MODUL I AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MODUL I AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE"

Transkript

1 MODUL I AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE Efter- og Videreuddannelse 2012/2013

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 5 Fagligt indhold... 6 Tid og sted for undervisningen... 9 Ansøgning Deltagerbetaling Forbehold Afmelding Merit Prøve Støttemuligheder Kontaktpersoner og lærere Studievejledning Efter- og Videreuddannelses opgaver Hovedområde og Studienævn Regelgrundlag

3 2

4 MODUL I AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE Dele af Formueret, Familie- og arveret, Statsforfatningsret samt Retten i samfundet og Retshistorie Introduktion Det juridiske studium beskæftiger sig med de retsregler, der regulerer forholdet mellem samfundets borgere indbyrdes, mellem borgerne og samfundet og mellem forskellige samfund. De fleste discipliner i faget sigter mod at opbygge et grundigt kendskab til den gældende retstilstand på en række praktisk vigtige områder. For at forklare disse retsregler i historisk og samfundsmæssig sammenhæng indeholder studiet også en række discipliner, som beskæftiger sig med retsreglernes forudsætninger og forskellige funktioner. Samfundets retsregler skaber en ramme, som det politiske, økonomiske og sociale liv kan udfolde sig indenfor. Jurister kan derfor heller ikke give færdigsyede løsninger på, hvordan man skal forholde sig i forskellige situationer, men de kan påpege konsekvenserne af forskellige handlemuligheder og gøre opmærksom på, hvilke begrænsninger retsreglerne sætter for handlemulighederne. I et gennemreguleret samfund som det danske vil enhver blot nogenlunde betydningsfuld handling komme i kontakt med retsreglerne det er derfor også vigtigt at kende disse regler eller have adgang til personer, der har et sådant kendskab. Målgruppe Modul I svarer til 1. år af den juridiske bacheloruddannelse, og retter sig primært mod studerende, som påtænker at følge hele bacheloruddannelsen, og som er indstillet på at yde en betydelig studiemæssig indsats. Tilrettelæggelse Undervisningen vil i løbet af de to år, der rummer i alt 60 ECTS-point (1 årsværk), være fordelt således: 1. semester 16 ECTS-point 0,27 årsværk 2. semester 15 ECTS-point 0,25 årsværk 3. semester 15 ECTS-point 0,25 årsværk 4. semester 14 ECTS-point 0,23 årsværk Årsværksfordeling på discipliner: Dele af formueret 20 ECTS-point 0,34 årsværk Familie- og arveret 15 ECTS-point 0,25 årsværk Retten i samfundet og Retshistorie 10 ECTS-point 0,17 årsværk Statsforfatningsret 15 ECTS-point 0,25 årsværk Undervisningen foregår på et højt niveau. Der er ikke mødepligt på faget, krav om opgaveafleveringer eller krav om forberedelse til undervisningstimerne. Det forventes, at hver enkelt studerende selv tilegner sig den viden, der er nødvendig for at gennemføre studiet. 3

5 Bor du langt fra Aarhus Universitet, eller har du af andre grunde ikke mulighed for at møde til undervisningen, anbefales det, at du sørger for at få en kontaktperson blandt de medstuderende, som bl.a. kan videreformidle det undervisningsmateriale, som uddeles på holdet. Endnu væsentligere er det, at du benytter den elektroniske opslagstavle for hele tiden at være ajour med aflysninger, ændringer osv. Det Juridiske Studienævn har ikke ressourcer til at servicere de enkelte studerende ved fx at sende materiale ud til fraværende på holdet eller ved at informere om ændringer i de ugentlige læseplaner. Der må påregnes udgifter til undervisningsmateriale i størrelsesordenen ca kr. for modul I. De fleste bøger skal anskaffes ved starten af undervisningen i de enkelte fag. Information om, hvilke bøger der skal købes vil kunne findes på følgende adresse umiddelbart før studiestart: I bygning 1350 på universitetet findes Bogformidlingen, som holder særligt åbent omkring studiestart, således at også deltidsstuderende kan få adgang til de relevante bøger til studenterpris. Den juridiske bacheloruddannelse Jurastudiet på universitetet er for fuldtidsstuderende normeret til fem år, hvoraf de første tre år anvendes til en bacheloruddannelse, hvor fagene er fælles for alle studerende. Kandidatuddannelsen, der er af to års varighed, bygger på udstrakt valgfrihed for de studerende og indbefatter bl.a. en skriftlig afhandling. Efter afslutningen af de første tre år opnås en bachelorgrad, også kaldet BA, mens studerende, der gennemfører hele den femårige uddannelse, benævnes cand.jur. Fag på modul I Fuldtidsstudiet/Deltidsstudiet: Fag på bacheloruddannelsen: Statsforfatningsret 1. år af bachelorudd./modul I Retten i samfundet og Retshistorie Dele af formueret Familie- og arveret 2. år af bachelorudd./modul II Strafferet og straffeproces Folke- og EU-ret Forvaltningsret Retslære 3. år af bachelorudd./modul III Formueret og obligationsretlige valgfag Formuerettens almindelige principper Bachelorprojekt Retssociologi 4

