I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens"

Transkript

1 ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten, dvs. de bestemmelser, som regulerer, hvorledes afdødes formue og forpligtelser overføres til andre. Traditionelt sondrer vi mellem arveadkomsten og arvefaldet. Arveadkomsten behandler spørgsmålet om, hvilke personer(=arvinger), der skal arve afdøde(=arvelader). Dette spørgsmål behandles i Arveloven. Arvefaldet vedrører spørgsmålet om, hvorledes afdødes formue og forpligtelser kommer fra dødsboet/afdøde og ud til den enkelte arving. Dette behandles i Lov om skifte af dødsboer. I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens regler om arvefaldet. II. Legal arv - Hvem arver i følge loven? - Slægten og ægtefællen 1. Indledning Indtil videre forudsættes det, at afdøde ikke har lavet testamente. Testamentsarv behandles i afsnit IV. Afdødes(=arveladerens) legale arvinger er hans/hendes slægtninge og eventuelle ægtefælle eller registrerede partner. Vi vil først se på slægtens arveret i 1-5. I følge 1-3 forudsættes det, at afdøde ikke har efterladt sig en ægtefælle/registreret partner. Under punkt 3 i dette afsnit vil vi se på ægtefællens arveret i konkurrence med eventuelle børn. Allerede nu bemærkes det, at kun den person, som lever ved arveladers død eller som er avlet forinden og senere bliver levende født, kan arve, jfr Slægtens arveret 2.1. Første arveklasse - Arvelovens 1 En arveladers nærmeste arvinger er hans/hendes børn. Hvert barn arver lige meget. Hvis et barn er afgået ved døden, træder hans/hendes børn i stedet for afdøde, og disse børn (=børne-børn) arver også lige (= repræsentationsprincippet). Arvingerne i første arveklasse er afdødes livsarvinger. Arvingerne i første arveklasse er også afdødes tvangsarvinger, hvilket betyder, at arvelader kun kan testamentere over halvdelen af sin formue til fordel for andre end de nærmeste arvinger. Arvinger i første arveklasse skal altså minimum arve halvdelen af deres legale arv, denne halvdel er lig med tvangsarven. Så længe arvelader efterlader sig børn, børnebørn, oldebørn eller tipoldebørn, er der ikke andre slægtninge der kan arve afdøde. Med andre ord: Så længe der blot er en arving i første arveklasse - og afdøde ikke har lavet testamente - er arvingerne i anden og tredje arveklasse udelukket fra at arve. 1

2 2.2. Anden arveklasse - Arvelovens 2 - Forældrelinien Hvis afdøde ikke har børn, børnebørn osv., og dermed ikke arvinger i første arveklasse, arver arveladers forældre. Forældrene skal arve lige. Arvingerne i anden arveklasse er ikke tvangsarvinger. Vi betegner dem som ud-arvinger. Det betyder, at afdøde frit kan testamentere hele sin formue til hvem han/hun vil, fx til en bestemt slægtning eller til et formål helt uden for slægten. I det følgende forudsættes, at afdøde ikke har lavet testamente. Er en af afdødes forældre (fx faderen) afgået ved døden, træder hans (faderens) livsarvinger i hans sted osv. osv. Er den afdøde forælder uden livsarvinger arver den anden forælder det hele. Er denne forælder også afgået ved døden arver sidstafdøde forælders livsarvinger det hele til lige deling. Arvinger i anden arveklasse er således afdødes forældre, søskende - både hel- og halvsøskende - søskendebørn, søskendebørnebørn osv. Så længe der blot er en arving i anden arveklasse og afdøde ikke har oprettet testemente, kan ingen arving i tredje arveklasse modtage legal arv. 2.3 Tredje arveklasse - Arvelovens 3 - Bedsteforældrelinien Afdøde efterlader sig ikke arvinger i første eller anden arveklasse. Nærmeste arvinger i tredje arveklasse er bedsteforældrene, som arver lige, altså ¼ til hver af de fire bedsteforældre. Arvinger i tredje arveklasse er ikke tvangsarvinger. Hvis en af bedsteforældrene er afgået ved døden, træder hans/hendes børn - men ikke fjernere livsarvinger - i hans/hendes sted. Disse personer er således afdødes mostre, morbrødre, fastre og farbrødre. Fjernere livsarvinger arver ikke. Faste og mostre osv. er det yderste led, som kan arve i følge loven. Det vil sige, at fætre og kusiner ikke er arvinger i følge loven. Ønsker en person, at hans kusine skal arve ham, er det nødvendigt at oprette testamente til fordel for denne kusine. Hvis en af bedsteforældrene på den mødrene eller fædrene side er afgået ved døden uden at efterlade sig børn, arver den anden af bedsteforældrene. Hvis begge bedsteforældre er afgået ved døden uden at efterlade sig børn, arver det andet hold bedsteforældre eller eventuelt disses børn Adoptivbørns arveret - Arvelovens 4 I følge Arvelovens 4 arver adoptivbørn på samme måde som biologiske børn, medmindre andet følger af adoptionslovgivningen. Hvis adoptionsbevillingen er givet den 1. januar 1957 eller senere er det ensbetydende med et fuldstændigt familieskifte også i arveretligt henseende. Båndende til de biologiske forældre hugges juridisk over. Og adoptivbarnet og dets eventuelle livsarvinger arver og arves af adoptivforældrene som om adoptivbarnet var adoptanternes eget barn. Forholdene vedrørende adoptioner foretaget før 1957 gennemgås ikke her. Nugældende Adoptionslov er fra

3 2.5. Børn født uden for ægteskab Disse børn er i henseende til arv fra deres mor og hendes slægt stillet på fuldstændig samme måde som et ægtebarn. Vedrørende arveret fra faderen er barnets fødselstidspunkt afgørende. Er barnet født før 1. januar 1938 har det som alt overvejende hovedregel ikke arveret efter den biologiske far og dennes slægt. Barnet havde dog arveret hvis det enten a) er kuldlyst, dvs. faderskabet er tinglyst eller indført i retsbogen, eller b) er legitimeret ved bevilling, eller c) at forældrene efter fødslen har indgået ægteskab. Er barnet født den 1. januar 1938 eller senere, og er faderskabet fastslået arver barnet sin fader på samme måde som ægtebarn. Indtil 1. januar 1961 var der mulighed for alene at dømme en far som bidragspligtig i tilfælde af, at det ikke var muligt med den fornødne sikkerhed at fastslå faderskabet. Hvis en mand kun er dømt som bidragspligtig - og ikke dømt som fader - har barnet ingen arveret efter ham, ligesom han naturligvis heller ikke har arveret efter barnet eller dets slægt Arv til statskassen - Arvelovens 71 Hvis afdøde ikke efterlader sig arvinger efter loven - ingen arvinger i nogen arveklasse - og afdøde heller ikke har oprettet et testamente, vil hele afdødes formue tilfalde statskassen. 2. Ægtefællens (den registrerede partners) arveret - Arvelovens 6 og Indledning Afdødes ægtefælle er - ligesom slægten - legal arving, dvs. at det står i Arveloven at ægtefællen skal arve. Ægtefællen er også tvangsarving. Den afdøde ægtefælle kan højst testamentere halvdelen af sin formue bort til andre, eller sagt på en anden måde, længstlevende ægtefælle skal have 1/2 af sin legale arv ligesom livsarvingerne. I kapitel 17 om formueforholdet mellem ægtefæller, blev de forskellige formueordninger beskrevet. Hvis ægtefællerne har formuefællesskab og/eller skilsmissesæreje, er det meget vigtigt at huske, at ved den ene ægtefælles dødsfald ophører ægteskabet, og der skal skiftes. Der skal først beregnes boslodder. Længstlevende beholder sin egen boslod og førstafdødes boslod falder så i arv. Har ægtefællerne derimod fuldstændig særeje, skal der ikke foretages boslodsberegning, idet førstafdøde ægtefælles fuldstændige særeje(=nettoaktiverne) uden videre falder i arv også til ægtefællen. Har ægtefællerne haft formuefællesskab/og/eller skilsmissesæreje og de har fællesbørn, vælger den længstlevende ægtefælle ofte at sidde i uskiftet bo, dvs. at arvingerne ikke får deres arv før længstlevende er afgået ved døden, se nedenfor i afsnit III Ægtefællens arveret i konkurrence med førstafdødes livsarvinger - 6 3

4 Den længstlevende ægtefælle arver 1/3 af førstafdødes efterladte ejendele, når afdøde efterlader sig livsarvinger, dvs. enten fællesbørn med afdøde ægtefælle eller særbørn, som er avlet med en anden end ægtefællen. Disse regler er dog under ændring, sådan at der efter 1. januar 2008 sker en forøgelse af ægtefællens arveret/arveandel Se punkt 4. Når længstlevende ægtefælle således arver 1/3 betyder dette, at førstafdøde ægtefælles livsarvinger arver 2/3, som deles mellem disse livsarvinger på sædvanlig måde altså ligeligt mellem livsarvingerne. I de følgende eksempler har ægtefællerne ikke oprettet testamente, ligesom de heller ikke har tegnet livsforsikring. Eksempel 1: Manden afgår først ved døden. Ægtefællerne har fuldstændig særeje. Ægtefællerne har sammen 2 fællesbørn, og manden har fra et tidligere forhold 1 særbarn. Mandens særeje Hustruens særeje Aktiver: kr. Aktiver: kr. Passiver: kr. Passiver: kr. Netto: kr. Netto: kr. Hustruens særeje indgår ikke i dødsboskiftet. Kun mandens særeje falder i arv. De kr. fordeles med 1/3 til hustruen eller kr og 2/3 til mandens øvrige livsarvinger eller kr til deling blandt de 3 børn, som den afdøde er far til. Eksempel 2: Manden afgår først ved døden. Ægtefællerne har formuefællesskab/skilsmissesæreje. Ægtefællerne har sammen 3 fællesbørn, og hustruen har fra et tidligere forhold et særbarn. Mandens bodel/skilsmissesæreje Hustruens bodel/skilsmissesæreje Aktiver: kr. Aktiver: kr Passiver: kr. Passiver: kr. Nettobodel: kr. Nettobodel: kr. Mandens boslod: kr. Hustuens boslod: Hustruen beholder sin egen boslod kr. Hustruen arver 1/3 fra manden kr. Herefter er der kr. tilbage i førstafdødes dødsbo eller 2/3. Disse kr. skal deles mellem de 3 fællesbørn. Hustruens særbarn er ikke arving efter manden Ægtefællens arveret, når førstafdøde ikke efterlader sig livsarvinger - 7 Den længslevende ægtefælle er i denne situation enearving, og arver således det hele efter førstafdøde, Arvelovens 7, stk.1.. Længstlevende ægtefælle er tvangsarving. Førstafdøde kan derfor kun råde over halvdelen af sin boslod/sit særeje ved testamente. Har ægtefællerne haft formuefællesskab - og ægtefællerne har ikke oprettet testamente - arver længstlevende altså hele førsafdødes boslod, og har ægtefællerne haft fuldstændig særeje arver længstlevende hele førstafdødes særeje. 4

5 Når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden efter at have arvet det hele jfr. ovenfor og længstlevende dør uden at efterlade sig 1. testamente, eller 2. børn, eller 3. har indgået nyt ægteskab så skal længstlevendes efterladte formue deles med den ene halvdel til førstafdødes legale arvinger og den anden halvdel til sidstafdødes legale arvinger, 7, stk.2. Er der ved den længstlevendes død kun arvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele Separation og skilsmisse - Arvelovens 38 og 49 I følge Arvelovens 38 bortfalder ægtefællernes indbyrdes arveret ved separation eller skilsmisse. 49 bestemmer det samme for så vidt angår testamentsarv, altså at et testamente mellem ægtefæller anses for tilbagekaldt, så snart separationen/skilsmissen er en realitet Ægtefællens skiftefordele - Arvelovens 7a, 7b og 24a - 24e I følge Arvelovens 7a, stk.1, har den længslevende ægtefælle ret til forlods at udtage genstande, som udelukkende har tjent til den længstlevendes personlige brug, under forudsætning af, at de nævnte personlige genstande ikke værdimæssigt står i misforhold til ægtefællernes formueforhold. Denne regel gælder også selv om den genstand, der ønskes udtaget, tilhører førstafdøde, og det uanset om genstanden tilhørte førstafdødes bodel eller særeje. 7a, stk.2, giver også længstlevende ret til forlods at udtage genstande, som er anskaffet til brug for børnene. Arvelovens 7b, stk.1, giver længstlevende ret til skævdeling. Denne regel giver længstlevende ret til at udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang det skønnes nødvendigt for at længstlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv. Reglen gælder selv om der derved tilfalder længstlevende mere end bosloddet og arvelodden. Vi kalder derfor reglen for skævdelingsreglen. Har ægtefællerne levet i beskedne økonomiske kår, vil det kunne være urimeligt, hvis den længstlevende ægtefælle skal dele arven med førstafdødes arvinger. Arvelovens 7b, stk.2, bestemmer derfor, at den længstlevende ægtefælle altid har ret til at udtage så meget af de samlede værdier, at længstlevende i alt før andre livsarvinger udtager indtil kr. Dette beløb kan indeholde længstlevendes egen bodel og arvelod og hans eget eventuelle fuldstændige særeje. Beløbet på reguleres hvert år pr. 1. januar, 7b, stk. 3 og 4. Arvelovens 24a til 24 e indeholder flere regler om den kvalitative fordeling af arven, og eventuel henstand med udbetaling af arv. III. Uskiftet bo - Arvelovens Indledning - Betingelserne for at hensidde i uskiftet bo At en ægtefælle/registreret partner sidder i uskiftet bo betyder, at der ikke sker noget skifte i forbindelse med førstafdøde ægtefælles død. Dødsboet deles ikke. Den 5

6 længstlevende ægtefælle overtager alle aktiver. For at kunne sidde i uskiftet bo skal følgende betingelser være opfyldt: 1. Parterne skal have været gift/registreret som partnere 2. Ægtefællerne skal have fælleseje. Man kan kun sidde i uskiftet bo med fælleseje aktiver. Hvis førstafdøde tillige har efterladt sig særeje, skal dette skiftes, Fællesbørn. Længstlevende har ret til - uden fællesbørnenes samtykke - at sidde i uskiftet bo. Længstlevende har derimod ikke en ret til at sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn, men tilladelse kan dog gives, Længstlevende skal være solvent når han begærer hensidden i uskiftet bo, Længstlevende skal være myndig og må ikke være under værgemål, Det uskiftede bos aktiver og passiver - Arvelovens Det uskiftede bo omfatter alle de aktiver, som ægtefællerne ejede ved førstafdødes død. Førstafdødes boslod og længstlevendes boslod indgår pr. dødsdagen i det uskiftede bo. Endvidere indgår også samtlige de anskaffelser længstlevende sidenhen fortager i det uskiftede bo, jf 14, stk.1. Hvis den længstlevende, mens vedkommende sidder i uskiftet bo, modtager gaver eller arv, og den længstlevende ønsker at undgå, at disse aktiver skal indgå i det uskiftede bos formuemasse, kan han/hun forlange det uskiftede bo skiftet, hvis det sker inden 3 måneder efter at han/hun har modtaget gaven eller arven, jf 14, stk.3. Den længstlevende ægtefælle råder i levende live som en ejer over hele det uskiftede bo. Han/hun kan altså spise hele formuen op, hvis der vel at mærke ikke er tale om misbrug. Som antydet kan længstlevende ikke råde helt frit, idet førstafdødes arvinger er særdeles interesseret i, hvorledes længstlevende råder, jf 15, stk.1. Hvis en arving godtgør, at længstlevende har misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo, og derved har formindsket boet, eller skabt fare for formindskelse, kan arvingen forlange, at det uskiftede bo skiftes, jf. 20. Den længstlevende ægtefælle kan ved testamente kun råde over så stor en del af det uskiftede bo, som ved hans/hendes død falder i arv efter ham/hende, jf. 15, stk.2. Er førstafdøde ægtefælle død 1. april 1964 eller senere, hvor den nuværende Arvelov trådte i kraft, og førstafdøde har ikke oprettet testamente, kan længstlevende ved testamente råde over 1/2 af det samlede uskiftede bo under forudsætning af, at vedkommende ikke tillige efterlader sig livsarvinger. Efterlader han/hun sig livsarvinger kan der højst disponeres over 1/4 af det samlede uskiftede bo. Er den førstafdøde afgået ved døden før 1. april 1964 skal der i h.t. den gamle Arveforordning fra 1845 beregnes arv til længstlevende efter førstafdøde ved længstlevendes død. Før 1. april 1964 var arvebrøken ved ægtefællearv 1/4 mod nu 1/3. Dette medfører at længstlevende ved testamente kan råde over 5/16 af det samlede uskiftede bo, hvis længstlevende efterlader sig livsarvinger. Er dette ikke tilfældet kan længstlevende testamentere over 5/8 af det samlede uskiftede bo. 6

7 I følge Arvelovens 16 bestemmes det, at den ægtefælle, som vælger at sidde i uskiftet bo hæfter for førstafdødes forpligtelser med hele sin formue, altså også med et eventuelt særeje Det uskiftede bos ophør I følge Arvelovens 17, stk. 1 kan den længstlevende på et hvilket som helst tidspunkt forlange at det uskiftede bo skiftes. Den længstlevende skal skifte, hvis han/hun indgår nyt ægteskab, 17, stk. 2. Førstafdødes arvinger kan dog give afkald på skifte. Endvidere skal længstlevende skifte det uskiftede bo efterhånden som førstafdødes særbørn bliver myndige, hvis de fremsætter begæring om skifte, 18, stk. 1. Arvelovens 19 regulerer, hvorledes det uskiftede bo fordeles, ved skifte. Der skal sondres mellem om skifte finder sted mens længstlevende er i live eller først ved dennes død. Der skal også sondres mellem om førstafdøde er død før eller efter 1. april Følgende delingsbrøker kan opstilles: Førstafdøde død før ¼ 1964 Førstafdøde død efter ¼ 1964 Skifte: længst- 5/8(LL) 3/8(fa) 2/3(LL) 1/3(fa) levende i live Skifte: længst- 5/8(LL) 3/8(fa) 1/2(LL) 1/2(fa) levende er død (LL)=længslevende (fa)=førstafdøde IV. Testamenter - Arvelovens Indledning Ved et testamente forstås en ensidig viljeserklæring, hvor testator bestemmer, hvad der skal ske med hans/hendes efterladte ejendele, når han/hun er afgået ved døden. Hvis testator har livsarvinger kan han/hun højst testamentere over halvdelen af sin formue, idet livsarvingers tvangsarveret altid skal respekteres, Arvelovens 25 og 26. Har testator kun udarvinger (kun arvinger i 2. eller 3. arveklasse) kan han/hun testamentere over hele sin formue. Der kan være mange grunde til at oprette et testamente. Nogle ønsker at begunstige en livsarving mest muligt på de øvrige livsarvingers bekostning. Andre har ingen arvinger og ønsker ikke, at den efterladte formue skal tilfalde statskassen. Andre er måske ikke tilfredse med Arvelovens fordelingsregler. 2. Oprettelse af testamente - formkravene Enhver myndig person eller gift person kan frit oprette testamente, dog skal visse formkrav overholdes jf nedenfor, 39. 7

8 I dansk arveret har vi tre typer af gyldige testamenter: 1. Notartestamentet 2. Vidnetestamentet 3. Nødtestamentet 2.1. Notartestamentet - 40 og 41 Et notartestamente skal være skriftligt og underskrives eller vedkendes af testator overfor en notar. Notaren er den stedlige byretsdommer. Dette er den sikreste måde at oprette testamente på. Dels er notaren garant for, at testamentet er gyldigt oprettet af en sjælssund person, dels opbevares en kopi af testamentet i Centralregistret for testamenter, hvilket betyder, at et sådant testamente ikke kan forsvinde Vidnetestamentet - 42 og 43 Et vidnetestamente skal være skriftligt og underskrives eller vedkendes for to vidner, som er til stede samtidigt, og som straks skal skrive deres navne på testamentet. De to vidner er til stede i h.t. testators ønske, og begge vidner skal have kendskab til, at det er et testamente de bevidner oprettelsen af. Begge vidner skal være fyldt 18 år og sjælssunde, ligesom de skal kunne forstå betydningen af vidnebekræftelsen. Man kan ikke være testamentsvidne, hvis man selv er indsat i testamentet, eller man er nærbeslægtet med en person, som er indsat i testamentet. Det sidste gælder dog ikke, hvis arvebegunstigelsen er ringe og har rimelig grund. I påtegningen på testamentet bør de to vidner angive - udover deres navne - deres stilling og bopæl, tid og sted for underskriften, og at de var samtidigt til stede efter testators ønske, og at testator var ved sin fornufts fulde brug, Nødtestamentet - 44 Nødtestamentet kan oprettes på to måder 1. En testator kan mundtligt meddele sit testamente til to tilstedeværende vidner, som snarest muligt skal nedskrive og underskrive testamentet. Vidnerne må ved denne type testamente godt være under 18 år. Dette testamente kaldes også et mundtligt nødtestammente 2. En testator opretter egenhændigt og dermed uden vidner et testamente. Testator skriver selv og underskriver selv testamentet. Dette testamente kaldes også et holografisk testamente. Hovedbetingelsen for at oprette nødtestamente er, at testator på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette ordinært notar- eller vidnetestamente. Et oprettet nødtestamente bortfalder, når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at oprette et notar- eller vidnetestamente. 3. Testamenters tilbagekaldelse Arvelovens 46 bestemmer, at et testamente kan tilbagekaldes(=genkaldes) i 8

9 testamentsform, men tilbagekaldelse kan også ske på enhver anden måde, hvorved testator utvetydigt viser, at testamentet eller dele af testamentet ikke skal være gældende V. Arvefaldet Ved arveladerens død falder arven. Ethvert dødsfald skal anmeldes til Skifteretten i den retskreds, hvor afdøde havde bopæl. Skiftet af afdødes ejendele har især 2 formål: 1. at afdødes kreditorer får deres penge, 2. og dernæst at arvingerne efter loven eller efter testamente får resten. Reglerne om behandling af dødsboer findes i Dødsboskifteloven. VI. Ny Arvelov med ikrafttræden Lovændringen er nu vedtaget i folketinget den 1. juni Dette betyder, at de nye regler træder i kraft den 1. januar Betydningen af ændringerne er følgende: Ad Ægtefællen arver ½ af sin ægtefælles efterladenskaber i stedet for tidligere 1/3. 2. Ægtefællen kan altid udtage minimum ,00 kr. inkl.alt 2. Tvangsarven udgør fremover ¼ i stedet for ½ 3. Der er mulighed for at oprette samlevertestamente. Man har ved den nye arvelov styrket ægtefællens arveret, udfra den betragtning at dette er familiens grundlag. Ægtefællen vil derfor ikke skulle udrede så store beløb i arv efter den førstafdøde som tidligere. Det betyder, at der vil være flere ægtefæller, der vil kunne opretholde den levestandard, de har været vant til fra det tidligere liv. Det betyder endvidere at børnenes arv kan beskæres mere end tidligere, og i yderste konsekvens kan børnenes arv beskæres helt ned til 12,5 %, - se skema senere. Lovændringen betyder endvidere, at der vil være mulighed for i et gensidigt testamente, at tilgodese den førstafdødes særbørn, sådan at de arver på samme måde som længstlevendes særbørn, - og som ægtefællernes eventuelle fællesbørn. Ad. 3 9

10 Tvangsarven var tidligere ½. I den nye lov vil tvangsarven kun være ¼. Det betyder med andre ord at børnene (og ægtefællen) kan forbigås i meget højere grad end tidligere. Efterladte skal efter den ikke være sikre på en arv som er ret stor. Man har i loven givet afdøde en meget større frihedsgrad end tidligere til at bestemme selv. Ad. 4 Det er efter den muligt at stille en samlever som en ægtefælle, hvor der i ægteskabet var fuldstændigt særeje. Det kan ske på følgende betingelser: 1. At der er et fællesbarn, eller at der er et fællesbarn på vej, eller at der har været et fællesbarn, eller 2. at parterne har boet sammen i mindst 2 år. Der vil aldrig blive mulighed for uskiftet bo eller at der opstår fælleseje. Skema: Arvelader gift uden børn Arvelader gift uden børn Arvelader med børn Arvelader gift med børn Legal arv, ægtefælle Legal arv børn Tvangsarv Testationsfri del 100% 100% 25% 75% 50% minimun inkl. Egne midler 100% 25% 75% 50% 12.5% ÆF 12,5% Børn 75% Arv i.h.t. testamente samlever 10 Arv i.h.t. testamente Ialt

11 Arvelader ugift uden børn Arvelader gift uden børn Arvelader ugift med børn Arvelader gift med børn 100% 100% 100% 50% minimum inkl. Egne midler 75% 75% 87,5% 87.5% Minimum inkl. Egne midler 75% dog med respekt af ret til % dog med respekt af ret til

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Indhold Afklaring og omtanke...5 Arv er afgørende...6 Arveloven...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente? De tre arveklasser Papirløst samlevende...12

Læs mere

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente Værd at vide om dit testamente Indhold Kære læser! Du er ikke den første, der har kontaktet Kræftens Bekæmpelse for at høre, hvordan man opretter et testamente. Vi har mange års erfaring i at behandle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved

Læs mere

http://advokatgruppen.lu/arveret/

http://advokatgruppen.lu/arveret/ Arveret i Luxembourg http://advokatgruppen.lu/arveret/ INDHOLD IPR Ugifte Personer Ugifte Samlevende Gifte Personer Gaver Arveafgift Testamente Formaliteter IPR: Hvilket lands lov skal anvendes? Domicilprincippet:

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer EN GAVE HKH Kronprinsessen er protektor for PsykiatriFonden FOR LIVET Det er PsykiatriFondens vision, at fysisk og psykisk sygdom bliver accepteret på lige fod, og at man kan tale åbent om psykiske problemer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Om Dansk Skoleskak...6. Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8. Hvordan kan jeg testamentere?...9

Om Dansk Skoleskak...6. Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8. Hvordan kan jeg testamentere?...9 2 Indhold Afklaring og omtanke - et smukt træk...5 Om Dansk Skoleskak...6 Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8 Hvordan kan jeg testamentere?...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente?... 10

Læs mere

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for kommende seniorer Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for seniorer Velkomst Pensionsformer Arv og testamente Muligheder

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Dit livs gave til KFUM og KFUK. Værd at vide om arv og testamente

Dit livs gave til KFUM og KFUK. Værd at vide om arv og testamente Dit livs gave til KFUM og KFUK Værd at vide om arv og testamente Det er vigtigt i tide at gøre sig klart, hvad der skal ske med ens formue og ejendele, når man ikke mere selv kan bestemme. Ved at oprette

Læs mere

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5 ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

ARV OG TESTAMENTE Læs artikler, nyheder og om vore kompetencer på: www.forumadvokater.dk

ARV OG TESTAMENTE Læs artikler, nyheder og om vore kompetencer på: www.forumadvokater.dk Brug Forum Advokater ARV OG TESTAMENTE Læs artikler, nyheder og om vore kompetencer på: www.forumadvokater.dk VI KÆMPER FOR EN BEDRE TILVÆRELSE FOR MENNESKER MED FØLGER AF POLIO ELLER EN ULYKKE www.forumadvokater.dk

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

Copenhagen Business School - 2011 Juridisk Institut Cand.merc.aud-studiet kandidatafhandling. med fokus på arve- og skatteretlige regler

Copenhagen Business School - 2011 Juridisk Institut Cand.merc.aud-studiet kandidatafhandling. med fokus på arve- og skatteretlige regler Copenhagen Business School - 2011 Juridisk Institut Cand.merc.aud-studiet kandidatafhandling med fokus på arve- og skatteretlige regler Udarbejdet af: Birgitte Nordstrøm, cpr-nr. Vejleder: Henrik Nielsen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

BETÆNK KIRKEN I DIT TESTAMENTE. Har du taget stilling? DEN KATOLSKE KIRKE I DANMARK

BETÆNK KIRKEN I DIT TESTAMENTE. Har du taget stilling? DEN KATOLSKE KIRKE I DANMARK BETÆNK KIRKEN I DIT TESTAMENTE Har du taget stilling? DEN KATOLSKE KIRKE I DANMARK 2 BETÆNK KIRKEN HVORFOR OPRETTE ET TESTAMENTE NU? Vi mennesker omgiver os med ting og værdier, der betyder meget for os

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

Guide. Undgå arvestrid. i familien. sider. Gode råd Hvem arver hvad. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Undgå arvestrid. i familien. sider. Gode råd Hvem arver hvad. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Undgå arvestrid 18 sider i familien Gode råd Hvem arver hvad Undgå arvestrid INDHOLD: Vi skændes om julepynt og million-villaer...4-5

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Gode råd om testamentet

Gode råd om testamentet Gode råd om testamentet Det kan være svært at forholde sig til, hvad der skal ske, når vi dør. Alligevel er det en god ide at sætte sig ind i arveregler og hvem et testamente tilgodeser, hvis du vil sikre

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV?

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? INDHOLD FORORD... 2 HVORFOR OPRETTE ET TESTAMENTE?... 4 Hvad siger arveloven? Hvem arver hvem?... 4 Oprettelse af et testamente... 6 Omkostninger forbundet med oprettelse

Læs mere

ARV. Hvem skal have del i din arv?

ARV. Hvem skal have del i din arv? ARV Hvem skal have del i din arv? LAD DIN ARVAFGIFT SKABE GLÆDE OG UDVIKLING Hvis du inkluderer BØRNEfonden i dit testamente er du bl.a. med til at sikre: Bedre livsvilkår for børn og unge i nogle af

Læs mere

Piger, penge og pension. Maj 2010

Piger, penge og pension. Maj 2010 Piger, penge og pension Maj 2010 Aftenens program Penge skal plejes Formuerådgiver Helle Snedker, Formuepleje A/S Piger og pension Formuerådgiver Marianne Thørs, Formuepleje A/S Testamenter og pension

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til Arvelov (L100):

Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til Arvelov (L100): Retsudvalget L 100 - Bilag 4 Offentligt KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K. Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen

Læs mere

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 INDHOLD Generelt 3 Den indledende fase 5 Den udførende fase 7 Den afsluttende fase 8 Boer, hvor der er en efterlevende ægtefælle 9 Skatteforhold 10 Retsafgift,

Læs mere

ægteskab 3 formue ordningen afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 716 københavn 1974

ægteskab 3 formue ordningen afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 716 københavn 1974 ægteskab 3 formue ordningen afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 716 københavn 1974 Indhold Indledning 7 Kapitel 1. Ligedeling eller særeje 9 Kapitel 2. Aftale om afvigelser fra lovens

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

PAPIRLØSE DRACHMANN ADVOKATER. Hvad er min ret, hvad er min pligt?

PAPIRLØSE DRACHMANN ADVOKATER. Hvad er min ret, hvad er min pligt? PAPIRLØSE Hvad er min ret, hvad er min pligt? DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Missionen blandt Hjemløse Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside

Missionen blandt Hjemløse Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside i dit testamente hjælper gratis og uforpligtende med at oprette dit testamente. Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside Den sidste vilje Et testamente sikrer, at ens arv bliver fordelt

Læs mere