Bilagsrapport. Hverdagsrehabilitering og relationel koordinering Afsluttende rapport fra ReKoHveR-projektet, september 2014

Transkript

1 Hverdagsrehabilitering og relationel koordinering Afsluttende rapport fra ReKoHveR-projektet, september 2014 Bilagsrapport Bilag 1a Bilag 1b Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Eksempel på interviewguide ledere Eksempel på interviewguide medarbejdere Observationsguide Spørgeskema Indholdsfortegnelse til rapport til kommune Oversigt over Formidlingsaktiviteter ReKoHveR projektet Quality of everyday rehabilitation in the home care a question of relational coordination?

2 Bilag 1a Eksempel på interviewguide ledere Navn, uddannelse, funktion, anciennitet i kommunen/funktionen, hvor længe I har været involveret i eller berørt af [betegnelse for kommunens indsats]? Baggrund for implementeringen af hverdagsrehabilitering Motivation, forventninger og rationale Udformning og forberedelse Ydelsen og organiseringen Hvad var kommunens motivation/rationale for at påbegynde hverdagsrehabilitering? Hvordan blev beslutningen om at indføre hverdagsrehabilitering taget?/ hvor kom impulsen fra? Hvordan kom betegnelsen [betegnelse for kommunens indsats] ind i billedet? Hvilke forventninger var der til hvad der skulle komme ud af det? Hvilke erfaringer trak/trækker I på/ hvor hentede I inspirationen fra? Hvilke perspektiver ser I i hverdagsrehabiliteringstanken? Hvad ser I som de centrale elementer i tankegangen? Hvordan er de private leverandører tænkt ind? Hvordan var opbakningen til tankegangen i forskellige dele af kommunen/forvaltningen? Forskelle mellem forskellige ledere, faggrupper, områder, medarbejdere? Hvem har været involveret i udviklingen eller udformningen af den model for hverdagsrehabilitering, som [betegnelse for kommunens indsats] i Kolding kommune er udtryk for? Hvilke borgere, der var/var omfattet og hvad de bliver visiteret til Hvordan opgaveløsningen blev organiseret ([betegnelse for kommunens indsats]- terapeuter, og medarbejdere i de almindelige hjemmeplejegrupper) Hvordan blev de ledere, som ikke var involveret i processen informeret? Hvordan og af hvem blev [betegnelse for kommunens indsats]-medarbejdere udvalgt? Hvorfor blev netop de udvalgt? Hvilke kompetencer blev der lagt vægt på? Hvilken uddannelse har de forskellige medarbejdergrupper fået? Hvem har udviklet og varetaget uddannelsen? Har I deltaget i den uddannelse, som jeres medarbejdere har deltaget i? Har I fået anden uddannelse? Hvilke ressourcer er der blevet afsat? Hvad er grundpillerne i hverdagsrehabilitering/ [betegnelse for kommunens indsats]i dag? Hvordan og af hvem vurderes det, om en borger er egnet til [betegnelse for kommunens indsats]? Hvilke paragraffer visiteres [betegnelse for kommunens indsats]-forløb under? (i Service- eller sundhedsloven?)

3 Er det velbeskrevet, hvilke ydelser borgerne kan få [betegnelse for kommunens indsats]-forløb til? Hvordan og af hvem fastsættes målene for hjemmetræningen/ [betegnelse for kommunens indsats]-forløbene? Er der alene fokus på det fysiske funktionsniveau? Eller tænkes sociale og psykiske aspekter også med? Hvad med ernæring og medicin? Hvordan inddrages borgeren? (og evt. dennes pårørende) Hvordan og af hvem planlægges et forløb? Hvem tildeler ressourcerne og hvem beslutter hvem der skal varetage opgaven? Hvordan evalueres og dokumenteres forløbene? Hvem beslutter ændringer i et aftalt forløb? Oplever I at der i dag er klarhed over, hvilke borgere, der er omfattet og hvordan indsatsen er organiseret? Hos jer selv, jeres lederkolleger og medarbejdere? Er der overlappende funktioner eller opgaver, der lander mellem 2 stole? Hvordan har jeres funktion og rolle ændret sig som følge af [betegnelse for kommunens indsats]? Hvordan har jeres medarbejderes funktion og rolle ændret sig som følge af [betegnelse for kommunens indsats]? Det tværfaglige samarbejde (den relationelle koordinering) Hvordan oplever I det tværfaglige samarbejde i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem de forskellige enheder, områder og grupper, I kommer fra? I hvilken grad har de enkelte funktioner i hverdagsrehabiliteringen i dag fælles mål for arbejdet? I hvilken grad har medarbejderne i de forskellige funktioner respekt for hinandens indsats? Hvor og hos hvem ligger knasterne? Hvordan sikres videndeling og kommunikation på tværs? Hvordan bliver viden videregivet/overleveret til andre medarbejdere/ledere? Hvilke systemer bruges? Hvordan fungerer de? Hvem har ansvaret for at dette fungerer? Hvilke fora eller systemer er blevet etableret for at tilgodese de særlige behov for kommunikation og videndeling i [betegnelse for kommunens indsats]? Hvordan fungerer de? Hvad kan der opstå uenigheder om? Hvordan håndteres uenigheder eller konflikter? Er kompetencer til samarbejde noget der betyder noget, når I rekrutterer nye medarbejdere? På alle niveauer? Har I nogen former for belønningssystemer ift specielle medarbejderindsatser?

4 Udfordringer og perspektiver Hvad er de vigtigste resultater, der er opnået med [betegnelse for kommunens indsats]? Hvordan oplever I opbakningen til hverdagsrehabilitering i dag blandt borgere, medarbejdere og ledere? Hvad er der kritik af? Og ros? Hvilke udfordringer ser I i dag i forhold til hverdagsrehabilitering/[betegnelse for kommunens indsats]? Hvad er de vigtigste ændringer eller nye tiltag det næste år? Hvad vil I anbefale til andre kommuner, som skal i gang med eller ønsker at videreudvikle deres hjælp til selvhjælp?

5 Bilag 1b Eksempel på interviewguide medarbejdere Deltagere (præsentation: navn, uddannelse, funktion, anciennitet i funktionen/kommunen, område/enhed hvor længe har I været med i/berørt af [betegnelse for kommunens indsats]: 1 eller 2 runder: Baggrund for implementeringen af hverdagsrehabilitering Motivation, forventninger og rationale Hvad var baggrunden/motivation for at påbegynde [betegnelse for kommunens indsats]? Har I været inddraget i udviklingen af modellen/konceptet? Hvad anser i som grundelementerne i den ny tankegang Hvordan adskiller den sig fra tankegangen i den traditionelle hjemmepleje Hvordan har I oplevet opbakning til skiftet fra forskellige grupper af ledere og medarbejdere? Udformning og forberedelse Hvem har været involveret i udviklingen af [betegnelse for kommunens indsats] i Holbæk kommune? Har I været involveret i processen? Eller orienteret? Hvilken uddannelse har de forskellige medarbejdergrupper fået? Hvordan er Jeres vurdering af det kursusforløb I har været igennem? Ydelsen og organiseringen Kan I beskrive, hvordan et typisk forløb med en borger som visiteres til [betegnelse for kommunens indsats] ser ud? Og et typisk forløb for en borger, der ikke visiteres til [betegnelse for kommunens indsats]? Hvad er afgørende for, om borgeren visiteres til [betegnelse for kommunens indsats]? Hvordan adskiller ydelsen sig fra den ydelse, der gives andre borgere? Omfatter den alene de fysiske funktioner eller også de psykiske, sociale og fx ernæring? På hvilke måder inddrages borgerens ønsker i forløbet mere end normalt? Hvordan og af hvem planlægges et forløb? Hvordan har jeres funktion og rolle ændret sig som følge af [betegnelse for kommunens indsats]? Hvordan har organiseringen ændret sig? Er der sket ændringer i Jeres møder, hvem der deltager og hvor ofte de holdes?

6 Det tværfaglige samarbejde (den relationelle koordinering) Hvordan oplever I det tværfaglige samarbejde i dag? Er det vigtigt? Bliver alle faggrupper inddraget og hørt? Er der gensidig respekt grupperne imellem? Kender I hinandens kompetencer? Ved I hvornår og hvordan I kan trække på hinanden? Hvad kan der opstå uenigheder om? Hvordan håndteres de? Hvordan sikres videndeling og kommunikation på tværs? (Care-systemet, PDA erne Kvalitetshåndbogen) Får I de oplysninger fra I har brug for på det tidspunkt I har brug for dem? Er der belønnings- eller kvalitetssikringssystemer, som understøtter det tværfaglige samarbejde? Udfordringer og perspektiver Hvad er de vigtigste resultater, der er opnået med [betegnelse for kommunens indsats]? Hvordan oplever I opbakningen til hverdagsrehabilitering i dag blandt borgere, medarbejdere og ledere? Hvilke udfordringer ser I i dag i forhold til hverdagsrehabilitering/ [betegnelse for kommunens indsats]? Hvad er de vigtigste ændringer eller nye tiltag det næste år? Hvad vil I anbefale til andre kommuner, som skal i gang med eller ønsker at videreudvikle deres hjælp til selvhjælp?

7 Bilag 2 Observationsguide ReKoHveR Vi har i udgangspunktet besluttet os for at observere følgende situationer: Visitationssamtalen (ofte mellem visitator og borger, evt. deltager assistent) Funktionsevne test (ofte terapeut og borger) Træningsplansmøde (ofte terapeut og hjælper og nogle gange med borger) Hverdagsrehabiliteringsaktiviteten (hjælper og borger) Tværfagligt rehabiliteringsmøde/dialogmøde i rehabiliteringsteamet Sygeplejefaglig ydelse Et fælles fokus for undersøgelsen af disse møder kan være: Aktører, interaktioner og roller Hvordan kommunikeres der (tales der til hinanden)? Hvad tales der om?/lægges der vægt på? Hvem dominerer samtalen og beslutningerne? Hvilke anvisninger bliver der givet og hvem giver dem? Hvem omgås og taler sammen? Hvem sætter sig sammen? Hvem taler ikke/overhøres? Hvordan reageres der på forstyrrelser? Hvordan tales der til borgeren og om borgeren? Hvem henvender borgeren sig til? Hvilken rolle påtager de forskellige faggrupper sig i interaktionen med både hinanden og borgeren? Hvordan dokumenteres, og hvem gør det? Beskrivelse af omgivelserne Hvordan kan stemningen karakteriseres i mødet? Handlingsbeskrivelser Beskrivelse af medarbejdernes konkrete handlinger Hvilke handlingsrutiner og handlingsmønstre indgår medarbejderne i? Hvor opholder de sig primært Reflekteres der over hvorfor

8 Særlige hændelser Opstår der situationer, hvor medarbejderne/borgerne reagerer usædvanligt: Hvordan tackles disse hændelser?: Nævner de, at det ikke er normalt, undskylder mm. Kropslige udtryk Beskrivelse af medarbejdernes konkrete kropslige udtryk Hvordan og i hvilke situationer benytter medarbejderne sig af kropslige udtryk? Hvordan hænger de sammen med de roller, hun påtager sig? Grupperingers særlige sprogbrug Beskrivelse af de forskellige grupperingers særlige sprogbrug. Hvilke fagudtryk benytter de forskellige faglige grupperinger sig af? Gengivelse af konkrete sproglige udvekslinger mellem medarbejderne. Andre ting Gengivelse af andre vigtige oplevelser og observationer.

9 Overvejelser bag observationerne Præsentation af baggrund for vores tilstedeværelse: Opgaven som observatør: beskrive arbejdet ikke at vurdere det En vigtig fordel ved observationsmetoder i kvalitativ forskning er dens procesfokus og kontekstproducerende potentiale. Metoden er oplagt til at få indblik i processer (handlingers forandringer over tid) og i sociale handlingers (herunder talehandlingers) institutionelle forankring. Forskeren får indblik i forskellige aktørers positionering, sociale identiteter og strategier i forhold til hinanden Generelle blik på feltet i observationsstudier: HUSK Hvordan konstrueres identiteterne gennem social praksis/forhold Hvordan udfoldes og interagere selv er på de sociale arenaer Hvordan handler/manøvrerer aktører i forhold til forskellige institutionelle repetoirer i deres selvkonstruktion Hvilke interaktionsritualer eksisterer Hvordan positionere aktørerne sig ift. Hinanden hvilke forventninger skaber det Hvilke positioner udfordres Hvordan observeres og kommunikeres der fra forskellige positioner Hvordan konstrueres mulighedsbetingelserne = rummet/strukturerne Hvad er de interaktionelle rettigheder og forpligtigelser -> hvordan er de forbundet med social identiteter- og hvordan produceres de i den sociale interaktion Sociale aktører er handlende på moralens marked dvs. de forholder sig konstant til den sociale kontekst og de utallige standarder for acceptabel opførsel som verden er reguleret af Hvordan får nogen udsagn status som værende vigtigere end andre Hvordan påvirker de institutionelle forhold de deltagende aktører til at fokusere på forskellige sider af patientens situation. Dobbeltlæsning af sociale aktørers tale: Samtaleanalyser handler ikke bare om, hvad der siges men også, hvad der gøres gennem det, der siges Standard for feltnoter: Inspireret af: James P. Spradley, Participant Observation, 1980 Det ordrette princip : o o Det kan være givtigt at skrive ordret ned, hvad aktørerne i feltet siger. Man kan nemlig miste nogle interessante strengenter at følge, hvis man blot opsummerer, hvad der blev sagt. Den ordrette nedskrivning kan med andre ord rumme nogle begreber, der senere kan have relevans at forfølge (da de skaber nye spørgsmål) som opsummeringen ikke i samme grad har. Det kan virke modstridende i situationen at lave den ordrette gengivelse man kan derimod nedskrive kort nogle af de bærende begreber i sætningen og særligt de begreber, der falder udenfor ens egen begrebsverden. Ergo skal man tydeliggøre når det er vores egne overvejelser og tolkninger og de ansattes/patienternes fx ved hjælp af parenteser, tankestreger, anførelsestegn mv Det konkrete princip o Det konkrete princip. Skriv det konkrete og ikke fortolkninger. I stedet for at skrive børnene sloges om min opmærksomhed, skal man hellere skrive de konkrete handlinger, som de udspiller sig for en Katrine gik hen til Marie. Hun tog fat i hendes hånd og borede hendes negle ind i den. Marie begyndte at græde. Hun løb hen til mig. Man skal her ikke være bange for at skrive for mange ord (som man ellers altid har lært, at man ikke skal) dette er bedre end at komme til at generalisere, fortolke, forkorte osv. Generaliseringerne, der ofte hører socialvidenskaben til, kan komme ind på et senere tidspunkt i fortolkningen af feltnoterne Dagens refleksioner o Hvad oplevede man, hvad var svært, hvilke fejl lavede man, hvilke gennembrud havde man, hvilke forvirringer var der, metodiske overvejelser, egen positionering osv. Det er den personlige side af feltstudier: beretninger om egne følelser og reaktioner igennem studiet. Dette er med til at skabe den nødvendige selvrefleksion.

10 Bilag 3 Spørgeskema om arbejdsmiljø og samarbejde Oktober 2012 Til: «NAVN» Dit navn står på forsiden, fordi TeamArbejdsliv har brug for at kunne se, hvem der har besvaret skemaet, med det formål at sikre, at så mange som muligt besvarer undersøgelsen. Vi garanterer, at ingen andre end os selv får adgang til at se besvarelsen af de enkelte spørgeskemaer. Ledelse og ansatte i ældreplejen får kun adgang til sammentalte resultater uden personnavne. Om udfyldelse af skemaet: Du skal lægge mærke til overskrifterne ved spørgebatterierne, de indeholder ofte vigtig information, fx om du skal svare ud for din egen arbejdssituation eller om du skal beskrive din opfattelse af, hvordan I har det som helhed på din arbejdsplads. Hvis der er enkelte spørgsmål, som du ikke synes du kan svare på, så er det tilladt at springe dem over.

11 De følgende spørgsmål handler om din baggrund 1. Hvad er dit køn? Kvinde Mand (Sæt kun ét kryds) 2. Hvad er din alder? Skriv antal år: De følgende spørgsmål handler om hverdagsrehabilitering Ældreplejen i din kommune har besluttet at arbejde med hverdagsrehabilitering af en del af kommunens borgere. I de forskellige kommuner kalder man indsatsen noget forskelligt: BASH - Bevar en aktiv og selvstændig hverdag (Vejen) Gør borgeren til mester (Esbjerg) Mit liv Min hverdag (Holbæk) Styrk din hverdag (Kolding) I gang igen aktiv hvor livet leves (Greve) I det følgende kalder vi alle disse indsatser for hverdagsrehabilitering. 3. Hvor mange dages undervisning har du modtaget i forbindelse med indførelse af hverdagsrehabilitering i din kommune? Skriv ca. antal dage: 4. I hvilken grad tror du, at de følgende grunde har betydning for, at man har indført hverdagsrehabilitering i kommunen? (Sæt ét kryds i hver linje) I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Ønske om at øge borgernes livskvalitet Ønske om at tage højde for forventet mangel på medarbejdere Ønske om at styrke fagligheden hos personalet Ønske om at spare penge Andet, skriv: 5. Har du haft indflydelse på, hvordan I arbejder med hverdagsrehabilitering i din kommune?

12 I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad/slet ikke 6. Spørgsmål om kompetence og hverdagsrehabilitering (Sæt ét kryds i hver linje) I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Oplever du, at du har de nødvendige kompetencer til at udføre hverdagsrehabilitering? Bruger du din faglighed mere nu, end før kommunen indførte hverdagsrehabilitering? Betyder hverdagsrehabilitering, at du kan udføre dit arbejde i en bedre kvalitet end tidligere? 7. Er du klar over, hvilke af de borgere, du arbejder med, der er visiterede til hverdagsrehabilitering? Ja, helt klar Ja, nogenlunde klar Nej, ikke helt Nej, slet ikke Hvis du har svaret Nej, slet ikke på spørgsmål 7, gå da videre til spørgsmål 13. Ellers fortsæt til spørgsmål Inden for de sidste 6 måneder, hvor stor en del af din ugentlige arbejdstid har du ca. brugt på borgere, som er visiterede til hverdagsrehabilitering? (Herunder også tid til møder og planlægning) Hele tiden Over halvdelen af tiden Ca. halvdelen af tiden Under halvdelen af tiden Ingen tid 9. Er der afsat tilstrækkelig tid til hverdagsrehabilitering med den enkelte borger? Altid Ofte Sommetider Sjældent Næsten aldrig/aldrig 10. I hvilken grad synes du, at borgernes egne mål har været i centrum i de forløb med hverdagsrehabilitering, som du har arbejdet med? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad/slet ikke

13 11. Hvordan er holdningen til hverdagsrehabilitering blandt de fleste borgere? Meget positiv Overvejende positiv Neutral Overvejende negativ Meget negativ 12. Er du blevet mødt med fjendtlighed fra borgere i forbindelse med hverdagsrehabilitering? (tæller også, hvis det er fra samme borger over længere tid) Dagligt Ugentligt Månedligt Af og til Næsten aldrig/aldrig Tværfagligt samarbejde De følgende spørgsmål handler om dit samarbejde med din egen og andre faggrupper om arbejdet med borgerne. Tænk på alle de borgere du arbejder med og ikke kun de borgere, der er visiterede til hverdagsrehabilitering. 13. Hvor meget ved kolleger i hver af disse grupper om dit arbejde med borgerne? (Sæt ét kryds i hver linje) Ingenting Lidt Noget Meget Alting SOSU-medarbejderne Sygeplejerskerne Terapeuterne Visitatorerne Lederne af hjemmeplejegrupperne 14. Deler kolleger i hver af disse grupper dine mål i arbejdet med borgerne? (Sæt ét kryds i hver linje) Slet ikke Lidt Til dels Meget Fuldt ud SOSU-medarbejderne Sygeplejerskerne Terapeuterne Visitatorerne Lederne af hjemmeplejegrupperne

14 15. Respekterer kolleger i hver af disse grupper din rolle i arbejdet med borgerne? (Sæt ét kryds i hver linje) I meget ringe grad I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad SOSU-medarbejderne Sygeplejerskerne Terapeuterne Visitatorerne Lederne af hjemmeplejegrupperne 16. Hvor ofte taler eller skriver dine kolleger med dig om arbejdet med borgerne? (Sæt ét kryds i hver linje) Alt for sjældent For sjældent Lige tilpas For ofte Alt for ofte SOSU-medarbejderne Sygeplejerskerne Terapeuterne Visitatorerne Lederne af hjemmeplejegrupperne 17. Taler eller skriver dine kolleger med dig på de tidspunkter, hvor der er behov for det? (Sæt ét kryds i hver linje) SOSU-medarbejderne Sygeplejerskerne Terapeuterne Visitatorerne Lederne af hjemmeplejegrupperne Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Altid Ikke relevant 18. Taler eller skriver dine kolleger med dig på en måde, der er præcis og til at forstå? (Sæt ét kryds i hver linje) SOSU-medarbejderne Sygeplejerskerne Terapeuterne Visitatorerne Lederne af hjemmeplejegrupperne Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Altid Ikke relevant

15 19. Når der opstår problemer i arbejdet, samarbejder dine kolleger så med dig om at løse problemet, eller skyder de skylden på andre? Skyder altid skylden på andre Skyder ofte skylden på andre Samarbejder ofte om at løse problemet Samarbejder altid om at løse problemet Ikke relevant SOSU-medarbejderne Sygeplejerskerne Terapeuterne Visitatorerne Lederne af hjemmeplejegrupperne Trivsel og arbejdsmiljø 20. Din arbejdsplads som helhed (for hvert spørgsmål sæt et kryds ud for det svar, du mener bedst passer bedst på din arbejdsplads som helhed) (Sæt ét kryds i hver linje) Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/ næsten aldrig Er der et godt samarbejde mellem ledelsen og de ansatte? Bliver de ansatte involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen? Er der et godt samarbejde blandt kollegaerne på din arbejdsplads? Er der et godt samarbejde mellem forskellige grupper/afdelinger? Hjælper man kolleger, der har for meget at lave? Hjælper man nye kolleger til rette, selv om det ikke er ens opgave? 21. (Sæt ét kryds i hver linje) I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? Kan de ansatte give udtryk for deres meninger og følelser? Stoler de ansatte i almindelighed på hinanden?

16 Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? Bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde? Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 22. Helbred Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 23. De næste spørgsmål handler om, hvordan du har haft det i de sidste 4 uger. Vælg det svar, som bedst beskriver, hvordan du har haft det. (Sæt venligst ét kryds i hver linje) Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger (Sæt ét kryds i hver linje) Hele tiden Det meste af tiden En del af tiden Noget af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt har du følt dig veloplagt og fuld af liv? har du været meget nervøs? har du været så langt nede, at intet kunne opmuntre dig? har du følt dig rolig og afslappet? har du været fuld af energi? har du følt dig udslidt? har du været glad og tilfreds? har du nydt de ting du foretog dig? 24. Angående dit job i almindelighed: Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds 25. Regner du med at være på din nuværende arbejdsplads om 5 år? Ja, helt sikkert Ja, temmelig sikkert Muligvis Nej, sikkert ikke Nej, helt sikkert ikke

17 Hvis du har svaret nej, sikkert ikke eller nej, helt sikkert ikke til spørgsmål 25, svar da venligst på næste spørgsmål. Ellers gå videre til spørgsmål Hvad er den primære årsag til, at du ikke er sikker på, at du vil være på din nuværende arbejdsplads om fem år? (sæt kun ét kryds) Jeg har lyst til at prøve noget nyt Jeg regner med at blive fyret inden for de næste fem år Jeg regner ikke med at mit helbred kan holde til, at jeg arbejder de næste fem år Jeg regner med at trække mig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for de næste fem år Andet, skriv: 27. Psykisk arbejdsmiljø (Sæt ét kryds i hver linje) Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/ næsten aldrig Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 28. (Sæt ét kryds i hver linje) I meget høj grad I høj grad Delvis I ringe grad I meget ringe grad Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? Synes du, at din arbejdsplads har stor personlig betydning for dig? Ville du anbefale andre at søge arbejde på din arbejdsplads?

18 Kommentarer: 29. Har du yderligere kommentarer til arbejdsmiljø og samarbejde? Tak, fordi du udfyldte skemaet. Skemaet lægges i svarkuverten, som lukkes og afleveres til din gruppeleder, der giver den videre til TeamArbejdsliv

19 Bilag 4 Indholdsfortegnelse fra rapport til kommune Indholdsfortegnelse 3 1 Forord 5 2 Indledning 6 3 Metode Interviews og observationer Spørgeskemadata Scoring af spørgeskemasvar 9 4 Baggrund, organisering og begrundelser for at indføre hverdagsrehabilitering Organiseringen af ældreplejen i XX Kommune Hverdagsrehabilitering i XX Kommune Formål og begrundelser for [betegnelse for kommunens indsats] Resultater fra den kvalitative undersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Beslutningsproces og projektledelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 14 5 Uddannelse og kompetencer Uddannelse af medarbejdere og ledere Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Kompetencer og kvalitet i ydelsen Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 17 6 Arbejdet med hverdagsrehabilitering Processen i [betegnelse for kommunens indsats] Tidsforbrug på borgerne visiteret til hverdagsrehabilitering Den rehabiliterende tankegang og borgernes motivation Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 24 7 Det tværfaglige samarbejde Kommunikation på tværs Teammøder CARE Andre møder Social kapital - Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Relationel Koordinering Relationel koordinering de kvalitative resultater Relationel koordinering - resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 32 8 Sammenhængen mellem relationel koordinering og trivsel Jobtilfredshed, forventninger til fremtiden og relationel koordinering 36

20 8.2 Psykisk velbefindende og relationel koordinering Oplevelsen af øget kvalitet i arbejdet og relationel koordinering 39

21 Bilag 5 Oversigt over Formidlingsaktiviteter ReKoHveR projektet Populær formidling, mundtlig: 2014 Social kapital og relationel koordinering Hvad er det, og hvordan kan man arbejde med det? 2 x workshop på AMO/MED konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. 16. Juni 2014 Relationel koordination og social kapital To alen ud af ét stykke? 2 x workshop på konferencen: Relationel koordination i praksis. For ledere fra Regioner og kommuner. Arr. Generator Ledelse v. Carsten Hornstrup Relationel Koordinering. Oplæg og proces ved møde For AMiR - DSR Kreds Hovedstaden - Bornholm. Den 1. april 2014 Workshop: Relationel koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Årsmøde Center for Studier i Arbejdsliv: Ledelse og velfærdsprofessioner. Faglighed ved en skillevej. DPU, den 27. marts, 2014 Videnshop: Fælles forståelse og samarbejde om kerneopgaven en forudsætning for et godt psykisk arbejdsmiljø på universiteterne? Konference om psykisk arbejdsmiljø og dialog. Uddannelses- og Forskningsministeriet, AC, Akademikerne og Styrelsen for de Videregående. Københavns Universitet, den 27. marts, 2014 Workshop: Hvordan arbejder vi med social kapital i praksis? Arbejdsmiljøkonference for arbejdsmiljøgrupper på AUH, den 24. marts, 2014 Samarbejde om kerneopgaven kvalitet for borgerne? Oplæg ledertræf, Slagelse kommune, den 12. marts, 2014 Relationel Koordinering. Oplæg og proces ved møde For AMiR - DSR Kreds Hovedstaden. Den 7. februar Social kapital og Kerneopgaven. Centermøde i Center for Plan og Erhverv, Næstved Kommune. Den 27 Nov 2013 Styrk samarbejdet, løft opgaven og gør samarbejdet bedre. Temadag, BAR-Social og Sundhed og TeamArbejdsliv. Hindsgavl Slot, den 11. december 2013 Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop, AM2013, Nyborg Strand, Nov 2013 Fortsat fokus på udvikling af den sociale kapital på arbejdspladserne i Den Sociale Virksomhed. Temadag for arbejdsmiljøgrupper og lokale MED-udvalg, Den sociale Virksomhed, Region Hovedstaden, Hillerød. Den 17. april. ReKoHveR Arbejdende fællesseminar med repræsentanter fra ældreplejen i 5 kommuner. Severin Kursuscenter Middelfart. Den 10 Juni 2013 Resultater fra projekt Relationel Koordinering i Hverdagsrehabilitering. Fem tilbagemeldingsseminarer med repræsentanter fra kommunerne: Esbjerg (4. marts), Vejen (5. marts), Kolding (12. marts), Greve (7. marts) og Holbæk (9. april) Relationel koordinering i 5 kommuner Hvordan står det til? Konference om Hverdagsrehabilitering Hvilken vej kører vi? Arr. Af Type2Dialog, Metropol og TeamArbejdsliv. Den 19. november i København og den 6. december i Odense. Relationel koordinering - Hvad er det og hvad kan det bruges til? Personaleseminar, ENSPAC, RUC. Søminestationen. 21.august. Udfordringerne ved hverdagsrehabilitering for ledere og medarbejdere. Ledertemadag, arr. Ergo- og Fysioterapeutforeningen. Middelfart, den 1. Februar 2012.

22 Populær formidling skriftlig: Wiegman; I.M., Limborg,H.J. & Albertsen, K. (2014): Borgernes mål er afgørende. Kronik. Danske kommuner, no 23 Albertsen, K. og Wiegman, I.M. (2014): Relationel Koordinering- om tværfagligt samarbejde og kommunikation. Karnov HR Guide, No 3, September Kehlet, J. (2014): Ergoterapeuter er vellidte nøglepersoner i hverdagsrehabiliteringen. Men en ny undersøgelse tyder også på, at hverdagsrehabilitering sætter ergoterapeuternes arbejdsmiljø under pres. Ergoterapeuten nr 4 Limborg HJ, Albertsen K. Sygeplejersker skal spille en aktiv rolle i hverdagsrehabiliteringen. Sygeplejersken, 8, p TeamArbejdsliv i samarbejde med BAR-Sosu og Jens Vox : Animation om relationel koordinering i hjemmeplejen: I relation til KL s produktion af videobaseret undervisningsmateriale til brug i kommunerne, har Karen Albertsen leveret tekst til præsentation af relationel koordinering, de 7 dimensioner og forståelse af kerneopgave. Videnskabelig formidling mundtlig: Albertsen, K., Limborg H.J.: Relational Coordination - in research and practice. Stream (double session) on the ODAM-NES Conference, Copenhagen august Albertsen, K.: Quality of every-day rehabilitation in the home care a question of relational coordination? Accepted as presentation at ODAM-NES Conference, Copenhagen august Jensen, MF: In praise of Protection: The modernization of Elderly Care. Abstract and presentation. Gender, Work and Organization 2014, 8th Biennial International Interdisciplinary Conference, Keele University, Staffordshire, UK. Jensen, MF: Health care professionals doing institutional work contested terrains in Danish home elderly care. Præsentation 29 th EGOS - European Group for Organizational Studies, Montréal Albertsen, K: Transforming Home Care through relational Coordination and Patient Activation. RCRC Annual Roundtable: Delivering Accountable Care through Patient activation, Relational Coordination and System Redesign. RCRC, Dartmouth Institute, Hanover, New Hampshire, November Invited presentation Limborg, H.J. and Jensen, MF: Experiences with everyday rehabilitation and relational coordination in the Danish eldercare (RECOVER). Relational Coordination - expert meeting and research seminar. Valby Medborgerhus, September the 26th Albertsen, K.: Measuring relational coordination in the eldercare - Methodological considerations, and itemformulation (RECOVER). Relational Coordination - expert meeting and research seminar. Valby Medborgerhus, September the 26th Undervisning videregående uddannelser Stress, Samarbejde og Social kapital. Forelæsning Bachelorstudiet, Psykologi, Københavns Universitet. Den 9. april 2014 Stress, Samarbejde og Social kapital. Forelæsning Bachelorstudiet, Psykologi, Københavns Universitet. Den 5. april 2013 Relationer på arbejdspladsen- Stress-as-offence-to-self perspektiv, social kapital og relationel Koordinering. Forelæsning Bachelorstudiet, Psykologi, Københavns Universitet, den ReKoHveR relationel koordinering i hverdagsrehabilitering et forskningsprojekt. Undervisningsmodul Diplomuddannelsen FD13-60 og FC Professionshøjskolen Metropol. Den 27. Februar 2013.

23 Videnskabelig formidling, skriftlig: Albertsen K., Wiegman I.M., Limborg H.J.: Social kapital og relationel koordinering hvor-dan hænger det sammen? Artikel submitted til Tidsskrift for Arbejdsliv. Albertsen K., Wiegman IM, Limborg HJ, Thörnfeldt C & Bjørner J (2014): Quality of every-day re-habilitation in the home care a question of relational coordination?. Conference-paper, ODAM-NES konferencen, København August 2014 Jensen, MF (2013): Health care professionals doing institutional work contested terrains in Danish home elderly care. Conference-paper EGOS - European Group for Organizational Studies, Montréal 2013 Jensen, MF: Living in the past and present how institutional work is constrained and enabled by pluralistic settings. A case study from Danish Home Care. (Manuscript under preparation for Ph.d. theses.) Jensen, MF: In praise of Protection: The modernization of Elderly Care. (Manuscript under preparation for Ph.d. theses.) Speciale: Hjortebjerg, J.M.M. (2013): Hverdagsrehabilitering og motivationsforhandling. Speciale i psykologi, Københavns Universitet Bogkapitel Albertsen K, Jeppesen D, Hvenegaard H. Samarbejde om kerneopgaven. I: Sund Ledelse 19 bud på god sygehusledelse. 41 Teoretikere og praktikere drøfter ledelsesudfordringer i sygehusvæsenet. Udgivet af Danske Regioner og Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

24 Bilag 6 HUMAN FACTORS IN ORGANIZATIONAL DESIGN AND MANAGEMENT XI NORDIC ERGONOMICS SOCIETY ANNUAL CONFERENCE - 46 Quality of everyday rehabilitation in the home care a question of relational coordination? Albertsen K. 1,2, Wiegman IM 1, Limborg HJ 1, Thörnfeldt C 1 & Bjørner J 1 1 Team WorkingLife Aps, Trekronergade 15, 2500 Valby 2 Section of Social Medicine, Dept. of Public Health, University of Copenhagen Almost all municipalities in Denmark have within the latest years implemented a kind or everyday rehabilitation in the home care. The aim of this study was to explore how the relational coordination in the home care teams was related to the employee s experience of job and quality of care. Analyses of qualitative and quantitative data from 5 municipalities indicate that if everyday rehabilitation is to succeed, it is crucial that the care workers perceive shared goals and knowledge, mutual respect and problem solving communication, particularly within their own professional group and toward the group leaders. Keywords: relational coordination, everyday rehabilitation, job involvement, quality of care 1. Introduction The home care in Denmark is under pressure due to demographic changes. Thus, there is a need for new approaches, which maintain quality and increase of efficiency of care without compromising the working environment. One such new approach in the home care is commonly referred to as everyday rehabilitation and is spreading rapidly in the Danish municipalities. In the US and New Zealand, similar types of services are labeled restorative home care/support services (Levin et al. 2013). Previous experiences, from Sweden (Månsson M. 2009) and Demark (Kjellberg et al. 2011) have been promising with regard to possible positive gains for the elderly as well as for the employees and with less economical resources. Results from esearch studies in the US (Baker et al. 2001, Tinitti et al. 2002) and Australia (Levin et al, 2013) support these positive evaluations, and restorative home care has been shown to reduce subsequent use of home care services. A recent register study from Australia shows reduced use of home care within a 57 month period and accordingly cost savings for individuals who had received a reablement service (Levin et al. 2013). In summary, there seems to be increasing evidence for overall long lasting cost-effectiveness of restorative home care/reablement. However, our present knowledge of the consequences for the employees and for the quality of care of different ways of implementation and organization of restorative care is still very limited. In Denmark, the National Board of Social Services, has from conducted a large project in order to qualify, document and spread everyday rehabilitation in the Danish home care (Kjellberg et al. 2013). The project concludes that some of the main challenges with regard to the implementation and organization of everyday rehabilitation

25 is; 1) the need for up-qualification of the staff, and; 2) the need for establishing the right setting for the interdisciplinary work (Kjellberg et al. 2013). Thus, studies have indicated that the core of a successful everyday rehabilitation is a wellfunctioning interdisciplinary collaboration. Professor Jody Hoffer Gittell uses the concept of relational coordination as a term for "the coordination of work through relationships of shared goals, shared knowledge, and mutual respect". Gittell and her colleagues have demonstrated that relational coordination is a key predictor when it comes to high productivity, quality of service and customer satisfaction in, among others, hospitals and within the aviation industry, which are known to have complex tasks (Gittell, 2003, 2009). In the present project we followed the implementation of everyday rehabilitation in the home care in five municipalities. We wanted to explore 1) the pattern of relational coordination between professional groups within different organizations of eldercare, and 2) the associations between relational coordination and team-level perception of job and quality of work performed within the frame of everyday rehabilitation. The assumption behind the second part of the study was that the higher the helpers and assistants perceived the relational coordination in the home care teams, the better perception of the job and of the quality of care performed with everyday rehabilitation. 2. Method and data 2.1 Data Quantitative as well of qualitative data were collected from the home care in five Danish municipalities in , all in different phases of the implementation of everyday rehabilitation. Altogether, questionnaires were filled out by 655 employees (response rate =80) covering five job-groups: 439 care workers (mainly health care assistants and health care helpers), 91 nurses, 33 therapists, 49 visitation officers and 43 team-managers/leaders. The care workers could be divided into 22 home care teams. For the correlational analyses we only used responses from the care workers, who worked actively with everyday rehabilitation at the time of the survey and who belonged to one of these teams (N= 310), and all correlations are based on the average team scores (N=22). Total response rate for the care workers were 84%. The qualitative data is based on 12 focus group interviews with employees and another with managers (2-3 in each municipality), 24 observations at group meetings, training sessions in the home of the elderly as well as interdisciplinary meetings (4-6 in each municipality), and 5 individual interviews (0-2 in each municipality). 2.2 Statistical analyses We explored the association between team-level measures of relational coordination and the seven outcome measures aggregated at team level. Analyses were restricted to care workers to avoid confounding by profession. Analyses used the Pearson correlation coefficient. Due to the exploratory nature of the study, we performed multiple tests. Final evaluation of statistical significance used the Benyamini-Hochberg method to take multiple testing into account (Benjamini & Hochberg, 1995). Analyses were performed in SPSS statistics version Measures Adjustment of the measure of Relational Coordination (RC) In order to adjust the RC survey (see RCRC homepage) to a Danish home care context, we developed a cultural translation of the original RCRC survey. We did a pilot testing of the questionnaire on a selection of 8 care workers from two municipalities. A score for each of the dimensions was calculated based on the mean score on the answers to the specific item posed toward each of the five job-groups. A total score was calculated as the mean of the seven dimensions. Further, scores were calculated for RC toward each of the different functional groups.

26 Outcome-measures The questions about job-satisfaction (single item) and job-involvement (two items) are from The Copenhagen Psychosocial Questionnaire, with a few minor adjustments (Pejtersen et al. 2010). Further we measured Competences with the item: Do you find that you have the necessary skills to perform everyday rehabilitation?, Use of competences: Do you use your skills more now than before the municipality introduced everyday rehabilitation?, Quality of care: Does everyday rehabilitation mean that you can do your job in a better quality than before? and Goal of elderly in focus: To what extent do you think that people's own goals has been in the center for the courses of everyday rehabilitation, you have worked with? All with the response options: to a very large extent, to a large extent, somewhat, to a small extent, to a very small extent. The item measuring Attitude from elderly toward rehab: How is the attitude to everyday rehabilitation among most citizens? had the response options: very positive, mainly positive, neutral, mainly negative, very negative. All measures were standardized into 0-100, were 100 represent the highest (and most positive) evaluation. 3. Quantitative results 3.1. The dimensions of relational coordination and team level evaluation of work and everyday rehabilitation Results from the team level analyses of associations between relational coordination (in total and each of the seven dimensions) and outcome measures of job satisfaction and quality of work are presented in table 1. Outcome variable Shared knowle dge Shared goals Respect Frequent communi cation Timely communi cation Accurate communi cation Problem solving communi cation Total RC Involvement at the worksite,528,499,520,281,577,449,504,546,012,018,013,205,005,036,017,009 Job satisfaction,372,394,408,110,463,376,539,452,088,069,059,626,030,085,010,035 Competences,374,377,399,203,336,268,318,436,086,084,066,364,127,227,150,042 Use of competences,426,397,128,076,313,357,643,413,048,067,572,738,155,102,001,056 Quality of work,309,355,388 -,045,157,338,520,341,162,105,074,841,485,124,013,121

27 Goal of the elderly in focus,315,383,427 -,067,153,221,388,345,153,078,048,768,497,323,074,116 Attitude from elderly toward rehab,303,380,314 -,048,139,170,448,309,170,081,155,832,538,448,036,161 Table 1: Team level (N=22) correlations (first line) and p-values (second line) between relational coordination (in total and with each of the seven dimensions) and outcome measures. Correlations in bold are statistically significant after adjustment for multiple testing. Correlations in italic are significant at p< 0.05 level before adjusting for multiple testing. As it appears from table 1, none the associations were significant after adjustment for multiple testing. However, as the aim of the study is explorative rather than confirmatory, and given that there is only 22 entities in the analyses, it seems relevant also to draw a picture of the tendencies in the material based on the strength of the correlations. A look at the correlations showed, firstly, that total relational coordination, as experienced by the care workers, and measured as the average for the team, was moderately to highly ( ) associated with all of the outcomes. Secondly, the highest correlations were for all dimensions of RC found in relation to involvement at the worksite. Thirdly, the dimension of frequent communication was not associated with any of the outcomes. The dimensions of shared goals, shared knowledge and problem-solving communication had correlations above 0.30 with all of the outcomes, and the dimension of respect with all except from the experience of use of competences in working with everyday rehabilitation. The dimensions of timely and accurate communication had low associations with the outcomes related to the elderly The relations to own and other groups - and team level evaluation of work and everyday rehabilitation Results from the team level analyses of associations between relational coordination toward own (SoSu) and other groups and outcome measures of job satisfaction and quality of work are presented in table 1. Outcome variable RC- SOSU RC Nurses RC Therapists RC Visitators RC Group leaders Involvement at the worksite,597,423,305,421,658,003,050,168,051,001 Job satisfaction,471,486,335,100,521,027,022,127,657,013 Competences,362,336,356,251,374

28 ,098,127,104,261,087 Use of competences,399,308,575,219,303,065,164,005,328,170 Quality of work,471,168,497,213,297,027,455,019,341,179 Goal of the elderly in focus Attitude from elderly toward rehab,537,023,303,271,544,010,919,171,222,009,491,108,164,277,385,020,631,465,213,077 Table 2: Team level (N=22) correlations (first line) and p-values (second line) between relational coordination toward own (sosu) and other groups and outcome measures. Correlations in bold are statistically significant after adjustment for multiple testing. Correlations in italic are significant at p< 0.05 level before adjusting for multiple testing. Results in table 2 support the results from table 1 that the highest correlations are found in relation to involvement and job-satisfaction. They further suggest the most consistent pattern of association for the SoSu-assistants judgment of RC toward own group, with moderate to high correlations with all outcomes ( ) and for the RC toward group-leaders ( ). Concerning the relationship toward the visitators, the associations with outcome are all low ( ) except form the one with involvement (.42). RC toward the nurses shows the highest association with involvement and jobsatisfaction, while the other associations are of low to moderate size ( ). RC toward therapists shows the highest associations with the experience that everyday rehabilitation has improved the use of competences and the quality of work. The other outcomes have low to moderate ( ) associations with the RC toward therapists. 4. Discussion of the quantitative results in relation to qualitative findings 4.1.Everyday rehabilitation, shared goals, shared knowledge and mutual respect The quantitative results suggest that a team-level positive evaluation of everyday rehabilitation and involvement at the worksite is associated with a team-level experience of high relational coordination. Particularly shared knowledge, shared goals, problem-solving communication and respect seem to be important. This is in line with the findings from the qualitative study. In general, the care workers had started up with the attitude, that there was nothing new in everyday rehabilitation, they had always been working with activation and rehabilitation. But in praxis it seems as though the process has given a lift to their professional competences and forced them toward closer collaboration: Rehab has pushed the groups together with a more common focus. Now we are all doing it, and Regardless of professional group, we can all work with rehabilitation. It gives ownership and community.

29 In one of the municipalities, they had prioritized a thorough education of a smaller group of care workers. As one of the activity leaders highlighted: "We got a lot more of a common language - it was the way we worked - it really was uphill when we started - the care was not happy, they were used to having the users by themselves - so they were not excited - but it was great that we were going in the same direction." The satisfaction among the care workers seems to be closely linked to the perception of the benefits for the elderly: It has given me the courage because I have experienced success. Instead of thinking that it's just because they want cost savings. But there have been successes both for me and for the users, and you can see that there is a shift. The care workers are, however, highly aware that everyday rehabilitation may take away services from the elderly, and they do not always trust the other professional groups will take the right decisions and respect their professional judgments. One of them explain: My professional pride and my observations tells me that because I come in the morning and make breakfast, she got the energy to walk later that day, and I know that if we take it away from her, she will be lost. Now I'm getting quite touched, so I am... and then we can pick her up afterwards. They are afraid that the help will be withdrawn in the same moment that the elderly is able to do something by themselves, and that this will break the person. The results concerning the seven dimensions of relational coordination further suggested that the frequency of communication with the other professional groups was not important for any of the outcomes, and timeliness and precision not in relation to the elderly, but that they were important in relation to involvement and job-satisfaction. From the qualitative study it was obvious, that everyday rehabilitation requires a higher level of exchange of information among the professional groups, but that this was not always easy to obtain. In all five municipalities, they had experienced problems with the IT systems used for documentation and exchange of information. Some of the challenges were too few computers available, too little time allocated for the purpose, too small hand-held computers, and that some of the IT-systems are simply not functional. This caused many frustrations for the care workers, and may be reflected in the associations between timeliness, precision and satisfaction and involvement at work. However it may not to the same degree have influenced the perception of the quality of care for the elderly RC toward the different functional groups Further, the quantitative results suggest that the SoSu-assistants judgment of RC toward own group and toward the group-leaders were more important than RC toward the other functional groups for evaluation of everyday rehabilitation and involvement and job-satisfaction. RC toward the visitators was unrelated to outcome, while the RC toward the therapists was related to the experience of use of competences and quality of work and the RC toward nurses to involvement and job-satisfaction. None of these results are surprising seen in relation to the qualitative study. The management, and not least the group-leaders, plays an important role in the process of implementation of everyday rehabilitation. It is crucial for the whole process, that they feel ownership the project and are able to organize the work and the collaboration between the functional groups in a supportive way for the rest of the staff. The SoSu-assistants is far the largest group in the eldercare as such, and a large part of the collaboration and communication takes part within the group of SoSu-assistants, so it is not surprising that RC within the group is important. The role of the nurses in everyday