6 I perioden undervises der på modul I svarende til 1. år af den juridiske bacheloruddannelse. De fire discipliner Statsforfatningsret, Retten i samfundet og retshistorie, Dele af formueret og Familie- og arveret udbydes også som enkeltfag, hovedsagelig for studerende der mangler at bestå et fag på modul I og som ønsker at følge undervisningen igen. Under forudsætning af fornøden tilslutning påtænkes det derefter fra september 2014 og 3 år frem at udbyde undervisning på modul II og modul III svarende til bacheloruddannelsens 2. og 3. år, således at der for deltidsstuderende vil blive mulighed for at opnå en juridisk bachelorgrad. Det skal for god ordens skyld oplyses, at modul I (1. år af bacheloruddannelsen) skal være bestået, før man kan optages på modul III. Bortset fra at bacheloruddannelsen under deltidsstudiet således tager længere tid end for fuldtidsstuderende, deltager deltidsstuderende på helt samme vilkår med hensyn til indhold og eksamen som de fuldtidsstuderende. Undervisningstimetallet er ikke så stort som for de fuldtidsstuderende, og der stilles derfor også krav om en betydelig selvstændig arbejdsindsats fra deltagernes side udover deltagelse i den skemalagte undervisning. Heltidsstuderende, der er optaget på bacheloruddannelsen i jura, kan ikke samtidig være indskrevet som deltidsstuderende på bacheloruddannelsen i jura. 60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år. Adgangskrav Optagelse på modul I af den juridiske bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial uddannelse med dansk A, engelsk B, historie B eller idéhistorie B eller samfundsfag B eller samtidshistorie B. En adgangsgivende eksamen er en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig forudsætning for optagelse på den juridiske bacheloruddannelse som deltidsstuderende. På ansøgningsskemaet er der mulighed for at gøre rede for din interesse for studiet. Det er muligt at opnå dispensation fra adgangskravene, hvis du gennem anden uddannelse eller på anden måde har erhvervet dig kvalifikationer, der kan erstatte en adgangsgivende eksamen. Hvis du er i tvivl, om du har de rette gymnasiale niveauer, er du velkommen til at henvende dig til Efter- og Videreuddannelse. Øvrige forudsætninger: Det vigtigste arbejdsredskab i det juridiske studium er sproget. For at kunne gennemføre studiet med godt resultat skal du derfor have danskkundskaber svarende til hf- eller studentereksamen. Derudover er et bredt kendskab til samfundsforhold en væsentlig forudsætning for at tilegne sig forståelse for retsreglernes indhold og betydning. Den overvejende del af pensum på bacheloruddannelsen er skrevet på dansk, men svensk, norsk og engelsk kan også forekomme. 5

7 Som det fremgår ovenfor forventes du at yde en arbejdsindsats, der svarer til ca. det halve af, hvad en fuldtidsstuderende skal yde pr. semester. Det er vigtigt, at du gør dig dette klart og er indstillet herpå, inden studiet påbegyndes. Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning. Kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse samt for eventuel anden relevant uddannelse skal vedlægges ansøgning om optagelse. Fagligt indhold Modul I på den juridiske bacheloruddannelse i perioden På modul I undervises der i fagene Dele af formueret, Familie- og arveret, Retten i samfundet og retshistorie samt Statsforfatningsret. Fag på Modul I Dele af formueret Formueretsgennemgangen omfatter de privatretlige retsregler, der regulerer pligter og rettigheder over formuegoder, det vil sige over ting eller rettigheder af økonomisk værdi. Blandt disse rettigheder spiller fordringsretten en fremtrædende rolle. En fordringsret kan bestemmes som den ret, en person har til at få et beløb hos en anden eller få leveret varer eller andre ydelser fra en anden. På bacheloruddannelsens første år koncentreres undervisningen om de mest grundlæggende regler for fordringsrettigheders stiftelse og opfyldelse, idet undervisningen her omfatter aftaleret, erstatningsret og køberet. Undervisningen i aftaleret omfatter en gennemgang af reglerne om aftalers indgåelse herunder aftalers indgåelse gennem stedfortræder, regler om aftalers ugyldighed, herunder om umyndighed, samt aftalefortolkning mm. Undervisningen i erstatningsret omfatter reglerne om erstatning uden for kontraktsforhold. Undervisningen i køberet omfatter reglerne for den vigtigste aftaletype, køb af løsøre. Undervisningsform og omfang: Undervisningen i aftaleret og erstatningsret omfatter ca. 98 timer på modul I på 2., 3. og 4. semester. Der stilles en række skriftlige øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen i alle fag. Prøve: Prøven i Dele af formueret afholdes i form af en skriftlig prøve med en varighed på 5 timer, hvor der stilles to opgaver. Disse opgaver er bygget op, således at evnen til at anvende de regler, der er gennemgået på modul I, på konkrete retsforhold afprøves. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til eksamen. Prøven afholdes i maj/juni og i august. Der afholdes endvidere omprøver i december/januar. For at bestå skal man mindst opnå karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 20. Dele af formueret kan tages om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan optages på modul III. 6

8 Familie- og arveret Familieretten omfatter reglerne om ægteskabsindgåelse, -opløsning og -retsvirkninger samt retsforholdet mellem ugifte samlevende. Derudover introduceres retsforholdet mellem forældre og børn. Arveretten, der traditionelt defineres som reglerne for overgangen af en afdød persons ejendele til dennes arvinger og kreditorer, begrænses i bacheloruddannelsen til at omfatte arveadkomsten, dvs. den legale arveret og testamentsretten. Undervisningsform og omfang: Undervisningen i Familie- og arveret omfatter 64 undervisningstimer på modul I på 2. og 3. semester. Der stilles to skriftlige øvelsesopgaver pr. semester i tilknytning til undervisningen. Prøve: Prøven i Familie- og arveret afholdes i form af en skriftlig prøve med en varighed på 4 timer, hvor der stilles to eller tre opgaver for at afprøve evnen til at anvende de gennemgåede regler på konkrete retsforhold. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler. Prøven afholdes i januar med omprøve i februar og i august. Der afholdes endvidere prøver i december/januar. For at bestå skal man mindst opnå karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 15. Familie- og arveret kan tages om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan optages på modul III. Retten i samfundet og retshistorie Retten i samfundet og Retshistorie omfatter Grundlæggende juridisk metode, Retshistorie og Retten i samfundet. Grundlæggende juridisk metode Formålet med faget er at give en indføring i grundlæggende juridisk metode, det vil sige den fremgangsmåde, som domstolene og enhver, der skal tage stilling til et konkret retligt problem, må følge. Centralt i faget er behandlingen af retskilderne, det vil sige det retlige materiale, som kan eller skal anvendes ved løsningen af retlige problemer. En forudsætning for at kunne tænke juridisk er, at man har kendskab til og kan orientere sig i retssystemet. Faget indeholder derfor en gennemgang af retssystemet og dets opbygning, herunder domstolssystemet. Undervisningsform og omfang: Undervisningen udbydes på modul I på 1. semester med i alt 8 timer. Retshistorie For fuldt ud at kunne forstå retten, dens retsregler, retsbegreber og retsinstitutioner i det moderne samfund er det nødvendigt at kende retshistorien. I retshistorien udforskes og beskrives fortidens retsregler, retsbegrebet og retsinstitutioner: Hvorledes var de udformet, hvorfor blev de således, hvilken betydning har de haft for eftertiden? Retshistorien adskiller sig fra de fleste øvrige juridiske discipliner derved, at den er knyttet til såvel juraen som historien, men metoden er overvejende historisk. Mens man i de juridiske discipli- 7

9 ner normalt søger at klarlægge, hvorledes et givet forhold er retligt reguleret netop nu, og hvorledes det på dette grundlag må bedømmes, beskæftiger man sig i retshistorien med, hvorledes retsreglerne var på et givet tidspunkt i fortiden, og hvorledes forholdet blev bedømt. Denne undersøgelse kræver anvendelse af særlige overvejende historiske metoder. Resultatet af denne forskning bliver dog ikke blot spredte øjebliksbilleder, men et indblik i rettens forskellige funktioner under skiftende politiske, økonomiske, sociale, religiøse og øvrige kulturelle forhold og samtidig et indblik i rettens betydning for et samfunds hele tilstand og udvikling. De fleste juridiske lærebøger indeholder historiske afsnit eller dog bemærkninger om baggrunden for de retsregler, der beskrives. Fælles for dem er det dog, at de tager udgangspunkt i det bestående og betragter den tidligere retstilstand som en baggrund eller en optakt til det nuværende system, der dermed fremtræder som et til dels endeligt og endegyldigt resultat af en udvikling. Kun ved beskæftigelse med retsreglerne i et større historisk perspektiv herunder ved sammenligning med andre retssystemer røbes strukturen i et givet retssystem og dermed skellet imellem på den ene side anvendelsen af retten som redskab til opnåelse af bestemte formål og til dækning af øjeblikkeligt opståede behov og på den anden side rettens langvarige afhængighed af det kulturelle stade. Formålet er at sætte dansk ret og retskultur i perspektiv, og perspektivet er både europæisk og globalt. Ved gennemgangen af retshistorien tilstræbes det i videst mulig omfang at trække forbindelseslinjerne til retten i dag, dvs. det moderne samfunds retsregler, retsbegreber og rets institutioner. Undervisningsform og omfang: Undervisningen udbydes på modul I på 2. semester med i alt 18 timer. Retten i samfundet Faget Retten i samfundet er en del af de almene fag på jurastudiet, dvs. fag, der studerer retten ud fra ikke-dogmatiske synsvinkler. I faget Retten i samfundet studeres retsudviklingen generelt og på udvalgte områder ud fra såvel en idehistorisk som en samfundsvidenskabelig synsvinkel. Faget tager udgangspunkt i, at retten og retsvidenskaben må forstås som resultatet af en række påvirkninger fra forskellige ideer og tankestrømninger. Retsregler er udtryk for og virker tilbage på samfundets økonomiske, sociale, politiske og ideologiske forhold. Faget Retten i samfundet beskæftiger sig med udviklingslinjer i samfundsudviklingen og sammenhænge mellem samfundsudviklingen og retsudviklingen generelt og på en række udvalgte retsområder. Retten i samfundet indledes med en idehistorisk introduktion. Formålet hermed er, at de studerende får kendskab til centrale filosoffer og filosofiske begreber med relevans for forståelse af retten i samfundet. Retten i samfundet består herudover af undervisning inden for nogle udvalgte retsområder. Undervisningen knytter sig til den jura, de studerende kender (statsforfatningsret, aftaleret og familieret) og til retshistorien. Målet med denne del af faget er en kobling mellem de almene og de dogmatiske fag. På baggrund af den viden, som de studerende har fra denne undervisning, diskuteres udvalgte problemstillinger ud fra et idehistorisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Undervisningen har en problemorienteret tilgang, og der lægges vægt på en øvelsesorienteret undervisningsform. 8

10 Undervisningens form og omfang: Undervisningen udbydes på modul I på 3. og 4. semester med i alt 28 timer. Prøve: Prøven er skriftlig med en varighed på i alt 5 timer. Der stilles særskilt spørgsmål i henholdsvis Retten i samfundet og i Retshistorie med mulighed for særskilt spørgsmål tillige i Grundlæggende juridisk metode. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler. Der afholdes prøver i maj/juni med omprøve i august og i december/januar. Første prøveforsøg i faget skal aflægges ved prøve i maj/juni. For at bestå faget skal der mindst opnås karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 10. Prøve i Retten i samfundet og Retshistorie kan tages om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan optages på modul III. Statsforfatningsret Statsforfatningsretten omhandler reglerne om de øverste statsorganer, dvs. navnlig reglerne om regeringen, Folketinget og domstolenes forfatningsretlige stilling. Grundlovens regler danner et naturligt udgangspunkt for behandlingen af dansk statsforfatningsret. Der er langvarig tradition for at behandle reglerne om de øverste statsmyndigheder dels ud fra en organisatorisk synsvinkel, dels ud fra en funktionel synsvinkel. Gennemgangen af de forfatningsretlige funktioner omfatter de øverste statsorganers beføjelser og de begrænsninger, der følger af Grundloven. Som led i denne gennemgang behandles de grundlovsbestemte frihedsrettigheder. Undervisningens form og omfang: Undervisningen i Statsforfatningsret omfatter 50 undervisningstimer, der er placeret på modul I på 1. semester. Undervisningen gennemføres som holdundervisning. Prøve: De studerende skal til prøven dokumentere, at de har et indgående kendskab til de emner, der behandles i statsforfatningsretten. Prøven, der består af en mundtlig prøve uden forberedelsestid, afholdes i januar. Der afholdes endvidere omprøve i faget i januar og i august. For at bestå skal man mindst opnå karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 15. Statsforfatningsret kan tages om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan optages på modul III. Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for bacheloruddannelsen i jura (2010). Tid og sted for undervisningen Undervisningen vil finde sted på Aarhus Universitet hver torsdag kl fra medio august Der vil desuden blive afholdt en række lørdagsseminarer af 5 timers varighed - dog max. fem pr. semester. Startdato vil blive meddelt i brev fra studienævnet efter optagelsen. Der tages forbehold for ændringer af datoer og tidspunkter for undervisningen. 9

11 Undervisnings- og eksamensperioder: Fag: Undervisningsperiode: Prøve: Dele af formueret Forår 2013, efterår 2013, forår 2014 Skr. Sommeren 2014 Familie- og arveret Forår 2013, efterår 2013 Skr. Vinteren 2013/2014 Retten i samfundet og Retshistorie Forår 2013, efterår 2013, forår 2014 Skr. Sommeren 2014 Statsforfatningsret Efterår 2012 Mdtl. Vinteren 2012/2013 Der tages forbehold for eventuelle ændringer af tidspunkter for undervisningen. Ansøgning Ansøgning om optagelse på hele modul I af den juridiske bacheloruddannelse eller som enkeltfag med studiestart i august 2012 skal ske senest 1. maj Ansøgningsskema: Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser samt en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante. På ansøgningsskemaet vil der endvidere være mulighed for at redegøre for din interesse for jura. Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer. Ansøgningsskemaet skal du sende til: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn Aarhus C 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger, før du får svar. Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. Deltagerbetaling Deltagerbetalingen er kr. for modul I fordelt med kr. pr. semester. Hvis du ønsker at deltage i undervisning igen efter anvendt prøveforsøg, er deltagerbetaling for deltagelse i enkeltfag: Enkeltfag: Pr. semester: I alt: Statsforfatningsret kr kr. Retten i samfundet/retshistorie kr kr. Familie- og arveret kr kr. Dele af formueret kr kr. Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. 10

12 Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer. Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen. Forbehold Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder. Afmelding Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre. Merit Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse. Prøve Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg. Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger. Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet. Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt. Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer, som studieordningen fastsætter, med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid. Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler, kan du vente med at aflægge prøve i 2 år, efter det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet. 11

13 Støttemuligheder Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne, som afgør, om du kan få orlov til uddannelse. Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for, om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag. Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det. Kontaktpersoner og lærere Studiet er tilrettelagt af Det Juridiske Studienævn ved Aarhus Universitet. Undervisningen vil primært blive varetaget af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ansat ved Juridisk Institut. Studievejledning Aarhus Universitet Bartholins Allé 9, bygn lok Aarhus C Tlf: vejled@jura.au.dk Du kan også henvende dig til: lektor Anne-Dorte Bruun Nielsen, adbn@jura.au.dk tlf.: Efter- og Videreuddannelses opgaver Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrering af ansøgere, opkrævning og registrering af deltagerbetaling, udstedelse af studiekort og levering af dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser. Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl , onsdage kl Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn Aarhus C Tlf.: evu@au.dk 12

14 Hovedområde og Studienævn Modul I af den juridiske bacheloruddannelse hører hjemme under Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. Studienævnet for Jura har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver. Regelgrundlag Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse: Generelle regler: Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven), med senere ændringer, 5 Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer. Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen: Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser, gælder ikke for deltidsstuderende Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne med senere ændringer (adgangsbekendtgørelsen) Studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse (2010). Studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse er tilgængelig på: 13

15 Aarhus Universitet Nordre Ringgade1 DK 8000 Aarhus C Danmark au@au.dk

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og lse 2012/2013 MODUL I DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og lse 2012/2013 MODUL I DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR efter- og lse 2012/2013 MODUL I DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion...

Læs mere

NYESTE GUDSTJENESTE- OG RITUALFORMER

NYESTE GUDSTJENESTE- OG RITUALFORMER NYESTE GUDSTJENESTE- OG RITUALFORMER Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Målgruppe... 2 Tilrettelæggelse... 2 Adgangskrav... 2 Fagligt indhold...

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/ Teologi Lucifers Barn Karen Blixen og kristendommen

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/ Teologi Lucifers Barn Karen Blixen og kristendommen uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011906 Teologi Lucifers Barn Karen Blixen og kristendommen September 2011 , februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse 8000 Aarhus

Læs mere

Filosofi GOD METODE efter- og Videreuddannelse 2012/2013

Filosofi GOD METODE efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Filosofi GOD METODE Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 3 Fagligt indhold... 4 Tid og

Læs mere

ENKELTFAG MUSIKALSK PRODUKTION

ENKELTFAG MUSIKALSK PRODUKTION ENKELTFAG MUSIKALSK PRODUKTION Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 3 Fagligt indhold...

Læs mere

MODUL III AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE

MODUL III AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE MODUL III AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 5 Fagligt

Læs mere

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Musik Musikalsk produktion Februar 2012

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Musik Musikalsk produktion Februar 2012 uddan- efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2012302 Musik Musikalsk produktion Februar 2012 , februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Fredrik Nielsens Vej 5 8000 Aarhus

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og MODUL III

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og MODUL III ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR efter- og MODUL III EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav...

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Filosofi God metode projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Filosofi God metode projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011321 Filosofi God metode projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik September 2011 , februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse

Læs mere

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Italiensk Min aften i paradis: En rejse gennem italiensk September 2011

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Italiensk Min aften i paradis: En rejse gennem italiensk September 2011 uddan- efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011329 Italiensk Min aften i paradis: En rejse gennem italiensk September 2011 , februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Fredrik

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR RELIGIONSVIDENSKAB MODERNE KRISTENDOM. efter- og Aeddannelse 2012/2013

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR RELIGIONSVIDENSKAB MODERNE KRISTENDOM. efter- og Aeddannelse 2012/2013 ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR RELIGIONSVIDENSKAB MODERNE KRISTENDOM efter- og Aeddannelse 2012/2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion...

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG JURA. efter- og VJURAiJURRAdereuddannelse 2012/2013

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG JURA. efter- og VJURAiJURRAdereuddannelse 2012/2013 ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG JURA efter- og VJURAiJURRAdereuddannelse 2012/2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Modul II af den juridiske bacheloruddannelse September 2011

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Modul II af den juridiske bacheloruddannelse September 2011 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011702 Modul II af den juridiske bacheloruddannelse September 2011 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Enkeltfag på modul II af den juridiske bacheloruddannelse 2011705 Retslære 2011706 Forvaltningsret 2011708 Folke- og EU-ret 2012710 Strafferet

Læs mere

ENKELTFAG HISTORIE efter- og Videreuddannelse 2012/2013

ENKELTFAG HISTORIE efter- og Videreuddannelse 2012/2013 ENKELTFAG HISTORIE Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Målgruppe... 2 Tilrettelæggelse... 2 Adgangskrav... 3 Fagligt indhold... 3 Tid og

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i it, specialiseringen i organisation (MIT) 2011561 Fagpakken Vidensdeling, it og organisation September 2011 Aarhus Universitet, februar

Læs mere

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011154/2012150 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse September 2011/Februar 2012 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE SUPPLERINGSUDDANNELSE

DEN SUNDHEDSFAGLIGE SUPPLERINGSUDDANNELSE DEN SUNDHEDSFAGLIGE SuPPLERINGSUDDANNELSE Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion...3 Målgruppe...3 Akademiske kompetencer og kvalifikationer...3

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR DEN SUNDHEDSFAGLIGE SUPPLERINGSUDDANNELSE. efter- og Videreuddannelse 2012/2013

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR DEN SUNDHEDSFAGLIGE SUPPLERINGSUDDANNELSE. efter- og Videreuddannelse 2012/2013 ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR DEN SUNDHEDSFAGLIGE SUPPLERINGSUDDANNELSE efter- og Videreuddannelse 2012/2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT ARBEJDSPRAKSIS OG IT. efter- og ehiddnslse 2012/2013i

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT ARBEJDSPRAKSIS OG IT. efter- og ehiddnslse 2012/2013i ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT ARBEJDSPRAKSIS OG IT efter- og ehiddnslse 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion...

Læs mere

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Tilvalg i historie Enkeltfag

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Tilvalg i historie Enkeltfag uddan- efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Tilvalg i historie Enkeltfag September 2011/Februar 2012 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PERVASIVE COMPUTING & MOBILE SERVICES. efter- og ehidervadnslse 2012/2013i

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PERVASIVE COMPUTING & MOBILE SERVICES. efter- og ehidervadnslse 2012/2013i ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PERVASIVE COMPUTING & MOBILE SERVICES efter- og ehidervadnslse 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR IDÉHISTORIE EKSISTENS OG KRISTENDOM

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR IDÉHISTORIE EKSISTENS OG KRISTENDOM ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR IDÉHISTORIE EKSISTENS OG KRISTENDOM efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion...

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i it, specialiseringen i softwarekonstruktion(mit) 2011545 Fagpakken Pervasive computing og mobile services 2011546 Pervasive computing,

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG LATIN. efter- og eddnslse 2012/2013i

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG LATIN. efter- og eddnslse 2012/2013i ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG LATIN efter- og eddnslse 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Målgruppe... 2 Tilrettelæggelse... 2 Adgangskrav...

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Vidensdeling og organisatorisk læring September 2011

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Vidensdeling og organisatorisk læring September 2011 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011328 Vidensdeling og organisatorisk læring September 2011 , februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Fredrik Nielsens Vej 5 8000

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i it, specialiseringen i interaktionsdesign

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i it, specialiseringen i interaktionsdesign uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i it, specialiseringen i interaktionsdesign og multimedier (MIT) 2011521 Fagpakken Interaktive digitale medier 2011522 Webkommunikation,

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PÅLIDELIG SOFTWARE & SOFTWAREARKITEKTUR. efter- og eådervadnsl 2012/2013i

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PÅLIDELIG SOFTWARE & SOFTWAREARKITEKTUR. efter- og eådervadnsl 2012/2013i ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PÅLIDELIG SOFTWARE & SOFTWAREARKITEKTUR efter- og eådervadnsl 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER. efter- og Videreuddannelse 2012/2013

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER. efter- og Videreuddannelse 2012/2013 ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER efter- og Videreuddannelse 2012/2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Master i ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Master i ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Master i ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Kompetencer og kvalifikationer... 3 Tilrettelæggelse...

Læs mere

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 ENKELTFAG I DAGTIMERNE TOMPLADSORDNINGEN

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 ENKELTFAG I DAGTIMERNE TOMPLADSORDNINGEN uddan- efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 ENKELTFAG I DAGTIMERNE TOMPLADSORDNINGEN Efterår 2011/forår 2012 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse

Læs mere

Master i KLINISK SYGEPLEJE

Master i KLINISK SYGEPLEJE Master i KLINISK SYGEPLEJE Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Kompetenceprofil... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav...

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Aarhus University OutReach etablerer møder,

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i etik og værdier i organisationer Modul 3 September 2011

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i etik og værdier i organisationer Modul 3 September 2011 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011483 Master i etik og værdier i organisationer (MEVO) Modul 3 September 2011 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse

Læs mere

Master i RETORIK OG FORMIDLING

Master i RETORIK OG FORMIDLING Master i RETORIK OG FORMIDLING Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Kompetenceprofil... 3 Tilrettelæggelse... 4 Adgangskrav...

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I RETORIK OG FORMIDLING. efter- og Videreuddannelse 2012/2013

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I RETORIK OG FORMIDLING. efter- og Videreuddannelse 2012/2013 ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I RETORIK OG FORMIDLING efter- og Videreuddannelse 2012/2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion...

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation September 2011

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation September 2011 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011326 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation September 2011 , februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Fredrik

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

DESIGN OG LEDELSE AF KREATIVE PROCESSER

DESIGN OG LEDELSE AF KREATIVE PROCESSER DESIGN OG LEDELSE AF KREATIVE PROCESSER Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Design og ledelse af kreative processer Alle mennesker har evnen til at skabe nye idéer, tænke nye tanker og gøre ting på nye

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i it, specialiseringen i softwarekonstruktion 2012545 Fagpakken it-sikkerhed 2012546 Introduktion til it-sikkerhed, enkeltfag 2012547

Læs mere

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i klinisk sygepleje Hele uddannelsen og modul 1 September 2011

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i klinisk sygepleje Hele uddannelsen og modul 1 September 2011 uddan- efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011130 Master i klinisk sygepleje Hele uddannelsen og modul 1 September 2011 , februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Fredrik

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR DESIGN OG LEDELSE AF KREATIVE PROCESSER

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR DESIGN OG LEDELSE AF KREATIVE PROCESSER ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR DESIGN OG LEDELSE AF KREATIVE PROCESSER efter- og AAAAdddedddMnlseNdNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 DESIGN OG LEDELSE AF KREATIVE PROCES- SER

Læs mere

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (jura på deltid) Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i jura (jura på deltid) Odense 1 af 5 Denne studieordning

Læs mere

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (jura på deltid) Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i jura (jura på deltid) Odense 1 af 5 Denne studieordning

Læs mere

North Atlantic Law Program Grønland. Tillæg til. Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

North Atlantic Law Program Grønland. Tillæg til. Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet North Atlantic Law Program Grønland Tillæg til Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Gældende fra september 2014 Bekendtgørelsesgrundlag 1.a North Atlantic Law Program

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Master i MuSEUMSSTUDIER

Master i MuSEUMSSTUDIER Master i MuSEUMSSTUDIER Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Kompetenceprofil... 3 Tilrettelæggelse... 4 Adgangskrav... 4 Fagligt

Læs mere

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Design og ledelse af kreative processer September 2011

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Design og ledelse af kreative processer September 2011 uddan- efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011327 Design og ledelse af kreative processer September 2011 , februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Fredrik Nielsens Vej

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I VURDERING AF HUSDYRVELFÆRD I PRIMÆRPRODUKTIONEN. efter- og Videreuddannelse 2012/2013

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I VURDERING AF HUSDYRVELFÆRD I PRIMÆRPRODUKTIONEN. efter- og Videreuddannelse 2012/2013 ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I VURDERING AF HUSDYRVELFÆRD I PRIMÆRPRODUKTIONEN efter- og Videreuddannelse 2012/2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Filosofi VIDENSKABSFILOSOFI

Filosofi VIDENSKABSFILOSOFI Filosofi VIDENSKABSFILOSOFI Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 3 Fagligt indhold...

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og Videreuddannelse 2012/2013

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og Videreuddannelse 2012/2013 ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG NORDISK SPROG OG LITTERATUR efter- og Videreuddannelse 2012/2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1... 3

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og Videreuddannelse 2012/2013

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og Videreuddannelse 2012/2013 ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG NORDISK SPROG OG LITTERATUR efter- og Videreuddannelse 2012/2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion...

Læs mere

Master i Sundhedsantropologi

Master i Sundhedsantropologi Master i Sundhedsantropologi Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Målgruppe... 2 Kompetenceprofil... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav...

Læs mere

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Idéhistorie September 2011

efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Idéhistorie September 2011 uddan- efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011334 Idéhistorie September 2011 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1533 af 16. 12. 2013 og bekendtgørelse nr. 260 af 18. marts 2015 Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen)

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI. efter- og Videreuddannelse 2012/2013

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI. efter- og Videreuddannelse 2012/2013 ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI efter- og Videreuddannelse 2012/2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES OG ARTS Med

Læs mere

STUDIEORDNING & ADMINISTRATIVE REGLER FOR

STUDIEORDNING & ADMINISTRATIVE REGLER FOR STUDIEORDNING & ADMINISTRATIVE REGLER FOR STUDERENDE PÅ DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE (BA) LL.B. (Bachelor of Laws). INDSKREVET EFTER REGLERNE OM DELTIDSUDDANNELSER VED AARHUS UNIVERSITET DECEMBER 2007

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Med ændringer december 2010, august 2011, april 2012, januar 2013, oktober 2013 og november

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international virksomhedskommunikation.

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international virksomhedskommunikation. 27-01-2011 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2011 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES OG

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Semesterbeskrivelserne opdateres til hvert forår og efterår og er endelige 3 uger før semesterstart.

Semesterbeskrivelserne opdateres til hvert forår og efterår og er endelige 3 uger før semesterstart. Aalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse Studieordning: HA.jur 2018 Den Erhvervsjuridiske Bacheloruddannelse 1. og 3. semester NOTAT Semesterbeskrivelserne opdateres til hvert forår og

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Lovtidende A 2017 Udgivet den 31. januar 2017 30. januar 2017. Nr. 111. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4,

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Med ændringer december 2010, august 2011, april 2012, januar 2013, oktober 2013, november

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse. BEK nr 254 af 13/03/2015 Udskriftsdato: 23. september 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studiets opbygning 1) Generelt om uddannelsen 5 2) Bacheloruddannelsen 6 3) Kandidatuddannelsen 10 4) Eksamen 11

Studiets opbygning 1) Generelt om uddannelsen 5 2) Bacheloruddannelsen 6 3) Kandidatuddannelsen 10 4) Eksamen 11 Indledning 2 Hvad er jura? 4 Studiets opbygning 1) Generelt om uddannelsen 5 2) Bacheloruddannelsen 6 3) Kandidatuddannelsen 10 4) Eksamen 11 Hvordan er det at læse jura? 1) Rusmodtagelsen 12 2) Hvordan

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

område (talentbekendtgørelsen).

område (talentbekendtgørelsen). BEK nr 1605 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international erhvervskommunikation.

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international erhvervskommunikation. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2010 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET, OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Med hensyn til

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i Jura Odense 1 af 5 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT IMPLEMENTERING AF IT I SUNDHEDSVÆSENET. efter- og ehiddnslse 2012/2013i

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT IMPLEMENTERING AF IT I SUNDHEDSVÆSENET. efter- og ehiddnslse 2012/2013i ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT IMPLEMENTERING AF IT I SUNDHEDSVÆSENET efter- og ehiddnslse 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Ph.d.-uddannelsen findes i særskilt studieordning.

Ph.d.-uddannelsen findes i særskilt studieordning. I henhold til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 14, stk. 4,

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som

Læs mere

Aalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse. Studieordning: BA.jur Den Juridiske Bacheloruddannelse

Aalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse. Studieordning: BA.jur Den Juridiske Bacheloruddannelse Aalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse Studieordning: BA.jur 2013 Den Juridiske Bacheloruddannelse 1.- 6. semester NOTAT Semesterbeskrivelserne opdateres til hvert forår og efterår og

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere