KLIMA 2O12. Status og perspektiver for dansk klimapolitik

Transkript

1 KLIMA 2O12 Status og perspektiver for dansk klimapolitik

2 KLIMA 2O12 Status og perspektiver for dansk klimapolitik Miljø- og Energiministeriet, marts 2000

3 INDHOLD Forord Indledning Formål med Klima Indholdet i Klima Sammenfatning Udfordringen 2.2 Den internationale klimascene 2.3 Danmarks udledning af drivhusgasser 2.4 Den danske klimascene status for de enkelte sektorer 2.5 Vurdering af målopfyldelse 2.6 Fremtidige initiativer 3. Udfordringen FN s klimapanel 3.2 Bæredygtig udvikling 3.3 Begrænsning af ressourceforbruget 3.4 Stabilisering af atmosfærens indhold af drivhusgasser 3.5 Inddragelse af udviklingslandene 4. Det internationale samarbejde Klimakonventionen 4.2 Kyoto-protokollen 4.3 EU s klimastrategi 4.4 Det øvrige internationale samarbejde 4.5 Bistandsarbejde 5. Danmarks hidtidige indsats Nationale sektorplaner 5.2 Tværgående indsatser 5.3 Økonomiske aspekter 2

4 6. Energi Overordnede energipolitiske målsætninger 6.2 Effektivisering af produktion og forsyning 6.3 Renere brændsler 6.4 Besparelser og effektiviseringer i slutforbruget 6.5 Reform af elsektoren 6.6 Status og perspektiver for den nationale CO2-målsætning 6.7 Klimapolitiske initiativer 7. Transport Politiske målsætninger 7.2 Energieffektivisering 7.3 Grønne afgifter 7.4 Kollektiv transport og cykeltransport 7.5 Forbrugeroplysning og information 7.6 Begrænsning af trafikvæksten 7.7 Debatoplæg og virkemiddelkataloget 7.8 Klimapolitiske initiativer 8. Landbrug og skovbrug Politiske målsætninger på landbrugsområdet 8.2 Eksisterende indsatsplaner og tiltag 8.3 Resultater af indsatsen i landbruget 8.4 Indsatsmuligheder på landbrugsområdet 8.5 Skovbrug 8.6 Politiske målsætninger på skovbrugsområdet 8.7 Binding af kulstof i de eksisterende skove 8.8 Oplagring i nye skove og i træprodukter 8.9 Nye instrumenter til fremme af skovrejsningen 8.10 Klimapolitiske initiativer landbrug 8.11 Klimapolitiske initiativer skovbrug 3

5 9. Erhverv De vigtigste eksisterende initiativer ved reduktion af CO2 9.2 Industrigasser kilder og reduktionsmuligheder 9.3 Klimapolitiske initiativer 10. Husholdninger Politiske målsætninger 10.2 Initiativer 10.3 Resultater af indsatsen 10.4 Klimapolitiske initiativer 11. Affald Politiske målsætninger 11.2 Reduktionsmuligheder 11.3 Virkemidler 11.4 Klimapolitiske initiativer 12. Tværgående områder Fælles virkemidler i EU 12.2 Kyoto-mekanismernes rolle i opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser 12.3 Den internationale indsats 12.4 Forskning og udvikling 12.5 Grønland 12.6 Færøerne Appendiks Udledning og optag af drivhusgasser 2. Andre landes indsats 3. Sektorer i Klima Historisk oversigt 5. Nyttige hjemmesider 4

6 FORORD Klimaproblemet anses af de fleste som den største globale udfordring i dette århundrede. Et globalt problem, som kræver national ansvarlighed. Ikke mindst blandt industrilandene, som må vedkende sig sit ansvar og vise vejen. Dels gennem en målrettet indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser, dels gennem et medansvar for udviklingen i ulandene. Klimakonventionen bygger på forsigtighedsprincippet. Det betyder, at under indtryk af usikkerheden og risikoen for klimaforandringer i fremtiden har et flertal af verdens regeringer forpligtet sig til at tage udfordringen op og begrænse udviklingen i drivhuseffekten. Med vedtagelsen af Kyoto-protokollen blev der i december 1997 taget et første skridt. Men der er behov for endnu flere, hvis det skal sikres, at vi når klimakonventionens mål om en stabilisering af drivhusgasserne på et niveau, der betyder, at den økonomiske udvikling kan fortsætte på et bæredygtigt grundlag. Den danske regering har været sit ansvar bevidst. Danmark har igennem det seneste årti ydet en målrettet indsats både nationalt og i international sammenhæng. En indsats, som også i international sammenhæng er blevet bemærket og anerkendt. På klimaområdet er det regeringens ønske, at Danmark fortsat skal spille en central rolle. Dette skal ske gennem en fortsat ansvarlig indsats, nationalt såvel som internationalt, ikke mindst i forhold til udviklingslandene, men også i forhold til den fremtidige proces i klimaforhandlingerne. Med Klima 2012 status og perspektiver for dansk klimapolitik gives et første samlet overblik over den danske klimapolitik og dens aktører, sådan som den hidtil har udmøntet sig inden for de relevante sektorer. Det er disse sektorer der i første omgang frem til år 2012, men også sidenhen skal bidrage til at begrænse den danske udledning af drivhusgasser. Med handlingsplaner for en række af disse sektorer er vi allerede godt i gang. Energi 21 har styrket Danmarks rolle som foregangsland, når det drejer sig om at begrænse udledningen af CO2 fra den danske energisektor. Transportsektoren har sin egen handlingsplan for CO2. Kyoto-protokollen og vores forøgede viden om de andre drivhusgasser kræver nu også en indsats på disse områder. Her har de danske handlingsplaner for vandmiljøet og affald stor betydning. 5

