De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier
|
|
- Katrine Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 November 2012 De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier Dette er den samlede screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier, udviklet i en arbejdsgruppe, bestående af familieplejekonsulenter fra alle fem kommuner (Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre og Gentofte). Modellen er udviklet fra april til juni I perioden fra juni til november 2011 er modellen afprøvet i 14 familier, og efterfølgende er modellen evalueret og rettet til. Modellen er nu tilgængelig for alle interesserede. I november 2012 har vi valgt at revidere modellen yderligere, og det er denne udgave, som du kan læse her. Overordnet om modellen Denne udgave indeholder såvel interviewguide som anbefalinger fra familieplejekonsulenter i De Fem i forhold til gennemførelse af forløbet. Det er tænkt som en guide, der vidner om vores tanker og ideer med de forskellige temaer og spørgsmål. Familieplejekonsulenterne i De Fem har udover egne erfaringer og drøftelser været inspireret af Niels Peter Rygårds materiale om tilknytning og vurdering af plejeforhold, Københavns Kommunes forundersøgelsesmateriale, Ålborg kommunes materiale om forundersøgelse af specialiserede plejefamilier samt naturligvis de fem kommuners øvrige forundersøgelsesmanualer. Familieplejekonsulenterne i De Fem ønsker, at screenings-modellen skal bidrage til, at der ansættes kommunale plejefamilier, der kan fremme plejebørnenes potentiale og udvise den rette omsorg, herunder den grundlæggende, den sociale og den udviklende omsorg. De Fem betragter de kommunale plejefamilier som ligeværdige samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne taler med familierne om, at denne interview-model ikke leder efter rigtige og forkerte svar. Vi ønsker at lære familierne at kende, at høre deres refleksioner og høre, hvordan de anvender de erfaringer, livet har givet, i deres prioriteringer, opdragelsesværdier og dagligdag. Det er sårbare børn og unge, der skal anbringes i kommunale plejefamilier, og vi ved, at det kræver robuste, reflekterende og empatiske familier, hvis anbringelserne skal lykkes. Vi vil gerne understrege, at modellen er De Fems bud på en kvalificeret forundersøgelse i forhold til at udvælge de rette kommunale plejefamilier. Temaerne i modellen er udvalgt efter, hvad vi prioriterer og lægger vægt på i forhold til at undersøge, hvorvidt familien er egnet som kommunal plejefamilie. Vi ønsker at indgå samarbejde med dygtige, reflekterende, omsorgsfulde og udviklings- og samarbejdsorienterede familier. 4
2 Modellen indeholder: Oplysningsskema, der udfyldes af familien, når de ansøger om at blive kommunal plejefamilie i De Fem. Interviewguide til tre forundersøgelsesbesøg. I den elektroniske udgave er der gjort plads til notater (de grønne felter), såfremt I ønsker at indføre notater direkte i dokumentet under besøgene i familien. Skema med skala-spørgsmål, der udfyldes af familierne før besøg 2. Rapport-skabelon, som familieplejekonsulenterne udfylder efter gennemført forundersøgelses-forløb. 5
3 Familiens navn Familieplejekonsulenter Dato Besøg 1: Varighed: max. 1,5 time (Familieplejekonsulenterne har forinden modtaget oplysningsskema fra familien) Første besøg er et kort besøg, der varer max. halvanden time. Besøget er et goddag-besøg, hvor alle medlemmer i familien er hjemme. Formålet med besøget er at se huset og værelse til plejebarn og vurdere, om det lever op til almindelige standarder. Det er svært at definere, hvad almindelige standarder er, og vi ved, det er subjektivt. Drøftelserne har i denne forbindelse handlet om, hvorvidt hjemmet opleves relativt ordentligt og disponeret for børn mv. Udover at se huset handler det også om en kort samtale, hvor familieplejekonsulenterne fornemmer, om stemningen er rar, hvordan bliver man modtaget osv. Dette er vigtigt, fordi plejebørn og plejebørnenes familie samt samarbejdspartnere også skal modtages i dette hjem. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne inden det første besøg har fortalt familien, at det er et besøg af op til halvanden times varighed, og at det er et goddag-besøg. Når besøget indledes, præsenterer familieplejekonsulenterne sig selv og projektet. Familieplejekonsulenterne oplyser familien om, at kommunale plejefamilier i projektperioden er en del af evalueringen i projektet: Når familien er ansat som kommunal plejefamilie, vil Deloitte vil hvert halve år sende dem et spørgeskema, som de bedes udfylde. Spørgsmålene omhandler deres oplevelse af plejeforholdet. 6
4 Samtaleemner ved første besøg - Familiens motivation for ønsket om at være kommunal plejefamilie - Hvor meget er egne børn inddraget i beslutningen om at være plejefamilie? - Hvad er egne børn optaget af i fritiden? - Hvad har I selv optaget af i fritiden? - Familiens involvering i lokalområdet - og netværk - Hvad kommer man til at opleve, når man bor hos jer? - Hvad laver I i weekenderne? - Hvordan holder I ferie? - Hvor meget ser I jeres egen familie? 7
5 Husdyr hvordan er tonen overfor husets dyr? (Observation og fornemmelse) - Hvordan tager familien imod ved dette besøg? (Observation og fornemmelse) Hvis familieplejekonsulenterne har spørgsmål til plejefamiliens udfyldning af ansøgningsskemaet så skal de stilles her. Det er meget muligt, at der er nogle ting, som familieplejekonsulenterne vurderer er vigtige at få uddybet yderligere. Familieplejekonsulenterne fortæller om forundersøgelsesforløbet Familieplejekonsulenterne fortæller, at familien efter dette besøg får en tilbagemelding om, hvorvidt forløbet fortsætter med de næste to besøg. Familieplejekonsulenterne fortæller lidt om, hvad de næste besøg indeholder. At der vil blive spurgt ind til personlige holdninger og erfaringer, fordi vi ved, at disse plejebørn er sårbare og blandt andet kan have brug for at teste de voksne omkring sig. Derfor er det vigtigt, at vi kender familiens styrker og udfordringer. For at skal anbringelsen lykkes, vi har brug for at vide noget om dem som familie, så vi efterfølgende kan lave det rigtige match. Familieplejekonsulenterne fortæller, at de næste samtaler er baseret på fælles refleksioner, der er ingen rigtige og forkerte svar. Vi er nysgerrige på, hvem familien er, hvad de tænker og mener og hvordan livet leves i denne familie. Familieplejekonsulenterne fortæller, at der arbejdes med skalaspørgsmål og interview - alt sammen som udgangspunkt for samtale og refleksion. Familieplejekonsulenterne fortæller, at der efter både første, andet og tredje besøg vil være tilbagemeldinger fra familieplejekonsulenterne i forhold til, om forundersøgelsesforløbet fortsættes. I forløbet er familien ligeledes ansvarlig for at forholde sig til, om de er interesseret i at forløbet fortsætter, og om de fortsat ønsker at være kommunal plejefamilie. Oplys i øvrigt, at vi forventer en ren straffe- og børneattest, og at disse indhentes efter besøg nummer to, og igen i forbindelse med (evt.) ansættelse, hvis den enkelte kommune vurderer, at det er relevant. Efter første besøg får familien en tilbagemelding (og melder også selv tilbage, om de har lyst til at fortsætte processen). 8
6 Hvis konsulent og familie er klar til samarbejde aftales dato for næste møde, og der mailes skalaspørgsmåls-skemaer til familien. Disse skemaer skal familien besvare og indsende elektronisk inden næste besøg. Disse skemaer bliver udgangspunkt for den første snak ved besøg 2. 9
7 Besøg 2: Varighed: ca. 3 timer Indledning Familieplejekonsulenterne fortæller om rammen og varigheden for besøget. De fortæller, at den ene konsulent er den, der skriver (og måske har den bærbare computer med), og den anden konsulent er den, der primært interviewer. Familieplejekonsulenterne fortæller, at der ikke gives en tilbagemelding i dagens besøg. Tilbagemelding fra såvel familie som familieplejekonsulenter gives inden for et par dage. Familieplejekonsulenterne fortæller om temaerne for dagens besøg: Besøget er delt op i to afdelinger: Første del er en samtale ud fra skalaspørgsmålene. Derefter følger en dialog ud fra spørgsmål om opvækst og tilknytning. Husk at afklare om familien har spørgsmål. Aftal, hvornår I holder små pauser. Samtale ud fra skalaspørgsmål: Familieplejekonsulenterne gentager, at svarene på skala-spørgsmålene ikke er en test af rigtige og forkerte svar, men tænkt som udgangspunkt for en samtale, hvor det er refleksionerne, der er det interessante. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne er opmærksomme på, hvis familien har kommentarer til, hvordan det var at udfylde skemaerne. Med udgangspunkt i de afkrydsede skalaspørgsmål interviewes de voksne først individuelt, og dernæst interviewes parret sammen. Man kan også vælge en mere dynamisk interviewform, hvor man skiftevis interviewer den ene og den anden omkring det individuelle skalaskema. Der spørges ind til svarene - der uddybes og eksemplificeres gerne. Det vigtige er at få familien til at reflektere. Familieplejekonsulenterne er anerkendende nysgerrige og lytter efter nøgleord og bruger dem i spørgsmål. Formålet er en dialog, hvor mange emner berøres, og hvor svarene bliver nuanceret ud fra spørgsmål som f.eks. Hvad er fordelene/ulemperne ved at I prioriterer sådan, hvilken betydning har det for jeres familie, at I/du ser sådan på det osv. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne har fokus på at styre dialogen omkring skalaspørgsmålene, da der ellers er risiko for en for lang og mindre dynamisk dialog. Nogle svar vil blive drøftet mere indgående end andre. Det er vigtigt at dvæle der, hvor I bliver nysgerrige. Efter interview ud fra skala-spørgsmålene tilkendegiver familieplejekonsulenterne, at dette var slut på den del og afklarer, om der er spørgsmål. Herefter anbefales det, at der holdes en pause, inden der tages hul på næste del af interviewet. 10
8 Interview ud fra spørgsmål om opvækst og tilknytning Før interview starter, sætter familieplejekonsulenterne rammen for de følgende interview. De fortæller, at parret interviewes individuelt omkring opvækst og tilknytning. Familieplejekonsulenterne understreger, at dette ikke handler om jagten på den gode barndom. At formålet er at lære familien at kende og høre om deres historie. At vi alle, hver på vores måde, har oplevet usikkerhed, svære udfordringer, pres og forventninger i vores barndom. Og at alle vores oplevelser, positive såvel som negative, har været med til at udvikle os til dem, vi er i dag. Alle historier er unikke, og familieplejekonsulenterne takker på forhånd for, at familien vil dele deres historier. Inden spørgsmålene stilles, kan det være en god idé at opfordre den, der skal interviewes til at sætte sig godt til rette i stolen og bruge et øjeblik på at tænke tilbage på sig selv som barn. Spørgsmål til interview Hvor er du opvokset? Forældres uddannelse/beskæftigelse Antal søskende? Køn og alder? Andre vigtige personer i opvæksten såsom bedsteforældre? Hvordan beskrives opvækst? Forhold til forældre? 11
9 Kan du beskrive hhv. din mor og far med 3-5 tillægsord? Hvorfor er netop disse ord blevet valgt? Har du eksempler, der beskriver dine forældre i forbindelse med de tillægsord, du har valgt? Hvilken forælder føler/følte du dig mest knyttet til?hvorfor? Hvordan reagerede du som barn, når du var vred eller ked af det? Følte du dig af og til afvist som barn? I så fald, på hvilken måde? Har dine forældre optrådt truende overfor dig? I så fald, på hvilken måde? Hvordan tror du, at dine barndomsoplevelser har påvirket dig? Hvorfor tror du at dine forældre handlede, som de gjorde, overfor dig i din opvækst? Hvad vil du selv tage med dig - og hvad vil du evt. gøre anderledes? (Spørg kvinden særligt i forhold til sin mor og manden særligt i forhold til sin far). 12
10 Hvad synes du, at du særligt har med dig fra din opvækst? Forhold til søskende? Vær opmærksom på, om der skal holdes en lille pause, når den ene/begge har svaret på spørgsmålene. Familieplejekonsulenterne minder om, at inden besøget afsluttes i dag, er der en dialog om opdragelse og værdier. Referencer Familieplejekonsulenterne oplyser om, at vi gerne vil indhente reference på familien fra relevante personer. Dette kan være andre kommuner, tidligere arbejdsgivere eller andre. Plejefamilien skal derfor kunne pege på mindst to steder, som familieplejekonsulenterne må kontakte i forbindelse med, at forundersøgelsen pågår. Debriefing Det er vigtigt at sætte minutter af til at samle op på dagens besøg. Spørg familien, hvordan det har været for dem at blive interviewet. Lad dem sætte nogle ord på, hvordan de har oplevet det. Og spørg familien, om de har spørgsmål. Det aftales, hvornår familien og familieplejekonsulenterne vender tilbage i forhold til tilbagemelding og 3. besøg. 13
11 Besøg 3: Varighed: ca. 3 timer Indledning Rammerne for dagens besøg gennemgås, pauser aftales og er der noget, der fylder fra sidste besøg? Tredje besøg indeholder fokus opdragelse og værdier i dag, hvor der trækkes paralleller fra sidste besøg. Endvidere er der fokus på det professionelle samarbejde og evt. en samtale med familiens børn. Herefter er der en pause og endelig fælles samle-op tid, hvor der er tid til spørgsmål og drøftelser, inden forundersøgelsesforløbet afsluttes. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne fortæller, at der efter samtalen med børnene bliver en pause, hvor familieplejekonsulenterne går en tur på ca. 10 minutter. Her har plejeforældrene og familieplejekonsulenterne hver for sig mulighed for at tænke over og drøfte, om der er noget, der skal spørges mere ind til osv. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne fortæller, at det er en metodisk overvejelse, at denne time-out foretages. At det kan være sundt for processen at trække sig et øjeblik og få overblik og sparre med hinanden inden den sidste opsamling. Understreg, at det er ud fra ønsket om at lave en så god og grundig undersøgelse som muligt og være sikker på at komme omkring det hele, inden besøget og forløbet afsluttes. Det er meget vigtigt, at familieplejekonsulenterne husker at præsentere den lille pause på forhånd. Opdragelse og værdier Familieplejekonsulenterne præsenterer temaet: Efter dialogen om barndom, opvækst og tilknytning ved besøg nummer 2, trækker vi nu en parallel til jeres/dit liv, som det er i dag. Vi vil tale med jer ud fra overskriften Opdragelse og værdier. Spørgsmål Hvis I tænker på hvordan I opdrager her i huset hvordan tænker I så, at ordene handling, konsekvens, belønning og straf passer ind hos jer i forhold til jeres opdragelses-stil? (Brug evt. lidt tid sammen med familien på at definere, hvad de ord betyder for dem. Hvad kommer de til at tænke på? Er der nogle af ordene, der er nemme at tale om, og nogle, der er svære?) Er der nogle dagligdags eksempler, I kan fortælle om, som beskriver, hvordan I har tacklet situationer/handlinger, som I syntes, krævede en konsekvens/straf/belønning? (Lad familien drøfte lidt frem og tilbage og se, hvor associationerne går hen. Hvis det er svært for familien at finde eksempler, så spørg ud fra tænkte eksempler. Eksempelvis: Hvordan reagerer I, hvis en 8-årig ikke dækker bord, selvom I har aftalt, at hun skulle? 14
12 Hvordan reagerer I, hvis en 16-årig ikke kommer hjem til aftalt tid? Hvis den 2-årige ikke vil have børstet tænder osv. Find selv på eksempler, der passer ind i familien). Spørg evt., om de kan forestille sig, hvad deres børn ville svare, hvis de blev stillet spørgsmål om, hvordan de oplever konsekvens, belønning og straf her i huset? Vigtigheden af samarbejde omkring en anbringelse Familieplejekonsulenterne indleder med at fortælle, hvorfor ovenstående tema er vigtigt: Professionelt samarbejde er alfa og omega for, at en anbringelse lykkes godt. Som kommunal plejefamilie skal man være gearet til at samarbejde med forældre, familieplejekonsulent, socialrådgiver, skole, institution, evt. psykolog, hospital osv. Forventningsafstemning er vigtigt det handler om både krav og forventninger. Spørgsmål I det følgende spørges ind til tidligere samarbejdsrelationer, gerne fra erfaring som plejefamilie, ud fra overskriften: Succeskriterier hvornår er et godt samarbejde lykkedes? Giv eksempler på samarbejdsrelationer, der er lykkedes, og hvorfor refleksioner. Og også eksempler på samarbejde, der ikke lykkedes, og hvorfor. Som hjælpespørgsmål i dialogen kan familieplejekonsulenten komme rundt om nedenstående spørgsmål. Nogle spørgsmål vil blive mere indgående drøftet end andre. Hav fokus på, om I har afdækket de forskellige samarbejdspartnere beskrevet i hjælpespørgsmålene samt temaet om udviklingsplaner. - Hvad betyder det for jer at have en god relation til familieplejekonsulenten og socialrådgiveren? Hvad er en god relation? Hvis relationen er svær, hvad gør I så? Hvad er jeres ansvar i en samarbejdsrelation? 15
13 - Har I forventning om, at det er den samme socialrådgiver, der er på sagen/anbringelsen i en længere periode, eksempelvis 3 år? Hvis det ikke er den samme, hvilke ulemper kan I så forestille jer og hvordan vil I tackle dem? - Hvor vigtigt er det for jer, at de forskellige instanser (socialrådgiver, familieplejekonsulent, supervisor og evt. andre) giver plejefamilien en entydig platform for det daglige arbejde? Hvad vil det betyde for jer, hvis der ikke er helt enighed hos samarbejdspartnerne, og hvordan vil I forholde jer til det? - Er I gode til at spørge om hjælp, søge inspiration og undre jer sammen med familieplejekonsulenten, i netværksgruppen osv? Kom med eksempler på situationer, hvor I tidligere har haft gavn af andres vejledning. Hvis I ikke får fat i familieplejekonsulent eller socialrådgiver, hvad gør I så? - Forestil jer, at jeres plejebarn ikke fungerer på sin skole. Og I er heller ikke rigtigt tilfredse med skolens indsats. Hvad gør I så? - Forældresamarbejde kan være udfordrende. Hvorfor er det vigtigt for plejebarnet at forældre og plejeforældre har en ordentlig samarbejdsrelation? Kom med eksempler på samarbejde med forældre, der er lykkedes, og hvorfor det lykkedes. Hvis I har oplevet et samarbejde, der ikke lykkedes kunne I selv have gjort noget anderledes? - Har I erfaring med samværsforløb i forhold til plejebørn? Har I overvejelser omkring, hvad der er vellykket samvær eller det modsatte? Hvad kan I som plejeforældre gøre for, at barnets samvær med forældrene lykkes? 16
14 - Som kommunal plejefamilie skal man arbejde med udviklingsplaner. Dette betyder blandt andet, at der er mere skriftligt arbejde for plejefamilien, i form af observationer, dagbog osv. Hvilken betydning har det for jer? Hvilke fordele kan I se ved at arbejde med udviklingsplan i en anbringelse? Samtale med børnene i familien Som udgangspunkt er det familiens biologiske børn, der er med til samtalen. Er der plejebørn, som har været længe i familien, og plejeforældrene vurderer, at de skal være med, så skal der også tales med dem. Spørgsmål - Hvilken klasse går de i, er de glade for at gå i skole, hverdagsliv, fritidsaktiviteter osv. - Har der været plejebørn i familien tidligere, gerne en snak om det. Hvad var godt, hvad var svært? Hvis ikke erfaringer, hvad forestiller børnene sig? Refleksionspause ca. 10 minutter Afsluttende drøftelse Sidste del af besøget er samle-op tid. Det er vigtigt, at der er tid til at slutte af sammen. Har familien spørgsmål? Har familieplejekonsulenterne yderligere spørgsmål eller drøftelser? Hvis der ikke tidligere er talt om, hvilken målgruppe familien er interesseret i, drøftes det her. Er der yderligere drøftelser af de oplysninger, som familien gav, da de udfyldte skema inden forundersøgelsesforløb, så er muligheden også her. Familieplejekonsulenterne spørger ind til familiens oplevelse af forundersøgelsesforløbet. Besøget afsluttes, og det aftales hvornår der gives tilbagemelding. I særlige tilfælde kan der være behov for et 4. besøg. Familieplejekonsulenterne skriver rapport ud fra rapportskabelonen. 17
De Fem s screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier
November 2011 De Fem s screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier Dette er den samlede screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier, udviklet i en
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereKOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER
KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE
Læs mereRetningslinjer for godkendelse af plejefamilier jf. Servicelovens 142
Retningslinjer for godkendelse af plejefamilier jf. Servicelovens 142 Kommunen kontaktes Borger henvises til kommunens hjemmeside. På hjemmesiden kan man finde yderligere information om, hvad man skal
Læs mereGenerelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn
Generelt tilsyn Inden besøget skal du huske følgende: Send brev til plejefamilien med information og tidspunkt for hvornår du vil komme på tilsyn. Læse seneste tilsynsrapport/socialrapport og orienter
Læs mereSorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure
Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø 5787 6209 inja@soroe.dk www.soroe.dk Dato: April 2010 Indhold: Bilag: 1. Formålet med en guide 2. Lovgrundlag 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune
Læs mereEksempel på Interviewguide plejefamilier
Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie
Læs mereOplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e)
Godkendelse- og Tilsynsafsnittet Anna Kristine Vad 72577095, Jeanette Pedersen 72577965, Tenna Vad 72577114, Bente Melchiorsen 72577115 og Helle Janum 72577107. Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereBilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2
Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereInddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende
Inddragelse af pårørende som informanter Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende som informanter Januar 2019 Introduktion Socialstyrelsen anbefaler, at socialtilsynene i et risikobaseret
Læs mereForældresamtaler som metode
Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereAt blive aflastnings- eller plejefamilie
At blive aflastnings- eller plejefamilie Vil I gerne være aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I: Kan give barnet stabile og trygge rammer og støtte barnets udvikling Kan samarbejde med barnets
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereJuli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier
Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale
Læs mereStrategi for læring Daginstitution Torsted
2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereUDVIKLINGS HJULET. Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge
UDVIKLINGS HJULET Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge UDVIKLINGSHJULET Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge Usikkerhed og tvivl
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereResultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II)
Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Side 1 af 10 INDHOLD INTRODUKTION OG METODE...3 VARDE KOMMUNES VIGTIGSTE OPGAVER IFØLGE
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereInspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE
Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereTak fordi I har besluttet jer for at ansøge om at blive tilknyttet Familieplejen i Ballerup Kommune.
Til Ansøger Tak fordi I har besluttet jer for at ansøge om at blive tilknyttet Familieplejen i Ballerup Kommune. Neden for kommer en kort beskrivelse af den procedure som går i gang, når I sender en ansøgning
Læs mereDe pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Pilen/Kvisten
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereBrugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014
Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereTilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.
Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?
Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereGuide for generelt tilsyn med. plejefamilier i Sorø Kommune
Sorø Kommune Guide for generelt tilsyn med plejefamilier i Sorø Kommune 1. Lovgrundlag: Der er et generelt lovgrundlag i servicelovens 146, der anfører, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold,
Læs mereDrejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden
Drejebog Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden 0 Indhold Indledning... 1 Baggrund... 1 Formål... 1 Målgruppe... 1 Start en Fars Legestue... 2 Tid
Læs mereMyter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud
Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe
Læs mereAnkestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014
Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereSvar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:
Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads Familien som arbejdsplads 08.30-09.30 Velkomst, præsentation af kurset, etik, spilleregler, forventningsafstemning og målgruppe. 09.30-10.00 En offentlig
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereNotat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn
Notat Side 1 af 7 Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn Enhedslisten de rød-grønne har fremsat en 10-dages forespørgsel vedrørende
Læs mereI forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening.
I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. Formålet med børnesamtalen I forældreansvarssager er det vigtigste
Læs mereLønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017
Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereNetværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereTemaaften om forældresamarbejde
Temaaften om forældresamarbejde SL fagligt selskab for udsatte børn og unge. Tirsdag den 16. januar 2018 Oplæg v/tilsynskonsulent Marianne Thiele, nygodkendelsesteamet, Socialtilsyn Øst. Læringsmål 4 De
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen
Læs mererettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)
rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige
Læs mereSTYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR
STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR INDHOLD Projekt styrket samvær for børn og forældre... 2 Procedure ved opstart af en samværssag... 2 Den første kontakt
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mereEn nem og overskuelig screeningsmetode er at dele ansøgningerne op i tre kategorier:
Den gode jobsamtale De fleste husker tydeligt deres seneste jobsamtale hvem der deltog, hvor samtalen blev afholdt, og som regel også helt konkrete spørgsmål eller svar derfra. Det gør vi, fordi vi husker
Læs mereBILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE
BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs merePå tværs af dialogmøderne har deltagerne tilkendegivet en stor glæde over at være inviteret.
Maj 2019 Ref.: Karina Winther Sagsnummer: 19-1346 Dokumentnummer: 72948/19 OPSAMLING PÅ DIALOGMØDER I JOBCENTER VARDE Jobcenter Varde har gennemført 7 dialogmøder i marts og april 2019. Dialogmøderne har
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mere