Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 Samfundsfag 2013 Indhold Samfundsfaget Prøven Det skriftlige prøvesæt o Multiple choice-prøvedelen o Prøvedel 2 Censorernes generelle betragtninger De enkelte emner o Karakterfordeling o Anvendelse af PC i elevbesvarelserne Den mundtlige prøve o Tekstopgivelser Vurdering o Skriftlige prøve o Mundtlig prøve Sammenfatning Samfundsfag og den daglige undervisning o Konkrete ideer Samfundsfaget Samfundsfag er et obligatorisk fag i hele skoleforløbet. Faget omfatter viden og færdigheder fra fagområderne: Kulturgeografi Historie Samtidsorientering Af vejledningens bemærkninger skal specielt fremhæves, at fagets omdrejningspunkt er menneskelig virksomhed og fællesskab gennem tiderne. På den måde har faget nogle særlige berøringsflader med skolens øvrige fag og fagområder. Derfor vil det være givtigt, at relevante dele af undervisningen tilrettelægges tværfagligt eller tæt koordineret med fx religion og filosofi, personlig udvikling, kulturdelen i sprogfagene og discipliner i naturfag. Et vigtigt sigte med samfundsfag er at bidrage til at forme og udvikle en positiv selvopfattelse hos eleverne og skabe en tryg forankring i egen kultur og samfund. På den måde bliver eleverne i stand til at møde andre kulturer og samfund på en ligeværdig måde, der er præget af åbenhed, tillid og med respekt for mangfoldigheden. Endvidere er kendskabet til landets historie og udvikling et vigtigt redskab for eleven for at forstå sin samtid, men også vigtig i udviklingen af forestillinger om og ønsker til fremtidens samfund. I samfundsfag er der en skriftlig og en mundtlig prøve. Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 1

3 De skriftlige og de mundtlige prøver tager udgangspunkt i fagets formål, læringsmål og kategorier: 1. samfundsfag i anvendelse 2. kultur og samfund før og nu 3. politisk organisation, lov og ret 4. økonomi, erhverv og teknologi 5. verden omkring, og har det sigte, at eleven viser sin faglige og alsidige viden inden for faget. Eleven skal kunne: - anvende viden og færdigheder - vise kritisk sans og evne til selvstændigt at analyserer, vurdere og tage stilling - vise indsigt i politiske og samfundsmæssige spørgsmål, problematikker og de historiske forudsætninger og forskellige værdier, som kan ligge bag holdninger og handlinger i politik, interessegrupper og beslutninger i samfundet - vise, hvorledes det enkelte menneske alene og i samarbejde med andre kan øve indflydelse på beslutninger i et demokratisk samfund. Faget har således en bred vifte af funktioner. Eleven skal opnå samfundsmæssig og flerkulturel viden og skal kunne formidle tradition. Undervisningen skal være med til at opbygge identitet, og gennem dialoger skal eleverne trænes i at forholde sig til viden, stille kritiske spørgsmål og kunne tage stilling. Prøven Der er to prøveformer i faget: en skriftlig prøve eller en mundtlig prøve. Både for den skriftlige og den mundtlige prøve gælder det, at eleven prøves i alle faget læringsmål på ældstetrinnet, dog således at ikke alle læringsmål nødvendigvis vil være repræsenteret i oplægget. Men et bredt og varieret udsnit af læringsmålene vil indgå i prøven. I 2008 blev der afholdt prøve i samfundsfag for første gang dog kun som mundtlig prøve. Inden for de sidste tre år har samfundsfag været udtrukket som skriftlig prøve således: Antal skoler med: Skriftlig prøve Mundtlig prøve I 2013 var samfundsfag udtrukket som et skriftligt prøvefag på 11 skoler. Endvidere var samfundsfag udtrukket som et mundtligt prøvefag på 7 skoler. Således havde i alt 18 skoler prøve i samfundsfag i elever havde på 2 forskellige skoler elevvalgt prøve i samfundsfag. Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 2

4 Det skriftlige prøvesæt Prøvesættet er opdelt i to: en multiple choice samt en skriftlig prøvedel. Eleven har i alt 2 timer til besvarelserne og må bruge hjælpemidler til det dyberegående, reflekterende opgavesæt. Multiple choice-prøvedelen Multiple choice-prøvedelen består af 20 fakta-spørgsmål, der evaluerer elevernes faktuelle viden. Prøven varer minutter, og karakteren for denne del tæller ¼ af den samlede vurdering for den skriftlige prøve. Ifølge censorrapporterne blev denne del af prøven generelt vurderet som passende i niveau. Nogle lærere, som efterfølgende har gennemset årets multiple choice-prøve har over for en censor givet udtryk for, at multiple choice-prøven synes let. Men efter karakterfordelingen er dette tilsyneladende ikke gældende for eleverne. multiple choice karakterfordeling Forcensur Inerisaavik 2013 GGSskala Antal I Procent- elever procent grupper A B 32 8 C D E FX F 1 0 I alt F Fx E D C B Forcensur, Inerisaavik 2013 I multiple choice-delen er D og E de hyppigste karakterer, hvilket svarer til mellem 9 og 14 rigtige svar. 9 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende eller fortrinlige præstation. 60 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode eller jævne præstation. 24 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 6 % af eleverne får karaktererne Fx eller F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. For 2013 var gennemsnitskarakteren 4,51, hvilket svarer til karakteren D på GGS-skalaen samme gennemsnitskarakter som for Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 3

5 Aksetitel Opgavestatistik spørgsmål 1-20 Forcensur Inerisaavik % 50% 0% ikke besvaret 0% 0% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 2% 2% 2% forkerte 36% 47% 76% 33% 62% 29% 11% 45% 86% 24% 77% 20% 62% 62% 43% 62% 32% 59% 77% 24% rigtige 64% 52% 24% 66% 37% 70% 88% 54% 13% 75% 22% 79% 37% 38% 55% 37% 67% 39% 21% 74% Forcensur, Inerisaavik I multiple choice-prøvedelen ligger den gennemsnitlige rigtige besvarelse på godt 50 % - samme rigtighedsandel som i Enkelte spørgsmål afviger markant ved at have lav rigtighedsprocent: nr. 3 Hvornår fik Grønland stemmeret til det danske folketing?, nr. 9 Hvad forstår man ved Det Arabiske Forår?, nr. 11 Hvad hedder de markerede områder, der støder op til Israel, og som Israel ligger i konflikt med? samt nr. 19 Hvad forstår man ved liberalisme?. Ovenstående spørgsmål dækker de 3 områder inden for samfundsfag: kulturgeografi, historie samt samfundsorientering, og der er således ingen speciel kategori, man kan pege på, som eleverne har vanskeligt ved. Man kan hæfte sig ved, at under 50 % af eleverne ved, at USA kastede en atombombe over Japan under 2. Verdenskrig en afgørende og vigtig del af historien fra dette tidsrum. Ligeledes har kun ca. 50 % kendskab til, at det var Muammar Gaddaffi, som blev væltet i 2012 i Libyen. Ca. 2/3 af alle eleverne har kendskab til, at det er Naalakkersuisut (Landsstyret), der har den daglige politiske ledelse i Grønland, og omkring halvdelen har kendskab til, at Kuupik Kleist var den første formand for selvstyret. Alle multiple choice-spørgsmål er udarbejdet ud fra formålet med undervisningen i samfundsfag og læringsmål skulle være kendt viden for 10. klasses elever. Prøvedel 2 Censorernes generelle betragtninger For alle censorer gælder det, at opgavesættet som helhed betragtes som dækkende for faget, hvor der var en god blanding af historie, geografi og samfundsfag. Og ud fra censorrapporterne ser det ud til, at tiden var passende, blandt andet ud fra det forhold, at alle opgaver er besvaret. Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 4

6 Censorkorpset har fundet sværhedsgraden og niveauet i året prøvesæt passende i forhold til læringsmålene. Dog har en censor bemærket, at i forhold til gennemsnitskaraktererne er opgavesættet for svært men ikke i forhold til læringsmålene i faget! Det er blevet bemærket, at samtlige opgaver kan løses både af svage og dygtige elever. Opgaveformuleringer og tekster er korte og nemme at læse, som også indeholder muligheder for dybere svar. Opgavesættet indeholder også nemme spørgsmål, men alligevel en type spørgsmål, hvor elevens egen mening kan komme frem. Mange censorer gør opmærksom på, at nogle elever misforstår spørgsmålene. Og det tyder samtidig på, at disse elever ikke har læst kilderne (godt nok). Derfor bliver indholdet i elevsvarene fordrejet. Ligeledes er det et generelt træk i censorrapporterne, at nogle elever afleverer en overfladisk opgavebesvarelse. Svarerne kunne være mere fyldige og nogle elever kommer ikke med refleksioner og begrundelser I prøvedel 2 havde eleven mulighed for at vælge mellem tre temaer: Indvandring og udvikling Vore rødder i fortidens højkulturer Jamen, det har jeg da ret til! Rettigheder og pligter Denne del af prøven tæller ¾ af de samlede vurdering for den skriftlige prøve. Eleverne skal inden prøven have valgt, hvilket sprog i prøvesæt de ønsker udleveret. Under prøven kan eleverne efter anmodning få udleveret opgavesættet på det andet sprog som sproglig støtte til besvarelsen. Eleverne kan benytte hjælpemidler i prøvedel 2, dvs. relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. For lærere og censorer har opgavekommissionen udarbejdet en rettevejledning med henblik på at sikre en ensartet bedømmelse af elevpræstationerne. Retstavning, grammatik og lignende indgår ikke i bedømmelsen, da det ikke som i sprogfagene er elevens skriftlige udtryksfærdigheder, der skal bedømmes, ligesom der naturligvis ikke sker en vurdering af elevernes holdninger men en vurdering af deres overvejelser og argumenter. Emnerne bliver af tilbagemeldingerne fra censorerne vurderet som relevante og gode og dækkende for faget med inddragelse af flere kategorier inden for læringsmålene. Tekster og illustrationer passer elevgruppen og illustrationer understøtter emnernes indhold. En censor gør opmærksom på, at tilsyneladende har eleverne ikke arbejdet med kilder og kan ikke anvende dem. Det faglige niveau vurderes som forventet, og der er taget hensyn til de svage og de dygtige elever, ved at sværhedsgraden er stigende med opgaverne. Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 5

7 De enkelte emner I. Indvandring og udvikling II. Vore rødder i fortidens højkulturer III. Jamen, det har jeg da ret til! Rettigheder og pligter I. Indvandring og udvikling Ca. 25 % af eleverne havde valgt dette emne. I opgaven kræves, at eleven læser tekst og kilder. Flere elever har ikke forstået sammenhængen mellem disse og dermed fordrejet indholdet. Ligeledes har nogle elever haft vanskeligt ved at kunne vurdere Hans Egedes indflydelse for samfundet. Kilderne vurderes generelt som korte, gode og relevante. II. Vore rødder i fortidens højkulturer Knapt 15 % af eleverne havde valgt dette emne. I følge censorrapport er tekstmængde og sværhedsgrad passende. Emnet er aktuelt, da det ikke er for lang tid siden, at der var OL. Censorer gjorde opmærksom på, at dette emne tilsyneladende var valgt af de dygtige elever. Det var det emne, hvor der blev givet flest A. III. Jamen, det har jeg da ret til! Rettigheder og pligter. Godt 60 % af eleverne havde valgt dette emne. De fleste elever valgte dette emne og jf. censorer skyldes valget, at det er et elevrelevant og bekendt emne, som alle har nogen viden om. Emnet har det korteste læsestof, og dermed føltes det måske som det nemmeste. Men om det har haft indflydelse på elevernes valg, kan ikke afgøres. Dog viser det sig, at flere elever ikke kender det samfundsfaglige begreb pligter i relation til rettigheder og pligter, og i stedet for har svarene kredset omkring etiske pligter, fx du skal hjælpe fattige mennesker samt omhandlet helt personlige forhold, mig og mig-selv, som det blev udtrykt af en censor! Rettigheder og pligter er et vigtigt emne, som alle elever burde kende, og som også flest elever har valgt. Tekst og sværhedsgrad vurderes af censorerne som passende. Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 6

8 Valg af emner - procentvis af besvarelserne 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% Serie1 20,00% 10,00% 0,00% Indvandring og udvikling Vore rødder i fortidens højkulturer Jamen, det har jeg da ret til! Forcensur,.Inerisaavik 2013 Karakterfordelingen for emne 1, 2 og 3. Generelt har forholdet mellem karaktererne og de tre emner samme tendens. Dog har lidt flere elever opnået karakteren A i emne 2, hvorimod flest elever har opnået B i emne % af eleverne har opnået karakteren mellem A og C i emne % af eleverne har opnået karakteren mellem A og C i emne % af eleverne har opnået karakteren mellem A og C i emne 3. Tilsyneladende har opgavekommissionen formået at udarbejde et prøvesæt, hvor krav og sværhedsgrad for de enkelte emner ligger på et ensartet niveau. Forcensur, Inerisaavik 2013 GGSskala Emne 1 I procent Emne 2 I procent Emne 3 I procent A B C D E FX F I alt 101 % 101 % 101 % Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 7

9 Anvendelse af PC i elevbesvarelserne I 2013 blev antal PC-besvarelser registreret. I alt har 109 elever anvendt PC, mens de øvrige 279 har afleveret håndskrevne besvarelser. Jævnfør nedenstående skema med karakterfordelingen for anvendelse af PC og ej-pc, er der en markant forskel, idet elever, der har anvendt PC, generelt har opnået en bedre karakter. Således har 6 % af eleverne opnået karakteren A og 21 % B. I alt har 47 % - altså knapt halvdelen af eleverne opnået karakterer mellem A og C. For resten af elevgruppen er dette tal på 28 % - svarende til godt en fjerdedel af eleverne. Der kan være mange grunde til denne forskel, som ikke kan aflæses ud fra foreliggende data. Dog kan bemærkes, at elever, der benytter PC ved den skriftlige prøve, har afleveret tydeligere og mere letlæselige besvarelser, og for eksempel opsætning med punkter kan være med til at fremhæve og tydeliggøre elevens intention med besvarelsen. PC Forcensur, Inerisaavik 2013 Den mundtlige prøve Til den mundtlige prøve skal læreren i samarbejde med eleverne udvælge et alsidigt udvalg af det stof, som klassen har arbejdet med i den daglige undervisning. I samfundsfag er det 40 normalsider. Tekstopgivelserne skal dække fagets forskellige kategorier: 1. Samfundsfag i anvendelse (eleven skal gennem problemstilling kunne vurdere, analysere og sammenligne data og fremlægge disse med argumenter og egne holdninger) Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 8

10 2. Kultur og samfund før og nu (forskellige samfunds udvikling) 3. Politisk organisation, lov og ret (herunder blandt andet nye og ældre konflikter og krige samt politiske ideologer) 4. Økonomi, erhverv og teknologi 5. Verden omkring (kulturgeografiske del med blandt andet erhvervs- og produktionsformer) Det er endvidere et krav, at tekstopgivelserne skal dække andre udtryksformer end tekst: diagrammer og kort, statistikker, genstande og film. For såvel tekster som andre udtryksformer skal der angives relevante kildeoplysninger, fx titel, forfatter, forlag og udgivelsesår m.m. Tekstopgivelserne skal være Inerisaavik og censor i hænde inden den 1. maj. Censorerne har i censorrapporterne givet udtryk for forskellig erfaring med tekstopgivelserne. Nogle tekstopgivelser indeholder lange tekster - for lange! Det kan af og til være svært for censorerne at gennemskue, hvilket emne teksterne relaterer til. Men der er også eksemplariske tekstopgivelser i censorrapporterne, hvor det noteres, at tekstopgivelserne er ligeligt delt op i kategorierne, med flere korte og gode tekster. De er interessante og vedkommende. Fra flere tekstopgivelser kan man udlede, at nogle lærere samarbejder tæt i samfundsfag. Således har en censor noteret, at to lærere har samarbejdet omkring årets forløb af undervisningen, tekstopgivelserne og prøveoplæggene Det er oplagt og fint og formodentlig nødvendigt i en travl hverdag på skolen. Til den mundtlige prøve i samfundsfag kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil dog ikke nødvendigvis være repræsenteret i de mundtlige prøveoplæg, men et bredt og varieret udsnit skal indgå i oplæggene. De enkelte prøveoplæg skal berøre flere af fagets kategorier, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret. Det er læreren i faget, der udarbejder prøveoplæggene, som endvidere skal være udformet, så eleverne kan relatere til tekstopgivelserne, og hvis det er et elevønske foruden på grønlandsk også udformet på dansk. Prøveforløbet foregår som en dialog mellem lærer og elev. Ifølge censorindberetningerne havde mange elever valgt at gå til prøve i samfundsfag som gruppe. Men der er også elever, som vælger den individuelle prøveform. Det skal bemærkes, at hvis skolen vælger en individuel prøve gives minutter til forberedelse og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelse og minutter til fremlæggelsen. Ved gruppeprøven er det vigtigt, at prøveoplægget er bredt, og at der er stof nok, så alle har mulighed for en fremlæggelse. Uanset om det er en individuel prøve eller en gruppeprøve, skal hver enkel elev prøves i evnen til at: - Gøre rede for prøveoplægget Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 9

11 - Perspektivere indholdet i forhold til kendt stof og egen hverdag - Anvende faglige begreber - Vurdere, analyser og anvende kilder - Fremlægge og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet. Eleverne bedømmes individuelt, og der gives én karakter. Lokaleforholdene har generelt været i orden ved prøven. Lokalerne har været klargjort og forberedt. Vurdering Elevbesvarelserne vurderes af lærer og censor. For den skriftlige prøve gives én samlet karakter for den samlede besvarelse. Det er det samfundsfaglige indhold i elevbesvarelsen, der vurderes og ikke retstavning, grammatik og andre sproglige forhold, så længe de ikke på afgørende vis hæmmer forståelsen af besvarelsen. Til hvert prøvesæt udarbejder opgavekommissionen/inerisaavik en rettevejledning, som skal følges ved retning af elevopgaverne. I rettevejledningen gives anvisning og eksempler på mulige elevsvar og eventuelt ikke acceptable svar. For den mundtlige prøve voterer lærer og censor om den enkelte elevs præstation og giver en karakter. Ved vurderingen lægges der vægt på: Elevens disposition af fremlæggelsen Elevens anvendelse af termer og udtryk Elevens anvendelse af egen erfaringsverden Elevens anvendelse af viden fra den daglige undervisning: - Vurdere, analysere samt anvende kilder med kildekritik - Samfundsfaglig perspektivering ud fra prøveoplægget. Den skriftlige prøve Samfundsfag skriftlig prøve GGS Antal I Procentgrupper elever procent A B C D E Fx F 6 2 I alt Karakterdatabasen, Inerisaavik 2013 Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 10

12 Gennemsnitskarakteren er på 3,74 på 7-trinsskalaen, hvilket svarer til ca. karakteren D på GGSskalaen. 19 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 53 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode eller jævne præstation. 16 % af eleverne for karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 12 % af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. Samfundsfag skriftlig prøve for årene 2013, 2012 og 2011 GGS- Skala 2011 I procent 2012 I procent 2013 I procent A B C D E Fx F I alt 99 % 100 % 100 % Karakterdatabasen, Inerisaavik 2013 Sammenligningen mellem 2011, 2012 og 2013 må tages med forbehold, da forskelle i karakterfordelingen kan skyldes flere faktorer, fx forskel på både eleverne på de enkelte årgange samt de forskelle, der findes på de skoler, der er blevet udtrukket til prøve. Diagrammet for karakterfordelingen i årene 2013, 2012 og 2011 tegner stort set - det samme billede. For alle 3 år ligger gennemsnittet på omkring 4, hvilket ca. svarer til karaktereren D på GGSskalaen. Karakterfordelingen viser, at der for 2013 er sket en stigning i antal elever, der har klaret sig bedre og opnåede en karakter i den bedste ende af karakterskalaen. Således har 19 % af eleverne opnået karakteren A eller B, hvor samme karaktergruppe lå på 6 % i 2012 og 3 % i Samtidig er der en tendens til, at der er en større gruppe af elever, som klarer sig dårligere i forhold til 2012 og 2011, idet 12 % af eleverne i 2013 har fået en karakter mellem Fx og F, og i 2012 lå denne gruppe på 9 % og for 2011 på 8 %. Gruppen af elever i 2013, som har klaret sig fra den fremragende til den jævne præstation (mellem A til D), ligger på 72 %, hvilket er en forbedring i forhold til 2012 med 60 % og for 2011 med 52 %. Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 11

13 Antallet af elever, som har fået karakteren E, er for 2013 kraftigt faldende i forhold til både 2012 og Endelig er der gruppen af elever, som ikke har opfyldt kravende ved årets prøve, hvilket er 12 % af eleverne i 2013, 9 % for 2012 og 8 % for Det er således en lille stigning i antallet af elever, som har vist en utilstrækkelig præstation ved prøven. Samfundsfag mundtlig prøve GGSskala Antal elever I procent Procentgrupper A B C D E Fx F 1 1 I alt % Karakterdatabasen, Inerisaavik 2013 Gennemsnitskarakteren er 5,64 på 7-trinsskalaen, hvilket svarer til ca. karakteren C på GGS-skalaen. 30 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 39 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode eller jævne præstation. 19 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 14 % af eleverne får karakteren Fx og F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. Samfundsfag mundtlig prøver for 2013, 2012 og 2011 GGSskala 2011 Pct Pct. A B C D E Fx F Pct. I alt Karakterdatabasen, Inerisaavik 2013 Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 12

14 Karakterfordelingen for mundtlig prøve for 2013, 2012 og 2011 viser samme tendens som den skriftlige prøve. Der ses en stigning i antal elever, som har opnået den bedste karakter A i forhold til de øvrige to år, idet 17 % har opnået denne karakter i 2013, for 2012 var det 13 % og for 2011 var det 10 %. Antallet af elever i karaktergruppen A-B er svingende, men forholdsvis ensartet idet 28 % af eleverne ligger i denne gruppe i 2013, og for 2012 var det 33 %, og for 2011 var det 26 %. Antallet af elever med en karakter mellem A-D har en faldende tendens. Af samme grund har andelen af elever i den dårligste ende af karakterskalaen en svag stigende tendens fra 2011 til Gennemsnittet for de tre år er stort set - det samme og svarer ca. til karakteren C på GGS-skalaen. Samfundsfag og den daglige undervisning Arbejdsformerne i samfundsfag lægger op til en gradvis udvikling af selvstændighed hos eleverne med henblik på at opbygge handlingskompetencer i samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål. Eleverne opøver til stadighed disse kompetencer gennem deres evne til at: Indsamle Ordne Analysere og tolke informationer Drage egne konklusioner på baggrund af den indsamlede viden Omsætte denne viden til stillingtagen. Censorrapporterne påpeger, at en del elever har svært ved at blandt andet at analysere og konkludere. Eleverne benytter sig (sjældent) af samfundsfaglige metoder som fx selvstændigt at udvælge, afgrænse og ordne data. Det vil derfor være et område, som man skal arbejde mere med i undervisningen. I læringsmålene for samfundsfag fastsættes det, at eleven selvstændigt kan udvælge, afgrænse og formulere spørgsmål og generelle og konkrete problemstillinger vedrørende kultur- og samfundsforhold. Endvidere skal eleven kunne analysere indsamlede data og formulere og diskutere forskellige tolknings- og forklaringsmuligheder i forbindelse med et spørgsmål eller en problemstilling, og eleven skal kunne fremlægge resultaterne af deres arbejde med et spørgsmål eller en problemstilling og argumentere for deres tolkninger og forklaringer Det er derfor vigtigt, at der i undervisningen i samfundsfag anvendes metoder og arbejdsformer som understøtter dette ved for eksempel at benytte: - Samtale og dialog: spørgsmål, undersøgelser og refleksion over ny viden, som igen fungerer som grundlag for nye spørgsmål. - Kildevurdering: sammenligne kilder og vurdere kilderne (primære og sekundære kilder) - Kreative og praktiske elementer i undervisningen: fx dramatisering af et historisk forløb eller udarbejdelse af kopierede redskaber fra ældre tider. - Feltarbejde og opsøgende virksomhed og det omgivende samfund: fx besøg på museum / kommunekontor / gravpladser. I samfundsfag er det ikke nok at mene og tro. Elevernes skal underbygge udsagn og argumenter med deres faglige viden. Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 13

15 Fra censorside er blevet påpeget, at mange elever tilsyneladende mangler øvelse i at tage notater. Kun få elever har egne notater med til den skriftlige prøve. Samfundsfaglige begreber kunne blandt andet være en del af de notater, som vil være brugbare under prøven. Samfundsfag har mange berøringsflader med andre fag, fx religion og filosofi, personlig udvikling, lokale valg, grønlandsk og dansk. For at få helhed i undervisningen vil det derfor være naturligt og oplagt, at en del af undervisningen i samfundsfag foregår som tværfaglige forløb. Herved er der samtidig mulighed for at øve og styrke den skriftlige del af samfundsfag, som er en nødvendig kunnen ved den skriftlige prøve. Konkrete ideer til den daglige undervisning fra censorer Da prøven for 2013 viser, at det ofte er de nyere politiske områder, som eleverne har vanskeligt ved, er nedenstående forslag til korte forløb i samfundsfag: Dagens spørgsmål taget fra gårsdagens Qanorooq / radioavis - Et af emnerne fra tvnyhederne følges op i klassen til (kort) debat og orientering. Dagens / ugens postulat elevpostulat undersøges og fremlægges (fx kommunen gør aldrig noget for de unge i fritiden! Dette undersøges - som lektie af eleven/eleverne) dagens / ugens nye samfundsfaglige begreb forklaring og indførelse af faglige begreber. Mere information Opnåede resultater/karakterer: GGS-skala, 7-trinsskala: Prøvevejledninger: Evalueringsrapporter: Opgavesæt: - Attat skrivebord > Iinniartitsisut/Lærere > Meeqqat Atuarfit FSK > Fag-emner FSKGRØ > fagets navn > Find mappen for de skriftlige prøver - årstal. Rettevejledninger og omsætningstabeller: Evalueringsrapport Samfundsfag 2013, side 14