Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura"

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Version 4 1 af 25

2 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, bekendtgørelse nr af 16. december Ministeriet for Videnskab, Innovation og Udvikling, bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bekendtgørelse nr af 16. december 2013 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). Uddannelsen er tilknyttet. Uddannelsen er tilknyttet censorkorps for Jura. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Relevant uddrag af bekendtgørelserne er i studieordningen gengivet med kursiv og med reference til de respektive bekendtgørelsers paragraffer, men det anbefales også at læse bekendtgørelserne i deres fulde ordlyd. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder bacheloruddannelsen den 1. september Studieordningen er godkendt den 23. marts 2011 af, og den 11. april 2011 af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Studieordningen er efterfølgende ændret som følger: 6. november 2012: 2.2.1, 4.3.1, 4.3.2, 4.3.3, februar 2013: 1.1 godkendt af Dekanen den 20. marts juni 2013: godkendt af Dekanen den 26. juni november 2013: godkendt af Dekanen den 20. december maj 2014: Afsnit 1 Uddannelsens overordnede formål: ændringer i bekendtgørelsens formulering Afsnit Principper om valg af eksamensformer nyt afsnit Afsnit Principper om valg af undervisningsformer nyt afsnit Afsnit 5.12 Karakter eller bedømmelse: ændringer i bekendtgørelsens formulering Afsnit 5.14 Klager over eksamen: ændringer i bekendtgørelsens formulering Afsnit 6.1 Regler om merit: ændringer i bekendtgørelsens formulering Afsnit 6.2 Fag fra kandidatuddannelsen: ændringer i bekendtgørelsens formulering Godkendt af Dekanen d. 28. maj 2014 Version 4 2 af 25

3 Indhold 1. UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL BESKRIVELSE AF KVALIFIKATIONER TILRETTELÆGGELSE M.V TIDSFRIST FOR STUDIET Regler om studieaktivitet UDDANNELSENS OPBYGNING Moduler, fagelementer og valgfag Fagbeskrivelser Principper for valg af prøveformer Principper for valg af undervisningsformer ADGANGSKRAV M.V BACHELORUDDANNELSEN NORMERING BETEGNELSE UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Tidsmæssig placering (vejledende normalstudieplan) Diagram over bacheloruddannelsen, herunder 1. årsprøven Supplerende beskrivelser af fagmoduler, elementer, valgfag Struktur Bachelorprojektet Projektorienterede forløb og udlandsophold Talentudviklingsprogram Studieteknik BESTÅELSESKRAV M.V EKSAMEN M.V PENSUMBESKRIVELSER ORDINÆR EKSAMEN EKSAMENSBETINGELSER HJÆLPEMIDLER TIL EKSAMEN GRUPPEPRØVER EKSAMENSSPROGET ANTAL EKSAMENSFORSØG EKSAMENS TIL- OG AFMELDING FØRSTEÅRSPRØVEN PÅ BACHELORUDDANNELSEN SYGE- OG OMPRØVE INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET STAVE- OG FORMULERINGSEVNE KLAGER OVER EKSAMEN ANDRE BESTEMMELSER REGLER OM MERIT FAG FRA KANDIDATUDDANNELSEN KLAGE OVERGANGSREGLER Version 4 3 af 25

4 1. Uddannelsens overordnede formål Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 2 Bacheloruddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point, der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Formålet med bacheloruddannelserne er at indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets eller fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets eller fagområdernes relevante bestanddele, og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse. 1.1 Beskrivelse af kvalifikationer Viden og forståelse Bacheloruddannelsen i Jura ved Syddansk Universitet giver forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for de fagområder, der tilsammen udgør den juridiske videnskab samt de metoder, der knytter sig hertil. Centrale fagområder er offentlig ret og privat ret. Til støtte for de centrale fagområder har dimittenden desuden viden om juridisk metode og tilgrænsende videnskabers metode. Den viden, bacheloren har erhvervet sig, er på et sådant niveau, at han eller hun kan reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis. Færdigheder En bachelor i Jura kan anvende videnskabelige metoder til og har færdigheder i at identificere og analysere teoretiske og praktiske juridiske problemstillinger med inddragelse af relevante retskilder og samfundsmæssige hensyn samt argumentere for forskellige juridiske løsningsmodeller og træffe et begrundet valg mellem disse. Bacheloren kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for juraen, samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmetoder. Disse kan bacheloren formidle til såvel fagfæller som ikkespecialister, samt begrunde og forklare på et juridisk sagligt grundlag. Kompetencer En bachelor i Jura kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer samt selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Ydermere kan bacheloren identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Bacheloruddannelsen i Jura giver kompetence til beskæftigelse i såvel den offentlige som den private sektor. Uddannelsen giver adgang til optagelse på cand.jur.studiet. Version 4 4 af 25

5 2. Tilrettelæggelse m.v. 2.1 Tidsfrist for studiet Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Fakultetets udfyldende bestemmelser: Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af bachelorstudiet, men i stedet gælder følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke har bestået minimum 60 ECTS i en sammenhængende periode på 2 år. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Hvis det efter den sammenhængende periode på 2 år besluttes at bringe indskrivningen til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på henvendelserne, eller hvis den studerende udebliver fra vejledningstilbuddet, bringes indskrivningen til ophør. 2.2 Uddannelsens opbygning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Bacheloruddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen Moduler, fagelementer og valgfag Bacheloruddannelsens fagelementer er fordelt på 3 studieår. Fagene på 1. år omfatter: Forfatningsret (20 ECTS) Familie- og arveret (10 ECTS) Juridisk metode (5 ECTS) EU-ret (10 ECTS) Formueret (15 ECTS) Fagene på 2. og 3. år omfatter: Version 4 5 af 25

6 Selskabsret (5 ECTS) Kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse (15 ECTS) Kriminalret (20 ECTS) Forvaltningsret (20 ECTS) Retshistorie, retsfilosofi og retssociologi (15 ECTS) Folkeret (5 ECTS) International Private Law and International Trade Law (5 ECTS) Obligationsret (10 ECTS) Valgfag (10 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Fagbeskrivelser Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Fagansvarlig lærer. Instituttilknytning. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Fagets formål og sigte. Fagets indhold (centrale områder). Målbeskrivelse. Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og -sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-trinsskala eller bestået/ikke bestået. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studium Principper for valg af prøveformer Valg af prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i Version 4 6 af 25

7 uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål Principper for valg af undervisningsformer De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring 1. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab. De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan. Studienævnets udfyldende beskrivelse: Med afsæt i kompetenceprofilen vægter uddannelsen i jura i særlig grad undervisningsformer, der medvirker til at udvikle de studerendes evner til at tilegne sig og forstå de forskellige retskilder og den juridiske teori, og som giver de studerende færdigheder til at anvende juridisk metode med henblik på at kunne analysere og løse juridiske problemstillinger samt formidle disse mundtligt såvel som skriftligt. Dette sker konkret ved en kombination af teoribaserede forelæsningstimer, opgave-/casebaserede øvelsestimer på mindre hold, vejledningsseancer samt diverse tilrettelagte læringsaktiviteter mellem de enkelte undervisningsgange. Undervisningen sker med udgangspunkt i en accept af et grundvilkår om fælles ansvar for de studerendes optimale læring og med udgangspunkt i gensidig respekt mellem de studerende og underviseren, hvor underviserens forventninger om forberedelse og aktiv deltagelse hos de studerendes modsvares af veltilrettelagte og studenterinkluderende undervisningsforløb. 1 Version 4 7 af 25

8 3. Adgangskrav m.v. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 9 Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). Ifølge bacheloradgangsbekendtgørelsen, bilag 1, punkt 3.1 gælder følgende specifikke adgangskrav for optagelse på bacheloruddannelsen i jura: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Version 4 8 af 25

9 4. Bacheloruddannelsen 4.1 Normering Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 12 Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. 4.2 Betegnelse Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 13 En bacheloruddannelse med hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område giver efter universitetets bestemmelse herom i studieordningen ret til betegnelsen bachelor (BA) eller bachelor (BSc). Bacheloruddannelsen i jura giver ret til betegnelsen bachelor (BA) i jura. Den engelsksprogede betegnelse for den juridiske bacheloruddannelse er LL.B. eller Bachelor of Laws. 4.3 Uddannelsens sammensætning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 15 Bacheloruddannelsen skal være et afrundet forløb, der bygger videre på det niveau, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende eksamen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en sådan måde, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Optagelse på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse følgende: 1. Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fagelementer skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point 2. Valgfag på mindst 10 ECTS-point. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerende evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet. Jf. uddannelsesbekendtgørelsens 17 Universiteterne kan træffe bestemmelse om, at de studerende i løbet af deres uddannelse, kan læse tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde. Tilvalget kan enten bestå af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende. Alle tilvalg skal vælges inden for godkendte uddannelser. Universitetet kan bestemme, at de studerende skal have deres tilvalg godkendt af studienævnet for det centrale fag. Version 4 9 af 25

10 Det skal fremgå af studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke regler der gælder for tilvalg, herunder hvornår et tilvalg kræver studienævnets godkendelse. Der er ikke mulighed for tilvalg på bacheloruddannelsen i jura. Version 4 10 af 25

11 4.3.1 Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Obligatoriske fag mindst 120 ECTS incl. Bachelorprojekt Fagtitel ECTS Vægt Censur/bedømmelse Obligatoriske konstituerende fag EU-ret 10 1,0 7-trins-skala, intern. Familie- og arveret 10 1,0 7-trins-skala, intern. Folkeret 5 0,5 7-trins-skala, intern. Forfatningsret 20 2,0 7-trins-skala, ekstern. Formueret 15 1,5 7-trins-skala, ekstern. Forvaltningsret 20 2,0 7-trins-skala, ekstern. International Private Law and International 5 0,5 7-trins-skala, intern. Trade Law Juridisk metode 5 0,5 7-trins-skala, intern. Kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse 15 1,5 7-trins-skala, intern. Kriminalret 20 2,0 7-trins-skala, ekstern. Obligationsret 10 1,0 7-trins-skala, ekstern. Retshistorie, retsfilosofi og retssociologi 15 1,5 7-trins-skala, intern. Selskabsret 5 0,5 7-trins-skala, intern. Bachelorprojekt 15 2,0 7-trins-skala, ekstern. Valgfag (min. 10 ECTS): Valgfag 5 0,5 7-trins-skala, se fagbeskrivelse. Valgfag 5 0,5 7-trins-skala, se fagbeskrivelse. Version 4 11 af 25

12 4.3.2 Tidsmæssig placering (vejledende normalstudieplan) Fagtitel EU-ret Familie- og arveret x x 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. f ø f ø f ø f ø f ø f Ø Folkeret x x Forfatningsret x x x x Formueret x x x x Forvaltningsret x x x x International Private Law and International Trade Law Juridisk Metode x x Kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse x x Kriminalret x x x x Obligationsret Retshistorie, retsfilosofi og retssociologi Selskabsret x x Bachelorprojekt Valgfag Valgfag x x x x x vejl. x x Version 4 12 af 25

13 Diagram over bacheloruddannelsen, herunder 1. årsprøven 6.semester Bachelorprojekt (15 ECTS) Valgfag (5 ECTS) Obligationsret (10 ECTS) 5.semester Retshistorie, retsfilosofi og retssociologi (15 ECTS) Valgfag (5 ECTS) Folkeret (5 ECTS) International Private Law and International Trade Law (5 ECTS) 4.semester 3.semester Kriminalret (20 ECTS) Forvaltningsret (20 ECTS) Selskabsret (5 ECTS) Kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse (15 CTS) 2.semester 1.semester Forfatningsret (20 ECTS) EU-ret (10 ECTS) Familie- og arveret (10 ECTS) Juridisk Metode* (5 ECTS) Formueret (15 ECTS) = fag i farvede felter indgår i 1. Årsprøven * Faget har et særligt undervisnings- og eksamensforløb. Se fagbeskrivelsen og læseplanen for faget. Version 4 13 af 25

14 4.3.4 Supplerende beskrivelser af fagmoduler, elementer, valgfag For supplerende beskrivelser af fagmoduler, elementer og valgfag henvises til fagbeskrivelserne på Syddansk Universitets hjemmeside Struktur Bachelorstudiet består af flere centrale fag indenfor jura, som vist under pkt Bachelorprojektet Jf. Eksamensbekendtgørelsens 24 Ved bedømmelsen af bachelorprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, og hvilket sprog resuméet kan eller skal skrives på. Universitetet kan dispensere fra ovenstående for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Bachelorprojekter er placeret på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Udarbejdelsen af bachelorprojektet skal give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et nærmere afgrænset juridisk emne samt give den studerende mulighed for at afrapportere den erhvervede indsigt i skriftlig form. Bachelorprojektet kan udarbejdes af en gruppe på maksimalt 2 studerende. Bachelorprojektet, der normalt gennemføres på 6. semester, udarbejdes under vejledning af en intern eller ekstern vejleder. Ved udarbejdelsen af bachelorprojektet tillægges den sproglige klarhed og sikkerhed en direkte selvstændig betydning for bedømmelsen. Afleveringsfristen for bachelorprojektet er 2. fredag i maj eller 2. fredag i december, med henblik på eksamination i juni eller i januar. Afleveres der ikke inden for fristen, tæller dette som et eksamensforsøg, såfremt man er tilmeldt eksamen i den pågældende eksamenstermin. Nærmere information om udarbejdelse af bachelorprojektet samt fordeling af vejledere vil fremgå af uddannelsens hjemmeside. I øvrigt henvises til fagbeskrivelsen samt vejledningen for bachelorprojektet. Version 4 14 af 25

15 4.3.7 Projektorienterede forløb og udlandsophold Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 18 Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at den enkelte bacheloruddannelse inden for den normerede studietid indeholder projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Der er ikke mulighed for projektorienteret forløb i løbet af bacheloruddannelsen i jura, men der vil være mulighed for projektorienteret forløb i løbet af kandidatuddannelsen i jura Talentudviklingsprogram Juridisk Instituts talentudviklingsprogram indeholder uddannelsesmæssigt relevante aktiviteter, der hver for sig direkte styrker nærmere bestemte metodiske kompetencer. Programmet i sin helhed indeholder aktiviteter, der vil være relevante uanset karrierevej (praktiker, embedsmand, dommer, forsker, mv.). Aktiviteterne under talentudviklingsprogrammet er indbyrdes uafhængige og optagelse i en aktivitet forudsætter konkret og kritisk vurdering af den studerendes potentiale. Indenfor hver af de enkelte aktiviteter opnår den studerende en høj specialiseret faglig viden og evne til at identificere videnskabelige problemstillinger, færdighed i at anvende juridisk metode og formidle og diskutere viden og videnskabelige problemstillinger samt kompetence til at tage selvstændigt ansvar for arbejdsprocessen og egen faglig udvikling Studieteknik I fagene på første semester er der indlagt diverse aktiviteter vedrørende studieteknik. Aktiviteterne omfatter følgende forhold: Planlægning og koncentration Læseteknikker, læsestrategi og notatteknik Orientering om 1. årsprøven Orientering om eksamen, herunder eksamenssnyd Orientering om universitetets forskellige vejledningstilbud Orientering om universitetets organisationer 4.4 Beståelseskrav m.v. Jf. Karakterbekendtgørelsen En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om. Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller -3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding. Version 4 15 af 25

16 Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået. Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået. Alle fag inkl. delprøver skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen»bestået«, medmindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det enkelte fag. Alle karakterer indgår i beregningen af det samlede eksamensresultat med den i punkt angivne vægt. Version 4 16 af 25

17 5. Eksamen m.v. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 29 For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). 5.1 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på studiets side på hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 5.2 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener ved afslutningen af et undervisningsforløb, hhv. januar og juni. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. 5.3 Eksamensbetingelser Jf. Eksamensbekendtgørelsen 3 Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet. Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg. 5.4 Hjælpemidler til eksamen Alle skriftlige stedprøver ved samfundsvidenskab gennemføres med anvendelse af pc til besvarelsen. Det forventes, at de studerende kan medbringe egen pc, der kan gå på universitetets trådløse netværk, ligesom det forventes, at der på computeren er installeret programmer svarede til en standard office-pakke, herunder mulighed for at lave pdf-filer til indlevering af besvarelser. Digitale stedprøver afvikles under hensyntagen til it-faciliteterne på det campus, prøven skal gennemføres på. Tilladte hjælpemidler, herunder internetadgang, vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til det Samfundsvidenskabelige Fakultets retningslinjer for brug af computer ved eksamen samt SDU s regelsæt for brug af computer ved skriftlige stedprøver. 5.5 Gruppeprøver Jf. Eksamensbekendtgørelsen 4 og 5 Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn i studieordningen, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i Version 4 17 af 25

18 stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal universitetet sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen. Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve. Afholder universitetet en individuel, mundtlig prøve som opfølgning på en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, og som opfølgning på en eventuel mundtlig gruppeprøve, må disse studerende ikke være til stede i prøvelokalet, før de skal eksamineres i den individuelle, mundtlige prøve. Antallet af studerende i en gruppeprøve kan som hovedregel maksimalt være 4. Studienævnet kan beslutte at afvige reglen. Det vil i givet fald fremgå af fagbeskrivelsen. I skriftlige opgaver, herunder bachelorprojekter, der udarbejdet af flere studerende, skal det angives, hvilke dele af opgaven/projektet hver enkelt er ansvarlig for. Dog kan indledning, resume og konklusion være fælles. 5.6 Eksamenssproget Jf. Eksamensbekendtgørelsen 6 I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel. I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Version 4 18 af 25

19 Til prøver udbudt af er det gennem hele bachelorstudiet tilladt at skrive skandinavisk (svensk og norsk), med dansk-juridisk terminologi, hvis faget har været udbudt på dansk. Hvis faget har været udbudt på engelsk, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvis eksamen som undtagelse ikke foregår på engelsk. 5.7 Antal eksamensforsøg Jf. Eksamensbekendtgørelsen 13 En bestået prøve kan ikke tages om, jf. karakterbekendtgørelsen. Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve m.v. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 5.8 Eksamens til- og afmelding Jf. Eksamensbekendtgørelsen 14 Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig afmelding fra prøven. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal prøveforsøg som påbegyndt. Universitetet kan dispensere fra de fastsatte frister, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Tilmelding til undervisning i et fag indebærer automatisk tilmelding til eksamen. Fristerne for undervisningstilmelding til efterårssemesteret er fra den 20. til den 30. maj og til forårssemesteret fra den 20. til den 30. november. Tilmelding til eksamen uden forudgående undervisningstilmelding er marts til eksamen i juni og oktober til eksamen i januar. Tilmeldingsfrister til omprøve- og sygeeksamen offentliggøres ved opslag. Fristen for rettidig afmelding er 2 uger før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen 2 uger før. 5.9 Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen Jf. Eksamensbekendtgørelsen 15, 16 og 17 Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende på det tidspunkt har gennemført 3 prøveforsøg. Version 4 19 af 25

20 For bacheloruddannelser, der påbegyndes 1. september, skal resultatet af det første prøveforsøg senest være meddelt den studerende inden den 1. august det efterfølgende år. Hvis den ordinære prøve ikke er bestået, kan den studerende senest tilmelde sig til omprøve i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende senest inden udgangen af september. For bacheloruddannelser, der påbegyndes 1. februar, skal resultatet af det første prøveforsøg være meddelt den studerende senest inden den 1. februar det efterfølgende år. Universitetet kan dispensere fra de fastsatte frister, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Førsteårsprøven er bestået, når fagene Forfatningsret, Familie- og arveret, Juridisk metode, EU-ret og Formueret hver er bestået med karakteren 02 eller derover Syge- og omprøve Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven eller sygeprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet. Omprøve (fornyet eksamen i samme eksamenstermin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnene kan beslutte at afholde yderligere omprøver i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform- og bedømmelsesform til omprøven. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. Ved sygdom i forbindelse med eksamen kan eksamensforsøget for den ikke-gennemførte eksamen annulleres og nyt eksamensforsøg bevilges på grundlag af en ansøgning til Eksamenskontoret vedlagt dokumentation for sygdommen. Ved sygdom i forbindelse med den ordinære eksamen afholdes sygeeksamen på samme tidspunkt som omprøven, hhv. februar og august. Ved sygdom i forbindelse med omprøven afholdes sygeeksamen på samme tidspunkt som den næste ordinære eksamen. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform- og bedømmelsesform til sygeeksamen. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og eksamensformen samt pensum er altid den/det aktuelt gældende. Version 4 20 af 25

21 5.11 Interne eller eksterne prøver Jf. Eksamensbekendtgørelsen 20 De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Der henvises til punkt 4.3.1, hvor det af oversigten fremgår, hvilke prøver der bedømmes hhv. internt og eksternt Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Jf. Eksamensbekendtgørelsen 23. Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen»bestået«eller»ikke bestået«eller bedømmelsen»godkendt«eller»ikke godkendt«, jf. karakterbekendtgørelsen. Bachelorprojekt bedømmes efter 7-trins-skalaen. For undervisningsdeltagelse, gives bedømmelsen»bestået«eller»ikke bestået«eller bedømmelsen»godkendt«eller»ikke godkendt«. Bedømmelsen»Bestået«eller»Ikke bestået«eller bedømmelsen»godkendt«eller»ikke godkendt«kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Der henvises til punkt 4.3.1, hvor det af oversigten fremgår, hvilke prøver der bedømmes med hhv. karakter og bestået/ikke bestået Stave- og formuleringsevne Jf. Eksamensbekendtgørelsen 24 Ved bedømmelsen af bachelorprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Universitetet kan dispensere fra reglerne for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Større skriftlige opgaver er defineret som reporter eller lignende, hvor den enkelte studerendes bidrag har et omfang på 10 sider eller derover. Den sproglige klarhed og sikkerhed tillægges en direkte selvstændig betydning ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver. Afhængig af formålet med den konkrete opgave kan studienævnet ved relevant og dokumenteret funktionsnedsættelse under visse omstændigheder tillade, at der dispenseres fra dette. Version 4 21 af 25

22 5.14 Klager over eksamen Jf. Eksamensbekendtgørelsen 34 og 37 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen for bedømmelsen. Universitetet kan dispensere fra klagefristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Klageren skal senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren, acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted hurtigst muligt. Hvis eksamensbeviset er udstedt skal universitetet inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. Ved ombedømmelse og omprøve udpeges nye eksaminatorer af universitetet og eventuelle censorer af censorformanden. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og universitetets afgørelse. Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve, som kan resultere i en lavere karakter, meddeles til universitetet af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen efter ombedømmelse og omprøve kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Version 4 22 af 25

23 6. Andre bestemmelser 6.1 Regler om merit Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen og 37 Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Version 4 23 af 25

24 6.2 Fag fra kandidatuddannelsen Jf. uddannelsesbekendtgørelsen 8 Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Fag eller fagelementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, indgår ikke i opgørelsen af ECTS-point i den studerendes tilmelding til fag eller fagelementer på bacheloruddannelsen. Ansøgning om tilladelse til at følge fag/fagelementer fra kandidatuddannelsen i jura før bacheloruddannelsen er bestået indsendes til Optagelse og vejledning. 6.3 Klage Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 39 Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. 6.4 Overgangsregler I studieordninger, der er udfærdiget før nærværende studieordnings ikrafttræden, erstattes referencerne til bekendtgørelserne med de nye bekendtgørelser, jf. side 2 i nærværende studieordning. Fra og med 1. september 2014 omfattes studerende, der er optaget på uddannelsen 1. september 2013 eller tidligere, af nærværende version (version 3) af studieordningen. Studerende, der er optaget 1. september 2010 eller tidligere, fortsætter uddannelsen efter den hidtil gældende version (version 1) af studieordningen, men omfattes pr. 1. september 2014 af nærværende version af studieordningen (version 3). Henvisningerne til bekendtgørelserne erstattes imidlertid af teksten i de nye bekendtgørelser, hhv. uddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen, jf. nærværende studieordnings side 2. Studerende, der er påbegyndt bacheloruddannelsen sommeren 2008 eller tidligere, fortsætter uddannelsen efter den hidtil gældende studieordning, men omfattes pr. 1. september 2014 af de nye bekendtgørelser, hhv. uddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen, jf. nærværende Version 4 24 af 25

25 studieordnings side 2, med undtagelse af bestemmelserne om tilmelding til fag og prøver. Reglerne herom finder først anvendelse pr. 1. juli Prøver efter tidligere ordninger gennemføres sidste gang i takt med studieordningens udfasning: 1. semesters fag undervises sidste gang efteråret 2008, sidste eksamen vinter 2009/ semesters fag undervises sidste gang foråret 2009, sidste eksamen sommer semesters fag undervises sidste gang efteråret 2009, sidste eksamen vinter 2010/ semesters fag undervises sidste gang foråret 2010, sidste eksamen sommer semesters fag undervises sidste gang efteråret 2010, sidste eksamen vinter 2011/ semesters fag undervises sidste gang foråret 2011, sidste eksamen sommer Studerende, der ikke har gennemført uddannelsen inden for ovennævnte tidsfrister, skal indsende ansøgning til studienævnet med henblik på enten at få opstillet et studieforløb, hvor fag fra ny studieordning erstatter fag, som ikke længere udbydes eller at blive overført til ny studieordning. Version 4 25 af 25

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Odense 2011 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Odense 2007 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura, HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura, HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bekendtgørelse nr. 1520 af

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation 23, version 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura 2016 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor-

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik Odense 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Odense 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Master i journalistik

Studieordning for Master i journalistik Studieordning for Master i journalistik 1 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009 om masteruddannelser

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2015 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 28 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse af lov

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse med centralt fag i samfundsfag

Studieordning for Bacheloruddannelse med centralt fag i samfundsfag Studieordning for Bacheloruddannelse med centralt fag i samfundsfag 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Master i Evaluering

Studieordning for Master i Evaluering Studieordning for Master i Evaluering 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009 om masteruddannelser

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse 2008 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelser fra Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. 2014 1 af 29 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA (jur.)

Studieordning for bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA (jur.) Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 18. januar 2007 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA (jur.) Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 18. januar 2007

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (jura på deltid) Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i jura (jura på deltid) Odense 1 af 5 Denne studieordning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Cand.merc.

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Cand.merc. Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010

Læs mere

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (jura på deltid) Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i jura (jura på deltid) Odense 1 af 5 Denne studieordning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura Cand.jur. Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur.

Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur. Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur. 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik 2014, vers. 2 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense 2010 1 af 21 Denne studieordning er

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Odense og Århus 2010 1 af 18 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Odense 1 af 32 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1061 af 30.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik Uddannelsen udbydes på dansk i Odense 2013, version 3 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Cand.merc.

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Cand.merc. Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse 1 af 29 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA (jur.)

Studieordning for bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA (jur.) Årgang: 2002 Siden er sidst opdateret: 14. juni 2002 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA (jur.) Årgang: 2002 Siden er sidst opdateret: 14. juni 2002 Side

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense Fra 2005 1 af 23 Denne studieordning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Matematik-økonomi BSc.

Studieordning for bacheloruddannelse i Matematik-økonomi BSc. Studieordning for bacheloruddannelse i Matematik-økonomi BSc. 19. juni 2007 Side 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelser fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Studieordning for Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. 2014 (version 03) 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse 1 af 28 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for Miljø og ressource management, BSc.

Studieordning for Miljø og ressource management, BSc. Studieordning for Miljø og ressource management, BSc. 1 af 30 Denne studieordning er udarbejdet hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse nr. 674 af 16. juni 2014 om bachelorog

Læs mere

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i Jura Odense 1 af 5 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, normering og struktur...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor KoIding og Odense 2010, ver.01 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon.

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Odense 2009 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Odense Sept. 2015, Version 1 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik 2016 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor-

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Fra feb. 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Master i journalistik

Studieordning for Master i journalistik Studieordning for Master i journalistik Odense og København 2011 1 af 15 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10.

Læs mere

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Odense og Århus Fra 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Journalistik (cand.public.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Journalistik (cand.public.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Journalistik (cand.public.) 1. februar 2015 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 674

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Version 3 1 af 29 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. 2014 (version 04) 1 af 32 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1061 af 30.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon.

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. 2012, version 06 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur.

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet 3.- 6. semester Gældende fra september 2009 Tilrettet november 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse

Læs mere

Studieordning for den økonomiske bacheloruddannelse BSc.oecon.

Studieordning for den økonomiske bacheloruddannelse BSc.oecon. Studieordning for den økonomiske bacheloruddannelse BSc.oecon. Odense 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Studieordning for HA Sport Management

Studieordning for HA Sport Management Studieordning for den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) med specialisering i Sport Management Esbjerg & Slagelse 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for Master i Projektledelse

Studieordning for Master i Projektledelse Studieordning for Master i Projektledelse Slagelse 1 af 18 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon.

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Odense 2008 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc.

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc. Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse og Sønderborg Fra 2009, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Samling af SDU s regler om studiefremdrift Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...

Læs mere

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin)

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Kolding 2007, ver. 05 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Med ændringer december 2010, august 2011, april 2012, januar 2013, oktober 2013, november

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Med ændringer december 2010, august 2011, april 2012, januar 2013, oktober 2013 og november

Læs mere

Studieordning for Master i Projektledelse

Studieordning for Master i Projektledelse Det elige Fakultet Studieordning for Master i Projektledelse 202 Version af 8 Det elige Fakultet Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse HA Entreprenørskab og Innovation (HA- ENIN)

Studieordning for den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse HA Entreprenørskab og Innovation (HA- ENIN) Studieordning for den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse HA Entreprenørskab og Innovation (HA- ENIN) Ver. 03, Revision den 26. juni 2007 Side 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Master of Public Management

Studieordning for Master of Public Management Studieordning for Master of Public Management 2010 og 2011 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december

Læs mere