KORT GENNEMGANG AF RANDERS AREA ZONTA KLUBS HISTORIE

Transkript

1 1 KORT GENNEMGANG AF RANDERS AREA ZONTA KLUBS HISTORIE Den første tanke om at oprette en Zonta klub i Randers blev fostret af billedhugger Helen Schou fra Københavns Zonta klub I, der i forbindelse med udførelsen af Den jyske Hingst i 1960 erne havde fået forbindelse til byen. De første skridt til oprettelsen af en Zonta klub i Randers blev efterfølgende taget af hendes klubkammerat Karen Margrethe Ahlmann-Ohlsen, der i foråret 1979 gik i gang med organiseringsarbejdet, som først og fremmest handlede om at finde navne på kvalificerede medlemmer. Det var dengang en langt mere omfattende og besværlig og bureaukratisk proces at etablere en ny klub, end det blev i løbet af 1990 erne. Alle kandidater skulle godkendes i Headquarters i USA, og det samme gjaldt navnet på klubben. Det betød et omfattende arbejde og en lige så omfattende korrespondance med HQ gennem efterår og forår , som yderligere sinkedes af Karen Margrethe Ahlmann-Ohlsens sygdom, der medførte, at Hanne Friis Olesen fra Århus trådte til og påtog sig en stor del af arbejdet. I løbet af et års tid lykkedes det imidlertid at finde frem til så mange kvalificerede kvinder, at det første informationsmøde kunne finde sted mandag d. 5. maj 1980 på Hotel Randers. Organisationsmødet fandt sted samme sted d. 16. juni 1980 og charterbrevet blev underskrevet af de 16 tilstedeværende nye Zonta kvinder. I dagene derefter underskrev yderligere 5 kvinder, så der var i alt 21 medlemmer, da klubben kunne begynde sin tilværelse, med navnet Randers Area Zontaklub. Klubbens navn havde også været til diskussion i USA, da det normale var/er, at en Zonta klub oprettes i en by. Da Randers i amerikansk forstand er af ringe størrelse, måtte en ret stor del af de kommende medlemmer hentes fra det store opland, bl.a. helt fra Ebeltoft, og Karen Margrethe Ahlmann-Ohlsens forslag om at gøre klubben til en area- klub blev derfor godkendt fra HQ. På organisationsmødet blev der valgt en bestyrelse med sognepræst Litten Hjort som formand, stadsbibliotekar Jytte Laider som næstformand, restauratør Marina Hother Sørensen som kasserer og borgmestersekretær Tove Ødum Pedersen som sekretær. Vognmand Aase Jensen blev menigt medlem, mens forretningsfører Alice Hallen Petersen og advokat Elin Tjærby Kesting valgtes til hhv. 1. Og 2. suppleant. Kontingentet blev fastsat til 200 kr. årligt, mødedag blev fastsat til 1. tirsdag i hver måned, dog ikke juli og august. Charterfesten blev planlagt til at skulle finde sted 23. Maj i forbindelse med de danske Zonta klubbers landsmøde. Der var på det tidspunkt 5 klubber, København I, Aalborg, Købehavn II, Århus og nu Randers. Klubbens første ordinære møde blev afholdt d. 2. Sept på Restaurant No. Et i Randers, hvor man efterfølgende holdt til de næste 3-4 år. I løbet af årene er både mødedag, mødetidspunkt og mødested blevet ændret et par gange. Klubmøderne har indtil omkring 2005 fulgt det samme mønster. Mødetidspunktet har været kl. 19:30 med middag, i reglen en enkelt ret efterfulgt af kaffe. Efter middagen har formanden haft ordet for meddelelser fra HQ, distriktet og area og andre klubber, og klubsager, der ofte har drejet sig om hvervning af nye medlemmer og om klubbens velgørende projekter. Derefter har aftenens foredragsholder fået ordet. Møderne har sluttet senest kl. ca. 22:00 Fra ca ændredes mødetidspunkt fra kl.

2 2 19:30 til kl. 19:00, og man begyndte med formandens meddelelser. Det gav mere tid til socialt samvær under middagen og til den efterfølgende foredragsholder. Foredragene har været meget varierede, har omhandlet alt fra emner i relation til klubbens projekter til samfundsforhold, rejser, kunst osv. Et par gange om året har møderne været tilrettelagt som virksomhedsbesøg i og omkring byen. I midten af 1980 erne måtte klubben, da restauranten blev solgt, rykke til Slotskroen. I midten af 1990 erne var lokaliteterne her blevet for trange, klubben var kommet op på over 40 medlemmer, så møderne blev flyttet til Hotel Randers, der var ejet af Sonja Mathiesen, medlem i København I. Klubben blev så meget hjemme her, at den fik egen skabsplads til dirigentklokke, sangbøger m.m., og Zonta-plaketten blev sat op i receptionen til oplysning for alle hotellets gæster. Efterhånden som klubbens medlemstal skrumpede ind, og maden på Hotel Randers blev stadig dyrere, begyndte man at se sig om efter et andet domicil. Valget faldt i 2009 på en restaurant i forbindelse med en loge i Randers-forstaden Kristrup. Maden var overdådig, men faciliteterne for klubbens gæster og især foredragsholdere var problematiske, så man rykkede tilbage til Hotel Randers for en kort bemærkning. Klubben forsøgte sig en kort overgang i 2011 med restaurant Tronborg, men derefter stillede et medlem kantinefaciliteter til rådighed på sin arbejdsplads. I 2012 rykkede man tilbage til Kristrup, hvor også klubbens sidste møder blev afholdt. Klubbens møder i december og juni er stort set altid afholdt under private former hos et af medlemmerne. Der har været nedsat et jule-udvalg og et sommer-udvalg, der havde til opgave at arrangere disse møder, og der har været udvist stor opfindsomhed, især i forbindelse med sommermøderne, der i reglen omfattede en udflugt med medbragt kaffebord og efterfølgende middag på en restaurant. Ved julemøderne er der blevet danset om juletræ klubben fik efterhånden samlet en pæn mængde julepynt og givet gaver. Hvert medlem stillede med en gave på ca. 50 kr., og efterfølgende fik man lov ar vælge en pakke. Klubbens årsmøde generalforsamling er altid blevet afholdt i overensstemmelse med Zonta Internationals vedtægter i løbet af foråret, for Randers Zonta klubs vedkommende i marts eller april. På mødet er der blevet aflagt beretninger fra formand og kasserer, der er vedtaget budgetter og valgt bestyrelsesmedlemmer. Normalt har et bestyrelsesmedlem siddet i 2 år med udskiftning af 2 eller 3 medlemmer ad gangen. Formand er valgt direkte, næstformand ligeledes. Det betød, at næstformand sad i bestyrelsen i alt 4 år. Over en periode havde bestyrelsen desuden en fast sekretær og en fast kasserer, der stod uden for valg og ikke havde stemmeret til bestyrelsesmøderne. På årsmødet valgtes desuden medlemmer til klubbens fast udvalg, hvis antal og opgaver dog har varieret over tid efter klubbens behov. I reglen har der dog været et mødeudvalg, der skulle tilrettelægge mødeprogrammet for klubben på halvårlig basis, samt et projektudvalg, der havde til opgave at komme med ideer til, hvordan klubben skulle rejse penge, og hvilke organisationer eller enkeltpersoner, der skulle tilgodeses med støtte. Bestyrelsesmøderne har altid være afholdt privat og på skift blandt bestyrelsesmedlemmerne i forbindelse med et aftensmåltid. Mødepunkterne har været klubbens økonomi, hvervning af nye medlemmer hvis ikke et medlemsudvalg tog sig af dette diskussion omkring landsmøder, distriktsmøder, convention, etc. samt projekter og kommende møder.

3 3 Klubbens daglige drift har været baseret på medlemmernes kontingentbetalinger. Som nævnt lagde man i 1980 ud med et årligt kontingent på 200 kr. Dette er steget jævnt hen over årene og har siden slutningen af 1990 erne ligget fast på 1500 kr. årligt. Ca. halvdelen af dette beløb er blevet indbetalt som kontingent til Zonta International og til distriktet. Herudover har det været et princip i klubben, at der skulle sendes en delegat til alle de store møder, landsmøderne (Area-meetings), distriktsmøder i distrikt 13, og til Convention. Klubben har derfor givet tilskud til disse rejser ud over det tilskud landskasse og distriktskassen gav. Af de indkomne kontingenter er desuden betalt foredragsholdere, hvor klubben i vid udstrækning har betalt med et par flasker rødvin. En del af kontingentmidlerne er gennem årene desuden blevet kanaliseret ind i projekter, ligesom lotterier og auktioner internt i klubben især til sommermøder og julemøder har indbragt penge til velgørenhed, men af naturlige årsager er det aldrig blevet de store formuer. Det første større projekt klubben engagerede sig i, var Polens-pakkerne, som blev finansieret ved, at klubbens medlemmer på skift i hold på 3-4 stod for indkøb og afsendelse af pakker til en familie i Polen fra 1983 til I forbindelse med sit engagement i Solidaritets-bevægelsen var manden i familien blevet fængslet og konen, der som følge heraf var blevet afskediget fra sit arbejde, stod nu alene med et lille barn. I disse år afsendte klubben 1-2 gange årligt to pakker af sted til hende og barnet med alt fra brugt tøj, diverse madvarer, hygiejneartikler og legetøj. De følgende års projekter var af langt mindre størrelse og finansieredes overvejende af klubbens midler, det gjaldt således støtten til klubbens sponsorbarn i Afrika, formidlet gennem Børnefonden, en forbindelse, der blev opretholdt til klubben blev opløst. Desuden var UNIFEM et fast projekt i årene Op igennem 1990 erne voksede klubbens indtægter via de interne lotterier og auktioner, bl.a. over medlemmernes fejlindkøb af tøj! til efter datidens forhold ret pæne beløb. Indtægterne fra et førstehjælpskursus for medlemmerne indbragte også en pæn sum. Hertil kom, at klubben begyndte at indsamle midler via aktiviteter uden for klubben. I 1993 afholdtes en velgørenhedskoncert i en omegnskirke, indtægten herfra, ca kr., gik til UNIFEM, FN s udviklingsprogram for kvinder i ulandene. Sammen med et medlem, som var blomsterkunstner afholdt klubben i 1995 Juleinspiration for alle interesserede, som dels betalte indgangsbillet, dels deltog i et lotteri om de fremstillede dekorationer, dels betalte for sandwiches og drikkevarer. Indtægten fra denne aften blev på knap kr. Gennem to år i 1990 erne havde klubben en stand på Det blå marked, et kræmmermarked i Låsby, der også indbragte pæne beløb. I 1997 arrangerede Randers Zonta klub et modeshow, der indbragte knap kr. Den helt store begivenhed med den helt store indtægt tegner Demstrup-projektet sig imidlertid for. Efter et stort forarbejde lykkedes det over en weekend i juni i 2002 at samle over kr. ind til Randers Area Zonta klub. Et af klubbens medlemmer, godsejer Kirsten Harbo, åbnede sit gods for offentligheden. Hovedbygningen blev åbnet, så offentligheden kunne få et indblik i den meget smukke bolig, mens en af de store lader blev omdannet til udstillingsareal for adskillige af Randers store virksomheder og forretninger, Kunsthandlere, tæppehandlere, møbelhandlere,

4 4 modeforretninger m.m. som desuden havde stillet nogle af deres udstillede genstande til rådighed for et formidabelt lotteri. I en anden længe var indrettet cafeteria med hjemmelavede produkter, og der var et fornemt loppemarked, som tiltrak professionelle opkøbere fra store dele af Jylland. Alle de ovenfor nævnte aktiviteter gjorde det muligt for klubben at engagere sig i velgørenhed i byen i et større omfang end tidligere. Gennem flere år kunne man således uddele legater på mellem 500 og 2000 kr. til kvindelige afgangselev på handelsskolerne og gymnasierne i Randers, der havde udmærket sig socialt. Mathilde Nielsens børnehjem i Guatemala blev støttet gennem et par år, indtil det måtte lukke. De vigtigste engagementer blev dog støtten til dels børnehjemmet Glarbjerghus, som gennem ca. 10 år modtog 5000 kr. årligt. Randers Krisecenter modtog mellem 5000 og kr. årligt i år. Et kommunalt projekt for udsatte kvinder og småbørn, projekt Rosengården, blev i et par år støttet med kr. om året. Mødrehjælpen i Randers blev støttet med kr. årligt En tredjedel af det indkomne beløb fra Demstrup projektet blev afsat til Zonta Internationals projekt vedr. trafficking med ca kr.om året i tre år. De øvrige midler muliggjorde de ovenfor nævnte donationer til Glarbjerghus, Krisecentret, og Mødrehjælpen samt Rosengården. Ud over de nævnte donationer har klubben gennem flere år støttet foreningen mod pigeomskæring, projektet Reden for prostituerede kvinder, og Zonta Danmarks Grønlandsprojekt, som var med til at finansiere en højskole for kvinder i Østgrønland. Men selv Demstrup-pengene fik en ende, så klubben måtte finde på nye veje til at indsamle midler. Med de få hænder, der efterhånden var til rådighed i klubben, var det naturligvis begrænset, hvad man kunne engagere sig i. Men i maj 2008 og maj 2009 fik klubben arrangeret en kunstudstilling i byens Helligåndshus. Det var kvindelige kunstnere, der var inviteret til at deltage, billedkunstnere, keramikere, tøjdesignere m.m. Hver udstiller betalte et beløb, og dette tilligemed et flot lotteri med gevinster doneret af flere af byens forretningsdrivende samt af klubmedlemmerne, nåede man et overskud på ca det første år og ca kr. året efter, ganske pænt i betragtning af, at kunstudstillingen kun var åben en lørdag formiddag. I årene fik klubben stillet en torvebod til rådighed en lørdag i forbindelse med advent. Klubbens medlemmer stillede med hjemmelavede delikatesser, dørpynt og kranse samt gran, kogler m.v. til julepynt, Torvedagen gav et pænt overskud alle tre år. Med meget få medlemmer blev det imidlertid klart, at opgaverne med at afholde kunstudstillinger og holde torvebod kom til at hvile tungt på alle, så selvom det var sjovt, måtte klubben erkende, at man ikke magtede det. En af klubbens helt store succeser var redningen af Randers Krisecenter i Det daværende amt havde bestemt, at krisecentret skulle nedlægges. Det medførte en energisk indsats med afholdelse af protestmøde i byen, uddeling af flyers og indsamling af underskrifter. På 14 dage lykkedes det hovedsageligt 2 af klubbens medlemmer at indsamle over 8000 underskrifter og krisecentret var reddet.

5 5 Ikke alt i klubben har dog drejet sig om indsamling af penge og donationer. Klubben har siden omkring 1990 deltaget aktivt i landsmøder, distriktsmøder og conventions med i hvert fald et ofte flere medlemmer. Det har givet en god fornemmelse af at være medlem af noget større. Ligeledes har klubben normalt været godt repræsenteret nå andre naboklubber indbød til møder, charterfester, jubilæer m.m. Og ved to lejligheder har Randers Zonta klub været arrangør af landsmødet ud over det landsmøde, der blev afholdt i forbindelse med klubbens egen charterfest, nemlig i 1990 og 2005, hvor landsmødet tilmed faldt sammen med klubbens 25-års jubilæum. I 1990 afholdtes selve mødet samt den efterfølgende fest på Hotel Randers, i 2005 blev mødet afholdt på Randers Statsskole i den smukke festsal, mens de efterfølgende festligheder fandt sted i Hotel Randers. Begge gangene blev arrangementet en succes. Randers Zonta klub har desuden stået bag oprettelsen af Vejle Zonta klub i 1986, Silkeborg Zonta klub i 1992 og Herning i Desværre gik sidstnævnte ind efter få år. Klubben har haft et godt klubliv, der har givet sig udslag i aktiv indsats fra alle medlemmer både i de ordinære møder og når der skulle organiseres større arrangementer. Naturligvis har ikke alle kunne være tilstede hele tiden, men mødeprocenten har altid været høj, %. Det gode klubliv er blevet afspejlet i flere weekendture dels til Tversted, hvor et medlem havde en ferielejlighed og kunne skaffe plads til ca. 30 personer i andre lejligheder, dels til Æbelø, som et andet medlem havde adgang til. Hertil kommer inspirerende, morsomme og til tider meget våde (Gudenåkanotur i øsende regnvejr) sommerudflugter. Klubben begyndte som nævnt med 21 medlemmer og i de første 4-5 år lå antallet fast på dette niveau, hvor udmeldelser og indmeldelser nogenlunde afbalancerede hinanden. Fra midt i 1980 erne til begyndelsen af 1990 erne steg tallet lidt til et niveau på mellem 24 og 28 medlemmer og fra 1995 til 1998 steg medlemstallet til 42, hvorefter det i 1999 faldt til 23 og i 2001 til 20. Herefter faldt medlemstallet støt indtil klubben i 2013 var nede på 11 medlemmer. Årsagerne til faldet må nok tilskrives det, der kan kalder forgubningsprocessen. Klubbens medlemmer blev stadig ældre. Gennemsnitsalderen lå, da klubben blev opløst, på knap 60 år, og dette virkede ikke tiltrækkende på potentielle yngre medlemmer. Trods ihærdige forsøg op igennem perioden på at hverve nye medlemmer, sidste gang i januar 2013, lykkedes det kun i ringe grad. Mange yngre kvinder har vist stor interesse i forbindelse med hvervningsforsøg, informationsmøder osv. men medlemsalderen, mindre børn og arbejdskarriere har vist sig som en stor barriere for at gå ind i klubarbejdet. Hertil kom at adskillige medlemmer meldte sig ud netop p.gr. af deres alder. Fra 2005 har det derfor været en kamp for at overleve, og i foråret 2013 måtte man kaste håndklædet i ringen. Ved to på hinanden følgende møder i april og maj 2013 besluttedes det at nedlægge klubben. Klubbens uigenkaldelige sidste møde blev afholdt som sommermøde hos den afgående formand Helle Larsen. To medlemmer har efterfølgende meldt sig ind i de to Århus-klubber og et medlem er blevet optaget i Aalborg-klubben, De øvrige 7 valgte med sorg at forlade Zonta. 5 tidligere medlemmer mødes dog stadig en gang om måneden til koncerter, teaterforestillinger m.m. og jule- og sommermøder fastholdes med alle den tidligere klubs 11 medlemmer.