7 Handlingsplanerne er blevet understøttet af vedtagelser i Folketinget og af en række politiske aftaler. Kombinationen af målsætninger, lovgivning og vedtagelser i Folketinget med et bredt flertal bag samt en målrettet opfølgning har haft afgørende betydning for, at det er lykkedes at nå så langt, som vi er i Danmark. Klima 2012 peger på, at der er behov for yderligere analyser af de samfunds-økonomiske konsekvenser af at reducere udledningen af drivhusgasser, også på tværs af sektorerne. I forlængelse af disse analyser skal vi sikre, at vi også i fremtiden skaber de rette incitamenter ved eventuelt at udvikle nye styringsmidler. Også Kyoto-mekanismerne kan tages i anvendelse for at indfri vore internationale klimaforpligtelser, og regeringen er overbevist om, at de kan udgøre et nyttigt supplement til den nationale indsats i fremtiden. De giver også mulighed for, at det danske bistandsarbejde og klimaarbejdet kan understøtte hinanden. Det bliver med tiden vanskeligere at finde lette løsninger til reduktion af drivhusgasser. Det er derfor væsentligt at understøtte en stadig udvikling af renere teknologier, og at disse teknologier overføres til udviklingslandene. Det folkelige engagement er dog helt central, ikke mindst set i et langsigtet perspektiv. Den store udfordring internationalt inden for de næste år bliver at få et tilstrækkeligt antal lande til at ratificere Kyoto-protokollen og opnå enighed om det videre forløb, således at klimakonventionens mål kan opnås. Det kommende år er væsentligt i denne sammenhæng. Regeringen lægger med Klima 2012 op til den proces, der skal føre frem til, at Folketinget kan tage stilling til Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen i 2001, således at EU kan ratificere samlet i 2002, der er tiåret for miljø-konferencen i Rio. Jeg håber, at vi med udgangspunkt i Klima 2012 vil få en konstruktiv og perspektivrig debat med de danske aktører i bestræbelserne på at reducere den danske udledning af CO2 og de øvrige drivhusgasser, så Danmark kan leve op til sin rolle som foregangsland og iværksætte de initiativer, der er nødvendige for at opfylde de danske klimamålsætninger. Svend Auken Miljø- og energiminister 6

8 Formålet med Klima 2012 er at give et samlet overblik over den danske klimapolitik og skabe det nødvendige fundament for de kommende års politiske beslutninger på området. INDLEDNING 1

9 1. INDLEDNING 1.1 Formålet med Klima 2012 Regeringen ønsker med klimastrategien Klima 2012 at give et samlet overblik over den danske klimapolitik. Med Klima 2012 lægges der op til den proces, der fører frem til, at Folketinget tager stilling til en dansk ratifikation af Kyoto-protokollen. Det er EU s holdning, at Kyoto-protokollen skal kunne træde i kraft inden 2002, hvor FN s næste miljøtopmøde forventes afholdt i tiåret for FN s konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro. Det betyder, at Danmark skal tage stilling til en ratifikation i løbet af En forudsætning for, at dette kan ske, er et tilfredsstillende resultat af Klimakonventionens 6. partskonference, som afholdes i Haag i november 2000, samt en række vurderinger og analyser af bl.a. den nationale situation inden for de forskellige sektorer. Handlingsplanen på energiområdet Energi 21 og handlingsplanen for reduktion af transportsektorens CO2-udledning, begge fra 1996, sigter primært på begrænsning af energiforbruget og CO2-udledningen. De andre drivhusgasser, som er omfattet af kyotoprotokollen, er metan og lattergas, der begge især stammer fra landbruget. Hertil kommer de rene industrielt producerede fluorerede kulbrinter HFC erne, PFC erne og SF6. Det er et formål med denne strategi at skabe et sammenhængende overblik, således at alle drivhusgasser og deres reduktionspotentiale vurderes ud fra en helhedsbetragtning. Klima 2012 er således resultatet af en fornyet gennemgang og ajourføring af den hidtil førte danske politik vedrørende udledningen af drivhusgasser, således at denne politik nu mere præcist omfatter alle elementer, der er indeholdt i Kyoto-protokollen. Klimastrategien er desuden grundlaget for de kommende års nationale arbejde på klimaområdet gennem iværksættelse af en række analyser og udredninger. De skal belyse en række aspekter på klimaområdet, som har relevans for den danske klima-politik på kort og lang sigt. Endelig er klimastrategien grundlaget for en vurdering af behovet for etableringen af et forstærket dansk netværk på klimaområdet. 8

10 1.2 Indholdet i Klima 2012 Klimastrategien indeholder ud over indledningen og sammenfatningen 10 kapitler. I kapitel 3 gøres rede for baggrunden for klimaspørgsmålet, klimaudfordringen og de internationale rammer, der er skabt med etableringen af FN s klimapanel og vedtagelsen af Klimakonventionen på FN s miljøtopmøde i Rio de Janeiro i Det internationale arbejde på klimaområdet er nærmere beskrevet i kapitel 4, hvor vægten er lagt på Klimakonventionen, Kyotoprotokollen, arbejdet inden for EU og bistandsarbejdet. Den hidtidige danske indsats relateret til klimaområdet er beskrevet i kapitel 5. I kapitel 6 til 11 gennemgås situationen for de enkelte sektorer: Energi, transport, landbrug og skovbrug, erhverv, husholdninger og affald. I kapitel 12 belyses en række tværgående aspekter, såsom EU-virkemidler, Kyotomekanismerne, den internationale udvikling, forskning og udvikling samt situationen i Grønland og Færøerne. Endelig er der som appendiks en gennemgang af udledning og optag af drivhusgasser og forudsætningerne for fremskrivningerne samt en gennemgang af andre landes indsats. Der er desuden en oversigt over klimastrategiens sektoropdeling, klimapolitiske begivenheder og en oversigt med nyttige webadresser. Der er desuden udgivet tre bilag til klimastrategien. Dels et bilag med en oversigt over de flere end 80 iværksatte eller planlagte initiativer på klimaområdet, dels to bilag med relevante baggrundsdata. 9

11 SAMMENFATNING 2 Regeringen mener, at klimaproblemet kan være den største globale udfordring i det kommende århundrede. Der vil være behov for en målrettet national og international indsats inden for alle sektorer.

12 2. SAMMENFATNING 2.1 Udfordringen De fleste klimaforskere og politikere vurderer i dag klimaproblemet som det største globale miljøproblem, og mange anser det for at være den største globale udfordring i det kommende århundrede. Den menneskelige indvirkning på klimaændringer er ikke en ny problemstilling. Ikke mindst Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid satte i 1987 fokus herpå. Det var sammen med en række videnskabelige analyser startskuddet til en stor international indsats på området. I 1988 etablerede FN det internationale klimapanel (IPCC), og på FN s generalforsamling i efteråret 1990 blev det besluttet at igangsætte forhandlingerne om en klimakonvention. Den blev forhandlet i perioden fra januar 1991 til foråret 1992 og underskrevet af 154 lande på miljøtopmødet i Rio de Janeiro i juni Inden for de sidste 10 år er der sket en væsentlig udvikling, hvor kendskabet til problemstillingen har bredt sig fra ekspertpanelerne og FN-forhandlingerne langt ud i samfundene. Og problemstillingen inddrages i stigende grad i grundlaget for beslutninger på alle niveauer. Afværgelsen af klimaforandringerne hører til i en større kontekst af miljø- og udviklingsproblemer, der stiller krav om omstilling til bæredygtig udvikling i såvel ulande som ilande. For industrilandene er der generelt brug for en kraftig begrænsning af udledningen af drivhusgasser og forbruget af fossile energikilder som kul, olie og naturgas for at skabe plads til den forventede vækst i udviklingslandene. Analyser viser samstemmende, at reduktionerne i industrilandenes udledning af drivhusgasser skal være betragtelige, fra 1 til 2,5 pct. årligt, for at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren kan stabiliseres på et niveau, der er omkring to gange højere ( ppmv) sammenlignet med det før-industrielle niveau (280 ppmv). EU s miljøministre har således i juni 1996 konkret anbefalet, at de internationale tiltag vælges ud fra en langsigtet målsætning om ikke at overskride en 12

13 global opvarmning på mere end maksimalt 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau og for CO2 at stabilisere koncentrationen på et niveau lavere end 550 ppmv. Kyoto-aftalen er et vigtigt første skridt mod reduktion af drivhusgasudledningen, men ambitionsniveauet vil ikke være tilstrækkeligt på længere sigt. Det synes ligeledes klart, at der ikke på sigt kan opnås en stabilisering af atmosfærens indhold af CO2 og andre drivhusgasser uden væsentlige reduktioner også i udviklingslandene. Mulighederne vil formentlig være meget afhængige af, om det i tide lykkes at få en tilstrækkelig teknologiudvikling, fx af de vedvarende energiteknologier. 2.2 Den internationale klimascene Det internationale samarbejde om klimaspørgsmål pågår i flere forskellige fora. FN s Klimakonvention udgør rammen på globalt plan, mens EU og EU s medlemslande som part til konventionen søger at reducere menneskeskabte udledninger af drivhusgasser i Fællesskabet. Da hovedparten af de globale udledninger af drivhusgasser er knyttet til anvendelse af energi, er bekæmpelse af klimaændringer også et centralt spørgsmål i internationale fora på energiområdet. Det er Klimakonventionens primære formål at [...] opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. Dette niveau bør realiseres inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at sikre, at økosystemerne kan tilpasse sig naturligt til klimaændringerne, til at fødevareproduktionen ikke trues, og til at den økonomiske udvikling kan fortsætte på et bæredygtigt grundlag. Regeringen ønsker, at der fastsættes målsætninger og rammer for væsentlige langsigtede reduktioner af drivhusgasser i overensstemmelse med konventionens ultimative sigte. Udgangspunktet er, at de industrialiserede lande må påtage sig lederskabet i reduktionen af drivhusgasudledninger, udviklingen af ny teknologi samt overførslen heraf til udviklingslande. På baggrund af FN s klimapanels beregninger arbejder regeringen for en halvering af industrilandenes drivhusgasudledninger i

14 Med afsæt i Klimakonventionens grundlæggende formål indgik parterne til konventionen i 1997 i Kyoto en aftale om som et første skridt at reducere industrilandenes drivhusgasudledning i med mindst 5 pct. i forhold til niveauet i EU skal ifølge aftalen bidrage med en samlet reduktion på 8 pct. Medlemslandene har efterfølgende aftalt en intern byrdefordeling, hvortil Danmark skal bidrage med en reduktion på 21 pct. I forbindelse med aftalen om den interne byrdefordeling har Danmark i en erklæring præciseret, at Danmarks bidrag skal ses i relation til en udledning i basisåret 1990, der er korrigeret for elimport. Det er ligeledes understreget fra dansk side, at en vedtagelse af fælles og koordinerede politikker og virkemidler i EU er nødvendig for at understøtte og forstærke den nationale indsats. Flere spørgsmål i forhold til Kyoto-protokollen skal afklares og yderligere præciseres på Klimakonventionens kommende 6. partskonference i 2000, før aftalen kan forventes ratificeret af parterne. Der skal blandt andet vedtages regler og retningslinjer for brugen af Kyoto-mekanismerne og optag af drivhusgasser. Der skal også fastsættes bestemmelser for kontrol, sanktioner og andre foranstaltninger til at sikre landenes efterlevelse af protokollen. De tre Kyoto-mekanismer er international handel med kvoter, Joint Implementation (fælles projekter mellem industrilande) og Clean Development Mechanism (fælles projekter mellem industrilande og udviklingslande). Kyoto-protokollen træder i kraft 90 dage efter at 55 lande har ratificeres protokollen, og 55 pct. af industrilandenes CO2-udledning er omfattet. Det er regeringens og EU s holdning, at ikrafttræden af Kyoto-protokollen må tilstræbes i forbindelse med FN s miljøtopmøde i tiåret for Rio-konferencen, Rio+10, i Det er samtidig væsentligt, at regler og retningslinjer udformes, så en reel, målbar og troværdig miljøvirkning af Kyoto-protokollen fastholdes. Dette er ikke mindst nødvendigt i forhold til udviklingslandenes fremtidige forpligtende bidrag til konventionens sigte. 2.3 Danmarks udledning af drivhusgasser Danmarks forpligtelse til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 pct. betyder, at udledningen skal nedbringes fra et niveau på 76,3 Mt CO2-ækv. i 1990 til gennemsnitlig 60,2 Mt CO2-ækv. i perioden 2008 til Den seneste fremskrivning for udledningen af drivhusgasser frem til

15 viser, at Danmark i perioden 2008 til 2012 forventes at kunne nedbringe udledningen til gennemsnitligt 63,6 Mt CO2-ækv. Udledning vil herved blive reduceret med 16,6 pct. i forhold til niveauet i Der vil således være en manko på ca. 3,4 Mt CO2-ækv. i forhold til måltallet på 60,2 Mt CO2-ækv. svarende til en manko på omkring 4,4 pct. i forhold til den samlede danske udledning i 1990 på 76,3 Mt CO2-ækv., som er korrigeret for elimport. Tabel 2.1 Udviklingen for de enkelte drivhusgasser i perioden fra 1990 til /95 Mt CO 2 ækv. 1990/95 % Mt CO 2 ækv % Udviklingen i perioden 1990 til CO 2 59, , % Metan 5,8 8 5,2 8-12% Lattergas 10,8 14 8, % Industrigasser 0,4 0,5 1, % I alt 76, , ,6% Mål 60,2-21% Manko 3,4 4,4% Bemærkning: Mængderne er angivet i CO2-ækv. For industrigasserne anvendes 1995 som basisår Denne fremskrivning er baseret på en korrektion for elimport i 1990 og anvendelse af 1995 som basisår for de tre industrigasser. Det er ligeledes forudsat, at: Der fastsættes kvoter i perioden , som hindrer nettoeksport for elsektoren, således at eventuel eleksport modsvares af køb af internationale kvoter. Fastsættes der ikke kvoter for elsektoren i den første forpligtelsesperiode, vil der afhængigt af de internationale markedsvilkår på elmarkedet kunne eksporteres en betydelig mængde elektricitet. Det vurderes, at eleksporten under bestemte forhold vil kunne belaste det danske 15

16 regnskab for drivhusgasser med op mod 13 Mt CO2 svarende til en yderligere manko på ca. 17 pct. Biomassehandlingsplanen og udbygningen med havvindmøller forløber som planlagt med anvendelse af 1,4 mio. ton biomasse og opførelse af 750 MW vindmøller på havet inden Tilsammen forventes dette at give CO2-reduktioner omkring 3 Mt svarende til ca. 4 pct. i forhold til udledningen i Ud over ovenstående forudsætninger er fremskrivningen også afhængig af blandt andet forventninger til den samfundsøkonomiske udvikling, herunder udviklingen i den økonomiske vækst og energipriser i henhold til Finansministeriets Finansredegørelse 98/99 og Miljøvurdering af finanslovsforslaget for Ændres forudsætningerne, kan mankoen således enten blive reduceret eller forøget Den danske klimascene status for de enkelte sektorer Den danske klimastrategi er siden Brundtland-Kommissionens rapport Vores fælles fremtid fra 1987 blevet udviklet i samspil med samfundets forskellige sektorer, den internationale klimapolitik og resultaterne af forskningen på klimaområdet. I 1988 udsendte den daværende regering Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling. Planen var en opfølgning på Brundtland-rapporten og tager udgangspunkt i princippet om at tilstræbe en miljømæssigt bæredygtig udvikling. Et af de centrale budskaber i planen er nødvendigheden af at integrere miljøhensyn i beslutninger og administration inden for sektorer som fx transport, landbrug og energi. I de efterfølgende år har en række ministerier udarbejdet sektorhandlingsplaner, hvor miljø indgår som et integreret element. Sektorhandlingsplanerne omhandler således den samlede udvikling i en sektor kombineret med løsningen af de miljøproblemer, som sektoren giver anledning til. Forskellige handlingsplaner for energi, trafik, skov, landbrug, vandmiljø, affald og udviklingsbistand er vigtige eksempler. Siden slutningen af 1980 erne og op gennem 1990 erne er der således blevet taget mange initiativer, som har givet vigtige resultater specielt på CO2-16

17 området og som fremover vil medføre yderligere begrænsninger i udledningen af drivhusgasser. Der er igennem 1990 erne vedtaget en række dagsordener i Folketinget om Energi 2000 og Energi 21 samt stop for udbygning med kulkraft. Senest er der indgået et bredt politisk forlig om de fremtidige rammer for elsektoren i forbindelse med liberaliseringen af elmarkedet. Der er ligeledes indgået en række politiske aftaler med energisektoren, som fx udbygningen med decentral kraftvarme, biomasseaftalen, vindmølleudbygningen og udbygningen med havvindmøller. Initiativerne har bl.a. været rettet og er det fortsat mod de samfundssektorer, hvor aktiviteterne er forbundet med en betydelig udledning af drivhusgasser. Det drejer sig om energi, transport, erhverv, landbrug og husholdninger (se nedenstående figurer). Figur 2.1 Den samlede udledning af drivhusgasser i 1997 fordelt på sektorer Affald 1,6% 1,2 Mt Husholdninger 6,4% 5,1 Mt Erhverv 12,1% 9,7 Mt Energisektoren 45,7% 36,5 Mt Transport 15,8% 12,6 Mt Landbrug 18,4% 14,8 Mt 17

18 Figur 2.2 Den samlede udledning af drivhusgasser i perioden fordelt på sektorer, indeks 1990= Udledningen af drivhusgasser forventes i perioden 2008 til 2012 at være faldet med ca. 17 pct. i forhold til 1990-niveauet. Det er især sektorene energi, landbrug og affald, som medvirker hertil, mens udledningerne stiger for transport og erhvervssektoren Energi Erhverv Transport Husholdninger Landbrug Affald Total Initiativerne har haft til formål at opnå reduktioner bredt i samfundet og de steder, hvor reduktionsomkostningerne er lavest. Initiativerne er samtidig taget under hensyn til erhvervenes internationale konkurrenceevne. Som et væsentligt understøttende element er iværksat tværgående initiativer som miljøafgifter, herunder CO2-afgifter, og inddragelse af befolkningen såvel i debatten som i beslutningerne på miljøområdet. Energisektoren står for godt 45 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Sektoren udleder næsten udelukkende drivhusgassen CO2. Den væsentligste årsag er, at den danske elproduktion stadig i stor udstrækning er baseret på kul. Der er sket en væsentlig reduktion i løbet af 90 erne i takt med større anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Større udnyttelse af kraftvarme har også reduceret CO2-udledningen. Siden 1990 har det været regeringens mål, at udledningen af CO2, som udgør knap 80 pct. af de samlede drivhusgasser, skal nedbringes med 20 pct. i 2005 i forhold til niveauet i

19 Målsætningerne opnås først og fremmest ved en national indsats på følgende områder: Effektivisering af energiforsyningen primært udbygning med kraftvarme. Omlægning til renere brændsler, således at kul og olie i stigende grad erstattes af naturgas, affald og vedvarende energi. Øget fokus på energibesparelser i slutforbruget. Regeringens energihandlingsplan, Energi 21, og elreformen indeholder en lang række konkrete initiativer på ovenstående områder. En målrettet opfølgning på Energi 21, gennemførelse af elreformen samt den nye energisparelov er derfor de væsentligste elementer i den fremtidige indsats på energiområdet for at opfylde målsætninger og forpligtelser på klimaområdet. Transportsektoren står for ca. 16 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det er primært CO2, som udledes. Og årsagen er sektorens forbrug af olieprodukter. Siden 1990 har det været regeringens mål, at sektorens udledning af CO2 inden 2005 skulle stabiliseres på niveauet i 1988, og at udledningen frem til 2030 blev reduceret med 25 pct. Sektorens udledning af CO2 og øvrige drivhusgasser stiger imidlertid fortsat og er i dag henholdsvis 14 pct. højere end i 1990 og 18 pct. højere end i Årsagen er bl.a., at forudsætningerne på en række væsentlige områder er ændret. For eksempel har den økonomiske vækst siden 1993 været langt højere end i slutningen af 80 erne, hvilket har bidraget til at forstærke væksttendenserne i sektoren. På baggrund heraf har regeringen derfor revurderet både mål og virkemidler. Det overordnede mål er at knække kurven for udviklingen i transportsektorens CO2-udledning. Den stadige stigning i udledningen skal bringes til ophør, og regeringen er indstillet på at tage de nødvendige skridt til at sikre, at transportsektoren yder sit rimelige og realistiske bidrag til den samlede reduktion. Regeringens nye rapport om muligheder og virkemidler til begrænsning af transportens CO2-udledning beskriver konkrete initiativer, som allerede er vedtaget. De væsentligste er den internationale aftale med bilindustrien om forbedring af energieffektiviteten, omlægning af vægtafgiften til en grøn ejerafgift, forbrugeroplysninger om bilers energiforbrug samt afgiftsstigninger på benzin og diesel. 19

20 De allerede vedtagne initiativer forventes at begrænse sektorens CO2-udledning med 7 pct. i Der beskrives ligeledes nye såkaldte prioriterede initiativer til fremme af energieffektiviteten og energivenlige transportformer, som samlet skønnes at kunne bidrage med begrænsninger på yderligere 6-8 pct. i Udover dette vil regeringen løbende tage de nødvendige initiativer. I den forbindelse udgør vurdering af behovet for en justering af afgiftsstrukturen, således at den understøtter de miljøpolitiske mål, et vigtigt element. Landbruget står for omkring 18 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det er hovedsagelig metan og lattergas, som udledes, men også CO2 er en stor post. Der er ikke for landbrugssektoren vedtaget specifikke mål for begrænsning af udledningen af drivhusgasser. Miljøpolitikken og den deraf afledte ændring af landbrugspraksis har imidlertid en væsentlig positiv effekt på landbrugets udledninger til luften. Der forventes således en reduktion på omkring 20 pct. af landbrugets udledning af drivhusgasser i forhold til niveauet i 1990 som en konsekvens af allerede vedtagne initiativer, herunder tiltag under Vandmiljøplan II. Landbruget har herudover haft en gunstig indflydelse på udledning og optag af drivhusgasser gennem skovrejsning på landbrugsarealer samt produktion af vedvarende energikilder i form af halm til kraftvarmeproduktion og husdyrgødning og lign. til biogasproduktion. Energibesparelser og omlægning til mere miljøvenlige brændsler i landbruget vil kunne bidrage til yderligere begrænsninger i landbrugets udledninger af drivhusgasser. Der er således behov for en samlet vurdering af mulighederne for en indsats til nedbringelse af landbrugets klimapåvirkning. Skovbrug er i klimasammenhæng interessant, ved at tilvækst i træer og anden biomasse binder CO2. Folketinget vedtog i 1989, at det samlede skovareal skal fordobles over de næste år. Målsætningen betyder, at skovrejsning forventes at kunne bidrage med en reduktion på ca. 0,4 Mt CO2 i Kyoto-protokollens forpligtelsesperiode. Vandmiljøplan II sikrer frem til 2003 et væsentligt bidrag til den nødvendige årlige tilplantning. For yderligere at stimulere skovrejsningen i Danmark er der behov for at undersøge mulighederne for, at den private energisektor kan 20

21 motiveres til at finansiere skovrejsning, som sikrer reelle og troværdige reduktioner. Udover skovrejsning i Danmark bør mulighederne for at supplere med pro-jekter under Kyoto-protokollens fleksible mekanismer overvejes, såfremt det kan ske som led i, hvad der internationalt anerkendes som bæredygtigt skovbrug. Erhvervssektoren, der i denne sammenhæng omfatter fremstillings- og serviceerhverv, herunder offentlig service, står for ca. 12 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Sektoren udleder primært CO2 forbundet med anvendelsen af energi, men er endvidere vigtig ved brug af de såkaldte industrigasser (HFC, PFC og SF6), der anvendes som køle-, opskumnings- og isoleringsmiddel i industrien. Fremstillingen af cement, tegl mv. bidrager desuden med CO2, som afgives fra de anvendte råstoffer. Sektorens udledning af drivhusgasser er steget 10 pct. siden 1990 og forventes frem mod forpligtelsesperioden at stige med yderligere ca. 12 pct. Næst efter transportsektoren forventes erhvervssektoren dermed at være den største vækstkilde i den samlede udledning. Stigningen skyldes, at udledningen af de industrielle drivhusgasser uden regulering forventes at blive firdoblet frem til den første forpligtigelsesperiode. Erhvervenes udledning af CO2 forventes derimod at blive på dagens niveau. Der er ikke vedtaget et særskilt mål for begrænsning af sektorens udledning af drivhusgasser. Hovedindsatsen over for erhvervslivet har været lagt på energiforbruget gennem den grønne afgiftspakke for erhvervslivet fra 1995, som forventes at bidrage med en CO2-reduktion på 2,3 Mt i Som opfølgning på den grønne afgiftspakke har Folketinget i december 1999 fastsat midler til energibesparelser og CO2-reduktioner i industrien. Det forventes, at ordningen vil bidrage med yderligere reduktioner på ca. 0,4 Mt i 2005 og ca. 0,6 Mt i den første forpligtelsesperiode. Også indsatsen for at reducere udledningen af drivhusgasser inden for den offentlige sektor bør videreføres og forstærkes. I forslag til en samlet energisparelov, som fremsættes i løbet af foråret 2000, er en forstærket indsats inden for den offentlige sektor således et centralt element. 21

22 Miljø- og energiministeren har netop fremlagt sit forslag til den fremtidige regulering af de industrielle drivhusgasser. Igennem de senere år har flere store aktører allerede skiftet til produktionsmetoder uden brug af de industrielle drivhusgasser. Den fremtidige regulering forventes fastlagt inden for det næste halve år og baseres bl.a. på frivillige aftaler med industrien. Der stiles mod reduktioner i den første budgetperiode i størrelsesordnen 0,7 til 0,9 Mt CO2-ækv. Regeringen ønsker fortsat, at erhvervslivet skal bidrage til de nødvendige begrænsninger i udledning af drivhusgasser og vil derfor vurdere behovet for nye initiativer på området. Disse initiativer vil i størst muligt omfang tage hensyn til erhvervenes internationale konkurrenceevne. Muligheden for, at erhvervslivets bidrag kan ske gennem anvendelsen af Kyoto-mekanismerne, må ligeledes vurderes. Husholdningernes andel af den samlede udledning af drivhusgasser udgør ca. 6 pct. og består stort set kun af CO2 som følge af energianvendelse. Med forbruget af tjenester og varer, det deraf afledte affald samt transportforbruget bidrager det samlede private forbrug imidlertid til væsentlige udledninger i andre sektorer. Der er ikke fastsat en selvstændig målsætning for husholdningernes udledninger, men de er omfattet af den nationale CO2-målsætning. Initiativer i energihandlingsplaner samt energi- og CO2-afgifterne har allerede i dag medført markante reduktioner og forventes også fremover at begrænse udledningen. I første forpligtelsesperiode forventes husholdningernes udledninger at ligge 16 pct. under niveauet i Dette forventes at ske gennem bl.a. intensiveret omlægning til andre opvarmningsformer, produktrettet besparelsesindsats for elapparater og øgede isoleringskrav i bygningsreglementet. Med udmøntning af elreformaftalen fra 1999 og regeringens forslag til en samlet energisparelov sættes der nye rammer for en fortsat udnyttelse af potentialer for energibesparelser i husholdningerne og i den offentlige sektor. En øget besparelsesindsats, som også understøttes af energibesparelsesaktiviteter i den nye naturgaslov og ændringer i varmeforsyningsloven, forventes at give en yderligere CO2-reduktion på ca. 0,4 Mt i 2010 og yderligere 1,0-1,2 Mt ved anvendelse af økonomiske incitamenter. En række økonomiske incitamenter er nævnt i Den ny energisparelovgivning 22

23 Et debatoplæg (Energistyrelsen 1999), og forslaget til en energibesparelseslov lægger op til, at der iværksættes en udredning af økonomiske incitamenter til fremme af energibesparelser. Udredningen vil være et væsentligt indspil til planlægningen af den fremtidige besparelsesindsats. Affaldssektoren bidrager med knap 2 pct. af de samlede udledninger kun i mindre omfang til udledningen af drivhusgasser, og udledningen består alene af metan. Sektoren er imidlertid vigtig, idet affaldsforbrænding og nyttiggørelse af metangas fra gamle lossepladser bidrager til reducerede CO2- udledninger i energisektoren. Den fremtidige indsats drejer sig primært fortsat om stop for deponering af forbrændingsegnet affald og gennemførelse af Affald 21. Dette forventes at medvirke til næsten en halvering af sektorens klimapåvirkning i Kyoto-protokollens forpligtelsesperiode. Resultatet opnås især ved at deponere en mindre mængde affald, som i stedet genanvendes eller forbrændes, samt ved en øget udnyttelse af lossepladsgas. Internationale virkemidler skal supplere og understøtte de nationale initiativer med effekt på danske udledninger. Regeringen arbejder blandt andet for: Fælles EU-regler og virkemidler, herunder navnlig fælles minimumsbestemmelser for energiafgifter, normer og standarder for apparater, miljøledelse, frivillige aftaler, mærkningsordninger og andre tiltag til fremme af energieffektivisering, direktiv for vedvarende energis adgang til det indre elmarked samt andre tiltag til fremme af vedvarende energi i Fællesskabet En miljøorienteret arbejdsdeling mellem de nordiske lande og landene omkring Østersøen, som fremmer udnyttelsen af vedvarende energi og miljøvenlig energiproduktion i alle landene. 2.5 Vurdering af målopfyldelse Fremskrivninger på baggrund af allerede iværksatte eller vedtagne initiativer for perioden viser som beskrevet, at der vil mangle omkring 3,4 Mt CO2-ækv. i forhold til at nå en opfyldelse af 21 pct.-målsætningen. Det svarer til en manko på 4,4 pct. Forudsætningerne er som nævnt bl.a., at der korrigeres for elimport i basisåret, at der fastsættes kvoter, der hindrer nettoeksport for elsektoren i , at der sker en opfyldelse af biomassehandlingsplanens mål, samt at udbygningen med havvindmøller gennemføres som planlagt. 23

24 Desuden forventes der for landbrugsområdet en reduktion på omkring 20 pct. som konsekvens af allerede vedtagne initiativer på området, og for affaldsområdet forventes en stor reduktion af metanudledningen på godt 45 pct. som følge af bl.a. Affald 21. Hvad angår de manglende 3,4 Mt CO2-ækv. i : Justeringen af den grønne afgiftspakke for erhvervene, som Folketinget vedtog i december 1999, vil medføre yderligere tilskud til energibesparelser og CO2-reduktioner i industrien. Der forventes på baggrund heraf yderligere reduktioner på ca. 0,6 Mt CO2-ækv. i perioden 2008 til Hvad angår nye initiativer: Regulering af industriens anvendelse af de industrielle drivhusgasser vil kunne bidrage med 0,7-0,9 Mt En intensiveret energibesparelsesindsats vil kunne bidrage med ca. 0,4 Mt og ved yderligere brug af økonomiske incitamenter op til 1,6 Mt De prioriterede initiativer på transportområdet vil kunne levere 0,8-1,0 Mt. I alt vil disse initiativer kunne bidrage til reduktioner i størrelsesordenen 2,5-4,1 Mt CO2-ækv. Med de beskrevne udgangspunkter og forudsætninger kan nøgletallene for de enkelte sektorers udledning sammenfattes således: Tabel 2.2 Udviklingen i de enkelte sektorer i perioden 1990 til samt forventede og mulige nye tiltag i forpligtelsesperioden (mængderne er angivet i CO2-ækv.) /95 Mt CO 2 % Forskel i udledning Nye tiltag Mt CO 2 i % % Mt CO 2 Energiproduktion 33,3 43,7 21,5 33,8-35 Transport 11,1 14,5 13,8 21, ,8-1,0 Landbrug 16,6 21,7 ~ 12,5 19,7 ~ -20 Erhverv 8,9 11,6 10,8 17, ,3-1,5 Husholdninger 5,1 6,7 4,3 6, ,4-1,6 Affald 1,3 1,7 0,7 1,1-49 I alt 76, , ,5-4,1 Mål 60, ,4 24

25 Derudover vil Kyoto-mekanismerne kunne bidrage til opfyldelsen af målsætningen, i det omfang de kan give reelle reduktioner. Dette vil kunne ske dels gennem handel med kvoter i perioden , dels gennem de projektbaserede mekanismer Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM). Omfanget af mekanismernes bidrag afhænger af de nærmere internationale retningslinjer, som endnu ikke er fastsat. Endelig vil en vurdering af mulighederne for yderligere reduktion af klimapåvirkningen på energi-, landbrugs- og transportområdet kunne give nye muligheder for initiativer. Derved vil der blive etableret et godt samlet overblik over mulige fremtidige potentialer og initiativer initiativer som vil kunne indgå på et senere tidspunkt, hvis det viser sig nødvendigt. På basis af dette er det regeringens vurdering, at der er etableret og vil kunne etableres virkemidler, som samlet sikrer, at 21 pct.-målsætningen for de 6 drivhusgasser i den første budgetperiode kan opfyldes. Hvad angår 20 pct. CO2-målsætningen i 2005 viste den seneste status i juni måned 1999 en manko på 3,6 pct. Med vedtagelsen af den nye tilskudsordning for industrien og et forventet bidrag som følge af en intensiveret energibesparelsesindsats samt iværksættelse af de prioriterede initiativer på transportområdet forventes en effekt på 1,5-1,6 mio. ton CO2 i Det betyder, at 20 pct. målsætningen er tæt på at blive opfyldt. Regeringen vil sikre, at målsætningen nås. Det er vigtigt, at den nationale CO2-målsætning ses i sammenhæng med og understøtter Kyoto-forpligtelsen. Den nationale målsætning bidrager til betydende fremskridt i 2005 som krævet under Kyoto-protokollen, og regeringen finder det tilfredsstillende, at de mulige initiativer til efterlevelse af Kyoto-forpligtelsen kan bringe CO2-udledningen i 2005 tæt på den nationale CO2-målsætning. Regeringen vil fremlægge de nødvendige initiativer til at 20 pct.-målsætningen nås i Den samlede opgørelse bygger som nævnt på en række vigtige forudsætninger. Såfremt forudsætningerne ændres, kan dette ændre behovet for at gennemføre nye initiativer. Det er derfor vigtigt nøje at følge implementeringen af de eksisterende initiativer og vurdere mulige nye initiativer i alle sektorer. 25

26 2.6 Fremtidige initiativer Det er regeringens og EU s holdning, at ratifikationen af Kyoto-protokollen skal ske i så god tid, at protokollen kan træde i kraft til Rio+10 i Regeringen vil fremlægge forslag til Folketinget i overensstemmelse hermed og vil i denne sammenhæng fremlægge en status for udviklingen på klimaområdet. Udledningen af de industrielle drivhusgasser forventes at stige meget kraftigt frem mod 2012, hvis der ikke gribes ind. Regeringen vil derfor allerede i indeværende år fastlægge den fremtidige regulering af området og stiler som minimum mod en 50 pct. reduktion af udledningerne i første forpligtelsesperiode frem mod Til opfølgning på virkemiddelkataloget på transportområdet vil regeringen allerede i indeværende år fremlægge en handlingsplan, der vil indeholde en konkret beskrivelse af opfølgningen på de prioriterede initiativer i virkemiddelkataloget. Gennemførelsen af disse initiativer vurderes at kunne begrænse sektorens CO2-udledning med ca. 7 pct. i 2010 i forhold til udviklingen med de initiativer, som allerede er igangsat eller vedtaget. Udledningen i transportsektoren vil herved begrænses til et niveau 19 pct. over 1990-niveauet. Som et grundlag for den nævnte status vil regeringen desuden i foråret 2001 fremlægge en vurdering af mål for de to dominerende områder, nemlig energi og landbrug. For energiområdet vil der være tale om en opdatering af handlingsplanen Energi 21, der samtidig tager højde for reformerne på el- og gasområdet. For landbrugsområdet vil der være tale om opdateringer og faglige analyser af mulighederne for reduktioner i forhold til allerede iværksatte og vedtagne miljørettede initiativer. Arbejdet på alle tre områder skal bidrage til, at der kan foretages sammenlignelige vurderinger af den miljømæssige effekt og de økonomiske konsekvenser, og de skal indeholde analyser for perioden og for udviklingen frem til Vurderingerne skal ligeledes gøre rede for den videre proces med hensyn til løbende overvågning og opdatering. 26

27 For transportområdet vil handlingsplanen tilsvarende i nødvendigt omfang blive suppleret med opdateringer og perspektiveringer udover 2012 som led i en langsigtet proces, og regeringen vil løbende tage de nødvendige initiativer til at understøtte de miljøpolitiske mål. Der vil ligeledes blive lagt op til demonstrationsprojekter i fuld skala, hvor regulering, fysisk planlægning, teknologiudvikling og holdningsændringer spiller sammen i lokalområder og med Agenda 21-arbejdet. Arbejdet på de tre områder vil samtidig være en forberedelse til forhandlingerne om landenes forpligtelser efter 2012, som skal starte i FN-regi senest i Arbejdet vil indgå i beslutningsgrundlaget for fastsættelsen af kvoter på elområdet efter 2003, som forligspartierne bag elreformen har besluttet skal ske inden udgangen af Til at understøtte denne proces og skabe en bredere national referencebase vil regeringen i løbet af 2000 etablere et dansk klimaforum. Dette forum vil først og fremmest have til opgave at fungere som formidlingsorgan på klimaområdet og bidrage til udveksling af informationer om udviklingen med relevans for klimaområdet nationalt og internationalt, såvel videnskabeligt som teknisk og politisk. Deltagere vil være relevante ministerier og myndigheder, organisationer, grønne ngo er, virksomheder og forskningsinstitutioner. Kyoto-mekanismerne er et nyt sæt virkemidler i klimapolitikken. Det er regeringens vurdering, at mekanismerne kan bidrage i forhold til at opfylde forpligtelsen i Regeringen tillægger derfor udviklingen af Kyotomekanismerne en stor betydning og lægger vægt på, at Danmark deltager aktivt i udviklingen af mekanismerne de kommende år. Dette skal ske gennem fastlæggelse af regler og retningslinjer, der sikrer reelle reduktioner, analyser af deres muligheder som virkemiddel i klimapolitikken samt aktiv dansk deltagelse i afprøvning af dem i perioden frem til Regeringen vil derfor etablere et program for analyse, udvikling og afprøvning af Kyoto-mekanismerne. Hvad angår kvoter, skal fokus være på udviklingen nationalt og i Norden og EU. For Joint Implementations vedkommende er der fokus på Østersøregionen og det allerede etablerede udviklingsprogram. 27

28 For CDM er det aktiviteterne i de danske samarbejdslande under fx Danced, der vil være i fokus. Den nærmere deltagelse i afprøvning af mekanismerne vil være afhængig af resultatet af forhandlingerne på den 6. partskonference i november Det er regeringens ønske at prioritere forskningen i klimarelaterede spørgsmål højere og placere denne forskning tydeligere i det samlede forskningsmiljø. Der vil derfor blive iværksat en analyse og vurdering af den eksisterende forskning og udvikling på klimaområdet, med henblik på at der etableres et nyt klimaforsknings- og udviklingsprogram. Analysen skal vurdere behovet for den kommende indsats set i lyset af danske styrkeområder og komme med bud på fremtidige danske indsatsområder. På udviklingsområdet er det regeringens ønske, at der sikres en aktiv brug af miljøbistanden, således at det er muligt at give bistand til udvikling af klimahandlingsplaner og andet klimarelateret arbejde i Østeuropa og Dancedlandene. Udover dette vil der være behov for at iværksætte en række analyser og udredninger. De vil for en dels vedkommende være relevante i forhold til den kommende ratifikationsproces, men de skal også ses i et længere perspektiv, hvor det er vigtigt at få opbygget en større og bredere ressourcebase i Danmark på hele klimaområdet. Det drejer sig for eksempel om Grønlands og Færøernes udledninger af klimagasser, de øgede udledninger fra international søfart og luftfart, vurdering af de enkelte initiativers miljømæssige effekter og økonomiske konsekvenser, en udvidet formidlingsindsats samt mulighederne for øget udbygning med biogasanlæg, metanudledningen fra gasmotorer og lign. 28

29 Indsatsen på klimaområdet kan opsummeres i nedenstående punkter, som udgør regeringens grundlag for de kommende års arbejde på klimaområdet Regeringen vil i foråret 2001 fremlægge vurderinger for energi-, transportog landbrugsområdet for perioden frem til 2012, indeholdende foranalyser af situationen i og udviklingen frem til Vurderingerne skal ligeledes gøre rede for den videre proces med hensyn til løbende overvågning og opdatering samt de forventede erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger. På transportområdet vil der i indeværende år ske en opfølgning af virkemiddelkataloget, som i nødvendigt omfang vil blive suppleret med opdateringer og perspektiveringer ud over 2012 Regeringen vil, på baggrund af forslaget til regulering af de industrielle drivhusgasser, i indeværende år fastlægge den fremtidige regulering på området for perioden frem til I forbindelse med dette vil de forventede samfundsøkonomiske omkostninger blive vurderet Regeringen iværksætter i løbet af 2000 et program for analyse, udvikling og afprøvning af Kyoto-mekanismerne med henblik på at forberede en eventuel dansk deltagelse i diverse pilotprogrammer Der etableres i løbet af 2000 et dansk klimaforum med deltagelse af relevante ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner. Dette klimaforum skal i første omgang sikre udveksling af informationer med relevans for udviklingen på klimaområdet nationalt og internationalt Regeringen iværksætter i 2000 en analyse og vurdering af den eksisterende klimaforsknings- og udredningsindsats samt behovet for kommende indsats. Formålet er at vurdere danske styrke- og satsningsområder med henblik på at etablere et forsknings- og udviklingsprogram på klimaområdet til varetagelse af en samlet og prioriteret indsats på klimaområdet Derudover forventes igangsat en række analyser og udredninger til at understøtte de kommende års arbejde på klimaområdet. Det drejer sig bl.a. om etablering af en database for de enkelte initiativer på klimaområdet med vurdering af deres miljømæssige effekt og økonomiske konsekvenser samt projekter knyttet til indsatsen i de enkelte sektorer, som fx vedrørende biomasse og biogasanlæg, metan fra gasmotorer, CO2 i procesindustrien og udledninger fra international søfart og luftfart. Endvidere drejer det sig om en forbedret formidlingsindsats på klimaområdet. Endelig et fælles arbejde med Grønland og Færøerne om problemstillinger knyttet til den forestående proces vedrørende deres ratifikation af Kyoto-protokollen. 29

30 UDFORDRINGEN 3 Kyoto-aftalen er et vigtigt første skridt mod en begrænsning af drivhusgasserne. Men skal klimakonventionens målsætninger nås, skal ilandenes udledning yderligere reduceres, og væksten i ulandenes udledninger skal stoppes.

31 3. UDFORDRINGEN Atmosfærens indhold af drivhusgasser er stigende. Siden industrialiseringens begyndelse omkring 1750 er indholdet af CO2, metan og lattergas steget med henholdsvis 30 pct., 145 pct. og 15 pct. Årsagen til disse stigninger skal findes i de menneskelige aktiviteter som fx afbrænding af fossile brændsler og rydning af skove. Om år forventes atmosfærens indhold af drivhusgasser at være fordoblet i forhold til situationen inden industrialiseringen. 3.1 FN s klimapanel Hvorvidt stigningen af drivhusgasser i atmosfæren har medført klimaændringer, diskuteres fortsat. FN s klimapanel IPCC har i rapporter fra 1990 og 1996 vurderet risikoen for menneskeskabte klimaændringer. Flere end 2000 forskere og eksperter har været involveret i udarbejdelsen af rapporterne, som må anses for at være den bedste samling af viden om den menneskeskabte globale opvarmning. Klimapanelets samlede vurdering er, at der er sket en påvirkning af det globale klima. Den globale gennemsnitstemperatur ved jordoverfladen er inden for de seneste 100 år steget med omkring 0,7 grader celsius. Konsekvensen har bl.a. været havstigninger på mellem 10 og 25 cm. Klimapanelet konkluderer, at der i løbet af de næste 100 år kan forventes yderligere stigninger i den globale temperatur på mellem 1 og 3,5 grader celsius. Følgerne vil være klimaændringer og yderligere havstigninger på mellem 15 og 95 cm. Ændringerne vil give markant forandrede betingelser for økosystemerne i havet, på landjorden og for fødevareproduktionen. Havstigningerne vil øge risikoen for oversvømmelser af lavtliggende, tæt beboede områder som Ægypten og Bangladesh. I rapporten fra 1996 understreges vigtigheden af, at der så tidligt som muligt tages initiativer, som begrænser udledningen af drivhusgasser. Rapporten konkluderer, at betydelige begrænsninger er både teknisk mulige og økonomisk realisable. Begrænsningerne kan opnås ved at anvende et bredt spektrum af kendte teknologier og fremskynde såvel den tekniske udvikling som spredning af teknologierne til alle sektorer i samfundet. 32