Skoleplanen beskriver ikke hele skolens virksomhed. Skoleplan 2009 angiver indsatsområder for skole og DUS de næste 2 år.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleplanen beskriver ikke hele skolens virksomhed. Skoleplan 2009 angiver indsatsområder for skole og DUS de næste 2 år."

Transkript

1 Skoleplanen beskriver ikke hele skolens virksomhed. Skoleplan 2009 angiver indsatsområder for skole og DUS de næste 2 år. Lange Müllersvej 18, 9200 Aalborg SV, tlf , fax ,

2 1. HVEM ER VI? Sofiendalskolens kendetegn Alle skal kunne se meningen med, de er på Sofiendalskolen Sofiendalskolen fremstår som en moderne skole med fokus på den enkelte elev, plads til forskellighed, fællesskabet, traditionerne og høj kvalitet i hele skolens dagligdag. Sofiendalskolen sætter en ære i at være en arbejdsplads, hvor medarbejdere trives, udvikler sig og er stolte over at arbejde netop her. Kvalitet i undervisningen Gennem de sidste år ved vi mere og mere om, hvad der virker i undervisning og læring. Skolens nye fleksible læringsmiljøer har givet flere muligheder for organisering af undervisningen, hvilket Sofiendalskolen har manglet i mange år. Ud over klasseværelset kan gangarealer benyttes til gruppearbejder og holddeling. Ikke mindst Store Torv har åbnet mulighed for pædagogisk nytænkning både på klasse-, årgangs- og skoleniveau. Sofiendalskolen er en skole med mange traditioner, som kræver god plads. Det har vi fået nu, og flere kommer til. Det er af stor vigtighed for en skoles fællesskabsfølelse, at der findes rum, hvor mange kan mødes i arbejdssituationer, men også til fest. Mange nye pædagogiske redskaber og pædagogiske holdninger har udvidet viften af muligheder for høj kvalitet i elevernes læring. Denne nye viden har vi taget til os, og den bruges hver eneste dag i undervisningen på Sofiendalskolen. Medarbejderne er velkvalificerede. En lærer/pædagog er i livslang læring, fordi der til stadighed dukker ny viden op, som vi må implementere på skolen til glæde for eleverne. Der er utallige måder at lære på. Læsevejledere er under uddannelse, så alles læseindlæring bliver så hurtig og sikker som mulig. Læsefærdighed er skolens fundament for de øvrige fags læring. Flere lærere læser p.t. et ekstra linjefag, ligesom lærere og pædagoger er i gang eller færdige med videreuddannelse på diplomniveau. Linjefaget dansk som andetsprog er dækket ind af 14 uddannede lærere. Som praktikskole for University College Nordjylland, i læreruddannelsen, er vi stolte af, at rigtig mange lærere er specialuddannede til denne opgave via praktiklæreruddannelsen. Veluddannede medarbejdere er en forudsætning for kvalitet. Der er brugt mange midler på videreuddannelse de sidste år. Skoleplanens indsatsområder har på Sofiendalskolen givet anledning til, at hele medarbejdergruppen kom på kursus sammen. Hvis grundlæggende holdninger skal flyttes, skal alle deltage samtidigt, så den efterfølgende dialog og vidensdeling kan finde sted og give mening. En vigtig kvalitetsfremmer er it i undervisningen i alle fag. Rigtig mange elever profiterer ved brug af it. Lærerne tager hele tiden ny viden i brug for at hjælpe den enkelte elev bedst muligt. Klasserum er veludstyrede med it. Interaktive tavler findes i indskolingen, og projektorer findes i alle øvrige klasselokaler ligesom skolens EVA-lokale, står til rådighed for undervisning, evaluering og test. I læseprojekter benyttes itrygsækken af elever instrueret af dygtigt, veluddannet personale på skolen. 8. årgang Kompetencecentret og den inkluderende skole På Sofiendalskolen er der plads til alle. Alle elever fra distriktet skal kunne være her og få noget ud af undervisningen. Skolens kompetencecenter består af dygtige lærere, der hver med deres faglige og sociale 1

3 kompetencer sikrer høj grad af kvalitet for elever med særlige behov via uddannelse og erfaring. Kompetencecentret yder sparring og hjælp til kolleger og til elever med mange forskellige behov, for at disse kan deltage i undervisningen. Lærere, pædagoger og kompetencecentrets lærere samarbejder tæt med forældre, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Børne- og familieforvaltningen, læger, sundhedsplejerske, speciallæger og skolens trivselslærere. Problemerne, som afhjælpes via kompetencecentrets lærere, er mangesidede. Der er elever med faglige og sociale vanskeligheder, højtbegavede elever, der føler sig udenfor, tosprogede elever, der har kulturelt betingede problemer, børn i sorg og krise, børn i alkoholfamilier, børn af psykisk syge forældre og ikke mindst unge mennesker med mange svære problemer i teenageårene. Gennem de sidste to år har Sofiendalskolen haft trivselslærere tilknyttet kompetencecentret. Da opgaven er meget forskellig afhængig af elevernes alder er opgaven delt på tre lærere. Dette arbejde er en forudsætning for elevernes læring. Mistrivsel skal hurtigst muligt ses og bearbejdes. Eleven skal vide, at der altid er en voksen, der vil hjælpe. En voksen, der ikke er optaget af undervisning. Det skal ofte være her og nu. Elevernes sundhed En forudsætning for trivsel og læring er en sund krop. Skolebestyrelsen har derfor gennem flere år sat sundhed på dagsordenen. Skolen råder i dag over en sund madordning, hvor elever to gange dagligt kan købe sund mad. Store og små elever kan købe det samme, men fra to forskellige salgssteder. Madkort købes på kontoret, og der kan ikke købes med penge i boden. Grundtanken er en salatbar, hvor eleverne selv bestemmer, hvad de vil have samt forskelligt kødtilbehør. Sidstnævnte skifter måned for måned, og menuen kan læses på hjemmesiden. Vi holder fanen højt og sælger kun sunde produkter. Der sælges rigtig mange portioner mad hver dag. Kropslig udfoldelse og sportsaktiviteter er medtænkt i elevernes dagligdag. I de mindste klasser er der givet ekstra idrætstimer. De store elevers valgfagsblok er præget af fysisk aktivitet, der cykles meget med elever, og sidste skud på stammen er et løbeprojekt, hvor elever fra 1. og 2. klasse tre gange om ugen løber en ufarlig, kendt rute på 1 km. Det er hensigten at fortsætte op gennem klasserne. Klasselærer og idrætslærer har et fælles ansvar for afviklingen. Fra november 2008 er skolen hver morgen åben fra kl for elever, der ønsker et sundt morgenmåltid med havregryn, frugt, nødder, rosiner og mælk. To af skolens trivselslærere sørger for en hyggestund for eleverne. Morgenmadsprojektet sker i samarbejde med Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtighed. Der er åbent for elever fra bh. klasse - 9. klasse. Et professionelt læringsmiljø Sofiendalskolens medarbejdere arbejder meget professionelt. Der er en høj grad af ansvarlighed i de helt selvstyrende team, hvor lærere selv laver skema, planlægger og evaluerer. Megen økonomi er lagt ud til teamet. Der arbejdes under åbenhed, tillid og ansvar. En god samarbejdskultur kræver skriftlighed. Der føres klasselog, ligesom den enkelte elevs læring følges tæt, så forældre altid er sikre på, hvor langt eleven er nået. Der er systematik i test i dansk og matematik gennem hele skoleforløbet, så vi altid kan dokumentere, hvad der er arbejdet med. Børn med særlige behov følges tæt, og alle tiltag er beskrevet i individuelle undervisningsplaner. Tosprogede elever har ligeledes en sprogbeskrivelse samt en individuel undervisningsplan, så elevernes fremgang følges. En professionel skole ved også, hvor grænser for vor formåen er. Derfor samarbejdes der med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- og Familieforvaltningen, hvis yderligere skal sættes i værk uden for skolen. Langt de fleste elever hjælpes via kompetencecentret, trivselsforummet og trivselslærerne. Først når alt er prøvet, sendes en elev videre til udredning af speciallæger og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Også denne videre behandling kræver høj grad af omhyggelig skriftlighed fra skolens lærere og pædagoger. 2

4 Skolens værdigrundlag Det er skolens opgave i sin undervisning, skolefritidsordning (DUS) og øvrige virksomhed at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Derfor lægges der vægt på oplysning om tilværelsen, om samfundets indretning, naturen og historiens gang. Skolen skal styrke børnenes undren og spørgelyst og deres lyst til at lære. Den skal vise dem, at de kan udvikle holdninger og træffe valg, der hænger sammen med personligt tilegnede værdier. Skolen skal være for alle uanset baggrund, evner og anlæg. Undervisning og opdragelse skal supplere hinanden, og det forudsætter skolens og forældrenes aktive medvirken og samarbejde, ligesom det kræver gensidig respekt mellem skole og hjem. Skolens hele virksomhed skal sikre, at alle elever kan erhverve sig faglig ballast, der giver dem mulighed for fremtidig uddannelse, erhverv og et aktivt fritidsliv. Skolens målsætning Lokalsamfundet skal være en naturlig del af skolens virksomhed, som bygges på dansk kultur og tradition. Med afsæt i den lokale forankring inddrages nationale og internationale kulturer. I hele skolens virksomhed skal der gives mulighed for, at de praktiske og musiske kompetencer styrkes. Elevernes indflydelse på og medansvar for undervisningens indhold og tilrettelæggelse og deres aktive medleven i undervisningen er afgørende for resultatet. Der skal derfor anvendes forskellige arbejdsformer med udgangspunkt i klassens og det enkelte barns muligheder. Skole og hjem har et fælles ansvar for den enkelte elevs læring, adfærd og klassens sociale liv. Forældrene inddrages i evaluering af elevens sociale og faglige udbytte af undervisningen. Sofiendalskolen skal være et sted, hvor både elever, lærere og pædagoger kan få mulighed for at udvikle sig. Skolens medarbejdere skal derfor til stadighed forholde sig aktivt til deres virksomhed. Skole-/hjemsamarbejdet bygger på åbenhed og respekt for parternes forskellige opgaver og ansvar. Dette opnås gennem en tæt forpligtigende dialog og gensidig information. Medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer sikres gennem en tidssvarende personalepolitik og gennem videreuddannelse. Elevernes og medarbejdernes arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for den daglige undervisning. Elever, lærere og pædagoger samarbejder derfor om at etablere miljøer, der skaber en inspirerende og tryg atmosfære i sunde og smukke omgivelser. I hele skolens dagligdag skal der lægges vægt på den grønne dimension for at bibringe eleverne forståelse for menneskets samspil med naturen. Handleplaner udarbejdes på it-området, og eleverne skal lære kritisk stillingtagen til brugen heraf. 0. årgang 3

5 2. STATUS I FORHOLD TIL SIDSTE SKOLEPLANSPERIO- DE På Sofiendalskolen besluttede medarbejdere og ledelse i perioden ud fra Fælles Skolebeskrivelse I at arbejde med følgende indsatsområder: a) Evalueringskultur på Sofiendalskolen b) Videreudvikling af skoleintras muligheder på Sofiendalskolen c) Integrationsindsatsen på Sofiendalskolen d) DUS - skolens fritidsdel e) Fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder på Pædagogisk LæringsCenter Sofiendalskolen arbejdede i denne periode ikke med yderligere lokale indsatsområder. 1. årgang Ad a) Evalueringskultur på Sofiendalskolen Der er besluttet en fælles form for udarbejdelse af elevplaner. De er elektroniske, men sendes hjem i papirudgave, hvis dette ønskes. Planerne udarbejdes jf. Aalborg Kommunes guide samt Skolebestyrelsens princip, som kan ses under bilagene til skoleplanen kaldet: "Sådan gør vi på Sofiendalskolen". Punktet er færdigbehandlet. Der afholdes elevsamtaler, hvor der lægges mål for faget efter en plan, som starter med dansk og matematik i indskolingen og vokser med elevens alder og klassetrin. De enkelte årgangssamtaler fremgår af bilaget kaldet: "Evalueringskultur på Sofiendalskolen". Der udarbejdes portfolio for den enkelte elev i forbindelse med skole-/hjemsamtalerne. Portfolioens udformning besluttes i teamet omkring en klasse. I større klasser sker det i samarbejde med eleverne. Ad b) Videreudvikling af skoleintras muligheder på Sofiendalskolen Målet var at anvende skoleintra til kommunikation og vidensdeling mellem elever, forældre, ledelse, lærere og pædagoger. Vi anser målet for nået. Skoleintra er nu den platform, hvor information, koordinering, kommunikation og vidensdeling mellem skolens personale foregår. Skoleintra er en integreret del af skolens virksomhed. Alle lærere betragter skoleintra som et helt nødvendigt system at anvende for at kunne holde sig orienteret om alle forhold på skolen. Skoleporten holdes løbende opdateret, da det er skolens billede til omverdenen. Forældreintra anvendes regelmæssigt af de fleste forældre på skolen. Målet var, at alle forældre anvendte forældreintra, men der er stadig nogle forældre, der ikke har internetadgang hjemme. Elevintra anvendes af halvdelen af skolens elever, men tendensen er, at flere og flere elever bruger systemet. Det er særligt de yngste årgange, der ikke anvender elevintra. Ad c) Integrationsindsatsen på Sofiendalskolen Alle pædagogiske medarbejdere har fået et fælles vidensgrundlag om forskellige kulturer og om betydningen af dansk som andetsprog som en dimension i fagundervisningen. Dansk som andetsprogslærerne indgår i og samarbejder med de forskellige team, hvorigennem det forsøges at skabe størst mulig sammenhæng mellem klassens arbejde og den supplerende dansk som andetsprogsundervisning. 4

6 Samarbejdet sikres dels ved fire årlige årgangsmøder for børn med særlige behov og dels via IUP en - den individuelle undervisningsplan - for den tosprogede elev. På IUP en optræder såvel dansk som andetsprogsmål i fagundervisningen samt mål for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. IUP en evalueres løbende af dansk som andetsprogslæreren og fælles i forbindelse med de fire møder. Samarbejdet mellem årgangens dansk som andetsproglærer og faglærerne samt dansk som andetsprog som en dimension i fagundervisningen er områder, som vi vil arbejde på at videreudvikle i den kommende periode. I forhold til skole-/hjemsamarbejdet med tokulturelle forældre har vi arbejdet på at få forældrene mere engageret og aktive i samarbejdet. I sidste skoleår gennemførte vi et forsøg med kaffemøder for tosprogede mødre samt en række aftenmøder for tosprogede forældre. Møderne var delt op i sproghomogene grupper. Der var et meget begrænset fremmøde til møderne, og vi oplever desværre ikke, at møderne har haft den ønskede effekt. I indeværende skoleår har vi startet et nyt tiltag i bh. klassen. Bh.klasselederen og Børn- og ungekoordinator Dorte Qvist har i skoleårets start været på hjemmebesøg hos tokulturelle familier bosat i Skelagergårdene. Tosprogskoordinatoren deltog i stedet for Dorte ved de tokulturelle familier, der ikke er bosat i Skelagergårdene. Det overordnede mål var at få lagt grundstenene til et godt og trygt skole- /hjemsamarbejde samt at få afstemt de gensidige forventninger. Tiltaget er endnu ikke evalueret. Skole-/hjemsamarbejdet med tokulturelle forældre er et område, som vi vil arbejde mere med i den kommende periode. Kompetencecentret har fået tilknyttet en koordinator i dansk som andetsprog, og dansk som andetsprogsundervisningen varetages udelukkende af lærere, som har uddannelse svarende til linjefaget dansk som andetsprog. Undervisningen i dansk som andetsprog evalueres og udvikles løbende gennem møde- og kursusvirksomhed. Skolen har udarbejdet principper for tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og undervisningen i tokulturelle klasser. Jf.: "Sådan gør vi på Sofiendalskolen". Ad d) DUS - skolens fritidsdel 2. årgang DUSordningens statusbeskrivelse vedr. skoleplan og vedr. tema 10 i fælles skolebeskrivelse. Generelt om DUSordningen DUSordningen er organiseret lodret med 3 DUSafdelinger og en specialafdeling for ADHD børn. Der er tilknyttet en afdelingsleder på hver afdeling. I de tre afdelinger A, B og C er der desuden tilknyttet en primær klassepædagog på alle klasser. Disse følger børnene fra bh. kl. til og med 3. kl. og er ansvarlig for klassens trivsel og sociale udvikling i DUStiden. DUSordningen har særlig fokus på overgangen fra 3. kl. til fritidsklubben Sofiendal, som organisatorisk hører under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Indsatsen er beskrevet i bilag til skoleplanen: Sådan gør vi med 3. kl. udslusning samt overgangen til fritidsklubben. Vedr. indskolingen Sofiendalskolen har en meget velfungerede indskoling, hvor lærere og pædagoger meget professionelt arbejder sammen om børnenes personlige, sociale og faglige udvikling. Dette skaber en helhed i børnenes hverdag i undervisning og DUStid. 5

7 Hvert nyt skoleår udarbejder lærerne, klassepædagogen og forældregruppen i fællesskab en social handleplan for de enkelte klasser. Denne plan danner rammen om de indsatser, man er fælles om at fokusere på i det kommende skoleår. Det er klassepædagogen, der er tovholder på opgaven. Desuden arbejder lærere og klassepædagogen med en systematisk social træningsmetode, der støtter barnets/børnenes sociale trivsel og udvikling i klassen. Det er her også klassepædagogen, der er ansvarlig for indsatsen. tokulturelle børn i DUSordningen på Sofiendalskolen DUSordningens praksis vedr. børn og unge i bevægelse er ligeledes beskrevet i bilagsmaterialet under: Sådan gør vi. Forældresamarbejdet Forældresamarbejdet i indskolingen foregår i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem lærere og pædagoger. De afholder f.eks. fælles forældremøder, skole-/hjemsamtaler og diverse arrangementer for klassen. Der henvises i øvrigt til skoleplanens bilagsmateriale: Sådan gør vi i indskolingen. Indholdsplan/årsplaner I DUSordningen Sofiendal arbejder vi efter en indholds- og årsplan. Indholdsplanen beskriver de indarbejdede metoder og aktiviteter, der afdelingsvis og i hele DUSordningen anvendes i forhold til de seks kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen Årsplanen i A, B og C tager udgangspunkt i en fælles tema-/aktivitetsplan for den pædagogiske indsats på tværs af afdelinger og klasser. Temaaktiviteterne foregår i opdelte grupperinger spredt ud over hele året. Dette har til formål at støtte børnene i at finde nye fællesskaber på tværs af klasser, spor og alder. Det skal ligeledes støtte børnenes tilegnelse af personlige, sociale og faglige kompetencer i et uformelt læringsmiljø. Se i øvrigt årsplanen på Sofiendalskolens hjemmeside: Skoleporten - DUS. Vedr. Skoleplan I sidste skoleplansperiode arbejdede skolen som helhed med integrationsindsatsen. Dette er nu indarbejdet og integrationsarbejdet i DUS er beskrevet i bilagsmaterialet i skoleplanen: Sådan arbejder vi med integration af 4. årgang Specialafdelingen Sirius I specialafdelingen Sirius, afdelingen for børn og unge 6-18 år med ADHD, har DUSordningen i sidste skoleplansperiode etableret en aftenklub for de unge. Indsatsen er indarbejdet og beskrevet i indholdsplanen og i skoleplanens bilagsmateriale: Sådan gør vi i aftenklubben Sirius for ADHD gruppen. ADHD børnene har alle tilknyttet en primær pædagog, som er gennemgående person i såvel undervisningstid som DUStid. Lærerne og pædagogerne arbejder meget tæt sammen om børnenes faglige, sociale og personlige udvikling og sikrer dermed en tryg og stabil helhed i et udviklende pædagogisk læringsmiljø. 6

8 Ad e) Fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder på Pædagogisk LæringsCenter PLC fremtræder nu som et inspirerende læringsmiljø med aldersintegreret adgang til it og med rum og hjørner for anderledes oplevelser og aktiviteter herunder udstillinger. PLC har stillet ressourcer til rådighed i forbindelse med skolens indsatsområder omring rummelighed og læringsstile. Vedr. Kvalitetsrapport I: Kvalitetsrapport I udtrykte i sine handleplaner ønske om, at Sofiendalskolen udarbejdede følgende dokumenter. Dette er nu gjort og findes som bilag til skoleplanen: 1) Princip for evalueringskultur på Sofiendalskolen. 2) Princip for brug af holddannelse på Sofiendalskolen. 3) Princip for tilrettelæggelsen af undervisningen i tokulturelle klasser samt de tosprogede læreres/børnehaveklasselederes opgaver. 4) Princip for tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. 5) Princip for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i Kompetencecentret. 6. årgang 9. årgang SIRIUS 7

9 4. Mål for hele projektet: 1) Forbedret læringsudbytte. SKOLENS LOKALE IND- SATSOMRÅDER 2) Højere grad af elevmotivation og arbejdsindsats. I. Indførelse af LP-modellen som arbejdsredskab gennem hele skoleforløbet (www.lpmodellen.dk). LP = Læringsmiljø og pædagogik Vi ønsker på Sofiendalskolen at gå tættere ind i klasserummet og se på betydning af hele læringsmiljøet. Hvad sker der derinde? Hvorfor går det så forskelligt, når mennesker er sammen? Kan vi lære af hinanden? Af det der lykkes? Hvad betyder omgangstonen? Hvad betyder klasseværelset og de fleksible arbejdsmiljøers udseende? Hvornår føler en elev sig godt tilpas? Hvornår er eleven i passende flow i sin læring? Betyder ansvarlighed for lokalet noget for læring? Utallige vedkommende spørgsmål trænger sig på. Vi ønsker i fællesskab at finde nogle af svarene. Alt sammen for at optimere elevernes læringsudbytte og trivsel. Vi er pt. 8 skoler i Aalborg Kommune, der samarbejder om LP-modellen. I Danmark er der i alt 280 skoler involveret. LP-modellen er en systemteoretisk analysemodel, som er udviklet med udgangspunkt i både teoretiske og empiriske bidrag. LP-modellen indeholder således ikke metoder, som fortæller, hvad læreren skal gøre i de enkelte situationer. Det er derimod en analysestrategi eller model, som skal hjælpe lærere og pædagoger til en forståelse af de faktorer, der udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer i skolen. Modellen kan således eksplicit bruges til at analysere og forbedre læringsmiljøet på Sofiendalskolen. Det er godt nu, men det kan blive endnu bedre. 3) Forebyggelse og reduktion af adfærdsproblemer. 4) Indretning (videreudvikling) af hensigtsmæssige læringsmiljøer. 5) Højere grad af differentieret undervisning. Alle pædagogiske medarbejdere har fra august 2008 modtaget indførelse i grundtankerne af psykolog Jens Andersen fra Aarhus, der udelukkende arbejder med LP-modellens indførelse i Danmark via University College Nordjylland. Når vi kommer til julen 2008, har alle pædagogiske medarbejdere fået et E-learningskursus, hvor de i deres LP-gruppe (ca. 6-8 personer) har fået en grundig indføring i teori og systemisk arbejdsmåde. Der er i alt 16 LP-grupper på Sofiendalskolen. Hver gruppe har en LP-tovholder. Disse 16 tovholdere har yderligere fået E- learningskursus, hvor de primært har lært at være stærke nok til at styre møderne, hvor en sag analyseres. Det kræver ledelse af kolleger i åbenhed, tillid og respekt for hinandens roller. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har stillet en LP-konsulent til rådighed, som har bearbejdet E-learningsforløbets indsendte resultater af kursets fire moduler. I skrivende stund er svarene ved at komme retur til grupperne. Hver gruppe mødes med Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings LP-konsulent to gange pr. halvår. Én lærer er udnævnt til koordinator på opgaven. Hun skal i samarbejde med ledelsen yde support, holde fast i tankesættet og holde gejsten oppe samt samarbejde med den it-kyndige på skolen, som hjælper med koder til elever og lærere/pædagoger samt hjælper med kortlæg- 8

10 ningen af hele huset. Kortlægning er sket efteråret Kortlægning betyder: 1) 730 elever (18 deltog ikke) har besvaret et spørgeskema elektronisk (alle forældre har givet samtykke). 2) Alle lærere/pædagoger har besvaret et spørgeskema om deres daglige arbejde. 3) Alle klasselærere har besvaret et spørgeskema vedr. deres elever i klassen. Kortlægningsmaterialet er sendt til Norge. Straks efter jul 2008 modtager Sofiendalskolen en kortlægning, en profil, en analyse af vores skoles miljø. En slags status, som er udgangspunkt for arbejdet. Projektet er 3-årigt. Efteråret 2010 besvares de samme spørgsmål igen, og en ændring skulle kunne ses. Undervejs i forløbet samarbejder skolen med tilknyttede forskere fra Norge og Danmark. Resultaterne er således ikke baseret på "synsninger", men på forskning af, hvad der virker, når god læring skal finde sted. I figuren nedenfor er der givet en grovmasket og skematisk oversigt over de faktorer, som ud fra dagens forskning ser ud til at have størst betydning for elevernes læringsudbytte: For at understøtte den gode proces i løbet af årene vil følgende forløb og kurser blive iværksat: 1) Udarbejdelse af nyt værdigrundlag. Ny målsætning følger i Skoleplan ) Kursus i relationskompetence for pædagoger og lærere. 3) Kursus i god klasserumsledelse for lærere. 4) Vedblivende fokus på elevfravær. 5) Indførelse af fast princip om arbejdet med sociale kompetencer årgang (mellemtrinet). 6) Indretning af skolens udearealer til leg og samvær. 7) Æstetik og ansvarlighed i klasserum og på fællesarealer. 8) Indførelse af faste forældreforedragsaftner på mellemtrinet: 4. årgang. Emne: Forpubertet/trivsel 5. årgang. Emne: Tobak/alkohol/trivsel 6. årgang. Emne: Alkohol/stoffer /kriminalitet. 9) Indslusningsprojekt (DUS). 10) Dokumentation og evaluering (DUS) 10. årgang 9

11 Udførelse af de 10 beskrevne indsatser: Ad 2 Mål, ansvar og evaluering Kurset planlægges til efterår Ledelse og K.U. har ansvar for iværksættelse Ad 1 af videreuddannelsesforløb for pædagoger og Ledelse og K.U. (Koordinerings- og Udvik- lærere. lingsudvalget) har ansvar for, at tidsplan og proces følges. Ad 3 Kurset planlægges til forår Ledelse og K.U. har ansvar for iværksættelse At få skolens virkelighed og værdigrundlag af videreuddannelsesforløb. samstemt, så det passer med virkeligheden og den tid, vi lever i. Ad 4 Evaluering: 2011 Plan: Hver måned gennemgår de 3 trivselslærere fraværslister og hjælper klasselærere med opfølgning til alle hjem, hvor fravær er et pro- Tidsplan for arbejdet med revision af værdigrundlag for Sofiendalskolen: blem. Dokumentation for, hvad der er gjort i hvert tilfælde nedskrives i klasseloggen. I alvorlige tilfælde bringer trivselslærerne sagen på 1. På arbejdsseminar oktober 2008 påbegyndte skolebestyrelsen arbejdet med skolens værdigrundlag. og TRIVSELSFORUM møde via skolens ledelse kompetencecenterkoordinatoren. 2. Efter skolebestyrelsens diskussion udarbejder Merete Haugaard Jensen forslag til revideret udgave, som forelægges skolebestyrelsen torsdag Skolebestyrelsens forslag til værdigrundlag, diskuteres på afdelingsmøder onsdag 21. januar 2009 i alle skolens 5 afdelinger. Både lærere, pædagoger, rengøringspersonale, HK personale samt teknisk servicepersonale skal høres på forskellige møder før den Værdigrundlaget med alle medarbejderes bemærkninger justeres på skolebestyrelsesmøde Forslaget diskuteres i elevråd og de ældste klasser. 6. Forslaget lægges ud på hjemmesiden fra til debat. 7. Beslutning vedr. revideret værdigrundlag tages på skolebestyrelsesmøde Planen evalueres januar Ad 5 Pr indføres materialet "VOVE - VILLE - VÆLGE" som undervisningsmateriale på årgang. Hermed videreføres arbejdet med elevernes sociale kompetencer fra indskolingen. At videreføre forståelse for sig selv og de andre, at lære empati og demokratiske spilleregler. De selvstyrende årgangsteam og K. U. har ansvar for implementeringen i klasse Evaluering: Endeligt revideret værdigrundlag lægges på hjemmesiden. 7. årgang 9. Derefter arbejdes med revision af skolens målsætning, som er lavet i

12 Ad 6 a) At give elever i alle aldre lyst og mulighed for at færdes, lege og være udendørs. I løbet af efteråret 2009 laves en plan, hvor næste udsmykningsproces tilrettelægges. Foråret 2009 lægges plan for ansvarlighed, for at klasser og fællesarealer altid er pæne og rene. Nedsættelse af udvalg januar/februar b) At give elever i alle aldre mulighed for at blive undervist udendørs i nærmiljøet. Nye tiltag iværksættes august Plan: 1) Der er etableret et legeplads-/udendørsudvalg, som gennem årene har ansvar for at føre planer vedr. udearealerne ud i livet. Der er lavet grovplan. Hver gang, der er økonomi til etablering af ønsket "udeting", planlægger, bestiller og følger udvalget op på arbejdet. Skole og fritidsdel samarbejder i udvalget. 2) Projekt vedr. udeundervisning ligger p.t. til godkendelse for hjælp til økonomi. 3) Der har været ansøgt om asfaltering i lille skoleår gennem flere år. Belægning totalt hullet og umulig at køre/lege/hoppe/løbe på. 4) Ansøgning om etablering af multibane via Fritidsforvaltningen. Vi har fået afslag, men prøver igen. Løbende evaluering. Ad 7 At give elever og medarbejdere mulighed for at opholde sig i smukke, æstetiske og rene rum mange timer hver dag. Plan: Arbejdet startede efter undervisningsmiljøvurdering 2008, hvor 40% af eleverne syntes, vi nu havde fået en pæn og tidssvarende skole efter renovering 2007, men der skulle noget på væggene, og der skulle være pænere og mere spændende end nu, hvor mange vægge er nymalede og hvide. Derfor har vi arbejdet en hel uge på elevernes egen udsmykning og har holdt fernisering for forældrene på skolefestaftenen med stor succes. Evaluering: 2011 Ansvar: Ledelse og K.U. Ad 8 At give forældre større forståelse og indsigt i deres børns udvikling på mellemtrinet, så forældre i samarbejde med skolens lærere kan bibringe deres store børn en tryg ungdom uden rusmidler, vold og kriminalitet. Plan: Hvert år inviteres forældre på en årgang til foredrag/møde/diskussion vedr. deres børns udvikling. Der vil være en foredragsholder udefra med specielt fokus og viden på området. Ad 9 Oktober 2008 Indslusningsprojekt for 0. klasserne i DUSordningen Sofiendalskolen. Når børnene starter i DUS er der mange nye erfaringer, der skal gøres. I DUS'en er de fysiske rammer væsentligt større end hidtil. Det enkelte barns mulighed for valg af aktivitet er ligeledes udvidet. Formålet: Formålet er at skabe en tryg opstart for børnene. I starten vægter vi de nære relationer mellem børnene og mellem børnene og de voksne. Projektet skal give børnene mulighed for at lære hinanden at kende i klassen og på sigt udvikle venskaber og danne fællesskaber på tværs af klasserne. Vi har fokus på de sociale kompetencer, fordi børnenes venskaber og omgang med hinanden er en væsentlig forudsætning for udvikling af de faglige og personlige kompetencer. 11

13 Delmål 1 & 2 Projektet er overordnet inddelt i to perioder. Ad delmål 1 Den første periode fra august til efterårsferien, hvor det det primære mål er aktiviteter rettet mod etablering af klassens relationer. Evaluering & dokumentation Dokumentation i månedsblad og på en tavle ved DUSbaserne. Medio januar 2009 evalueres forløbet i udvalget, DUS'erne og fælles personalemøder, og evalueringen sker i nævnte rækkefølge. Ad delmål 2 Næste periode fra efterårsferien og indtil jul, hvor det primære fokus er aktiviteter rettet mod relationer på tværs af klasserne. Handleplan Fra august til efterårsferie Vi opfordrer forældre til at lade børnene starte i DUS'en den 1. august. Vi vil tale med forældrene om børnene og deres baggrund. I perioden fra den 1/8 og indtil skolestart er klassepædagogen i DUSbasen med de nye børn. I basen leger og spiser børnene sammen. De leger navnelege og andre lege, hvor børnene kan lære hinanden at kende. De fysiske rammer i basen udnyttes til forskellige slags lege, hvor børnene her viser deres interesser (kompetencer) og legerelationer, og klassepædagogen er observerende og igangsættende med det formål, at børnene skal lære hinanden at kende. Klassepædagogen tilrettelægger og igangsætter aktiviteter for børnehaveklassen to eftermiddage om ugen. Vi laver en tavle til dokumentation. Udeområder, lokaler, være-sammen-regler præsenteres for børn og forældre. Vi holder børnemøde, hvor børnene dels kan blive hørt og dels lyttet til årgang Ad 10 Det er forskelligt, hvordan vi bruger dokumentation i afdelingerne. Enkelte bruger månedsblad med billeder, andre laver interviews med børn om aktiviteter, og endelig er der nogle, der skriver mere generelt om de forskellige aktiviteter. Eksempelvis under nyt fra klassen. Ved større arrangementer tages der billeder, der sættes op på Lille Torv. Vi vil dokumentere vores pædagogiske praksis. Delmål: At vi på møder vil drøfte mulighederne for at bruge internettet fremover i vores dokumentation. Fra efterårsferie til juleferie At forældrene ser børnenes produkter/aktiviteter, og dette giver børn og for- Fælles aktiviteter i gymnastiksalen Fælles lege på Lille Torv ældre anledning til samtale om dagligdagen i DUS'en. Fælles ture - en gang om måneden Hver klasse planlægger et arrangement for At børnene får mulighed for genkendelse de to øvrige klasser. Børnene kan begynde at træne i pool og erhverve sig et poolkort. af og refleksion over egne aktiviteter. At vi bliver bedre til og mere bevidste om at beskrive vores pædagogiske praksis. At vi er nysgerrige og spørgende i forhold til hinandens pædagogiske praksis. 12

14 Handlinger: Vi vil lave udstillinger i forbindelse med fælles aktiviteter, som skal foregå på Lille Torv. Udstillingen laves af aktivitetsgruppen, der kan have valgt en tovholder til billeddokumentationen. Vi vil lave plancher vedrørende aktiviteter i afdelingen, som udstilles ved selve afdelingen eller sættes i månedsblad. Vi vil dokumentere den pædagogiske praksis via billeder, tegninger og beskrivelser af forskellige, udvalgte aktiviteter i hverdagen. Evaluering: Evalueringen foregår løbende og fremadrettet ved årets afslutning i forskellige fora. aktiviteter bliver udstillet i huset. Børnenes egne beskrivelser af en tur/aktivitet eller en leg sendes med hjem, sættes i SIRIUS-posten m.m. Portfoliomappe/barnets mappe med tegninger/billeder/oplevelser. Dokumentation til skole-/hjemsamtaler. Tovholder: Den enkelte pædagog, der har aktiviteten, samt kontaktpædagog. En pædagog er tovholder i forhold til SIRIUS-post. Evaluering: Dokumentationen tages løbende op på personalemøder og fælles forberedelsesmøder. Dokumentation i DUS SIRIUS: Vi vil i DUS SIRIUS arbejde med dokumentation af vores pædagogiske praksis. Forældrene kommer ikke dagligt i huset og ser derfor ikke opslag og plancher omhandlende børnenes hverdag og aktiviteter. Vi vil via dokumentation give forældrene en bedre mulighed for at få indblik i hverdagen og vores pædagogiske praksis i DUS SIRIUS. 3. årgang Delmål/succeskriterier: Forældrene ser børnenes tegninger/ aktiviteter, når de er her til møder, fester og lign. Børnenes genkendelse af aktiviteten. Vi bliver bedre til og mere bevidste om at beskrive vores pædagogiske praksis. Vi stiller relevante spørgsmål til kollegaerne, gående på den pædagogiske praksis i hverdagen. Handlinger: Vi vil dokumentere den pædagogiske praksis via billeder, tegninger og beskrivelser af udvalgte aktiviteter i hverdagen. Dette vil være i børnenes kontaktbøger og i SIRIUS-posten samt på forældreintra. Børnenes egne tegninger/kreative 13

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skoleplan 2012 for Klarup Skole

Skoleplan 2012 for Klarup Skole Skoleplan 2012 for Klarup Skole Skole- og Kulturforvaltningen KLARUP SKOLE Hellasvej 17 Tlf. 9636 5500 E-mailadresse: Hjemmeside: 9270 Klarup Fax 9831 9477 klarupskole@aalborg.dk www.klarupskole.dk 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Skoleplan 2012. Filstedvejens Skole

Skoleplan 2012. Filstedvejens Skole Skoleplan 2012 Filstedvejens Skole Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skolevæsen Det er skolens opgave, i sin undervisning, skolefritidsordning (DUS) og øvrige virksomhed, at give børnene og de unges

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Referat fra skolebestyrelsesmøde tirsdag den 23. oktober 2007

Referat fra skolebestyrelsesmøde tirsdag den 23. oktober 2007 Referat fra skolebestyrelsesmøde tirsdag den 23. oktober 2007 Tilstede: Fraværende: Bent Jensen(BJ), Hanne Juul(HJ), Pia Wogelius, Janni Lund Jensen, Inger Bloksgaard, Benny Vindelev, Evan Rasmussen, Christian

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Livet på mellemtrinnet

Livet på mellemtrinnet Livet på mellemtrinnet I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet på mellemtrinnet. Organisering Hellerup skole har 3 mellemtrinsområder, også kaldet hjemområder, som hver især huser børn fra 4.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Oversigt over projekternes indhold

Oversigt over projekternes indhold Oversigt over projekternes indhold I nedenstående oversigt er det for hver skole opgjort, hvilke hovedprincipper projektet/projekterne knytter an til. Derudover er det for hvert projekt kort beskrevet,

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

VADUM SKOLE Værdiregelsæt

VADUM SKOLE Værdiregelsæt VADUM SKOLE Værdiregelsæt Vadum Skole er en del af Aalborg Kommunes skolevæsen og skolens distrikt dækker den nordvestligste del af kommunen. Skolen har ca. 400 elever på 0.- 9. årgang og 56 dygtige medarbejdere.

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere