Aftale 2015 DAGPLEJEN

Transkript

1 Aftale 2015 DAGPLEJEN Jammerbugt kommune Harriet Meisner Jens Jungersen Ellen Matthäi Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

3 2.0 Aftalens parter Dette er en aftale der er indgået mellem leder af den kommunale dagpleje, teamleder Ellen Matthäi, børnechef Harriet Meisner og Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune.. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Den kommunale dagpleje Danmarksgade Fjerritslev Teamleder Ellen Matthäi / emt@jammerbugt.dk 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelse I den kommunale dagpleje er kerneydelsen pasning i et hjemligt miljø, hvor børn og forældre møder den samme voksne hver dag. Sammen med jævnaldrende vil barnet møde omsorg, nærvær, overskuelighed, forudsigelighed tid til læring og udvikling. Dagplejepædagogerne er den kommunale dagplejes faglige omdrejningspunkt for kompetenceudvikling i dagplejegruppen og garant for tidlig opsporing, tidlig indsats, inklusion, samarbejde mede forældre, tværfagligt samarbejde med fokus på børns trivsel, udvikling, læring og sundhed. Aftaleområdets målgruppe: Den kommunale dagpleje er et dagtilbud til aldersgruppen 24 uger - børnehavestart Aftaleområdets interne organisation: - 3 -

4 Pr. 1. januar 2015 er der indskrevet 376 børn i den kommunale dagpleje. Budgettet er fastsat til et gennemsnit på 387 børn Personalet i den kommunale dagpleje består pr. 1. januar 2015 af teamleder 37 t, 6 dagplejepædagoger 194 timer(hvoraf 30 timer til udvidet dagplejeindsats UDI) og 110 dagplejere, hvoraf 2 er frikøbt til FTR og AMR opgaver Dagplejerne er opdelt i 24 legestuegrupper jævnt fordelt i de enkelte skoledistrikter Distrikter Antal legestuegrupper Antal dagplejere Fjerritslev 2 11 Ørebro 1 3 Trekroner 1 5 V.Thorup 1 Skovsgaard 1 4 Tranum 1 2 Brovst 2 8 Aabybro 5 28 Birkelse 1 4 Biersted 1 5 Nørhalne 1 5 Gjøl 1 5 Jetsmark (Kaas) 2 11 Pandrup 2 8 Saltum 1 3 V. Hjermitslev 1 3 Hune 1 2 Dagplejere grupper 108 dagplejere Personalenormeringen er fastsat til 3,80 barn pr. dagplejer Personalenormeringen er fastsat til 26 dagplejere pr. fuldtidsansat. Dagplejepædagogerne fører tilsyn i dagplejehjemmet 4 5 gange årligt og ca. 4 årlige tilsyn i legestuerne (inklusionsprojekt) Derudover anvendes 30 ugentlige pædagogtimer til udvidet dagplejeindsats (finansieret ved at reducere antallet af dobbeltpladser) 4 dagplejepædagoger har base i administrationsbygningen i Pandrup og 2 dagplejepædagoger + teamleder har base i administrationsbygningen i Fjerritslev. Pladsanvisningen har base i administrationsbygningen i Fjerritslev i tæt tilknytning til den kommunale dagpleje. I Pladsanvisningen er der 3 administrative medarbejdere, i alt 111 timer, hvoraf 37 timer er administrative timer i dagplejen og privat pasning

5 3.3 Samarbejdspartnere Børnehaverne i lokalområderne for at sikre en tryg overgang fra dagpleje til børnehave. Derudover flere aftaler om gæsteplejepladser. Sundhedsplejen primært i forbindelse med tidlig indsats (UDI) PPR i kompetenceforum i forhold til børn i udsatte positioner Familieafdelingen i forbindelse med netværksmøder Børneergoterapeut og børnefysioterapeut fra Sundhedsafdelingen i forhold til børn individuelle sansemotoriske udredning og i forhold til uddannelse til dagplejere Musikpædagoger fra Musikskolen underviser i alle legestuegrupper 6 gange årligt Biblioteket bogen kommer ordningen til alle dagplejere i kommunen og samarbejde om sprogkufferter der udlånes fra biblioteket til dagplejere og forældre 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Den økonomiske rammer jfr. budget 2015 kr økonomisk friplads kr ledelse kr på tværs af kommunegrænsen kr Lønsumstyringsbudget 2015 kr Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnetal 387 Barn pr. dagplejer 3,80 Dagplejere pr. fuldtidspædagog 26 Dagplejen er omfattet af lønsum styring og der sker regulering i forhold til ressourcemodel ved årets udgang. Indeholdt i ressourcemodellen er: løn til dagplejere, løn til dagplejepædagoger, uddannelse, børnerelaterede udgifter m.m. Løn til dagplejepædagoger kr Udvidet dagplejeindsats kr Løn til dagplejere kr Løn til særydelser (gæstepleje) kr Løn til administrativt personale (incl. Pladsanvisningen) kr Personaleudgifter (kørsel, uddannelse) kr Børnerelaterede udgifter (legetøj, inventar, legestue m.m.) kr IT m.m. kr I alt kr

6 5.0 Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet I 2015 er der ikke ændre meget i forhold til målene for Dette skyldes at vi gennem vores deltagelse i Fremtidens dagtilbud har forpligtet os til IKKE at igangsætte yderligere udviklingsprojekter. Arbejdet med pejlemærkerne for Fremtidens Dagtilbud fortsætter, da det var en proces der blev iværksat inden vi blev projekt kommune

7 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Fokus på hvordan vi styrer og effektiviserer vores ressourceanvendelse At medarbejderne har medejerskab af og forståelse for budgettets anvendelse. Tiltag i 2015: Særlig opmærksomhed på at minimere overtid. Udgifter til gæstepleje i forbindelse med afvikling af overtid reduceres i Overtid kan aflæses i lønsystemet og udgiften til gæstepleje kan aflæses i ØS Punktet er sat på dagsordenen i MED udvalgte januar 2015 At der til stadighed tænkes bredt i forhold til ressourceanvendelse. ( fx samarbejde på tværs, genbrug, rationaler, rutiner o.m.a.) Tilpasning af antallet af dagplejere i forhold til børnetallet, minimere 5. barns placeringer, minimere udgifter til gæstepleje i forbindelse med overtid. At overholde budgettet og hente merforbrug fra 2012, 2013 og 2014, i alt ca Fremgår af ØS - 7 -

8 5.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Målrettet forældresamarbejde At vi inddrager forældrene i dagtilbuddets virke. Forældresamtaler med alle forældre efter 3-5 måneder i dagplejen har i 2014 været en succes. Forældre oplever sig som betydningsfuld i dialogen om barnets trivsel og udvikling. Inddraget i at udarbejde AL- LE MED At forældrene fortsat siger ja tak til at deltage i forældremøder afholdt indenfor dagplejerens åbningstid. Status på forældresamtaler er et fast punkt på månedlige personalemøder. At vi i samarbejde med forældrene ser på hvordan de kan bidrage til udvikling af dagtilbuddet. Konstruktivt samarbejde i forældrebestyrelse i forhold til udfordringer. Gæsteplejen er fokusområde i forældrebestyrelsens arbejde i 2015: At forældrebestyrelsen oplever at deres initiativer er til gavn for alle børn og forældre i dagplejen. Status på tiltag fra forældrebestyrelsen er fast punkt på forældrebestyrelsesmøder Gæstedagplejere i centerbyerne! - 8 -

9 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres At Kidslink er forældrenes foretrukne tilgang til kommunikation med dagtilbuddet i stedet for telefon. At Kidslink er implementeret i alle dagtilbud og bliver brugt af personale og forældre. KidsLink er ikke p.t. implementeret i alle dagplejehjem p.g.a.forskellige startproblemer og fordi det ikke helt giver mening for forældre i så lille en institution (4 børn) Flere forældre bliver koblet på. Status fra KidsLInk At personalet tager ansvar for at bruge den digitale kommunikation. KidsLink arbejder på at forbedre mulighederne for kommunikation i dagplejen (tilpasse til dagplejen) og når dette er på plads er det en SKAL opgave at kommunikere digitalt Alle dagplejere, dagplejepædagogerne og ledelsen kommunikerer digitalt Status fra KidsLink Gæsteplejen Gæsteplejen er en tiltagende udfordring i forbindelse med at antallet af dagplejere reduceres Forældrebestyrelsen har foreslået, at der ansættes gæstedagplejere i centerbyerne og at samarbejdet om gæstepleje i børnehaverne udvides At forældrene oplever andre og mere kontinuerlige gæstetilbud - 9 -

10 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling At refleksion over egen praksis er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Evaluering indgår som en del af det beskrevne projekt om inklusion (og læring) i dagplejen i perioden At jævnlige evalueringer danner grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis. Refleksion og evaluering i legestuegrupperne er et fast punkt på møderne At der i det enkelte dagtilbud skabes rum til refleksion og evaluering. Refleksion og evaluering af tiltag er et fast punkt på personalemøder At evaluering bruges til at udvikle praksis. Ekstern evaluering af UDI (udvidet dagplejeindsats) bruges i det fremtidige arbejde med UDI

11 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion At inklusion i praksis er beskrevet på praksisniveau. Inklusionsprojektet opstartet i 2014 er beskrevet og forløbet er beskrevet frem til 2016 (processen foregår i legestuerne) Erfaringerne fra Fremtidens Dagtilbud implementeres i inklusionsprojektet: Inklusion og læring går hånd i hånd. Projektet er en fortløbende proces i legestuerne (kompetenceudvikling med dagplejepædagogerne som proceskonsulenter) At praksis udvikles og justeres i forhold til aktuelle børn, forældre og personale. At institutionen indrettes med henblik på differentierede læringsmiljøet. Læring og fokus på børnemiljø (DCUM) indgår i det projekt, der er sat i gang i 2014 En pædagogisk praksis i dagplejehjemmet og i legestuen med fokus på læring og inklusion At de didaktiske overvejelser videreformidles og udvikler praksis. Tankerne bag Fremtidens Dagtilbud præsenteres for alle dagplejere lørdag den 13. juni 2015 og implementeres i det igangværende projekt om inklusi- En pædagogisk praksis i dagplejehjemmet og i legestuen med fokus på læring og inklusion

12 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres on. At læringsperspektivet tydeligt fremgår af den pædagogiske praksis. At Udvidet dagplejeindsat (UDI) udvikles på baggrund af igangværende ekstern evaluering Ca. 20 familier er tilknyttet UDI. Evalueringen vil sætte dagsordenen for det fremtidige arbejde

13 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer At personalet fastholder fokus på den primære opgaveløsning. Dagplejepædagogerne sikrer gennem udviklingsprojekt med fokus på inklusion og læring at der til stadighed er fokus på opgaveløsningen, kompetenceudvikling og medarbejdertrivsel. At lederen er drivkraft i den pædagogiske udvikling. Lederen sikrer at dagplejepædagogernes tiltag (opgaver) er tilpasset den tid, der er til rådighed (normering) Gæsteplejen Gæsteplejen er en tiltagende udfordring i forbindelse med at antallet af dagplejere reduceres Forældrebestyrelsen har foreslået, at der ansættes gæstedagplejere i centerbyerne og at samarbejdet med børnehaverne udvides i de små distrikter At dagplejerne vil opleve færre gæstebørn og bedre muligheder for at afvikle ferie / fridage

14 Markeringer med gult er pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud

15 6.0 Særlige vilkår Udfordringer: En nedgang i antallet af dagplejere og dermed mange legestuegrupper med få dagplejere (se s. 4) udfordrer en belægningsprocent på 3,8, udfordrer gæsteplejen og udfordrer dagplejepædagogernes normering (tid) til at implementere nye tiltag