Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN"

Transkript

1 Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Denne studieordning finder kun anvendelse for studerende der på begynder uddannelsens 1., 2., og 3. semester efterå rssemestret august 2016.

2 Formål med studieordning Denne studieordning vedrører uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, og beskriver den samlede tilrettelæggelse af uddannelsen og udgør således et planlægningsredskab for institutionen og studieinformation for den studerende. Studieordningen beskriver dels de uddannelsesdele, der er fælles for alle udbud af bygningskonstruktøruddannelsen i Danmark dels de uddannelsesdele der særskilt udbydes på Københavns Erhvervsakademi. 2

3 Indhold 1. De omfattede uddannelser Bygningskonstruktør Byggetekniker Kort- og landmålingstekniker Fælles for uddannelserne Uddannelsen til bygningskonstruktør Formål og mål Varighed og specialiseringer Læringsmål Indhold Opbygning Uddannelsens kerneområder Kerneområdet Alment Kerneområdet Virksomhed Kerneområdet Produktion Kerneområdet Projektering Kerneområdet Registrering Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Obligatorisk uddannelseselement Boligbyggeri Obligatorisk uddannelseselement Byggeri op til 2½ etage Obligatorisk uddannelseselement Erhverv og præfabrikation Obligatorisk uddannelseselement Etageboligbyggeri > 3 etager Obligatoriske uddannelseselement Renovering Uddannelsens obligatoriske praktik Obligatorisk Bachelorprojekt Obligatorisk skriftlig opgave Specialisering Obligatorisk uddannelseselement Praktik Valgfrie uddannelseselementer Praktiksemester (30 ECTS-point) Kea s opgaver Krav og forventninger til praktiksted Krav og forventninger til praktikanten Formål med praktikken Læringsmål Prøveformer og bedømmelse Krav til afsluttende eksamensprojekter Krav til speciale Krav til bachelorprojekt Udvekslingssemester på Københavns Erhvervsakademi Krav til udvekslingsstuderende Undervisnings- og arbejdsformer Projekt- og problembaseret undervisning og arbejdsform Uddannelsesspiralen Praksis Forskning og udvikling Tværfaglighed Undervisningens organisering Studiechefen Lærerteamet

4 Facilitator, mentor og administrators rolle Lærerrollen Semesterplan, fagplan og lektionsplan Merit Fremmøde Orlov Fremmedsprog Studievejledning

5 1. De omfattede uddannelser 1.1 Bygningskonstruktør Formålet med uddannelsen til bygningskonstruktør er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsområdet. Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse og kvalificerer den studerende til at kunne fortsætte i videreuddannelse. Uddannelsen har en varighed på 3 år og 6 måneder (210 ECTS). 1.2 Byggetekniker Formålet med uddannelsen til byggetekniker er at kvalificere den uddannede til i samarbejde med andre at planlægge og varetage teknisk administrative opgaver inden for bygge- og anlægsarbejder samt industrielt fremstillede byggekomponenter. Uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse der giver mulighed for at den studerende kan fortsætte i videreuddannelse på uddannelsen til Bygningskonstruktør. Uddannelsen har en varighed på 2 år (120 ECTS). Der samlæses med bygningskonstruktør de første 1½ år. 1.3 Kort- og landmålingstekniker Formålet med uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er at kvalificere den uddannede til at kunne indsamle, bearbejde og formidle stedbestemt information. Uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, der giver mulighed for, at den studerende kan fortsætte i videreuddannelse. Uddannelsen har en varighed på 2 år. 1.4 Fælles for uddannelserne I overensstemmelse med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er der en vis grad af fælles indhold i de tre uddannelser. Skematisk kan dette beskrives på følgende måde: 5

6 1.sem. 2.sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. 7. sem. Opmåling, udstykning, afsætning Praktik + geografiske data Valgfri emner + afgang Kort- og landmålingstekniker Hus og grund 1-2 plan Hus og grund 2-3 plan n Industrialiseret byggeri Etagebyggeri Bolig/ erhverv Renovering + ombygn. praktik Speciale og afgangsprojekt Bygningskonstruktør Praktik og afgangsprojekt Byggetekniker 2. Uddannelsen til bygningskonstruktør 2.1 Formål og mål Formålet med bygningskonstruktøruddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver. Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse og kvalificerer den studerende til at kunne fortsætte i videreuddannelse. 2.2 Varighed og specialiseringer Uddannelsen en fuldtidsuddannelse, som er normeret til 3 år og 6 måneders studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Bygningskonstruktøruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion. På engelsk er betegnelsen Bachelor of Architectural Technology and Construction Management Uddannelsen skal være afsluttet senest 5½ år efter studiestart. Hvert semester er på 20 uger svarende til 30 ECTS-point. I 3. og 4. semester indgår der et valgfag svarende til 5 ECTS-point. I 5. semester indgår et valgemne (valgfag) svarende til 15 ECTS-point. I 6. semester indgår et praktikophold på 20 uger, svarende til 30 ECTS-point. Praktikforløbet er ulønnet og gennemføres i en eller flere virksomheder. 2.3 Læringsmål 6

7 Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende skal opnå gennem uddannelsen. Viden Den uddannede har 1) viden om og forståelse af de i professionen anvendte principper, teorier og metoder inden for ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver og kan reflektere over anvendelsen af nævnte teorier og metoder i forskellige situationer, 2) viden om professionsrelevante videnskabsteoretiske begreber og metoder, 3) viden om relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for såvel byggefaglige som almenfaglige områder, 4) viden om erhvervets principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift og -organisation, 5) viden om samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder problemstillinger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv samt 6) ledelsesmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i udformning af og i samarbejde om byggeopgaver. Færdigheder Den uddannede kan: 1) vurdere og anvende de for professionen relevante metoder til ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver, herunder relevante digitale programmer og systemer, 2) vælge relevant metode og begrunde valget inden for professionens område, 3) vurdere, kombinere og inddrage relevant forskningsviden i løsning af komplekse byggefaglige problemstillinger, 4) formidle viden om byggefaglig forskning og udvikling til relevante parter ved hjælp af relevante medier, 6) vurdere virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger samt 7) vurdere og forstå samfundsmæssige og teknologiske forhold i udformningen af byggerier, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed. Kompetencer Den uddannede kan: 1) lede, projektere, planlægge og udføre komplekse bygge- og anlægsopgaver, selvstændigt og i samarbejde med andre professionelle, 2) identificere eget videns- og læringsbehov og tilegne sig ny viden og omsætte denne i praksis i forhold til professionen, 3) håndtere kommunikation mellem brugere, bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende om teknisk projektering, udbud og gennemførelse af komplekse bygge- og/eller anlægsopgaver 2.4 Indhold Bygningskonstruktøruddannelsen består af en obligatorisk del, som består af en række kerneområder og uddannelseselementer. Den obligatoriske del har et omfang svarende til 125 ECTS-point, og valgfri uddannelseselementer, der har et omfang svarende til 35 ECTS-point, praktik svarende til 30 ECTS point og et afsluttende bachelorprojekt på 20 ECTS point. 7

8 Hvert semester udgør et uddannelseselement med et særskilt emne. Her igennem kommer de studerende til at stifte bekendtskab med forskellige typer byggerier, konstruktioner og installationer samt relevante love og regler mv. 2.5 Opbygning I overensstemmelse med reglerne for uddannelserne, jf. bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, erhvervsakademiuddannelse til byggetekniker AK samt erhvervsakademiuddannelse til kort- og landmålingstekniker AK, er dele af de tre uddannelsers faglige indhold fælles, som illustreret i figur 2: Figur 2: Uddannelsernes struktur Bygningskonstruktøruddannelsen har en varighed på 3½ år og er bygget op omkring syv semestre på i alt 210 ECTS, der er sammensat af en række obligatoriske og valgfri uddannelseselementer inkl. praktik og bachelorprojekt. Disse uddannelsesdele består af fem faglige kerneområder og syv obligatoriske uddannelseselementer herunder praktik og bachelorprojekt. De obligatoriske uddannelseselementer på de fem første semestre er afgrænsede forløb, som indeholder læringsmål og ECTS-point fra uddannelsens kerneområder, jf. tabel 1. 8

9 Derudover er der fastsat læringsmål og ECTS-point for uddannelsens praktik (30 ECTS), bachelorprojekt (20 ECTS) og valgfrie uddannelseselementer (35 ECTS). Tabel 3: ECTS-omfang for obligatoriske uddannelseselementer opdelt på kerneområder Alment Virksomhed Produktion Projektering Registrering Total Boligbyggeri Byggeri op til 2½ etage Erhverv og præfabrikation Etagebyggeri >3 etager Renovering TOTAL De obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud i Danmark, mens den enkelte institution selv har defineret de valgfri uddannelseselementer. En nærmere beskrivelse af disse fremgår af henholdsvis fællesdelen og institutionsdelen. Uddannelsen udbydes også på engelsk. Den engelske titel er Bachelor of Architectural Technology and Construction Management. Fordeling af ECTS på obligatoriske og valgfri uddannelseselementer inkl. praktik og bachelorprojekt fremgår af følgende figur. Figur 1: Bygningskonstruktøruddannelsens obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer Som angivet i figur 2 er de obligatoriske uddannelseselementer placeret på semester samt semester fast, mens den enkelte institution selv fastlægger hvilket obligatorisk uddannelseselement, der skal gennemføres på hhv. 4. og 5. semester. Dette er konkretiseret i institutionsdelen. 9

10 2.6 Uddannelsens kerneområder Uddannelsen består af fem kerneområder - Alment, Virksomhed, Produktion, Projektering og Registrering - som udgør de overordnede fagområder, som den studerende skal arbejde med for at kunne tilegne sig den viden, færdigheder og kompetencer, der kræves for at gennemføre uddannelsen Kerneområdet Alment Kerneområderne omfatter kommunikation, videnskabsteori, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, innovation, talforståelse, anvendt matematik og fysik samt fremmedsprog. Dvs. almene færdigheder, som skal anvendes i sammenhæng med de øvrige kerneområder Læringsmål Viden Den uddannede skal have viden om: - principper for mundtlig og skriftlig kommunikation generelt og indenfor professionen, på såvel dansk som fremmedsprog - brugen af almen informationsteknologi af betydning for professionen - videnskabsteori af relevans for professionen, herunder dets betydning for personlig og faglig udvikling - principper og metoder til personlig planlægning og styring af processer - principper og metoder til brug for samarbejde, organisation og læring - metoder til innovation indenfor professionen samt metodernes anvendelse i forhold til den konkrete opgave - almene, anvendte matematiske og bygningsfysiske principper af betydning for professionen - egne og andres arbejdsmetoder, resultater og forbedringsmuligheder - Teoretiske og metodiske problemstillinger inden for professionen Færdigheder Den uddannede skal kunne: - formidle faglige problemstillinger ved brug af relevante medier, selvstændigt og i samarbejde med andre - varetage kommunikative opgaver relateret til ledelse, projektering, planlægning og udførelse af bygge- og anlægsopgaver, på såvel dansk som fremmedsprog - organisere og lede eget og projektgruppens arbejde samt vurdere opnåede resultater, selvstændigt og i samarbejde med andre - søge og begrunde valg af anvendt teknisk fælleseje, forskningsrapporter og andet materiale af relevans for professionen - vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger, samt begrunde for valg af relevante løsningsmodeller - anvende almen sproglig og naturvidenskabelig viden til løsning af professionens opgaver - anvende innovative metoder og løsninger i givne faglige problemstillinger - anvende almen informationsteknologi af betydning for professionen - anvende almen talforståelse Kompetencer Den uddannede skal have kompetencer til at: - identificere eget videns- og læringsbehov med afsæt i den viden, færdigheder og kompetencer, der er tilegnet inden for kerneområdet 10

11 - tilegne sig ny viden inden for kerneområdet og omsætte denne i praksis i forhold til professionen - argumentere relevant og forholde sig kritisk i skrift og tale overfor tværfaglige problemstillinger - indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik, selvstændigt - håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- og/eller studiesammenhæng - deltage i løsningen af teoretiske og metodiske problemstillinger inden for professionen ECTS-omfang Kerneområdet udgør 30 ECTS af uddannelsens 210 ECTS Kerneområdet Virksomhed Kerneområdet omfatter virksomhedsdrift, administration og jura Læringsmål Viden Den uddannede skal have viden om: - anvendte principper, metoder og regler indenfor entreprenørskab - grundlæggende principper, teorier, metoder og værktøjer, der knytter sig til styring af virksomhedsøkonomi samt personaleadministration - retsreglers opbygning og den juridiske metode - grundlæggende formueretslige regler indenfor kontraktret, erstatningsret samt praksis - kontraktforhold - professionens muligheder og regler for etablering af egen virksomhed - selskabs- og organiseringsformer i forbindelse med etablering og drift af virksomheder samt de strategier og forretningsplaner, der lægges til grund for valg af disse - de sociale, kulturelle og etiske forhold der har indflydelse på etablering, drift og administration af virksomhed - grundelementerne i byggeøkonomi Færdigheder Den uddannede skal kunne: - udvælge og anvende metoder og værktøjer til organisering, ledelse, projektledelse, administration og drift af virksomhed - anvende retsregler i relation til virksomhedsdrift og administration - anvende regnskabsmæssige principper for drift af virksomhed samt branchens metoder og værktøjer til budgettering, regnskabsføring samt tilbudsgivning - anvende branchens formularer og standardkontrakter i relation til virksomhedens ledelse, planlægning og opfølgninggranskning af det juridiske grundlag for kontrakt- og aftaleindgåelse samt udarbejde risikovurdering i virksomheden - styre risici og udarbejde risikovurdering i projekter - ledelsen og styringen af mindre virksomheder, selvstændigt og i samarbejde med andre - Kompetencer Den uddannede skal have kompetencer til at: 11

12 - identificere eget videns- og læringsbehov med afsæt i den viden, færdigheder og kompetencer, der er tilegnet inden for kerneområdet - tilegne sig ny viden inden for kerneområdet og omsætte denne i praksis i forhold til professionen - etablere selvstændig virksomhed indenfor professionens arbejdsområder, selvstændigt og i samarbejde med andre - håndtere ledelse og styring af mindre virksomheder, selvstændigt og i samarbejde med andre - håndtere udbudsprocessen, selvstændigt og i samarbejde med andre - styre projekter fagligt, tidsmæssigt, økonomisk og juridisk ECTS-omfang Kerneområdet udgør 15 ECTS af uddannelsens 210 ECTS Kerneområdet Produktion Kerneområdet omfatter bygge- og anlægsproduktion samt projektstyring Læringsmål Viden Den uddannede skal have viden om: - anvendte principper, teorier og metoder indenfor innovation, planlægning, ledelse og udførelse af produktionsprocesser i byggebranchen, samt kunne reflektere over disse - generelle teoretiske produktionsbegreber og metoder anvendt i praksis i erhvervslivet samt kunne reflektere over dette - anvendte principper, teorier, metoder og værktøjer til projektledelse af bygge- og anlægsproduktion i virksomhed eller på byggepladsen samt kunne reflektere over dette - relevant kommunikation og metoder til formidling af problemstillinger indenfor produktionsprocesser - Anvendte principper, teorier, metoder og værktøjer for økonomisk styring af byggeri. Færdigheder Den uddannede skal kunne: - analysere, vurdere og anvende de aktuelle og relevante metoder og værktøjer til ledelse og planlægning af produktion - lede projekter selvstændigt og i samarbejde med andre professioner, herunder formidle faglige problemstillinger omkring produktionen til andre interessenter - kombinere og inddrage relevante erfaringer, viden og forskningsresultater i løsning af produktionsprocesser - analysere og forstå problemstillinger i produktionsprocesser samt i tværfaglig sammenhæng indgå i samarbejde til løsninger - vurdere og forstå menneskelige, miljømæssige, økonomiske og teknologiske aspekter i produktion - vurdere og forstå sociale, kulturelle og etiske sammenhænge i forbindelse med produktion og samarbejdet om udførelsen af denne - formidle praksisnære problemstillinger og løsninger - inddrage digitale systemer og metoder til optimering af informationsflow i et bygge- og anlægsprojekt - anvende relevant byggejura 12

13 - anvende og viderebearbejde en informationsmodel på et passende informationsniveau og med passende egenskabsdata med henblik på produktion, inddele bygværker, bygningsdele og komponenter via et sammenhængende og anerkendt klassifikationssystem - styre risici i projekter - skal kunne analysere, vurdere og anvende redskaber til brug for økonomistyring af dele af byggeri. - håndtere udarbejdelse af udbudsdokumenter - analysere og vurdere projekt- og produktionsmateriale i relation til kvalitetssikring - vælge produktionsmetoder - håndtere udbud, aftale og organisationsformer - anvende erhvervslivets grundlæggende værktøjer og produktionsmetoder i praksis - vælge produktions- og udførelsesmetoder samt materialer i forhold til krav og specifikation i udbud Kompetencer Den uddannede skal have kompetencer til at: - identificere eget videns- og læringsbehov med afsæt i den viden, færdigheder og kompetencer, der er tilegnet inden for kerneområdet - tilegne sig ny viden inden for kerneområdet og omsætte denne i praksis i forhold til professionen - planlægge og lede produktionen af komplekse bygge- og anlægsopgaver, selvstændigt og i samarbejde med andre professioner - håndtere kommunikationen mellem brugere, bygherrer, myndigheder, rådgivere, og udførende om produktionen af komplekse bygge-, anlægsopgaver eller byggekomponenter - analysere og udvælge metoder og systemer til optimering af informationsflow i et bygge- og anlægsprojekt - håndtere informationsmodellers data samt udveksle disse mellem forskellige systemer til brug i produktion - håndtere udbud, aftale og organisationsformer - håndtere økonomisk styring af byggeri og produktionsprocesser ECTS-omfang Kerneområdet udgør 35 ECTS af uddannelsens 210 ECTS Kerneområdet Projektering Kerneområdet omfatter konstruktion, projektering samt projektstyring Læringsmål Viden Den uddannede skal have viden om: - principper, teorier, metoder og værktøjer indenfor projektering og projekteringsledelse samt kunne reflektere over de valgte metoder til en given opgave - faseopdelinger/informationsniveauer i projekteringen og kunne reflektere over de informationsbehov der knytter sig til disse - projekterings- og innovationsmetodikker, tværfaglige samarbejdsformer med andre professioner omkring projekteringen samt samarbejdet med bygherrer, myndigheder og andre interessenter omkring planlægning og projektering af bygge-og anlægsprojekter - arkitektur, kendte og nye byggeteknikker, stilarter, byggemetoder, bæredygtighed, pleje af kulturarv og materialer 13

14 - statisk analyse, lastberegninger, overslagsberegninger i forbindelse med projektering og udførelse af bygge- og anlægsprojekter - bygningsfysik, fugt- og energiforhold, overslagsberegninger og tekniske installationers indbygning i forbindelse med projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver - kvalitetssikring, arbejdsmiljø og dokumenthåndtering i forbindelse med projektledelse fra planlægning til drift af bygge- og anlægsprojekter - opbygning af digitale bygningsinformationsmodeller bestående af relevante informationer, i forhold til projekteringsprocessen Færdigheder Den uddannede skal kunne: - projektere nybyggeri samt renovering i samarbejde med andre professioner ved inddragelse af byggelovgivning, normer, bæredygtighed, teknisk fælleseje samt ny viden på bygge- og anlægsområdet - beherske kendte og anvendte projekterings-, projektledelse- og kommunikationsværktøjer anvendt i professionen - udarbejde statiske analyser og anvende overslagsdimensioneringer - vurdere bygningsfysiske egenskaber og indeklima, samt udarbejde energimæssige beregninger for bygninger og kunne anvende dem i praksis - disponere føringsveje og indbygningsmuligheder for tekniske installationer - udarbejde planer for kvalitetssikring, sikkerhed og sundhed for bygge- og anlægsprojekter - formidle praksisnære problemstillinger og løsninger - vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger, samt begrunde for valg af relevante løsningsmodeller - opbygge en digital bygningsinformationsmodel, bestående af bygværker, bygningsdele og komponenter på relevant informationsniveau og med egenskabsdata i forhold til projekteringsprocessen - udarbejde nødvendige DV-planer, renoverings- og/eller ombygningsforslag samt øvrige handlinger gennem anvendelse af registrering- og tilstandsvurderinger Kompetencer Den uddannede skal have kompetencer til at: - identificere eget videns- og læringsbehov med afsæt i den viden, færdigheder og kompetencer, der er tilegnet inden for kerneområdet - tilegne sig ny viden inden for kerneområdet og omsætte denne i praksis i forhold til professionen - lede projektering og planlægning af komplekse bygge- og anlægsprojekter, selvstændigt og i samarbejde med andre professioner - varetage projektledelse, kvalitetsstyring og dokumenthåndteringen i et bygge- og anlægsprojekter, selvstændigt - identificere og formulere centrale problemstillinger og krav i forbindelse med byggeri - håndtere byggetekniske løsninger, i overensstemmelse med byggeriets arkitektur og her opfylde krav til bæredygtighed i komplekse bygge- og anlægsprojekter - vurdere og vælge tekniske, innovative og bæredygtige konstruktionsløsninger og materialer til brug for bygningskonstruktioner i komplekse bygge- og anlægsopgaver - håndtere digitale bygningsinformationsmodeller, samt overføre og udtrække data mellem forskellige informationssystemer og fagmodeller - indgå i tværfagligt samarbejde omkring opmåling og registrering i forbindelse med byggeog anlægsopgaver - håndtere byggetekniske løsninger, i overensstemmelse med byggeriets arkitektur 14

15 ECTS-omfang Kerneområdet udgør 40 ECTS af uddannelsens 210 ECTS Kerneområdet Registrering Kerneområdet omfatter opmåling, afsætning og tilstandsvurdering Læringsmål Viden Den uddannede skal have viden om: - de anvendte principper, teorier, metoder og værktøjer der anvendes indenfor landmåling, afsætning i relation til bygge- og anlægsområdet - de instrumenter der anvendes til landmåling og afsætning af byggerier samt de nøjagtigheder der opnås gennem landmåling Færdigheder Den uddannede skal kunne: - vurdere afsætningsopgaver, forstå og anvende situationsplaner med højdekurver og andre kortværker anvendt inden for byggebranchen - registrere og vurdere bygningsdele, anlæg og bygningers tilstand - vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger, samt begrunde for valg af relevante løsningsmodeller - formidle praksis og faglige problemstillinger, samt løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den uddannede skal have kompetencer til at: - identificere eget videns- og læringsbehov med afsæt i den viden, færdigheder og kompetencer, der er tilegnet inden for kerneområdet - tilegne sig ny viden inden for kerneområdet og omsætte denne i praksis i forhold til professionen - indgå selvstændigt i tværfagligt samarbejde omkring afsætning og registrering i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver, og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik ECTS-omfang Kerneområdet udgør 5 ECTS af uddannelsens 210 ECTS. 2.7 Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Obligatorisk uddannelseselement Boligbyggeri Det obligatoriske uddannelseselement består af et tværfagligt projekt, hvor der arbejdes med et konkret, mindre boligbyggeri. Uddannelseselementet indeholder følgende kerneområder: - Alment (10 ECTS) - Produktion (5 ECTS) - Projektering (10 ECTS) - Registrering (5 ECTS) Læringsmål Viden Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have viden om: 15

16 - sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for det obligatoriske uddannelseselements tema - værktøjer og standarder i forbindelse med det obligatoriske uddannelseselements tema - professionens grundlæggende faglige og tekniske discipliner samt den dertil hørende relevante dokumentation inden for det obligatoriske uddannelseselements tema - samt have forståelse for grundlæggende udførelsesmetoder i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - samt forståelse for arbejdsmetodik gennem metoder og praksis til brug for planlægning, samarbejde og læring - metoder og praksis til brug ved planlægning, samarbejde og læring - almene, anvendte matematiske og bygningsfysiske principper af betydning for professionen - grundlæggende statiske principper - dataindsamling og dokumentation i forbindelse med projekteringsopgaver - branchens parter, professionsområder og indsigt i byggeprocessen i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - anvendte principper, teorier, metoder og værtøjer til projektledelse af bygge- og anlægsproduktion i virksomhed eller på byggepladsen i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema Færdigheder Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende kunne: - anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til det obligatoriske uddannelseselements tema - formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsninger, der relaterer til det obligatoriske uddannelseselements tema, til samarbejdspartnere og brugere - relevant kommunikation og metoder til formidling af problemstillinger inden for produktionsprocesser - anvende projekteringsfaglige metoder i forhold til det obligatoriske uddannelseselements tema, samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af byggeprocessen - strukturere eget og arbejdsgruppernes arbejde på et begyndende niveau - vurdere afsætningsopgaver, forstå og anvende situationsplaner med højdekurver og andre kortværker anvendt inden for byggebranchen Kompetencer Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have kompetencer til at: - identificere eget videns- og læringsbehov med afsæt i den viden, færdigheder og kompetencer, der er tilegnet i løbet af de gennemførte obligatoriske uddannelseselementer - håndtere relevant konstruktions- og dokumentationsmateriale i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - håndtere sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - indgå i tværfagligt samarbejde omkring afsætning i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver ECTS-omfang Kerneområdet udgør 30 ECTS af uddannelsens 210 ECTS. 16

17 Prøver Uddannelseselementerne Boligbyggeri og Byggeri op til 2½ etage afsluttes med én samlet prøve (se yderligere under prøver) Obligatorisk uddannelseselement Byggeri op til 2½ etage Det obligatoriske uddannelseselement består af et tværfagligt projekt, hvor der arbejdes med et konkret byggeri op til 2½ etage. Det obligatoriske uddannelseselement indeholder følgende kerneområder: - Alment (10 ECTS) - Virksomhed (5 ECTS) - Produktion (10 ECTS) - Projektering (5 ECTS) Læringsmål Viden Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have viden om: - sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for det obligatoriske uddannelseselements tema - værktøjer og standarder i forbindelse med det obligatoriske uddannelseselements tema - professionens grundlæggende faglige og tekniske discipliner samt den dertil hørende relevante dokumentation inden for det obligatoriske uddannelseselements tema - samt have forståelse for grundlæggende udførelsesmetoder i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - relevante sociale, miljømæssige, økonomiske og teknologiske aspekter i produktionsprocessen - samt forståelse for arbejdsmetodik gennem metoder og praksis til brug for planlægning, samarbejde og læring - anvendte principper, metoder og regler indenfor entreprenørskab - grundlæggende kontraktforhold i forhold til byggeri - generelle teoretiske produktionsbegreber og metoder anvendt i praksis - opbygning af digitale bygningsinformationsmodeller indeholdende relevante informationer i forhold til projekteringsprocessen - Anvendte principper, teorier, metoder og værktøjer for økonomisk styring af byggeri - Specifikke produktionsværktøjer anvendt i praksis i erhvervet Færdigheder Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende kunne: - anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til det obligatoriske uddannelseselements tema - formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsninger, der relaterer til det obligatoriske uddannelseselements tema, til samarbejdspartnere og brugere - vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedrørende projektering i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema samt begrunde de valgte handlinger og løsninger - anvende projekteringsfaglige metoder i forhold til det obligatoriske uddannelseselements tema samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af dets udførelse 17

18 - skal kunne analysere, vurdere og anvende redskaber til brug for økonomistyring af dele af byggeri - analysere og vurdere projekt- og produktionsmateriale i relation til kvalitetssikring Kompetencer Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have kompetencer til at: - identificere eget videns- og læringsbehov med afsæt i den viden, færdigheder og kompetencer, der er tilegnet i løbet af de gennemførte obligatoriske uddannelseselementer - selvstændigt indgå i faglige og tværfaglige samarbejder, og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik - håndtere den tilegnede viden og de færdigheder der ligger under det obligatoriske uddannelseselements tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger - håndtere projektering af en bygning i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema og redegøre for principperne i udførelsen - håndtere udbud, aftale og organisationsformer ECTS-omfang 30 ECTS af uddannelsens 210 ECTS Prøver Afsluttes med én samlet prøve (se yderligere under prøver) Obligatorisk uddannelseselement Erhverv og præfabrikation Det obligatoriske uddannelseselement består af et tværfagligt projekt, hvor der arbejdes med projektering af industrialiserede komponenter anvendt i et konkret byggeri. Det obligatoriske uddannelseselement indeholder følgende kerneområder: - Alment (5 ECTS) - Virksomhed (5 ECTS) - Produktion (10 ECTS) - Projektering (5 ECTS) Læringsmål Viden Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have viden om: - sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for det obligatoriske uddannelseselements tema - værktøjer og standarder i forbindelse med det obligatoriske uddannelseselements tema - samt have forståelse for industrielle produktions- og udførelsesmetoder i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - industrielle konstruktioner, planlægnings- og styrings-værktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - samt forståelse for matematiske- og fysiske løsninger i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema 18

19 - grundlæggende principper, teorier, metoder og værktøjer, der knytter sig til styring af virksomhedsøkonomi samt personaleadministration - retsreglers opbygning og den juridiske metode - grundlæggende formueretslige regler indenfor kontraktret, erstatningsret samt praksis - de for professionens muligheder og regler for etablering af egen virksomhed - selskabs- og organiseringsformer i forbindelse med etablering og drift af virksomheder samt de strategier og forretningsplaner, der lægges til grund for valg af disse - de sociale, kulturelle og etiske forhold, der har indflydelse på etablering, drift og administration af virksomhed - anvendte principper, teorier, metoder og værtøjer til projektledelse af bygge- og anlægsproduktion i virksomhed eller på byggepladsen samt kunne reflektere over dette - digitale systemer og metoder for optimering af informationsflow i et bygge- og anlægsprojekt Færdigheder Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende kunne: - anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til det obligatoriske uddannelseselements tema - formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsninger, der relaterer til det obligatoriske uddannelseselements tema, til samarbejdspartnere og brugere - udvælge og anvende metoder og værktøjer til organisering, ledelse, projektledelse, administration og drift af virksomhed - anvende retsregler i relation til virksomhedsdrift og administration - anvende regnskabsmæssige principper for drift af virksomheder samt branchens metoder og værktøjer til budgettering, regnskabsføring og tilbudsgivning - anvende branchens metoder, formularer og standardkontrakter i relation til virksomhedens ledelse, planlægning og opfølgning - granske det juridiske grundlag for kontraktindgåelse samt udarbejde risikovurdering i virksomheden - analysere, vurdere og anvende de aktuelle og relevante metoder og værktøjer til ledelse og planlægning af produktion - inddrage digitale systemer og metoder til optimering af informationsflow i et bygge- og anlægsprojekt - anvende relevant byggejura - anvende og viderebearbejde en informationsmodel, på et passende informationsniveau og med passende egenskabsdata med henblik på produktion; Inddele bygværker, bygningsdele og komponenter via et sammenhængende og anerkendt klassifikationssystem Kompetencer Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have kompetencer til at: - identificere eget videns- og læringsbehov med afsæt i den viden, færdigheder og kompetencer, der er tilegnet i løbet af de gennemførte obligatoriske uddannelseselementer - selvstændigt indgå i faglige og tværfaglige samarbejder, og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik - håndtere den tilegnede viden og de færdigheder der ligger under det obligatoriske uddannelseselements tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger - analysere og udvælge metoder og systemer for optimering af informationsflow i et bygge- og anlægsprojekt ECTS-omfang 25 ECTS af uddannelsens 210 ECTS. 19

20 Prøver Afsluttes med én prøve (se yderligere under prøver) Obligatorisk uddannelseselement Etageboligbyggeri > 3 etager Det obligatoriske uddannelseselement består af et tværfagligt projekt, hvor der arbejdes med et konkret etagebyggeri > 3 etager. Det obligatoriske uddannelseselement indeholder følgende hovedområder: - Alment (5 ECTS) - Produktion (5 ECTS) - Projektering (10 ECTS) Læringsmål Viden Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have viden om: - sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for det obligatoriske uddannelseselements tema - værktøjer, standarder og innovative processer i forbindelse med det obligatoriske uddannelseselements tema - samt have forståelse for komplekse produktions- og udførelsesmetoder i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - komplekse konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - videnskabsteoretiske principper og dokumentation - innovationsteori og metoder Færdigheder Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende kunne: - anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til det obligatoriske uddannelseselements tema - formidle de valgte metoder og tekniske løsninger til relevante samarbejdspartnere - anvende projekteringsfaglige metoder i forhold til det obligatoriske uddannelseselements tema samt anvende metoder til planlægning og ledelse af arbejdets udførelse - vurdere forskellige metoder og fremgangsmåder og kunne foretage et begrundet valg - omsætte et valgt ledelseskoncept til praktisk planlægning i forhold til projektering og udførelse - lede projekter selvstændigt og i samarbejde med andre professioner, herunder kunne formidle faglige problemstillinger omkring produktionen til andre interessenter - kombinere og inddrage relevante erfaringer, viden og forskningsresultater i løsning af produktionsprocesser - analysere og forstå problemstillinger i produktionsprocesser samt i tværfaglig sammenhæng indgå i samarbejde til løsninger - vurdere og forstå relevante sociale, miljømæssige, økonomiske og teknologiske aspekter i produktionsprocessen 20

21 Kompetencer Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have kompetencer til at: - identificere eget videns- og læringsbehov med afsæt i den viden, færdigheder og kompetencer, der er tilegnet i løbet af de gennemførte obligatoriske uddannelseselementer - håndtere den tilegnede viden og de færdigheder der ligger under det obligatoriske uddannelseselements tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger - indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde - håndtere informationsmodellers data samt udveksle disse mellem forskellige systemer til brug for produktion - omsætte analyse- og projektmateriale til udførelse af det obligatoriske elements tema - lede og håndtere projekterings- og udførelsesprocessen af et etagebyggeri under hensyntagen til relevante sociale, miljømæssige, økonomiske og teknologiske aspekter - udarbejde og anvende digitale bygningsinformationsmodeller, samt overføre og udtrække data mellem forskellige informationssystemer og fagmodeller - skabe innovative løsninger indenfor konstruktion med henblik på optimering af produktionen ECTS-omfang 20 ECTS af uddannelsens 210 ECTS Prøver Afsluttes med én prøve (se yderligere under prøver) Obligatoriske uddannelseselement Renovering Det obligatoriske uddannelseselement består af et tværfagligt projekt, hvor der arbejdes med planlægning og projektering af en konkret renovering. Det obligatoriske uddannelseselement indeholder følgende kerneområder: - Virksomhed (5 ECTS) - Produktion (5 ECTS) - Projektering (10 ECTS) Læringsmål Viden Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have viden om: - sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for det obligatoriske uddannelseselements tema - værktøjer og standarder i forbindelse med det obligatoriske uddannelseselements tema - konstruktioner, bæredygtighed, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - samt have forståelse for projekterings- og udførelsesmetoder i relation til det obligatoriske uddannelseselements tema - forskellige energioptimerende renoverings- og ombygningskoncepter Færdigheder 21

22 Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende kunne: - anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til det obligatoriske uddannelseselements tema - formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsninger, der relaterer til det obligatoriske uddannelseselements tema, til samarbejdspartnere og brugere - vurdere og forstå sociale, kulturelle og etiske forhold i forbindelse med produktion og samarbejdet om udførelsen af denne - vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedrørende det obligatoriske uddannelseselements tema og foretage begrundede valg - anvende projekteringsfaglige og bæredygtige metoder i forhold til det obligatoriske uddannelseselements tema samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse Kompetencer Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have kompetencer til at: - identificere eget videns- og læringsbehov med afsæt i den viden, færdigheder og kompetencer, der er tilegnet i løbet af de gennemførte obligatoriske uddannelseselementer - tilegne sig ny viden og omsætte denne i praksis i forhold til professionen - etablere selvstændig virksomhed indenfor professionens arbejdsområder, selvstændigt og i samarbejde med andre - håndtere ledelsen og styringen af mindre virksomheder, selvstændigt og i samarbejde med andre - håndtere udbudsprocessen, selvstændigt og i samarbejde med andre - styre projekter fagligt, tidsmæssigt, økonomisk og juridisk - planlægge, kvalitetssikre og lede produktionen af komplekse bygge- og anlægsopgaver, selvstændigt og i samarbejde med andre professioner - håndtere kommunikationen mellem brugere, bygherrer, myndigheder, rådgivere og udførende om produktionen af komplekse bygge-, anlægsopgaver eller byggekomponenter - inddrage relevante sociale, miljømæssige, økonomiske og teknologiske aspekter i produktionsprocessen - håndtere den tilegnede viden og de færdigheder der ligger under det obligatoriske uddannelseselements tema, til at udføre byggetekniske løsninger på baggrund af dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger - lede og håndtere projekterings- og produktionsprocessen af en renoverings- og ombygningsopgave under hensyntagen til relevante sociale, miljømæssige, økonomiske og teknologiske aspekter - indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde - dokumentere planlægning af eget arbejde ud fra selvledelsesprincipper ECTS-omfang 20 ECTS af uddannelsens 210 ECTS Prøver Afsluttes med én prøve (se yderligere under prøver) Uddannelsens obligatoriske praktik I bygningskonstruktøruddannelsen indgår én praktikperiode. Praktikken består af fagligt arbejde og har til formål at ruste den studerende til arbejdet som bygningskonstruktør. 22

23 Praktikken skal afvikles i en privat eller offentlig virksomhed/organisation i Danmark eller udlandet. Praktikstedet skal kunne tilbyde praktikopgaver med et arbejdsindhold, der er relevant for professionen med dertil hørende vejledning Læringsmål Viden Ved udgangen af praktikken skal den studerende have viden om: - det praktiske arbejde, som professionen indebærer, i den konkrete virksomhed - den konkrete virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, administrative, samfunds- og arbejdsmæssige forhold Færdigheder Ved udgangen af praktikken skal den studerende kunne: - arbejde med faglige og komplekse problemstillinger indenfor professionens område, i den konkrete virksomhed - arbejde selvstændigt eller i samarbejde med andre i løsning af teoretiske og praktiske opgaver, i den konkrete virksomhed - formidle praksisnære problemstillinger og løsninger Kompetencer Ved udgangen af praktikken skal den studerende have kompetencer til at: - omsætte uddannelsens kerneområder i arbejdet med teoretiske og praktiske opgaver, i den konkrete virksomhed - identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til praksis - håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge - selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder, og kunne påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik ECTS-omfang 30 ECTS af uddannelsens 210 ECTS Prøver Afsluttes med én prøve (se yderligere under prøver) Obligatorisk Bachelorprojekt Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. Projektet kan først afsluttes, når alle andre prøver på uddannelsen er bestået. For at kunne gennemføre bachelorprojektet på tilfredsstillende vis, skal det leve op til følgende krav. - Bachelorprojektet skal afspejle uddannelsens slutmål. - Bachelorprojektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper op til tre personer. - Bachelorprojektet skal tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling, der er central for uddannelsen og professionen. Den studerende skal selv formulere problemstillingen, gerne i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed/organisation og få den godkendt af institutionen. - Udarbejdes bachelorprojektet i en gruppe, skal det klart fremgå af projektet hvem der er ansvarlig for de enkelte ydelser, så den enkelte studerendes præstation kan bedømmes individuelt ved eksaminationen. 23

24 Læringsmål (uddannelsens slutmål) Viden Den uddannede har viden om: - de for professionen anvendte principper, teorier og metoder inden for ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver og kan reflektere over anvendelsen af nævnte teorier og metoder i forskellige situationer - professionsrelevante videnskabsteoretiske begreber og metoder - relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for såvel byggefaglige som almenfaglige områder - erhvervets principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift og -organisation - samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder problemstillinger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv - ledelsesmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i udformning af og i samarbejde om byggeopgaver Færdigheder Den uddannede kan: - vurdere og anvende de for professionen relevante metoder til ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver, herunder relevante digitale programmer og systemer - vælge relevant metode og begrunde valget inden for professionens område - vurdere, kombinere og inddrage relevant forskningsviden i løsning af komplekse byggefaglige problemstillinger - formidle viden om byggefaglig forskning og udvikling til relevante parter ved hjælp af relevante medier - vurdere virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger - vurdere og forstå samfundsmæssige og teknologiske forhold i forbindelse med udformningen af byggerier, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed Kompetencer Den uddannede kan: - lede, projektere, planlægge og udføre komplekse bygge- og anlægsopgaver, selvstændigt og i samarbejde med andre professionelle - identificere eget videns- og læringsbehov og tilegne sig ny viden og omsætte denne i praksis i forhold til professionen - håndtere kommunikation mellem brugere, bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende om teknisk projektering, udbud og gennemførelse af komplekse bygge- og/eller anlægsopgaver - håndtere administrative opgaver og projektstyring inden for bygge-/anlægsområdet - håndtere samfundsmæssige og teknologiske aspekter i udformning og bearbejdning af byggeprojekter - håndtere sociale, kulturelle og etiske forhold i udformning og bearbejdning af byggeprojekter 24

25 - indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund ECTS-omfang 20 ECTS af uddannelsens 210 ECTS Prøver Afsluttes med en prøve (se yderligere under prøver) Obligatorisk skriftlig opgave Specialisering Se nærmere under afsnit Obligatorisk uddannelseselement Praktik Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som bygningskonstruktør og skal afvikles i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark eller i udlandet. Praktikstedet skal kunne tilbyde praktikopgaver med et arbejdsindhold, der er relevante for uddannelsen, med dertil hørende vejledning. Se nærmere under afsnit Valgfrie uddannelseselementer I kombination med temaerne fastsat i den generelle studieordningsramme arbejdes på Københavns Erhvervsakademi med følgende perspektiver: 1. semester Digitalt byggeri og bæredygtighed. 2. semester - Lean og iværksætteri. 3. semester bæredygtighed og innovation. På Københavns Erhvervsakademi er de valgfrie uddannelses elementer organiseret i hovedområder kaldet professionsretninger. Der er på KEA 5 professionsretninger: Arkitektprojektering (tilbydes på dansk og international afdeling) Varighed: 3-5. semester ECTS point: 25 Specialet i arkitektprojektering er placeret i 3, 4. og 5. semester. Kurset skal introducere den studerende til arkitektonisk formgivning af en bunden rumlig opgave og herved gøre dem i stand til, sammen med arkitekter, at kunne løse enkelte arkitektoniske opgaver på et niveau som et dispositionsforslag. Professionsretningen tilskynder de studerende i undervisningsforløbet til at opbygge en fælles forståelsesramme for det byggede miljø og de arkitektoniske problemstillinger i videste forstand. I løbet af specialeperioden øves og anvendes en 25

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen INDLEDNING Denne studieordning vedrører uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, og beskriver den samlede tilrettelæggelse af uddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen INDHOLD 1 UDDANNELSENS OPBYGNING 5 2 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL 7 2.1 Uddannelsens kerneområder 7 2.1.1 Alment 7 2.1.2 Virksomhed 8 2.1.3 Produktion 9 2.1.4

Læs mere

Studieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK

Studieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK Studieordning Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august 2016 2016-09-30 Studieordning BK_DK INDLEDNING Denne studieordning vedrører uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, og beskriver

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning Byggetekniker og bygningskonstruktør Efterår 2016

Studieordning Byggetekniker og bygningskonstruktør Efterår 2016 Forord Denne studieordning vedrører både uddannelsen til byggetekniker AK og uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør. Studieordningen beskriver den samlede tilrettelæggelse af uddannelserne

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN) STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015 STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen August 2016

Bygningskonstruktøruddannelsen August 2016 Bygningskonstruktøruddannelsen August 2016 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 1 1.1. Ikrafttrædelsesdato 2 1.2. Overgangsordninger 2 2. Optagelse på uddannelsen 2 2.1. Faglige kriterier for

Læs mere

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA August 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen

Læs mere

STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen

STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen INDHOLD 1 UDDANNELSENS OPBYGNING 5 2 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL 7 2.1 Uddannelsens kerneområder 7 2.1.1 Alment 7 2.1.2 Virksomhed 8 2.1.3 Produktion 9 2.1.4 Projektering

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Formål med studieordningen

Formål med studieordningen Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.

Læs mere

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015 Bygningskonstruktør Studieordning 2015 1 De omfattende uddannelser... 1 1.1 Kort- og landmålingstekniker... 1 1.2 Byggetekniker... 1 1.3 Bygningskonstruktør:... 2 1.4 Fælles for uddannelserne... 2 2 Uddannelsen

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For 1 Ramme for studieordninger For BYGGETEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Studieordning for. bygningskonstruktør

Studieordning for. bygningskonstruktør Studieordning for bygningskonstruktør Efterår 2012 Formål med studieordning Fra ministeriel side er det fremsat at studieordning skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel

Læs mere

Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009

Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009 Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebaelt Januar 2014 Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009 Revision 20-01-2014 Formål med studieordningen

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. på Erhvervsakademi MidtVest. Undervisningen er udlagt fra

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. på Erhvervsakademi MidtVest. Undervisningen er udlagt fra Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN på Erhvervsakademi MidtVest Undervisningen er udlagt fra VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Studieordningen gælder

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Studieordningen gælder også for udlagt undervisning på: Erhvervsakademiet i Århus

Læs mere

Studieordning for. Byggeteknikeruddanelsen

Studieordning for. Byggeteknikeruddanelsen Studieordning for Byggeteknikeruddanelsen Forårår 2014 Formål med studieordning Fra ministeriel side er det fremsat at studieordning skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder også for udlagt undervisning

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN. PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Holstebro, Aarhus og Horsens

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN. PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Holstebro, Aarhus og Horsens VIA University College Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Holstebro, Aarhus og Horsens Studieordningen gælder også for udlagt undervisning

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN VIA University College Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN Et eksempel til inspiration Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, PhD, specialkonsulent VIA University College, Horsens DISPOSITION Bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Dato: 2. juli 2008 J.Nr. 07.01 KJN/ToS/pso Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Specialebeskrivelsen hører til Studieordning

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For 1 Ramme for studieordninger For KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN VIA University College Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For 1 Ramme for studieordninger For KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01.

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01. Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 VALGFAGSKATALOG Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK Revision 20.01.2014 VALGFAGSPLAN Valgfrie emner er studieaktiviteter, som

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder også for udlagt undervisning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering

Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed Studieordning for Professionsbachelor i 2014-2016 Jordbrugsvirksomhed Miljø- og jordbrugsbachelor Bachelor of Agrobussines and Enviromental Management 1. sept. 2014 Indholdsfortegnelse Uddannelsens formål...

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen Bilag til Fælles studieordning for el og vvs installatøruddannelsen El- og VVS-installatøruddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2016-2018 Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management September 2016. Side 0 af 28 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 1.1 Studieordningens

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014

Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014 Byggekoordinator AK (Byggeri og Business) August 2014 Revision af 26.02.2015 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 1.1. Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2. Overgangsordninger... 4 2. Optagelse på uddannelsen...

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Fællesdel

Studieordning 2014-2016 Fællesdel Studieordning 2014-2016 Fællesdel Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.2 Side 0 af 24 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Praktikrammer for. Bygningskonstruktør 6.semester

Praktikrammer for. Bygningskonstruktør 6.semester Praktikrammer for Bygningskonstruktør 6.semester Efterår 2013 Forord Disse praktikrammer indeholder information om praktik i bygningskonstruktøruddannelsen. Retningslinierne henvender sig både til den

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 7. SEMESTER. Valgfrit Speciale og Bachelorprojekt. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 7. SEMESTER. Valgfrit Speciale og Bachelorprojekt. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 7. SEMESTER Valgfrit Speciale og Bachelorprojekt Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Valgfrie uddannelseselementer

Valgfrie uddannelseselementer Valgfrie uddannelseselementer 2016-2018 Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Læringsmål og fagbeskrivelser - for studieretningerne Jordbrugsbiologi

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2014-2016 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2014 Side 0 af 21 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 502 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM BYGNINGSKONSTRUKTØR

UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM BYGNINGSKONSTRUKTØR Akkrediteringsrapport 2015 AKKREDITERING AF EKSISTERENDE UDBUD UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM BYGNINGSKONSTRUKTØR ERHVERVSAKADEMI SYDVEST, ESBJERG Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør,

Læs mere