel den offentlige som den private sektor med løsning af juridiske opgaver indenfor myndighedens eller virksomhedens funktionsområder. 5 af 23

6 2. Tilrettelæggelse m.v. 2.1 Tidsfrist for studiet Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5: Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Fakultetets udfyldende bestemmelser: Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af kandidatstudiet, men i stedet gælder følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke har bestået minimum 60 ECTS i en sammenhængende periode på 2 år. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Hvis det efter den sammenhængende periode på 2 år besluttes at bringe indskrivningen til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på henvendelserne, eller hvis den studerende udebliver fra vejledningstilbuddet, bringes indskrivningen til ophør. 2.2 Uddannelsens opbygning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen Moduler, fagelementer og valgfag Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kandidatuddannelsen i jura indeholder moduler, der er konstituerende for kendskabet til grundsætninger og regler inden for centrale dele af retssystemet og for opøvelsen af færdighed i anvendelse af juridisk metode. Uddannelsen indeholder endvidere moduler, der giver den studerende mulighed for valgfrit at sammensætte sin uddannelse, sådan at den retter sig mod den ønskede juridiske erhvervsfunktion inden for retsvæsen, herunder domstole, advokatvirksomhed, anklagemyndighed og politi, og inden for offentlig og privat administration samt internationale organisationer. 6 af 23

7 Uddannelsen omfatter følgende: Obligatorisk modul: Obligatoriske fag (30 ECTS) Valgfrit modul: Valgfag og valgfrie forløb (60 ECTS) Specialemodul: Kandidatafhandling/speciale (30 ECTS) Fagbeskrivelser Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Fagansvarlig lærer. Instituttilknytning. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Fagets formål og sigte. Fagets indhold (centrale områder). Målbeskrivelse. Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og -sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-trinsskala eller bestået/ikke bestået. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, medmindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studium Principper for valg af prøveformer Valg af prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål. 7 af 23

8 Principper for valg af undervisningsformer De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring 1. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab. De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan. Studienævnets udfyldende beskrivelse: Med afsæt i kompetenceprofilen vægter kandidatuddannelsen i jura i særlig grad undervisningsformer, der medvirker til at udvikle de studerendes evner til at tilegne sig og forstå de forskellige retskilder og den juridiske teori, og som giver de studerende færdigheder til at anvende juridisk metode med henblik på at kunne analysere og løse juridiske problemstillinger samt formidle disse mundtligt såvel som skriftligt. Dette sker konkret ved en kombination af teoribaserede forelæsningstimer, opgave-/casebaserede undervisningsforløb, vejledningsseancer samt diverse tilrettelagte læringsaktiviteter mellem de enkelte undervisningsgange. Undervisningen sker med udgangspunkt i en accept af et grundvilkår om fælles ansvar for de studerendes optimale læring og med udgangspunkt i gensidig respekt mellem de studerende og underviseren, hvor underviserens forventninger om forberedelse og aktiv deltagelse hos de studerendes modsvares af veltilrettelagte og studenterinkluderende undervisningsforløb af 23

9 3. Adgangskrav m.v. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 10 og 11: Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på same niveau. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af denne bekendtgørelse i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne under forudsætning af, at de efter optagelse på kandidatuddannelsen gennemfører en supplerende uddannelsesaktivitet ved universitetet svarende til højst 15 ECTS. Universitet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver eller om gennemførsel af supplerende uddannelsesaktiviteter efter betingelserne oven for. Som supplerende uddannelsesaktivitet kan universitetet anvende enkelte fag fra eksisterende godkendte uddannelser eller særlige tilrettelagte forløb. Suppleringsforløb kan udbydes både inden studiestarten på kandidatuddannelsen og sideløbende med kandidatuddannelsens første semester. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen i jura er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i jura. 3.1 Bachelor i jura Adgang til den juridiske kandidatuddannelse har den, som har bestået den juridiske bacheloruddannelse (Jura BA) eller tilsvarende udenlandsk uddannelse, der er godkendt af CVUU Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser. Ansøgere, som ikke har det krævede adgangsgrundlag, men som på grundlag af anden videregående uddannelse skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, kan ansøge om optagelse, hvorefter der tages stilling i hvert enkelt tilfælde. Tilladelse kan betinges af, at en eller flere supplerende prøver bestås. Oplysninger om indsendelse af ansøgning findes på Syddansk Universitets hjemmeside. 9 af 23

10 4. Kandidatuddannelsen 4.1 Normering Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 19: Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. 4.2 Betegnelse Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20: En kandidatuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen cand. (candidatus/candidata) efterfult af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er Master of Arts (MA) eller Master of Science (MSc) efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i bilag til bekendtgørelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kandidatuddannelsen i jura giver ret til betegnelsen cand.jur. (candidatus/candidata juris). På engelsk: LL.M. (Master of Laws). 4.3 Uddannelsens sammensætning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 21: Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse følgende: 1. Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS. 2. Valgfag på mindst 10 ECTS-point. Kandidatuddannelser opbygges af fag fra et eller flere områder. 10 af 23

11 4.3.1 Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Fagtitel ECTS Vægt Censur/bedømmelse Konstituerende fag (mindst 90 ECTS incl. kandidatspeciale): Civilproces og anden konfliktløsning 10 1,0 Intern bedømmelse/7-trins-skala Skatteret 10 1,0 Ekstern censur/7-trins-skala Økonomisk fag 10 1,0 Intern bedømmelse/7-trins-skala Juridiske valgfag, herunder seminaropgaver og projektorienterede forløb 40 4,0 Intern bedømmelse/7-trins-skala Kandidatspeciale 30 3,0 Ekstern censur/7-trins-skala Valgfag (min. 10 ECTS): Valgfrie forløb 20 * Fremgår af de respektive studieordninger * Hvis der gives karakter i valgfagene, vægtes faget i gennemsnittet i forhold til ECTS-værdien Struktur Kandidatstudiet består af en række centrale fagelementer, defineret under pkt Det konstituerende økonomiske fag skal bestå af ét af følgende fag: Regnskabsforståelse (udbudt af ) Rets- og kontraktsøkonomi (udbudt af ) Udvalgt fag med økonomisk indhold udbudt af et andet studienævn under det Samfundsvidenskabelige Fakultet. På uddannelsens hjemmeside findes en liste over forhåndsgodkendte konstituerende økonomiske fag. Ved ønske om et andet fag skal ansøges herom. Alle juridiske valgfag udbudt af er konstituerende. En oversigt over det juridiske valgfagsudbud fremgår af hjemmesiden for Cand.jur.-uddannelsen. Hjemmesiden opdateres løbende. Minimum et juridisk valgfag eller seminar skal være engelsksproget. Hvis kandidatspecialet skrives på engelsk eller et andet af studienævnet godkendt hovedsprog, jf. pkt , fritages den studerende for et engelsksproget juridisk valgfag eller seminar. Fag på et af hovedsprogene taget i forbindelse med udlandsophold kan ligeledes erstatte et engelsksproget juridisk valgfag. Studerende, der er påbegyndt studiet før 1. september 2013, kan søge studienævnet om fritagelse fra reglen om, at det engelsksprogede valgfag skal være juridisk. De valgfrie forløb kan bestå af juridiske valgfag, projektorienterede forløb, jf. pkt , seminaropgaver, jf. pkt , eller ikke-juridiske valgfag, jf. pkt af 23

12 4.3.3 Kandidatspecialet Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 21: Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet afslutter uddannelsen. Universitet kan dog dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold eller når et eller flere forudgående fag ikke er bestået. Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat herfor, og som gælder for heltidsuddannelse. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet prøveforsøg. Jf. Eksamensbekendtgørelsens 24 Ved bedømmelsen af kandidatspeciale skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Kandidatspecialet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis kandidatspecialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, og hvilket sprog resuméet kan eller skal skrives på. Universitetet kan dispensere fra ovenstående for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Som afslutning på kandidatuddannelsen i jura udarbejdes en kandidatafhandling/speciale i et emne inden for uddannelsens område. Kandidatspecialet, udarbejdes under vejledning af en intern eller ekstern vejleder. Fristen for aflevering af emnevalg er anden fredag i december med henblik på udarbejdelse af speciale i det følgende forårssemester og anden fredag i juni med henblik på udarbejdelse af speciale i det følgende efterårssemester. Efter emnevalget indgås en vejlederaftale mellem den studerende og vejlederen. Aftalen afleveres i udfyldt og underskreven stand på Studiekontakten. Afleveres en sådan vejlederaftale ikke, er den studerende ikke berettiget til vejledning og kan først aflevere kandidatafhandlingen/specialet i det efterfølgende semester. Fristen for aflevering af vejlederaftale er d. 28/2 med henblik på eksamination i juni og d. 30/9 med henblik på eksamination i januar. 12 af 23

13 Bachelorprojekt, afløsningsopgaver, skriftlige hjemmeopgaver, seminaropgaver og/eller praktikopgaver, der tidligere er indleveret til bedømmelse på dette eller andre studier, må ikke indgå direkte i kandidatafhandlingen/specialet. Er der elementer fra et af de nævnte arbejder i kandidatafhandlingen/specialet, kan disse forlanges indleveret samtidig med afhandlingen. Afleveringsfristen for kandidatafhandlingen/specialet er første hverdag i juni eller første hverdag i januar med henblik på eksamination i juni henholdsvis januar. Afleveres der ikke inden for fristen, tæller dette som et eksamensforsøg, såfremt man er tilmeldt eksamen i den pågældende eksamenstermin. Specialets forsvar kan tidligst finde sted den eksamenstermin, hvor den studerende er tilmeldt eksamen i de sidste fag på uddannelsen. Kandidatafhandlingen/specialet kan skrives på engelsk og efter aftale med vejleder evt. på et af de øvrige hovedsprog. Ved udarbejdelsen af kandidatspecialet tillægges den sproglige klarhed og sikkerhed en direkte selvstændig betydning for bedømmelsen. Der henvises i øvrigt til fagbeskrivelsen for kandidatafhandlingen/specialet og til vejledningen til udarbejdelse af kandidatafhandling/speciale, der findes på uddannelsens hjemmeside Projektorienterede forløb Jf. uddannelsesbekendtgørelsens 22: Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at den enkelte kandidatuddannelse inden for den normerede studietid indeholder projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Som led i uddannelsen kan der gennemføres et eller to projektorienterede forløb af et omfang på 10 eller 20 ECTS hver, dog max. 20 ECTS i alt. Formålet med det projektorienterede forløb er at integrere praktiske og juridiske problemstillinger i kandidatuddannelsen. Projektorienterede forløb kan omfatte op til 6 måneders studierelevant arbejde (praktik) hos danske eller udenlandske virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer eller andre institutioner. I forbindelse med et projektorienteret forløb udarbejder den studerende en seminarlignende fagligt relevant opgave vedrørende et emne, som har relation til det projektorienterede forløb. Der er ikke knyttet egentlig faglig vejledning til udarbejdelsen af opgaven. Inden det projektorienterede forløb påbegyndes, skal det forhåndsgodkendes af en vejleder, der samtidig indvilliger i at bedømme opgaven, og af den praktikansvarlige (blanket kan findes på nettet). Derefter skal det projektorienterede forløb godkendes af. Ansøgningen skal vedlægges en skriftlig bekræftelse fra praktikstedet indeholdende en kort beskrivelse af arbejdets art, angivelse af de tidsmæssige rammer herfor samt kontaktperson på praktikstedet. 13 af 23

14 Ved det projektorienterede forløbs afslutning indleveres opgaven på Studiekontakten. Opgaven videregives til bedømmelse ved vejlederen, som indstiller til med hvilken ECTS-værdi, det projektorienterede forløb kan indgå i studieforløbet. Forløbet bedømmes internt med Bestået/Ikke bestået. Der henvises i øvrigt til fagbeskrivelsen Seminaropgave Som led i uddannelsen kan udarbejdes en eller to seminaropgaver på 10 eller 20 ECTS hver, dog max. 20 ECTS i alt. En seminaropgave kan alene udarbejdes individuelt. Emnet for opgaven vælges af den studerende inden for de fagområder, der er godkendt på Cand.jur.-studiet. Emnet godkendes af en vejleder, som efter aftale skal vejlede og bedømme opgavebesvarelsen. Tidligere opgavebesvarelser må ikke indgå i seminaropgaven. Tidligere opgavebesvarelser kan forlanges indleveret samtidig med seminaropgaven. Hvis en seminaropgave afleveres i samme termin som kandidatafhandlingen/specialet, skal seminaropgavens problemstilling ligge uden for kandidatafhandlingens/ specialets område. Der henvises i øvrigt til fagbeskrivelsen Ikke-juridiske valgfag Foruden det obligatoriske økonomiske fag kan den studerende som led i Cand.jur.-uddannelsen vælge ikkejuridiske valgfag af et omfang på op til 20 ECTS. Disse fag er ikke konstituerende. Vælges fag, der udbydes af studienævn, der ikke hører under det Samfundsvidenskabelige Fakultet, kræves en forhåndsgodkendelse. Ansøgning herom indsendes til Talentudviklingsprogram Juridisk Instituts talentudviklingsprogram indeholder uddannelsesmæssigt relevante aktiviteter, der hver for sig direkte styrker nærmere bestemte metodiske kompetencer. Programmet i sin helhed indeholder aktiviteter, der vil være relevante uanset karrierevej (praktiker, embedsmand, dommer, forsker, mv.). Aktiviteterne under talentudviklingsprogrammet er indbyrdes uafhængige og optagelse i en aktivitet forudsætter konkret og kritisk vurdering af den studerendes potentiale. Indenfor hver af de enkelte aktiviteter opnår den studerende en høj specialiseret faglig viden og evne til at identificere videnskabelige problemstillinger, færdighed i at anvende juridisk metode og formidle og diskutere viden og videnskabelige problemstillinger samt kompetence til at tage selvstændigt ansvar for arbejdsprocessen og egen faglig udvikling. 4.4 Beståkrav m.v. Jf. Karakterbekendtgørelsen 14-17: En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om. 14 af 23

15 Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller 3 ikke tages om. Selvom den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes, at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding. Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået. Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået. Kandidatuddannelsen er bestået, når der i hvert enkelt fag er opnået en karakter på 02 eller derover eller bedømmelsen»bestået«. Det kan fastsættes, at flere deleksamener i et fag alle skal bestås, dvs. at der for hver enkelt delprøve skal opnås karakteren 02 eller derover eller bedømmelsen»bestået«. Fagenes vægt ved gennemsnitsberegning afhænger af fagets ECTS-værdi og indregnes som her beskrevet: 5 ECTS fag: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 0,5 10 ECTS fag: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 1,0. Speciale: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 3,0. Seminaropgave: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 1,0 (10 ECTS) eller 2,0 (20 ECTS) 5. Eksamen m.v. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 29: For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). 5.1 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på studiets side på Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 15 af 23

16 5.2 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener ved afslutningen af et undervisningsforløb, hhv. januar og juni. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. 5.3 Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg Eksamenssproget Jf. Eksamensbekendtgørelsen 6: I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel. I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel. 5.5 Antal eksamensforsøg Jf. Eksamensbekendtgørelsen 13: En bestået prøve kan ikke tages om, jf. karakterbekendtgørelsen. Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve m.v. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke et udsædvanligt forhold. 5.6 Eksamens til- og afmelding Jf. Eksamensbekendtgørelsen 14: Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig afmelding fra prøven. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal prøveforsøg som påbegyndt. Universitetet kan dispensere fra de fastsatte frister, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 16 af 23

17 Tilmelding til undervisning i et fag indebærer automatisk tilmelding til eksamen. Tilmelding til undervisning i efterårssemestret kan ske fra den 20. til den 30. maj. Tilmelding til undervisning i forårssemestret kan ske fra den 20. til den 30. november. Tilmelding til eksamen uden forudgående undervisningstilmelding kan ske i perioden marts med henblik på eksamen i juni og i perioden oktober med henblik på eksamen i januar. Tilmeldingsfrister til omprøve- og sygeeksamen offentliggøres ved opslag. Fristen for rettidig afmelding er 2 uger før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen 2 uger før. 5.7 Syge- og omprøve Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18: På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven eller sygeprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for kandidatspecialet. Omprøve (fornyet eksamen i samme eksamenstermin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnene kan beslutte at afholde yderligere omprøver i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform- og bedømmelsesform til omprøven. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. Ved sygdom i forbindelse med eksamen kan eksamensforsøget for den ikke-gennemførte eksamen annulleres og nyt eksamensforsøg bevilges på grundlag af en ansøgning til Eksamenskontoret vedlagt dokumentation for sygdommen. Ved sygdom i forbindelse med den ordinære eksamen afholdes sygeeksamen på samme tidspunkt som omprøven, hhv. februar og august. Ved sygdom i forbindelse med omprøven afholdes sygeeksamen på samme tidspunkt som den næste ordinære eksamen. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform- og bedømmelsesform til sygeeksamen. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, medmindre faget udbydes igen, og eksamensformen samt pensum er altid den aktuelt gældende. 17 af 23

18 5.8 Interne eller eksterne prøver Jf. Eksamensbekendtgørelsen 20: De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspeciale. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Der henvises til punkt 4.3.1, hvor det af oversigten fremgår, hvilke prøver der bedømmes hhv. internt og eksternt. 5.9 Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Jf. Eksamensbekendtgørelsen 23. Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen»bestået«eller»ikke bestået«eller bedømmelsen»godkendt«eller»ikke godkendt«, jf. karakterbekendtgørelsen. Kandidatspecialet bedømmes efter 7-trins-skalaen. For undervisningsdeltagelse, gives bedømmelsen»bestået«eller»ikke bestået«eller bedømmelsen»godkendt«eller»ikke godkendt«. Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver Stave- og formuleringsevne Jf. Eksamensbekendtgørelsen 24: Ved bedømmelse af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Universitetet kan dispensere fra reglerne for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Større skriftlige opgaver er defineret som reporter eller lignende, hvor den enkelte studerendes bidrag har et omfang på 10 sider eller derover. Den sproglige klarhed og sikkerhed tillægges en direkte selvstændig betydning ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver. Afhængig af formålet med den konkrete opgave kan studienævnet ved relevant og dokumenteret funktionsnedsættelse under visse omstændigheder tillade, at der dispenseres fra dette Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det bøger, noter, papirer, skriveredskaber, lommeregnere og lign. Hjælpemidler, der kan kommunikere i og udenfor lokalet, og som kan virke forstyrrende (telefoner og lign.) må aldrig medbringes, medmindre det udtrykkeligt er anført i fagbeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til Fakultetets generelle bestemmelser og Juridisk Instituts uddybende bestemmelser. 18 af 23

19 5.12 Gruppeprøver Jf. Eksamensbekendtgørelsen 4 og 5 Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn i studieordningen, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal universitetet sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen. Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve. Afholder universitetet en individuel, mundtlig prøve som opfølgning på en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, og som opfølgning på en eventuel mundtlig gruppeprøve, må disse studerende ikke være til stede i prøvelokalet, før de skal eksamineres i den individuelle, mundtlige prøve. Antallet af studerende i en gruppeprøve kan som hovedregel maksimalt være 4. Studienævnet kan beslutte at afvige reglen. Det vil i givet fald fremgå af fagbeskrivelsen. Hvis den studerende ønsker dette, skal universitetet sikre, at den studerende får mulighed for at aflevere en individuel opgavebesvarelse. I skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialer, der udarbejdet af flere studerende, skal det angives, hvilke dele af opgaven/projektet hver enkelt er ansvarlig for. Dog kan indledning, resume og konklusion være fælles Skriftlige eksamener Alle skriftlige eksamener afholdes ved hjælp af den studerendes egen medbragte computer. Besvarelsen afleveres elektronisk via SafeAssignment Aflevering af skriftlige opgaver Alle skriftlige opgaver, rapporter, essays mv., der skal afleveres af den studerende iht. en fagbeskrivelse, skal afleveres elektronisk via SafeAssignment. 19 af 23

20 5.15 Klager over eksamen Jf. Eksamensbekendtgørelsen kapitel 7 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen for bedømmelsen. Universitetet kan dispensere fra klagefristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Klageren skal senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren, acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted hurtigst muligt. Hvis eksamensbeviset er udstedt skal universitetet inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. Ved ombedømmelse og omprøve udpeges nye eksaminatorer af universitetet og eventuelle censorer af censorformanden. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og universitetets afgørelse. Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve, som kan resultere i en lavere karakter, meddeles til universitetet af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen efter ombedømmelse og omprøve kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 20 af 23

21 6. Regler om andre bestemmelser 6.1 Regler om merit Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen og 37: Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 21 af 23

22 6.2 Klage Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 39: Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. 6.3 Overgangsregler I studieordninger, der er udfærdiget før nærværende studieordnings ikrafttræden, erstattes referencerne til bekendtgørelserne med de nye bekendtgørelser, jf. side 2 i nærværende studieordning. Fra og med 1. september 2014 omfattes studerende, der er optaget på uddannelsen 1. februar 2014 eller tidligere, af nærværende version () af studieordningen. Studerende, der er optaget 1. februar 2012 eller tidligere, fortsætter uddannelsen efter den hidtil gældende studieordning, men omfattes pr. 1. september 2014 af de nye bekendtgørelser, hhv. uddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen, jf. nærværende studieordnings side 2 med udtagelse af bestemmelserne om tilmelding til fag og prøver. Reglerne herom finder først anvendelse pr. 1. juli Der eksamineres dog maksimalt 3 eksamensterminer efter de enkelte fag er udbudt for sidste gang. Har den studerende ikke fuldført sin uddannelse inden udfasning, henvises til, at den studerende skal søge Studienævnet, som vil afgøre hvilke fag eller studieordning der kan erstattes med. Der afholdes sidste gang eksamener efter den hidtidige studieordning ved sommereksamen Findes der i nærværende ordning et fag med tilsvarende indhold men ny titel erstatter dette fag det oprindelige, og der eksamineres altid efter det nyeste pensum. Se fagbeskrivelserne for de relevante fag. Studerende, der har påbegyndt studiet efter tidligere studieordninger, og som ønsker at overgå til nærværende ordning, skal søge herom. Når en studerende er overgået til nærværende studieordning, er det ikke muligt efterfølgende at vende tilbage til en tidligere ordning. 22 af 23

23 23 af 23

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura Cand.jur. Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur.

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Odense 2011 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation 23, version 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik Odense 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Odense 2007 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Master i Evaluering

Studieordning for Master i Evaluering Studieordning for Master i Evaluering 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009 om masteruddannelser

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2015 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Odense 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Version 4 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Odense 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc.

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc. Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse og Sønderborg Fra 2009, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bekendtgørelse nr. 1520 af

Læs mere

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Odense og Århus 2010 1 af 18 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Fra feb. 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor KoIding og Odense 2010, ver.01 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Odense Sept. 2015, Version 1 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Odense og Århus Fra 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse 2008 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelser fra Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public.

Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public. Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public. (linje A og B) 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse,

Læs mere

Studieordning for Master i journalistik

Studieordning for Master i journalistik Studieordning for Master i journalistik Odense og København 2011 1 af 15 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10.

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud.

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. fra og med 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud.

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. fra og med 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for Master of Public Management

Studieordning for Master of Public Management Studieordning for Master of Public Management 2010 og 2011 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense 2010 1 af 21 Denne studieordning er

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Studieordning for den økonomiske kandidatuddannelse cand.oecon.

Studieordning for den økonomiske kandidatuddannelse cand.oecon. Studieordning for den økonomiske kandidatuddannelse cand.oecon. 2010 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med februar 2014, april 2014, november 2014 og juni 2015 ændringer, jf. 24 Sag.nr. 2015-422-00673

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Årgang: 2003 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 14 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) X Årgang: 2003 Siden er sidst opdateret: 5.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. 2014 1 af 29 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor Kolding & 2007 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol.

Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol. Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol. 1 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon.

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. 2012, version 06 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud.

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. 1.sep. 2014 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse

Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse fra og med 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense Fra 2005 1 af 23 Denne studieordning

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Årgang: 2007 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 14 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Årgang: 2007 Siden er sidst opdateret: 14.

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public.

Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public. Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public. (linje A & B) Odense 2009 1 af 35 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse 1 af 28 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DEN JURIDISKE KANDIDATUDDANNELSE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET (STO-17)

STUDIEORDNING FOR DEN JURIDISKE KANDIDATUDDANNELSE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET (STO-17) STUDIEORDNING FOR DEN JURIDISKE KANDIDATUDDANNELSE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET (STO-17) Vedtaget af studienævnet for de juridiske kandidatuddannelser og deltidsuddannelser ved Københavns Universitet den

Læs mere

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse 1 af 29 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 9. april 2003 Side 1 af 15 sider Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 9. april 2003

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Studieordning for Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. 2014 (version 03) 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for HA Sport Management

Studieordning for HA Sport Management Studieordning for den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) med specialisering i Sport Management Esbjerg & Slagelse 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Samling af SDU s regler om studiefremdrift Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse

Læs mere