Åbent referat. fra. Udvalget for Børn og Undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbent referat. fra. Udvalget for Børn og Undervisning"

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat fra Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Tirsdag den 15. september 2015 Mødetidspunkt: 13:00-15:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 3, Bytoften Per Rask Jensen, Keld Jacobsen, Stig Leerbeck, Marianne Bruun Kristiansen, Tina Agergaard Hansen Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Birthe Laustrup Carstensen

2 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Side 294. Godkendelse af dagsorden Udarbejdelse af inklusionsstrateginotat Visionsstrategi for dagtilbudsområdet Ændring af styrelsesvedtægt for dagtilbud - efter høring Fremtidig profil for Varde Kommunale Ungdomsskole Fællesmøder med repræsentanter for elevråd på folkeskolerne Status på juniorklubtilbud ved folkeskolerne Budgetopfølgning pr. 30. august Kvalitetssikring på anbringelsesområdet Afprøvelse af Den svenske model på børne- og ungeområdet Rammeaftale 2016 for det sociale område Ansættelsesudvalg Fællesleder i Dagtilbuddet Øst Gensidig orientering Ansættelsesudvalg - Skoleleder på Blåvandshuk Skole Bilagsliste Underskriftsblad Side 660

3 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 6932 Sagsid.: Initialer: bilc Åben sag Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Godkendt. Side 661

4 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Udarbejdelse af inklusionsstrateginotat Dok.nr.: 9177 Sagsid.: 15/11034 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling I relation til skolernes arbejde med implementering af folkeskolereformen og i lyset af de seneste måneders medieomtale af inklusionsudfordringen i folkeskolen foreslås, at der udarbejdes et strateginotat vedrørende inklusionsindsatsen i dagtilbud og skoler. Notatet skal indeholde en status på inklusionsindsatsen og en beskrivelse af den tænkning, der er udgangspunktet for det fremadrettede inklusionsarbejde her i kommunen. Det foreslås, at notatet afdækker aktuelle udfordringer med arbejdet med inklusion i skolen og i dagtilbuddet. Det skal dels være med til at foregribe, at evt. udfordringer vokser sig større og være med til at pege på løsninger og nye veje i inklusionsindsatsen. Inklusion har i de sidste ca. 10 år været et højt prioriteret politisk tema på både den internationale, den nationale og de kommunale dagsordner. Inklusion handler om en tænkning eller et mindset, som fokuserer på alle børn og unges ret til at gå i den almindelige skole (eller dagtilbud) og være en del af fællesskabet. Varde Kommunes børn- og ungepolitik udtrykker, at børn og unge deltager aktivt i inkluderende og forpligtende fællesskaber, og at alle børn og unge oplever at blive set, hørt og anerkendt. Ligesom der i kommunens visionsstrategi for fremtidens skole står, at den lokale folkeskole skal tage sin begyndelse i den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingspotentialer men med fællesskabet som bagtæppe. Varde Kommune har således arbejdet med inklusion gennem flere år. Af tiltag kan nævnes: KOMPAS-projektet (et kompetenceudviklingsprojekt) AKT-projektet (Adfærd, kontakt og trivsel) LP/SAIS/SAPP & ICDP-uddannelsen, som er forskellige systemer til at arbejde med inkluderende læringsmiljøer NUSSA-projektet, (metode til forebyggelse af sekundær traumatisering hos børn) kurser i klasseledelse, vejlederuddannelser, kortlægninger af uddannelsesbehov m.m. I forbindelse med udarbejdelsen af status på området foreslås at centrale aktører, herunder dagtilbuds- og skoleledere, vejledere m.v., inviteres til en samtale med fokus på styrker, udfordringer, behov og nye løsninger i arbejdet med inklusion. På baggrund af disse input formuleres et forslag til et strateginotat vedrørene inklusion. Konsekvens i forhold til visionen Naturen bruges i nogen grad som redskab til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Retsgrundlag Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven. Side 662

5 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udarbejdelsen af et inklusionsstrateginotat påbegyndes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Godkendt. Side 663

6 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Visionsstrategi for dagtilbudsområdet Dok.nr.: 9151 Sagsid.: 15/7771 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Den 11. august 2015 godkendte udvalget tids- og procesplan for udarbejdelse af en visionsstrategi for dagtilbudsområdet. En del af denne plan er afholdelse af en workshop den 5. oktober 2015, hvor relevante interessenter herunder byrådet, forældrebestyrelsesrepræsentanter, ledere, medarbejdere og samarbejdsparter, er inviteret til at give input til udvalget. Forud for afholdelse af visionsworkshoppen ønskes en drøftelse i udvalget, således at workshoppens kan planlægges på baggrund heraf. Rammen for drøftelserne foreslås at være kommunens 12 overordnede visionspolitikker med særlig vægt på Børne- og Ungepolitikken samt kommunes vision og skolevisionsstrategi. Herudover foreslås, at der tages afsæt i de 4 pejlemærker for høj kvalitet i dagtilbud: en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion, et målrettet forældresamarbejde, en stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling, professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer. s%20dagtilbud%20rapport%20pejlemaerker.pdf På baggrund heraf laver forvaltningen et indledende oplæg forud for drøftelsen i udvalget. Konsekvens i forhold til visionen Visionsworkshoppen tilrettelægges med afsæt i kommunens vision Vi i naturen. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Økonomi Ingen Høring Ingen. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at temaer for visionsworkshoppen besluttes. Side 664

7 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Drøftet. Forvaltningen arbejder videre med de aftalte temaer. Side 665

8 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Ændring af styrelsesvedtægt for dagtilbud - efter høring Dok.nr.: 9152 Sagsid.: 11/6191 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling Udvalget for Børn og Undervisning vedtog den 20. august 2015 at sende forslag om ændring af styrelsesvedtægt for dagtilbud i høring. Ved høringsfristens udløb den 8. september 2015 er der indkommet høringssvar fra: Bestyrelsen for Børneuniverset Bestyrelsen og MED-udvalget i Skovbrynet, Ølgod Bestyrelsen og MED-udvalget i Dagplejen Bestyrelsen og MED-udvalget i Firkløveret Bestyrelsen og MED-udvalget i Dagtilbud Øst Bestyrelsen og MED-udvalget i Blaabjergegnens Dagtilbud Bestyrelsen og MED-udvalget i Dagtilbud NordØst Bestyrelsen Ved Vesterhavet Høringssvarene er generelt positive over for de foreslåede ændringer af styrelsesvedtægten. Firkløverets forældrebestyrelse fraråder dog indførelsen af digitale valg. Forvaltningens vurdering Forslag til ny styrelsesvedtægt er revideret i overensstemmelse med beslutningen den 20. august Med indførelse af 3, stk. 4 bliver det muligt at foretage valg til forældrebestyrelsen digitalt, men beslutningen herom træffes af det enkelte dagtilbuds bestyrelse. Firkløverets forældrebestyrelse har foreslået en tilføjelse til 11: Enhver forældrebestyrelsesrepræsentant kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt Fællesrådets udtalelser. Da Fællesrådet er et dialogforum og ikke et høringsorgan, anbefales denne tilføjelse ikke. Samlet vurderes, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til yderligere tilføjelser i styrelsesvedtægten. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Økonomi Ingen Høring Der har i perioden 20. august 8. september været foretaget høring ved dagtilbudsbestyrelser og dagtilbuddets MED-udvalg. Side 666

9 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Bilag: 1 Åben BU-udvalget : Ændring til styrelsesvedtægt for /15 dagtilbud 2 Åben Styrelsesvedtægt for dagtilbud - gældende fra /15 3 Åben Alle indkomne høringssvar vedr. ændring af styrelsesvedtægt for dagtilbud /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at forslag til ny Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Varde Kommune godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Forelægges Byrådet med anbefaling. Side 667

10 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Fremtidig profil for Varde Kommunale Ungdomsskole Dok.nr.: 8359 Sagsid.: 15/1790 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Udvalget har ønsket at udvikle Varde Kommunale Ungdomsskoles fremtidige profil i henhold til kommissorium af 14. april 2015 (doknr ). Kommissoriet sigter mod at belyse Ungdomsskolens fremtidige profil i forhold til: Aktiviteter Organisation Ledelse Samarbejde I forslaget til den fremtidige profil for Ungdomsskolen har det været en præmis at udvikle skolens organisation og aktiviteter i forhold til følgende områder: Implementering af folkeskolereformen Udvikling af spændende ungdomsmiljøer og sammenhæng til ungdomsuddannelse Social kontekst og arbejdsmarked Fremme af trivsel og inklusion Fremme chancelighed Aktivitetsudvikling i relation til befolkningsudviklingen Det er et grundlag, at Ungdomsskolen udvikler aktiviteter inden for sit lovgrundlag som understøtter alle indsatsområder i børne- og unge politikken samt fremmer trivsel, læring og chancelighed inden for de 7 områder i børne- og ungepolitikken: Medbestemmelse og medansvar Udfordrende læringsmiljøer Tidlig indsats Sundhed og trivsel Helhed og overgange Sammenhæng med det omgivende samfund Bæredygtighed og globalisering Forslaget til den fremtidige profil sigter i særlig grad mod at styrke Ungdomsskolens medvirken i at udvikle og drive aktiviteter for unge, som fremmer chanceligheden i forhold til uddannelse, arbejdsmarked og deltagelse i almindelige ungdomsmiljøer. Forslaget til den fremtidige profil sigter herudover på at fremme projektorganisation og indtægtsdækket virksomhed med f.eks. statslig finansiering. Herudover har kommunens vision Vi i naturen indgået i arbejdsgrundlaget. Arbejdsgruppens samlede arbejde fremgår af doknr Forvaltningens vurdering Det må være et stærkt fokus, at aktivitetsudviklingen skal sigte mod at medvirke til at skabe målbar effekt sammen med andre skolemæssige og sociale indsatser, som sigter mod at fremme trivsel, læring og chancelighed blandt unge i kommunen. Side 668

11 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Overordnet set foreslås, at Ungdomsskolen i samarbejde med andre partnere sætter en tydeligere profil i forhold til indsatsområder inden for chancelighed med efterfølgende effektvurdering. Forvaltningens yderligere vurdering fremgår af doknr Konsekvens i forhold til visionen Varde Kommunale Ungdomsskole udbyder i dag aktiviteter, som fremmer kommunens vision. Det indgår i forslaget til den fremtidige profil, at dette aktivitetsområde fortsat fremmes og udvides. Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK 375 af 4. april 2014 Økonomi Ingen. Høring Da det er besluttet, at der i 2016 skal være strukturdrøftelser på det samlede børne- og ungeområde er det forvaltningens vurdering, at Ungdomsskolen naturlig vil indgå heri. I den forbindelse har det fra Ungdomsskolens ledelse og bestyrelsesformand tydeligt tilkendegivet, at det vurderes centralt at det også i den fremtidige profil vil være vigtigt at fastholde den nuværende lokale forankring i de enkelte lokalområder samt at det er vigtigt, at Varde Kommunale Ungdomsskole fortsat er en selvstændig skole med egen bestyrelse, egen leder og gerne fremover med selvstændige bygninger. Såfremt Varde Kommunale Ungdomsskole fortsætter som en selvstændig skole med egen bestyrelse og ledelse vil der ikke være retskrav om yderligere høring. Træffes en eventuel fremtidig beslutning om ændring af Ungdomsskolens status som selvstændig skole skal høringsproces iværksættes med inddragelse af skolens bestyrelse, medarbejderorganisation og eksterne interessenter. Bilag: 1 Åben Kommissorium - Varde Kommunale Ungdomsskole 18040/15 2 Åben Forslag til fremtidig profil for Ungdomsskolen - Resultat af /15 arbejdsgruppens arbejde 3 Åben Notat: Forvaltningens vurdering vedr. fremtidig profil for Ungdomsskolen /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at den beskrevne profil for fremtidens Ungdomsskole godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Profilen blev godkendt. Side 669

12 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Fællesmøder med repræsentanter for elevråd på folkeskolerne Dok.nr.: 9140 Sagsid.: 14/13208 Initialer: olho Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med arbejdet med folkeskolereformen har elevrådsrepræsentanter fra alle kommunens folkeskoler snakket med udvalget om forskellige sager. Elevrådsrepræsentanterne vil gerne have mulighed for en gang imellem at kunne mødes på tværs af skolerne. De vil også gerne have mulighed for at mødes og snakke med udvalget om sager, der angår alle elever på kommunens skoler. Folkeskoleloven siger, at eleverne ved skoler som har 5. klasse eller højere klassetrin har ret til at danne et elevråd. Ved store skoler med flere afdelinger/filialer er det elevrådet for den samlede skole der fungerer som elevernes talerør, herunder udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v. Regler for elevrådets arbejde er fastlagt i loven, og der står skolens leder skal hjælpe eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil. Loven kræver ikke at Byrådet skal sørge for, at repræsentanter for elevrådene kan mødes på tværs af skolerne i kommunen, eller have mulighed for at snakke med de valgte politikere i kommunerne, men man kan gøre det, hvis man synes det er en god idé. Skoleelevernes forening der hedder Danske Skoleelever mener, at det er en rigtig god idé hvis kommunerne etablerer denne mulighed. Forvaltningens vurdering Det kan ikke anbefales, at der etableres et permanent fælles elevråd for hele kommunen med faste repræsentanter for de enkelte skoler. Forvaltningen mener at det vil være bedre hvis repræsentanter for alle skolers elevråd mødes med udvalget nogle gange - f.eks. 1-2 gange om året. Dette vil understøtte muligheden for at man kan tale direkte med hinanden og at elevrådsrepræsentanterne kan tage tilbage til egen skole og fortælle, hvad der blev snakket om. Udgangspunktet for møderne kunne være at tale om aktuelle sager af interesse for alle skoler, f.eks. brugertilfredshedsundersøgelsen, elevrådsarbejde, læring og trivsel, og hvordan eleverne mener det kunne blive bedre at gå i skole i Varde Kommune. Udover møderne med politikerne kunne det måske være en god ide, at holde yderligere 1 eller 2 møder, hvor elevrådsrepræsentanterne selv kunne mødes og snakke om forskellige ting. For eksempel kunne man få lejlighed til at tale om hvordan elevrådet arbejder på de forskellige skoler og dermed få gode idéer. Disse møder kunne med fordel afholdes på skift rundt omkring på kommunens skoler for at give elevrådsrepræsentanterne mulighed for at se andre skoler end deres egen. Der foreslås således 2-4 årlige møder, så alle får lejlighed til at mødes med andre, også selv om man kun vælges til elevrådet for et år ad gangen. Side 670

13 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Forvaltningen mener at et større fokus på elevrådsrepræsentanternes holdninger, meninger og synspunkter i forhold til udviklingen på skoleområdet ikke alene vil kunne bidrage til at elevernes meninger tages med når der træffes beslutninger. Det vil også styrke elevrådsarbejdet på den enkelte skole og elevrådsrepræsentanterne vil lære mere om, hvordan man træffer beslutninger i kommunen. Retsgrundlag Folkeskoleloven Økonomi Udgiften til møderne, herunder eventuelle transportudgifter afholdes af den enkelte skole. Høring Det foreslås at der i efteråret 2015 afholdes et høringsmøde med repræsentanter for elevrådene. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der tages stilling til, om der skal afholdes årlige møder for/med elevrådsrepræsentanter i kommunens folkeskoler og i bekræftende fald, at antallet af møder fastættes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Udvalget besluttede at arbejde videre med etablering af dialogforum med 2 årlige møder mellem elevrådsrepræsentanter og udvalg. Herudover kan eleverne mødes med hinanden, evt. forud for mødet med udvalget. Der inviteres til høringsmøde med eleverne. Side 671

14 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Status på juniorklubtilbud ved folkeskolerne Dok.nr.: 9163 Sagsid.: 13/15802 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Byrådet besluttede i september 2014 at oprette et juniorklubtilbud primært for elever i klasse ved alle kommunens folkeskoler. Undtaget herfra er dog Blåvandshuk Skole, hvor det hidtidige SFO2 tilbud (Samuelsgården) fortsætter under samme økonomiske vilkår som de øvrige juniorklubtilbud. Tilbuddet etableres under ungdomsskolelovgivningen under Ungdomsskolens bestyrelse og med skolebestyrelsen ved de enkelte skoler som brugerbestyrelse. Der er udarbejdet fælleskommunale retningslinjer for rammer og indhold for juniorklubtilbuddet og under disse har den enkelte skolebestyrelse udarbejdet egne retningslinjer for de lokale tilbud. De fælleskommunale retningslinjer er godkendt i Udvalget for Børn og Undervisning og de lokale retningslinjer for de enkelte tilbud er godkendt i såvel Ungdomsskolens bestyrelse som i udvalget. Ud fra de kommunalt fastsatte retningslinjer skal for eksempel åbningstid og eventuelt kontingent fremgå af de lokale retningslinjer. De besluttede økonomiske og strukturelle vilkår fremgår af doknr Juniorklubtilbuddet ved skolerne er etableret fra 1. august 2015 (skoleåret 2015/2016), og udvalget får derfor en status pr. 5. september Forvaltningens vurdering Der er etableret et juniorklubtilbud ved alle skoler med selvstændigt skoledistrikt (19). Skolebestyrelserne har, indenfor de kommunale retningslinjer, udarbejdet egne retningslinjer, hvoraf åbningstider og evt. kontingent er fastsat. Åbningstiden varierer fra 3 til 5 eftermiddage om ugen og kontingentet varierer fra gratis-tilbud til 200 kr. pr. måned (maksimum fastsat af Byrådet). Forvaltningen har som beregningsgrundlag for beslutningen om tildelingen til juniorklubber anvendt, at ca. 1/3 af eleverne i klasse ville benytte sig af tilbuddet. Oprindeligt var der et loft på ressourcetildelingen og et kontingent på 200 kr., hvilket dog bortfaldt med byrådets beslutning om etableringen af juniorklubberne. Byrådet besluttede at tildele kr. pr. barn (2014-niveau) dog mindst kr. pr. juniorklub. Samtidig blev det besluttet ikke at indføre et maksimum for antallet af brugere, hvilket betyder at tildeling sker efter det faktisk antal tilmeldte i de enkelte juniorklubber. Det viser sig dog, som det fremgår af det vedhæftede notat, at der er væsentlig flere der har tilmeldt sig tilbuddene end det forudsatte antal (1/3 af børnene fra 4.-6.), hvilket vil betyde en forhøjet udgift i forhold til det, der er budgetteret med. Af de vedtagne retningslinjer fremgår at medlemstallet i juniorklubberne opgøres 2 gange årligt (5. marts og 5. september) som et gennemsnit af antallet af daglige brugere, og at tildelingen af kommunale midler justeres i forhold hertil. Denne bestemmelse vil betyde, at der pr. 5. marts 2016 vil kunne ske regulering i forhold til tildelingen til tilbuddene. Side 672

15 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Udover en opgørelse af antal tilmeldte, har forvaltningen udarbejdet en oversigt over det konkrete antal brugere på tilfældige åbningsdage i juniorklubberne. Dette for at undersøge om de tilmeldte elever rent faktisk bruger tilbuddet. Det fremgår af denne undersøgelse at det fremmødeprocenten i juniorklubberne svinger mellem 23,4 % og 80,4 %. De indsamlede data samt de økonomiske konsekvenser heraf fremgår af doknr Tilsvarende om de økonomiske konsekvenser for Samuelsgården fremgår af doknr (data vedr. fremmøde foreligger til udvalgsmødet). Opmærksomheden henledes på at juniorklubberne kun har været i drift ganske kort tid, og at de indhentede oplysninger derfor kun er et øjebliksbillede. En opgørelse på et senere tidspunkt og over en længere periode vil derfor sandsynligvis kunne give et mere retvisende billede af situationen. Retsgrundlag Ungdomsskoleloven Økonomi I konsekvens af de flere indmeldte pr. 5. september 2015 end forudsat i budgettet er der en merudgift i 2015 på 2,4 mio. kr. Der henvises i øvrigt til doknr Sagen indgår i budgetopfølgningen pr. 31. august Høring Ingen Bilag: 1 Åben Fælleskommunale retningslinier for juniorklubber i - Oktober /14 2 Åben Juniorklubber - indmeldte børn pr /15 3 Åben SFO 2 - indmeldte børn pr /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Orienteringen blev taget til efterretning. Det bemærkes, at der vil ske regulering af tildelingen pr. 5. marts, jfr. de vedtagne retningslinjer. Reguleringen vil ske på baggrund af fremmødet i første halvdel af skoleåret. Sagen genoptages i udvalgets april-møde Side 673

16 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. august 2015 Dok.nr.: 9176 Sagsid.: 14/14296 Initialer: JEPO Åben sag Sagsfremstilling Der er udarbejdet budgetopfølgning for året 2015 med udgangspunkt i økonomirapport pr. 31. august Budgetopfølgningen omfatter alle områder indenfor udvalgets budget. Budget- og regnskabsoplysninger, som er kendte på tidspunktet for budgetopfølgningen, er medtaget i opfølgningen. Det er vigtigt af hensyn til kommunens økonomi, at udvalget så vidt muligt selv finansierer eventuelle merudgifter indenfor egne rammer, uanset om merforbruget skyldes forhold, som udvalget ikke har indflydelse på. Det vil sige, at der kun undtagelsesvis fremsendes anmodning om tillægsbevilling, hvor der ikke er anvist finansiering. Der vil i så fald skulle findes finansiering indenfor det samlede budget. Budgetopfølgningen pr. 31. august 2015 viser et merforbrug på 1,4 mio. kr.: Folkeskoleområdet der er 42 elever og 6 klasser mere end forudsat pr. 15. marts 2015 merudgift på 1,8 mio. kr. Specialklasser 3 klasser mindre i forhold til sidste skoleår mindre udgift 1,0 mio. kr. Mellemkommunale betalinger skoleområdet færre elever i andre kommuner i skoleåret 2015/ mindre udgift 0,5 mio. kr. Leje af lokaler til 10iCampus ingen lejeudgift i mindre udgift 0,4 mio. kr. Skolefritidsordninger flere indmeldte pr. 5. september 2015 end forudsat merudgift 0,6 mio. kr. Juniorklubber flere indmeldte pr. 5. september 2015 end forudsat merudgift 2,4 mio. kr. Pulje til uforudsete udgifter i forbindelse med folkeskolereformen mindre udgift 1,5 mio. kr. Der er udarbejdet statusbeskrivelse på de budgetterede anlægsprojekter i Retsgrundlag Varde Kommunes økonomiregulativ Økonomi Høring Ingen Bilag: 1 Åben Notat vedr. budgetopfølgning pr. 30. august Udvalget for /15 Børn og Undervisning 2 Åben Budgetopfølgning pr. 31. august /15 Side 674

17 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Åben Anlæg pr samtlige udvalg /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at der meddeles en tillægsbevilling på 1,4 mio. kr., at beløbet finansieres af kassebeholdningen. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Det vedtoges, at merudgiften på juniorklub/sfo2 i 2015 finansieres af forventet efterregulering i 2016, jfr. tildelingsmodellen, at beløbet på 2,4 mio.kr. udgår af budgetopfølgningen. Som følge heraf indstilles til Byrådet, at der meddeles indtægtstillægsbevilling på 1 mio.kr., og at beløbet tilføres kassebeholdningen. Side 675

18 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Kvalitetssikring på anbringelsesområdet Dok.nr.: 9135 Sagsid.: 15/6695 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling I forlængelse af tidligere sagsgennemgang på anbringelses- og myndighedsområdet i Børn og Unge forestået af KL s Konsulentvirksomhed (KLK) og på baggrund af skærpede lovkrav og løbende behov for kvalitetssikring iværksættes projekt Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie (nuværende Børn og Forebyggelse). I det aktuelle projekt sættes bl.a. fokus på: Kvaliteten i sagsbehandlingen Sagsforløb og sagsåbning særligt i forhold til akut indgriben Klagebehandling og aktindsigt. Projektet igangsættes ultimo oktober 2015 og afsluttes i januar Projektet består af en analysefase, procesfase og en afrapporteringsfase se dok.nr Projektet skal munde ud i konkrete, praksisnære forbedringsforslag, der udarbejdes i samarbejde mellem medarbejdere, ledere og KL s Konsulentvirksomhed. Der afrapporteres i et kort statusnotat, som efterfølgende vil blive lagt frem til politisk behandling. Retsgrundlag Serviceloven Økonomi Projektet finansieres inden for det afsatte budget. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Projektbeskrivelse: Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, og at sagen sendes til orientering i Udvalget for Børn og Undervisning. Beslutning Udvalget for Økonomi og Erhverv den Fraværende: Erik Buhl Nielsen Anbefalingen blev godkendt. Side 676

19 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Taget til efterretning. Side 677

20 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Afprøvelse af Den svenske model på børne- og ungeområdet Dok.nr.: 9184 Sagsid.: 15/11077 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Der fremlægges forslag om at undersøge potentialet for Varde Kommune ved at indføre principperne fra den såkaldt Svenske model på det specialiserede område for børn, unge og deres familier. En række undersøgelser viser ifølge Socialstyrelsen, at svenske kommuner har haft succes med at investere i forebyggende indsatser og foranstaltninger med det resultat, at færre sager ender i langvarige indgribende foranstaltningsforløb som eksempelvis anbringelse, hvilket har resulteret i både mere positive effekter for børnene og deres familier - samtidig med at det har nedbragt de samlede udgifter på området. Samtidig er der et særligt fokus på, at børn og unge med vanskeligheder og deres familier oplever bedre sammenhæng i sagsbehandlingen og eventuelle foranstaltninger. Den svenske model har en meget bred forståelse af forebyggelsesbegrebet (helt fra almenområdet til de mest indgribende foranstaltninger), hvor der er fokus på en helhedsorienteret og sammentænkt forebyggende indsats og en tæt sammenhæng med den tidlige indsats i almenområdet. En indførelse af modellen vil derfor kræve en udvikling af både myndigheds- og rådgivningsområdet (sagsbehandling) såvel som indsats- og foranstaltningsområdet og den tidlige indsats i almenområdet. Modellen indebærer: Hyppigere og mere målrettet opfølgning på sagsbehandlingsniveau (eksempelvis på handleplaner og indsatser), hvilket betyder, at sagsbehandlere skal have et færre antal sager. Der opereres med et sagsantal på ca. 25 mod ca. 45 i Varde Kommune i dag. Øget foks på effekt af indsatserne og dokumentation heraf. Øget fokus på, at barnet eller den unge forbliver i almenområdet. Der opereres i modellen med den såkaldte Indsatstrappe, hvor der systematisk arbejdes med at komme ned af trappen fra meget langvarige og indgribende foranstaltninger til kortere, men mere helhedsorienterede og eventuelt mere intensive indsatser i en kortere periode, hvor almenområdet inddrages i løsningen. Tættere, lokal og tidligt tværfagligt samarbejde og koordinering mellem almenområdet og det specialiserede område. Der opereres med at myndighedsrådgiverne er tættere på arbejdet i barnets lokalområde (skole og dagtilbud) i et tæt samarbejde med andre fagprofessionelle. Varde Kommune er allerede i gang med en udvikling, der følger principperne i Den svenske model: Det gælder eksempelvis udvikling af sagsbehandlingen i forhold til opfølgning på handleplaner, indførelse af koordineringsmøder på den lokale institution eller skole, indførelse af skole-dagtilbudsrådgivere m.m. Der er desuden netop udviklet et tidligt opsporingsværktøj, der skal sikre fælles forståelse af tidlig opsporing på tværs af børne- og ungeområdet. Desuden har kommunen over en årrække nedbragt antallet af anbringelser på døgninstitution og opholdssteder (der ligger højt på Indsatstrappen ) til anbringelser i pleje- og netværksplejefamilier (der ligger lavere på Indsatstrappen ), ligesom der er Side 678

21 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning stor fokus på at udvikle og anvende mindre indgribende og mere helhedsorienterede foranstaltninger, som f.eks. Årgang14. Dette betyder også, at det er vigtigt at undersøge potentialet for Den svenske model ud fra det udgangspunkt Varde Kommune har for at sikre, at vi har fokus på at forbedre vores indsats med netop de rigtige elementer af modellen. Da modellen indebærer, at der skal anvendes flere resurser på det administrative område (antal sagsbehandlere) med forventning om færre udgifter på de mest indgribende foranstaltninger efter Servicelovens 52, vil det betyde, at der skal udarbejdes en business case i forhold til at vurdere det økonomiske potentiale. Derudover foreslås det, at der udvælges 1-2 skoledistrikter, hvor modellen afprøves, idet modellen indebærer ændringer i praksis både for pædagoger og lærere på den lokale skole/dagtilbud, øvrige fagprofessionelle og sagsbehandlerne særligt i forhold til det tætte samarbejde og koordinering. Enkelte kommuner har allerede indført modellen (eksempelvis Herning, Haderslev og Hvidovre kommuner) og andre er i en opstartsfase (eksempelvis Esbjerg og Billund kommuner). Erfaringer herfra vil indgå i undersøgelsen. Socialstyrelsen har igangsat et udviklingsprojekt: Tidlig indsats livslang effekt, hvor kommunerne kan søge om deltagelse og midler i forhold til at indføre principperne i Den svenske model. Varde Kommune har ansøgt om at blive såkaldt partnerskabskommune, hvor der gives støtte til at undersøge potentialet i modellen samt udvikling og implementering af delelementer af modellen se mere på Socialstyrelsens hjemmeside: Retsgrundlag Lov om Social Service. Økonomi Den svenske model indeholder en udvidelse af antallet af socialrådgivere og dermed en forøgelse af udgifter på det administrative område (konto 6). Samtidig forventes en besparelse på området for foranstaltninger (konto 5). Der skal derfor udarbejdes en business case, hvordan der kan ske en omfordeling indenfor det samlede budget. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der igangsættes en undersøgelse af potentialet (både med et fagligt og økonomisk perspektiv og et borgerperspektiv) for at indføre principperne i Den svenske model i Varde Kommune som forelægges Udvalget for Børn og Undervisning samt Udvalget for Økonomi og Erhverv, at der udvælges 1-2 skoledistrikter, hvor principperne fra Den svenske model afprøves, hvorefter det evalueres, hvorvidt og i givet fald hvordan modellen kan indføres på hele børne- og ungeområdet. Side 679

22 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Arne Lindberg Callesen Godkendt. Side 680

23 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Rammeaftale 2016 for det sociale område Dok.nr.: 9164 Sagsid.: 15/10452 Initialer: JOIV Åben sag Sagsfremstilling Ifølge lov om social service, skal kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet årligt indgå en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i regionen. Rammeaftalen består således af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. I den forbindelse har KKR Syddanmark den 17. juni 2015 besluttet at sende rammeaftalen 2016 til behandling og godkendelse i kommuner og Region Syddanmark. Aftalen skal være godkendt i kommuner og region senest den 15. oktober De seneste år er der sket en stor udvikling på det sociale område. Dette er blandt andet sket på baggrund af kommunalreformen, den demografiske udvikling og økonomiske udfordringer. Udviklinger, der har stimuleret behovet for at finde nøglen til en bedre og billigere velfærd. Det er et paradigmeskifte, hvor fokus er ændret fra at se på velfærd som noget kommunen leverer til borgerne, til at se velfærd som noget, vi skaber sammen med borgerne. Opgaveløsningen har flyttet sig til at gøre med borgeren og ikke for borgeren. Borgeren har på baggrund af paradigmeskiftet fået en mere aktiv rolle som medskaber og aktiv deltager i eget forløb. Samtidigt er fokus på den enkelte borgers ressourcer skærpet. Fremtidens socialområde bygges på den tilgængelige viden og er orienteret om progression og kvalitet. Det er afgørende, at kommunernes og regionens indsats resulterer i progression og effekt for borgeren. Det er besluttet at sammenskrive Udviklingsstrategien og Styringsaftalen til et fælles dokument. Der vil til rammeaftalen for 2017 blive arbejdet videre med en endnu mere integreret rammeaftale. Overordnet ambition: Der vil i 2016 være fokus på, at de samlede udgifter på de specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2015 i alle kommuner og regionen. Der tages dog højde for pris- og lønfremskrivning, hvilket i praksis betyder, at udgifter for 2015 til 2016 maximalt må stige med KL s pris og lønfremskrivning. Dette skal se ved at fastholde fokus og øget effektivisering af de tilbud, der eksisterer samt via fokus på udvikling af nye effektfulde tilbud. Udviklingsstrategien: Udviklingsstrategien er en aftale mellem de 22 kommuner i Syddanmark og Region Syddanmark om udvikling af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Det specialiserede socialområde består af områderne: Børn og Unge Voksne handicappede Voksne sindslidende Hjælpemidler Sikrede institutioner Personer med misbrug Herberg og forsorgshjem Side 681

24 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Kvindekrisecentre. Specialundervisningsområdet består af: Specialundervisning for børn. Specialundervisning for voksne. Udviklingsstrategien for 2016 bygger videre på det gode samarbejde, som de syddanske kommuner og regionen har demonstreret gennem de seneste år. Styringsaftalen: Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. Styringsaftalen skal med andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter. Styringsaftalen skal indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen. Aftale om udvikling af takster og den økonomiske udvikling. Aftaler om prisstruktur Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om finansiering m.v. ved oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om frister for afregning. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud. Fælles ambitioner og initiativer 2016: Kommunerne og Region Syddanmark vil sætte særligt fokus på temaer ved at formulere politiske ambitioner og konkretisere dem ved at indgå aftaler eller igangsætte initiativer, der har til formål at opnå ambitionerne. Styring af udgifterne: Ambition: Kommunerne ønsker, at det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med, at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Initiativer: Der udarbejdes en beskrivelse af udviklingen af udgifter på de specialiserede socialområde i Syddanmark. Der skal som en del af analysen ses på mulige årsager til udgiftsudviklingen. Der udarbejdes en beskrivelse af udviklingen af særligt dyre sager fra 2013 til analysen skal blandt andet anvendes som forklaringsvariabel i forhold til udviklingen af udgifterne på de specialiserede socialområde i Syddanmark. Koordinering af kapacitetsudviklingen: Ambition: Kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på de specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region: Initiativer: Kommunerne og regionen vil løbende indsamle data over kapaciteten for at få et overblik over udviklingen af efterspurgte og udbudte pladser for forskellige målgrupper. Sikring af effektiv drift: Ambition: Der skal sikres en effektiv drift af de sociale tilbud. Aftale: Den enkelte udbyder af tilbuddene skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende belægning. Dette gøres for at minimere en eventuel efterregulering som følge af mindre belægning end forudsat ved udarbejdelsen af taksterne. Der skal også løbende arbejdes på at effektivisere driften som et redskab til at styre udgiftsudviklingen på området. Retsgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 om social service 6. Lovbekendtgørelse nr af 21. august 2013 om almene boliger m.v. almenboligloven - 185b. Side 682

25 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Lovbekendtgørelse nr af 29. oktober 2014 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Økonomi Økonomi har ingen bemærkninger. Høring Handicaprådet. Bilag: 1 Åben Bilag til Rammeaftale /15 2 Åben Rammeaftale /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler Udvalget for Social og Sundhed samt Udvalget for Børn og Undervisning, at forslag til Rammeaftale for 2016 godkendes, at rammeaftalen indarbejdes i politikker og strategier på fagområderne. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Handicaprådet støtter op om aftalen i almindelighed, og i særdeleshed bemærkningen, fra Varde Kommune om, at der er fokus på andelen af ældre udviklingshæmmede, der får et stigende plejebehov, evt. betinget demens. Samtidig påpeger Handicaprådet, at Varde Kommune opfordrer til tværkommunalt samarbejde. Mht. styring af udgifterne ønsker Handicaprådet, at der er fokus på at fastholde og udvikle det høje faglige niveau evt. ved hjælp af samarbejde på tværs af kommunerne. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Godkendt. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 683

26 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Ansættelsesudvalg Fællesleder i Dagtilbuddet Øst Dok.nr.: 9178 Sagsid.: 15/11033 Initialer: ANBR Åben sag Sagsfremstilling Stillingen som dagtilbudsleder i Dagtilbuddet Øst er vakant og ønskes besat pr. 1. januar Dagtilbuddet Øst består af 3 afdelinger; Starup Børnehave, Agerbæk Børnehus og Årre Børnehave. I forbindelse med ansættelse af ny dagtilbudsleder i Dagtilbuddet Øst, skal der nedsættes et ansættelsesudvalg, som ifølge kompetenceplanen sammensættes således: Dagtilbudschefen Medarbejderrepræsentanter Repræsentanter fra bestyrelsen Repræsentant fra fagudvalget Retsgrundlag Kompetencefordeling ved ansættelse og afsked dok Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Kompetencefordeling ved ansættelse og afsked (erstattet af nyt dok ) 84297/12 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalgsformand Per Rask Jensen udpeges til ansættelsesudvalget. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Godkendt. Side 684

27 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Gensidig orientering Dok.nr.: 9159 Sagsid.: 15/66 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling Orientering ved formanden Børnerådet fremsender guidelines til en sammenhængende børnepolitik Hyrdebrev vedr. skolereformen Formandens orientering til pressen Orientering ved direktøren Status vedr. udvalgets studietur den november 2015 Orientering ved udvalgets medlemmer Bilag: 1 Åben Hyrdebrev til kommunerne om skoledagens længde (Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF) 2 Åben Børnerådets brev til borgmesteren - Guidelines til sammenhængende børnepolitik / /15 Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Taget til efterretning. Side 685

28 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning T I L L Æ G S D A G S O R D E N Side 686

29 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Ansættelsesudvalg - Skoleleder på Blåvandshuk Skole Dok.nr.: 9231 Sagsid.: 15/11209 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling Der skal ansættes ny skoleleder på Blåvandshuk Skole og i den forbindelse skal der nedsættes et ansættelsesudvalg, som ifølge kompetenceplanen sammensættes således: Skolechefen Medarbejderrepræsentant Repræsentant fra skolebestyrelsen Repræsentant fra fagudvalget Den nye skoleleder forventes ansat pr. 1. januar Retsgrundlag Kompetencefordeling ved ansættelse og afsked doknr Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Generelt tværgående princip vedr. kompetencefordeling vedr. ansættelse og afsked /12 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalgsformand Per Rask Jensen udpeges til ansættelsesudvalget. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann, Arne Lindberg Callesen Godkendt. Side 687

30 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Bilagsliste 297. Ændring af styrelsesvedtægt for dagtilbud - efter høring 1. BU-udvalget : Ændring til styrelsesvedtægt for dagtilbud (111625/15) 2. Styrelsesvedtægt for dagtilbud - gældende fra (120065/15) 3. Alle indkomne høringssvar vedr. ændring af styrelsesvedtægt for dagtilbud (122799/15) 298. Fremtidig profil for Varde Kommunale Ungdomsskole 1. Kommissorium - Varde Kommunale Ungdomsskole (18040/15) 2. Forslag til fremtidig profil for Ungdomsskolen - Resultat af arbejdsgruppens arbejde (120813/15) 3. Notat: Forvaltningens vurdering vedr. fremtidig profil for Ungdomsskolen (123223/15) 300. Status på juniorklubtilbud ved folkeskolerne 1. Fælleskommunale retningslinier for juniorklubber i - Oktober 2014 (140039/14) 2. Juniorklubber - indmeldte børn pr (117313/15) 3. SFO 2 - indmeldte børn pr (124333/15) 301. Budgetopfølgning pr. 30. august Notat vedr. budgetopfølgning pr. 30. august Udvalget for Børn og Undervisning (121216/15) 2. Budgetopfølgning pr. 31. august 2015 (103524/15) 3. Anlæg pr samtlige udvalg (112908/15) 302. Kvalitetssikring på anbringelsesområdet 1. Projektbeskrivelse: Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie (112166/15) 304. Rammeaftale 2016 for det sociale område 1. Bilag til Rammeaftale (116793/15) 2. Rammeaftale (116788/15) 305. Ansættelsesudvalg Fællesleder i Dagtilbuddet Øst 1. Kompetencefordeling ved ansættelse og afsked (erstattet af nyt dok ) (84297/12) 306. Gensidig orientering 1. Hyrdebrev til kommunerne om skoledagens længde (Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF) (115281/15) 2. Børnerådets brev til borgmesteren - Guidelines til sammenhængende børnepolitik (120592/15) 307. Ansættelsesudvalg - Skoleleder på Blåvandshuk Skole 1. Generelt tværgående princip vedr. kompetencefordeling vedr. ansættelse og afsked. (767382/12) Side 688

31 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Underskriftsblad Per Rask Jensen Keld Jacobsen Stig Leerbeck Susanne Bergmann Marianne Bruun Kristiansen Tina Agergaard Hansen Arne Lindberg Callesen Side 689

32 Bilag: BU-udvalget : Ændring til styrelsesvedtægt for dagtilbud Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

33 Ændring til styrelsesvedtægt for dagtilbud Dok.nr.: 7832 Sagsid.: 11/6191 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Styrelsesvedtægten for dagtilbud er senest revideret den 3. december På baggrund af den digitale udvikling, hvor alle dagtilbud har fået Tabulex (forældreintra) foreslås ændring i vedtægten, således at det fremover vil være muligt at afholde valg til bestyrelsen digitalt. Konkret foreslås en tilføjelse til vedtægten under 3: Byrådet har vedtaget at valget til dagtilbudsbestyrelsen kan foregå digitalt. Derudover foreslås følgende ændringer i konsekvens af udvalgets beslutning om etablering af et fælles rådgivende organ, Fællesrådet, for bestyrelsesformænd i de kommunale og selvejende dagtilbud: Nuværende 11 bliver til 12. Forslag til nyt 11: Fællesråd for bestyrelsesformænd. Der kan etableres et fælles rådgivende organ for bestyrelsesformænd (eller et andet medlem af bestyrelsen). Fællesrådet er ikke tillagt beslutningskompetence, men er alene et rådgivende organ. Mødeindkalder ved Fællesrådets møder er Sekretariatet for Børn og Unge på vegne af Udvalget for Børn og Undervisning. Forvaltningens vurdering Digitalt valg til bestyrelsen På skoleområdet fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen, at Byrådet kan træffe beslutning om, at skolebestyrelsesvalget kan foregå digitalt. Dagtilbudsloven har ikke en tilsvarende bestemmelse, men forvaltningen anbefaler, at det indføres i styrelsesvedtægten på dagtilbudsområdet i lighed med skoleområdet, at valg til bestyrelsen i dagtilbud kan foregå digitalt. Muligheden for at gennemføre bestyrelsesvalg digitalt er helt i tråd med den digitale dagsorden og det vurderes, at dagtilbuddene med indførelse af muligheden for digitalt bestyrelsesvalg vil kunne nå ud til en bredere forældrekreds. Fællesråd for bestyrelsesformænd Indførelsen af ny 11 sker i konsekvens af udvalgets beslutning om etablering af fællesråd for bestyrelsesformænd i dagtilbud. Det vurderes, at der er overensstemmelse med den vedtagne forretningsorden for fællesrådet. Retsgrundlag Dagtilbudsloven 1

34 Økonomi Ingen Høring Forslaget sendes i høring i bestyrelser og lokale MED-udvalg i de kommunale dagtilbud i perioden 20. august 8. september Bilag: 1 Åben Styrelsesvedtægt for dagtilbud - gældende fra /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at tilføjelsen i styrelsesvedtægtens 3 godkendes som beskrevet, at nuværende 11 bliver til 12, at forslag til ny 11 godkendes som beskrevet, at forslaget til ændring af styrelsesvedtægten sendes i høring som beskrevet ovenfor. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Godkendt. 2

35 Bilag: Styrelsesvedtægt for dagtilbud - gældende fra Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

36 Dok.nr Sag 11/6191 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud Nærværende reviderede styrelsesvedtægt er godkendt af Varde Byråd den xxx. (Erstatter vedtægt fra 2014 doknr ) 1

37 Dok.nr Sag 11/6191 Styrelsesvedtægt for kommunale Dagtilbud i Varde Kommune. I henhold til Dagtilbudslovens oprettes der bestyrelser ved alle kommunale dagtilbud, bestående af forældre og medarbejdere. Styrelsesvedtægten fastlægger rammerne for bestyrelsens arbejde og samarbejde med dagtilbuddets ledelse og medarbejdere. 1 - Formål Stk. 1 Formålet, med forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud i Varde Kommune er, at give forældrene indflydelse på deres børns hverdag. Forældrebestyrelserne udøver deres indflydelse inden for de mål og rammer, Byrådet har afstukket for dagtilbudsområdet. 2 - Sammensætningen af forældrebestyrelsen Stk. 1 Forældrebestyrelsen består af 7, 9 eller 11 medlemmer, hvoraf et flertal vælges blandt forældrene til børn i dagtilbuddet. I de fællesledede dagtilbud sidder der mindst en forældrerepræsentant fra hver afdeling i bestyrelsen. Såfremt dette ikke er muligt, vælges forældrerepræsentanterne fra de øvrige afdelinger i dagtilbuddet. Stk. 2 Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret og valgt blandt de fastansatte medarbejdere. Der skal vælges 2 medarbejderrepræsentanter. Medarbejderrepræsentanterne har som de øvrige medlemmer af bestyrelsen stemmeret. Stk. 3 Dagtilbudslederen og souschefen 1 deltager i bestyrelsesmøderne dog uden stemmeret. Dagtilbudslederen fungerer som sekretær for bestyrelsen. Stk. 4 Udover bestyrelsens medlemmer skal der vælges 1 suppleant for forældrerepræsentanterne fra hver afdeling (matrikel), såfremt dette er muligt og 1-2 suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. Suppleanten indtræder i bestyrelsen, når et bestyrelsesmedlem udtræder, men sidder dog kun sin egen valgperiode ud. Stk. 5 Ud af de valgte forældrerepræsentanter, i de fællesledede dagtilbud, skal der vælges en forældrerepræsentant som tilforordnet for hver afdeling. Den tilforordnede har ansvar for at sikre sammenhæng mellem forældrebestyrelsen og de enkelte afdelinger. (Evt. forældreråd jf. 10). 3 - Valg til forældrebestyrelsen i dagtilbud Stk.1 Medarbejderne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges blandt alle fastansatte medarbejdere i dagtilbuddet. Valgperioden påbegyndes samtidig med de valgte forældrerepræsentanter. 1 Dagplejen kan erstatte souschefen med en dagplejepædagog 2

38 Dok.nr Sag 11/6191 Stk. 2 Forældrerepræsentanterne og medarbejderrepræsentanterne vælges for en periode på 2 år. I dagplejen sidder forældrerepræsentanterne kun for et år ad gangen. Det skal tilstræbes, at én medarbejder er på valg hvert år. Forældrebestyrelsen fastlægger selv hvornår på året, de ønsker valg. Herefter er den fastlagte valgperiode gældende. Det skal fremgå af bestyrelsens forretningsorden, hvornår valgperioden er. Stk. 3 Suppleanter både for forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter vælges for et år ad gangen. Stk. 4 Byrådet har vedtaget at valget til dagtilbudsbestyrelsen kan foregå digitalt. 4 - Valgbarhed og stemmeret Stk. 1 Forældre, der på valgtidspunktet har forældremyndigheden eller er samboende til forældre med børn indskrevet i dagtilbuddet, er valgbare og har stemmeret. Ved fælles forældremyndighed er det forældremyndighedsindehaveren, der har stemmeret, og ikke den samboende. Samme stemmeret og valgbarhed gælder plejeforældre, som har børn i familiepleje. Stk. 2 Stemmeret har endvidere forældre til børn på garantiplads fra en dagtilbudsplads i en aftalt orlovsperiode, såfremt barnet genoptages indenfor den nye bestyrelses valgperiode. Stk. 3 Valgbare er forældre med børn, der er optaget i områdets dagtilbud, senest fra starten af den ny bestyrelses valgperiode. Dette gælder også genoptagelse af børn på garantiplads. Stk. 4 Dagtilbuddets fastansatte medarbejdere er valgbare og har stemmeret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Ansatte med egne børn i dagtilbuddet kan ikke vælges som forældrerepræsentant. Stk. 5 De fremmødte stemmeberettigede kan afgive hver én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed afholdes omvalg mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. Stk. 6 Ikke-fremmødte forældre kan stille op til valget, hvis de inden mødet har givet skriftligt tilsagn til bestyrelsesformanden. 5 - Udtrædelse af forældrebestyrelsen Stk. 1 Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i områdets dagtilbud, hvorefter suppleanten indtræder. Bestyrelsesmedlemmet kan dog undtagelsesvis fortsætte i bestyrelsen frem til næste valg, såfremt der er enighed herom i den øvrige del af bestyrelsen. Hvis blot et medlem ikke er enig, må det pågældende bestyrelsesmedlem udtræde. Stk. 2 En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen, når den pågældende har indgivet eller modtaget sin opsigelse. Suppleanten indtræder herefter i bestyrelsen. 3

39 Dok.nr Sag 11/ Forældrebestyrelsens konstituering Stk. 1 Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand på det første møde efter nyvalg. Formand og næstformand vælges af og blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Stk. 2 Dagtilbudslederen af dagtilbuddet skal senest 8 dage efter valget af forældrerepræsentanter, indkalde til det konstituerende møde. 7 - Forretningsorden Stk. 1 Byrådets standardforretningsorden 2 gælder for bestyrelsens virksomhed med mindre andet besluttes af bestyrelsen. 8 - Mødevirksomhed Stk. 1 Der afholdes minimum 4 bestyrelsesmøder pr. år. Forældrebestyrelsen udøver udelukkende sin virksomhed i møder. Dette betyder, at et enkelt eller flere forældrebestyrelsesmedlemmer ikke kan træffe beslutninger eller handle på forældrebestyrelsens vegne uden for bestyrelsesmøderne, medmindre andet følger af stk. 2. Stk. 2 Bestyrelsesmøderne skal ledes af bestyrelsesformanden eller dagtilbudslederen. Formanden skal i samarbejde med dagtilbudslederen udarbejde dagsorden og sammen kan de træffe beslutninger i akutte sager, som den øvrige bestyrelse skal orienteres om på det næstkommende bestyrelsesmøde. Ved bestyrelsesformandens fravær ledes bestyrelsesmøderne af næstformanden eller dagtilbudslederen. Stk. 3 Bestyrelsen kan vælge at lade suppleanterne deltage i bestyrelsens møder, dog uden stemmeret. Dette skal fremgå af bestyrelsens forretningsorden. Stk. 4 Forældrebestyrelsens medlemmer er underlagt forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt i forhold til sager, der indeholder fortrolige oplysninger. Sådanne sager skal have en tydelig anmærkning herom, og behandles på et særskilt protokolblad, der ikke offentliggøres. Brud på tavshedspligten er strafbart. Stk. 5 Forældrebestyrelsens medlemmer er underlagt forvaltningslovens bestemmelse om habilitet i forbindelse med forældrebestyrelsesarbejdet. Stk. 6 Forældrebestyrelsens beslutninger kan ikke omstødes af dagtilbuddets øvrige forældre. Stk. 7 Uoverensstemmelser mellem forældrebestyrelsen og dagtilbudslederen afgøres af Udvalget for Børn og Undervisning. 9 - Forældrebestyrelsens opgaver 2 Bilag 1 4

40 Dok.nr Sag 11/6191 Stk. 1 Bestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de mål og rammer, der er afsat af Byrådet. Stk. 2 Bestyrelsen fastsætter principper for: opnåelse af pædagogiske mål personalesammensætningen i overensstemmelse med de gældende normeringsregler anvendelse af byrådets udmeldte budget samarbejde med forældre, andre dagtilbud og lokalområdets beboere information til forældre Stk. 3 Bestyrelsen godkender, efter indstilling fra dagtilbudslederen: budget - én gang årligt ved årets start regnskab én gang årligt ved årets afslutning pædagogiske principper og mål handlingsplan for udmøntning af bestyrelsens principper Stk.4 Bestyrelsen beslutter: procedure for bestyrelsens deltagelse i ansættelsessamtaler vedrørende fast personale, i overensstemmelse med retningslinjer for aftalestyrede enheder i Varde Kommune placering af åbningstiden inden for de af Byrådets godkendte rammer ferielukning indenfor de af byrådet godkendte rammer, såfremt det er muligt at anvise børn med behov for pasning andre pasningsmuligheder Stk. 5 Bestyrelsen har indstillingsret: vedrørende ansættelse af fast personale. Kompetencen til at foretage ansættelse af personale ligger hos dagtilbudslederen. I forbindelse med ansættelse af lederen af dagtilbuddet har forældrebestyrelsen ret til at være repræsenteret i ansættelsesudvalget. Kompetencen til at ansætte lederen af dagtilbuddet ligger hos dagtilbudschefen for børn og unge 10 - Oprettelse af forældreråd Stk. 1 I de fællesledede kommunale dagtilbud kan bestyrelsen beslutte at oprette et forældreråd. Stk. 2 Forældrerådet består af mindst 2 forældrerepræsentanter. Afdelingens daglige leder deltager som sekretær. Stk. 3 Forældrerådet kan foreslå/anbefale følgende til den fælles forældrebestyrelse: principper for afdelingens udmøntning af de fælles pædagogiske mål for dagtilbuddet udmøntning af den udlagte økonomiske ramme for afdelingen kompetenceprofil ved ansættelse af nyt personale i afdelingen 11 - Fællesråd for bestyrelsesformænd 5

41 Dok.nr Sag 11/6191 Stk. 1 Der kan etableres et fælles rådgivende organ for bestyrelsesformænd (eller et andet medlem af bestyrelsen). Stk. 2 Fællesrådet er ikke tillagt beslutningskompetence, men er alene et rådgivende organ. Stk. 3 Mødeindkalder ved Fællesrådets møder er Sekretariatet for Børn og Unge på vegne af Udvalget for Børn og Undervisning Ændring af styrelsesvedtægten Stk. 1 Ændring kan kun foretages af Byrådet, efter forudgående indhentet udtalelse hos bestyrelsen for dagtilbuddene. Stk. 2 Byrådet kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel. Ændring med kortere varsel kan ske, hvis bestyrelsen og Byrådet er enige herom. Godkendt af Varde Byråd den xx 6

42 Dok.nr Sag 11/6191 Bilag 1: Vejledende forretningsorden for bestyrelserne i Varde Kommunes dagtilbud 1 Forældrebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. 2 Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. 3 Forældrebestyrelsesformanden fastsætter i samarbejde med dagtilbudslederen tid og sted for møderne. 4 Forældrebestyrelsesformanden fastsætter i samarbejde med dagtilbudslederen dagsorden for møderne, og sender senest 7 dage inden mødet dagsorden med eventuelle bilag til forældrebestyrelsesmedlemmerne. Såfremt et medlem ønsker et punkt på dagordenen, skal det meddeles forældrebestyrelsesformanden senest 14 dage før mødet afholdelse. 5 I særlige tilfælde kan forældrebestyrelsesformanden indkalde med kortere varsel eller når en tredjedel af forældrebestyrelsens medlemmer ønsker det. I så fald bør forældrebestyrelsesformanden så vidt muligt forinden underrette forældrebestyrelsesmed lemmerne om de sager, der skal behandles. 6 Forældrebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 7 Medlemmerne kan kun deltage i forældrebestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse. 8 Det tilstræbes, at beslutninger træffes i enighed. Hvor dette ikke er muligt, træffes beslutninger ved simpelt stemmeflertal. 9 Ved stemmelighed er forældrebestyrelsesformandens stemme udslagsgivende. 10 Der føres protokol over forældrebestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. 11 Ethvert forældrebestyrelsesmedlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt forældrebestyrelsens udtalelser og beslutninger. 7

43 Bilag: Alle indkomne høringssvar vedr. ændring af styrelsesvedtægt for dagtilbud Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53 Bilag: Kommissorium - Varde Kommunale Ungdomsskole Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18040/15

54 Sag 15/1790 Dok: Kommissorium for udvikling af fremtidig profil for Varde Kommunale Ungdomsskole 1.0. Kommissoriets formål: Skolevæsenet i Varde Kommune har gennem de sidste år undergået en tydelig pædagogisk og organisatorisk udvikling med særlig fokus på at: implementere folkeskolereformen, udvikle spændende ungdomsmiljøer og skabe sammenhæng til ungdomsuddannelse, integrere social kontekst og arbejdsmarked, tilpasse skolestruktur til befolkningsudviklingen. Varde Kommunale Ungdomsskole er en vigtig del af denne udvikling. Derfor iværksættes dette kommissorium for at sikre den fremtidige profil Kommissoriets mål: Kommissoriet sigter mod at afdække fagligt-pædagogiske og organisatoriske udviklingsmuligheder for Varde Kommunale Ungdomsskole og SSP i forhold til: bekendtgørelsen for ungdomsskoler, elevudviklingen i Varde Kommune, skolereformen af 2014, erhvervsskolereformen, sociale indsatsområder i Varde Kommune, udvikling af gode ungdomsmiljøer i og uden for skolen, uddannelsesindhold uden for/inden for folkeskoleloven, events, organisatorisk struktur og samarbejde med skoler, familieafdeling, jobcenter, ungdommens uddannelsesvejledning, myndigheder, forældre, foreninger og virksomheder Beskrivelse af Varde Kommunale Ungdomsskoles lovgrundlag Varde Kommunale Ungdomsskole drives på baggrund af Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK 375 af https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Bekendtgørelsen lægger vægt på, at Ungdomsskolen medvirker til såvel at udvikle kundskaber som almen demokratisk dannelse for aldersgruppen år. Bekendtgørelsen foreskriver, at Ungdomsskolen indgår samarbejde med

55 kommunens folkeskoler om opfyldelse af såvel Ungdomsskolens mål som folkeskolens mål. Bekendtgørelsen om ungdomsskoletilbud omfatter følgende aktiviteter: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning for unge indvandrere Heltidsundervisning Andre aktiviteter ifølge kommunens ungdomspolitik Danskundervisning for nyankomne udlændinge mellem år Undervisning i folkeskolens fag klassetrin, herunder brobygning, heltidsundervisning og prøveafholdelse Klub og anden fritidsvirksomhed Færdselslære og undervisning i knallertkørsel Ungdomsskolen drives på baggrund af kommunens plan for ungdomsskolevirksomhed, hvori indgår angivelse af lederstillinger og antal ungdomsskolebestyrelser. Ungdomsskolen kan have selvstændig leder og bestyrelse eller have fælles leder og fælles bestyrelse med en folkeskole. Bekendtgørelsen nævner følgende stillingsbetegnelser: ungdomsskoleinspektør, pædagogisk medhjælper, lærere og andre pædagogiske medarbejdere. Ungdomsskolen er finansieret gennem det af kommunen fastsatte årsbudget Beskrivelse af Varde Kommunale Ungdomsskoles nu-situation Ledelsen: Varde Kommunale Ungdomsskole er en selvstændig Ungdomsskole, som ledes af en ungdomsskoleinspektør og en ungdomsskolebestyrelse. Udover ungdomsskolevirksomhed er der tilknyttet ansvar for SSP arbejdet (3 SSP medarbejdere). Varde Kommunale Ungdomsskole har en ledelsesstruktur, som tager udgangspunkt i 5 lokalområder, som de fremstod inden kommunalreformen, med i alt 3, 13 ledelsesårsværk. Ledelsen understøttes af 1 administrativ medarbejder For 2015 administreres et samlet budget på kr Aktiviteterne A. Undervisning: Undervisningsaktiviteterne udbydes i samarbejde med kommunens skoler i de enkelte lokalområder og omfatter en lang række tilbud af kortere eller længere varighed. Udbuddet kan sammenfattes i efterstående hovedgrupper: Almen/faglig undervisning: idræt. drama, hjemkundskab, IT, medier, motor, fysik, kemi, styling, jagt og friluftsliv, knallertkørekort, traktorkørekort, førstehjælp, håndværksfag, sprog Explorer/action: Blå mandag, outdoor rappelling, explorer Teambuilding:10iCampus Studierejser: Paris, London

56 Specialundervisning: lektiehjælp for særlige grupper, prøveforberedelse, læse/stavekursus, livsstilsundervisning Samarbejde om valgfag i Folkeskolen: Ungdomsskolen leverer delydelser til en række valgfag i folkeskolerne i Varde Kommune Undervisning i samarbejde med Produktionsskolen Vest: Ungdomsskolen forestår prøveforberedende i dansk, engelsk og matematik B. Events: Beach Party 2 gange årligt De enkelte aktiviteter betjenes af lærere, som ungdomsskolen ansætter og af frivillige Det aktivitetsafhængige budget for 2015 er for ovenstående aktiviteter: Varde: kr. Helle/Ølgod: kr. Blåvandshuk/Blåbjerg: kr. Junior- og Ungdomsklubber I Ungdomsskolens aktiviteter indgår junior- og ungdomsklubber, fordelt på lokalområderne i Kommunen Juniorklubber: Alslev, Billum, Agerbæk, Ansager, Næsbjerg, Nr. Nebel, Outrup, Starup, Tistrup, Ølgod, Årre. Ungdomsklubber: Agerbæk, Nr. Nebel, Janderup, Ølgod, Varde Ungdomsklub, Specialklubben i Varde og Krumtappen Varde: I klubtilbuddene er ansat: 18 timelønnede klubledere og 65 timelønnede klubmedarbejdere Budget for aktiviteten 2015: kr. Fra skoleåret gælder ny klubstruktur, som har følgende form: Juniorklubberne udgår af Ungdomsskolens aktivitetsområde og overgår til den enkelte skole, som herefter er ansvarlig for driften af den enkelte juniorklub. Juniorklubberne finansieres gennem et grundbeløb og et aktivitetsbestemt taxameter. Ungdomsklubber oprettes på overbygningsskoler som en ungdomsskoleaktivitet. Der oprettes en fælles ungdomsklub for skolerne i Varde by. Samuelsgårdens ungdomsklub i Oksbøl fortsætter som en aktivitet under Blåvandshuk Skole. Ungdomsklubber finansieres gennem et grundbeløb og et aktivitetsbestemt taxameter. Samuelsgården har særlig økonomi.. Andre aktiviteter:

57 Ungdomsskolen varetager herudover en række andre aktiviteter f.eks. i samarbejde med Ungerådet, Lærdansk, UU Varde, Beredskabsforbundet. Det er aktiviteter under projektnavne som strandrensning, friluftsaktiviteter, indvandrerpiger, musik mv. Gearkassen, Rene Boulevarder, Blok 22, BIG Time, Musical projekt SSP: SSP ungekonsulenterne arbejder for at sikre, at alle unge i Varde Kommune får støtte til at holde sig fri af misbrug, kriminalitet og risiko for social udgrænsning. SSP samarbejder med skoler, sociale tilbud, myndigheder og lokale netværk. Der er ansat 3 konsulenter. Budget for 2015 inkl. dusørordning: kr Fremtidens udfordringer De kommende år vil i Varde Kommune indeholde store udfordringer i forhold til både at udvikle målrettede kompetencer, uddannelsesparathed og demokratisk dannelse og sikre at målene bliver opfyldt i de miljøer, som giver mest læring. Der kan nævnes følgende forhold, som har påvirket og stadigt vil udfordre læringsformer/indhold og organisatoriske rammer: Ungegruppen år vil de kommende år opleve et væsentligt fald, som både vil indebære, at der i absolutte tal være et stadigt svagere deltagergrundlag, som også vil påvirke strukturerne i de lokale samarbejdspartnere. Et faldende deltagergrundlag vil potentielt stille krav om koncentration af aktiviteter. Skolereformen af 2014 har udvidet kravene til aktiviteter i folkeskolen med krav om nye undervisningsformer, den åbne skole, mulighed for etablering af valgfag, som rækker fra den demokratiske dannelse til færdighedsbaseret læring, styrket sammenhæng mellem fagene og det omgivende samfund og fremfor alt en længere skoledag, som sigter mod at imødekomme meget differentierede læringsmål for børn og unge. Herudover er skolereformen ledsaget af en række særlige indsatsområder: bevægelse, sundhed, trivsel, naturvidenskab, talentudvikling. Skolereformen indebærer ligeledes, at lærere i folkeskolen har høj grad af tilstedeværelse på skolen. Skolereformen indebærer således, at såvel aktivitetsformer som aktivitetsindhold forener såvel prøveforberedende som dannelsesrettede aktiviteter. Der er ligeledes sket en styrkelse af skolernes ledelser gennem fokus på værdigrundlag, aftalestyring og iværksættelse af fælles pædagogiske initiativer. Folkeskolereformen har herudover givet skoleledelserne klare mål, som er tydeliggjort i den fælles indsatsplan Endnu bedre skole i Varde Kommune. Erhvervsskolereformen sætter optagelseskrav til alle unge, som søger optagelse på en ungdomsuddannelse. Dette sætter fokus på skolernes indsats for de faglige resultater, samarbejde med ungdomsuddannelser, brobygning, erhvervstilbud og særlige aktiviteter som f.eks. arbejdspraktik for unge med behov for særlig motivationsfremme. Herudover udvikling af 10. klasses forløb med meget høj grad af differentiering af indholdet, herunder det særlige EUD10 forløb. Desuden etablering af understøttende undervisning i tæt tilknytning til den daglige undervisning og etablering af særlige aktiviteter for elever, som foreløbigt ikke vurderes uddannelsesparate, herunder feriekurser. Specialundervisningen i Varde Kommune er blevet koncentreret på færre skoler, hvor de mest omfattende tilbud udbydes som helhedsskole med 40 timers åbningstid og dermed plads til såvel faglighed, alsidig udvikling og fællesskab, herunder etablering af specialtilbud, som forener skolemæssig og social indsats. STU uddannelsen er ligeledes blevet stærkt udviklet i kommunen med almen dannelse, praktiske færdigheder, erhvervssamarbejde og klubaktivitet.

58 Varde Kommune har opstillet en vision for udviklingen i kommunen Vi i naturen. Denne vision stiller krav om, at skolernes aktiviteter tydeligt udstråler visionens indhold. Varde Kommune har målrettet arbejdet for at etablere et konstruktivt ungdomsmiljø på Campus i Varde. 10iCampus er i høj grad et tilbud som fremmer unges færdighedstilegnelse og almene dannelse med henblik på personlig udvikling, uddannelsesparathed, sammenhæng til ungdomsuddannelser og fremtidig stabil tilknytning og lige chancer i uddannelse, personligt liv og i arbejdslivet. Campus Varde udgør fysisk og psykisk fællesskab for alle unge i Varde Kommune, uagtet i hvilket lokalområde de har deres hjem Der vil fortsat bestå i en udfordring i at forebygge gennem tidlig indsats, at unge forlader folkeskolen med færdigheder, som ikke skaber forudsætninger for mesterlære eller ungdomsuddannelse. Denne opgave vil udgøre et væsentligt indsatsområde for den enkelte skole i Varde Kommune I skoleåret udgår juniorklubaktiviteten af Ungdomsskolens regi. Ungdomsklubaktiviteterne i Varde Kommune vil være opdelt på Ungdomsskolen og Samuelsgården. Overvejelser om fremtidig børneog ungdomskultur er baggrunden for denne organisering. Varde Kommune forventes i lighed med andre danske kommuner at modtage flygtninge med behov for sproglig, praktisk og kulturel læring Kommissoriets arbejdsform og arbejdsfordeling Kommissoriet opdrag opfyldes gennem en arbejdsgruppe, som har til mål at udarbejde forslag til, hvorledes Varde Kommunale Ungdomsskole i forhold til kommissoriets formål/mål bedst muligt inden for lovgrundlaget vil kunne blive til størst mulig fremme af børn og unges læring, dannelse og trivsel i Varde Kommune. Arbejdsgruppens forslag forelægges en styregruppe, som accepterer/ændrer arbejdsgruppens oplæg og endeligt færdiggør arbejdet til politisk forelæggelse. Arbejdsgruppen består af: Skolekonsulent Bent Graversen Afdelingsleder Svend Åge Hansen Afdelingsleder Lis Boe-Hansen Skoleleder Kenneth Bjerre Skoleleder Karen Mortensen 2 medarbejderrepræsentanter fra Ungdomsskolen/SSP Styregruppen består af: Direktør Louise Raunkjær Skolechef Flemming Skaarup Skoleleder Inger Marie Kristensen Konst. ungdomsskoleinspektør Jens Peter Olesen Konst. leder af Børn, Unge og Familieafdelingen Marianne Kjærgaard Schmidt 1 repræsentant fra Ungdomsskolens bestyrelse 5.0. Resultatmål Der sigtes mod, at styregruppen kan aflevere til politisk behandling forslag til plan for Varde Kommunes ungdomsskolevirksomhed i henhold til bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler 4 og under inddragelse af erfaringerne fra den hidtidige ungdomsskolevirksomhed og den profil, som bedst måtte imødekomme fremtidens udfordringer i Varde Kommune.

59 Der sigtes mod, at styregruppens arbejde er afsluttet juni Mødeplan for arbejdsgruppen og styregruppen Arbejdsgruppen: kl kl kl Styregruppen: kl kl kl Politisk forelæggelse Udvalget for Børn og Undervisning april-møde 2015 Forslag til plan for Varde Kommunes Ungdomsskolevirksomhed fremlægges på Udvalget for Børn og Undervisnings juni-møde 2015.

60 Bilag: Forslag til fremtidig profil for Ungdomsskolen - Resultat af arbejdsgruppens arbejde Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

61 Doknr Sag 15/1790 Fremtidig profil for Varde Kommunale Ungdomsskole 1.0 Arbejdet med den fremtidige profil I forslaget til den fremtidige profil for Varde Kommunale Ungdomsskole har det været et grundlag at udvikle Ungdomsskolens organisation og aktiviteter i forhold til følgende områder: Implementering af folkeskolereformen Udvikling af spændende ungdomsmiljøer og sammenhæng til ungdomsuddannelse Integrere social kontekst og arbejdsmarked Fremme af trivsel og inklusion Aktivitetsudvikling i relation til befolkningsudviklingen. Det er en grundlæggende præmis, at Varde Kommunale Ungdomsskole udvikler aktiviteter inden for sit lovgrundlag som understøtter alle indsatsområder i Børne- og ungepolitikken i Varde Kommune og fremmer trivsel, læring og chancelighed inden for de enkelte 7 områder i Børne- og ungepolitikken i Varde Kommune: Medbestemmelse og medansvar Udfordrende læringsmiljøer Tidlig indsats Sundhed og trivsel Helhed og overgange Sammenhæng med det omgivende samfund Bæredygtighed og globalisering Herudover har Varde Kommunes vision Vi i naturen indgået i arbejdsgrundlaget. 2.0 Profilarbejdets indhold Arbejdet med den fremtidige profil for Varde Kommunale Ungdomsskole har sigtet mod at afdække fagligtpædagogiske og organisatoriske udviklingsmuligheder for Varde Kommunale Ungdomsskole og SSP i forhold til kommissoriets målområder fokuseret på følgende forhold: 2.1: Bekendtgørelsen for ungdomsskoler Bekendtgørelsen giver Varde Kommunale Ungdomsskole vidtstrakte muligheder for at udvikle og gennemføre aktiviteter med tæt tilknytning til folkeskolen og med tæt tilknytning til unges fritidsliv. Det betyder at Varde Kommunale Ungdomsskole har gode muligheder for at være brobygger inden for skolegangen og inden for elevens individuelle liv uden for skolen. Det giver oplagte muligheder for såvel at styrke den faglige progression i skolen som at udvikle den unges forudsætninger for at indgå i sociale og positive fælleskaber uden for skolen. Bekendtgørelsen indeholder følgende hovedområder: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Bekendtgørelsen lægger vægt på, at Ungdomsskolen medvirker til såvel at udvikle kundskaber som almen demokratisk dannelse for aldersgruppen år. Bekendtgørelsen foreskriver, at Ungdomsskolen indgår samarbejde med

62 kommunens folkeskoler om opfyldelse af såvel Ungdomsskolens mål som folkeskolens mål. Bekendtgørelsen om ungdomsskoletilbud omfatter følgende aktiviteter: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning for unge indvandrere/flygtninge Heltidsundervisning Andre aktiviteter ifølge af kommunens ungdomspolitik Danskundervisning for ny ankomne udlændinge mellem årige Undervisning i folkeskolens fag klassetrin, herunder brobygning, heltidsundervisning og prøveafholdelse Klub og anden fritidsvirksomhed Færdselslære og undervisning i knallertkørsel 2.2: Elevudviklingen i Varde Kommune Elevudviklingen i Varde Kommune vil over de næste år udvise et tydeligt samlet fald - faldende med forskellig vægt i de enkelte lokalområder. Det vil stille Varde Kommunale Ungdomsskole en udfordring i forhold til bredde og dækningsgrad i de tilbudte aktiviteter. Udvalget for Børn og Undervisning har med virkning fra skoleåret 2015/2016 besluttet, at 7. klassetrin tilbydes adgang til ungdomsklubberne. Ungdomsskolens bestyrelse har som opfølgning herpå truffet beslutning om, at 7. klassetrin hermed også tilbydes deltagelse i Ungdomsskolens øvrige aktiviteter, hvilket 7. klasserne i nogen udstrækning har været tilbudt i skoleåret 2013/2014 og 2014/2015. Målgruppen for Ungdomsskolens samlede aktiviteter vurderes således for de kommende skoleår statistisk at være større end for nuværende. Dette stiller krav til aktivitetsudbud og pædagogik, hvor der inden for målgruppen vil være store forskelligheder i interesser, modenhed og aktivitetsbehov. Elevudviklingen vurderes herudover at fremstå med flere og mere differentierede elevbehov, særligt med tilknytning til indsatser for unge, som måtte fremstå med forhøjet risiko for ikke at blive uddannelsesparate, ikke at blive optaget på ungdomsuddannelse eller ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse - eller unge, som af personlige eller sociale årsager er i risiko for marginalisering. Den tværgående ungearbejdsgruppe i Varde Kommune har i samarbejde med Marselisborg Gruppen 2014 afgrænset efterstående grupper, som unge med behov for særlig både forebyggende og opfølgende social og uddannelsesmæssig indsats: Psykisk sårbare unge med sociale og uddannelsesmæssige udfordringer Socialt udsatte med en ressourcesvag og svagt struktureret baggrund Zappere med vanskeligheder i at udvise stabilitet i aktivitetsdeltagelse Fagligt svage unge med muligheder for optagelse på ordinær ungdomsuddannelse Fagligt svage med udsigt til praktisk arbejde og AMU kvalifikation Uddannelsesnægtere med her og nu livsstil Adfærdsvanskelige med behov for social og følelsesmæssig udvikling Unge mødre Misbrugere og kriminalitetstruede Det vurderes, at de foranstående grupper har behov for styrkede tiltag, hvor Ungdomsskolens idégrundlag og pædagogik i samarbejde med andre partnere fremstår oplagt til at fremme denne gruppes alsidige udvikling og fremtidige mulighed for stabil tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked.

63 2.3: Skolereformen af 2014 Skolereformen lægger vægt på faglig progression, den åbne skole og overgangen til ungdomsuddannelser. Der er her oplagte muligheder for Ungdomsskolen til at udvikle tilbud som fremmer elevens faglige progression både i forhold til elever med behov for faglig/personlig støtte og elever med særlige forudsætninger. Der er yderligere muligheder for at etablere erhvervskontakter, foreningskontakter eller særlige oplevelsesprodukter i tilknytning til den åbne skole. Der er desuden muligheder for at tilbyde aktiviteter med fokus på faglige og personlige aktiviteter, som styrker den unges uddannelsesparathed i forhold til de udfordringer som stilles fagligt og personligt i ungdomsuddannelser. Særligt det personlighedsudviklende område udgør et indsatsområde. Herudover vil en styrket medvirken i udvikling af lokale valgfag - evt. som samarbejde med flere skoler - være et fremtidigt indsatsområde. 2.4: Erhvervsskolereformen 2015 Erhvervsskolereformen stiller højere krav til optagelse på en erhvervsuddannelse. Der består et indsatsområde i samarbejde med folkeskoler og erhvervsskoler omkring udvikling af faglighed, personlighed, samarbejdsmønstre for den elevgruppe som ikke vurderes klart uddannelsesparat fra 8. klasse. Området rummer herudover muligheder for udvikling af camps med særligt indhold, crashkurser (intensive og differentieret tilrettelagte kurser), feriekurser til forberedelse for deltagelse i optagelsesprøverne på erhvervsskoler. 2.5: Sociale indsatsområder i Varde Kommune og for udvikling af gode ungdomsmiljøer Gennem SSP-indsatsen og udvalget af aktiviteter har Ungdomsskolen oplagte muligheder for i samarbejde med skoler, familieafdelingen og UU at give tilbud om individuelle eller fælles muligheder for tilknytning til erhvervsaktiviteter eller meningsfulde fritidsaktiviteter. Der er oplagte muligheder for at samarbejde med skolerne, særligt i forbindelse med Ungdomsskolens udstrakte netværk til erhverv og foreninger. 2.6: Pædagogisk form og tilgang Det er Ungdomsskolens pædagogiske virkelighed, at de enkelte aktiviteter stiller krav om skiftende afholdelsesformer og skiftende/forskellige pædagogiske tilgange. Ungdomsskolens aktiviteter hviler på frivillighed, motivation, inklusion og relationskompetence. Stort set alle unge i målgruppen indgår i Ungdomsskolens aktiviteter, således at aktivitetsudbuddet indeholder almene og specifikt målrettede aktiviteter. Aktivitetsudbuddet sker på baggrund af inklusionsforståelsen i Varde Kommune. 3.0 Varde Kommunale Ungdomsskoles fremtidige organisation Ungdomsskolen drives på baggrund af kommunens plan for ungdomsskolevirksomhed, hvori indgår angivelse af lederstillinger og antal ungdomsskolebestyrelser. Ungdomsskolen kan have selvstændig leder og bestyrelse eller have fælles leder og fælles bestyrelse med en folkeskole. Varde Kommunale Ungdomsskole er i dag en selvstændig Ungdomsskole, som ledes af en ungdomsskoleinspektør og en ungdomsskolebestyrelse. Udover ungdomsskolevirksomhed er der tilknyttet ansvar for SSP-arbejdet (3 SSP medarbejdere). Varde Kommunale Ungdomsskole har en ledelsesstruktur, som tager udgangspunkt i 3 lokalområder med i alt 3,33 ledelsesårsværk. Af Ungdomsskolens program fremgår det, at der er en høj andel af kurser, som gentages år for år med nogenlunde faste lærere. Denne programform er mindre ressourcekrævende. Ungdomsskolen oplyser, at der herudover er pågået en aktiv indsats for etablering af partnerskaber til folkeskolerne og at der løbende iværksættes aktiviteter efter behov.

64 Ungdomsskolen har en grundlæggende mission i at gennemføre aktiviteter inden for sit lovgrundlag, som fremmer unges motivation og forudsætninger for uddannelse og forpligtende deltagelse i samfundets almindelige fællesskaber. Der stilles følgende generelle krav til ledelsen i Ungdomsskolen: - krav om et stort fagligt og relationsbaseret netværk til alle interessenter omkring unge - krav om udvikling af aktiviteter i forhold til særlige ungeindsatser - krav om at hente økonomiske midler udover det ordinære årsbudget - krav om en projektbaseret arbejdsform i forhold til skiftende partnere og skiftende indsatsområder - krav til ledelsesmæssig økonomisk prioritering inden for budgettet i forhold til udviklingen af målgrupper med behov for særlig indsats, jævnfør pkt Fremtidige organisatoriske forandringer m.v. har været drøftet i arbejdsgruppen. Da det er besluttet, at der i 2016 skal være strukturdrøftelser på det samlede børne- og ungeområde er det Børn og Lærings vurdering, at Ungdomsskolen naturlig vil indgå heri. 4.0 Nuværende aktiviteter i Varde Kommunale Ungdomsskole For nuværende tilbyder Varde Kommunale Ungdomsskole aktiviteter inden for nedenstående hovedområder. Det fuldstændige program kan ses på skolens hjemmeside. Det vil forsat være vigtigt, at Varde Kommunale Ungdomsskole udbyder de aktiviteter, som har et tilstrækkeligt deltagergrundlag med de ændringer, som deltagergruppen eller virkeligheden måtte stille krav om. Den fremtidige profil ses således med udgangspunkt i den nu eksisterende virkelighed. Undervisningsaktiviteterne udbydes i samarbejde med kommunens skoler i de enkelte lokalområder og omfatter en lang række tilbud af kortere eller længere varighed. Udbuddet kan sammenfattes i efterstående hovedgruppe, som bl.a. omfatter: 4.1: Almen/faglig undervisning: idræt, drama, hjemkundskab, IT, medier, motor, fysik/kemi, styling, jagt og friluftsliv, knallertkørekort, traktorkørekort, førstehjælp, håndværksfag, sprog, sundhed og trivsel, turbokurser, demokratisk dannelse/samarbejde 4.2: Explorer/action: Blå mandag, outdoor rappelling, explorer 4.3: Teambuilding: 10iCampus, explorer 4.4: Studierejser: Paris, London 4.5: Specialundervisning: Lektiehjælp for særlige grupper, prøveforberedelse, læse/stavekursus, livsstilsundervisning 4.6: Samarbejde om valgfag i folkeskolen: Ungdomsskolen leverer delydelser til en række valgfag i folkeskolerne i Varde Kommune (Partnerskabsaftaler) 4.7: Arbejdsdusørordning 4.8: Undervisning i samarbejde med Produktionsskolen Vest: Ungdomsskolen forestår prøveforberedende i dansk, engelsk og matematik 4.9: Events: Beach Party, 2 gange årligt Blå mandag, Lang lørdag

65 4.10: SSP aktiviteter: Forebyggende opsøgende arbejde i skoler, klasser og på gader 5.0 Fokusindsatsområder, set i relation til Børn- og Ungepolitikken og Varde Kommunes vision Efterstående repræsenterer en idéramme i forhold til de enkelte områder i Børn- og Ungepolitikken og visionen: 5.1: Medbestemmelse og ansvar Elevrådskurser Demokratikurser Elevinddragelse i skolernes og Ungdomsskolens produktudvikling Netværkskurser Ansvar og pligter i det demokratiske fælleskab 5.2: Udfordrende læringsmiljøer Aktiviteter til fremme af skolemæssige præstationer fagligt, socialt og personligt Fag, som er indeholdt i folkeskoleloven Turbokurser i dansk, matematik og engelsk Lokale valgfag, centrale valgfag Særligt understøttende tilbud Udvidelse af den faglige ramme i folkeskolen, f.eks. erhverv eller explorer Personlighedsudviklende aktiviteter Aktiviteter for unge med særlige behov, psykisk/fysisk handicap, udviklingsforstyrrelser, elever med specialpædagogiske behov Vi i naturen, indeholdende teambuilding, explorer, naturen som sparringspartner, værn om naturen, økologi og ressourcebevidsthed, miljøteknologi og iværksætteri Aktiviteter inden for kreative miljøer, kunst, kultur og musik f.eks.: drama, billedkunst, musik, dans, mediedesign 5.3: Tidlig indsats Integrationsfremmende aktiviteter Kulturelle og sociale netværk Kulturforståelse Erhvervsforberedende og erhvervsfremmende aktiviteter Iværksætteri herunder særlige etniske/ integrationsfremmende aktiviteter Brobygning til uddannelse og erhverv Styrket SSP 5.4: Sundhed og trivsel Aktiviteter inden for selvværds- og personlighedsudvikling Aktiviteter rettet mod drop-out truede Alternative aktiviteter i forhold til unge med særlige skolevanskeligheder Idrætsaktiviteter, hvor der ikke er klubber Back-up aktiviteter for særlige indsatser i skolen Sundhed i ungdomsklubberne Aktiviteter til fremme af sund livsstil

66 5.5: Helhed og overgange Understøttende aktiviteter for udvikling af uddannelsesparathed Understøttende aktiviteter for udvikling af ungdomsuddannelsesinstitutionsduelighed Feriekurser 5.6: Sammenhæng til det omgivende samfund Fremme af erhvervsrelaterede indsatser for unge med behov for praktisk læring/dannelse 5.7: Bæredygtighed og globalisering Internationale aktiviteter Sommerungdomsskole med international deltagelse Medvirken ved udveksling 6.0 Ungdomsklubber I Ungdomsskolens aktiviteter indgår ungdomsklubber, fordelt på lokalområderne i kommunen Ungdomsklubber: Agerbæk, Nr. Nebel, Ansager, Tistrup, Næsbjerg, Ølgod, Varde Ungdomsklub, Specialklubben i Varde og Krumtappen Varde: Ungdomsklubber oprettes på overbygningsskoler som en ungdomsskoleaktivitet. Der oprettes en fælles ungdomsklub for skolerne i Varde by. Samuelsgårdens ungdomsklub i Oksbøl fortsætter som en aktivitet under Blåvandshuk Skole. Ungdomsklubber finansieres gennem et grundbeløb og et aktivitetsbestemt taxameter, men Samuelsgården har særlig økonomi. Arbejdet i ungdomsklubber vil i den fremtidige profil kunne medvirke til at fremme de enkelte indsatsområder i Børn- og Ungepolitikken i Varde Kommune. Der gives ikke strukturelle forslag, da skoleåret 2015/2016 allerede er en nyordning 7.0 Andre aktiviteter Ungdomsskolen varetager herudover en række andre aktiviteter f.eks. i samarbejde med Ungerådet, Lærdansk, UU Varde, Beredskabsforbundet. Det er aktiviteter under projektnavne som strandrensning, friluftsaktiviteter, indvandrerpiger, musik mv. Gearkassen, Rene Boulevarder, Blok 22, BIG Time, Musical projekt. Disse aktiviteter kan i den fremtidige profil udvikles i forhold til de aktuelle behov, som måtte fremstå i målgrupperne. 8.0 SSP: SSP-ungekonsulenterne arbejder for at sikre, at alle unge i Varde Kommune får støtte til at holde sig fri af misbrug, kriminalitet og risiko for social udgrænsning. SSP samarbejder med skoler, sociale tilbud, myndigheder og lokale netværk. SSP indgår i den fremtidige profil med sine hidtidige opgaver og med særlig sigte mod at knytte an til Ungdomsskolens øvrige produktudvikling og særlige sociale og ungdomsmiljørelaterede indsatsområder.

67 9.0 Produktudvikling i konteksten af Chancelighed Arbejdsgruppen har gennemgået konceptet for ungdomsskoler i en række andre kommuner. Der er en række kommuner, hvor Ungdomsskolen gennem partnerskaber til folkeskolen udbyder særlige klassetilbud på 8. klasses, 9. klasses eller 10.klasses niveau. Særlige ungdomsskoletilbud, hvor hele undervisningen pågår uden for den almindelige klasse, vurderer arbejdsgruppen i konflikt med det almene sigte i Ungdomsskolen og vurderes ikke at fremme en elevs deltagelse i det almindelige fælleskab. En sammenligning med Esbjerg Kommune peger i retning af, at Varde Kommunale Ungdomsskole er velfunderet i lokalområdet (taloplysning/varde Kommunale Ungdomsskole). Udviklingen i elevgruppen klasse i Varde Kommune peger i retning af, at der er behov for særlig indsats i forhold til elevgruppen, som er i risiko for at blive ekskluderet i den almindelige klasse eller i risiko for at blive marginaliseret i forhold til almindelige ungdomsmiljøer og fremtidig uddannelse. I denne særlige indsats vil Ungdomsskolen i samarbejde med andre partnere kunne fremme chanceligheden blandt unge i Varde Kommune. Der peges på efterstående muligheder: 1. Særlige forløb i folkeskolen for elever, som ikke er specialundervisningselever, men som dog alligevel har behov som svært kan opfyldes i den almindelige klasse spændende fra læse/stave vanskeligheder, autisme, psykisk sårbare, fagligt svage, socialt udsatte, praktisk anlagte elever. Disse skal fortsat grundlæggende inkluderes og samtidigt fremmes med de tilbud, som netop retter sig mod deres specifikke problemstilling. 2. Særlige forløb for valgfag i folkeskolen, som et mindre vidtgående tilbud end pkt. 1, evt. i samarbejde med andre organisationer f.eks. talentspejder eller erhvervsskole. 3. Særlige forløb i samarbejde med erhvervsskoler, jobcenter for ikke uddannelsesparate elever, elever som ikke er blevet optaget på ungdomsuddannelse, drop-outs som alle har afsluttet 10. klasse med tydelig tematisering af mål i undervisningen. 4. Sommerkurser med fagligt eller personlighedsudviklende indhold spændende fra styrkelse af faglige kompetencer, personlighedsudvikling, forberedelse til optagelsesprøver, jobtræning, misbrugsforebyggelse, kriminalitetsforebyggelse, særlige sommerprojekter eller diverse turbokurser. 5. Indtægtsdækket virksomhed i forhold til sociale indsatsområder (projekter inden for Børn og Forebyggelses områder skal altid indeholde aktiviteter som kan være undervisning og personlighedsudviklende aktiviteter inden for ungdomsskolens ideologi). 6. Indtægtsdækket virksomhed i forhold til Undervisningsministeriets indsatsområder f.eks. FOU. 7. Indtægtsdækket videnscenter inden for lokal ungdomskultur. 8. Udarbejdelse af et katalog og et servicetilbud, hvor skolerne kan booke aktiviteter inden for den åbne skole. 9. Udarbejdelse af et undervisningskoncept med deltagelse af erhvervslivet i faget Job og Uddannelse, som skolerne kan booke. Arbejdsgruppen har i særlig grad drøftet Ungdomsskolens muligheder for i samarbejde med Varde STU Center, Jobcentret samt Børn og Forebyggelse at udvikle STU forløb med meget høj vægtning af praktikandel med henblik på at udvikle arbejdskompetencer i et autentisk arbejdspladsmiljø. Denne mulighed kunne bestå i: 10. Samarbejde om koncept for udvikling af arbejdspladskompetencer i arbejdspladsmiljøer for målgruppen af unge, som ikke har udsigt til optagelse på en almindelig ungdomsuddannelse. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det er ungdomsskolens produktudvikling og samarbejde med relevante partnere som udgør det centrale fokusområde for effekten af fremtidens Ungdomsskole i Varde Kommune.

68 Det vil for den fremtidige profil af Ungdomsskolen være grundlæggende, at Ungdomsskolen økonomisk og markedsføringsmæssigt fokuserer på at fremme chanceligheden blandt unge, således at også unge fra ressourcesvage miljøer motiveres for Ungdomsskolens aktiviteter. Derfor må Ungdomsskolen inden for eget budget prioritete økonomiske midler til aktiviteter for unge fra ressourcesvage miljøer, som i dag i mindre omfang benytter Ungdomsskolen eller som i mindre grad motiveres gennem Ungdomsskolens almindelige markedsføring. Det vil i denne sammenhæng være vigtigt, at Ungdomsskolen sammen med Børn og Forebyggelse, Børn, Sundhed og Trivsel samt UU sætter sig effektmål for uddannelsesmæssig og socialindsats i forlængelse af kursus- og aktivitetstilbuddet. Der hersker ingen tvivl om, at de unge som i dag deltager i Ungdomsskolens aktiviteter profiterer heraf, men der foreligger dog ikke en egentlig effektmåling af indsatsen i forhold til de grupper, hvor der er behov for særligt forebyggende indsats Styrket tværgående indsats for uddannelsesparathed og social indsats For den fremtidige produktudvikling i Varde Kommunale Ungdomsskole foreslås det, at der etableres et forum bestående af skoler, Skoleafdelingen, UU, Familieafdelingen og arbejdsmarkedets parter, som samarbejder med Ungdomsskolen om produktudvikling inden for områderne uddannelsesparathed og social indsats.

69 Bilag: Notat: Forvaltningens vurdering vedr. fremtidig profil for Ungdomsskolen Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

70 Doknr Sag 15/1790 NOTAT Forvaltningens vurdering af fremtidig profil for Ungdomsskolen Forvaltningens vurdering: Elevudviklingen Elevudviklingen i Varde Kommune vil over de næste år være tydeligt faldende. Dette kompenseres i ungdomsskolesammenhæng af udvalgets beslutning om at omfatte ungdomsklubberne ligeledes med 7. klassetrin. Ungdomsskolens bestyrelse har derfor allerede truffet beslutning om udvidelse af aldersgruppen, således at elevgrundlaget i de kommende skoleår vil være højere end for nuværende. Dette stiller krav til tilbud og pædagogik, hvor der vil være store forskelligheder i interesser, modenhed og aktivitetsbehov spændende fra den yngste aldersgruppe til den ældste aldersgruppe. Skolereformen af 2014 Skolereformen lægger vægt på faglig progression, den åbne skole og overgangen til ungdomsuddannelser. Der er her oplagte muligheder for Ungdomsskolen for at udvikle tilbud som fremmer elevens faglige progression både i forhold til elever med behov for faglig/personlig støtte og elever med særlige anlæg. Der er yderligere muligheder for at etablere erhvervskontakter, foreningskontakter eller særlige oplevelsesprodukter i tilknytning til den åbne skole. Der er yderligere oplagte muligheder for at tilbyde faglige og personlige aktiviteter, som styrker den unges uddannelsesparathed i forhold til de udfordringer som stilles fagligt og personligt i ungdomsuddannelser. Særligt det personlighedsudviklende område udgør et oplagt indsatsområde. Herudover vil en styrket medvirken i udvikling af lokale valgfag, evt. som samarbejde med flere skoler, være et fremtidigt indsatsområde. Herunder indtægtsdækket virksomhed fra Undervisningsministeriet. Erhvervsskolereformen 2015 Reformen stiller højere krav til optagelse på en erhvervsuddannelse. Der består et indsatsområde i samarbejde med folkeskoler og erhvervsskoler omkring udvikling af faglighed, personlighed, samarbejdsmønstre for den elevgruppe som ikke vurderes klart uddannelsesparat fra 8. klasse. Området rummer herudover muligheder for udvikling af camps med særligt indhold, crash-kurser (intensive og differentieret tilrettelagte kurser), feriekurser til forberedelse for deltagelse i optagelsesprøverne på erhvervsskoler. Det vurderes, at der i særlig grad er behov for at indtænke Ungdomsskolen i et særligt STU forløb med 75% praktik og 25% andet for de unge, som ligger i den øverste del af STU målgruppen. Sociale indsatsområder og udvikling af gode ungdomsmiljøer Gennem SSP indsatsen og udvalget af aktiviteter har Ungdomsskolen oplagte muligheder for at i samarbejde med skoler, familieafdelingen, UU at give tilbud om individuelle eller fælles muligheder for tilknytning til erhvervsaktiviteter eller meningsfulde fritidsaktiviteter. Der er oplagte muligheder for at samarbejde med skolerne, særligt i forbindelse med Ungdomsskolens udstrakte netværk til erhverv og foreninger. Herunder indtægtsdækket virksomhed fra Socialministeriet. Organisation og ledelse Fremtidige organisatoriske forandringer m.v. har været drøftet i arbejdsgruppen. Da det er besluttet, at der i 2016 skal være strukturdrøftelser på det samlede børne- og ungeområde er det forvaltningens vurdering, at Ungdomsskolen naturlig vil indgå heri.

71 Ungdomsklubber Arbejdet i ungdomsklubber vil i den fremtidige profil kunne medvirke til at fremme de enkelte indsatsområder i børne- og ungepolitikken. Der gives ikke strukturelle forslag, da skoleåret allerede er en nyordning. SSP SSP indgår i den fremtidige profil med sine hidtidige opgaver og med særlig sigte mod at knytte an til Ungdomsskolens øvrige aktiviteter og særlige sociale og miljørelaterede indsatsområder. Aktivitetsudvikling Det indgår i arbejdsgruppens forslag, at Ungdomsskolen fortsat udvikler de aktivitetsområder, som der for nuværende er god tilslutning til, og at Ungdomsskolen i sin fremtidige profil styrker aktivitetsindsatsen på områder af særlig uddannelsesmæssig og social betydning som f.eks.: uddannelsesparathed, duelighed i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse helhed og overgange, sundhed og trivsel. Det må være et stærkt fokus på, at aktivitetsudviklingen skal sigte mod at medvirke til at skabe målbar effekt sammen med andre skolemæssige og sociale indsatser, som sigter mod at fremme trivsel, læring og chancelighed blandt unge i kommunen. Det indgår, at Ungdomsskolen i samarbejde med andre partnere sætter en tydeligere profil i forhold til indsatsområder inden for chancelighed med efterfølgende effektvurdering.

72 Bilag: Fælleskommunale retningslinier for juniorklubber i - Oktober 2014 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

73 Sag nr Dok nr Ref. olho Fælleskommunale retningslinjer for Juniorklubtilbud ved skolerne i Varde Kommune Juniorklubtilbud oprettes ved alle folkeskoler (Blåvandshuk Skole undtaget) i Varde Kommune pr. 1. august Juniorklubtilbud er som udgangspunkt et eftermiddagstilbud, målrettet elever i skolernes klasser. Der er dog i væsentlig udstrækning mulighed for at tilbuddet tilpasses lokale ønsker og behov. Skolebestyrelsen ved den enkelte skole fungerer som brugerbestyrelse for den/de til skolen tilknyttede juniorklubtilbud og udarbejder indenfor de kommunalt fastsatte rammer - lokale retningslinjer herfor. De vedtagene retningslinjer for juniorklubben skal fremgå af skolens hjemmeside. Da juniorklubtilbud i Varde Kommune oprettes under ungdomsskoleloven skal lokale retningslinjer formelt godkendes af ungdomsskolens bestyrelse. I forbindelse med etablering af tilbuddet pr. 1. august 2015, skal de hertil knyttede retningslinjer være godkendt senest 15. april Eventuel uenighed eller tvivlsspørgsmål vedrørende lokale retningslinjer afgøres af skoleforvaltningen og/eller udvalget for Børn og Undervisning. Skolelederen på den enkelte skole har ansvaret for såvel den daglige administrative drift og den pædagogiske kvalitet i de lokale juniorklubber, herunder ansættelse af personale med de fornødne kompetencer. I de lokale retningslinjer kan indgå hvorledes juniorklubben kan afholde arrangementer, der retter sig mod en bredere aldersgruppe/målgruppe. Der iværksættes drøftelser med nuværende klubtilbud (Ungdomsskolen) i lokalområdet med henblik på at indgå aftaler om lokaler, inventar, udstyr samt at inddrage eksisterende viden og erfaringer. 1

74 Skolebestyrelsen fastsætter retningslinjer for eventuelt kontingent for brugere af det lokale juniorklubtilbud. Kontingentet kan maksimalt udgøre 200 kr. pr. måned. I retningslinjerne skal indgå principper for eventuel kontingentfritagelse. Skolebestyrelsen fastsætter retningslinjer for hvorledes opkrævning af et eventuelt kontingent skal administreres. I disse retningslinjer indgår fastsættelse af om kontingentbetalingen opkræves månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt, samt retningslinjer for bindingsperioden for medlemskab. Det skal fremgå af retningslinjerne om juniorklubben kan opkræve aktivitetsafhængig betaling fx ved besøg i skøjtehal, svømmehal, overnatning, udflugter etc. Lokale retningslinjer for fastsættelse af og opkrævningsprocedure for et eventuelt kontingent skal følges af retningslinjer for procedure for indmelding og udmelding af juniorklubtilbuddet. Under hensyntagen til at de lokale juniorklubtilbud skal være åbne minimum 3 eftermiddage (og minimum 6 timer ugentligt) skal skolebestyrelsen fastsætte retningslinjer for åbningstiden i den lokale juniorklub. Disse retningslinjer skal som minimum indeholde beskrivelse af: Det konkrete antal ugentlige skoledage med eftermiddagsåbent, Eventuelle antal dage med aftenåbent, Eventuelle dage med weekendåbent, Åbning på ikke skoledage Kommunikation mellem juniorklubtilbud og forældre m.m. Skolebestyrelsen fastsætter retningslinjer for juniorklubbens samarbejde med andre interessenter, herunder bl.a. andre juniorklubber, Beach Party, lokale idræts-/foreningstilbud, ungdomsklubber etc. De lokale retningslinjer skal indeholde procedurer for såvel periodevis samt den daglige registrering af brugere af juniorklubtilbuddet. Juniorklubben har tilsynsforpligtigelse i det tidsrum børnene er til stede i juniorklubben. Medlemstallet opgøres 2 gange årligt (5. marts og 5. septem-ber) som et gennemsnit af antallet af daglige brugere og tildeling af kommunale midler justeres i forhold hertil. Der tildeles kr. pr. barn/år (2014-niveau), dog minimum kr. pr. juniorklub. Tildelingen er som udgangspunkt beregnet ud fra åbningstid til kl på 5 ugentlige skoledage. 2

75 De pædagogiske målsætninger og indhold Juniorklubberne ved skolerne i Varde Kommune skal bidrage til et attraktivt børne- og ungdomsliv, hvor meningsfulde aktiviteter, sociale fællesskaber og god voksenkontakt understøtter, at børn og unge udvikler sig til livsduelige, demokratiske samfundsborgere. Juniorklubberne drives med udgangspunkt i Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik med lokal prioritering efter børnenes behov. Juniorklubbernes aktiviteter skal fremme Varde Kommunes vision om en aktiv brug af naturen og nærmiljøet.54 - Juniorklubberne er lærings- og udviklingssteder, som ruster børnene til livsduelighed ved at udvikle deres personlige, sociale, sproglige og uddannelsesmæssige kompetencer. - Juniorklubberne er attraktive møde - og aktivitetssteder for børnene, hvor meningsfulde aktiviteter og god voksenkontakt skaber sociale fællesskaber på tværs årgangene. - Juniorklubberne understøtter udsatte børn med henblik på at skabe stabilitet omkring deres fritidsliv. - Juniorklubberne bidrager til børnenes alsidige personlige og sociale kompetencer ved at skabe samværsformer præget af respekt, tolerance og ansvarlighed. - Juniorklubbernes aktivitetstilbud tilrettelægges med fleksibilitet og i direkte dialog med børnene. Der skal udstikkes tydelige rammer for indflydelsen, som er så synlige, at børnene ved, hvad de kan bestemme, så der kan tages fælles beslutninger, uddelegeres opgaver og tages ansvar. - Juniorklubberne skal åbnes mod foreningslivet og andre aktørers fritidstilbud, således at børnene inspireres til at tage aktiv del i disse tilbud og herigennem understøtte børnenes lyst til at indgå i såvel formelle som uformelle fællesskaber, der bidrager til deres positive udvikling. - Juniorklubberne skal have fokus på at igangsætte aktiviteter på tværs af bygningsmæssige rammer ved at tilbyde aktiviteter uden for klubben f.eks. ude i naturen og i nærmiljøet og tilbyde indhold og aktiviteter der understøtter børnenes sundhed og lyst til bevægelse. - Juniorklubbernes fysiske indretning skal skabe mulighed for mange forskellige samværsformer på tværs af alder/klassetrin. Dette kan bidrage til en positiv udvikling for alle børn, samtidig med at der skabes gode relationer på tværs af alder når børnene mødes i andre sammenhænge i lokalområdet. 3

76 - Juniorklubberne skal arbejde med at fremme alle børns trivsel og mindske ensomhed. Alle skal være en del af et socialt fællesskab, og der skal være en særlig opmærksomhed på de udsatte og truede børn med fokus på tegn på mistrivsel og manglende udvikling gennem samarbejde med skole, SSP samt Børn, Unge og Familieafdelingen om de enkelte truede og udsatte børn og unge. - Juniorklubberne skal have fokus på overgange når børnene skifter fra SFO-tilbud til juniorklubtilbud, hvor der er større frihed/ansvar for den enkelte. Tilsvarende bør der aftales procedurer for overgangen fra juniorklub til ungdomsklub. - Juniorklubberne skal udføre deres arbejde i et tæt samarbejde med forældrene på en måde, der understøtter fastholdelse af forældreansvaret med respekt og forståelse for familiens baggrund. De ansatte, skoleledelsen og skolebestyrelsen udvikler selv løbende den faglige kvalitet af klubarbejdet. Klubberne har frihed til selv at vælge fagligt begrundede metoder, der fører frem mod opfyldelse af målsætningerne. Godkendt af Udvalget for Børn og Undervisning den 16. december

77 Bilag: Juniorklubber - indmeldte børn pr Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

78 Sagsnr _Doknr _v1_Juniorklubber - indmeldte børn pr XLS Ressourcetildeling til juniorklubber pr Faktiske juniorklub pr. 5/ Samlet antal elever i kl. Børn tilmeldt juniorklubtilbud Tilmeldte i % af potientielle brugere Tildeling i alt Juniorklubbens åbningsdage Kontingent Fremmøde i uge 36 Fremmøde i uge 36 i % af antal tilmeldte Agerbæk Skole , kr./md ,0 Alslev Skole , kr. /md ,7 Ansager Skole , kr./md ,4 Billum Skole , kr./½ år 18 58,9 Blåbjergskolen - Lunde-Kvong afd , kr./md ,0 Blåbjergskolen - Nr. Nebel afd , kr./md ,0 Brorsonskolen , kr./md ,4 Horne Skole , kr./md ,0 Janderup Skole , kr./½ år 26 64,0 Lykkesgårdskolen , kr./md ,4 Nordenskov Skole , kr./md ,6 Næsbjerg Skole , kr./½ år 28 53,8 Outrup Skole , kr./md. 9 34,4 Sct. Jacobi Skole , kr./md ,4 Starup Skole , kr./md. 7 27,1 Thorstrup Skole , kr. /½ år 20 47,6 Tistrup Skole , kr./md ,6 Ølgod Skole , kr./md ,9 Årre Skole , kr./md ,0 Samlede tal , ,4 Tildeling pr. barn Minimumstildeling (2015-pris) Bemærkning: Antal indmeldte børn på Lykkesgårdskolen er ændret fra 114 til i alt 98 efter melding fra Pladsanvisningen den 14/ /lian

79 Bilag: SFO 2 - indmeldte børn pr Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

80 Sagsnr _Doknr _v1_SFO 2 - indmeldte børn pr XLS Ressourcetildeling til SFO 2 pr Faktiske SFO2 pr. 5/ Samlet antal elever i kl. Børn tilmeldt SFO2 Tilmeldte i % af samlet potientielle brugere Tildeling i alt Åbningsdage Forældrebetaling Fremmøde i uge 36 Fremmøde i uge 36 i % af antal tilmeldte SFO - 2 Blåvandshuk Skole - (Samuelsgården) , kr./md Samlede tal , Tildeling pr. barn pr. år Samlet forældrebetaling Dok

81 Bilag: Notat vedr. budgetopfølgning pr. 30. august Udvalget for Børn og Undervisning Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

82 Dato 9. september 2015 Dok. nr Sagsnr Ref. Jette Poulsen Notat vedr. budgetopfølgning pr. 30. august 2015 Udvalget for Børn og Undervisning. Skoleområdet: Folkeskoleområdet : Demografi elevtallet og klassedannelsen pr. 5. september 2015 betyder, at der er 42 elever og 6 klasser mere end forudsat pr. 15. marts Dette betyder en merudgift i 2015 på kr. Antallet af klasser på specialundervisningsområdet er faldet med 3 klasser i forhold til sidste skoleår. Dette betyder en mindre udgift i 2015 på kr. I skoleåret 2015/2016 forventes der at være 14 elever mindre der undervises i Esbjerg Kommune, hvorfor der skønnes en mindre udgift på kr. Der er i budgettet afsat kr. til leje af lokaler på Campus. Da elevtallet i 10iCampus ikke gør at der skal lejes lokaler i indeværende skoleår er der en mindre udgift på beløbet. I forbindelse med folkeskolereformen blev der afsat kr. i 2014 og 2015 til uforudsete udgifter. Der er ikke afholdt udgifter i 2015, og der er overført en rest fra 2014 på kr. hvorfor der i alt er et mindre forbrug på kr. Skolefritidsordninger: Antallet af indmeldte børn i skolefritidsordninger pr. 5. september 2015 viser at der er 184 børn flere indmeldt end forudsat ved budgetopfølgningen pr. 30. april Forudsætningen var at der ville være samme antal som 1. januar Dette betyder en merudgift på netto kr. i Juniorklubber: Antallet af indmeldte børn i juniorklubberne pr. 5. september 2015 er børn. I forudsætningerne var der regnet med 544 børn i juniorklubber. Det betyder, at der er en merudgift på kr. i Denne forventes udlignet af efterregulering pr. 5. marts Børn og Forebyggelse: Budgetopfølgningen pr. 31. august 2015 viser at området er under pres, men på nuværende tidspunkt forventes det at budgettet i 2015 holder med baggrund i overførsel på 2,7 mio. kr. fra Varde Kommune har følgende anbringelser (faktisk cpr.nr.) fordelt på følgende måde: 1/2

83 Korr. Forventet Anbringelsestype budget 2015 årsforbrug Afvigelse Bemærkninger Traditionel fam.pleje - almen og handicap 81,29 80,79 82,02 81,16 76,82 81,16-4,34 Netværksfamiliepleje 22,85 22,85 22,85 22,85 20,00 22,85-2,85 Kommunal fam.pleje 5,00 5,00 5,00 5,00 6,00 5,00 1,00 Kostskole 1,75 1,75 1,40 1,40 1,00 1,40-0,40 Kostskole - handicap 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Skibsprojekt 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Eget værelse 2,50 3,00 4,67 4,17 2,00 4,17-2,17 Opholdssteder -almen 15,67 16,84 17,37 17,45 12,00 17,45-5, : I alt faktiske anbragte ved mdr.'s slut 129,06 130,23 133,31 132,03 117,82 132,03-14, døgninstitutioner - almen 7,75 7,80 8,62 8,47 10,00 8,47 1, døgninstitutioner - handicap 11,66 11,29 11,29 11,66 12,05 11,66 0, I alt faktiske anbragte sikr. institutioner 0,00 0,33 0,00 0,33 ungdomssanktion I alt faktiske anbragte ved mdr.'s slut 148,47 149,32 153,22 152,16 140,20 152,16-11, Sikrede institutioner - surrogat pulje 0,95 0,63 0,63 0,63 0,67 0,63 0,04 surrogatfæng. I alt 149,42 149,95 153,85 152,79 140,87 152,79-11,92 2/2

84 Bilag: Budgetopfølgning pr. 31. august 2015 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

85 Budgetopfølgning pr. 31. august 2015 Budgetopfølgning pr. 31. august DRIFT (beløb i mio. kr.) + =merudgifter/ mindre indtægter - =merindtægter/ mindre udgifter Drift: Udvalg for Økonomi og Erhverv 0,0 0,0 Udvalg for Plan og Teknik 0,0 0,0 Udvalg for Børn og Undervisning 2,4-3,4 Udvalg for Kultur og Fritid 0,0 0,0 Udvalg for Social og Sundhed 10,0-10,0 Udvalg for Arbejdsmarked og Integration(overførselsudgifter) 32,4-31,5 Heraf beløb vedr. budgetgaranti 20,1 Netto 20,0 Midtvejsregulering mv. af bloktilskudet for ,9 Regulering vedr. det skrå skatteloft -0,1 Regulering af grundskyld og dækningsafgift pga. 2,2 vurderingsændringer Ændringer af likvide aktiver i alt (forbrug) 14,2 Nr sag.nr side 1

86 Budgetopfølgning pr. 31. august 2015 Budgetopfølgning pr. 31. august DRIFT (beløb i mio. kr.) + =merudgifter/ mindre indtægter - =merindtægter/ mindre udgifter Udvalget for Økonomi og Erhverv Dok.nr I alt 0,0 0,0 Nr sag.nr side 2

87 Budgetopfølgning pr. 31. august 2015 Budgetopfølgning pr. 31. august DRIFT (beløb i mio. kr.) + =merudgifter/ mindre indtægter - =merindtægter/ mindre udgifter Udvalg for Plan og Teknik Dok.nr Ingen ændringer I alt 0,0 0,0 Nr sag.nr side 3

88 Budgetopfølgning pr. 31. august 2015 Budgetopfølgning pr. 31. august DRIFT (beløb i mio. kr.) + =merudgifter/ mindre indtægter - =merindtægter/ mindre udgifter Udvalg for Børn og Undervisning Dok.nr Skoleområdet - demografi med baggrund i forventede elevtal klasser mere end forudsat ,8 Demografi specialklasser - 3 klasser mindre ,0 Mellemkommunale betalinger skoleområdet, færre elever i andre kommuner i skoleåret 2015/ ,5 Leje af lokaler til 10iCampus ,4 Flere børn indmeldt i SFO pr end forventet ved budgetlægning Juniorklubber/SFO2 - flere indmeldte pr. 5/ end budgetteret Juniorklubber/SFO2 - finansieres af forventet efterregulering i 2016 jfr. tildelingsmodel Pulje til uforudsete udgifter vedr. skolereform incl. Overførsel fra , , , ,5 I alt 2,4-3,4 Nr sag.nr side 4

89 Budgetopfølgning pr. 31. august 2015 Budgetopfølgning pr. 31. august DRIFT (beløb i mio. kr.) Udvalg for Kultur og Fritid Dok.nr. + =merudgifter/ mindre indtægter - =merindtægter/ mindre udgifter Ingen ændringer I alt 0,0 0,0 Nr sag.nr side 5

90 Budgetopfølgning pr. 31. august 2015 Budgetopfølgning pr. 31. august DRIFT (beløb i mio. kr.) + =merudgifter/ mindre indtægter - =merindtægter/ mindre udgifter Udvalg for Social og Sundhed Dok.nr Sundhedsområdet: Foreløbig udkast vedr. medfinansiering af Sundhedsområdet. Forventet mindreudgifter -4,0 Social og Sundhed; Ældreområdet Der forventes en merudgift vedr. afregning af privateleverandører ,0 Frit Valg: Henset til aktuel afregning forventes der et merforbrug på Frit Valg, da der er sket et fald i afregningsprisen ,0 Psykiatrien: Der forventes mindre udgift på Vidagerhus ,0-0,5 Lunden: Nedsættelse af overførsel fra 2014 der bruges til finansiering af merforbruget på ældreområdet ,4 Krogen: Nedsættelse af overførsel fra 2014 der bruges til finansiering af merforbruget på ældreområdet -0,6 Anlæg: Overskud på enkelte anlæg -2,2 Ældre og handicap: Besparelse på velfærdsteknologi af overførsel fra ,5 Sundhedsområdet: forventet besparelse på Kræftplan 3-0,3 Social og Sundhed: besparelse af bo- og beskæftigelsestilbud på det specialiserede socialområde -1,5 I alt 10,0-10,0 Nr sag.nr side 6

91 Budgetopfølgning pr. 31. august 2015 Budgetopfølgning pr. 31. august DRIFT (beløb i mio. kr.) Udvalg for Arbejdsmarked og Integration Bemærkninger til følgende budgetbevillinger: Dok.nr. + =merudgifter/ mindre indtægter - =merindtægter/ mindre udgifter Integration - omfattet af budgetgarantien. Integrationsområdet. Budget 2015 er baseret på den oprindelige kvote på 57 integrationsflygtninge ud fra et skøn på flygtninge. Dette landstal er ændret til og dermed ændres Varde Kommunes kvote til 151 integrationsflygtninge. Det medfører merudgifter til (primært danskundervisning, tolkebistand, integrationsydelse, aktivering) samt merindtægter fra grundtilskud. Staten dækker de ekstra udgifter via budgetgarantien. 11,0-11,0 Integration - ikke omfattet af budgetgarantien: Midlertidig boligplacering af integrationsflygtninge - den øgede tilstrømning fra slutningen af 2014 betyder, at der er behov for hurtigt at leje midlertidige boliger. Endvidere er der oprettet "bufferlejligheder" for midlertidig boligplacering af 3-4 flygtninge sammen. Disse udgifter medfører en kommunal merudgift på 0,9 mio. kr., der dog finansieres af et ekstraordinært tilskud for 2015 fra 0,9-0,9 Staten på 1,464 mio. kr. Ekstraordinært integrationstilskud. Udover tidligere nævnte investeringstilskud er der bevilget 200 mio. kr. på landsplan. Varde Kommunes andel er 2,22 mio. kr. -2,2 Boligsikring. Der er en stigning i antal boligsikringsmodtagere i Varde Kommune fra ca i både 2012 og 2013 til i Årsagen er primært den øgede tilflytning af integrationsflygtninge. Merudgiften vurderes til 1,6 mio. kr. 1,6 Overførselsudgifter omfattet af budgetgarantien. EGU, forløb til mindre bogligt indstillede unge. Færre forløb end budgetteret. Førtidspension, tilkendes flere førtidspensioner end budgetforudsætningen på 65. Rehabiliteringsudvalget behandler væsentlig flere sager end tidligere, og samtidig betyder den ekstraordinære indsats vedrørende de længerevarende sygedagpengesager en øget tilgang til førtidspension ,8 3,0 Nr sag.nr side 7

92 Budgetopfølgning pr. 31. august Kontanthjælp, kontanthjælpsreformen fra 2014 betød bl.a., at den gensidige forsørgerpligt også for samlevende blev indført for 2015, og dermed blev kontanthjælpsbudgettet reduceret med ca. 8,4 mio. kr. Ved Finansloven for 2015 blev det vedtaget, at den nye ordning med forsørgerpligt skulle afskaffes. Generelt har Varde Kommune ca. 950 modtagere i 2015 svarende til ca. 50 færre end i Ressourceforløb, det nye begreb rehabiliteringsteam fra 2013 afvikler møderne planmæssigt, og lige nu er der 107 ressourceforløb mod 40 i juli Er dog fortsat under budgetforudsætningen for 2015 med 110 årsværk og dermed et mindre forbrug. Jobafklaringsforløb, tidligere sygedagpengesager, den nye reform trådte i kraft og grundprincipperne er en tidlig og bedre indsats samt økonomisk tryghed for den sygemeldte, da ydelsen ikke skal stoppe ved en bestemt dato. Der blev budgetomplaceret ca. 8,7 mio. kr. fra sygedagpengebudgettet ud fra lovens forudsætninger. Men sagsmængden er større end lovens forudsætninger og der er en merudgift. Kontantydelse, ny ydelse fra til de personer, der falder ud af dagpengesystemet fra 2015 til Jævnfør lovforudsætningen skønnes det at omfatte 15 årsværk for Ikke budgetteret merudgift. Jobrotation, jævnfør beskæftigelsesreformen vedtaget d bliver refusionen til jobrotationsydelse for beskæftigede, der deltager i uddannelse, reduceret fra 100 % til 60 %. Medfører mindre refusion. Integrationsforløb på Kompetencecentret, vurderes i.f.t. budgetudvidelsen på integrationsområdet for de ekstra aktiveringsforløb. Efter tilpasning af ekstra ressourcer til den større integrationsindsats på Kompetencecentret, er der en gevinst på 0,5 mio. kr. Årsagen til nettogevinsten er, at der er refusionsmulighed på integrationsområdet (50 %). 5,5 3,5 0,4 0,5-2,5-0,5 13. Budgetgaranti, samlet regulering af budgetgaranti for budgetområderne nr. 5 (EGU) til inkl. nr. 12 (Integrationsforløb på Kompetencecentret). -9,1 Overførselsudgifter - ikke omfattet af budgetgarantien. Nr sag.nr side 8

93 Budgetopfølgning pr. 31. august Sygedagpenge, fra 4. kvartal 2014 og fortsat i 2015 for de første 2 kvartaler har sagsantallet været væsentlig over budgetforudsætningen for 2015 (520 årsværk). Sagsantallet har været: 3. kvt sager - 4 kvt kvt kvt kvt efter 9 uger er 574 sager. Det er primært de længevarende forløb (over 52 uger - ingen refusion) der afviger væsentlig. Der har været 151 forløb over 52 uger for 1. kvt for 2. kvt. og 3 kvt efter 9 uger 109 sager. Den primære årsag til de færre sager er iværksatte tiltag fra Jobcentret som f.eks. nyt koncept for afklaringsforløb på Kompetencecentret, flere rehabi-literingsmøder, mere brug af eksterne aktører, vikar- og konsulentansættelser. Den første budgetopfølgning pr viste som minimum en merudgift på anslået 10 mio. kr. Med de nye tiltag forventes der en merudgift på 6 mio. kr. *Årsværk er en gns.udg. for en sygedagpengesag, mens der kan være flere sager pr. årsværk grundet deltids sygemelding, deltids arbejde. 6,0 15. Forsikrede ledige. Den rekordlave ledighed med 2,4 % (den laveste i Region Syd og kun 4 kommuner har en lavere ledighed) betyder, at det tildelte beskæftigelses-tilskud på ca. 79,7 mio. kr. ikke bruges. Der forventes et mindre forbrug på 4,5 mio. kr. svarende til midtvejsreguleringen. -4,5 I alt 32,4-31,5 Merudgift efter modregning af puljetilskud og budgetgaranti er 32,4-31,5 = 0,9 mio. kr. Nr sag.nr side 9

94 Bilag: Anlæg pr samtlige udvalg Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

95 Korr. Budget Regnskab Uforbrugt beløb Økonomiudvalget Plan og Teknik Børn og Undervisning Kultur og Fritid Social og Sundhed Arbejdsmarked Bolig/erhverv - salgsindtægter Bolig/erhverv - udstykning Tilslutningsbidrag Total anlæg Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

96 Anlægsudgifter pr. 24. august 2015 Økonomi Korr. Budget Regnskab Uforbrugt Forventet Status forbrug i alt beløb Køb af Torvegade 10, Varde - Shell grunden Følger planen - forventes afsluttet i Køb af arealer - mellem Skadehøjvej og Søndermarksvej Følger planen - forventes afsluttet i Køb af 3 udstykkede byggegrunde i Næsbjerg by Afsluttet Køb af Tranemosevej 9, Nørre Nebel Afsluttes i 2015 Er solgt pr og nedrivning foeventes afsluttet i Køb og nedrivning af Kirkegade 1, Oksbøl Energibesp. foranst. - Fælles for energikonti Udgift dækkes af energipuljen Energibesp.foranst. - Tilskud til energibesparelser Salg af tandklinikker i Agerbæk og Ølgod Afventer salg i Ølgod Udbud Lerpøtvej 8, Varde Sat i bero Er solgt pr med stadig genhusning af børnehaven indtil ny børnehave er færdigopført Salg af Søndergade 38, Tistrup (tidligere Plejehjem) Bygninger på Vangsgade 31, Ølgod - nedrivning/udstyk Afsluttet Opkøb af faldefærdige bygninger Kører under Center for anlæg og ejendomme Tilbygning til Lægehuset i Oksbøl Følger planen - afsluttes i Nedrivning af 4 boliger Skolegade 27 A-D, Lunde Forventes Afsluttet i Energibesparende foranst - Stadion go idrætsanlæg Udgift dækkes af energipuljen Energibesparende foranstaltninger - Materielgårde Udgift dækkes af energipuljen Energibesparende foranstaltninger - skolerne Udgift dækkes af energipuljen Energibesparende foranst. - Idrætsfaciliteter børn/unge Udgift dækkes af energipuljen Energibesparende foranst. - Ungdomsuddannelse Udgift dækkes af energipuljen Tirpitz - Køb af jord Følger planen Engergibesp. foranst. - Integrerede daginstitutioner Udgift dækkes af energipuljen Energibesparende foranst. - Ældreboliger Udgift dækkes af energipuljen Projekt 7-2, Bytoften Følger planen Salg af Toften 2, Årre Igangsat Energibesparende foranst. - Rådhuse Udgift dækkes af energipuljen Sekretariat og forvaltninger "Energipuljen* Midlerne er disponeret Standardisering af infrastruktur Følger planen Fortællinger i "Naturpark Vesterhavet" - Nordea årig projekt. Projektet er udgiftsneutral over år Fortællinger i "Naturpark Vesterhavet" - Grøn Vækst årig projekt. Projektet er udgiftsneutral over år. Total Økonomiudvalg Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

97 Plan og Teknik Korr. Budget Regnskab Uforbrugt Forventet forbrug i alt beløb Toiletfaciliteter i Houstrup Ølgod - friareal omkring Storegade og Torvet i Ølgod (Apotekerhaven) Ølgod - områdefornyelse i Ølgod by Bygningsfornyelse - Varde Kommune, generel Ølgod - Bygningsfornyelse (del af områdefornyelse) Bygningsfornyelse (byfornyelse) generel Støtte fra indsatspuljen Pulje til byfornyelser/byudviklings-planer i diverse byer (ordinær ramme) Landsbyfornyelse Landsbyfornyelse Puljebeløb til områdefornyelse Varde Midtby Varde Midtby - Projekter - bosætnings- og turistby Shellgrundens offentlige del - opholdstorv ned til Varde Å Varde Torv - belægning på tidligere p-areal Områdefornyelse varde Midtby - oplevelsesloop Områdefornyelse Varde Midtby - Minibyen Områdefornyelse Varde Midtby - Drikkeskur Områdefornyelse Varde Midtby - Kulturelle aktiviteter på Torvet Områdefornyelse Varde Midtby - Forskønnelse af gader, veje, stier, m.v Bro fra Arnbjerg til Varde Sommerland Oksbøl Bypark. Temalegeplads og omstr. af parken Hvidbjerg Strand Pier Naturcenter Blaavand Midler til projekter inden for Grøn vækst puljen Projekt - Genopretning af Varde Ådal Projekt - "Planlægning af plejeprojekt i Varde Ådal" Projekt - "Planlægning af plejeprojekt i Alslev Ådal" Tilskud til aktiaviteter efter ordning Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

98 Forprojekt for Holme Å-projektet Etablering af sti langs Ansager Kanal HolmeÅ - genopretning Energibesparende foranst. - Gadebelysning Anlæg af P-plads, Henne Strand Anlæg af P-plads - Ølgod Trafiksikkerhed handleplan Cykelsti langs Fåborgvej mellem Fåborg og Agerbæk Varde Bymidte Cykelsti Nymindegabvej Optimering af krydset Vestre Landevej/Ndr. Boulevard Cykelsti Næsbjerg - Varde Udskiftning af jernbanebroen ved Viadukvej, Ølgod Cykelsti Vejers Havvej - Delvis af Puljen fra Staten Fodgængertunnel under banen Plantagevej, Varde Forprojekt for udbygning af vejanlæg i Kjelst Brovedligeholdelse - Tarphagebroen Projektændring, adgangsvej til ny grusgrav i Kjelst Cykelsti Ringkøbingvej fra Viadukten til Ndr. Boulevard Prioritering af cykelstiprojekter Cykelbaner langs Houstrupvej, Nr. Nebel Cykelsti Toftnæs-Alslev Cykelsti Hodde-Tistrup 1. etape Separering af kloak ved kommunale ejendomme Udskiftning af vejafvanding fbm kloakserarering Total Plan og Teknik Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

99 Status Er afsluttet Beløb passer - muligvis parkering Ølgod Hører sammen med til kultur, overført fra 2014 Muligvis til parkering - Ølgod - Bent Peter Hører sammen med til kultur Muligvis til parkering - Ølgod - Bent Peter Er afsluttet Følger planen - ansøger om midler efter behov Følger planen Følger planen - mangler refusion fra Staten Pulje til fordeling ud på de enkelte projekter. Følger planen Følger planen Afsluttet Følger planen Midlerne afventer indsamling til Minibyen fra andre kilder Følger planen Følger planen Følger planen Afsluttet - Godk. i By. d Legepladsen er etableret - en del af projektet hører under Nye tiltag og grønne områder og forbrug tilrettes efterfølgende. Under opførelse Til udvikling af centret - udføres ikke i 2015 Er gennemført Áfsluttes i 2015 Afsluttet i 2015 Afsluttet i 2015 Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

100 Er i gang og afsluttes juni 2015 Under etablering Under etablering Er i gang og kører efter planen Penge retur til P-fond Afventer om der skal asfalteres Er i gang og afsluttes i 2015 Er i gang og afsluttes i 2015 Afventer hvad rest anvendes til Afsluttet Afsluttet - Godk. i By. d Afsluttet - Godk. i By. d Afsluttet - Godk. i By. d Afsluttet - Godk. i By. d Under projektering Er i gang og kører efter planen Afsluttet - Godk. i By. d Afsluttes inden sommer 2015 Udføres i 2015 Er i gang og kører efter planen Er i gang og kører efter planen Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

101 Børn og Undervisning Korr. Budget Regnskab Uforbrugt Forventet Status forbrug i alt beløb 2015 Årre skole, direkte udgange fra 4 klasselokaler, renovering af lokaler samt genopbygning af underkendt legeplads Projektet forventes afsluttet i IT forsøgsprojekt på 3 overbygningsskoler Projektet er afsluttet Lykkesgårdskolen - udgifter i fbm evt skimmelsvamp Forventes færdig i 2016 Renoverings-og anlægspulje, skoler og Projektet er afsluttet, og der skal dagtilbud udarbejdes anlægsregnskab Legeplads ved Handelsskolen Projektet forventes afsluttet i 2015 Agerbæk Børnehave, overdækning af barnevogne Projektet er afsluttet Lundparken, Dræning Projektet forventes afsluttet i Kastanjehaven, Opsætning af hegn Projektet er afsluttet Renovering - og anlægspulje skoler og dagtilbud Beløbet forventes disponeret i Ølgod skole, renovering af toiletter Projektet forventes afsluttet i Børneuniverset, Røgalarm Hedevang Projektet forventes afsluttet i Søndermarken, Amfiteater Projektet er afsluttet Børneuniverset, Nyt hegn af legeplads, Hedevang Projektet er afsluttet Tistrup, Klogetrappe Projektet er afsluttet Børneuniverset, Renovering af kælder Sdr Alle Projektet forventes afsluttet i Skovbrynet, Solafskærmning Projektet forventes afsluttet i Sønderalle, udbedring af fugt i kælder Projektet forventes afsluttet i Skovhytten, Udvendig klima afskræmning Projektet er afsluttet Holmeåhuset, Barnevognsskur Projektet forventes afsluttet i Lundparken, 0-2 års pladser Projektet forventes afsluttet i Billum børnehave 0-2 års pladser Projektet forventes afsluttet i Tistrup SFO, skurbyggeri og klogetrappe Projektet er afsluttet Ansager, Skolen ved Tippen, tilbygning af fælleslokale mm Projektet forventes afsluttet i Ungdomshus Projektet forventes afsluttet i afventer ansøgninger til fonde Salg af Vangsgade 31, Ølgod Afventer salg af grund Udvidelse af bhv. Hedevang, Alslev Projektet er afsluttet, mangler fordeling af udgifter Næsbjerg børnehave til- eller ombygning Projektet er afsluttet Under opførelse og afsluttes primo Tistrup Børnehave Oksbøl Børnehave, etablering af legeplads Projektet forventes afsluttet i 2015 Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

102 Vuggestuepladser Nr. Nebel, anlægsudgift Projektet forventes afsluttet i Oksbøl masterplan (børnepasning) Projektet er afsluttet Ny børnehave i Årre Projektering er i gangsat Døgninstitution Tippen, tilbygning Projektet forventes afsluttet i Døgninstitution Tippen, udskiftning af oliefyr Projektet forventes afsluttet i Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

103 Kultur og fritid Korr. Budget Regnskab Uforbrugt Forventet Status forbrug i alt beløb Områdefornyelse Varde midtby - Kulturspinderiet Projektet realiseres som planlagt Tilskud til energirigtig renovering - idrætsanlæg Projektet er afsluttet og restbevilling foreslås anvendt til energirenovering af foreningshuset, Modelsnedkeriet på Stålværksvej Pt. arbejdes der på kravspecifikation på en trailer/træk løsning. Udbud forventes afsluttet i oktober 2015, hvorefter vi formodentlig skal betale forskud til vinder af udbud. Hele beløbet forventes Ny bogbus ikke brugt i 2015, da projektet Biblioteket - Indretning af mødelokaler m.v afsluttes Arbejdet er sommeren afsluttet Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

104 Social og sundhed Korr. Budget Regnskab Uforbrugt Forventet Status forbrug i alt beløb Servicearealer, Æblehaven, Næsbjerg Servicearealer, Helle Plejecenter Starup Fortsætter i Servicearealtilskud, Bo Østervang Afsluttes Hensat beløb - Bo Østervang, Varde Afsluttes Personalefaciliteter på Vinkelvejscentert Ølgod Afventer samlet plan for Vinkelvejcenteret Køb af servicearealer, Baunbo, Lunde Afsluttes Krogen, udendørsfaciliteterne på Jægumsvej Afventer høring Renov. af ældreboligcentret Tueslund, Alslev Fortsætter i Renov. af lokaler til sygepl.gruppen - Tistruplund Afsluttes i Projektombygning af Baunbo Forventes afsluttet Hjemmepleje Midt/Vest, ombygning af Hybenbo Afventer budgetseminar Lunden, Living Lab Ses sammen med Lunden, Trådløst kaldeanlæg samt telefonanlæg Installeres uge Flere døgntilbud til sindslidende Beløbet tilføres kassen Udvidelse af Skovlunden Afsluttes Køb og ombygning af Dalgasvej 35 - Psykiatrien Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

105 Byggemodning, bolig- og erhvervsformål Korr. Budget Regnskab Uforbrugt Forventet Status forbrug i alt Salgsindtægter beløb Fælles udgifter og indtægter Rønnevænget, Ølgod Højgårdsparken, Varde - 15 grunde Skallingvej, Billum Hornsrevvej, Billum Sofievej, Sig Uranusvej, Alslev Kastanjevangen i Sig Skorrehovej, Tofterup Torvevænget, Tofterup Åbrinken, etape 3, Varde Bl. Bolig - og erhvervsomr. Askærgårdvej, Sig Salg af areal ved Nørremarksvej til almene boliger Åbrinken, etape 4, Varde Mejlvangvænget, Ølgod Budgetoverførsel fra 2010 til Salg af grunde Hegnsgårdsvej, Årre Etape Skovkanten, Ølgod Frejasvej - Etape 2, Oksbøl Tranebærvej, Agerbæk - Etape etape ved Bymarken Janderup Energivej/ Viaduktvej, Ølgod Hammeren/ Ambolten, Varde Jeppe Skovgaards Vej, Varde Smedegade, Gl. Grindstedvej, Stadionvej, Tofterup For nogle af de solge grunde er betalingsdatoen den Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

106 Byggemodning, bolig- og erhvervsformål Korr. Budget Regnskab Uforbrugt Forventet Status forbrug i alt Udstykninger beløb Fælles udgifter og indtægter, boligformål Højgårdsparken - Varde 15 parcelhusgrunde Kastanjevangen i Sig Færdiggørelse eksisterende områder Rammebeløb til byggemodning - Vedtaget Budget Skorrehovej, Tofterup Budgetoverførsel fra 2014 til Fælles udgifter og indtægter, erhvervsformål Energivej/Viaduktvej, Ølgod Jeppe Skovgaards Vej, Varde Staben Økonomi Tilslutningsbidrag hvor kontoen står i forskud og bliver nedbragt efterhånden som grundene sælges. Tilslutningsbidrag Budget Forbrug Restbudget Højgårdsparken - Varde 15 parcelhusgrunde Åbrinken - etape Hjørngårdsvej - Kvong Bjælkager Stadionvej etape 1+2, Outrup Frejasvej - Oksbøl Degnevænget - Tistrup Amalievej - Sig Hegngårdsvej - Årre, Etape 1 og Udstykningsområdet "Skovkanten" Udstykningsområdet "Frejasvej - etape 2" Udstykningsområdet "Tranebærvej - etape 2" Udstykningsområdet "vangsgade 31A, 31B og Solvænget I alt Tilslutningsbidrag Total Byggemodning + tilslutningsbidrag Sagsnr _Doknr _v1_Anlæg pr samtlige udvalg.xlsx

107 Bilag: Projektbeskrivelse: Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

108 Varde Kommune Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie 19. august 2015

109 Varde Kommune/Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie 1. Baggrund KL s Konsulentvirksomhed (KLK) gennemførte i en analyse i Børn, Unge og Familie. Analysen havde fokus på sagsbehandlingen og det socialfaglige arbejde i denne forbindelse. Analysen blev gennemført i to tempi først screenede KLK 200 enkeltsager og dernæst gennemførtes en nærmere analyse af 40 enkeltsager. KLK s sagsgennemgang blev fulgt op af en længerevarende udviklingsplan, som Børn, Unge og Familie selv arbejdede videre med. Udviklingsplanen blev udmøntet i ændret praksis på en række områder. På baggrund af skærpede lovkrav og løbende behov for kvalitetssikring ønsker Varde Kommune an analyse af området. Varde Kommune og KLK gennemførte 18. juni 2015 et videomøde, hvor den aktuelle analyse- og udviklingsopgave blev drøftet. På baggrund af denne drøftelse er der fokus på følgende områder: Det primære fokus skal være på at øge selve kvaliteten og træfsikkerheden i sagsbehandlingen herunder med vægt på dokumentation, skriftlig kommunikation med sagens parter, opfølgning, ledelsestilsyn og andre kerneaktiviteter De helt tidlige sagsforløb og sagsåbning herunder især hvordan der begrundes og træffes afgørelser om evt. akut indgriben, og om tilgangen er tilstrækkeligt offensiv og proaktiv? Klagesagsbehandling og aktindsigt herunder især hvordan der her kan udledes viden og inspiration til kvalitetsmæssige forbedringer af sagsbehandlingen Sammenhængen mellem det generelle børnetal og det konkrete sagsantal førstnævnte er faldende, men det er sidstnævnte ikke. Der skal derfor være et særligt fokus på kriterier for både at åbne og lukke sager, og dialogen med det almene børneområde om konkrete bekymringer Endelig skal det sikres, at det politiske niveau i Varde Kommune medtænkes i processen. Politikerne skal således sikres et konkret indblik i myndighedsarbejdet, og hvordan der arbejdes med prioriteringer, vurderinger og beslutninger. Dette skal ske gennem eksemplificeringer i et børneperspektiv. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

110 Varde Kommune/Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie 2. Analysens resultatkrav Der gælder følgende resultatkrav for analysen: Analysen skal udmønte sig i praksisnære og konkrete forbedringsforslag. Der skal i den forbindelse sikres en høj grad af medarbejder- og lederinvolvering med henblik på at vurderinger og forslag fremstår både legitime og velunderbyggede i forhold til den faktiske faglige praksis i Varde Kommune Procesaktiviteterne skal hvile på et klart og synligt praksisgrundlag, og analysen skal generelt sikre fokus på enkle og klare arbejdsgange med henblik på at understøtte tidseffektivitet i myndighedsudøvelsen. Det vil sige at der i forhold til både sagsgange, dokumentation og mødevirksomhed er fokus på muligheder for forenklinger, der kan sikre et større sagsbehandlingsmæssigt momentum Afrapportering sker i et kortfattet statusnotat på sider. Notatet indeholder vurderinger og anbefalinger fra KLK s side. Disse vurderinger og anbefalinger er i sidste ende alene KLK s ansvar Det skal sikres, at der forud for afrapporteringen (statusnotat) er sket en grundig drøftelse af konkrete praksisændringer og implementeringen af disse. Det skal ske med henblik på at understøtte den del af implementeringen, som følger efter at KLK har færdiggjort sin opgave KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

111 Varde Kommune/Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie 3. Proces og aktiviteter i analysen Proces og aktiviteter i analysen kan sammenfattes således med ca. angivelse af tidsplanen og gennemgås nærmere nedenfor: Dialog før udvælgelse og valg af fokus Workshop Opstart og foranalyse (ultimo oktober 2015) Sagsanalyse (november 2015) Forslag til ny praksis Gennemgang af udvalgte sager Heldagsmøde med rådgivere og ledelse Implementerings-workshop Præsentation for politikere Nye løsninger og ny praksis (december januar 2016) Væsentlige forudsætninger og rammer for sagsgennemgangen KLK forudsætter følgende i forhold til den praktiske gennemførelse af selve sagsgennemgangen: At der i forhold til de eksterne konsulenter sker anvendelse af Forvaltningslovens 27, stk. 3 og 4. Det vil sige, at de eksterne konsulenter omfattes af tavshedspligt på lige fod med medarbejdere i myndigheden. Denne tavshedspligt gælder i kraft af nærværende projektbeskrivelse, og dermed selve aftalen mellem Varde Kommune og KLK At der fra Varde Kommunes side udpeges en tovholder med socialfaglig baggrund, der løbende sørger for koordinering, planlægning og sikrer besvarelse af både generelle og sagsspecifikke spørgsmål fra KLK s side At der kan etableres en midlertidig og direkte web-baseret adgang til Varde Kommunes elektroniske journalsystemer (DUBU og andre KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

112 Varde Kommune/Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie relevante systemer) for KLK-konsulenterne (i overensstemmelse med ovennævnte tavshedspligt). Herunder adgang til selvstændigt IT-drev hvor konsulenterne kan notere og dokumentere i forbindelse med sagsgennemgangen. Herved sikres det, at KLK s anvendelse af det pågældende drev er underlagt samme sikkerhedsmæssige rammer som generelt i Varde Kommune (logning af de eksterne konsulenters færden i DUBU mv.) KLK har tre generelle forbehold for, hvad der ikke sker i forbindelse med screening af enkeltsager: KLK foretager ikke et legalitets- eller formalitetstjek af hensyn til at undgå en konfliktkurs med ankeinstanserne og ankepraksis KLK foretager ikke vurderinger af hverken ledere eller medarbejdere. Sagsscreeningen sker således alene i et socialfagligt og organisatorisk perspektiv KLK s rådgivning og analyse i forhold til både enkeltsager og på tværs af enkeltsagerne er faglig konsulentbistand og ikke hverken helt eller delvist udtryk for myndighedsudøvelse eller sagsbehandling KLK s fokus er således altid den børnefaglige hensigtsmæssighed, og især effekt og resultater i de enkelte sager i børnenes og de unges perspektiv. Opstart og foranalyse KLK forudsætter, at der skal udvælges i alt 50 sager til nærmere analyse. Overordnet er udvælgelsen styret af de fokuspunkter, der er nævnt i indledningen ovenfor. Med henblik på at kvalificere den praktiske udvælgelse gennemføres der i alt ti korte interviews af hver en times varighed. Her drøftes de enkelte rådgiveres sagsstammer med henblik på både at kvalificere og nuancere fokuspunkter, og sikre udvælgelse af et solidt sagsgrundlag for analysen. På baggrund af denne dialog gennemføres en kort workshop af to timers varighed, hvor konsulenterne præsenterer umiddelbare indtryk og nuancering af de faglige fokuspunkter. I workshoppen deltager rådgivere, faglige koordinatorer og ledere. Workshoppen skal således først og fremmest sikre, at selve sagsgennemgangen sker med et klart og fælles fokus. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

113 Varde Kommune/Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie Sagsanalyse KLK foreslår, at der for hver af de 50 udvalgte sager formuleres en kort motivation for udvælgelse, og hvilke særlige opmærksomhedspunkter, der gør sig gældende i forhold til den enkelte sager. Det vil sige et forklæde på linjer, der understøtter det fælles overblik over, hvorfor de enkelte sager er udvalgt til analyse. I forbindelse med konsulenternes gennemgang af sagerne udarbejdes et sagsspecifikt notat med følgende struktur: Motivation for udvælgelse ( forklæde ) Kort tekstresumé af sagsforløb og de væsentligste begivenheder Konkret læringsspørgsmål til den enkelte sag I forlængelse af sagsgennemgangen gennemføres et heldagsmøde for rådgivere, koordinatorer og ledelse. Notatet tilsendes disse fem arbejdsdage før heldagsmødet. På heldagsmødet indledes der med en gennemgang af umiddelbare indtryk og vurderinger på tværs af de 50 udvalgte sager. Herefter gennemgås 20 udvalgte sager konkret. Nye løsninger og ny praksis På baggrund af heldagsmødet og sagsgennemgangen udarbejder KLK et forslag med 8-12 konkrete indsatsområder, hvor der skal ske en ændring og udvikling af den faglige praksis, arbejdsgange og rutiner. Indsatsområderne præsenteres for rådgivere og ledelse i slides, og sammenfattes i kort notat på 8-12 sider, som sendes til høring og overvejelse i 1½-2 uger med henblik på at sikre præcision og legitimitet i grundlaget for anbefalinger og vurderinger. Kommentarer, nuanceringer og forslag sendes koordineret til KLK. Herefter gennemføres der en implementeringsworkshop som en heldags-aktivitet for rådgivere og ledelse. Hovedformålet er her at sikre en kvalificering og præcisering af hvilke indsatsområder, der skal arbejdes videre med, og hvordan det konkret skal gribes an. Det betyder også, at der skal ske en prioritering mellem de enkelte indsatsområder, og en stillingstagen til det tidsmæssige perspektiv for den forestående implementering. Efter implementeringsworkshoppen foretager KLK en sammenfatning af hele analyseforløbet i et statusnotat på sider. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

114 Varde Kommune/Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie Som afslutning på forløbet gennemføres en præsentation af de væsentligste vurderinger og anbefalingerne for politikerne i Varde Kommune. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

115 Varde Kommune/Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie 4. Bemanding og økonomi Det beskrevne projekt bemandes med: Chefkonsulent Lars Lennart Jensen (projektleder) har været ansat i KLK i 13 år og arbejder altovervejende med faglige, organisatoriske og styringsmæssige analyser på det specialiserede børne- og ungeområde. Lars har medvirket i og været ansvarlig for KLK s gennemgange og analyser af enkeltsager på det specialiserede børneområde. Herunder analyser med et tværsektorielt sigte, og inddragelse af det almene børneområde. Lars har endvidere i en årrække været ansat i KL s Social- og Sundhedskontor. Før sin ansættelse i KL har Lars bl.a. arbejdet som leder af ældre- og sundhedsområdet i Greve Kommune og som budgetkonsulent i Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune. Chefkonsulent Claus Herbert har været ansat i KLK siden oktober 2014, og kommer fra en stilling som chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune. Claus har erfaring med implementering af forandringsprocesser i organisationen, således at alle parter oplever inddragelse i processerne. Claus har på det specialiserede børneområde arbejdet med at udvikle inklusionsbegrebet i et spænd mellem økonomiansvarlighed, kompetenceudvikling hos personalet og ledelsesudvikling. Seneste projekter omkring specialområdet, har været udvikling af behandlingsindsatser i almenmiljøet, i et tæt samarbejde mellem skoleområdet og familieområdet. KLK har gennem de seneste par år gennemført analyser på socialområdet og området for børn og unge med særlige behov i et stort antal kommuner. Der kan bl.a. peges på: Sagsgennemgang med henblik på nyt praksisgrundlag på anbringelsesområdet i Næstved Kommune (2012) Bistand til udarbejdelse af anbringelses- og hjemgivelsesgrundlag i Ringkøbing-Skjern Kommune (2012) Sagsgennemgang i Brønderslev Kommune på specialundervisningsområdet (2012) Analyse og sagsgennemgang på STU-området i Ishøj Kommune (2012) Analyse og sagsgennemgang på børne- og familieområdet i Haderslev Kommune (2012) Evaluering af Tolmiea et tilbud til 0-3 årige børn og deres forældre i Ishøj Kommune (2013) Analyse og sagsgennemgang på børne- og familieområdet i Varde Kommune (2013) KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

116 Varde Kommune/Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie Bistand til valg af journalsystem i Familiecentret i Ishøj Kommune (2014) Analyse og screening af sager i Familiecentret i Stevns Kommune ( ) Faglig sparring og deltagelse i ledergruppemøder vedr. implementering af nyt og bredt Inklusionscenter Børn og Unge, Velfærdsforvaltningen i Roskilde Kommune (2014) Faglig ledelse og ledelsesinformation på området for børn og unge med særlige behov større udviklingsprojekt i samarbejde med Deloitte og for Socialstyrelsen (igangværende og løber i de kommende to år) Analyse og screening af børne- og ungesager i Børne- og Familierådgivningen i Herlev Kommune (2014) Ledernetværk for kommunale chefer og ledere på området for udsatte børn i samarbejde med KL s Center for Social og Sundhed og for Socialstyrelsen (igangværende ) Ny faglig strategi og genopretning i Familiecentret i Stevns Kommune (igangværende) Erfaringer fra disse og andre relevante projekter vil som erfaringsgrundlag indgå i denne foreslåede analyse. KLK forudsætter, at der nedsættes en styregruppe med ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Der skal i den forbindelse påregnes tre møder. Endelig forudsættes det, at der i tilfælde af et samarbejde mellem KLK og Varde Kommune, fastlægges en detaljeret tids- og handleplan som det første. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

117 Varde Kommune/Sagsgennemgang 2.0 i Børn, Unge og Familie 5. Økonomi Det ovenfor beskrevne projekt indebærer følgende økonomi: Aktivitet Timer Kr. Opstart og foranalyse Sagsanalyse Nye løsninger og ny praksis Øvrige møder, notater og forberedelse I alt Samlet set skal KLK således anvende 340 timer til projektet. KL s timpris for 2015 er fastsat af KL s bestyrelse og udgør kr. pr. time ekskl. moms. Det betyder med tillæg af udgifter til ophold mv., at den samlede pris bliver kr. ekskl. moms. Dette er en fast pris, der ikke varierer med konsulenterne faktiske tidsforbrug. KL s konsulentvirksomhed rådgiver og løser konsulentopgaver i kommunerne på fuldt forretningsmæssige vilkår. Som en integreret del af KL har vi en unik og opdateret viden om kommunerne og de problemstillinger, som kommunerne står over for. Vores udgangspunkt er altid kommunens kultur og traditioner - men når vi løser en opgave, lægger vi samtidig vægt på at give kommunen et inspirerende og venligt provokerende modspil. Konsulentopgaverne løses inden for en lang række fagområder - både i længevarende projektforløb i form af analyser, evalueringer og procesforløb, og på seminarer, temadage og i kursusforløb. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 10

118 Bilag: Bilag til Rammeaftale Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

119 Rammeaftale 2016 Bilag til Rammeaftale 2016 Syddanmark

120 Indhold Bilag 1: Bekendtgørelse for Udviklingsstrategien og Styringsaftalen... 3 Bilag til Udviklingsstrategien... 6 Bilag 2 Tendenser og behov... 6 Bilag 3 Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser... 8 Bilag 4 Oversigt over tilbud i Region Syddanmark... 9 Bilag 5: Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud... 9 Bilag til Styringsaftalen... 9 Bilag 6: Tilbud der er omfattet af Styringsaftalen... 9 Bilag 7: Tilbud der alene kan være omfattet af Styringsaftalens takstprincipper Bilag 8: Det lovmæssige grundlag Bilag 9: Takstoversigt Bilag 10: Håndtering af lukning af tilbud Bilag 11: Ny takstbekendtgørelse af den 12. januar Bilag 12: Prisstruktur Bilag 13: Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Bilag 14: Afregningsregler/betalingsaftaler Bilag 15: Takstberegning Bilag 16: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed

121 Bilag 1: Bekendtgørelse for Udviklingsstrategien og Styringsaftalen BEK nr 1156 af 29/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108, stk. 5 og 6, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. september 2014, og 185 b, stk. 6, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2013, som ændret ved lov nr. 402 af 28. april 2014, fastsættes efter forhandling med ministeren for by, bolig og landdistrikter: Rammeaftalen 1. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud efter lov om social service samt efter 105, stk. 2, og 185 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., der ligger i regionen. Fælles bestemmelser 2. Rammeaftalens anvendelsesområde er følgende typer af tilbud, der ligger i regionen: 1) Særlige dagtilbud efter 32 i lov om social service. 2) Særlige klubtilbud efter 36 i lov om social service. 3) Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter 66, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service. 4) Opholdssteder for børn og unge efter 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service. 5) Døgninstitutioner efter 66, stk. 1, nr. 6, i lov om sociale service. 6) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter 101 i lov om social service. 7) Beskyttet beskæftigelse efter 103 i lov om sociale service. 8) Aktivitets- og samværstilbud efter 104 i lov om social service. 9) Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. efter i lov om social service. 10) Hjælpemiddelcentraler, jf. 5, stk. 2, i lov om social service. 11) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 12) Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 13) Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, jf. 12, nr. 1. Stk. 2. Tilbud, som alene anvendes af driftskommunen, indgår kun i rammeaftalen som en orienterende oversigt, der skabes ved et udtræk af oplysninger fra Tilbudsportalen. 3

122 3. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, jf. 6, stk. 2, i lov om social service. 1 Stk. 2. Der udarbejdes én samlet årlig rammeaftale for hver region. Rammeaftalen omfatter det sociale område og det almene ældreboligområde. Stk. 3. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi, jf. 6-10, og en styringsaftale, jf Stk. 4. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 4. Rammeaftalen skal tilpasses løbende, hvis der er behov for det. Kommunalbestyrelserne og regionsrådet skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure for tilpasningen. Stk. 2. Hvis der er konkrete regionale tilbud, der ikke længere efterspørges med deres hidtidige indhold, skal regionsrådet, i forbindelse med rammeaftalen, drøfte en tilpasning eller ophør af tilbuddene med kommunalbestyrelserne i regionen. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan senest 1. januar udmelde særlige temaer eller typer af tilbud, som skal behandles i rammeaftalerne. Udviklingsstrategi 6. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for en styringsaftale, jf. 11. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, jf. 2, der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport i drøftelserne om udviklingsstrategien, jf. 9 i lov om socialtilsyn. Stk. 2. Følgende elementer kan indgå i udviklingsstrategien: 1) Den faglige udvikling i tilbuddene. 2) Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. 3) Udvikling i behovene. 4) Kommunernes forebyggende foranstaltninger, som de har etableret eller planlægger at etablere, og som har betydning for planlægning og udvikling af tilbud omfattet af rammeaftalen. Stk. 3. Som led i udviklingsstrategien foretages et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser eller tilbud. 7. Udviklingsplaner for botilbud efter i lov om social service med over 100 pladser, jf. 9i lov om social service, indgår i udviklingsstrategien, hvis tilbuddene benyttes af to eller flere kommuner i regionen. 8. I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger til unge. Stk. 2. Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner at etablere tilbud efter 108 i lov om social service, til personer, som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland. Region Sjælland fastlægger behovet for og forventet forbrug af pladser fordelt på målgrupper efter forhandling med Familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne og koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. 4

123 9. I forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelserne i hver region behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner, jf. lov om social service 13 b, stk. 2. Regionsrådet bidrager til kommunalbestyrelsernes behandling af Socialstyrelsens 2 udmeldinger for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i hver region skal afrapportere særskilt om deres tilrettelæggelse af indsatsen efter stk. 1 i forbindelse med indgåelse af udviklingsstrategien. Stk. 3. En udmelding efter lov om social service 13 b, stk. 2, foretaget senest den 1. januar, skal behandles og afrapporteres i forbindelse med udviklingsstrategien for det næstkommende år. 10. Udviklingsstrategien skal være fastlagt senest den 15. oktober og har virkning fra den 1. januar det følgende år. Strategien skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmesider og sendes til Socialstyrelsen umiddelbart efter, at den er fastlagt. Stk. 2. Som bilag til udviklingsstrategien vedlægges udtræk fra Tilbudsportalen over alle tilbud, jf. 2, der ligger i regionen. Styringsaftalen 11. Med henblik på styring af økonomi- og kapacitetsudvikling indgås en styringsaftale, som omfatter kommunale og regionale tilbud, jf. 2, som ligger i regionen, og som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. Tilbud, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen, kan dog undtages fra styringsaftalen, hvis der er indgået en aftale mellem driftskommunen og en anden eller få andre kommuner, som anvender de konkrete tilbud, hvis aftalen omfatter punkterne efter 12, nr. 2, 3 og 6. Stk. 2. Styringsaftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen. For så vidt angår styringsaftalens punkter, jf. 12, nr. 2-7, vedrørende regionale tilbud indgås aftalen dog mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet. 12. Styringsaftalen skal indeholde følgende: 1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen, jf. 2. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 13. Styringsaftalen skal være indgået senest den 15. oktober og har virkning fra den 1. januar det følgende år. Aftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmesider og sendes til Socialstyrelsen umiddelbart efter indgåelsen. Stk. 2. Som bilag til styringsaftalen vedlægges oplysninger om taksterne for det år, styringsaftalen vedrører, for de tilbud, der er omfattet af aftalen. Drøftelser i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen 14. I forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte 5

124 1) aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service, og 2) finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 420 af 29. april 2014 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde ophæves.3 Stk. 3. Socialstyrelsens udmelding pr. 1. november 2014 efter lov om social service 13 b, stk. 2, skal behandles foreløbigt i forbindelse med indgåelse af udviklingsstrategien for Endelig afrapportering om tilrettelæggelsen af indsatsen kan dog uanset 9, stk. 2 og 3, ske særskilt inden den 1. marts 2016, og i umiddelbar forlængelse heraf sendes til Socialstyrelsen. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, den 29. oktober 2014 MANU SAREEN Bilag til Udviklingsstrategien Bilag 2 Tendenser og behov Tema Hvad Hvem PTSD Da der kommer flere og flere flygtninge til kommunen, stiger også andelen af borgere med PTSD. Dette kræver særligt tilrettelagte indsatser og kan føre til at kommunen er nødt til at omlægge eller helt ændre på den kapcitet der er i dag, for at kunne imødekomme disse stigende behov. Kolding Flere borgere med PTSD Psykisk syge børn Psykiske syge børn og unge Børn og familie oplever at børn og unge har psykiske lidelser, som skal afdækkes i regionen. Angst Depression Forandre virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Stressbelastning Tilknytningsforstyrrelse Indsatser observeres, beskrives og der iværksættes lokale løsninger, men der efterspørges støtte til fagpersoner på Sønderborg Faaborg-midtfyn Assens 6

125 fod med løsningen, som ses fra indsatsen omkring etablering af børnehusene. Prise anbringelse af børn Vi oplever ikke et reelt samarbejde omkring prisfastsættelse vedr. anbragte handicappede børn. Vi har ikke kunnet få en fyldestgørende forklaring på regionens vurdering af indplacering i de forskellige kategorier på specifikt drøftede børn. Faaborg-Midtfyn Ankestyrelsen En voldsom opstramning når klagesager behandles efter at Ankestyrelsen har overtaget. Afgørelser presser kommunernes mulighed for at styre økonomien, da f.eks. målgrupper tolkes i en langt bredere forstand, end der har været tradition for. Det kræver i hvert fald nogle andre og nye kompetencer for sagsbehandlerne. Faaborg-Midtfyn Autisme Pensionsreform Borgere med anbringelsesdom Senhjerneskadede Der kommer flere borgere på autismeområdet Behov for botilbud for unge autister med mindre grad af funktionsnedsættelse. Der er lovgivningsmæssige udfordringer i den nye pensionsreform (Høj husleje betyder, at borgere ikke kan betale) Øgede udfordringer omkring borgere med anbringelsesdom, udadreagerende adfærd som kræver en højt specialiseret indsats, som de enkelte kommuner kan have svært ved at løfte alene. Der er behov for at udvikle samarbejdet på tværs af kommunerne omkring hjerneskadede, således der etableres tilbud der i kvalitet og pris matcher kommunernes behov dvs. har et med kommunerne sammenligneligt prisniveau. For Voksenområdet ses en stigning i antallet af hjerneskadede. Regionen kan nu med den nye Sundhedslov pege på konkrete specialiserede tilbud til hjerneskadede. Odense Assens Odense Haderslev Fredericia Børnehusene Børn og Familie ønsker at fortsætte samarbejdet med børnehusene omkring vold og seksuelle overgreb. Nyborg Assens 7

126 Hjemløse Tilbud i forhold til hjemløshed. Assens 104 Kommunen har allerede reduceret i beskæftigelsestilbud og botilbud både til borgere med psykiatriske problemer og udviklingshæmning. Der er et betydeligt mindre behov for 104 tilbud til borgere med psykiske problemer. Esbjerg Udviklingshæmmede med plejebehov Andelen af ældre udviklingshæmmede der får et stigende plejebehov evt. betinget demens. Varde Bilag 3 Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser Ribelund Udviklingscenter Ribe er et bo og servicetilbud med 10 afdelinger og bosteder med 85 hjælp for 147 voksne borgere med forskellige grader af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. I udviklingsplanen for Ribelund fra 2010 blev der sat fokus på stordriftsfordele på en række områder og på renovering af de bygningsmæssige rammer. De bygningsmæssige rammer er senest gennemgået i forbindelse med en kapacitetsanalyse af kommunens botilbud. Kapacitetsanalysen er fulgt op med en anlægsplan. Esbjerg Kommune oplyser, at Udviklingscenter Ribe har fundet en form, hvor stordriftsfordelene bliver udnyttet optimalt. Samtidig bevares, gennem en decentral styreform med høj grad af selvstændighed for den enkelte afdeling, det lille bomiljøs særlige fortrin. Udviklingscenter Ribe har i de senere år renoveret de fysiske rammer, så 50 boliger er omdannet til almene ældreboliger af tidssvarende standard. Ombygning og renovering af de resterende bygninger sker på baggrund af en helhedsplan kaldet Ribelundplanen. I Ribelundplanen er formuleret en vision for området Den grønne bydel i Ribe. Visionen er at området også i fremtiden skal være et dejligt sted at bo, arbejde, bevæge og opholde sig i. Ribelundplanen kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside. I 2015 iværksættes byggeri af særforanstaltninger, for derigennem at udnytte personaleressourcerne bedre, samtidig med at der skabes større faglighed og bedre arbejdsmiljø. Endvidere påbegyndes byggeriet af nye boliger til multihandicappede med fokus på sansestimulation og velfærdsteknologi. Gennem de seneste år har efterspørgslen fra andre kommuner været faldende, Ribelunds kapacitet vil blive tilpasset løbende. 8

127 Udviklingscenter Ribe indgår sammen med Esbjerg Kommunes øvrige tilbud i Masterplan for det specialiserede voksenområde. I henhold til masterplanen skal der arbejdes mod fem strategiske sigtelinjer: 1. De strategiske sigtelinjer i Social & Tilbud: Tidligt og koordineret indsats i forhold til at få belyst borgerens ressourcer og problemstillinger med efterfølgende iværksættelse af relevante handlinger. 2. Med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau ydes der individuel støtte til udvikling af borgerens kompetencer med henblik på, at den enkelte borger er i stand til at føre et liv så tæt på det almindelige som muligt, hvad angår beskæftigelse, uddannelse, fritid og bolig. 3. Hverdagslivet skal tilrettelægges læringsorienteret og fremadrettet for den enkelte borger med mulighed for overskridelse af nuværende tilbudsramme og kompetenceniveau. 4. Via en fleksibel indsats på tværs af formelle strukturer tilgodeses borgerens behov bedst muligt med anvendelse af mindst mulige ressourcer. 5. Udvikling og afprøvning af metoder i forhold til inddragelse af civilsamfundet. Bilag 4 Oversigt over tilbud i Region Syddanmark Se bilag på Bilag 5: Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud Se bilag på Bilag til Styringsaftalen Bilag 6: Tilbud der er omfattet af Styringsaftalen Det specialiserede socialområde Styringsaftalen omfatter følgende tilbud, jf. Bekendtgørelse af den 29. oktober 2014 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde 1) Særlige dagtilbud efter 32 i lov om social service. 2) Særlige klubtilbud efter 36 i lov om social service. 9

128 3) Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter 66, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service. 4) Opholdssteder for børn og unge efter 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service. 5) Døgninstitutioner efter 66, stk. 1, nr. 6, i lov om sociale service. 6) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter 101 i lov om social service. 7) Beskyttet beskæftigelse efter 103 i lov om sociale service. 8) Aktivitets- og samværstilbud efter 104 i lov om social service. 9) Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. efter i lov om social service. 10) Hjælpemiddelcentraler, jf. 5, stk. 2, i lov om social service. 11) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 12) Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 13) Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, jf. 12, nr. 1. Specialundervisningsområdet Styringsaftalen omfatter regionale specialundervisningstilbud jf. Bekendtgørelse af den 24. juni 2014 om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. 1) De regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for børn og unge samt specialpædagogisk bistand for børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. folkeskolelovens 20, stk

129 2) De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der overtages af en kommunalbestyrelse i henhold til 1, stk. 1 eller 2, i lov nr. 632 af 16. juni 2014 om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. 3) De regionale undervisningstilbud med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), jf. 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Kommunikationscentre: Endvidere er kommunale kommunikationscentre omfattet af Styringsaftalen Tilbud med driftsoverenskomst: Tilbud drevet med driftsoverenskomst er omfattet af Styringsaftalen hvis: Tilbuddet følger alle principper i Styringsaftalen Tilbuddet er indberettet til Styringsaftalen, som enten klyngetilbud eller et højt specialiseret tilbud med regional betydning Bilag 7: Tilbud der alene kan være omfattet af Styringsaftalens takstprincipper I februar 2007 besluttede kommunaldirektørkredsen, at tilbud til adfærdsvanskelige børn og unge, specialundervisning samt misbrugsområdet, der lovgivningsmæssigt ligger uden for rammeaftalen, i 2008 og fremadrettet er omfattet af rammeaftalens takst- og ydelsesprincipper. Denne aftale retter sig derfor ligeledes til dette område, med mindre der aftales andet. Bilag 8: Det lovmæssige grundlag De fælles retningslinjer for takst- og ydelsesstrukturen i Syddanmark baserer sig på følgende regelsæt og vejledninger: 11

130 Bekendtgørelse af den 29. oktober 2014 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Bekendtgørelse af den 24. juni 2014 om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.samt Lov om specialundervisning 6 h Vejledningen til bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. Bekendtgørelse af den 12. januar 2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven Lov om socialservice af den 16. februar 2015 Bekendtgørelse af 19. maj 2011 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud Indenrigsministeriet: Budget og regnskabssystem for kommuner og regioner. Denne opdateres løbende på ministeriets hjemmeside. Bilag 9: Takstoversigt Takstoversigten ligger klar ultimo Den kan findes på: Bilag 10: Håndtering af lukning af tilbud Opgørelse af belægningsdage: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud eller en selvstændig økonomisk afdeling træffes. Hvis lukningen af et tilbud inden for et center/ledelsesområde giver underskud/overskud, skal der efterreguleres for tilbuddets andel af det over-/underskud, der ligger over 5 procent af centrets samlede over-/underskud, jf. eksempel i bilag

131 Reglen om efterregulering gælder for følgende: Tilbuddet eller afdelingen skal have et selvstændigt budget med egne takster. Tilbuddet eller afdelingen kan godt have fælles ledelse med andre tilbud eller afdelinger, men der skal være en klar fordelingsnøgle af fællesudgifterne, som skal kunne dokumenteres. I forbindelse med indberetning af taksterne skal det oplyses, hvilke tilbud og afdelinger, der hører under de enkelte centre/ledelsesområder. Bilag 11: Ny takstbekendtgørelse af den 12. januar 2015 Der er pr. 12. januar 2015 kommet en ny takstbekendtgørelse, Bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven. Ændringer i takstbekendtgørelsen De grundlæggende principper i takstbekendtgørelsen er fastholdt. Således er takstfinansiering stadig udgangspunktet for betaling ved køb af sociale tilbud og ydelser. Ligeledes er det fastholdt, at taksterne fastsættes omkostningsbaseret og beregnes for et år af gangen. Ændringerne vedrører primært følgende: Nye regler vedr. håndtering af over- og underskud Fremadrettet skal driftsherren selv bære de første fem procent af et underskud, dvs. kun underskud herudover kan pålægges andre via indregning i taksten. samtidig kan det besluttes, at driftsherren kan beholde op til fem procent af et overskud. Overskud skal anvendes inden for fem år, og kan anvendes inden for driftsherrens samlede driftsområde, som er omfattet af bekendtgørelsen. De hensatte overskud kan dog ikke anvendes til at dække underskud på tilbud, der ikke er omfattet af rammeaftalen. Takster danner udgangspunkt for den konkrete aftale Det indskrives, at de fastsatte takster er udgangspunkt for den konkrete aftale mellem køber og sælger om ydelse og pris. 13

132 Mulighed for prisfastsættelse på baggrund af ydelsespakker Hidtil har man skullet oplyse en takst for hver enkelt ydelse. Fremadrettet kan man fastsætte en pris for den samlede pakke af ydelser, som tilbydes i tilbuddet. Prisen for hver enkelt ydelse skal dog stadig fremgå. Mulighed for betaling via abonnementsordning Der er indskrevet en klar hjemmel til afregning via abonnementsordning, hvilket er en undtagelse fra takstprincippet. Dvs. hvor den enkelte kommunalbestyrelse køber en generel trækningsret på en konkret ydelse eller ydelsespakke. Mulighed for delt finansieringsansvar og forpligtende købsaftaler Der er indskrevet mulighed for, at der kan indgås aftaler med én eller flere kommunalbestyrelser vedrørende delt finansieringsansvar og forpligtende købsaftaler. Fællesaftale mellem kommuner og region i Syddanmark I budgetvejledningen til den nye takstbekendtgørelse fremgår det, at der i de enkelte regioner kan aftales fælles retningslinjer til nogle elementer, som dermed vil supplere takstbekendtgørelsen. De syddanske kommuner og regionen er i den forbindelse enige om følgende retningslinjer, der supplerer takstbekendtgørelsen: Håndtering af eventuelt overskud Driftsherrerne i Syddanmark kan beholde op til fem procent af et eventuelt overskud. Overskuddet kan anvendes til dækning af underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende indenfor driftsherrens øvrige rammeaftaletilbud inden for samme ledelsesområde/ center. 1 1 Ledelsesområde defineres som niveauet over tilbud/ enhed, men det kan også vælges at håndtere over-underskud på tilbudsniveau 14

133 Hensatte overskud kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende på rammeaftaletilbud inden for samme ledelsesområde/ center. 2 Hensatte overskud skal anvendes inden for 5 år efter det år, overskuddet vedrører. Eventuelle uforbrugte hensatte midler efter 5 år indregnes i taksten. Håndtering af eventuelt underskud Underskud på op til 5 pct. kan for kommunale og regionale driftsherrer ikke indregnes i taksten, men skal f.eks. dækkes ved effektivisering eller af tidligere overskud inden samme ledelsesområde/ center. 3 Håndtering af lukning af tilbud samt overtagelse af tilbud Hensatte overskud bringes i anvendelse ift. finansiering af merudgifter ved lukning af tilbud. Hvis lukningen af et tilbud inden for et center/ledelsesområde giver underskud, skal der efterreguleres for tilbuddets andel af et over-/underskud, der ligger over 5 procent af centerets samlede overeller underskud jf. eksempel i bilag 15. Ved overtagelse af tilbud skal tilbuddets andel af over- eller underskud følge med tilbuddet til den nye driftsherre. jf. eksempel i bilag 15. Bilag 12: Prisstruktur Under Styringsaftalen kan der anvendes tre modeller for fastsættelse af takster: En takststruktur, der bygger på takster, som er gennemsnitlige og rummelige, men med mulighed for differentiering. En takststruktur, der er baseret på ydelsespakker. En abonnementsordning 2 Ledelsesområde defineres som niveauet over tilbud/ enhed, men det kan også vælges at håndtere over-underskud på tilbudsniveau. 3 Ledelsesområde defineres som niveauet over tilbud/ enhed, men det kan også vælges at håndtere over-underskud på tilbudsniveau. 15

134 Gennemsnitlige takster med mulighed for differentiering Denne takststruktur, som har været anvendt siden den første rammeaftale i 2007, bygger på følgende principper: Få takster for hvert tilbud Begrænsning af tillægsydelser til særlige situationer Principperne skal sikre, at takststrukturen er enkel og let at administrere for tilbuddene, kommuner og regionen. Formålet er, at fastholde uændrede takster i Styringsaftaleperioden for at sikre økonomisk forudsigelighed indenfor det enkelte år for udbyder og køber. Den enkelte borger kan have et meget svingende funktionsniveau med svingende behov for bistand, pleje og omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at den giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse indenfor tilbuddets samlede ramme. Ressourcer, som én borger har særlig behov for den ene dag, skal den næste dag uden problemer kunne flyttes til en anden borger, hvis der er behov for det. Indholdet i tilbuddene må nødvendigvis ses i sammenhæng. De enkelte delydelser, som dagligdagen og det pædagogiske arbejde eventuelt kan deles op i, kan ikke stå alene, men vil for den overvejende dels vedkommende være hinandens forudsætning og tilsammen udgøre det behandlingsmæssige eller pædagogiske fundament for tilbuddet. Denne pakke af delydelser definerer tilbuddets basistilbud, og taksten er betalingen for denne. Det betyder, at de enkelte takster så vidt muligt skal omfatte et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om behovet for tillægstakster for supplerende ydelser undgås. Takststrukturen på det enkelte tilbud Der skal som udgangspunkt beregnes én takst for hver gruppe af borgere, som, hvad personaleressourcer angår, modtager ydelser af et ensartet omfang, og som indgår i samme faglige og driftsmæssige sammenhæng. Borgere på samme afdeling vil oftest have samme takst, 16

135 men der kan dog også være flere takster på samme afdeling. Taksterne bør differentieres, når personudgifterne mellem grupper af borgere bliver stor. Det vil typisk være forskelle på til kr. på botilbud og på til kr. på dagtilbud. Det er den enkelte udbyders vurdering, hvornår der skal foretages en takstdifferentiering. Omvisitering i forhold til takstgrupper I tilbud, hvor der er differentierede takster, forudsættes der enighed mellem handlekommune og udbyder (omvisitering), hvis borgeren skal indplaceres i en anden takstgruppe end den, borgeren oprindeligt er indplaceret i. Takststruktur baseret på ydelsespakker Der ses en stigende tendens til at udbydere udarbejder en takststruktur baseret på ydelsespakker. Der er i Styringsaftalen enighed om følgende fælles principper, der kan understøtte arbejdet med takststrukturer og ydelsespakker: En fælles grundtakst, som bl.a. kan indeholde administration, omkostninger vedr. bygninger, samt eventuelt nattevagt. Grundtaksten er afhængig af den enkelte geografiske enhed blandt andet fordi bygningerne kan etableres og drives efter forskellige lovgrundlag (serviceloven, almenboligloven) og på grund af forskelle i forrentning og afskrivninger. Ydelsespakkerne skal på den ene side være så økonomisk smalle, at det sikres, at udgiften svarer til de ydelser, der modtages. Men skal samtidig være så rummelige, at det begrænser antallet af pakkeskift. Ved overgang fra de traditionelle takstberegningssystemer til et nyt baseret på ydelsespakker forudsættes det, at de samlede driftsomkostninger (takstgrundlaget) ikke øges (under forudsætning af uændret støtte- og plejebehov). Med en takststruktur baseret på ydelsespakker skal der være opmærksomhed omkring incitamenterne til at reducere udgifterne for borgeren. 17

136 Principperne for efterregulering er de samme uanset takststruktur. Aftaler Abonnementsordning Det er med den nye takstbekendtgørelse af den 12. januar 2015 muligt at fravige takstprincippet og i stedet indgå aftale om abonnementsordninger eller andre ordninger, der indebærer fælles finansiering uden direkte sammenhæng til anvendelsen af tilbuddene. Ministeriet betragter muligheden for abonnementsordninger som et væsentligt element i muligheden for at understøtte efterspørgslen efter de mest specialiserede tilbud. Forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar Der er i den nye takstbekendtgørelse af den mulighed for at indgå forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar Ved forpligtende købsaftaler, forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Ved aftaler om delt finansieringsansvar, forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Der vil i 2016 følges op på praksis og erfaringer i relation til anvendelse af abonnementsordninger, forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar. Bilag 13: Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Hovedreglen er, at taksterne beregnes for grupper af borgere. Der vil dog være tilfælde, hvor enkeltpersoner har så afvigende behov i forhold til gennemsnittet, at det vil være relevant at operere med individuelle takster for dem i form af særforanstaltninger eller enkeltmandsprojekter. 18

137 En særforanstaltning er en foranstaltning, som etableres i en eksisterende plads, men til en særlig takst, der afviger fra den godkendte takst for pladsen. Ved ophør af en særforanstaltning kan pladsen benyttes af en ny borger til almindelig takst. Et enkeltmandsprojekt er en foranstaltning, hvor der oprettes en ny plads udover de godkendte pladser og til en særlig takst. Pladsen, der er knyttet til et enkeltmandsprojekter, bortfalder, når enkeltmandsprojektet ophører. Etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal ikke godkendes i Socialdirektørkredsen, og skal ikke annonceres forud i Styringsaftalen. Taksterne skal ikke indberettes i forbindelse med den almindelige takstberegningsprocedure, men forbruget på området skal opgøres i forbindelse med analyse af taksterne for det foregående år. Følgende betingelser skal være opfyldt, når særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter etableres. Der skal være enighed om foranstaltningen og betalingen mellem handlekommune og udbyder, inden foranstaltningen sættes iværk. Aftaler om særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal altid indgås med udbyderen på centralt- / forvaltningsniveau. Vilkår for betaling af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter, herunder etableringsomkostninger, opsigelsesvarsler og eventuelle særlige regnskabsaflæggelser, skal præciseres i aftalerne mellem handlekommune og udbyder. Takstberegningen skal under alle omstændigheder tage udgangspunkt i princippet om omkostningsbaserede takster. Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal opfattes som foranstaltninger, der er knyttet til enkeltpersoner. Er der behov for, at flere borgere skal indplaceres på en afvigende takst i forhold til tilbuddets øvrige takster, bør der oprettes en differentieret takst, som angivet i bilag

138 Bilag 14: Afregningsregler/betalingsaftaler Afregningsregler Udbyderen sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 1 måned. Betalingerne skal ske elektronisk. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om en regning, meddeles dette til udbyderen, og udbyderen foretager de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Princippet er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. På specialundervisningstilbud betales der takst pr. døgn/dag, jf. dog nedenfor. Et skoleår har 366 dage, hvor skoleåret starter den 1. august og slutter den 31. juli. Der kan ikke opsiges til ophør af betaling den 30. juni, da ophør ved skoleårets afslutning betyder afregning til 31. juli. På specialundervisningstilbud, hvor eleverne som hovedregel indskrives for et år af gangen, og hvor eleverne bor på skolen, beregnes taksten for henholdsvis undervisningstilbuddet og døgntilbuddet på grundlag af 11 måneder. Skoleåret starter den 1. august og slutter den 30. juni. Juli er betalingsfri. Betalingsaftaler Kommuner, der køber ydelser i andre kommuner eller hos Region Syddanmark, indgår en betalingsaftale med den enkelte udbyder. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen og tilpasses de afregningssystemer, der anvendes i kommunerne og Region Syddanmark. Betalingsaftalen skal som minimum omfatte: Information om hvem der er handlekommune, samt hvem der er betalingskommune Oversigt over tilbuddets indhold, herunder hvilken bevillingsparagraf, det indgår i Bevillingsomfanget for eventuelle enkeltydelser Startdato og priser for eventuelle enkeltydelser 20

139 Opsigelsesvarsel følger de normale regler, men for særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter kan andet aftales Ændringer i et aftalt tilbud skal aftales efter samme retningslinjer. Betalingsaftalen indgås mellem handlekommune og udbyder. I de tilfælde, hvor der er anden betalingskommune, skal kommunen afregne efter den indgåede betalingsaftale mellem handlekommune og udbyder. Handlekommunen skal sikre tidlig information til betalingskommunen (i de tilfælde hvor handleog betalingskommune ikke er den samme) om, hvilke beslutninger der træffes vedrørende ændring af tilbud til borgerne. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til indskrivningsdatoen, og ophørsdatoen er sidste dag, borgeren modtager ydelsen. I forbindelse med ophør af en plads bortfalder betalingspligten, hvis pladsen besættes til anden side inden udgangen af en betalingsperiode. Udbyder skal tilstræbe at besætte ledige pladser så hurtigt som muligt. Flyttes en person fra et ekstraordinært tilbud, hvor der er aftalt en særskilt takst, kan udbyderen af tilbuddet have ekstra omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Der kan indgås en aftale om betaling for et sådant tilbud ud over den faktiske ophørsdato, hvis udbyderen kan dokumentere omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Bilag 15: Takstberegning Taksterne for 2016 skal være indberettet senest 1. november Indberetningen skal foretages i en database, som stilles til rådighed af Fælleskommunalt Socialsekretariat. Databasen vil være tilgængelig primo september 2015, og der udsendes vejledning til indberetningen senest medio august

140 Elementer i takstberegningen Det er de samlede omkostninger, som skal lægges til grund for takstberegningen. De kan deles op i følgende kategorier: 1. Løn, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse. 2. Udvikling (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv.) 3. Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, edb mv.) 4. Hensættelser til tjenestemandspensioner 5. Andel af central ledelse og administration (overhead) 6. Tilsyn 7. Ejendoms og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivninger mv.) 8. Reguleringer i forhold til tidligere år (dækning af overskud/underskud) 9. Øvrige omkostninger og indtægter, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse. Dette er en ekstra kategori i forhold til bekendtgørelsen. I denne kategori placeres de omkostninger og indtægter, der ikke meningsfuldt falder ind under de øvrige hovedkategorier. Nedenfor er anført, hvilke principper der lægges til grund for de enkelte kategorier. Løn der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse Der henvises til den udarbejdede vejledning til takstberegning for en nærmere beskrivelse, som kan findes på Udvikling (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv.) Her er der tale om to principielt forskellige omkostninger: For det første omkostninger til kurser, efteruddannelse og kompetenceudvikling mv. samt udvikling af faglige profiler for personale ansat på tilbuddene. 22

141 For det andet omkostninger til udvikling udover almindelige kurser mv., fx midler til at frikøbe arbejdskraft på tilbuddet til gennemførelse af udviklingsprojekter. Der afsættes 0,5 % til dette formål. Med henblik på større udviklingsprojekter kan disse udviklingsmidler puljes på tværs af tilbud og driftsherre inden for følgende seks målgrupper: Tilbud til psykisk og fysisk handicappede voksne Tilbud til psykisk og fysisk handicappede børn Socialt truede børn og unge Socialt udsatte Socialpsykiatriske tilbud Specialundervisning Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.) Her er der tale om lønomkostninger til ledelsen på tilbuddet samt løn til kontorpersonale m.v. ansat på tilbuddet (se vejledningen til takstskemaet 4 ). Omkostninger til kontorhold, IT mv. medregnes ligeledes under Administration. Tilbuddets andel af omkostninger til centrale ITsystemer, software m.v. finansieres dog via den fælles overhead på maksimum 4,5 %. Ejendomsudgifter Det har ikke været muligt at gennemføre helt ensartede principper for dette område. Det er imidlertid afgørende, at den enkelte udbyder sikrer, at der ikke sker dobbeltindregning af udgifterne. Her placeres omkostninger til normal indvendig vedligehold samt omkostninger til opvarmning, el, ejendomsskat, vand og forsikringer, der ikke betales af beboerne. Derudover skal alle udgifter til bygningsvedligeholdelse over en årrække indregnes i taksterne. Dette kalkuleres efter driftsherrens regler. Ekstern husleje kan medtages. Der kan ikke medtages intern husleje, idet man skal anvende forrentning og afskrivning af bygningerne. 4 Vejledningen udsendes august

142 Reguleringer i forhold til tidligere år Over- og underskud opgøres på baggrund af det omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, sammenholdt med årets regnskab for levering af ydelsen eller drift af tilbuddet. Den del af et eventuelt overskud, der overstiger 5 pct., skal for kommunale og regionale driftsherrer indregnes i taksten i form af en reduktion af taksten senest 2 år efter det år, overskuddet vedrører. Overskud på op til 5 pct. kan hensættes til senere brug inden for samme ledelsesområde/ center. Hensatte overskud skal anvendes inden for 5 år efter det år, overskuddet vedrører. Eventuelle uforbrugte hensatte midler efter 5 år indregnes i taksten. Hensatte overskud kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende på rammeaftaletilbud inden for samme ledelsesområde/ center. 5 Underskud på op til 5 pct. kan for kommunale og regionale driftsherrer ikke indregnes i taksten, men skal f.eks. dækkes ved effektivisering eller af tidligere overskud inden ledelsesområde/ centeret. 6 Den del af et eventuelt underskud, der overstiger 5 pct., skal for kommunale og regionale driftsherrer indregnes i taksten i form af et tillæg senest 2 år efter det år, underskuddet vedrører. I tilfælde af huslejetab i almene boliger indgår dette på lige fod med andre udgifter i tilbuddets regnskab. Hvis en person er indskrevet i et midlertidigt botilbud og bevarer sin egen bolig under opholdet, skal huslejebetaling, herunder lys og varme, betales af betalingskommunen, jf. bekendtgørelse nr af 12. december Ledelsesområde defineres som niveauet over tilbud/ enhed. 6 Ledelsesområde defineres som niveauet over tilbud/ enhed. 24

143 Beregningseksempler ift. håndtering af under- og overskud: Ved lukning af tilbud Eksempel 1: Akkumuleret underskud over 5% og lukning af Enhed 1 Regel ift. ekstraopkrævning ved lukning: Budgetmæssig andel af akkumuleret resultat over 5% Samlet økonomisk enhed Enhed 1 Enhed 2 Enhed 3 I alt Mio. kr. Omkostningsbudget Indtægter Omkostninger Årsresultat Overførsel fra tidligere år Akkumuleret resultat % af Budget 5,0% -5,0% 11,3% 5,6% Videreføres i driften år Efterreguleres i taksterne år Ekstraopkrævning ifm lukning Eksempel 2: Akkumuleret overskud over 5% og lukning af Enhed 1 Regel ift. ekstraopkrævning ved lukning: Budgetmæssig andel af akkumuleret resultat over 5% Samlet økonomisk enhed Enhed 1 Enhed 2 Enhed 3 I alt Mio. kr. Omkostningsbudget Indtægter Omkostninger Årsresultat Overførsel fra tidligere år Akkumuleret resultat % af Budget 5,0% -5,0% -11,3% -5,6% Videreføres i driften år Efterreguleres i taksterne år Ekstraopkrævning ifm lukning

144 Ved overtagelse af tilbud Eksempel 3: Akkumuleret underskud over 5% og overdragelse af Enhed 1 Regel ift. overdragelse af underskud ved overtagelse af tilbud: Budgetmæssig andel af akkumuleret resultat i alt Samlet økonomisk enhed Enhed 1 Enhed 2 Enhed 3 I alt Mio. kr. Omkostningsbudget Indtægter Omkostninger Årsresultat Overførsel fra tidligere år Akkumuleret resultat % af Budget 5,0% -5,0% 11,3% 5,6% Videreføres i driften år Efterreguleres i taksterne år Ekstraopkrævning ifm overtagelse Eksempel 4: Akkumuleret overskud over 5% og overdragelse af Enhed 1 Regel ift. overdragelse af overskud ved overtagelse af tilbud: Budgetmæssig andel af akkumuleret resultat i alt Samlet økonomisk enhed Enhed 1 Enhed 2 Enhed 3 I alt Mio. kr. Omkostningsbudget Indtægter Omkostninger Årsresultat Overførsel fra tidligere år Akkumuleret resultat % af Budget 5,0% -5,0% -11,3% -5,6% Videreføres i driften år Efterreguleres i taksterne år Ekstraopkrævning ifm overtagelse

145 Overhead Her medregnes omkostningerne til direkte og indirekte overhead. Denne post skal dække en andel af løn til rådhuspersonale, politikere, kontorfaciliteter, kurser osv. til denne personalegruppe. Posten kan indregnes i taksterne for 2016 med et overheadtillæg Overheadprocenten fastsættes af den enkelte udbyder, dog med en maksimumgrænse på 4,5 %. Overhead på særforanstaltninger/ enkeltmandsprojekter følger samme princip Overhead beregnes af: Løn Administration Udvikling afsat i driftsbudgettet Indtægter Øvrige driftsudgifter Ejendomsudgifter og husleje Puljer Forrentning og afskrivninger Opsparede tjenestemandspensioner. Tilsyn De faktiske omkostninger til tilsyn indregnes. Omkostninger til afskrivning og andre kapitalomkostninger Der er tale om følgende omkostninger: Afskrivninger: Omkostninger til afskrivning af bygninger, inventar, busser osv. 27

146 Andre kapitalomkostninger: Forrentning af faste aktiver og andre mellemværender. Indregningen af afskrivningerne sker konkret ud fra de budgetterede afskrivninger i det omkostningsbaserede budget. Ejendomsværdien for det enkelte tilbud i 2004 lægges til grund for afskrivningen. Dette betyder, at taksten for år 2016 skal indeholde afskrivninger af aktiver, der: Fremgår af delingsaftalen Er anskaffet siden opgørelsestidspunktet i delingsaftalen Forventes anskaffet inden udgangen af år For bygninger opført før 1. januar 1999 lægges ejendomsværdien for 2004 til grund for afskrivningen. For bygninger opført eller erhvervet efter 1. januar 1999 tages udgangspunkt i købsprisen. Derudover foretages regulering i tilfælde af nyinvesteringer. Et aktivs aktuelle værdi beregnes ved at trække den aktuelle værdi af afskrivningerne fra den oprindelig aktiverede værdi. Konkret anvendes følgende kriterier: Renten til beregning af forrentning i 2016 fastlægges af den enkelte udbyder, men kan dog maksimalt være renten på et 20-årig fastforrentet inkonvertibelt lån i KommuneKredit pr 1. april Renten på dette lån er 1,30 % p.a.. Beregningsgrundlag for forrentningen er aktivers eller andre mellemværenders værdi budgetåret før, hvilket for 2016, vil sige værdien pr Hertil kan tillægges værdien af nyanskaffelser i budgetåret, hvor forrentningen beregnes fra ibrugtagningstidspunktet. Hvis dette ikke gøres indgår nyanskaffelser i beregningsgrundlaget for forrentningen i de efterfølgende år. Bygninger afskrives over 30 år. For bygninger ibrugtaget før 1/1 2004, starter afskrivningsperioden den 1/ For bygninger ibrugtaget efter 1/ starter afskrivningsperioden fra ibrugtagningstidspunktet. Grunde skal ikke afskrives, men skal forrentes med samme rente som ovenfor. 28

147 Når en kommune overtager et regionalt tilbud er det ejendomsværdien på overtagelsestidspunktet, der skal anvendes i takstberegningen og tilsvarende, hvis regionen overtager et kommunalt tilbud. Andre aktiver med en anskaffelsessum over kr., og en levetid på mere end et år afskrives efter driftsherres regler på området og forrentes med samme rente som ovenfor. Det skal sikres, at udgifter kun finansieres én gang så anskaffelser ikke både kan indregnes i driftsregnskabet og samtidig indregnes med forrentning og afskrivning i taksten. Byggeprojekter aktiveres efter driftsherres regler på området For almennyttige boliger skal servicearealernes afskrivning og forrentning indgå i taksten. Afskrivning og forrentning af boligdelen finansieres via huslejebetalingen og skal derfor ikke indgå i taksten. Centralisering af driftsudgifter: Udgifter, som bogføres centralt, men som vedrører driften, kan håndteres på flere måder: 1. Der kan laves en abonnementsordning, hvor der betales et abonnement for levering ydelserne. Ved en abonnementsordning skal det sikres, at den inden for kortere årrække hverken giver over- eller underskud. Endvidere skal sikres sammenhæng mellem udgifterne til abonnement og de faktiske leverede ydelser. 2. Der oprettes en centralt kontoplan som muliggør, at udgifterne kan bogføres ud på de enkelte tilbud. Der er således tale om at lave en central kontoplan, der matcher kontoplanen for institutionsniveauet med de arter, der er relevant for områder, der er centraliseret. De udgifter, der bogføres ud på det enkelte sted, skal enten direkte kunne henføres til stedet eller henføres til en fordelingsnøgle, som sikre sammenhæng mellem de bogførte udgifter og de faktisk leverede ydelser. Udgifter der kan håndteres på ovennævnte måder, at er nok især udgifter til forbrugsafgifter, IT, telefoni og vedligeholdelse mv. I forhold til centralisering af administration kan en tredje metode anvendes: 29

148 3. Udgifterne til den administration, som er direkte relateret til driften, konteres på konto 5. Denne administration fastlægges som udgangspunkt, som de opgaver, der tidligere har været placeret på tilbuddet. Udgifterne til løsning af disse opgaver har således tidligere været en del af tilbuddenes driftsomkostninger og derfor ikke har været en del af overhead. Udgifterne kan til brug for takstberegningen, fordeles ud på tilbud i forhold til en fordelingsnøgle, som sikre sammenhæng mellem ydelserne og de omkostninger, der indregnes i taksterne på de enkelte steder. Fordelingen kan f.eks. ske på baggrund af pladsantal, budgetstørrelse, tidsregistrering eller lignende. I forhold til medarbejdere, der laver både central og decentral administration skal der ske en fordeling af udgifterne mellem de to områder på baggrund af en kvalificeret vurdering, der igen sammenhæng mellem omkostninger og ydelser. Håndtering af byggesager Udbyderen skal agere rettidigt i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner om anlægsplaner, såvel nybyggeri som ombygning, der kan påvirke den fremtidige takst, på lige fod med andre planer om ændringer i serviceniveau. Derudover behandles takstændringer som følge af byggesager på samme måde som alle øvrige takstændringer. Hensættelser til tjenestemandspension 2016 For forsikrede tjenestemænd anføres forsikringspræmien, mens omkostningerne til ikke forsikrede tjenestemandspensioner i 2016 fastsættes til 20,3 % af den pensionsgivende løn til den enkelte tjenestemand. Der skal korrigeres for de beløb, som allerede er indregnet i forbindelse med delingsaftalerne ved kommunalreformen. Pensionsforpligtigelsen skal aktuarmæssigt opgøres mindst hvert 5. år. Hensættelserne på balancen skal herefter op- eller nedskrives, så den bogførte værdi svarer til den aktuarmæssige værdi. Op- og nedskrivningerne modposteres på balancen og føres derfor ikke tilbage til taksten. 30

149 I henhold til Lov om tjenestemænd i folkeskolen (den lukkede gruppe) af 17. september 1998 betaler staten udgiften til tjenestemænd ansat før , og der kan derfor ikke indregnes hensættelser til tjenestemænd i de omkostningsbaserede takster på specialundervisningsområdet. For de i 2 stk. 4 nævnte undtagelser, hvor den enkelte kommune afholder udgifterne, kan disse medtages. Enten kan udgifterne medtages som de faktiske udgifter i året eller som 3 % af lønudgiften til tjenestemænd i den lukkede gruppe, som en forsikringpræmie. Når der først er valgt at indregne 3 % kan man ikke efterfølgende gå tilbage og vælge de faktiske udgifter." Belægningsprocent Belægningsprocenten fastsættes på baggrund af den forventede aktivitet i tilbuddet. Der kan ved fastlæggelse af belægningsprocenten tages et gennemsnit af de sidste to års belægningsprocenter suppleret med en konkret vurdering. Afviges der væsentlig fra dette, begrundes afvigelsen. Belægningsprocenterne bør maksimalt være 100 %, idet permanent overbelægning bør medføre korrektion af det normerede antal pladser. Takstberegning på specialundervisningstilbud, hvor eleverne bor på skolen (kostskoler) På specialundervisningstilbud, hvor eleverne som hovedregel indskrives for et år af gangen, og hvor eleverne bor på skolen, beregnes taksten for henholdsvis undervisningstilbuddet og døgntilbuddet på grundlag af 11 måneder. Skoleåret starter den 1. august og slutter den 30. juni. Juli er betalingsfri. På tilbud for børn og unge med sociale problemer, SEL 67, stk. 1, hvor der er en intern skole, men hvor de unge får ophold på et hvilket som helst tidspunkt af året, følges de almindelige takstberegningsregler for såvel undervisningstilbuddet som døgntilbuddet, hvor taksten beregnes pr. døgn/dag på grundlag af 366 dage i året. 31

150 Indtægtsdækket virksomhed Indtægtsdækket virksomhed, som fx. ydelser, der leveres til VISO, konsulentydelser og projekter mv., skal ikke indgå i takstberegningsgrundlaget, da ydelserne ikke skal finansieres via taksterne. Finansiering af befordring til og fra dagtilbud og specialundervisningstilbud Taksten skal som udgangspunkt indeholde alle delydelser i tilbudspakken, dog undtaget befordring, jf. BEK 483 af 19. maj Disse udgifter skal afholdes af den enkelte betalingskommune. Det er op til den enkelte udbyder og handlekommunerne at aftale kørselsordninger, herunder om udbyder etablerer fælles kørselsordninger samt hvordan den enkelte kørselsordning konkret beregnes, hvordan aftalen kan opsiges m.v. Det afgørende er, at befordringsudgiften afholdes særskilt for hver enkelt borger, samt at handlekommunerne for hver enkelt borger tager stilling til, om man ønsker at indgå i kørselsordninger eller selv ønsker at varetage kørslen. Reglen gælder for såvel tilbud efter serviceloven som for specialundervisningstilbud. Hvis driftsherren selv varetager hele det administrative arbejde i forbindelse med en kørselsordning, kan der beregnes overhead op til den maksimale generelle overheadprocent. Hvis leverandøren af kørselsordningen helt eller delvist administrerer kørselsordningen, skal overheaden reduceres tilsvarende. Det er en forudsætning, at udgiften til administration af kørsel kun afholdes én gang og maksimalt med den generelle overheadprocent. Driftsherren fremsender en afregning for kørslen sammen med den øvrige afregning. Objektiv finansiering af særlige tilbud Der er objektiv finansiering af enkelte lands- og landsdelsdækkende tilbud i Syddanmark. Det drejer sig om den sikrede institution Egely i Middelfart samt specialskolen, Center for Høretab. Der henvises til Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. af den 24. juni samt bekendtgørelse nr. 419 af 29. april 2014 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. 32

151 Bilag 16: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed I forbindelse med vedtagelse af rammeaftalen for 2012 har de 22 byråd og Region Syddanmark aftalt at samarbejde om højt specialiserede sociale tilbud. Konkret indebærer aftalen blandt andet, at der fælleskommunalt kan imødekommes enkelte kommuners og regionens sociale tilbud en særlig opmærksomhed. Baggrunden er, at der kan være behov for, at indstille et tilbud til en særlig opmærksomhed for at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe af borgere i Syddanmark kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed, også i perioder med større udsving i belægningen. Af Udviklingsstrategien fremgår det også, at hvor der er særlig behov for en samlet faglig ekspertise, samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Dette notat opstiller et forslag til en proces for iværksættelse af særlig opmærksomhed på konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed i Syddanmark. Processen omkring særlig opmærksomhed til særligt udsatte tilbud, vil være en flertrinsproces; Trin 1: Kommunen eller Region Syddanmark med det aktuelle tilbud indstiller tilbuddet til behandling i Socialdirektørforum. Trin 2: Beslutningsforløb for den indstillende kommune eller region samt for Socialdirektørforum og KKR. Med mulighed for nedsættelse af en taskforcegruppe ved behov for en yderligere kortlægning af sagen. 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til Socialdirektørforum Hvis en udbyder ønsker, at et tilbud omfattes af en særlig opmærksomhed, skal den pågældende socialdirektør sende en anmodning til Socialdirektørforum, hvor behovet for en særlig opmærksomhed beskrives. Heri skal indgå en beskrivelse af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen. 33

152 Socialdirektørforum kan på baggrund af henvendelse fra en kommune eller regionen igangsætte en vurdering af det pågældende tilbud. Vurderingen skal forholde sig til følgende: 1. Vurderes der at være tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed i Syddanmark for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Heri skal indgå en vurdering af tilstedeværelsen af tilsvarende tilbud i Syddanmark/den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype. Det kan også indgå i overvejelserne, om kapacitet beliggende i andre regioner vurderes at være tilstrækkelig. Desuden bør indgå en vurdering af baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) I vurderingen indgår en forudsætning om, at leverandørerne af alle tilbud, der er omfattet af styringsaftalen på det sociale område, i forvejen selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør /jævnfør Styringsaftalen), herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm.) 2. Beslutningsforløb for den indstillende kommune eller region samt for Socialdirektørforum og KKR Vurderingen foretages af Socialdirektørforum. Der er til Socialdirektørforum opstillet en værktøjskasse (bilag 1), der kan danne afsæt for en vurdering af det pågældende tilbud. Listen er ikke udtømmende. Socialdirektørforum skal tage stilling til, om der er grundlag for en særlig opmærksomhed samt i bekræftende fald opstille mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. Der skal i udmøntningen som minimum angives to muligheder, hvoraf minimum ét ikke er udgiftsdrivende. Der er som støtte herfor opstillet en ikke-udtømmende liste over mulige forslag (bilag 1). 34

153 Ved behov, kan der nedsættes en faglig taskforce Finder Socialdirektørforum det nødvendigt, kan der i særlige sammenhænge nedsættes en stående arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk, og faglig (pædagogisk) baggrund. Denne taskforce kan eksempelvis bestå af 1-2 faglige konsulenter, 1-2 økonomiske konsulenter samt 1 forvaltningsrepræsentant fra den pågældende leverandør (vil bl.a lette tilvejebringelsen af oplysninger). Efter den nedsatte taskforcegruppe har kortlagt problemstillingen og eventuelt kommet med løsningsforslag, skal denne lave en indstilling til behandling i Socialdirektørforum og KKR. Taskforcegruppens vurdering skal foreligge på efterfølgende socialdirektørmøde i forhold til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. Indstilling fra Socialdirektørforum til leverandør Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Socialdirektørforum sammen med Socialdirektørforums vurdering og kommunens eller regionens egne bemærkninger. Socialdirektørforum behandler herefter indstillingen forud for behandling i kredsen af Kommunaldirektører og KKR. 35

154 Bilag 1 Værktøjskasse til vurdering af tilbud med særlig opmærksomhed Kilder til vurdering af økonomiske samt faglige/pædagogiske forhold o Tilsynsrapporter fra det aktuelle tilbud o Eventuelle brugertilfredshedsundersøgelser eller pårørendeundersøgelser o Er tilbuddet VISO-leverandør? o Målgruppestørrelse/hyppighed o Pladskapacitet i Syddanmark + evt. på landsplan, til målgruppen o Evt. kontakt med tidligere brugerkommuner om baggrund for faldende efterspørgsel efter pladser Mulige forslag til støtte af tilbud med særlig opmærksomhed Forslag der som udgangspunkt ikke har omkostninger for kommunerne: - Mulighed for at trække på fagligt og økonomisk Task force/rejsehold der bliver nedsat ud fra en konkret sag. I den forbindelse kan det afdækkes, hvorvidt tilbudet fremadrettet bør samdriftes med andre tilbud evt. med en anden driftsherre o Samarbejde mellem kommuner og evt. regionen om udvikling af indholdet i tilbuddet, herunder vidensdeling om særlige pædagogiske forhold, udskilning af konsulentydelser (ændret organisering af drift) o Forlængede opsigelsesvarsler Forlængede opsigelsesvarsler vil alene forudsætte en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Samtidig vil det medføre større overensstemmelse mellem, hvem der anvender et tilbud og hvem, der afholder udgifterne, ligesom det vil kunne have en udgiftsdæmpende virkning samlet set for socialområdet (da omkostninger ved tilpasninger af personaleressourcer herved kan reduceres) Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Forslag der har omkostninger for kommunerne o Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet denne bør i disse eventuelle/meget få særlige tilfælde udelades af takstanalysen) o Objektiv finansiering (eventuel delvis) 36

155 Bilag 2 Tilbud der kan tildeles en særlig opmærksomhed Kommune Assens Kommune Assens Kommune Faaborg Midtfyn Kommune Kolding Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Odense Kommune Odense Kommune Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Sønderborg Kommune Varde Kommune Vejle Kommune Vejle Kommune Aabenraa Kommune Tilbud Asabo Duedalen Solskrænten Kvindehuset, Kolding Krisecenter Sølyst Incestcenter Fyn Minibo, Lindegården, Bjerggårdshaven, Æblehaven Pomonahuset, Egely Center for Høretab Center for Misbrug og Socialpsykiatri -afdeling i Toftlund: tilbud til misbrugere med psykiatriske problemstillinger Autismecenter Holmehøj, afdeling B i Kværndrup Rendbjerghjemmet Lunden Spurvetoften Skansebakken Botilbuddet Skovbo 37

156 Bilag: Rammeaftale Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

157 Rammeaftale 2016 Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Rammeaftalen dækker de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark. Syddanmark 1

158 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Den overordnede ambition... 4 Udviklingsstrategien... 5 Initiativer... 5 Samspil og styring på det sociale område... 6 National koordination... 7 Kompetenceudvikling... 8 Vidensdeling... 8 Socialtilsyn... 9 Tendenser og behov... 9 Voksne... 9 Børn og unge... 9 Forebyggelse Koordinering af lands- og Landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Særlige forhold Rammeaftale for specialundervisningsområdet Tilsyn og fælles samråd for Udviklingshæmmede lovovertrædere Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Styringsaftalen Tilbud omfattet af Styringsaftalen Fælles ambitioner og initiativer Styring af udgifterne Koordinering af kapacitetsudviklingen Sikring af effektiv drift Håndtering af lukning af tilbud Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden Højt specialiserede tilbud med regional betydning Klyngetilbud Lokale tilbud

159 Ændring af kapacitet ved årsskifte Højt specialiserede tilbud med regional betydning: Klyngetilbud Overtagelse af tilbud fra region/kommune Takstprincipper Opsigelsesvarsler Prisstruktur Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Afregningsregler/betalingsaftaler Takstberegning

160 Indledning De seneste år er der sket en stor udvikling på det sociale område. Dette er bl.a. sket på baggrund af kommunalreformen, den demografiske udvikling og økonomiske udfordringer. Udviklinger, der har stimuleret behovet for at finde nøglen til bedre og billigere velfærd. Det er et paradigmeskifte, hvor fokus er ændret fra at se på velfærd som noget kommunen leverer til borgerne, til at se velfærd som noget, vi skaber sammen med borgerne. Det betyder, at der er udviklet nye måder at gøre tingene på. Rehabilitering/habilitering er fælles grundlag i alle kommuner og regionen. Bag den rehabiliterende tilgang ligger borgerens ønske om et godt, selvstændigt og uafhængigt liv på trods af sociale, fysiske og psykiske begrænsninger i funktionsevnen. Opgaveløsningen har flyttet sig til at gøre med borgeren og ikke for borgeren. Borgeren har på baggrund af paradigmeskiftet fået en mere aktiv rolle som medskaber og aktiv deltager i eget forløb. Samtidigt er fokus på den enkelte borgers ressourcer skærpet. At arbejde rehabiliterende indebærer et værdisæt, hvor respekt og ligeværdighed er centralt, og hvor ønsket er, at borgeren oplever kvalitet og sammenhæng i forløbet. Borgeren mødes dialogorienteret som ekspert på sit eget liv uanset, om der er tale om et sygdomsforløb eller en social indsats. Fremtidens socialområde bygges på den tilgængelige viden og er orienteret mod progression og kvalitet. Det er afgørende, at kommunernes og regionens indsats resulterer i progression og effekt for borgeren. Det er besluttet at sammenskrive Udviklingsstrategien og Styringsaftalen til et fælles dokument. Der vil til rammeaftalen for 2017 blive arbejdet videre med en endnu mere integreret rammeaftale. Den overordnede ambition Der vil i 2016 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2015 i alle kommuner og regionen. Der tages dog højde for pris og lønfremskrivning, hvilket i praksis betyder, at udgifterne fra 2015 til 2016 maximalt må stige med KL s pris og lønfremskrivning. Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering af de tilbud, der eksisterer samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud 4

161 Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien er en aftale mellem de 22 kommuner i Syddanmark og Region Syddanmark om udvikling på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Det specialiserede socialområde består af områderne: Børn og unge Voksne handicappede Voksne sindslidende Hjælpemidler Sikrede institutioner Personer med misbrug Herberg og forsorgshjem Kvindekrisecentre Specialundervisningsområdet består af: Specialundervisning for børn Specialundervisning for voksne Udviklingsstrategien for 2016 bygger videre på det gode samarbejde, som de syddanske kommuner og regionen har demonstreret gennem de seneste år. Den rehabiliterende/habiliterende tankegang er omdrejningspunktet for kommunernes og regionens udvikling på det specialiserede socialområde. Med den rehabiliterende tankegang og de grænser de økonomiske rammer sætter, er der blevet stor fokus på metode og effekt. For at udnytte ressourcerne således, at alle borgere får den hjælp, som de har brug for, er det nødvendigt at vide, hvilke metoder og indsatser, der har størst effekt. Socialområdet, er et område, hvor der er få evidensbaserede metoder. Det betyder dog ikke, at den indsats, som ydes i kommunerne og regionen ikke har effekt men at der ofte ikke er evidens herfor. Det betyder, at evidens og resultatdokumentation vil komme til at være vigtige omdrejningspunkter de kommende år. Initiativer KKR og Socialdirektørforum har i februar 2015 offentliggjort en rapport om Metoder i botilbud. Rapporten, som er udarbejdet af SFI, afdækker metodeanvendelse i botilbud for borgere med udviklingshæmning og borgere med sindslidelser i Syddanmark. Rapporten stiller en række spørgsmål omkring metodeanvendelse, evidens, effekt m.m. 5

162 På socialområdet er der ikke en lang evidensbaseret tradition. Det betyder ikke, at der ikke arbejdes resultatorienteret og med dokumentation af effekter og resultater. SFI rapporten vil medføre forskelligt artede indsatser i kommunerne. SFI rapporten giver anledning til, at vi mere systematisk ser på vores metoder og arbejdsgange, træffer reflekterede valg, og på baggrund heraf kan sige: dette er de metoder, vi bruger her i kommunen, dem har vi valgt, fordi vi mener det er de bedste, vi behersker de metoder, som vi anvender, vi arbejder med resultatdokumentation osv. SFI rapporten har rejst en række spørgsmål, som i 2015 og 2016 vil være med til at sætte dagsordenen i kommuner og region. Samspil og styring på det sociale område I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen, er det besluttet, at kommunerne kan overtage sociale tilbud drevet af Region Syddanmark én gang midt i hver valgperiode, dvs. 1. januar 2017 i indeværende valgperiode. Beslutningen om overtagelse af tilbud skal meddeles Region Syddanmark senest 1. januar På den baggrund, blev der i Syddanmark iværksat et projekt Samspil og styring til at frembringe materiale, som kan ligge til baggrund for en strategisk drøftelse af, hvorvidt kommunerne i Syddanmark skal hjemtage tilbud fra Region Syddanmark, hvilke og hvordan. På baggrund af rapporten og de strategiske drøftelser i Socialdirektørforum og KKR, træffer de enkelte kommuner beslutning om overtagelser. Ved overtagelse af et regionalt tilbud øges kommunens faglige muligheder for at give borgeren bedre sammenhængende tilbud. Ligeledes giver det bedre muligheder for at styre den faglige og økonomiske udvikling i forhold til det ønskede serviceniveau. Der er opmærksomhed på nedre grænse i forhold til antal af tilbud, som Region Syddanmark kan drive bæredygtigt. Der vil løbende følges op på dette i dialog kommunerne imellem og med Region Syddanmark. Tidsproces for overtagelse: Juni december 2015: Konkret beslutning om evt. overtagelse (10. september 2015: Mulighed for drøftelse i KKR ved behov) Januar 2016 (senest): Region Syddanmark skal have besked om eventuel overtagelse af sociale tilbud Januar 2017 (senest): Tilbud skal være overtaget. 6

163 Samspil og styring vil blive et fokuspunkt i 2016, idet beslutninger om overtagelse af tilbud vil betyde forberedende arbejde i de enkelte kommuner, men også foranledige at der i Syddanmark træffes fælles strategiske beslutninger omkring samarbejder på tværs af kommunegrænserne. National koordination På baggrund af evaluering af kommunalreformen er der i Lov om Socialservice tilføjet National Koordinationsstruktur som Socialstyrelsen står for. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer de rette tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov. Det sker gennem videns indsamling, faglig dialog, og ved at Socialstyrelsen kommer med centrale udmeldinger på området. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i målgrupper og indsatser for på sigt at skabe et nationalt overblik over det mest specialiserede socialområde og området for det mest specialiserede specialundervisning. Socialstyrelsen har mulighed for at udmelde temaer til kommunerne. 1. november 2014 udmeldte Socialstyrelsen således temaerne: Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Da lovgivningen er ny, er der til de to første udmeldinger lavet en overgangsordning, som betyder, at kommunernes tilbagemelding til Socialstyrelsen har deadline 1. marts Der vil 1. november 2015 blive udmeldt nyt/nye temaer. Socialstyrelsen har meddelt, at der vil blive udmeldt tema om spiseforstyrrelser, men ikke hvorvidt der kommer yderligere temaer. Det/de temaer, som udmeldes 1. november 2015 skal indgå i Udviklingsstrategien for På baggrund af den nye Nationale koordinationsstruktur og de udmeldte temaer har Socialministeren i år valgt ikke at udmelde et ministertema. Tidsplan: 1/ rapport om Voksne med kompleks hjerneskade og rapport om Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse afleveres til Socialstyrelsen 1.november 2015 udmelder Socialstyrelsen nyt/nye temaer Foråret 2016 proces omkring opsamling af data og udarbejdelse af rapport. Rapporten skal indgå i rammeaftalen for

164 Afrapporteringer på centrale udmeldinger behandles af KKR Syddanmark, hvorefter de sendes til politisk behandling i de enkelte kommuner. Endvidere vil KKR Syddanmark inddrages løbende efter behov. Kompetenceudvikling I januar 2015, blev der på baggrund af et projekt på tværs af KKR, Socialdirektørforum og Sundhedsstrategisk forum afholdt Round table møde mellem Socialområdet, Sundhedsområdet og uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark. Baggrunden for udarbejdelse af kompetence oplægget er, at der gennem de seneste år er sket en stor udvikling i kommuner og regioner såvel på sundhedsområdet som på det sociale område. Dette er sket bl.a. på baggrund af kommunalreformen, den demografiske udvikling og økonomiske udfordringer. Udviklinger, der har stimuleret behovet for at finde nøglen til bedre og billigere velfærd. Det er et paradigmeskifte, hvor fokus ændres fra at se på velfærd som noget, vi leverer til borgerne, til at se velfærd som noget, vi skaber sammen med borgerne og mange andre. Det betyder, at det er vigtigt, at vi ser på, hvordan medarbejderne i højere grad kan blive aktive medspillere, og hvordan vi sikrer kompetenceudvikling i den igangværende omstilling af velfærdssamfundet. Der er stadigvæk behov for den specialiserede medarbejder, men udgangspunktet er, at vi løser opgaven i samspil med borgeren og samspilsparter. Fremtidens social- og sundhedsvæsen er vidensbaseret og orienteret mod effekt og kvalitet. Det er afgørende, at indsatsen fra den offentlige sektor resulterer i progression og effekt for borgeren. Dette medfører nye krav til medarbejderne og dermed nye krav til uddannelserne. Der er udarbejdet et fælles strategisk grundlag for samarbejdet mellem kommunerne, regionen og uddannelsesinstitutionerne samt en handleplan for de første indsatser. Der vil blive fokuseret på såvel efteruddannelser/videreuddannelser som grunduddannelser og praktikforløb. Det er ikke en hverken let eller kortvarig proces og kompetenceprojektet vil derfor være en vigtig indsats i Kompetenceprojektet sekretariatsbetjenes af Socialsekretariatet, Sundhedssekretariatet og KKR sekretariatet. Vidensdeling Vidensdeling og synliggørelse af resultater giver god mening, men det betyder ikke, at det altid er nemt. I hverdagen glemmer vi ofte at afsætte tid af til dialog, gode historier og vidensdeling. For at forsøge at sætte lidt system i vidensdelingen, iværksættes der i 2016 afholdelse af 3-4 tværkommunale/regionale workshops om emner, der har en bredere interesse. Strategisk arbejdsgruppe vil være tovholder på projektet og vil tage fat i kommuner/region, som har gang i gode projekter eller som har høstet erfaringer, som andre kan lære af. Der vil i samarbejde med 8

165 disse kommuner blive afholdt temadage for de øvrige kommuner og regionen. Det kan være brede workshops med mange deltagere men det kan også være workshop om et smalt emne og med deltagelse af specifikke fagpersoner. Temaet vidensdeling evalueres i forbindelse med Udviklingsstrategien for Succeskriterierne er, at kommunerne ønsker at deltage i de workshops, der igangsættes, samt at deltagerne føler, at det har givet dem faglige input til deres daglige arbejde. Socialtilsyn 1. januar 2014 trådte lov om Socialtilsyn i kraft. I Syddanmark er det Faaborg-Midtfyn Kommune, som varetager tilsynsfunktionen. Det er vigtigt for kommunerne og regionen, at kommunikationen med Socialtilsyn er god. Der vil løbende være fokus på samarbejdet med Socialtilsyn. Socialtilsyn Syd skal udarbejde en årsrapport, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalerne og Socialstyrelsen senest 1. juli. Årsrapporten vil blive drøftet på Socialdirektørforum og i KKR Syddanmark. På baggrund af drøftelserne af årsrapporten kan der igangsættes initiativer. Tendenser og behov I kommunernes tilbagemeldinger til Udviklingsstrategi 2016 svarer de på et spørgsmål omkring tendenser og behov. Voksne En enkelt kommune har peget på hjemløshed. En kommune nævner, at der er flere og flere ældre udviklingshæmmede med øget plejebehov. Flere nævner senhjerneskadede bl.a. fordi ny Sundhedslov betyder, at kommunerne vil få flere svært hjerneskadede til genoptræning. Flere kommuner nævner øget behov for støtte til borgere med ADHD og Aspergers syndrom. To kommuner nævner den øgede tilgang af borgere med PTSD (flygtninge og soldater). Børn og unge En kommune nævner unge på herberg som et stigende problem. Flere kommuner har øget antal unge med varierende grader af autisme, som har brug for tilbud. Det område, hvor flest kommuner har påpeget problematikker, er børn og unge med psykiske problemer. Der efterspørges fagpersoner at sparre med, fokus på forebyggende indsats bl.a. i forhold til skilsmisser, som påvirker børnene og endeligt bedre/mere jævnbyrdigt samarbejde med børnepsykiatrien. Endeligt nævnes, som på voksenområdet, stigning i unge med intellektuel/kognitive forstyrrelser. 9

166 Forebyggelse Der er i kommunerne fokus på forebyggelse på hjemløshed, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd samt foranstaltninger til familier således at anbringelser af børn undgås. Koordinering af lands- og Landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelserne er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 5 Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud var i 2014 på 96 procent mod en belægning i 2013 på 98 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. I 2016 øges det samlede antal pladser med otte efterfulgt af en mindre forventet reduktion på tre pladser i Således forventes et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Belægningen på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2014 samlet set på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et væsentligt fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Gennemgående oplyser landets kommunerne, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder ved enkelte tilbud, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. Benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger I rammeaftalen for 2015 indgår det som et fælles fokus på tværs af samtlige regioner, at der skal sikres gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede afdelinger. Med udgangspunkt heri gennemføres en benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på 10

167 ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Analysen forventes afsluttet primo Undersøgelsens resultater kan bruges som beslutningsgrundlag i forhold til eventuelle fremtidige justeringer i driften for de sikrede afdelinger. Som det fremgår af opgørelserne af belægningen på de sikrede afdelinger i bilag 5 er der fortsat udfordringer med at nå den forudsatte belægningsprocent på alle tilbud. Udviklingen vil derfor blive fulgt løbende og kan indgå i dialogen med den enkelte driftsherre samt i den tværgående dialog på tværs af de fem rammeaftaleområder. Særlige forhold Rammeaftale for specialundervisningsområdet Kommunerne overtog i 2012 koordineringsforpligtelsen på specialundervisningsområdet, herunder for de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Det er i Syddanmark aftalt, at dette sker i en koordineret proces med rammeaftalen på socialområdet, så nærværende aftaler, som i tidligere år, omfatter begge områder. Tilsyn og fælles samråd for Udviklingshæmmede lovovertrædere Kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer og udtaler sig vejledende om foranstaltninger og retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Regionen varetager sekretariatsfunktionen for Samrådet. Det Fælles Samråd i Syddanmark er gjort permanent fra Samrådet er finansieret som abonnementsordning det vil sige, at kommunerne betaler et fast beløb årligt pr. borger i den enkelte kommune. Det er en frivillig aftale, som alle kommuner har tilsluttet sig Nærmere beskrivelse af Samrådet findes på: Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Regionen organiserer og udfører tilsyn med udviklingshæmmede med dom på kommunernes vegne. Tilsynene udføres pt. af tre regionalt ansatte medarbejdere. Tilsynet udgår fra socialdrift i regionshuset med mulighed for faglig sparring som hidtil med bl.a. kommuner og sociale botilbuds ledere. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte overholder dommens vilkår, ikke begår ny kriminalitet, samt at sætte en positiv udvikling i gang. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, gennemførelse samt samarbejdsform med kommunerne. Kommunernes myndighedsansvar er fastholdt gennem aftalen. Der er tale om en frivillig aftale, som alle kommuner, bortset fra Vejle og Faaborg-Midtfyn er tilsluttet Nyborg Kommune dog efter konkret aftale om den enkelte borger. Tilsynet er takstfinansieret. Nærmere beskrivelse af tilsynet findes på 11

168 Styringsaftalen Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. Styringsaftalen skal med andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter. Styringsaftalen skal indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen Aftale om udvikling af takster og den økonomiske udvikling Aftaler om prisstruktur Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om finansiering m.v. ved oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om frister for afregning Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud Styringsaftalen gælder for 2016 og genforhandles årligt. Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at Styringsaftalen alene regulerer køb og salg inden for Syddanmark. I forhold til køb og salg uden for Syddanmark forpligter kommunerne og Region Syddanmark sig derfor til, at der ved hvert køb fremadrettet udarbejdes en konkret og individuel betalingsaftale, der regulerer forpligtelsen for såvel køber som sælger. Betalingsaftalen skal tage udgangspunkt i takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark og skal indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning mm. Såfremt driftsherre ikke skriver i de fremadrettede købsaftaler, at det er takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark, der er gældende, vil der være 100 procents driftsherre ansvar ved en eventuel underskudsdækning for disse kommuner uden for regionen. Tilbud omfattet af Styringsaftalen Alle tilbudstyper benævnt i bilag 6, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune, er omfattet af Styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud der, som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre 12

169 parter. Derudover er lokale tilbud delvist omfattet af Styringsaftalen, idet der skal orienteres om ændringer i normering, hvis det forventes at have en væsentlig indvirkning på andre kommuners tilbud, se afsnit om ændringer i Styringsaftaleperioden. Tilbuddene på det specialiserede socialområde er inddelt i tre kategorier: Højt specialiserede tilbud med regional betydning Tilbud, som af kommunerne i Syddanmark vurderes, at være de mest specialiserede tilbud- fordelt på målgrupper. Disse tilbud er omfattet af Styringsaftalen. 1 Klyngetilbud Tilbud hvor driftskommunen sælger pladser til en eller flere andre kommuner. Klyngetilbud er omfattet af Styringsaftalen. 2 Lokale tilbud Tilbud der er oprettet og drevet med sigte på egne borgere, men hvor der kan ske salg af enkelte pladser til andre kommuner (disse indgår i form af et udtræk fra Tilbudsportalen). De lokale tilbud er delvist omfattet af Styringsaftalen. Hvis der sælges pladser til andre kommuner skal takstprincipperne i Styringsaftalen anvendes. Tilbud kan ikke ændre kategori i løbet af året. Ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med Styringsaftalen for det næstfølgende år. 1 Højt specialiserede tilbud med regional betydning: Tilbud med en takst på 2000 kr. eller derover, der sælger pladser til minimum 4 kommuner (udover udbyderkommunen) eller sælger minimum 40 % af deres pladser til andre kommuner. Derudover vurderer den enkelte kommune og Region Syddanmark kategoriseringen i forhold til andre faktorer såsom faglighed, behov, specialisering og kompleksitet. 2 Klyngetilbud: Tilbud, der sælger pladser til andre kommuner samt har en takst under 2000 kr. og som ud fra andre faktorer såsom faglighed, behov, specialisering og kompleksitet ikke vurderes som et højt specialiseret tilbud med regional betydning. 13

170 Fælles ambitioner og initiativer 2016 Kommunerne og Region Syddanmark vil sætte særligt fokus på temaer ved at formulere politiske ambitioner og konkretisere dem ved at indgå aftaler eller igangsætte initiativer, der har til formål at opnå ambitionerne. Styring af udgifterne Ambition: Kommunerne ønsker, at det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Aftale: Der vil i 2016 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2015 i alle kommuner og regionen Der tages dog højde for pris- og lønfremskrivning, hvilket i praksis betyder, at udgifterne fra 2015 til 2016 maximalt må stige med KL s pris og lønfremskrivning. Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering på de tilbud, der eksisterer samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud. I 2016 vil Socialdirektørkredsen analysere udvalgte udgiftsområder, der er i risiko for at stige enten som følge af demografi eller pres på kvaliteten. Hvis områder tegner til at udvikle sig bekymrende, vil dette forsøges imødegået i fællesskab. Initiativer: Der udarbejdes en beskrivelse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Der skal som en del af analysen ses på mulige årsager til udgiftsudviklingen. Der udarbejdes en beskrivelse af udviklingen af særligt dyre sager 3 fra 2013 til Analysen skal blandt andet anvendes som forklaringsvariabel i forhold til udviklingen af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark. 3 Ved afgrænsning af særligt dyre sager tages der i beskrivelsen udgangspunkt i de samme grænseværdier og samme typer af tilbud, der udløser 50 % statsrefusion på en del af kommunens udgifter, jf. Bekendtgørelse om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter lov om social service. Grænseværdierne er 1. januar 2015: Voksne: kr., Børn og unge: kr. Det skal bemærkes at voksne over 67 år også indgår i analysen, selvom der ikke kan opnås refusion for denne målgruppe. 14

171 Koordinering af kapacitetsudviklingen Ambition: Kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region. Initiativer: Kommunerne og regionen vil løbende indsamle data over kapaciteten for at få et overblik over udviklingen af efterspurgte og udbudte pladser for forskellige målgrupper. Udnyttelsesgraden af klyngetilbud og de højt specialiserede tilbud med regional betydning skal løbende følges af Socialdirektørforum, og derfor skal kommunerne og regionen to gange årligt indberette belægningsprocenterne for at sikre et overblik over brugen af disse tilbud. Kommunerne og regionen i Syddanmark skal i denne forbindelse tilkendegive, såfremt der er udfordringer vedrørende belægningen på konkrete ydelser. Eksempelvis hvis den faktiske belægningsprocent afviger 5 procentpoint eller mere fra den budgetterede belægningsprocent. 1. Kommunerne og Region Syddanmark skal senest den 1. maj 2016 indberette de gennemsnitlige belægningsprocenter for første kvartal Kommunerne og Region Syddanmark skal senest den 1. november 2016 indberette de gennemsnitlige belægningsprocenter for de første tre kvartaler i Sikring af effektiv drift Ambition: Der skal sikres en effektiv drift af de sociale tilbud. Aftaler: Den enkelte udbyder af tilbuddene skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende belægning. Dette gøres for at minimere en eventuel efterregulering som følge af mindre belægning end forudsat ved udarbejdelsen af taksterne. Der skal også løbende arbejdes på at effektivisere driften som et redskab til at styre udgiftsudviklingen på området. Ved oprettelse af nye pladser, hvortil der skal hjemtages borgere, skal handlekommunerne i så god tid som muligt meddele dette til de berørte udbydere. Det vil give udbyderne mulighed for at foretage de fornødne driftstilpasninger. Ved revisitation af borgere til tilbud i egen kommune forpligter udbyderen sig til at arbejde positivt sammen med handlekommunen i forhold til dennes ønsker om at flytte borgeren. 15

172 Håndtering af lukning af tilbud Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner tidligst muligt om mulig lukning af tilbud. Hvis lukningen af et tilbud inden for et center/ledelsesområde giver under-/overskud, skal der efterreguleres for tilbuddets andel af et over-/underskud, der ligger over 5 procent af centrets samlede over-/underskud. Efterreguleringen ved lukningen af tilbud sker på følgende måde: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage 4 i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud træffes. Herved er det hensigten at sikre, at der fortsat visiteres til et tilbud, som har vigende belægning, så efterreguleringen ikke påvirkes negativt. Et center/ledelsesområde er defineret som niveauet over tilbud/enhed. I efterreguleringen indregnes driftsudgifter og salg af inventar m.v., som er afskrevet. Værdien af bygninger, grunde samt inventar, der ikke er afskrevet, indgår ikke i opgørelsen, mens forrentning og afskrivning kan indregnes i forhold til det antal måneder, tilbuddet har været i drift i det sidste år. Udbyder forpligter sig til at udvise rettidig omhu og afvikle tilbuddet på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde for betalingskommunerne. Ligesom udbyder tidligst muligt orienterer handle-betalingskommunerne om lukning. Udbyder skal hurtigst muligt efter lukning af tilbuddet fremsende en foreløbig opgørelse over efterreguleringen samt en fordeling af denne på køberkommuner. Den endelige opgørelse og fordeling skal senest foreligge umiddelbart efter det pågældende års regnskabsafslutning. Reglen om efterregulering ved lukning af tilbud med underskud kan kun anvendes ved lukning af et samlet tilbud/enhed 5. Reglen om håndtering af lukning af tilbud gælder for klyngetilbud og de højt specialiserede tilbud med regional betydning. 4 Se bilag 10 vedr. håndtering af lukning af tilbud 5 Se bilag 10 vedr. håndtering af lukning af tilbud 16

173 Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser Det er kommunerne frit for at oprette tilbud og pladser samt at indgå aftaler med andre kommuner omkring forholdene ved oprettelsen, se dog afsnit 6 og afsnit 7 ift. proces ved ændringer af kapacitet. Da kommunerne og regionen har som ambition at koordinere den samlede kapacitetsudvikling på det specialiserede socialområde, bør der ved oprettelse af nye tilbud og pladser skelnes til det samlede antal tilbud og pladser i Syddanmark indenfor den pågældende målgruppe. Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden Takster og antal faste pladser, der er indberettet til Styringsaftalen gælder som udgangspunkt i hele Ændringer skal derfor kun helt undtagelsesvis foretages, hvor der er tale om helt ekstraordinære forhold. Det forudsættes, at driftsherre løbende tilpasser driften til belægningsprocenten. Nedenstående proces er derfor udelukkende, hvis driftsherre ser et behov for en varig ændring. Hvis driftsherren ser et behov for en varig ændring kan driftsherren med det samme foretage en midlertidig opnormering eller nednormering. Driftsherren skal med det samme give besked til alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner. Højt specialiserede tilbud med regional betydning Hvis en udbyder finder, at en takst- eller normeringsændring eller lukning er nødvendig indenfor Styringsaftaleperioden, skal det til høring hos Socialdirektørforum samt meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner før varige ændringer kan træde i kraft. Det skal af henvendelsen til Socialdirektørforum samt til kommunerne i Syddanmark og øvrige brugerkommuner fremgå, hvilke konsekvenser ændringen medfører. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. De meddelte ændringer af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden kan desuden findes på hjemmesiden 17

174 Oprettelse af flere pladser Hvis en udbyder ønsker at oprette flere faste pladser i løbet af året, skal udvidelsen begrundes, og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes. Nedlæggelse af pladser Hvis en udbyder ønsker at nedlægge faste pladser, skal reduktionen begrundes og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes. Dette er dog ikke gældende, såfremt udbyderen blot omlægger en plads midlertidig til eksempelvis et enkeltmandsprojekt. Hvis Socialdirektørforum mener, at pladserne ikke skal nedlægges på grund af pladsernes betydning for den samlede udbudsvifte, skal de økonomiske konsekvenser ved at videreføre pladserne fremgå. Lukning af tilbud Hvis en udbyder ønsker at lukke et tilbud skal dette til høring i Socialdirektørforum, hvor lukningen skal begrundes. Hvis Socialdirektørforum mener, at tilbuddet ikke skal nedlægges på grund af pladsernes betydning for den samlede udbudsvifte, skal de økonomiske konsekvenser ved at videreføre tilbuddet fremgå. Takstændringer Hvis en udbyder ønsker at forhøje taksten, skal ændringen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan takstændringen eventuelt vil påvirke serviceniveauet og hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for betalingskommunerne. Tidspunktet for ændringens ikrafttrædelse skal fremgå. Ændringerne kan som hovedregel tidligst træde i kraft fra tidspunktet for vedtagelsen. Takstreduktioner og ændringer af taksten, som skyldes tekniske fejl i beregningen, kan umiddelbart iværksættes, og kan have virkning fra årets start. Betalingskommuner og Socialdirektørforum orienteres. Klyngetilbud Hvis takstforhøjelser, normeringsændringer eller lukning er nødvendigt indenfor Styringsaftaleperioden, skal dette meddeles til alle kommunerne i Syddanmark samt eventuelle brugerkommuner. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. De 18

175 meddelte ændringer af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden kan desuden findes på hjemmesiden Oprettelse af flere pladser Hvis en udbyder opretter flere faste pladser i løbet af året, skal udvidelsen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Endvidere skal der redegøres for, hvordan oprettelsen af disse pladser forventes at påvirke efterspørgslen efter eksisterende pladser i andre kommuner og i regionen. Nedlæggelse af pladser/lukning af tilbud Hvis en udbyder nedlægger faste pladser, skal reduktionen begrundes. Der skal også gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Takstændringer Hvis en udbyder forhøjer taksten, skal ændringen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan takstændringen eventuelt vil påvirke serviceniveauet samt hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for betalingskommunerne. Lokale tilbud Hvis der foretages ændringer i en kommunes lokale tilbud, der har væsentlig indflydelse på andre kommuners tilbud, skal de berørte tilbud orienteres hurtigst muligt. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Eksempelvis kan oprettelse af et lokalt tilbud i en kommune have indflydelse på kapaciteten i et højt specialiseret tilbud med regional betydning i en anden kommune. Ændring af kapacitet ved årsskifte Højt specialiserede tilbud med regional betydning: Ændring i kapacitet skal til høring hos Socialdirektørforum samt meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner. Ændringen i kapaciteten skal begrundes og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. 19

176 Klyngetilbud Ændring i kapacitet skal meddeles til alle kommunerne i Syddanmark samt eventuelle brugerkommuner. Driftsherre skal ved takstindberetningen beskrive årsag til ændring i kapacitet samt beskrive eventuelle konsekvenser ændringen har. Det fælleskommunale Socialsekretariat vil på denne baggrund lave et fælles notat over kapacitets ændringer ved årsskifte for alle klyngetilbud i Syddanmark. Dette notat sendes til kommuner og region i Syddanmark. Overtagelse af tilbud fra region/kommune Med baggrund i ændret lov, som betyder, at kommunerne fremover kun kan overtage sociale tilbud fra regionen en gang midt i hver valgperiode, besluttede KKR Syddanmark i marts 2014, at der er behov for en strategisk drøftelse mellem kommunerne af samspil og typer af tilbud, som Region Syddanmark fremadrettet skal drive. Kommunalbestyrelsen kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. I indeværende valgperiode betyder dette, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til regionsrådet senest den 1. januar Overtagelse skal ske senest den 1. januar Næste mulighed for overtagelse: Herefter er næste mulighed for overtagelse 1. januar En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal i næstkommende valgperiode meddele dette til regionsrådet senest den 1. januar Overtagelse skal ske senest den 1. januar Takstprincipper Kommunerne og Region Syddanmark har indgået aftaler omkring fælles takstprincipper. Dette indbefatter: Opsigelsesvarsler Ved ophør fra handlekommunen betales til og med ophørsdato, dog minimum efter nedenstående opsigelsesfrister: 1. Botilbud (SEL 67 stk. 1, 2 og 3, 107, 108, boliger efter 115 jf. 105 stk. i lov om almene boliger): a. Løbende måned + 1 måned. b. 2 måneder ved opsigelse en vilkårlig dag i måneden. Handlekommune kan eksempelvis opsige borgeren pr. den 14. januar, hvormed der skal betales til og med den 14. marts. 20

177 2. Dagtilbud (SEL 32 og 36 samt 103 og 104, Folkeskoleloven 20, stk. 2 og 3, Lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 3): Løbende måned. Specialundervisningstilbud i form af dagundervisning defineres også som dagtilbud. 3. Krisecentre og sociale døgncentre (SEL 109 og 110): Afregnes til og med udskrivningsdagen. 4. Stofmisbrugsbehandling efter 101: Afregnes til og med udskrivningsdagen. 5. Ved en takststruktur baseret på ydelsespakker, er der ved pakkeskift med en marginal ændring fra én pakke til én over- eller underliggende pakke en varslingsfrist på 30 dage medmindre andet aftales. Ved pakkeskift til mere end én over- eller underliggende pakke, er varslingsfristen ved dagtilbud løbende måned og ved botilbud løbende måned + 1 måned. 6. Ved lukning af tilbud er der en varslingsfrist på løbende måned plus to måneder. Der skal varsles skriftligt. Der kan kun opkræves betaling indtil pladsen overtages af en ny borger. Ved ophør i tilbud som følge af dødsfald gælder ovennævnte opsigelsesregler også. Det forventes, at der opnås enighed mellem udbyder og handlekommune om revisitation af en borger, som følge af ændret behov for støtte. Ved enkeltmandsprojekter samt særforanstaltninger kan der aftales særlige opsigelsesfrister. De særlige opsigelsesvarsler skal præciseres i aftalerne mellem handlekommune og udbyder, som altid indgås med udbyderen på centralt/ forvaltningsniveau. Prisstruktur Under Styringsaftalen kan der anvendes tre modeller for fastsættelse af takster: En takststruktur, der bygger på takster, som er gennemsnitlige og rummelige, men med mulighed for differentiering. En takststruktur, der er baseret på ydelsespakker. En abonnementsordning Principperne for efterregulering er de samme uanset takststruktur. En uddybning af prisstruktur modellerne fremgår af bilag

178 Gennemsnitlige takster med mulighed for differentiering Denne takststruktur, som har været anvendt siden den første rammeaftale i 2007 bygger på følgende principper: Få takster for hvert tilbud Begrænsning af tillægsydelser til særlige situationer Principperne skal sikre, at takststrukturen er enkel og let at administrere for tilbuddene, kommuner og regionen. Formålet er, at fastholde uændret pris for den enkelte borger i Styringsaftaleperioden for at sikre økonomisk forudsigelighed indenfor det enkelte år for såvel udbyder som køber. Der er ved udformning af takstprincipperne foretaget en afvejning mellem hensynet til, at der skal betales for det man får og hensynet til, at takststrukturen skal være enkel og overskuelig at administrere samt give tilbuddene så fleksible rammer, at en rationel drift kan gennemføres. Takststruktur baseret på ydelsespakker Der ses en stigende tendens til at udbydere udarbejder en takststruktur baseret på ydelsespakker. Der er i Styringsaftalen enighed om følgende fælles principper, der kan understøtte arbejdet med takststrukturer og ydelsespakker: Implementering af ny takststruktur skal foregå i god tid og med dialog og involvering af handlekommunen. Det er handlekommunen, der har kompetencen i forhold til at indplacere borgeren i rette ydelsespakke. En fælles grundtakst, som bl.a. kan indeholde administration, omkostninger vedr. bygninger, samt eventuelt nattevagt. Ydelsespakkerne skal på den ene side være så økonomisk smalle, at det sikres, at udgiften svarer til de ydelser, der modtages. Men skal samtidig være så rummelige, at det begrænser antallet af pakkeskift. Ved overgang fra de traditionelle takstberegningssystemer til et nyt baseret på ydelsespakker forudsættes det, at de samlede driftsomkostninger (takstgrundlaget) ikke øges (under forudsætning af uændret støtte- og plejebehov). Med en takststruktur baseret på ydelsespakker skal der være opmærksomhed omkring incitamenterne til at reducere udgifterne for borgeren. 22

179 Aftaler Abonnementsordning Det er med den nye takstbekendtgørelse af den 12. januar 2015 muligt at fravige takstprincippet og i stedet indgå aftale om abonnementsordninger eller andre ordninger, der indebærer fælles finansiering uden direkte sammenhæng til anvendelsen af tilbuddene. Ministeriet betragter muligheden for abonnementsordninger som et væsentligt element i muligheden for at understøtte efterspørgslen efter de mest specialiserede tilbud. Forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar Der er i den nye takstbekendtgørelse af den 12. januar 2015 mulighed for at indgå forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar Ved forpligtende købsaftaler, forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Ved aftaler om delt finansieringsansvar, forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Der vil i 2016 følges op på praksis og erfaringer i relation til anvendelse af abonnementsordninger, forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar. Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Der vil være tilfælde, hvor enkeltpersoner har så afvigende behov i forhold til gennemsnittet, at det er relevant at operere med individuelle takster for dem i form af særforanstaltninger eller enkeltmandsprojekter. Etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal ikke godkendes i Socialdirektørforum, og skal ikke forud annonceres i Styringsaftalen. Taksterne skal ikke indberettes i forbindelse med den almindelige takstberegningsprocedure, men forbruget på området skal opgøres i forbindelse med analyse af taksterne for det foregående år. 23

180 Der henvises til bilag 13 for en karakteristik af henholdsvis enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger samt en beskrivelse af, hvilke betingelser der skal være opfyldt ved etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsforanstaltninger. Afregningsregler/betalingsaftaler Der er aftalt fælles afregningsregler og betalingsaftaler, hvilket skal sikre et godt og smidigt samarbejde med gennemskuelige retningslinjer. Der henvises til bilag 14 for en beskrivelse af retningslinjerne. Takstberegning Taksterne for 2016 skal være indberettet senest 1. november Indberetningen foretages i en database, som stilles til rådighed af Fælleskommunalt Socialsekretariat. Databasen vil være tilgængelig primo september 2015, og der udsendes vejledning til indberetningen senest medio august Hver enkel ydelsespakke skal indberettes som en samlet pris/takst for pakken (dvs. både basistakst og ydelsespakke). Der henvises til bilag 15 for en beskrivelse af de konkrete elementer i takstberegningen. 24

181 Bilag: Kompetencefordeling ved ansættelse og afsked (erstattet af nyt dok ) Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84297/12

182 Dato Dok.nr Sagsnr. 07/5694 Ref. LORA Kompetencefordeling ved ansættelse og afsked Indledning I forbindelse med udviklingen af den administrative struktur i Varde Kommune blev der i 2008 foretaget en evaluering og ændring af den administrative struktur. Kompetencefordelingen ved ansættelse og afsked er ændret i forhold hertil. Ansvarsfordeling ved ansættelser og afskedigelser Ved enhver ansættelse og afskedigelse har den ansættelses- og afskedigelsesansvarlige det overordnede ansvar for et kompetent og korrekt ansættelses- eller afskedigelsesforløb. Ansvaret omfatter blandt andet: Planlægning af ansættelsesforløb Udformning af job- og personprofil og stillingsannonce Nedsættelse og inddragelse af ansættelsesudvalg Afholdelse af ansættelsessamtaler Løn- og ansættelsesvilkår Overholdelse af gældende overenskomster/aftaler og kommunens værdigrundlag og løn- og personalepolitikker Opfølgning på eventuel prøvetid Overholdelse af varsler ved afskedigelse Den ansættelses- og afskedigelsesansvarlige har i den forbindelse ret til at få rådgivning af Staben Personale om personalemæssige forhold som fx overenskomstmæssige, personalejuridiske eller andre løn- og personalepolitiske forhold. Ansættelsesudvalg Ansættelsesudvalget sammensættes efter nedenstående kompetenceplan. Der kan indkaldes flere deltagere af hensyn til repræsentativiteten, men udvalget bør ikke blive for stort. Der skal altid mindst deltage én medarbejderrepræsentant. Den ansættelsesansvarlige har ansvaret for indhentelse af referencer. Ansættelsesudvalget indstiller til den ansættelsesansvarlige. Politisk deltagelse i ansættelsesudvalg For nogle af stillingerne er der forudsat en politisk deltagelse i ansættelsesudvalget. For øvrige lederstillinger fra virksomhedslederniveauet og op efter, er der et tilbud om politisk deltagelse i form af repræsentanter fra udvalget i ansættelsesudvalgene. Ved ønske om deltagelse rettes henvendelse til den ansættelsesansvarlige. 1/5

183 Ved tjenestemandsansættelse Tjenestemandsansættelse må kun finde sted, når overenskomst/aftale foreskriver det, eller hvis Økonomiudvalget træffer beslutning om det. Ved uansøgt afsked Ved indgribende personaleretlige sanktioner eller uansøgt afsked skal den ansættelses- og afskedigelsesansvarlige være særlig opmærksom på at søge tidlig rådgivning hos Staben Personale. Forslaget Med nedenstående forslag er der lagt to centrale hensyn til grund. Der er skal være en dækkende repræsentativitet, men samtidig er det tilstræbt at de enkelte ansættelsesudvalg ikke bliver for store. Kompetenceplan ved ansættelse og afskedigelse (Gælder for kommunale enheder. Der skal tages hensyn til de specielle forhold, der kan gælde for selvejende institutioner) Ansættelse/afskedigelse af Ansættelses- og afskedigelsesansvarlig Repræsentanter i ansættelsesudvalget Direktionen Byrådet Repræsentanter fra direktionen Sekretariatschef Borgerservicechef Kommunaldirektørens område En repræsentant for de administrative chefer En repræsentant for virksomhedslederne To medarbejdere Borgmester og relevant udvalgsformand Kommunaldirektøren Kommunaldirektøren En repræsentant for virksomhedslederne En medarbejder repræsentant En teamleder Borgmesteren Direktørområde Børn og Unge Dagtilbudschef Direktøren Direktøren 2/5

184 Skolechef Pædagogisk udviklingschef Virksomhedslederne på Tippen Den kommunale tandpleje Børn, unge og familie PPR Skoleledere, herunder lederen af ungdomsskolen Ledere af daginstitutioner og dagpleje Udfører chef Teamleder for arbejdsmarked og integration Sundheds- og administrationschef Virksomhedsleder på området En repræsentant for virksomhedslederne En medarbejder repræsentant Direktøren Direktøren Formand for fagudvalg En repræsentant for virksomhedslederne En medarbejder repræsentant En repræsentant fra fagudvalget Skolechefen Skolechefen En medarbejder repræsentant Repræsentanter fra skolebestyrelsen En repræsentant fra fagudvalget Dagtilbudschefen Dagtilbudschefen Direktørområde Social og Sundhed En medarbejder repræsentant En repræsentant fra fagudvalget Repræsentanter fra brugerbestyrelsen Direktøren Direktøren En repræsentant for virksomhedslederne En medarbejder repræsentant Formanden for fagudvalget Direktøren Direktøren En repræsentant for virksomhedslederne En medarbejder repræsentant 3/5

185 Projektchef Sekretariatschef Virksomhedsleder på området Økonomichef Personalechef Øvrige ledere Medarbejdere Direktørområde Plan, Kultur og Teknik Direktøren Direktøren Fagudvalget forespørges om det ønsker repræsentation i ansættelsesudvalget En repræsentant for virksomhedslederne En medarbejder repræsentant Formanden for fagudvalget Direktøren Direktøren Direktørområde Økonomi og Personale En repræsentant for virksomhedslederne En medarbejder repræsentant Direktøren Direktøren Øvrige ledere og medarbejdere Relevant Virksomhedsleder Fagudvalget forespørges om det ønsker repræsentation i ansættelsesudvalget En repræsentant for virksomhedslederne En teamleder En medarbejder repræsentant Borgmesteren Ansættelsesansvarlige (kan delegeres til medarbejderens nærmeste leder med personaleansvar) Nærmeste leder med personaleansvar (fx teamleder) En medarbejder (flere kan udpeges af hensyn til repræsentativiteten) 4/5

186 På områder med brugerbestyrelser: Brugerrepræsentant fra bestyrelsen. Ovenstående kan fraviges efter aftale med ansættelsesansvarlig eller kommunaldirektøren. 5/5

187 Bilag: Hyrdebrev til kommunerne om skoledagens længde (Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF) Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

188 Til alle kommunalbestyrelser Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Kære kommunalbestyrelse 26. august 2015 Med folkeskolereformen har vi givet eleverne mere undervisningstid med markant flere timer i dansk og matematik, engelsk fra 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasse og flere timer i natur/teknologi og de praktiske/musiske fag. Der er desuden afsat tid til understøttende undervisning, der giver skolerne bedre muligheder for lokalt at løse en række opgaver, som understøtter undervisningen i fagene, herunder samarbejde med det omgivende samfund, bevægelse hver dag og faglig fordybelse og lektiehjælp. Med de nye regler om faglig fordybelse og lektiehjælp kan alle reformens nye elementer nu integreres i fuldt ud i skoledagen også i undervisningen i fagene. Hensigten er at forbedre det faglige niveau og elevernes trivsel i folkeskolen, så alle elever udfordres fagligt til at blive så dygtige de kan. På de fleste skoler er der fundet gode lokale løsninger på skemaer, der fungerer. Det vil vi som forligskreds gerne kvittere for. I nogle kommuner har den længere skoledag imidlertid betydet, at nogle elever har fået skemaer med meget lange skoledage. Vi har i loven fastsat en årsnorm på timer for bh.kl.-3. klasse, timer for klasse og timer for klasse, der giver en skoledag på hhv. 6 timer, 6,6 timer og 7 timer ved et skoleår på 40 uger. Det er op til kommunerne selv at tilrettelægge skoledagen inden for disse rammer, men timerne skal placeres inden for normal skoletid. Kommunerne skal også sikre tid til konfirmationsforberedelse. Det fremgår således af bemærkningerne til lovændringen om folkeskolereformen (lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013), at konfirmationsforberedelsen så vidt muligt fortsat skal lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket er mellem ca. kl og 16.00, og kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Vores intention som forligskreds var og er, at en skoledag normalt varer fra kl for de mindste elever, kl for de mellemste elever og kl for de ældste elever. Det giver mulighed for, at eleverne fortsat kan deltage i fritidsaktiviteter efter Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax

189 2 skole, have et fritidsjob og have et aktivt liv sammen med familie og venner. Samtidig giver reglerne mulighed for, at der også kan arbejdes med undervisning uden for skolen som en fast tilbagevendende del af undervisningen, der kan medføre lidt længere skoledage. Det kan fx være relevant på skoler med udskolingslinjer, hvor der en gang om ugen er lagt tid ind til virksomhedsbesøg eller lignende. Med den nye folkeskolereform ønskede vi at give skoler og kommuner større frihed til lokalt at tilrettelægge en god skoledag, der gør eleverne dygtigere, og samtidig gør det muligt for eleverne og deres forældre til fortsat at have et velfungerende og aktivt liv efter skole. Med den øgede frihed følger naturligvis et ansvar for, at de intentioner, vi havde med folkeskolereformen, også imødekommes. For os er det afgørende, at den fleksibilitet, I har fået, lokalt anvendes ud fra faglige og pædagogiske hensyn, der både sikrer eleverne en bedre undervisning og et velfungerende fritidsliv. Vi vil gerne i den forbindelse kvittere for, at KL også har henledt opmærksomheden på dette i formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslevs brev af 17. august 2015 til kommunernes udvalgsformænd på skoleområdet og for det materiale, KL har udarbejdet, med eksempler på årsager til, at nogle skoledage er længere end andre Hensynet til elevernes fritidsliv gør sig også gældende de steder, hvor der har vist sig vanskeligheder i forhold til at tilpasse lokale ruteplaner til bus, tog og anden offentlig transport til skoledagens nye længde. Når den lokale infrastruktur tilrettelægges, bør det tilsigtes, at den passer til skolens mødetider, så eleverne sikres reel mulighed for at komme hjem eller videre til fritidsaktiviteter, når de har fri fra skole. Det har kommunerne bl.a. mulighed for via deres repræsentation i transportselskabernes bestyrelser. For nogle elever er den længere skoledag en udfordring. Det gælder bl.a. elever med særlige behov. Folkeskoleloven indeholder en række muligheder for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen, som kan give eleverne en kortere skoledag. I forbindelse med reformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som giver kommunerne mulighed for at afkorte

190 3 undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Godkendelse gives som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skoleleder. Muligheden for at afkorte undervisningstiden anvendes ikke i særlig stor udstrækning. Vi vil gerne opfordre til, at muligheden anvendes i de tilfælde, hvor skolen vurderer, at det understøtter elevernes faglige udvikling bedre end den længere skoledag. Ministeriet vil vejlede om, hvordan muligheden kan anvendes. Der er ikke i folkeskoleloven fastsat regler om, hvor mange skoledage der er på et år. I de fleste kommuner arbejdes med 200 skoledage på et år. Der er dog ikke noget i reglerne om folkeskolen, der forhindrer kommuner og skoler i at arbejde med lidt flere skoledage om året, hvilket kan bidrage supplerende til at reducere længden af den enkelte skoledag. I bør derfor af hensyn til familielivet overveje, om flere skoledage også kan være en mulig løsning i forhold til at gøre skoledagene lidt kortere. Med venlig hilsen Folkeskoleforligskredspartierne V, S, DF, RV og SF Ellen Trane Nørby (V), Anni Mathiesen (V), Annette Lind (S), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Jelved (RV) og Jacob Mark (SF)

191 Bilag: Børnerådets brev til borgmesteren - Guidelines til sammenhængende børnepolitik Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 15. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

192 24. august 2015 Kære borgmester Der har, siden KL lancerede udspillet De udsatte børn Fremtiden er deres, været et stort fokus på den tidlige og sammenhængende indsats i kommunerne over for udsatte børn og unge. Det fokus vil jeg og resten af Børnerådet gerne være med til at fastholde og udvikle fremadrettet. Jeg sendte et brev til dig i foråret, hvor jeg gjorde reklame for 16 temafilm, som Børnerådet har produceret om rettidig omsorg. Den tidlige indsats handler netop om rettidighed; hvis der skal sættes rettidigt ind, når børn viser tegn på omsorgssvigt, kræver det et godt samarbejde på tværs af forvaltningerne, så lærere, pædagoger, sagsbehandlere og andre, der er i tæt kontakt med barnet, handler på de mistanker om mistrivsel, der måtte være. Kommunalbestyrelsen kan i mange tilfælde i højere grad selv sætte sit aftryk på den tværgående og rettidige indsats i kraft af den sammenhængende børnepolitik, som alle kommuner skal formulere. Politikken kan netop fungere som det politiske styringsdokument, der skaber sammenhængen mellem politik og praksis. Vi har i Børnerådet gennemgået kommunernes børnepolitikker og talt med praktikere i kommunerne om deres kendskab til og brug af børnepolitikken i den pågældende kommune. På den baggrund og med udgangspunkt i forskning på området, vejledningen til lovgivningen samt Socialstyrelsens Task Force s anbefalinger til casekommuner har vi udviklet et sæt guidelines til udarbejdelsen af den sammenhængende børnepolitik. Vi har sideløbende sendt de udarbejdede guidelines til social- og indenrigsministeren med anbefaling om, at de indarbejdes i den eksisterende vejledning til servicelovens bestemmelser på området. Det er min klare opfattelse at et udgangspunkt i de vedlagte guidelines vil gøre børnepolitikken mere vedkommende for medarbejdere, anvendelig i praksis og ikke mindst styrke børneperspektivet i politikken. Jeg håber, at du og din forvaltning vil tage Børnerådets guidelines til den gode børnepolitik til efterretning, og vi står naturligvis til rådighed for sparring omkring indsatsen over for børn og unge generelt. Med venlig hilsen Per Larsen Formand for Børnerådet Vesterbrogade 35A, København V Tlf EAN: CVR:

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år Dagpasningsområdet Dato: 03. juni 2009 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år Indledning og lovgrundlag Nærværende styrelsesvedtægt omfatter såvel kommunale som selvejende dagtilbud i Brønderslev

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning Åbent Referat til Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Mandag den 26. november 2012 Mødetidspunkt: 15:00-16:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Karl Haahr, Keld

Læs mere

Referat. fra. FællesMED Børn og Unge

Referat. fra. FællesMED Børn og Unge Referat fra FællesMED Børn og Unge Mødedato: Onsdag den 14. januar 2015 Mødetidspunkt: 13:00-15:10 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2 på BCV Louise Raunkjær, Anette Brodde, Flemming

Læs mere

KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg

KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg 1 Ved alle kommunens dagtilbud (børnehaver og vuggestuer) vælges en forældrebestyrelse, jf. Dagtilbudsloven. Stk. 2 En forældrebestyrelse består af:

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. marts 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. marts 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedo: 4. marts 2014 Mødelokale: Lokale 121, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 4. marts 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Sager til orientering 3 2 Skolereform

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Fællesledelse mellem skole og daginstitution

Fællesledelse mellem skole og daginstitution Styrelsesvedtægt Fællesledelse mellem skole og daginstitution Dagtilbudsafdelingen januar 2011 Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Forældrebestyrelser i institutioner med fælles

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 17. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-15:00 Mødested: Mødelokale 1, Bytoften Deltagere: Lisbet Rosendahl, Ingvard Ladefoged, Peter Nielsen, Bøje Meiner Jensen, Hans

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2015

BILAG Udviklingsstrategi 2015 BILAG Udviklingsstrategi 2015 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108,

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014 Indhold Kapitel 1: Indledning... 1 Kapitel 2: Ungdomsskolebestyrelsen... 2 Sammensætning... 2 Stemmeret... 2 Valg... 2 Mødevirksomhed... 3

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Gældende fra 1. december 2007 Historik Den 1. januar 1992 blev der indført selvforvaltning og forældrebestyrelser i dagtilbudene i Lyngby-

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

Åbent Referat. til. Integrationsrådet. Abder Razak Jenayah, Samah Tahah, Doron Edry, Haughe Hein Hansen, Keld Jacobsen, Jackline Kristensen

Åbent Referat. til. Integrationsrådet. Abder Razak Jenayah, Samah Tahah, Doron Edry, Haughe Hein Hansen, Keld Jacobsen, Jackline Kristensen Åbent Referat til Integrationsrådet Mødedato: Mandag den 23. september 2013 Mødetidspunkt: 19:00-21:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Medborgerhuset, Stor stue, 1. sal Storegade 57, Varde Abder

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser NOTAT ISC - Administrationsteamet 30-01-2014 Regler for valg til skolebestyrelser 1. Valgbestyrelse - ansvar for gennemførelse af skolebestyrelsesvalg Det er den siddende skolebestyrelse, som har ansvar

Læs mere

Referat til. Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse

Referat til. Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Referat til Mødedato: Mandag den 2. september 2013 Mødetidspunkt: 9:00-11:00 Mødested: Jobcenter, møderum 3 Deltagere: Fra medarbejdersiden: Michael Frandsen, FTF, Jobcenter Varde Nikolaj Dybdal Winther,

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

Åbent Referat. til. Integrationsrådet

Åbent Referat. til. Integrationsrådet Åbent Referat til Integrationsrådet Mødedato: Onsdag den 22. oktober 2014 Mødetidspunkt: 19:00-21:30 Mødested: Deltagere: Kantinen, BCV (lille del) Abder Razak Jenayah, Saida Guled, Lone H. Pedersen, Keld

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 4. februar 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 4. februar 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedo: 4. februar 2014 Mødelokale: Lokale 121, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 4. februar 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Sager til orientering 3 2

Læs mere

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen Åbent Referat til Mødedato: Fredag den 22. november Mødetidspunkt: 8:00-9:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan - Mellemgang 1. sal Christel Zøhner, Pia Maria Nielsen, Sanne Schroll, Kirsten

Læs mere

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Foreningen Kollegienet Odense". Stk. 2: Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2 Formål Foreningens formål er at varetage

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje af Langeland Dagpleje 1 Indholdsfortegnelse Personale:... 3 Historie:... 3 Geografi:... 3 Målgruppe:... 3 Åbningstider:... 3 Rådhusets åbningstider:... 3 Takst:... 3 Organisatorisk og politisk placering

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 16. september 2013 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Mødelokale D Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Forældrebestyrelser i kommunale DAGTILBUD

Styrelsesvedtægt. Forældrebestyrelser i kommunale DAGTILBUD Styrelsesvedtægt Forældrebestyrelser i kommunale DAGTILBUD Indhold 1 Byrådets ansvar... 3 2 Dagtilbuddenes formål... 3 3 Forældrebestyrelsen i kommunale dagtilbud... 3 5 Valgregler for forældrebestyrelsen...

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 ONSDAG DEN 17. JANUAR 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 17. januar 2007 Side: 7 Fraværende: Ingen. Til behandling

Læs mere

Åbent referat. fra. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent referat. fra. Udvalget for Børn og Undervisning Varde Kommune Åbent referat fra Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Tirsdag den 7. oktober 2014 Mødetidspunkt: 13:00-14:45 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan Mødelokale v/kantinen

Læs mere

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser Pjece til forældre om at være i dagtilbudsbestyrelser Kære forælder Velkommen til arbejdet som bestyrelsesrepræsentant i dit barns dagtilbud. Det er min overbevisning, at ansvar og inddragelse giver de

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00 Børnehusene Nivå Jane Sys Toftesgaard Telefon 72 56 53 44 JSTO@fredensborg.dk I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå 1.

Læs mere

Åbent Referat. til. Folkeoplysningsudvalg

Åbent Referat. til. Folkeoplysningsudvalg Åbent Referat til Folkeoplysningsudvalg Mødedato: Tirsdag den 21. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00-18:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Hos Kultur og Fritid - Torvet i Varde Carsten Thorhauge,

Læs mere

Egedal Kommune Handicaprådet Dagsorden til Handicaprådsmøde den 23. februar 2012 kl. 17.00 i mødelokale 120-140 på Stenløse Rådhus 1

Egedal Kommune Handicaprådet Dagsorden til Handicaprådsmøde den 23. februar 2012 kl. 17.00 i mødelokale 120-140 på Stenløse Rådhus 1 mødelokale 120-140 på Stenløse Rådhus 1 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Arbejdsgange mv. mellem handicaprådet og Tilgængelighedsudvalget 3. til mødeplan for Handicaprådet for 2012 4. Handicaprådets årsberetning

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Ringsted Private Skovbørnehave

Vedtægter for privatinstitutionen Ringsted Private Skovbørnehave Vedtægter for privatinstitutionen Ringsted Private Skovbørnehave 1 Forankring Institutionens navn er Ringsted Private Skovbørnehave hjemhørende i Ringsted Kommune, beliggende St. Bøgeskovvej 30 B, 4100

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014

Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014 Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014 Lolland kommunale skolevæsen 1 Til forældre med børn indskrevet i Lolland kommunale skolevæsen. Det er vigtigt at så mange forældre som muligt deltager i skolebestyrelsesvalget.

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler

STYRELSESVEDTÆGT for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler STYRELSESVEDTÆGT for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. august 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Byrådets ansvar... 3 Kapitel 2: Skolebestyrelsens sammensætning og valg... 4 Kapitel 3: Skolebestyrelsens

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

Vedtægt for den selvejende private daginstitution Cathrine Asylets Børnehave

Vedtægt for den selvejende private daginstitution Cathrine Asylets Børnehave Vedtægt for den selvejende private daginstitution Cathrine Asylets Børnehave 1 Forankring. Den selvejende private institutions navn er Cathrine Asylets Børnehave, beliggende Allegade 6, 6100 Haderslev.

Læs mere

Åbent Referat. til. Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved MED-udvalg

Åbent Referat. til. Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved MED-udvalg Åbent Referat til Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 11:30-12:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 1K1, BCV (stor del) Keld Jacobsen,

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 12. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 19,00-20.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/17 Udpegelse

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Nedenfor beskrives de forskellige områders organisering, opgaver og udfordringer m.v.

Nedenfor beskrives de forskellige områders organisering, opgaver og udfordringer m.v. Notat Opgaver og udfordringer i Børn og Skole Børn og Skole består følgende fire områder med hver sin chef: Sekretariatet Børn og Familie Dagtilbud Skole Postadresse: Favrskov Kommune Borgmestersekretariat

Læs mere

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Ungdomsskolen 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...4 4.0 Institutionsrammen...5 5.0 Den administrative

Læs mere

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave Vedtægt for Tvingstrup Landsbybørnehave 1 Institutionens navn. Tvingstrup Landsbybørnehave, Serridslevvej 88 A 8700 Horsens. Institutionen har hjemsted i Horsens Kommune. Institutionen drives som en privat

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Åbent referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed

Åbent referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed Åbent referat fra ekstraordinært møde i Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Mandag den 5. januar 2015 Mødetidspunkt: 16:30-17:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 9, BCV Thyge

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune

Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune 1 Institutionens navn Stk.1 Privatinstitutionens navn er Mammen frivuggestue. Institutionens hjemsted er Viborg kommune. Institutionen

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT

Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT Sted: SCS Salen, Gl. Estrup Landbrugsmuseum Randersvej 4 8963 Auning Dato: Torsdag den 20. august 2015 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 13:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 27. marts 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus 1 Forankring "Foreningen Nr. Herlev Børnehus er driftsherre og arbejdsgiver for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus som drives i henhold til Dagtilbudsloven.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Produktionsskolen i Middelfart er en uafhængig selvejende institution i henhold til lov om produktionsskoler. Skolens vedtægter er godkendt

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Åbent referta for Børne- og skoleudvalgets møde den 02. maj 2012 kl. 08:30 i Aalestrup

Åbent referta for Børne- og skoleudvalgets møde den 02. maj 2012 kl. 08:30 i Aalestrup Åbent referta for Børne- og skoleudvalgets møde den 02. maj 2012 kl. 08:30 i Aalestrup Indholdsfortegnelse 054. Budgetorientering 3 055. Regnskab 2011 4 056. Regnskab 2011 for Aalestrup Realskole 6 057.

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af repræsentant til bestyrelsen for Historisk Værksted i Giver 10 Åben - Meddelelser

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere