LANG VEJ TIL FLEKSJOB

Transkript

1 LANG VEJ TIL FLEKSJOB EN ANALYSE AF LEDIGHEDSYDELSEMODTAGERE Beskæftigelsesregion Nordjylland September 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 1 Fokus på en arbejdskraftreserve? HVAD ER EN LEDIGHEDSYDELSESMODTAGER? 2 Ledighedsydelse, fleksjob, fleksjobvisiteret..hvordan hænger det sammen? METODE 3 Om analysens datagrundlag LEDIGHEDSYDELSE 4 Omfang og udvikling VARIGHED PÅ LEDIGHEDSYDELSE 7 Der er lang vej til et fleksjob. Af ledighedsydelsesmodtagerne har 44,3% modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. TILBAGEFALD TIL LEDIGHEDSYDELSE 8 I Nordjylland startes 2/3 af alle afsluttede ledighedsydelsesforløb op igen inden for 52 uger. ARBEJDSMARKEDSSTATUS EFTER 6 MÅNEDER 9 72% af alle ledighedsydelsesmodtagere starter i et fleksjob OPSAMLING 11 Hvad viser analysen? 1 Udgiver: Beskæftigelsesregion Nordjylland www. brnordjylland.dk

3 LANG VEJ TIL FLEKSJOB? I denne analyse ses der nærmere på gruppen af borgere, der modtager ledighedsydelse. Hvordan er udviklingen på området, hvad karakteriserer de personer, der modtager ydelsen, og i hvor stor grad kommer personer, der modtager ledighedsydelse, i job eller fleksjob? Analysen sætter fokus på ledighedsydelsesmodtagere i Nordjylland. I alt nordjyder stod i juni 2008 i venteposition til et fleksjob. SAMMENFATNING Antallet af personer på ledighedsydelse er steget dramatisk i de senere år. Fra 2004 til juni 2008 er antallet steget med 72,5%. Nordjylland har her en væsentlig kraftigere stigning end på landsplan. Ledighedsydelsesmodtagerne er karakteriseret ved en overrepræsentation af kvinder samt personer i alderen år. Kvindernes overrepræsentation skyldes formentlig, at der i 2004 og 2005 er visiteret væsentligt flere kvinder til ledighedsydelse end mænd. Samtidig sætter analysen fokus på, at kvinderne i mindre grad forlader ydelsen til fordel for f.eks. fleksjob og ordinær beskæftigelse end mænd. Dertil kommer, at kvinderne i højere grad falder tilbage til offentlig forsørgelse end mændene. Analysen sætter endvidere fokus på, at vejen til fleksjob er lang. I maj 2008 havde 900 nordjyske ledighedsydelsesmodtagere modtaget offentlig forsørgelse i mere end 1 år heraf havde 527 modtaget uafbrudt offentlig forsørgelse i mere end 3 år. Det svarer til, at 44,3% af de nordjyske ledighedsydelsesmodtagere har modtaget uafbrudt offentlig forsørgelse i mere end 3 år. INDLEDNING Fokus på en arbejdskraftreserve? Et af formålene med den aktive beskæftigelsesindsats er at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde 1. Det vil sige, at ordningen skal medvirke til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Fleksjobordningen og muligheden for at modtage ledighedsydelse blev indført i januar 1998 og er siden blevet ændret løbende. Ordningerne er siden indførelsen blevet stadigt mere populære, og antallet af personer på ledighedsydelse og fleksjob stiger stødt. Antallet af personer på ledighedsydelse udgjorde i juni ,3% af den nordjyske befolkning, svaren- 1 Lov nr. 685 af 29. juni 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats, 1, stk. 4 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Ledighedsydelse 1

4 de til i alt fuldtidspersoner. Der kan altså være tale om en arbejdskraftreserve. I denne analyse sættes fokus på ledighedsydelsesmodtagerne i Nordjylland med en deskriptiv analyse af omfanget og udviklingen i gruppen af ledighedsydelsesmodtagere, deres køn og alder, deres ledighedsforløb med videre. HVAD ER EN LEDIGHEDSYDELSESMODTAGER? Ledighedsydelse, fleksjob, fleksjobvisiteret..hvordan hænger det sammen? En af tankerne bag fleksjobordningen var, at færre personer skulle tilkendes førtidspension. Som start indgik fleksjobordningen i lov om aktiv socialpolitik, men i 2003 blev den overført til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse hænger uløseligt sammen med fleksjobordningen. Af samme grund redegøres der i dette afsnit for formålet med fleksjobordningen samt kriterierne for at blive godkendt til et fleksjob. Dette gøres for at give læseren en ramme for at forstå de efterfølgende analyser af ledighedsydelsesmodtagerne. Formålet med fleksjobordningen er at bringe eller fastholde personer med nedsat arbejdsevne i beskæftigelse. Derved kan en persons restarbejdsevne bevares på arbejdsmarkedet til glæde for alle. Målgruppen for fleksjobordningen er personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet 2. Fleksjob kan først tilbydes en person, når alle relevante forsøg, herunder omplacering på arbejdspladsen og arbejdsmarkedet, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Fleksjob kan oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere. Der kan også ydes tilskud til selvstændige erhvervsdrivende, hvis personen har varige begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Der er ingen begrænsninger for, hvilken type job der kan oprettes som fleksjob 3. Fleksjob er en varig ansættelsesform, idet den er rettet mod personer med varig arbejdsevnenedsættelse. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstid, følger som udgangspunkt gældende overenskomst på området. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob. Kommunen giver så arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Kriterierne for at blive godkendt til et fleksjob er: Personen skal være under folkepensionsalderen Personen må ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, herunder ansættelse i et aftalebaseret skånejob efter de sociale kapitler i overenskomsterne. Personen skal have en varig og en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. Arbejdsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Begrænsningen skal her ses i forhold til ethvert erhverv. Ved arbejdsevne forstås evne til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver, så der kan opnås en indtægt, der gør personen helt eller delvist selvforsørgende. Muligheden for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger (herunder omplacering på arbejdspladsen), der kan fastholde/bringe personen tilbage til beskæftigelse på normale vilkår, skal være afprøvet. 2 Lov nr. 685 af 29. juni 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats, 70, stk. 1 3 Elevjob kan dog ikke oprettes som fleksjob. 2 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Ledighedsydelse

5 Kommunen vurderer personens arbejdsevne ud fra en samlet beskrivelse og vurdering af personens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af, hvilke konkrete jobfunktioner personen kan varetage. I vurderingen af arbejdsevnen fokuseres der på personens muligheder for aktuelt og i fremtiden at få et arbejde på normale vilkår. Det er afgørende, hvad personen kan eller kan bringes til af klare i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ses bredt på både nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Her er det altså ikke kun nok at se på personens tidligere erhverv eller personens ønske til et bestemt erhverv. Ved bedømmelse af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet. Ledighedsydelse er uløseligt forbundet til fleksjobordningen. Ledighedsydelse kommer ind i billedet, når personen er godkendt/visiteret til et fleksjob, og der eventuelt er ventetid på ansættelse i fleksjobbet. I dette tilfælde vil personen kunne få udbetalt ledighedsydelse indtil ansættelsen, hvis en af følgende kriterier er opfyldt: Personen ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge Personen modtagere sygedagpenge på det tidspunkt, hvor vedkommende visiteres til fleksjobbet. Personen deltager i revalidering Personer, der på tidspunktet for visitation til et fleksjob modtagere kontanthjælp, vil fortsat modtage kontanthjælp indtil ansættelse i fleksjobbet. Derudover kan der i nogle tilfælde udbetales ledighedsydelse 1) ved ledighed mellem to fleksjob, 2) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, 3) under sygdom, 4) under barselsorlov, 5) ved børnepasningsorlov, 6) under ferie, 7) til personer, der har modtaget økonomisk støtte til selvstændig virksomhed og 8) i helt særlige tilfælde til personer, der efter ansættelse i et fleksjob ansættes i ustøtte beskæftigelse. Disse tilfælde beskrives ikke i nærmere detaljer i dette notat. Som udgangspunkt er der ingen grænse for, hvor længe en person kan modtage ledighedsydelse. Personer over 60 år kan dog højest modtage ledighedsydelse i sammenlagt seks måneder efter det fyldte 60. år. Fleksjobordningen og ledighedsydelse er siden ordningerne blev indført i 1998 blevet anvendt i stadig stigende omfang. METODE Om analysens datagrundlag Data til analysen er hentet på Det er tilstræbt at anvende det nyeste materiale på området. Der anvendes her data fra januar 2004 frem til og med juni Der skal gøres opmærksom på, at opgørelserne kun omfatter personer, der er berettiget til ledighedsydelse. Fleksjobvisiterede kontant- og starthjælpsmodtagere indgår desværre ikke i opgørelserne, da der ikke findes centrale offentligt tilgængelige målinger på dette område. Det betyder, at der ikke umiddelbart kan sættes lighedstegn mellem antallet af ledighedsydelsesmodtagere og antallet af personer, der venter på et fleksjob. Antallet af personer, der venter på et fleksjob er højere end tallene i analyserne angiver. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Ledighedsydelse 3

6 LEDIGHEDSYDELSE Omfang og udvikling I juni 2008 modtog 0,3% af befolkningen i Nordjylland ledighedsydelse. Det svarer til personer eller fuldtidspersoner 4. Siden januar 2004 er antallet af personer på ledighedsydelse i Nordjylland steget fra 751 fuldtidspersoner til fuldtidspersoner i juni Det svarer til en stigning på i alt 537 fuldtidspersoner, dvs. en stigning på ca. 71,5%. Hastigheden hvormed antallet af personer, der modtager ledighedsydelse, er steget, er dog bremset op i de senere år og i 1. halvår af 2008 sker der et fald i antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Af grafen ses, at der umiddelbart sker et udsving hvert år i sommermånederne således, at antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse topper hvert år i juli. Årsagen hertil kan være, at nogle personer er berettiget til ledighedsydelse i deres ferie, men ellers ikke gør brug af ordningen. Dette gør sig bl.a. gældende for personer, der efter ansættelse i et fleksjob er blevet ansat i ustøttet/ordinær beskæftigelse. Disse personer er berettiget til ledighedsydelse i ferien i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse, Januar 2004-juli 2008, Nordjylland Antal fuldtidspersoner jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 Antal fuldtidspersoner apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 Kilde: Jobindsats.dk I 2004 og 2005 skete der en eksplosiv vækst i antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Denne udvikling bremsede dog væsentligt op i både 2006 og 2007, og i 1. halvår af 2008 er der for første gang, siden fleksjobordningen blev indført, sket et fald i antallet af fuldtidspersoner, der modtager ledighedsydelse. Fra januar 2008 til juni 2008 er antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse i Nordjylland faldet med 6%. Faldet kommer formentlig som følge af, at lovgivningen på området blev skærpet i løbet af 2006 og Til sammenligning var fuldtidspersoner i Nordjylland i et fleksjob. Fra januar 2004 til juli 2008 er antallet af fleksjobbere steget fra fuldtidspersoner til fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 99%. 4 Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. 4 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Ledighedsydelse

7 Sammenlignes udviklingen i antal ledighedsydelsesmodtagere i Nordjylland med udviklingen på landsplan ses, at antallet af ledighedsydelsesmodtagere er steget relativt mere i Nordjylland end på landsplan. Indekseret udvikling, antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse, NJ og DK Index kv04-4kv04 2kv04-1kv05 3kv04-2kv05 4kv04-3kv05 1kv05-4kv05 2kv05-1kv06 3kv05-2kv06 4kv05-3kv06 1kv06-4kv06 2kv06-1kv07 3kv06-2kv07 4kv06-3kv07 1kv07-4kv07 2kv07-1kv08 3kv07-2kv08 Nordjylland Hele landet Kilde: jobindsats.dk Ved udgangen af 2. kvartal 2008 ligger Nordjylland hele 13% højere end udviklingen på landsplan. I juni måned 2008 var mere end halvdelen af personerne på ledighedsydelse mellem år. De årige udgør således 53% af personerne på ledighedsydelse, 43% er 50 år eller derover og endelig er 4% under 30 år. I juni 2008 udgjorde kvinderne 67,8% af ledighedsydelsesmodtagerne. Yderligere analyser viser dog, at andelen af kvinder på ledighedsydelse kan være for nedadgående. På bare 1 år fra juni 2007 til juni er antallet af kvinder på ledighedsydelse faldet med 4,9%, mens der er sket en stigning på 1,5% for mændene. Det vil altså sige, at det primært er kvinderne, der står for faldet i antallet af personer på ledighedsydelse i perioden januar-juni Yderligere analyser viser, at årsagen til, at kvinder udgør en større andel af ledighedsydelsesmodtagerne, kan være, at kvinder i højere grad end mænd blev sluset ind på ledighedsydelse, da ordningen blev introduceret. Nedenstående tabel viser antallet af forløb primo perioden, antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb ultimo perioden i årene Dataene viser i denne sammenhæng, at der blev startet (langt) flere ledighedsydelsesforløb med kvinder end mænd. Dertil kommer, at antallet af kvinder, der påbegyndte et BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Ledighedsydelse 5

8 forløb i 2004 og 2005, langt overstiger antallet kvinder, der afsluttede et forløb 5. Denne forskel er ikke nær så markant for mændenes. Ledighedsydelse. Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden År Antal forløb primo perioden Antal forløb påbegyndt i Antal forløb afsluttet i Antal forløb ultimo Udvikling Udvikling perioden perioden perioden (antal) (%) Kvinder , , , ,6 Mænd , , , ,0 Køn i alt , , , ,7 Kilde: Jobindsats.dk I følgende figur vises en grafisk illustration af problemstillingen. Forskel mellem antal forløb primo og ultimo perioden (%), køn, Nordjylland, ,0 80,0 60,0 Procent 40,0 20,0 0,0-20, Kvinder 72,4 28,4-0,2-1,6 Mænd 43,8 25,7-2,9 15,0 Kilde: jobindsats.dk Grafen viser forskellen mellem antal forløb primo perioden og antal forløb ultimo perioden fordelt på køn. Her ses, at den procentvise forskel mellem antallet af forløb primo og ultimo perioden er langt større for kvinderne i 2004 og til dels også i I 2006 sker der imidlertid et fald for begge køn dog er faldet væsentligt mindre for kvinderne end for mændene. Endelig er det interessant, at det for mændenes vedkommende ser ud til at være sket en ret voldsom ophobning af forløb i løbet af Forskellene mellem de to køn er bemærkelsesværdige, da udviklingen ved introduktion af fleksjobordningen i princippet burde betyde en nogenlunde lige til- og afgang fra ydelsen fra begge køn. Men kvinderne ser altså ud til i hø- 5 Forklaring til målingen: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er i gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før periodens start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. 6 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Ledighedsydelse

9 jere grad at blive visiteret mod ordningen - dette til trods for, at det ser ud til at være relativt vanskeligt at få afsluttet forløbene med kvindelige ledighedsydelsesmodtagere (til fx fleksjob) i hvert fald i 2004 og Forskellen mellem de to køn kan hænge sammen med, at kvinder generelt er overrepræsenteret på de fleste forsørgelsesydelser, herunder dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. VARIGHED PÅ LEDIGHEDSYDELSE Der er lang vej til et fleksjob. Af ledighedsydelsesmodtagerne har 44,3% modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Vejen til fleksjob kan være lang. I hvert fald hvis man ser nærmere på, hvor lang tid der går fra, en personer første gang bliver ledig/syg og til, at personen bliver visiteret til et fleksjob (og dermed bliver berettiget til ledighedsydelse). Følgende figur giver en oversigt over, hvor lang tid de personer, der modtog ledighedsydelse i maj måned 2008, havde modtaget ledighedsydelse henholdsvis andre ydelser. Det vil sige, at figuren giver en oversigt over to ting. Ydelsen viser antallet af forløb på ledighedsydelse fordelt på den tid, personerne har modtaget ledighedsydelse. Alle ydelser viser antallet af ledighedsydelsesforløb fordelt i forhold til den tid, personerne har modtaget en offentlig ydelse. Sidstnævnte mål viser altså den samlede periode som ledighedsydelsesmodtagerne har været i systemet 6. Antal forløb fordel på varighed på ydelsen/alle ydelser: Nordjylland. Maj Antal uger 5-8 uger 9-13 uger uger uger uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år Ydelsen Alle ydelser Kilde: jobindsats.dk I maj 2008 havde 443 af ledighedsydelsesforløbene været i gang i mere end 1 år, svarende til ca. 37% af alle forløbene i Nordjylland. Heraf havde 115 af forløbene været i gang i over 3 år. Visitation til et fleksjob er altså langt fra ensbetydende med, at personen er på vej ud på arbejdsmarkedet inden for den nærmeste fremtid. 6 Ydelserne, der indgår i sidstnævnte mål, omfatter både a-dagpenge, ferie fra ledighed, kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, revalidering, introduktionsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Når man opgør varigheden af forløb på alle ydelser, tæller skift mellem forskellige forsørgelsesydelser ikke som et nyt forløb. Der er stadig tale om ubrudt forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Ledighedsydelse 7

10 Ses der imidlertid på den samlede varighed på forsørgelse, viser det sig, at 900 af de igangværende forløb i Nordjylland havde været i gang i mere end 1 år, svarende til ca. 76%. Af disse forløb havde hele 527 forløb været i gang i over 3 år. Det svarer til, at 44,3% af de nordjyske ledighedsydelsesmodtagere har modtaget offentlig forsørgelse uafbrudt i over 3 år. Årsagen til de mange langvarige forløb er bl.a., at personerne forud for at være blevet visiteret til et fleksjob kan have været gennem et ledighedsforløb, sygedagpengeforløb eller lignende. Vejen til at få konstateret nedsat arbejdsevne og dermed til at blive visiteret til et fleksjob kan altså være lang og dertil kommer, at det efter visitation til et fleksjob kan vise sig vanskeligt at finde det rigtige fleksjob til personen. TILBAGEFALD TIL LEDIGHEDSYDELSE I Nordjylland startes 2/3 af alle afsluttede ledighedsydelsesforløb op igen inden for 52 uger. I perioden 2. kvartal kvartal blev der afsluttet i alt ledighedsydelsesforløb. Analyser af personernes forløb efterfølgende viser imidlertid, at 2/3 af personer svarende til ca forløb atter var at finde på ledighedsydelse inden for 1 år efter det sidste forløb blev afsluttet 8. Der sker altså et tilbagefald i 2/3 af alle afsluttede forløb med ledighedsydelse. Af nedenstående figur ses andelen af forløb uden tilbagefald samt andelen af forløb med tilbagefald fordelt på varighed. Af de forløb, hvor der sker et tilbagefald til ydelsen, så falder ca. 10% tilbage til relativt lange forløb med en varighed på mellem ½-1 år. Tilbagefald efter afsluttet forløb på ledighedsydelse, Nordjylland, 2.kv kv % 16% 33% 12% 11% 18% Ikke tilbagefald Tilbagefald: 1-4 uger Tilbagefald: 5-8 uger Tilbagefald: 9-13 uger Tilbagefald: uger Tilbagefald: uger Kilde: jobindsats.dk 7 Dataene til denne del af analysen kan umiddelbart virke forældede, men det er de ikke. Der måles her på forløb, der blev afsluttet i løbet af det rullende år 2. kvartal kvartal 2007, men resultaterne afspejler personernes arbejdsmarkedsstatus 12 måneder længere fremme dvs. deres status frem til og med 1. kvartal Et forløb på ledighedsydelse betragtes som afsluttet, når blot personen ikke har modtaget ledighedsydelse i én dag. Hvis personen inden for 52 uger atter modtager mindst én uges sammenhængende ledighedsydelse, bliver det i analysen betragtet som et tilbagefald. 8 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Ledighedsydelse

11 Som nævnt udgør kvinderne 67,8% af ledighedsydelsesmodtagerne i juni Denne relativt høje andel kan skyldes, at kvinderne har et højere tilbagefald til ledighedsydelse. Analyserne viser her, at 70,4% af de kvinder, der afsluttede et forløb på ledighedsydelse i perioden 2.kvartal kvartal 2007 faldt tilbage på ledighedsydelse indenfor 1 år. For mændene udgør den samme andel 63,4%. Der er altså indikationer på, at det er vanskeligere for kvinder at forlade ledighedsydelse end for mændene. Dette bekræftes af, at de kvindelige ledighedsydelsesmodtagere i 2007 i gennemsnit havde 1,7 forløb på ledighedsydelse, mens mændene i gennemsnit havde 1,5 forløb. Det er på jobindsats.dk muligt at analysere tilbagefaldet til ledighedsydelse udfra, hvor langt et ledighedsforløb personen har haft på ydelsen - under 1 år på ydelsen eller over 1 år på ydelsen. Det er her interessant, at tilbagefaldsanalysen viser, at personer, der har modtaget ledighedsydelse i mere end 1 år, har et lavere tilbagefald til ledighedsydelse inden for 1 år end personer, der har haft et kortere forløb. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69,8 30,2 Under 1 år på ydelsen Ikke tilbagefald 52,9 47,1 Over 1 år på ydelsen Tilbagefald Kilde: jobindsats.dk Resultatet kan vække undren, da andre analyser har vist, at jo kortere tid en person er på en given ydelse, jo bedre er personens mulighed for at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultatet i denne undersøgelse kan dog skyldes, at de personer, der har et langt ledighedsforløb, i højere grad afsluttes til andre ting end et fleksjob, herunder førtidspension. Dette kan dog ikke belyses nærmere med de tilgængelige data. Alternativt kan resultatet udspringe af, at personer, der har et længere forløb, har bedre tid til at blive afklaret, og at det derfor bliver muligt at finde et bedre match mellem virksomhed og person. ARBEJDSMARKEDSSTATUS EFTER 6 MÅNEDER 72% af alle ledighedsydelsesmodtagere starter i et fleksjob Personernes arbejdsmarkedsstatus efter et afsluttet forløb er interessant, da personens arbejdsmarkedsstatus kan indikere, om visitation til ordningen og indsatsen for at få den enkelte matchet med en arbejdsgiver rent faktisk har været en succes. I denne analyse ses nærmere på personernes arbejdsmarkedsstatus 1, 3 og 6 måneder efter et afsluttet forløb på ledighedsydelse 9. 9 I målingen omfatter beskæftigelse udover beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser, VEUF, VUS og SVU samt selvforsørgelse. Kontanthjælp/starthjælp mv. omfatter også personer på introdukti- BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Ledighedsydelse 9

12 Resultaterne viser har, at ca. 72% af alle ledighedsydelsesmodtagere afsluttes til et fleksjob. Denne andel falder dog over tid. 6 måneder efter afsluttet forløb er andelen af personer, der fortsat er i et fleksjob således faldet til 66,7%. Arbejdsmarkedsstatus 1,3,6 mrd. efter afsluttet ledighedsydelsesforløb. Nordjylland, 4.kv kv.2007 Procent Besk. Dagpenge Kontanthj. mv. Revaliderin g mv. Sygedagp enge Fleksjob Ledighedy d. Førtidspen sion mv. 1 mdr. efter 3,8 0 0,5 0,6 4, ,5 5,3 1,1 3 mdr. efter 3,1 0 0,5 0,3 5,7 68,5 15,3 5,6 0,9 6 mdr. efter 2,2 0 0,5 0,3 7,8 66,7 15,4 5,8 1,3 Andet Kilde: jobindsats.dk Derudover er det interessant, at 3,8% af de afsluttede forløb afsluttes til beskæftigelse, herunder SU-godkendt uddannelse 10. Dette til trods for, at gruppen består af personer, der ved visitering til fleksjob, har fået konstateret varigt nedsat arbejdsevne. Denne andel falder dog også over tid. Efter 6 måneder er andelen faldet til 2,2%. Endelig skal det bemærkes, at arbejdsmarkedsstatus for 7,8% af personerne er oplyst som værende på sygedagpenge, 15,4% er tilbage på ledighedsydelse, mens 5,8% har fået tilkendt førtidspension el.lign. Af nedenstående graf ses personernes arbejdsmarkedsstatus 6 måneder efter afsluttet forløb fordelt på køn. onsydelse. Førtidspension mv. omfatter førtidspension, overgangsydelse og efterløn. Andet omfatter død, udvandring, orlov, servicejob, skoleydelse, ydelser efter lov om social service (f.eks. tilskud til pasning af syge), barselsdagpenge og folkepension. Målinger angiver personernes arbejdsmarkedsstatus på én bestemt dag hhv. 1, 3, 6 og 12 måneder efter afsluttet forløb. 10 Desværre indgår personer, der har mistet retten til at modtage en offentlig ydelse også i denne måling, da det ikke er muligt at adskille disse personer fra personer, der afgår til beskæftigelse. 10 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Ledighedsydelse

13 Arbejdsmarkedsstatus 6 mdr. efter afsluttet ledighedsydelsesforløb. Køn. Nordjylland. 4.kv kv Procent Besk. Dagpenge Kontanthj. mv. Revalideri ng mv. Sygedgp Fleksjob Ledighedy d. Førtidspen sion mv. Kvinder 6 mdr. efter 1,7 0 0,5 0,4 8,1 66,5 16 5,7 1,1 Mænd 6 mdr. efter 3 0 0,4 0, ,3 6,1 1,8 Andet Kilde: jobindsats.dk Der er kun ganske små kønsmæssige forskelle i personernes arbejdsmarkedsstatus efter 6 måneder. Mænd kommer i højere grad i beskæftigelse og på førtidspension end kvinderne, mens kvinderne i højere grad falder tilbage på sygedagpenge eller ledighedsydelse. OPSAMLING Hvad viser analysen? Analysen viser, at: Antallet af personer på ledighedsydelse udgør i juni fuldtidspersoner i Nordjylland Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er steget med ca. 72,5% fra januar 2004 til juni 2008 Stigningen i antallet af personer på ledighedsydelse er aftaget i perioden Formentlig som følge af stramninger af lovgivningen på fleksjobområdet. 53% af ledighedsydelsesmodtagerne er i alderen år, mens 43% er 50 år eller derover. Kvinderne er overrepræsenteret på ydelsen. Formentlig som følge af, at ekstraordinært mange kvinder blev sluset ind på ordningen i 2004 og % af forløbene på ledighedsydelse i Nordjylland har været i gang i mere end 1 år 44,3% af de nordjyske ledighedsydelsesmodtager har modtaget uafbrudt offentlig forsørgelse i mere end 3 år. 2/3 af alle afsluttede ledighedsydelsesforløb startes op igen inden for 1 år. 72% af alle ledighedsydelsesforløb afsluttes til et fleksjob, men efter 6 måneder er andelen faldet til 66,7% Kvindelige ledighedsydelsesmodtagere falder i højere grad tilbage til ledighedsydelse indenfor 1 år end mandlige modtagere af ledighedsydelse. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Ledighedsydelse 11

14 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND NÆRMERE OPLYSNINGER OM ANALYSEN: Fuldmægtig Anne Birk, tlf NYE ANALYSER FRA BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND: Rekruttering i Nordjylland i foråret 2008 Udviklingen i ledigheden i 1. halvår 2008 Notat om udviklingen i forsørgelsesydelserne Brug for flere i sundhedsfagene