2011 STUDIEORDNING FOR DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2011 STUDIEORDNING FOR DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET"

Transkript

1 Denne studieordning er gældende fra 1. september STUDIEORDNING FOR DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET Vedtaget af Det Juridiske Studienævn den 11. november 2009, senest ændret den 22. juni Godkendt af Dekanen den 21. december 2009, senest godkendt den 22. juni 2015 Denne studieordning er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 27 i bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) 2 i bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) Kapitel 1 Adgangskrav, normeret studietid, betegnelse m.v. 1. Adgang til bacheloruddannelsen sker i henhold til adgangsbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Der er ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav på den juridiske bacheloruddannelse. 2. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Stk. 2. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier 3. Bacheloruddannelsen i jura giver ret til betegnelsen bachelor i jura. På engelsk bruges LL.B. (Bachelor of Laws). 4. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til optagelse på den juridiske kandidatuddannelse (cand.jur.), og en eller flere andre kandidatuddannelser samt give den studerende viden, færdigheder og kompetencer som grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. Kapitel 2 Faglig profil 5. Formålet med den juridiske bacheloruddannelse er, at den studerende efter endt uddannelse skal være i stand til på grundlag af solide juridiske kernekompetencer selvstændigt og sammen med andre kritisk at håndtere juridiske og samfundsmæssige problemstillinger i en kompleks og foranderlig global virkelighed.

2 Denne studieordning er gældende fra 1. september De faglige og erhvervsrelevante kompetencer, som den studerende har efter afsluttet uddannelse er følgende: Viden En juridisk bachelor har: Kendskab til juridisk informationssøgning i forhold til nationale såvel som internationale retskilder og faglitteratur Indgående kendskab til og forståelse for juraens grundfigurer Forståelse for retssystemets funktion og opbygning, herunder: o Indgående kendskab til retssystemets funktion og placering i national og international sammenhæng o Indgående kendskab til retssystemets historie, værdier, praksis og grundprincipper o Kendskab til teorier om rettens grundlag og samfundsmæssige funktion Indgående kendskab til den juridiske metode Kendskab til andre samfundsvidenskabelige metoder af betydning for juraen Forståelse for juraens etiske og moralske problemstillinger En juridisk bachelor kan: Reflektere over og forklare de politiske og samfundsmæssige hensyn bag konkrete regler Færdigheder En juridisk bachelor kan: Anvende den juridiske metode til at afdække gældende ret inden for et retligt reguleret område Løse konkrete, retlige tvister, herunder: o Identificere retligt relevant fakta i et større materiale o Ved subsumption afgøre retsfølgen af et givent faktum Konstruere og dekonstruere juridiske argumenter Rådgive om retlige problemstillinger Identificere og afgrænse retsvidenskabelige, retshistoriske, retssociologiske og retsfilosofiske Problemstillinger Kompetencer En juridisk bachelor kan: Overskue komplekse regelsæt og deres placering i retssystemet Kommunikere og formidle præcist og formålstjenstligt både skriftligt og mundtligt, herunder: o Formidle retlige problemstillinger og løsningsmodeller til jurister samt ikke-jurister Reflektere kritisk over konkrete juridiske afgørelser og mere teoretiske spørgsmål om juraens samfundsmæssige rolle Selvstændigt planlægge, håndtere og styre juridiske arbejdsopgaver samt medvirke til at formulere konkrete løsningsforslag inden for en given tidsramme Selvstændigt gennemføre retsvidenskabelige analyser på bachelorniveau Arbejde professionelt både individuelt og sammen med andre Agere løsningsorienteret og konfliktforebyggende Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring

3 Denne studieordning er gældende fra 1. september 2015 Tilegne sig faglig viden på et fremmedsprog 7. Bacheloruddannelsen består af en række juridiske fag og støttefag opbygget som moduler, som igen består af et fagelement eller en gruppe af fagelementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 6. Moduler og fagelementer benævnes fag. Kapitel 3 Fag 8. Bacheloruddannelsen er opbygget af 16 konstituerende fag for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske fag, herunder støttefag, på i alt 150 ECTS-point, samt valgfag i form af tvær- eller fordybelsesfag på i alt 30 ECTS-point. Stk. 2. Bacheloruddannelsens 1. semester består af 3 obligatoriske fag: Retssystemet og juridisk metode (10 ECTS-point), Erstatning og kontrakt (10 ECTS-point) samt Strafferet (10 ECTS-point). Stk. 3. Bacheloruddannelsens 2. semester består af 3 obligatoriske fag: Obligationsret (10 ECTS-point), Individets grundlæggende rettigheder (10 ECTS-point) samt Familie- og arveret (10 ECTS-point). Stk. 4. Bacheloruddannelsens 3. semester består af 4 obligatoriske fag: Tingsret (10 ECTS-point), Retshistorie (5 ECTS-point) samt et modul med fælles eksamen bestående af faget Institutionel forfatningsret/eu-forfatningsret (10 ECTS-point) og Folkeret (5 ECTS-point). Stk. 5. Bacheloruddannelsens 4. semester består af 3 obligatoriske fag: Sikkerheds- og kreditorrettigheder (10 ECTS-point), Forvaltningsret (15 ECTS-point) samt EU-ret (5 ECTS-point). Stk. 6. Bacheloruddannelsens 5. semester består af 2valgfag i form af tvær- eller fordybelsesfag (hver 15 ECTS-point) eller ét sammenhængende forløb (á 30 ECTS) som består af 2 prøver. Studienævnet kan give dispensation til et sammenhængende forløb á 30 ECTS med 1 eksamen. Studienævnet skal godkende såvel valgfag á 15 ECTS som sammenhængende forløb á 30 ECTS. Stk. 7. Bacheloruddannelsens 6. semester består af 2 obligatoriske fag: Ret, Moral og Politik (10 ECTSpoint) og Bachelor-projekt (20 ECTS-point). Stk. 8. Studienævnet fastlægger de enkelte fags målbeskrivelse for de obligatoriske aktiviteter, jf. 13 stk. 5, målbeskrivelse for eksamen samt fagenes eksamensform i bilag 1-17 for de konstituerende fag samt i bilag 18 for valgfagene. Stk. 9. De enkelte fags karaktervægt er fagets ECTS-point, jf. 28 stk Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i et fag, jf. dog 23 om førsteårsprøven.

4 Denne studieordning er gældende fra 1. september 2015 Kapitel 4 Læring og undervisning 10. Uddannelsen skal være forskningsbaseret og uddannelsesforløbet skal tilrettelægges, således at der er såvel en faglig som en pædagogisk progression. 11. Uddannelsen og de enkelte fag skal bygge på problembaserede læringsprincipper, således at læringsprocessen tager udgangspunkt i en række konkrete problemstillinger, som de studerende selvstændigt arbejder med. 12. De enkelte fags målbeskrivelser skal angive hvilken viden, færdigheder og kompetencer, de studerende skal opnå. 13. I de enkelte fag skal der anvendes en kombination af flere læringsaktiviteter: Individuelt arbejde, gruppearbejde, seminarer samt forelæsninger. Stk. 2. Struktureret arbejde i grupper indgår som et væsentligt element i alle dele af uddannelsen. Stk. 3. Feedback/kommentering fra undervisere og medstuderende skal aktivt bruges til at understøtte læringen. Stk. 4. For at sikre, at de studerende får tid til forberedelse, opgaveskrivning og gruppearbejde, skal det tilstræbes, at der på hvert semester højst er 12 skemasatte timer om ugen til seminarer og forelæsninger. 14. Det anvendte undervisningsmateriale skal primært skabe overblik og introducere konkrete problemer, der stimulerer til selvstændig kildesøgning. Stk. 2. På de enkelte fag anvendes case-materiale, som giver de studerende mulighed for selvstændigt at arbejde med en række konkrete problemstillinger. Det øvrige undervisningsmateriale kan bestå af bøger, videnskabelige artikler, afgørelser m.v. Stk. 3. Det øvrige undervisningsmateriale kan være obligatorisk, valgfrit eller en kombination heraf. Det obligatoriske undervisningsmateriale skal udvælges ud fra, hvad der bedst bidrager til de studerendes overblik, dybdelæring og metodiske færdigheder. Stk. 4. Undervisningsmaterialet kan være på dansk eller fremmedsprog. 15. Eksamen skal afspejle undervisnings- og læringsaktiviteterne og bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat i målbeskrivelsen for faget. Stk. 2. Der kan anvendes porteføljeeksamener, hvor den endelige karakter for et fag sammensættes af karakterer for flere deleksamener. Stk. 3. Der kan anvendes projekteksamener på bacheloruddannelsen. Stk. 3. Det fastlægges i hvilket omfang det obligatoriske og valgfrie undervisningsmateriale udgør pensum i forbindelse med eksamen. 16. Der skal være overensstemmelse mellem fagets målbeskrivelse, læringsaktiviteter, undervisningsmateriale samt eksamen. Stk. 2. Den faktiske arbejdsbelastning for de studerende skal afspejle de enkelte fags normerede arbejdsbelastning angivet i ECTS-point.

5 Denne studieordning er gældende fra 1. september 2015 Stk. 3. De enkelte fag skal tilrettelægges i overensstemmelse med Københavns Universitets års- og skemastruktur. 17. Studienævnet godkender den nærmere tilrettelæggelse af de enkelte fag og deres indhold, jf , med henblik på at sikre bacheloruddannelsens formål og den studerendes kompetencer, jf Studienævnet fastsætter nærmere regler om læring og undervisning, herunder om gruppearbejde. Kapitel 5 Skriftlige opgaver 19. Bachelorprojektet skal skrives på det sprog, undervisningen er foregået på. Stk. 2. Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé. Resumeet skal skrives på engelsk og indgår i bedømmelsen. 20. Ved bedømmelsen af bachelorprojektet og større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stavning og formulering. Det faglige indhold skal vægtes tungest. 21. Studienævnet fastsætter nærmere regler om skriftlige opgaver, herunder om bachelorprojektet. Kapitel 6 Prøver 22. Reglerne i eksamensbekendtgørelsen finder anvendelse ved prøverne på bacheloruddannelsen. 23. Følgende prøver på 1. og 2. semester udgør førsteårsprøven: Erstatning og kontrakt, Retssystemet og juridisk metode, Strafferet, Familie- og arveret samt Individets grundlæggende rettigheder. 24. Prøverne skal aflægges som individuelle prøver eller gruppeprøver efter studienævnets bestemmelse, jf a. Ved mundtlige prøver, som afholdes på baggrund af bachelorprojektet tages udgangspunkt i besvarelsen, dens emne og problemstilling. Stk. 2. Eksaminationen kan for det på litteraturlisten anførte materiale inddrage a) emner som vedrører de problemstillinger, der behandles i besvarelsen, b) emner som har faglig tilknytning til besvarelsen. 25. Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af studienævnet. 26. Studienævnet fastsætter hvilke prøver, der bedømmes ved ekstern censur, således at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point bedømmes ved ekstern censur.

6 Denne studieordning er gældende fra 1. september Der afholdes syge- og omprøve uden for de ordinære terminer for de studerende, der har været syge eller ikke har bestået den ordinære prøve. Stk. 2. Studielederen kan dispensere fra den ordinære eksamensform. 28. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen. Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) eller Bestået er opnået, jf. karakterbekendtgørelsens 14, stk. 1. Alle prøver skal bestås, for at bachelorgraden kan opnås. Stk. 3. Resultatet af prøverne beregnes som en gennemsnitskvotient på grundlag af karaktervægtene i alle fag, der er bedømt efter eller konverteret til 7-trins-skalaen. 29. Studienævnet fastsætter nærmere regler om prøver, herunder om hjælpemidler og brug af computer til eksamen, om særlige prøvevilkår til studerende, herunder til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med andet modersmål end dansk. Kapitel 7 Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 30. Studerende, som ikke har været studieaktive i 1 år, tilbydes vejledning. Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på 2 år. Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 31. Den studerende skal senest have afsluttet uddannelsen 5 år efter studiestart. Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder stk. 1, bringes den studerendes indskrivning til ophør. Kapitel 8 Andre bestemmelser 32. Studienævnet fastsætter nærmere regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet. 33. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om projektorienterede forløb i Danmark eller udlandet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 18. Den juridiske bacheloruddannelse hører under Det juridiske studienævn for heltidsuddannelser og Censorkorps Jura. 34. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler, mål og rammer for uddannelsen, herunder for studiestart, studiemiljø, internationalisering (herunder for studieophold i udlandet), studie- og karrierevejledning af studerende samt for kvalitetssikring af uddannelsen. 35. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 36. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på

7 Denne studieordning er gældende fra 1. september 2015 fakultetets hjemmeside Kapitel 9 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 37. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2011 og har virkning for studerende, der påbegynder bacheloruddannelsen 1. september 2011 eller senere. 38. Studienævnet fastsætter hvornår prøverne på 2006-studieordningen afholdes sidste gang. 39. Studienævnet fastsætter nærmere regler om overgangsordning mellem denne studieordning og tidligere studieordninger for den juridiske bacheloruddannelse. Det Juridiske Fakultet, den 22.juni 2015 Jacob Graff Nielsen Dekan

8 TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET MÅLBESKRIVELSER Vedtaget af Det Juridiske Studienævn den 17. juni 2011 Godkendt af Dekanen den 3. oktober 2012 Ændret den 30. juni STUDIEÅR Bacheloruddannelsens 1. år, første semester består af fagene Erstatning og kontrakt, Strafferet samt Retssystemet og juridisk metode. På andet semester undervises i fagene Familie- og arveret, Individets grundlæggende rettigheder og Obligationsret. 1. semester: Målbeskrivelse for Erstatning og kontrakt Erstatning og kontrakt udgør 10 ECTS-point på 1. semester. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 38 seminartimer, 14 forelæsningstimer samt 26 gruppevejledningstimer. Prøven er en 4 timers skriftlig eksamen. Den ordinære prøve skal afholdes ved efterårsterminen. For at kunne opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og Mht. viden skal den studerende kunne: redegøre for indholdet af de grundlæggende formueretlige regler og bærende individuelle og samfundsmæssige hensyn inden for erstatningsret og kontraktret (aftaleret og købsret) - identificere erstatningsretlige og kontraktretlige problemstillinger i en case, der beskriver et konkret hændelsesforløb systematisere og analysere konkrete formueretlige problemstillinger under hensyn til den kontekst, de præsenteres i ved anvendelse af formueretlige retskilder argumentere klart og præcist for, hvordan et formueretligt problem kan forebygges eller løses træffe et sagligt begrundet valg i tilfælde, hvor flere løsningsmuligheder foreligger samt formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde, herunder koncipere udkast til responsa, regler, aftaleklausuler og afgørelser Side 1 af 13

9 Målbeskrivelse for Strafferet Strafferet udgør 10 ECTS-point på 1. semester. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 40 seminartimer og 14 forelæsningstimer. Prøven er en 3 dages skriftlig hjemmeopgave. Den ordinære prøve skal afholdes ved efterårsterminen. For at opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden og færdigheder og Mht. viden skal den studerende kunne: redegøre for og forklare de overordnede princippers indhold, grundlæggende begrebers betydning, centrale reglers baggrund og typiske anvendelsesområde samt fagets retskildelære; identificere og analysere relevante retskilder i forhold til fagets konkrete problemstillinger samt give saglige og kvalificerede begrundelser for løsningsforslag; analysere strafferetlig lovgivning, praksis og teori ved brug af fagets metoder; perspektivere strafferettens plads i retssystemet og reglernes egnethed til i givne sammenhænge at fungere som middel til regulering og styring samt værn om grundlæggende retsstatsprincipper; formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde. Målbeskrivelse for Retssystemet og juridisk metode Retssystemet og juridisk metode udgør10 ECTS på 1. semester. De studerende skal have undervisning svarende til 20 seminartimer, 6 forelæsningstimer samt 10 timer til bazar og workshop. Prøven er en 4 timers skriftlig eksamen med opsyn. Den ordinære prøve afholdes ved efterårsterminen. For at opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og kompetencer: Mht. viden skal den studerende kunne: redegøre for de overordnede formål, der søges opnået ved at anvende retlig regulering og hvad der generelt karakteriserer retten redegøre for hvilke institutioner, der indgår i retssystemet beskrive hvilke aktører, der indgår i den juridiske profession redegøre for hvilke faktorer, der har betydning for om en retlig regulering virker efter hensigten redegøre for de etiske krav til juristen redegøre for hvad retspolitik er forklare hvad der forstås ved en retskilde og for samspillet mellem forskellige typer af retskilder redegøre for lovforarbejders og administrative retsforskrifters retskildemæssige betydning samt redegøre for hvilke andre retskilder, der er anerkendt i dansk ret redegøre for hvilken betydning internationale retsforskrifter og EU-retsforskrifter har i dansk ret beskrive domstolenes opbygning og de grundlæggende træk ved behandlingen af sager i civil- og straffeprocessen redegøre for hvad et præjudikat er og angive hvorledes det kan fastslås om en dom er et præjudikat Side 2 af 13

10 argumentere for om en retlig disposition eller afgørelse er retfærdig identificere de typer af regler, der indgår i en retsforskrift, og identificere forskellige typer af lovfortolkning vurdere retskilders sproglige udformning formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde 2. semester: Målbeskrivelse for Familie- og arveret: Familie- og Arveret udgør 10 ECTS-point på 2. semester.. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 38 seminartimer, 6 forelæsningstimer og 12 workshopstimer. Prøven er mundtlig eksamen med forberedelse. Den ordinære prøve afholdes ved forårsterminen. For at opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og kompetencer: Mht. viden skal den studerende kunne: forklare indholdet af de grundlæggende regler og redegøre for de centrale individuelle og samfundsmæssige hensyn bag reglerne inden for familieret og arveret identificere familie- og arveretlige problemstillinger i en case, der beskriver et konkret hændelsesforløb systematisere og analysere konkrete familie- og arveretlige problemstillinger ved anvendelse af familie- og arveretlige retskilder argumentere klart og præcist for, hvordan et familie- eller arveretligt problem kan forebygges eller løses træffe et sagligt begrundet valg i tilfælde, hvor flere løsningsmuligheder foreligger formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne i Familie- og arveret kan: identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring arbejde sammen med andre mundtligt introducere et familie- eller arveretligt emne systematisere familie- og arveretlige problemstillinger og fremlægge dem mundtligt planlægge og håndtere gennemførelsen af et familie- eller arveretligt processpil og udfylde rollen som advokat og dommer analysere et konkret retstilfælde Side 3 af 13

11 bedømme samspillet mellem de familieretlige aftaleregler og aftalerettens regler udarbejde en skriftlig analyseopgave i et familie- eller arveretligt emne vurdere retspolitiske løsninger med inddragelse af samfundsmæssige forhold Målbeskrivelse for Obligationsret Obligationsret udgør 10 ECTS-point på 2. semester.. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 38 seminartimer, 10 forelæsningstimer og 8 workshopstimer. Prøven er 4 timers skriftlig eksamen med opsyn. Den ordinære prøve afholdes ved forårsterminen. For at opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og Mht. viden skal den studerende kunne: Forklare centrale, nationale obligationsretlige grundbegreber og retsregler samt disses indbyrdes systematiske sammenhæng og begrundelse Forklare hensynene bag centrale, nationale obligationsretlige grundbegreber og retsregler samt deres begrundelse; Identificere obligationsretlige problemstillinger i et konkret retsforhold; Analysere og vurdere retsforholdet i forhold til de relevante obligationsretlige retskilder samt argumentere for flere forskellige mulige løsninger og træffe et sagligt argumenteret valg mellem disse; Besvare konkrete obligationsretlige spørgsmål; Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt og på en struktureret og sammenhængende måde; Beskrive og anvende relevante argumenter for og imod en konkret obligationsretlig problemstilling Koncipere klausuler om obligationsretlige problemstillinger. Målbeskrivelse for Individets grundlæggende rettigheder Individets grundlæggende rettigheder udgør 10 ECTS-point på 2. semester.. De studerende skal tilbydes undervisning i 38 seminartimer, 6 forelæsninger og 12 workshopstimer. Prøven er 4 timers skriftlig eksamen med opsyn. Den ordinære prøve afholdes ved forårsterminen. For at opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og kompetencer: Mht. viden skal den studerende kunne: redegøre for menneskerettighedernes værdigrundlag og rolle i en demokratisk forfatning; redegøre for menneskerettighedernes begrænsning i forhold til andre væsentlige samfundshensyn; redegøre for menneskerettighedernes betydning for forholdet mellem de politiske organer og domstolene; redegøre for samspillet mellem nationale, europæiske og universelle menneskerettigheder Side 4 af 13

12 redegøre for menneskerettighedernes normstruktur redegøre for de enkelte menneskerettigheders kerneindhold redegøre for de forskellige menneskeretlige retskilders status og gennemslag i dansk ret; redegøre for de centrale principper vedrørende fortolkning af menneskerettigheder, retfærdiggørelse af indgreb i menneskerettigheder og domstolskontrollen hermed; koncipere menneskeretlige bestemmelser formidle sin menneskeretlige viden og argumentation på en struktureret og sprogligt såvel som fagligt korrekt måde, såvel mundtligt som skriftligt. analysere (herunder kritisere) og udlede det centrale af en menneskeretlig dom; uddrage det relevante for en menneskeretlig problemstilling af en større sagsfremstilling; argumentere klart for, hvorledes en konkret menneskeretlig problemstilling bør løses; herunder træffe et sagligt begrundet valg, hvor flere løsningsmuligheder foreligger; reflektere over menneskerettighedernes funktion i forfatningsretten fortolke menneskerettighedsbestemmelser selvstændigt og formålsorienteret udøve juridisk rådgivning, herunder prioritering blandt flere mulige løsningsmodeller 2 STUDIEÅR Bacheloruddannelsens 2. år, tredje semester består af fagene Folkeret, Tingsret, Retshistorie og Institutionel forfatningsret og EU forfatningsret. På fjerde semester undervises i fagene Forvaltningsret, EU-ret og Sikkerheds- og Kreditorrettigheder. 3. semester: Målbeskrivelse for Retshistorie Retshistorie udgør 5 ECTS-point på 3. semester.. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 14 forelæsningstimer, 10 seminartimer samt 4 timer til klyngevejledning. Prøven er et gruppeprojekt. Den ordinære prøve skal afholdes ved efterårsterminen. For at opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og kompetencer: Mht. viden skal den studerende kunne: redegøre for hovedtrækkene af de vigtigste retsinstitutioners historie. redegøre for de vigtigste epoker i dansk og europæisk rets historie. redegøre for dansk rets forhold til fremmed navnlig europæisk ret i et historisk perspektiv og for, hvorledes fremmed ret har påvirket dansk ret inden for de enkelte retsområder. analysere retskilder og andre typer kilder af retshistorisk relevans og placere dem tidsmæssigt i forhold til de retlige strømninger i perioden, og vurdere deres betydning for retsudviklingen. forstå og formidle sammenhængen mellem retshistorie og gældende ret. Side 5 af 13

13 formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde. Mht. kompetencer skal den studerende kunne med udgangspunkt i den historiske udvikling forholde sig kritisk til den gældende ret og rettens legitimering. med udgangspunkt i de faglige kompetencer evaluere og give konstruktiv feed back på medstuderendes oplæg og synspunkter. indgå i kollektive faglige sammenhænge. arbejde individuelt og sammen med andre identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Målbeskrivelse for Folkeret Folkeret udgør 5 ECTS-point på 3. semester.. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 8 forelæsningstimer og 22 seminartimer. Undervisningssprog og eksamenssprog er engelsk. Prøven er en 1 døgns skriftlig hjemmeopgave. Den ordinære prøve skal afholdes ved efterårsterminen. For at kunne opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og Mht. viden skal den studerende kunne: grundlæggende teorier om folkerettens oprindelse og rolle folkerettens kilder og eventuelle hierarki, herunder sondringen mellem hard og soft law traktatretten, herunder reglerne og principperne for traktater tilblivelse, forbehold, og ophør traktatfortolkning, folkeretssubjekter (stater, internationale organisationer, private borgere) de folkeretlige principper om jurisdiktion og suverænitet immunitet de grundlæggende principper i havretten ansvar for folkeretsbrud, herunder statsansvarets grundlag, principper for henregnelse og ansvarsfrihedsgrunde fredelig bilæggelse af tvister, herunder de forskellige fora for konfliktløsning, såsom Den Internationale Domstol regulering af brug af væbnet magt, herunder det kollektive sikkerhedssystem i FN Pagten anlægge forskellige folkeretlige teorier på konkrete problemstillinger identificere svar på konkrete problemstillinger ved hjælp af de forskellige folkeretlige kilder fortolke af traktater anvende principper om staters suverænitet, jurisdiktion og immunitet på konkrete problemstillinger anvende statslige principper for statsansvar på konkrete problemstillinger identificere svar på konkrete havretlige problemstillinger, såsom problemer i forhold til afgrænsning af fiskerizoner, stræder og kontinentalsokler identificere løsningsmodeller, hvorved internationale tvister kan løses fredeligt anvende regulering i først og fremmest FN Pagten på konkrete eksempler på brug af væbnet magt Side 6 af 13

14 Mht. kompetencer skal den studerende kunne selvstændig og kritisk tage stilling til konkrete folkeretlige problemstillinger nuanceret og reflekteret tilgang til samspillet de indbyggede spændinger i folkeretten reflekteret tilgang til grænseområdet mellem politik og jura Målbeskrivelse for Institutionel forfatningsret og EU forfatningsret: Institutionel forfatningsret og EU forfatningsret udgør 10 ECTS-point på 3. semester. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 10 forelæsningstimer, 38 seminartimer samt 10 timer til temadag. Prøven er en 4 timers skriftlig eksamen med tilsyn. Den ordinære prøve skal afholdes ved efterårsterminen. For at kunne opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og Mht. viden skal den studerende have: dybere forståelse af hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper der er grundlæggende i dansk forfatningsret og EU-forfatningsret dybere forståelse af magtfordeling/ institutional balance dybere forståelse af hvilke retskilder der findes i dansk forfatningsret og i EU-retten, og hvad der karakteriserer dem herunder deres retskildeværdi kendskab til hvordan retskilderne vedtages/opstår indgående kendskab til hvad der kendetegner grundlovsfortolkning og fortolkning af EU-retlige retskilder kendskab til EU-rettens implementering og virkning i dansk ret kendskab til hvordan dansk forfatningsret og EU-retten håndhæves kendskab til hvilken rolle borgerne spiller i forfatningsretten/eu-forfatningsretten kendskab til hvilke institutioner der er en del af det danske forfatningssystem og EU-systemet, hvilke kompetencer de besidder, deres sammensætning og karakteristika indgående kendskab til hvordan det nationale niveau og EU-niveauet spiller sammen, og hvordan kompetence fordeles mellem de to niveauer kendskab til hvordan Danmarks indtræden og deltagelse i internationale og supranationale organisationer er reguleret kendskab til forholdet mellem dansk ret og international ret anvende forfatningsrettens/eu-forfatningsrettens grundfigurer og principper i en retlig analyse af et konkret retligt problem anvende magtfordelings-/ institutional balance -argumenter på nationalt plan, EU-plan og i samspillet mellem det nationale niveau og EU-niveauet i relation til en konkret retlig problemstilling fortolke grundlovsbestemmelser afgøre om der i en konkret situation er opstået en forfatningsretlig sædvane, og hvilket retskildeniveau den befinder sig på gennemføre en diskussion af, om folketingsbeslutninger er retligt bindende anvende og afveje danske forfatningsretlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng fortolke EU-retlige retskilder Side 7 af 13

15 anvende og afveje EU-retlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng Målbeskrivelse for Tingsret: Tingsret udgør 10 ECTS-point på 3. semester. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 38 seminartimer, 6 forelæsningstimer og 8 timer til temadag. Prøven er en 4 timers skriftlig eksamen med tilsyn. Den ordinære prøve skal afholdes ved efterårsterminen. For at kunne opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og Mht. viden skal den studerende have: indgående kendskab til og forståelse for centrale nationale tingsretlige grundbegreber, retsregler og retspraksis samt at disses indbyrdes systematiske sammenhæng og begrundelse forklare centrale, nationale tingsretlige grundbegreber og retsregler samt disses indbyrdes systematiske sammenhæng og begrundelse i forhold til et eller flere konkrete retsforhold. anvende centrale nationale tingsretlige grundbegreber, retsregler og retspraksis til at identificere, analysere og vurdere tingsretlige retsforhold forebygge tingsretlige konflikter argumentere for flere forskellige mulige løsninger og træffe et sagligt argumenteret valg mellem disse forklare og argumentere for konkrete tvisteløsninger ud fra hensynene bag centrale, nationale tingsretlige grundbegreber, retsregler og retspraksis formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt og på en struktureret og sammenhængende måde selvstændigt håndtere juridiske arbejdsopgaver og identificere løsningsmodeller inden for en given tidsramme arbejde individuelt og sammen med andre agere løsningsorienteret og konfliktforebyggende i forhold til juridiske problemstillinger 4. semester: Målbeskrivelse for Sikkerheds- og kreditorrettigheder Sikkerheds-og kreditorrettigheder udgør 10 ECTS-point på 4. semester. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 42 seminartimer og 12 forelæsningstimer. Prøven er en 4 timers skriftlig eksamen med tilsyn. Den ordinære prøve skal afholdes ved forårsterminen. For at kunne opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og Side 8 af 13

16 Mht. viden skal den studerende have: Viden om regler, praksis og teori vedrørende sikkerhedsrettigheder i fast ejendom, herunder navnlig retsforholdet mellem pantsætter og panthaver, panterettens omfang, retsforholdet mellem flere panthavere (prioritetsstillinger) og tvangsauktion. Viden om hvilke samfundsmæssige og økonomiske hensyn der ligger bag reglerne om sikkerhedsrettigheder i fast ejendom. Viden om de forskellige typer retsforfølgning og insolvensbehandling og de væsentligste retsvirkninger heraf. Viden om kravene til grundlaget for at foretage retsforfølgning, herunder navnlig udlæg, og for at indlede insolvensbehandling. Viden om regler, praksis og teori vedrørende individets grundlæggende økonomiske rettigheder i forhold til kreditorerne, dvs. reglerne om, hvorvidt aktiver er beskyttet mod retsforfølgning, samt gældssanering. Viden om regler, praksis og teori vedrørende individets grundlæggende økonomiske rettigheder i forhold til kreditorerne, dvs. reglerne om, hvorvidt aktiver er beskyttet mod retsforfølgning, samt gældssanering. Viden om regler, praksis og teori vedrørende lighed og ulighed mellem kreditorerne, herunder navnlig konkursordenen, samt om hvilke krav der omfattes af garantiordninger. Viden om hvilke samfundsmæssige og økonomiske hensyn der ligger bag de insolvensretlige regler Viden om de forskellige regler om rettigheders ophør (modregning, forældelse, præklusion m.v.) Færdighed til at identificere konflikter vedrørende sikkerhedsrettigheder i fast ejendom. Kompetence til at analysere og vurdere hvorledes sådanne konflikter skal løses. Færdighed til at identificere insolvensretlige konflikter. Kompetence til at vurdere, om et aktiv er beskyttet efter de nævnte regler, samt til at vurdere, om en person opfylder de grundlæggende betingelser for gældssanering. Kompetence til at vurdere et kravs placering i konkursordenen. Kompetence til at analysere og vurdere om en kontrakt kan insolvensreguleres (indtræden, videreførelse, opsigelse og tvungent debitorskifte). Kompetence til at analysere og vurdere om disposition kan tilsidesættes efter regler, praksis og teori om omstødelse. Kompetence til at analysere og vurdere, om de insolvensretlige regler og praksis er til hinder for, at en kreditor kan modregne. Målbeskrivelse for Forvaltningsret Forvaltningsret udgør 15 ECTS-point på 4. semester. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 56 seminartimer og 16 forelæsningstimer. Prøven er en 4 timers skriftlig eksamen med tilsyn. Den ordinære prøve skal afholdes ved forårsterminen. For at kunne opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og Side 9 af 13

17 Mht. viden skal den studerende have: Demonstrere indblik i forvaltningens overordnede opbygning og funktion Dybere forståelse for forvaltningsretlige grundbegreber Dybere forståelse for borgerens rettigheder i forhold til offentlige myndigheder, herunder for forvaltningsretlige procesgarantier og indholdsgarantier Dybere forståelse for klagerettigheder og forvaltningsretlige prøvelsesmuligheder Forklare de relevante forvaltningsretlige sondringer Redegøre for retssikkerhedsmæssige aspekter af betydning for den retlige relation mellem borgere og myndigheder i stat og kommune Analysere og diskutere forvaltningsretlige problemstillinger med inddragelse af relevante faktiske omstændigheder og relevante forvaltningsretlige retskilder Analysere og diskutere grundlæggende problemstillinger om EU-rettens påvirkning af forvaltningsretten Argumentere for forskellige forvaltningsretlige løsninger af konkrete problemstillinger på førsteinstansniveau og prøvelsesinstansniveau Inddrage samfundsmæssige især retssikkerhedsmæssige hensyn ved løsningen af forvaltningsretlige problemstillinger Formidle komplekse forvaltningsretlige problemstillinger Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne identificere og forholde sig kritisk til forvaltningsretlige problemstillinger Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne forklare, analysere og vurdere lovligheden og rigtigheden af forvaltningsretlige afgørelser og dispositioner Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne kvalificere faktiske omstændigheder og henføre dem under konkrete forvaltningsretlige regler At kunne indgå i kollektive faglige sammenhænge Arbejde individuelt og sammen med andre Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring Målbeskrivelse for EU-ret EU-ret udgør 5 ECTS-point på 4. semester. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 28 seminartimer og 12 forelæsningstimer. Prøven er en 4 timers skriftlig eksamen med tilsyn. Den ordinære prøve skal afholdes ved forårsterminen. Der bygges i faget videre på emner behandlet i tidligere fag (herunder især de for EU-retten relevante emner fra Individets grundlæggende rettigheder og Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret såsom retssystemet, retskilderne, grundrettighederne og forholdet mellem EU-ret og national ret). For at kunne opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og Side 10 af 13

18 Mht. viden skal den studerende have: Dybere forståelse for den juridiske metodes særpræg i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger. Dybere forståelse af de retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning. Dybere forståelse af de relevante bestemmelser i Traktaterne om især det indre marked (omfatttende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, og den fri udveksling af tjenesteydelser) og i denne forbindelse af deres fortolkning og udvikling, samt hertil forskelle og ligheder mellem de enkelte friheder. Dybere forståelse af unionsborgerskab, herunder af de relevante bestemmelser i især EUF-Traktaten, men også visse bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011, samt i denne forbindelse sammenhængen til især arbejdskraftens fri bevægelighed. Anvendelse af den juridiske metode i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger med henblik på at forebygge retlige problemer, argumentere for løsningsmuligheder og træffe beslutninger. Anvendelse af de retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning. Anvendelse af de relevante bestemmelser i Traktaterne om især det indre marked (omfatttende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, og den fri udveksling af tjenesteydelser) og i denne forbindelse af deres fortolkning og udvikling, samt hertil forskelle og ligheder mellem de enkelte friheder. Anvendelse af de relevante bestemmelser om unionsborgerskab, herunder især i EUF-Traktaten, men også visse bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011, samt i denne forbindelse sammenhængen til især arbejdskraftens fri bevægelighed (jf. også ovf.). Anvendelse af elementer fra emner behandlet i tidligere fag, herunder især de for EU-retten relevante emner fra Individets grundlæggende rettigheder og Institutional forfatningsret og EUforfatningsret, jf. det anførte ovf. Formidling og formulering af deres viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde. Afgørelse af om en national foranstaltning er i overensstemmelse med den for fagets centrale del af EU-retten eller ej. Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne identificere og kritisk behandle de for faget relevante EU-retlige problemstillinger (eksempelvis i form af en konkret case ) på grundlag af de relevante retskilder med en klar og præcis argumentation for, hvordan og hvorfor disse skal anvendes i den givne problemstilling, og med eksplicit formuleret sagligt begrundet valg i tilfælde, hvor flere løsningsmuligheder foreligger. Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne forklare, analysere og vurdere EU- Domstolens fortolkningsstil og den betydning, som dens domme om den fri bevægelighed konkret har for de problemstillinger, som de studerende præsenteres for (eksempelvis i form af konkrete cases ). Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne planlægge håndteringen af EUretlige problemstillinger og identifikationen af løsningsmodeller inden for en given tidsramme. Side 11 af 13

19 Identifikation af egne læringsbehov og strukturering af egen læring. En vis tilegnelse af faglig viden på et fremmedsprog. Arbejde individuelt og indgå i kollektive faglige sammenhænge. 3. STUDIEÅR Bacheloruddannelsens 3. år, femte semester består af valgfag på 30 ECTS-point. På sjette semester undervises der i faget Ret, Moral og Politik, og derudover udarbejdes bachelorprojektet, der afrunder uddannelsen. 5. semester: Målbeskrivelse for valgfag: Bacheloruddannelsens 5. semester består udelukkende af valgfag. Valgfag udgør 30 ECTS-point. Eksamensformen varierer fra fag til fag. Den ordinære eksamen skal afholdes i efterårsterminen. Studienævnet godkender kursusbeskrivelsen og dermed målbeskrivelsen for det enkelte valgfag. Følgende to betingelser skal være opfyldt, for at et valgfag kan udbydes på den juridiske bacheloruddannelse: 1) Valgfagene skal være tværgående, således at de berører flere af bacheloruddannelsens fagområder, og dermed demonstrerer, at man ofte er nødt til at kombinere faglige indfaldsvinkler, når man skal forholde sig til komplekse retlige problemstillinger. Hermed kvalificeres den allerede erhvervede viden fra de øvrige bachelorfag. 2) Valgfagene skal være tværgående og danne grundlag for mere specialiserede valg på kandidatuddannelsen. Nogle af fagene vil således, udover at bidrage til at skabe et helhedssyn på bacheloruddannelsen, også kunne danne afsæt for de studerendes mere specialiserede valg på kandidatuddannelsen. Dermed bidrager valgfagene til, at de bachelorstuderende opnår evnen til at overskue komplekse juridiske områder, og at de kan kritisk analysere både konkrete juridiske afgørelser og mere teoretiske spørgsmål om juraens samfundsmæssige rolle. 6. semester: Målbeskrivelse for Ret, Moral og Politik Ret, Moral og Politik udgør 10 ECTS-point på 6. semester. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 42 seminartimer, 12 forelæsningstimer og 2 timer til temadag. Prøven er en porteføljeeksamen, hvor den studerende selv udvælger to besvarelser af cases fra undervisningen. Disse afleveres sammen med en besvarelse af en 1 døgns hjemmeopgave. Der gives én samlet karakter. Den ordinære prøve skal afholdes i forårsterminen. For at kunne opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og Mht. viden skal den studerende kunne: Side 12 af 13

20 Viden om retten som et lukket juridisk system og samtidig ét socialt system blandt flere Bred indsigt i retsteori Evne til at sammenkoble abstrakt teori med praktiske juridiske og samfundsmæssige problemstillinger Evne til at se retten både indefra og udefra Kendskab til andre samfundsvidenskabelige syn på det juridiske system Større grad af abstraktionsevne Målbeskrivelse for Bachelorprojekt Bachelorprojektet udgør 20 ECTS-point på 6. semester og afrunder uddannelsen. De studerende skal tilbydes undervisning svarende til 8 timers klyngevejledning og 5 timers bachelorseminar. Bachelorprojektet består af en kombineret skriftlig og mundtlig prøve, hvor det skriftlige arbejde danner udgangspunkt for den mundtlige eksamination. Der gives én samlet karakter. Der afleveres bachelorprojekt én gang årligt i forårsterminen. For at kunne opnå karakteren 12 skal den studerende have erhvervet sig nedenstående viden, færdigheder og Mht. viden skal den studerende kunne: redegøre for den retsvidenskabelige teori og praksis inden for projektets emneområde redegøre for sammenhængen mellem projektets analyser og de relevante dele af pensum til uddannelsens øvrige fag Analysere retlige problemstillinger indenfor uddannelsens område inden for uddannelsens område formulere en retslig problemstilling argumentere for problemformuleringens afgrænsning og relevans dokumentere og/eller argumentere for påstande i analyse og konklusion sikre, at der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og konklusion, således at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen udvælge og afgrænse de teoretiske og metodiske tilgange til analyse af problemformuleringen argumentere for retlige løsninger inden for den skriftlige besvarelse træffe et sagligt begrundet valg i de tilfælde, hvor flere løsningsmuligheder foreligger formidle den for bachelorprojektet relevante viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde Side 13 af 13

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.)

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Institut for Medier, Erkendelse

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) UDKAST Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1 og 2, 8 a, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven),

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 18. august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as Second Language The 2010 Curriculum Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Fra feb. 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Communication and IT, The 2012 Curriculum Rettet 2012 og 2014 Emended 2012 and 2014

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

De overordnede rammer for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser med efterfølgende ændringer.

De overordnede rammer for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser med efterfølgende ændringer. Den fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningerne for uddannelserne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2014 De overordnede rammer for denne studieordning,

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management)

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) HD 2. del Organisation og ledelse - HD(O) ved Aalborg Universitet 5. semester

Læs mere

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School Studieordning for den kandidatuddannelse cand.merc.(dat.)-studiet Copenhagen Business School 2004 / 05 I henhold til 7 og 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Opfattelsen af hvad ret er og hvilke elementer af et retssystem, der er centrale, har varieret igennem historien og har været bundet af tid og rum.

Opfattelsen af hvad ret er og hvilke elementer af et retssystem, der er centrale, har varieret igennem historien og har været bundet af tid og rum. Jura Studieleder: Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette Kronborg. Opfattelsen af hvad ret er og hvilke elementer af et retssystem, der er centrale, har varieret igennem historien og har været bundet af tid

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Design and Architecture The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Moderne Kultur og Kulturformidling

Moderne Kultur og Kulturformidling D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Moderne Kultur og Kulturformidling 2015-ordningen Institut

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere