Skoleplanen beskriver ikke hele skolens virksomhed. Skoleplan 2009 angiver indsatsområder for skole og DUS de næste 2 år.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleplanen beskriver ikke hele skolens virksomhed. Skoleplan 2009 angiver indsatsområder for skole og DUS de næste 2 år."

Transkript

1 Skoleplanen beskriver ikke hele skolens virksomhed. Skoleplan 2009 angiver indsatsområder for skole og DUS de næste 2 år. Lange Müllersvej 18, 9200 Aalborg SV, tlf , fax ,

2 1. HVEM ER VI? Sofiendalskolens kendetegn Alle skal kunne se meningen med, de er på Sofiendalskolen Sofiendalskolen fremstår som en moderne skole med fokus på den enkelte elev, plads til forskellighed, fællesskabet, traditionerne og høj kvalitet i hele skolens dagligdag. Sofiendalskolen sætter en ære i at være en arbejdsplads, hvor medarbejdere trives, udvikler sig og er stolte over at arbejde netop her. Kvalitet i undervisningen Gennem de sidste år ved vi mere og mere om, hvad der virker i undervisning og læring. Skolens nye fleksible læringsmiljøer har givet flere muligheder for organisering af undervisningen, hvilket Sofiendalskolen har manglet i mange år. Ud over klasseværelset kan gangarealer benyttes til gruppearbejder og holddeling. Ikke mindst Store Torv har åbnet mulighed for pædagogisk nytænkning både på klasse-, årgangs- og skoleniveau. Sofiendalskolen er en skole med mange traditioner, som kræver god plads. Det har vi fået nu, og flere kommer til. Det er af stor vigtighed for en skoles fællesskabsfølelse, at der findes rum, hvor mange kan mødes i arbejdssituationer, men også til fest. Mange nye pædagogiske redskaber og pædagogiske holdninger har udvidet viften af muligheder for høj kvalitet i elevernes læring. Denne nye viden har vi taget til os, og den bruges hver eneste dag i undervisningen på Sofiendalskolen. Medarbejderne er velkvalificerede. En lærer/pædagog er i livslang læring, fordi der til stadighed dukker ny viden op, som vi må implementere på skolen til glæde for eleverne. Der er utallige måder at lære på. Læsevejledere er under uddannelse, så alles læseindlæring bliver så hurtig og sikker som mulig. Læsefærdighed er skolens fundament for de øvrige fags læring. Flere lærere læser p.t. et ekstra linjefag, ligesom lærere og pædagoger er i gang eller færdige med videreuddannelse på diplomniveau. Linjefaget dansk som andetsprog er dækket ind af 14 uddannede lærere. Som praktikskole for University College Nordjylland, i læreruddannelsen, er vi stolte af, at rigtig mange lærere er specialuddannede til denne opgave via praktiklæreruddannelsen. Veluddannede medarbejdere er en forudsætning for kvalitet. Der er brugt mange midler på videreuddannelse de sidste år. Skoleplanens indsatsområder har på Sofiendalskolen givet anledning til, at hele medarbejdergruppen kom på kursus sammen. Hvis grundlæggende holdninger skal flyttes, skal alle deltage samtidigt, så den efterfølgende dialog og vidensdeling kan finde sted og give mening. En vigtig kvalitetsfremmer er it i undervisningen i alle fag. Rigtig mange elever profiterer ved brug af it. Lærerne tager hele tiden ny viden i brug for at hjælpe den enkelte elev bedst muligt. Klasserum er veludstyrede med it. Interaktive tavler findes i indskolingen, og projektorer findes i alle øvrige klasselokaler ligesom skolens EVA-lokale, står til rådighed for undervisning, evaluering og test. I læseprojekter benyttes itrygsækken af elever instrueret af dygtigt, veluddannet personale på skolen. 8. årgang Kompetencecentret og den inkluderende skole På Sofiendalskolen er der plads til alle. Alle elever fra distriktet skal kunne være her og få noget ud af undervisningen. Skolens kompetencecenter består af dygtige lærere, der hver med deres faglige og sociale 1

3 kompetencer sikrer høj grad af kvalitet for elever med særlige behov via uddannelse og erfaring. Kompetencecentret yder sparring og hjælp til kolleger og til elever med mange forskellige behov, for at disse kan deltage i undervisningen. Lærere, pædagoger og kompetencecentrets lærere samarbejder tæt med forældre, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Børne- og familieforvaltningen, læger, sundhedsplejerske, speciallæger og skolens trivselslærere. Problemerne, som afhjælpes via kompetencecentrets lærere, er mangesidede. Der er elever med faglige og sociale vanskeligheder, højtbegavede elever, der føler sig udenfor, tosprogede elever, der har kulturelt betingede problemer, børn i sorg og krise, børn i alkoholfamilier, børn af psykisk syge forældre og ikke mindst unge mennesker med mange svære problemer i teenageårene. Gennem de sidste to år har Sofiendalskolen haft trivselslærere tilknyttet kompetencecentret. Da opgaven er meget forskellig afhængig af elevernes alder er opgaven delt på tre lærere. Dette arbejde er en forudsætning for elevernes læring. Mistrivsel skal hurtigst muligt ses og bearbejdes. Eleven skal vide, at der altid er en voksen, der vil hjælpe. En voksen, der ikke er optaget af undervisning. Det skal ofte være her og nu. Elevernes sundhed En forudsætning for trivsel og læring er en sund krop. Skolebestyrelsen har derfor gennem flere år sat sundhed på dagsordenen. Skolen råder i dag over en sund madordning, hvor elever to gange dagligt kan købe sund mad. Store og små elever kan købe det samme, men fra to forskellige salgssteder. Madkort købes på kontoret, og der kan ikke købes med penge i boden. Grundtanken er en salatbar, hvor eleverne selv bestemmer, hvad de vil have samt forskelligt kødtilbehør. Sidstnævnte skifter måned for måned, og menuen kan læses på hjemmesiden. Vi holder fanen højt og sælger kun sunde produkter. Der sælges rigtig mange portioner mad hver dag. Kropslig udfoldelse og sportsaktiviteter er medtænkt i elevernes dagligdag. I de mindste klasser er der givet ekstra idrætstimer. De store elevers valgfagsblok er præget af fysisk aktivitet, der cykles meget med elever, og sidste skud på stammen er et løbeprojekt, hvor elever fra 1. og 2. klasse tre gange om ugen løber en ufarlig, kendt rute på 1 km. Det er hensigten at fortsætte op gennem klasserne. Klasselærer og idrætslærer har et fælles ansvar for afviklingen. Fra november 2008 er skolen hver morgen åben fra kl for elever, der ønsker et sundt morgenmåltid med havregryn, frugt, nødder, rosiner og mælk. To af skolens trivselslærere sørger for en hyggestund for eleverne. Morgenmadsprojektet sker i samarbejde med Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtighed. Der er åbent for elever fra bh. klasse - 9. klasse. Et professionelt læringsmiljø Sofiendalskolens medarbejdere arbejder meget professionelt. Der er en høj grad af ansvarlighed i de helt selvstyrende team, hvor lærere selv laver skema, planlægger og evaluerer. Megen økonomi er lagt ud til teamet. Der arbejdes under åbenhed, tillid og ansvar. En god samarbejdskultur kræver skriftlighed. Der føres klasselog, ligesom den enkelte elevs læring følges tæt, så forældre altid er sikre på, hvor langt eleven er nået. Der er systematik i test i dansk og matematik gennem hele skoleforløbet, så vi altid kan dokumentere, hvad der er arbejdet med. Børn med særlige behov følges tæt, og alle tiltag er beskrevet i individuelle undervisningsplaner. Tosprogede elever har ligeledes en sprogbeskrivelse samt en individuel undervisningsplan, så elevernes fremgang følges. En professionel skole ved også, hvor grænser for vor formåen er. Derfor samarbejdes der med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- og Familieforvaltningen, hvis yderligere skal sættes i værk uden for skolen. Langt de fleste elever hjælpes via kompetencecentret, trivselsforummet og trivselslærerne. Først når alt er prøvet, sendes en elev videre til udredning af speciallæger og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Også denne videre behandling kræver høj grad af omhyggelig skriftlighed fra skolens lærere og pædagoger. 2

4 Skolens værdigrundlag Det er skolens opgave i sin undervisning, skolefritidsordning (DUS) og øvrige virksomhed at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Derfor lægges der vægt på oplysning om tilværelsen, om samfundets indretning, naturen og historiens gang. Skolen skal styrke børnenes undren og spørgelyst og deres lyst til at lære. Den skal vise dem, at de kan udvikle holdninger og træffe valg, der hænger sammen med personligt tilegnede værdier. Skolen skal være for alle uanset baggrund, evner og anlæg. Undervisning og opdragelse skal supplere hinanden, og det forudsætter skolens og forældrenes aktive medvirken og samarbejde, ligesom det kræver gensidig respekt mellem skole og hjem. Skolens hele virksomhed skal sikre, at alle elever kan erhverve sig faglig ballast, der giver dem mulighed for fremtidig uddannelse, erhverv og et aktivt fritidsliv. Skolens målsætning Lokalsamfundet skal være en naturlig del af skolens virksomhed, som bygges på dansk kultur og tradition. Med afsæt i den lokale forankring inddrages nationale og internationale kulturer. I hele skolens virksomhed skal der gives mulighed for, at de praktiske og musiske kompetencer styrkes. Elevernes indflydelse på og medansvar for undervisningens indhold og tilrettelæggelse og deres aktive medleven i undervisningen er afgørende for resultatet. Der skal derfor anvendes forskellige arbejdsformer med udgangspunkt i klassens og det enkelte barns muligheder. Skole og hjem har et fælles ansvar for den enkelte elevs læring, adfærd og klassens sociale liv. Forældrene inddrages i evaluering af elevens sociale og faglige udbytte af undervisningen. Sofiendalskolen skal være et sted, hvor både elever, lærere og pædagoger kan få mulighed for at udvikle sig. Skolens medarbejdere skal derfor til stadighed forholde sig aktivt til deres virksomhed. Skole-/hjemsamarbejdet bygger på åbenhed og respekt for parternes forskellige opgaver og ansvar. Dette opnås gennem en tæt forpligtigende dialog og gensidig information. Medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer sikres gennem en tidssvarende personalepolitik og gennem videreuddannelse. Elevernes og medarbejdernes arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for den daglige undervisning. Elever, lærere og pædagoger samarbejder derfor om at etablere miljøer, der skaber en inspirerende og tryg atmosfære i sunde og smukke omgivelser. I hele skolens dagligdag skal der lægges vægt på den grønne dimension for at bibringe eleverne forståelse for menneskets samspil med naturen. Handleplaner udarbejdes på it-området, og eleverne skal lære kritisk stillingtagen til brugen heraf. 0. årgang 3

5 2. STATUS I FORHOLD TIL SIDSTE SKOLEPLANSPERIO- DE På Sofiendalskolen besluttede medarbejdere og ledelse i perioden ud fra Fælles Skolebeskrivelse I at arbejde med følgende indsatsområder: a) Evalueringskultur på Sofiendalskolen b) Videreudvikling af skoleintras muligheder på Sofiendalskolen c) Integrationsindsatsen på Sofiendalskolen d) DUS - skolens fritidsdel e) Fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder på Pædagogisk LæringsCenter Sofiendalskolen arbejdede i denne periode ikke med yderligere lokale indsatsområder. 1. årgang Ad a) Evalueringskultur på Sofiendalskolen Der er besluttet en fælles form for udarbejdelse af elevplaner. De er elektroniske, men sendes hjem i papirudgave, hvis dette ønskes. Planerne udarbejdes jf. Aalborg Kommunes guide samt Skolebestyrelsens princip, som kan ses under bilagene til skoleplanen kaldet: "Sådan gør vi på Sofiendalskolen". Punktet er færdigbehandlet. Der afholdes elevsamtaler, hvor der lægges mål for faget efter en plan, som starter med dansk og matematik i indskolingen og vokser med elevens alder og klassetrin. De enkelte årgangssamtaler fremgår af bilaget kaldet: "Evalueringskultur på Sofiendalskolen". Der udarbejdes portfolio for den enkelte elev i forbindelse med skole-/hjemsamtalerne. Portfolioens udformning besluttes i teamet omkring en klasse. I større klasser sker det i samarbejde med eleverne. Ad b) Videreudvikling af skoleintras muligheder på Sofiendalskolen Målet var at anvende skoleintra til kommunikation og vidensdeling mellem elever, forældre, ledelse, lærere og pædagoger. Vi anser målet for nået. Skoleintra er nu den platform, hvor information, koordinering, kommunikation og vidensdeling mellem skolens personale foregår. Skoleintra er en integreret del af skolens virksomhed. Alle lærere betragter skoleintra som et helt nødvendigt system at anvende for at kunne holde sig orienteret om alle forhold på skolen. Skoleporten holdes løbende opdateret, da det er skolens billede til omverdenen. Forældreintra anvendes regelmæssigt af de fleste forældre på skolen. Målet var, at alle forældre anvendte forældreintra, men der er stadig nogle forældre, der ikke har internetadgang hjemme. Elevintra anvendes af halvdelen af skolens elever, men tendensen er, at flere og flere elever bruger systemet. Det er særligt de yngste årgange, der ikke anvender elevintra. Ad c) Integrationsindsatsen på Sofiendalskolen Alle pædagogiske medarbejdere har fået et fælles vidensgrundlag om forskellige kulturer og om betydningen af dansk som andetsprog som en dimension i fagundervisningen. Dansk som andetsprogslærerne indgår i og samarbejder med de forskellige team, hvorigennem det forsøges at skabe størst mulig sammenhæng mellem klassens arbejde og den supplerende dansk som andetsprogsundervisning. 4

6 Samarbejdet sikres dels ved fire årlige årgangsmøder for børn med særlige behov og dels via IUP en - den individuelle undervisningsplan - for den tosprogede elev. På IUP en optræder såvel dansk som andetsprogsmål i fagundervisningen samt mål for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. IUP en evalueres løbende af dansk som andetsprogslæreren og fælles i forbindelse med de fire møder. Samarbejdet mellem årgangens dansk som andetsproglærer og faglærerne samt dansk som andetsprog som en dimension i fagundervisningen er områder, som vi vil arbejde på at videreudvikle i den kommende periode. I forhold til skole-/hjemsamarbejdet med tokulturelle forældre har vi arbejdet på at få forældrene mere engageret og aktive i samarbejdet. I sidste skoleår gennemførte vi et forsøg med kaffemøder for tosprogede mødre samt en række aftenmøder for tosprogede forældre. Møderne var delt op i sproghomogene grupper. Der var et meget begrænset fremmøde til møderne, og vi oplever desværre ikke, at møderne har haft den ønskede effekt. I indeværende skoleår har vi startet et nyt tiltag i bh. klassen. Bh.klasselederen og Børn- og ungekoordinator Dorte Qvist har i skoleårets start været på hjemmebesøg hos tokulturelle familier bosat i Skelagergårdene. Tosprogskoordinatoren deltog i stedet for Dorte ved de tokulturelle familier, der ikke er bosat i Skelagergårdene. Det overordnede mål var at få lagt grundstenene til et godt og trygt skole- /hjemsamarbejde samt at få afstemt de gensidige forventninger. Tiltaget er endnu ikke evalueret. Skole-/hjemsamarbejdet med tokulturelle forældre er et område, som vi vil arbejde mere med i den kommende periode. Kompetencecentret har fået tilknyttet en koordinator i dansk som andetsprog, og dansk som andetsprogsundervisningen varetages udelukkende af lærere, som har uddannelse svarende til linjefaget dansk som andetsprog. Undervisningen i dansk som andetsprog evalueres og udvikles løbende gennem møde- og kursusvirksomhed. Skolen har udarbejdet principper for tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og undervisningen i tokulturelle klasser. Jf.: "Sådan gør vi på Sofiendalskolen". Ad d) DUS - skolens fritidsdel 2. årgang DUSordningens statusbeskrivelse vedr. skoleplan og vedr. tema 10 i fælles skolebeskrivelse. Generelt om DUSordningen DUSordningen er organiseret lodret med 3 DUSafdelinger og en specialafdeling for ADHD børn. Der er tilknyttet en afdelingsleder på hver afdeling. I de tre afdelinger A, B og C er der desuden tilknyttet en primær klassepædagog på alle klasser. Disse følger børnene fra bh. kl. til og med 3. kl. og er ansvarlig for klassens trivsel og sociale udvikling i DUStiden. DUSordningen har særlig fokus på overgangen fra 3. kl. til fritidsklubben Sofiendal, som organisatorisk hører under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Indsatsen er beskrevet i bilag til skoleplanen: Sådan gør vi med 3. kl. udslusning samt overgangen til fritidsklubben. Vedr. indskolingen Sofiendalskolen har en meget velfungerede indskoling, hvor lærere og pædagoger meget professionelt arbejder sammen om børnenes personlige, sociale og faglige udvikling. Dette skaber en helhed i børnenes hverdag i undervisning og DUStid. 5

7 Hvert nyt skoleår udarbejder lærerne, klassepædagogen og forældregruppen i fællesskab en social handleplan for de enkelte klasser. Denne plan danner rammen om de indsatser, man er fælles om at fokusere på i det kommende skoleår. Det er klassepædagogen, der er tovholder på opgaven. Desuden arbejder lærere og klassepædagogen med en systematisk social træningsmetode, der støtter barnets/børnenes sociale trivsel og udvikling i klassen. Det er her også klassepædagogen, der er ansvarlig for indsatsen. tokulturelle børn i DUSordningen på Sofiendalskolen DUSordningens praksis vedr. børn og unge i bevægelse er ligeledes beskrevet i bilagsmaterialet under: Sådan gør vi. Forældresamarbejdet Forældresamarbejdet i indskolingen foregår i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem lærere og pædagoger. De afholder f.eks. fælles forældremøder, skole-/hjemsamtaler og diverse arrangementer for klassen. Der henvises i øvrigt til skoleplanens bilagsmateriale: Sådan gør vi i indskolingen. Indholdsplan/årsplaner I DUSordningen Sofiendal arbejder vi efter en indholds- og årsplan. Indholdsplanen beskriver de indarbejdede metoder og aktiviteter, der afdelingsvis og i hele DUSordningen anvendes i forhold til de seks kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen Årsplanen i A, B og C tager udgangspunkt i en fælles tema-/aktivitetsplan for den pædagogiske indsats på tværs af afdelinger og klasser. Temaaktiviteterne foregår i opdelte grupperinger spredt ud over hele året. Dette har til formål at støtte børnene i at finde nye fællesskaber på tværs af klasser, spor og alder. Det skal ligeledes støtte børnenes tilegnelse af personlige, sociale og faglige kompetencer i et uformelt læringsmiljø. Se i øvrigt årsplanen på Sofiendalskolens hjemmeside: Skoleporten - DUS. Vedr. Skoleplan I sidste skoleplansperiode arbejdede skolen som helhed med integrationsindsatsen. Dette er nu indarbejdet og integrationsarbejdet i DUS er beskrevet i bilagsmaterialet i skoleplanen: Sådan arbejder vi med integration af 4. årgang Specialafdelingen Sirius I specialafdelingen Sirius, afdelingen for børn og unge 6-18 år med ADHD, har DUSordningen i sidste skoleplansperiode etableret en aftenklub for de unge. Indsatsen er indarbejdet og beskrevet i indholdsplanen og i skoleplanens bilagsmateriale: Sådan gør vi i aftenklubben Sirius for ADHD gruppen. ADHD børnene har alle tilknyttet en primær pædagog, som er gennemgående person i såvel undervisningstid som DUStid. Lærerne og pædagogerne arbejder meget tæt sammen om børnenes faglige, sociale og personlige udvikling og sikrer dermed en tryg og stabil helhed i et udviklende pædagogisk læringsmiljø. 6

8 Ad e) Fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder på Pædagogisk LæringsCenter PLC fremtræder nu som et inspirerende læringsmiljø med aldersintegreret adgang til it og med rum og hjørner for anderledes oplevelser og aktiviteter herunder udstillinger. PLC har stillet ressourcer til rådighed i forbindelse med skolens indsatsområder omring rummelighed og læringsstile. Vedr. Kvalitetsrapport I: Kvalitetsrapport I udtrykte i sine handleplaner ønske om, at Sofiendalskolen udarbejdede følgende dokumenter. Dette er nu gjort og findes som bilag til skoleplanen: 1) Princip for evalueringskultur på Sofiendalskolen. 2) Princip for brug af holddannelse på Sofiendalskolen. 3) Princip for tilrettelæggelsen af undervisningen i tokulturelle klasser samt de tosprogede læreres/børnehaveklasselederes opgaver. 4) Princip for tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. 5) Princip for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i Kompetencecentret. 6. årgang 9. årgang SIRIUS 7

9 4. Mål for hele projektet: 1) Forbedret læringsudbytte. SKOLENS LOKALE IND- SATSOMRÅDER 2) Højere grad af elevmotivation og arbejdsindsats. I. Indførelse af LP-modellen som arbejdsredskab gennem hele skoleforløbet (www.lpmodellen.dk). LP = Læringsmiljø og pædagogik Vi ønsker på Sofiendalskolen at gå tættere ind i klasserummet og se på betydning af hele læringsmiljøet. Hvad sker der derinde? Hvorfor går det så forskelligt, når mennesker er sammen? Kan vi lære af hinanden? Af det der lykkes? Hvad betyder omgangstonen? Hvad betyder klasseværelset og de fleksible arbejdsmiljøers udseende? Hvornår føler en elev sig godt tilpas? Hvornår er eleven i passende flow i sin læring? Betyder ansvarlighed for lokalet noget for læring? Utallige vedkommende spørgsmål trænger sig på. Vi ønsker i fællesskab at finde nogle af svarene. Alt sammen for at optimere elevernes læringsudbytte og trivsel. Vi er pt. 8 skoler i Aalborg Kommune, der samarbejder om LP-modellen. I Danmark er der i alt 280 skoler involveret. LP-modellen er en systemteoretisk analysemodel, som er udviklet med udgangspunkt i både teoretiske og empiriske bidrag. LP-modellen indeholder således ikke metoder, som fortæller, hvad læreren skal gøre i de enkelte situationer. Det er derimod en analysestrategi eller model, som skal hjælpe lærere og pædagoger til en forståelse af de faktorer, der udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer i skolen. Modellen kan således eksplicit bruges til at analysere og forbedre læringsmiljøet på Sofiendalskolen. Det er godt nu, men det kan blive endnu bedre. 3) Forebyggelse og reduktion af adfærdsproblemer. 4) Indretning (videreudvikling) af hensigtsmæssige læringsmiljøer. 5) Højere grad af differentieret undervisning. Alle pædagogiske medarbejdere har fra august 2008 modtaget indførelse i grundtankerne af psykolog Jens Andersen fra Aarhus, der udelukkende arbejder med LP-modellens indførelse i Danmark via University College Nordjylland. Når vi kommer til julen 2008, har alle pædagogiske medarbejdere fået et E-learningskursus, hvor de i deres LP-gruppe (ca. 6-8 personer) har fået en grundig indføring i teori og systemisk arbejdsmåde. Der er i alt 16 LP-grupper på Sofiendalskolen. Hver gruppe har en LP-tovholder. Disse 16 tovholdere har yderligere fået E- learningskursus, hvor de primært har lært at være stærke nok til at styre møderne, hvor en sag analyseres. Det kræver ledelse af kolleger i åbenhed, tillid og respekt for hinandens roller. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har stillet en LP-konsulent til rådighed, som har bearbejdet E-learningsforløbets indsendte resultater af kursets fire moduler. I skrivende stund er svarene ved at komme retur til grupperne. Hver gruppe mødes med Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings LP-konsulent to gange pr. halvår. Én lærer er udnævnt til koordinator på opgaven. Hun skal i samarbejde med ledelsen yde support, holde fast i tankesættet og holde gejsten oppe samt samarbejde med den it-kyndige på skolen, som hjælper med koder til elever og lærere/pædagoger samt hjælper med kortlæg- 8

10 ningen af hele huset. Kortlægning er sket efteråret Kortlægning betyder: 1) 730 elever (18 deltog ikke) har besvaret et spørgeskema elektronisk (alle forældre har givet samtykke). 2) Alle lærere/pædagoger har besvaret et spørgeskema om deres daglige arbejde. 3) Alle klasselærere har besvaret et spørgeskema vedr. deres elever i klassen. Kortlægningsmaterialet er sendt til Norge. Straks efter jul 2008 modtager Sofiendalskolen en kortlægning, en profil, en analyse af vores skoles miljø. En slags status, som er udgangspunkt for arbejdet. Projektet er 3-årigt. Efteråret 2010 besvares de samme spørgsmål igen, og en ændring skulle kunne ses. Undervejs i forløbet samarbejder skolen med tilknyttede forskere fra Norge og Danmark. Resultaterne er således ikke baseret på "synsninger", men på forskning af, hvad der virker, når god læring skal finde sted. I figuren nedenfor er der givet en grovmasket og skematisk oversigt over de faktorer, som ud fra dagens forskning ser ud til at have størst betydning for elevernes læringsudbytte: For at understøtte den gode proces i løbet af årene vil følgende forløb og kurser blive iværksat: 1) Udarbejdelse af nyt værdigrundlag. Ny målsætning følger i Skoleplan ) Kursus i relationskompetence for pædagoger og lærere. 3) Kursus i god klasserumsledelse for lærere. 4) Vedblivende fokus på elevfravær. 5) Indførelse af fast princip om arbejdet med sociale kompetencer årgang (mellemtrinet). 6) Indretning af skolens udearealer til leg og samvær. 7) Æstetik og ansvarlighed i klasserum og på fællesarealer. 8) Indførelse af faste forældreforedragsaftner på mellemtrinet: 4. årgang. Emne: Forpubertet/trivsel 5. årgang. Emne: Tobak/alkohol/trivsel 6. årgang. Emne: Alkohol/stoffer /kriminalitet. 9) Indslusningsprojekt (DUS). 10) Dokumentation og evaluering (DUS) 10. årgang 9

11 Udførelse af de 10 beskrevne indsatser: Ad 2 Mål, ansvar og evaluering Kurset planlægges til efterår Ledelse og K.U. har ansvar for iværksættelse Ad 1 af videreuddannelsesforløb for pædagoger og Ledelse og K.U. (Koordinerings- og Udvik- lærere. lingsudvalget) har ansvar for, at tidsplan og proces følges. Ad 3 Kurset planlægges til forår Ledelse og K.U. har ansvar for iværksættelse At få skolens virkelighed og værdigrundlag af videreuddannelsesforløb. samstemt, så det passer med virkeligheden og den tid, vi lever i. Ad 4 Evaluering: 2011 Plan: Hver måned gennemgår de 3 trivselslærere fraværslister og hjælper klasselærere med opfølgning til alle hjem, hvor fravær er et pro- Tidsplan for arbejdet med revision af værdigrundlag for Sofiendalskolen: blem. Dokumentation for, hvad der er gjort i hvert tilfælde nedskrives i klasseloggen. I alvorlige tilfælde bringer trivselslærerne sagen på 1. På arbejdsseminar oktober 2008 påbegyndte skolebestyrelsen arbejdet med skolens værdigrundlag. og TRIVSELSFORUM møde via skolens ledelse kompetencecenterkoordinatoren. 2. Efter skolebestyrelsens diskussion udarbejder Merete Haugaard Jensen forslag til revideret udgave, som forelægges skolebestyrelsen torsdag Skolebestyrelsens forslag til værdigrundlag, diskuteres på afdelingsmøder onsdag 21. januar 2009 i alle skolens 5 afdelinger. Både lærere, pædagoger, rengøringspersonale, HK personale samt teknisk servicepersonale skal høres på forskellige møder før den Værdigrundlaget med alle medarbejderes bemærkninger justeres på skolebestyrelsesmøde Forslaget diskuteres i elevråd og de ældste klasser. 6. Forslaget lægges ud på hjemmesiden fra til debat. 7. Beslutning vedr. revideret værdigrundlag tages på skolebestyrelsesmøde Planen evalueres januar Ad 5 Pr indføres materialet "VOVE - VILLE - VÆLGE" som undervisningsmateriale på årgang. Hermed videreføres arbejdet med elevernes sociale kompetencer fra indskolingen. At videreføre forståelse for sig selv og de andre, at lære empati og demokratiske spilleregler. De selvstyrende årgangsteam og K. U. har ansvar for implementeringen i klasse Evaluering: Endeligt revideret værdigrundlag lægges på hjemmesiden. 7. årgang 9. Derefter arbejdes med revision af skolens målsætning, som er lavet i

12 Ad 6 a) At give elever i alle aldre lyst og mulighed for at færdes, lege og være udendørs. I løbet af efteråret 2009 laves en plan, hvor næste udsmykningsproces tilrettelægges. Foråret 2009 lægges plan for ansvarlighed, for at klasser og fællesarealer altid er pæne og rene. Nedsættelse af udvalg januar/februar b) At give elever i alle aldre mulighed for at blive undervist udendørs i nærmiljøet. Nye tiltag iværksættes august Plan: 1) Der er etableret et legeplads-/udendørsudvalg, som gennem årene har ansvar for at føre planer vedr. udearealerne ud i livet. Der er lavet grovplan. Hver gang, der er økonomi til etablering af ønsket "udeting", planlægger, bestiller og følger udvalget op på arbejdet. Skole og fritidsdel samarbejder i udvalget. 2) Projekt vedr. udeundervisning ligger p.t. til godkendelse for hjælp til økonomi. 3) Der har været ansøgt om asfaltering i lille skoleår gennem flere år. Belægning totalt hullet og umulig at køre/lege/hoppe/løbe på. 4) Ansøgning om etablering af multibane via Fritidsforvaltningen. Vi har fået afslag, men prøver igen. Løbende evaluering. Ad 7 At give elever og medarbejdere mulighed for at opholde sig i smukke, æstetiske og rene rum mange timer hver dag. Plan: Arbejdet startede efter undervisningsmiljøvurdering 2008, hvor 40% af eleverne syntes, vi nu havde fået en pæn og tidssvarende skole efter renovering 2007, men der skulle noget på væggene, og der skulle være pænere og mere spændende end nu, hvor mange vægge er nymalede og hvide. Derfor har vi arbejdet en hel uge på elevernes egen udsmykning og har holdt fernisering for forældrene på skolefestaftenen med stor succes. Evaluering: 2011 Ansvar: Ledelse og K.U. Ad 8 At give forældre større forståelse og indsigt i deres børns udvikling på mellemtrinet, så forældre i samarbejde med skolens lærere kan bibringe deres store børn en tryg ungdom uden rusmidler, vold og kriminalitet. Plan: Hvert år inviteres forældre på en årgang til foredrag/møde/diskussion vedr. deres børns udvikling. Der vil være en foredragsholder udefra med specielt fokus og viden på området. Ad 9 Oktober 2008 Indslusningsprojekt for 0. klasserne i DUSordningen Sofiendalskolen. Når børnene starter i DUS er der mange nye erfaringer, der skal gøres. I DUS'en er de fysiske rammer væsentligt større end hidtil. Det enkelte barns mulighed for valg af aktivitet er ligeledes udvidet. Formålet: Formålet er at skabe en tryg opstart for børnene. I starten vægter vi de nære relationer mellem børnene og mellem børnene og de voksne. Projektet skal give børnene mulighed for at lære hinanden at kende i klassen og på sigt udvikle venskaber og danne fællesskaber på tværs af klasserne. Vi har fokus på de sociale kompetencer, fordi børnenes venskaber og omgang med hinanden er en væsentlig forudsætning for udvikling af de faglige og personlige kompetencer. 11

13 Delmål 1 & 2 Projektet er overordnet inddelt i to perioder. Ad delmål 1 Den første periode fra august til efterårsferien, hvor det det primære mål er aktiviteter rettet mod etablering af klassens relationer. Evaluering & dokumentation Dokumentation i månedsblad og på en tavle ved DUSbaserne. Medio januar 2009 evalueres forløbet i udvalget, DUS'erne og fælles personalemøder, og evalueringen sker i nævnte rækkefølge. Ad delmål 2 Næste periode fra efterårsferien og indtil jul, hvor det primære fokus er aktiviteter rettet mod relationer på tværs af klasserne. Handleplan Fra august til efterårsferie Vi opfordrer forældre til at lade børnene starte i DUS'en den 1. august. Vi vil tale med forældrene om børnene og deres baggrund. I perioden fra den 1/8 og indtil skolestart er klassepædagogen i DUSbasen med de nye børn. I basen leger og spiser børnene sammen. De leger navnelege og andre lege, hvor børnene kan lære hinanden at kende. De fysiske rammer i basen udnyttes til forskellige slags lege, hvor børnene her viser deres interesser (kompetencer) og legerelationer, og klassepædagogen er observerende og igangsættende med det formål, at børnene skal lære hinanden at kende. Klassepædagogen tilrettelægger og igangsætter aktiviteter for børnehaveklassen to eftermiddage om ugen. Vi laver en tavle til dokumentation. Udeområder, lokaler, være-sammen-regler præsenteres for børn og forældre. Vi holder børnemøde, hvor børnene dels kan blive hørt og dels lyttet til årgang Ad 10 Det er forskelligt, hvordan vi bruger dokumentation i afdelingerne. Enkelte bruger månedsblad med billeder, andre laver interviews med børn om aktiviteter, og endelig er der nogle, der skriver mere generelt om de forskellige aktiviteter. Eksempelvis under nyt fra klassen. Ved større arrangementer tages der billeder, der sættes op på Lille Torv. Vi vil dokumentere vores pædagogiske praksis. Delmål: At vi på møder vil drøfte mulighederne for at bruge internettet fremover i vores dokumentation. Fra efterårsferie til juleferie At forældrene ser børnenes produkter/aktiviteter, og dette giver børn og for- Fælles aktiviteter i gymnastiksalen Fælles lege på Lille Torv ældre anledning til samtale om dagligdagen i DUS'en. Fælles ture - en gang om måneden Hver klasse planlægger et arrangement for At børnene får mulighed for genkendelse de to øvrige klasser. Børnene kan begynde at træne i pool og erhverve sig et poolkort. af og refleksion over egne aktiviteter. At vi bliver bedre til og mere bevidste om at beskrive vores pædagogiske praksis. At vi er nysgerrige og spørgende i forhold til hinandens pædagogiske praksis. 12

14 Handlinger: Vi vil lave udstillinger i forbindelse med fælles aktiviteter, som skal foregå på Lille Torv. Udstillingen laves af aktivitetsgruppen, der kan have valgt en tovholder til billeddokumentationen. Vi vil lave plancher vedrørende aktiviteter i afdelingen, som udstilles ved selve afdelingen eller sættes i månedsblad. Vi vil dokumentere den pædagogiske praksis via billeder, tegninger og beskrivelser af forskellige, udvalgte aktiviteter i hverdagen. Evaluering: Evalueringen foregår løbende og fremadrettet ved årets afslutning i forskellige fora. aktiviteter bliver udstillet i huset. Børnenes egne beskrivelser af en tur/aktivitet eller en leg sendes med hjem, sættes i SIRIUS-posten m.m. Portfoliomappe/barnets mappe med tegninger/billeder/oplevelser. Dokumentation til skole-/hjemsamtaler. Tovholder: Den enkelte pædagog, der har aktiviteten, samt kontaktpædagog. En pædagog er tovholder i forhold til SIRIUS-post. Evaluering: Dokumentationen tages løbende op på personalemøder og fælles forberedelsesmøder. Dokumentation i DUS SIRIUS: Vi vil i DUS SIRIUS arbejde med dokumentation af vores pædagogiske praksis. Forældrene kommer ikke dagligt i huset og ser derfor ikke opslag og plancher omhandlende børnenes hverdag og aktiviteter. Vi vil via dokumentation give forældrene en bedre mulighed for at få indblik i hverdagen og vores pædagogiske praksis i DUS SIRIUS. 3. årgang Delmål/succeskriterier: Forældrene ser børnenes tegninger/ aktiviteter, når de er her til møder, fester og lign. Børnenes genkendelse af aktiviteten. Vi bliver bedre til og mere bevidste om at beskrive vores pædagogiske praksis. Vi stiller relevante spørgsmål til kollegaerne, gående på den pædagogiske praksis i hverdagen. Handlinger: Vi vil dokumentere den pædagogiske praksis via billeder, tegninger og beskrivelser af udvalgte aktiviteter i hverdagen. Dette vil være i børnenes kontaktbøger og i SIRIUS-posten samt på forældreintra. Børnenes egne tegninger/kreative 13

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Velkommen på Vester Hassing Skole

Velkommen på Vester Hassing Skole Velkommen på Vester Hassing Skole til en god skolestart Velkommen på vores skole! Velkommen! Efter skolens sommerferie starter jeres barn i børnehaveklasse. Jeres barn vil fra børnehaven kende mange af

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sofiendalskolen, Aalborg. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 28-11-2013

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sofiendalskolen, Aalborg. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 28-11-2013 UMV Sådan! Dato:28-11-2010 Undervisningsmiljøvurdering for Sofiendalskolen, Aalborg Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 28-11-2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor

Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Formøde kl. 18.30 på Hans Jørgens kontor for de forældrevalgte repræsentanter. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune: Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Uddannelsesplan Sønderbroskolen 2015-2016.

Uddannelsesplan Sønderbroskolen 2015-2016. Uddannelsesplan Sønderbroskolen 2015-2016. Grundoplysninger: Skole: Sønderbroskolen Adresse: Sjællandsgade 2, 9000 Aalborg Telefon: 99824750 Mail: soenderbroskolen@aalborg.dk Webadresse: www.soenderbroskolen.dk

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

3. Principper s. 2. 4. PALS s. 3. 5. Trivselsprofil s. 3. 6. Læseindlæring i indskolingen er et højt prioriteret på Ikast Østre s.

3. Principper s. 2. 4. PALS s. 3. 5. Trivselsprofil s. 3. 6. Læseindlæring i indskolingen er et højt prioriteret på Ikast Østre s. Ikast Østre Skole Ikast Østre Ikast Østre er en byskole fra 1961. Skolens elever kommer primært fra skolens eget distrikt. Et distrikt som er bredt sammensat af såvel meget resurse stærke familier, som

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4 Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Et sundt liv i Vallensbæk

Et sundt liv i Vallensbæk Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Lærere Klasselærere / Kontaktlærere: MP / LS Fagansvarlige: Dansk: MP / LS Matematik: FC / MP Engelsk: MP / KK Kristendom: MP hovedansvarlig Historie: LS hovedansvarlig

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere