Trykt i Futuriblerne, 28. årgang nr. 1, ET LOVFORSLAG UDEN BERETTIGELSE om meningsforældreskab versus moderskabsmyndighed af Bente Holm Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trykt i Futuriblerne, 28. årgang nr. 1, 2000. ET LOVFORSLAG UDEN BERETTIGELSE om meningsforældreskab versus moderskabsmyndighed af Bente Holm Nielsen"

Transkript

1 Trykt i Futuriblerne, 28. årgang nr. 1, 2000 ET LOVFORSLAG UDEN BERETTIGELSE om meningsforældreskab versus moderskabsmyndighed af Bente Holm Nielsen Hvorledes findes balancen mellem på den ene side far/barn-forholdets retslige regulering og på den anden side mor/barn-forholdets kropslige relation? Denne balance skal drøftes for at undgå lovgivning, der kan skade kvinder som mødre. I løbet af 1990'erne er det blevet almindeligt med mangfoldige familieformer, og i dag er det barnet, der danner basis for forståelsen af forældreskabet. Ikke far, slet ikke mor og så langt fra ægteskabet. En slags kulmination på udviklingen kan ses i et forslag til ny børnelov, der ikke bygger på den gammeldags kernefamilieopfattelse. De tre børnelove fra 1908, 1938 og 1960 byggede på ægteskabet, og formålet var ophævelse af samfundsmæssig uretfærdighed og forskelsbehandling ved at stille alle børn lige overfor loven. I det børnelovsforslag, Justitsminister Frank Jensen fremsatte i foråret, arbejdes der med et helt nyt og anderledes grundlag end ægteskabet. Det nye grund-lag er meget enkelt, det kan kaldes meningsforældreskab og kan sammenfattes som følger: Alle fædre skal stilles lige overfor loven. Det politiske budskab er: Genetiske fædres retsstilling skal styrkes - favorisering af ægtemænds fortrin til faderskab skal ophøre. Det betyder, at det blot på et eller andet tidspunkt skal have været meningen med en mands seksuelle aktivitet, at han gerne ville være far. Det skal ikke længere tages med i betragtning, om en mor evt. ikke ønsker faderskabet fastslået. Forandringerne vil således afskære moderen fra selv at vurdere forhold omkring faderskab og forældremyndighed. I overensstemmelse hermed foreslås skrappere regler for moderens oplysningspligt om hendes tilknytning til en mand. Og selv om ægteskabet afvikles, så er det især den ugifte, enlige kvinde, der kan klare sig selv og sørge for sine børn, der paradoksalt nok skal kontrolleres stramt og i detaljer redegøre for liv og færden. De mange elementer i børnelovsforslaget kan indeholdes i følgende to punkter: 1) Mænd, der siger, at de har ønsket et barn, skal ikke længere være retsløse. Et barn skal således helst have udlagt en retslig far. 2) Familieformerne ægteskab og samliv skal ligestilles. Samlivsforhold defineres som parternes ønsker om i fællesskab at varetage omsorgen og ansvaret for barnet. En mand, der mener, han evt. kan være far, skal have søgsmålsret. Alle formodninger om faderskab bør prøves (strafbar incest dog undtaget). Myndighederne skal ikke længere skelne mellem samlivsmænd og ægtemænd. Også ægtemænd skal informeres om muligheden for at rejse faderskabssag, efter at hustruen har født. Børnelovsforslaget varetager med ensidighed den genetiske fars interesser. Og når nu genetikken helt og aldeles har taget magten fra justitsministeren, må det være tilladt at spørge om, hvorfra disse forandringer henter deres berettigelse? Der tales meget om en tilsyneladende agtværdig problemstilling: Børns ret til ikke at blive stemplet som faderløse. Målet kunne derfor være lavere konfliktniveau og øget retfærdighed men jeg synes ikke, dette vil blive resultatet.

2 Mit udgangspunkt for undren over børnelovsfor-slaget er de mulige niveauer, som retsgrundlaget kan tage afsæt i, nemlig 1) personlige (køn / krop / seksualitet), 2) private (livsstil, slægt) og 3) samfundsmæssige (ægteskab/samliv, retstilstand). Desuden har jeg som udgangspunkt en række spørgsmål: - Skal ethvert barn altid have ret til to forældre? Hvorfor? - Skal gifte og ugifte mænd altid være retsligt ligestillede i relation til børn? Hvorfor? - Skal en mand altid have ret til at blive far? (Også hvis moderen ikke vil føde barnet?) Hvorfor? - Skal samfundet ikke sky nogen midler for at fastslå genetiske faderskaber? Hvorfor? - Skal fælles forældremyndighed ikke længere hvile på frivillighed? Hvorfor? - Er det kun det genetiske slægtskab, der bør betyde noget for børns person-, familie- og arveretlige stilling? Hvorfor? - Kan ingen mødre selv vurdere hensigtsmæssigheden af at tilbageholde navnet på en barnefar? Hvorfor? Hvis Folketinget svarer ja til de seks første spørgsmål og nej til det syvende, så brydes der med den konventionelle regulering af slægtskabsforhold. Men samtidig brydes der også med en generel kvindevenlig udvikling. Kvindernes rettigheder rykkes 100 år tilbage. Behov for en ny børnelov? I børnelovsforslaget er det ikke belyst, om Danmark med en øget styrkelse af fædres retsstilling er ved at bevæge sig tilbage i tiden til før år Altså til en tid, hvor ægtemanden alene havde beslutningskompetencen i tilfælde af uenighed mellem forældre. Forslaget overvejer nemlig ikke, om fortsat udvidelse af fædres retslige råderum er ensbetydende med indskrænkning af mødres kropslige råderum. De overvejelser søges gjort i det følgende, idet der herunder gives et historisk rids af, hvordan udviklingen har bevæget sig på børnelovsområdet. Et historisk rids I 100 år har det overordnede formål med love indenfor person-, familie og arveret været at øge retfærdighed, dels mellem faderskab og moderskab, dels mellem ægte og uægte børn. Vanskeligheden ved at dele sol og vind lige ved hjælp af love var dengang den samme som nu: Faderskab og moderskab kan kun på et juridisk abstraktionsplan, der tilsidesætter kroppen, sammenlignes med børnenes ret til ikke at blive stemplet som faderløse / uægte. Imidlertid forekommer det absurd at fjerne kroppen fra en problemstilling, der har med forplantning at gøre, i hvert fald i et forsøg på at besvare, om børnelovsforslaget mindsker konfliktniveauet. Derfor opstilles rent teoretisk det scenario, om retsgrundlaget bedst tager afsæt enten i værdigrundlaget (privat- og samfundsniveau) eller i kropsgrundlaget (det personlige niveau) vel vidende, at sådan et valg ikke kan træffes absolut, og at det heller ikke én gang for alle kan træffes for alle tilfælde. Det er spørgsmål af følgende kaliber, børnelovsforslaget ikke sætter til drøftelse: Hvornår indtræffer det tidspunkt i et barns liv, hvor en far og en mor er udskiftelige størrelser, således at barnet kan stilles lige overfor forældrene, som tidligere lige overfor loven? Ved befrugtningen? nej. Ved fødslen? nej. Umiddelbart efter fødslen? kun hvis den kropslige kontakt mellem mor og barn fx i form af amning

3 ignoreres. Det vil de færreste gøre, så derfor nej. Efter spædbarnsalderen, fx efter 6-12 måneder ja. Med rækkefølgen af fire nej'er før et ja, åbnes for lovgivning med afsæt i kropsgrundlaget. Ved overgangen mellem det 19. og det 20. århundrede viste Staten ingen human interesse for den ugifte mor. Hun kunne straffes for fosterfordrivelse og barnemord, men ellers havde hun fuld frihed og alle rettigheder til at passe sig selv og sine børn. Det er denne selvbestemmelsesret, man kunne kalde det moderskabsmyndighed, der i dag genfindes i gældende børnelov som retten til ikke at oplyse, hvem der er (eller kan være) fader til barnet. Naturligvis kunne moderskabet og fødslen også i vore dage være afsæt for et valg af retsgrundlag. Det ville være naturligt og vise respekt for naturens orden. Men i en tid med avancerede teknikker til kunstig befrugtning er sådanne overvejelser længe blevet skudt ned med beskyldninger om økologisk og religiøs fundamentalisme og er nu tabu. Hvis svaret på spørgsmålet ovenfor hvornår kan barnet stilles lige overfor forældrene? - er: Ved ægteskabets indgåelse eller ved samliv, så åbnes for en ikke-tabuiseret mulighed for som det sker i børnelovsforslaget - at tage afsæt i et værdiløst retsgrundlag, nemlig det sociale konfliktfelt, hvor al opmærksomhed samles om fastslåelse af den genetiske fader og hans ubetingede ret til forældremyndighed og samvær. Dette retsgrundlag kalder jeg værdiløst, fordi det er ude af balance og således ikke kan bidrage positivt til samfundsopbygningen. I mere end 100 år har det systematisk været forsøgt med midlet styrkelse af fædres retsstilling at fjerne den skik/uskik at betegne børn med begreber, der afhænger af forældrenes civilstand. Men børnelovsforslaget tyder på, at der stadig tårner sig en del vanskeligheder op, hvis den retslige forskel mellem børn af henholdsvis ugifte, enlige kvinder på den ene side og gifte/separerede eller samlevende forældre på den anden side helt skal forsvinde. Kernedilemmaet er forholdet mellem dels et JA til fortsat styrkelse af ugifte fædres retsstilling, dels et NEJ til fortsat diskrimination af ægteskabet. Hvorfor dog gifte sig, hvis de retslige relationer mellem forældre og børn ikke ændres derved? Men hvor meget mere kan fædres retsstilling mon styrkes, uden at det går ud over mødres? Eller det må det måske godt? Spørgsmålet kan også formuleres sådan her: Hvorledes findes balancen mellem på den ene side far/barnforholdets retslige regulering og på den anden side mor/barn-forholdets kropslige relation? Denne balance skal drøftes for at undgå lovgivning, der kan skade kvinder som mødre. Moderskabsmyndighed? Det forekommer mig, at den store sympati for det genetiske faderskab ikke kan imødekommes, uden at mødre kommer til at undgælde. En tilsvarende sympati for den helhed, der er både kvindekroppens månedlange bidrag til forplantningen (foruden ægcellen) og den naturlige tilknytning mellem mor og spædbarn, er svær at få øje på. Derfor savner jeg debat om følgende spørgsmål: Hvilke overvejelser er egnede som afsæt for retsvirkning og samfundsmæssige retningslinier? Findes der nogen rettigheder (menneskerettigheder eller andre), som kvinder har som individer, fordi de føder børn? Jeg mener ikke, at man med henvisning til det juridiske, det vil sige til det, mennesker forandrer over tid, kan argumentere med vægt om noget biologisk, der forhåbentligt er evigt uforanderligt: At det er kvinder, der bærer, føder og ammer børnene. Fordi de to køn har forskellig kropskompetence, mener jeg, at en

4 lovgivning, der ikke respekterer de biologiske forskelle, der naturligt stiller far og mor ulige i begyndelsen af et barns liv, både er utilstrækkelig, uretfærdig og konfliktskabende. Foruden det spagfærdige pip i min retning, der som nævnt findes i gældende børnelov, findes der også en rest af kvindens kropslige selvbestemmelse i loven om forældremyndighed ( 12, stk. 1), der bygger på en skelnen mellem børn over og under spædbørnealderen. Jeg citerer (KARNOV, 1998, s. 5313, note 23): Kerneområdet for bestemmelsen er forhold, hvor forældrene har boet sammen siden barnets fødsel, og barnet ved samlivsophævelsen er over spædbørnealderen. I disse tilfælde bør der ikke set med barnets øjne være regler, der giver den ene af forældrene fortrin frem for den anden. Der gives således i gældende ret to muligheder dels for at modarbejde en yderligere lovfæstelse af meningsforældreskabet og dels for at forhindre en tilbagevenden til historiske tilstande, hvor forplantningsevnen blev reguleret med regler i straffeloven. Man kunne jo kvalificere det ekko af moderskabsmyndighed, der stadig findes i gældende børnelov og forældremyndighedslov. Et bud kunne være moderskabsmyndighed, der slutter den dag, barnet rejser sig og går, det vil sige på det tidspunkt, hvor gennemsnitsbarnet fylder ét år. Begyndelsestidspunktet kunne knyttes til, at det kan konstateres, at en kvindes seksuelle aktivitet har graviditet til følge. Og anvendelsesområdet, ikke at forveksle med afsæt for retsgrundlaget, kunne være de samfundsmæssigt set værdiløse konflikter, hvor forældre er uenige i spørgsmål, der har med forplantning at gøre, således at retten til at bestemme principielt tillægges den gravide kvinde/småbarnsmor. Justitsministeren har bekendtgjort, at lovforslaget til ny børnelov genfremsættes i efterårets folketingssamling. Loven er altså fremsat som en prøveballon hvor langt tør han gå? Hvor afholdt er ægteskabsinstitutionen? Automatisk fælles forældremyndighed? Den knast, der forhindrer, at vielsesattesten mister betydning for børn, findes i børneloven som denne ægteskabsbeskyttende regel: "Pater est, quem nuptiae demonstrant" (fader er den, bryllupsfaklerne udpeger). Pater-est-reglen, der oprindelig stammer fra romerretten, blev del af dansk ret med børneloven, idet man dengang meget kraftigt ønskede at styrke ægteskabet på grund af dets samfundsopbyggende værdi. Den eneste mulighed for at opnå fodslag mellem ægteskab og meningsforældreskab findes i fjernelse af pater-est-reglen. At Justitsministeriet længe har arbejdet med fjernelse af pater-est-reglen ses i betænkning nr fra 1994 om ændring af forældremyndighedsreglerne. Der står nemlig på side 13, at der er planer om at erstatte pater-est-reglen med en samlivs-pater-est-regel: En sådan regel kunne f.eks. bestå i, at forældrene erklærer, at barnet er et fællesbarn, og at de har boet sammen i en vis periode. Afgives en sådan erklæ-ring, kunne der som retsvirkning hertil knyttes automatisk fælles forældremyndighed. Betænkningen resulterede i 1995 i en ny lov med markant styrkelse af den ugifte fars retsstilling. I 1995 kom automatisk fælles forældremyndighed imidlertid ikke til at indgå som element i styrkelsen af den ugifte fars retsstilling. Men i dag kan aftale om fælles forældremyndighed indgås allerede inden barnets fødsel, og det er ikke nogen betingelse, at forældrene bor sammen.

5 Imens justitsminister Frank Jensens børnelovsprøveballon svæver over tagene på de danske hjem, hvor 41% børn bor sammen med deres ugifte, samlevende forældre, så synes tusindvis af ugifte fædre og andre mænd, at der er noget uretfærdigt ved, at forældremyndighed ikke kommer automatisk, men skal forhandles. Ja, måske finder de det allermest uretfærdigt, at den, der skal opnås enighed med, forhandlingspartneren, er selveste barnets mor? Begås der i forældremyndighedsspørgsmålet en samfundsmæssig uretfærdighed mod ugifte mænd? Og bør det tilstræbes at afslutte den epoke, hvor ægteskabet havde en samfundsopbyggende værdi? Er det måske ikke kvinden, der med sit ja foran alteret eller på borgmesterkontoret sætter skel og sår splid mellem mænd, i og med at gifte kvinder accepterer både ægtemanden som far og som halvpart i forældremyndigheden? Svaret er tydeligvis ja kvinden og ægteskabet sætter skel og sår splid mellem mænd. Men hvorfor egentlig afskaffe denne værdibaserede konflikt? Processen med at afvikle ægteskabet som værdigrundlag for en børnelov har været et langt, sejt træk. I Børneloven af 1908 tages der afsked med en gammeltestamentlig og katolsk forståelse af ægteskabet, og i 1938 kom det tigerspring fremad, hvorved sondringen mellem ægte og uægte børn blev helt afskaffet. Siden 1. januar 1938 har love mv. ikke benyttet betegnelsen uægte om børn, og i 1960 tages de sidste skridt til fuld gennemførelse af den principielle ligestilling af børn. I relation til forældrenes private samlivsform er der således årelang lovsikring af børns samfundsmæssige ligestilling, og derfor er der grund til undren over det formål, som Justitsministeren hævder børnelovsforslaget har, nemlig at indrette en lovgivning efter den moderne måde, hvorpå familierne lever i dag (jf. 1' beh. 1/3-00). Er der ikke god grund til at spørge, om børnelovsforslaget er berettiget, når gældende lov netop er gearet til den aktuelle situation, hvor ca. 41% børn fødes af ugifte kvinder, der lever i et samlivsforhold? Meningsforældreskab? Er der overhovedet noget, den gældende lov ikke allerede kan i relation til at øge fædres rettigheder? Ja. Den gældende lov kan ikke garantere hvert eneste barn, at det under opvæksten har kendskab til og samvær med sin genetiske far. Spørgsmålet er nu, om ægteskabets afløser, meningsforældeskabet, på en ny og konstruktiv måde og vel at mærke til barnets fordel vil kunne udjævne den naturgivne uligestilling, der er mellem det at blive mor, og det at blive far? For at kunne svare og oplyse problemstillingen yderligere, må gældende lov om forældremyndighed og samvær inddrages på ny tillige med FN's konvention om barnets rettigheder. Forældres ret til at aftale fælles forældremyndighed blev lovfæstet i Denne ret kan ses som en forløber for meningsforældreskabet. Og det ses da også, at det i det nye børnelovsforslag forudsættes, at aftalerettigheden om fælles forældremyndighed skal erstattes med en automatisk, obligatorisk fælles forældremyndighed. Resultatet bliver dermed øgede rettigheder til fædrene gennem indførelse af meningsforældreskab. I sig selv sætter selve udskiftelsen af frivillig aftale med automatik i forældremyndighedsspørgsmål meningsforældreskabet i højsædet, og da meningsforældreskabet vil kunne annullere velkendte og sædvanemæssige idéer for social orden, mindskes konfliktniveauet ikke.

6 Meningsforældreskabet er jo social uorden sammenlignet med den borgerlige (menneskerettigheds) tankegang, hvor ægteskabet opfattes som den ideelle samfundsmæssige ramme for forældreskabet. Det kan derfor forekomme paradoksalt, at det ofte har været (og er) FN-konventionen om barnets rettigheder, lovrevisionernes argumentationer har kredset omkring. I FN's konventioner er det jo stadigvæk ægteskabet, der tillægges samfundsmæssig værdi. Ikke desto mindre synes nogle, at man i konventionen om barnets rettigheder har et værdimæssigt holdepunkt for, hvad der er bedst for barnet eller barnets tarv. Det er måske også både hensigtsmæssigt og muligt at fastfryse tarvbegrebet i 1989, årstallet for børnekonventionens ratifikation. Men det er ikke muligt at beskylde Børnekonventionen for den meget yndede parole om, at et barn har ret til en far og en mor. Hvad der står er, at barnet så vidt muligt har ret til at kende og blive passet af sine forældre (artikel 7). I bemærkningerne til artikel 7 kan man læse, at det internationale samfund giver alle børn retten til at få et navn, at opnå et statsborgerskab og at blive registreret umiddelbart efter fødslen. Da disse rettigheder allerede var givet til alle danske børn længe inden børnekonventionens ratifikation, er der ingen argumentationskraft at hente i børnekonventionen for så vidt angår ægteskabets erstatning med meningsforældreskabet. Den vægtigste grund til at karakterisere Justitsministerens børnelovsforslag som uberettiget er imidlertid, at det ikke henviser til problemkredsen omkring anvendelsen af insemination, surrogat- og rugemødre til at undgå ufrivillig barnløshed [der] rejser nogle juridiske problemer, der ikke umiddelbart lader sig løse efter 1960-lovens system (citat fra KARNOV, 1998, s. 5395). For lige så længe den paragraf i loven om kunstig befrugtning gælder, hvorefter børn, der bliver til ved anonym donorinsemination, er afskåret fra nogensinde at få noget som helst at vide om, hvem der donerede sædcellen, lige så længe vil der være børn, der ikke kan komme til at kende den genetiske far. Imidlertid er anonym sæddonation med til at lette vejen frem for meningsforældreskabet. For årsagen til behandlingen med donorsæd er jo netop en barneønskende, infertil mands seksuelle aktivitet. Ja, faktisk passer meningsforældreskabet allerbedst på den potente mand, der, for at skaffe sædceller, skal udfylde papirer så tidligt i faderskabet, at ægget endnu ikke er befrugtet. Jeg synes loven om forældremyndighed, loven om kunstig befrugtning og lovforslaget til ny børnelov viser foragt for kvinder. Og jeg undrer mig over den lethed, hvormed der sættes lighedstegn mellem en kvindes krop og en sædcelle. En ting er, at de tre love er konfliktskabende, og at de ikke lever op til princippet for god lovgivning: At afveje modsatrettede men ligeværdige hensyn mod hinanden. Værre er, at de er et udtryk for abstrakt ønsketænkning indenfor ligestillingsområdet. For det er en nedvurdering af gravide og spædbarnsmødre at fortolke ligestilling mellem børn og køn på den måde, at mænd og kvinder altid kan stå lige i forhold til børn. De fødte så vel som de ufødte.

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING 2012 INDHOLD 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING 5 3. BØRNELOVENS REGLER 9 3.1. Baggrund 9 3.2. Faderskab 10 3.2.1. FADERSKAB TIL BØRN FØDT

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012 Partiledere Social- og integrationsminister Helle Thorning-Schmidt Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen Karen Hækkerup Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. e-mail til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud

Læs mere

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Forslagene har været sendt i høring fra den 27.april 2010 til 18. maj 2010 hos følgende:

Forslagene har været sendt i høring fra den 27.april 2010 til 18. maj 2010 hos følgende: Retsudvalget 2009-10 L 123 Bilag 15 Offentligt Retsudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. maj 2010 L 123 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 bgn 7. oktober 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udafbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

Arkalo Abelsen, Søren Rendal

Arkalo Abelsen, Søren Rendal NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Allakkiaq Notat Uunga Til Arkalo Abelsen, Søren Rendal 30.01.2007 J.nr. Assinga uunga Kopi til

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009)

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9769 af 30. september

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Retsudvalget REU alm. del - Bilag 202 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og

Læs mere

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2)

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) blanket 9 Med denne blanket giver du som kvindelig ægtefælle, registreret partner eller

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. I lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling foretages følgende ændringer:

UDKAST. Forslag. til. I lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling foretages følgende ændringer: Social- og Integrationsministeriet Familieret 9. april 2013 J.nr. 2012-165 / LTH UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov for Grønland (Fastslåelse af faderskab

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord...9. Lidt historie...11

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord...9. Lidt historie...11 ISBN 87-7887-415-7 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...9 Lidt historie...11 Kommende ændringer m.v....20 Ændringer som følge af strukturreformen pr. 1.1.2007...20 Kommissorium for udvalget om forældremyndighed

Læs mere

Æg og sæd - med eller uden afsender

Æg og sæd - med eller uden afsender Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til Arvelov (L100):

Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til Arvelov (L100): Retsudvalget L 100 - Bilag 4 Offentligt KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K. Ugifte samlevendes retsstilling vedrørende arv forslag til

Læs mere

Børn født uden for ægteskab

Børn født uden for ægteskab Børn født uden for ægteskab Når børn var født uden for ægteskab, blev de i kirkebogen anført som uægte børn. Ordet uægte forbindes både i dag og tidligere med falskhed og ubetydelighed. Sådan så man også

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Surrogatmoderskab... 1 Børneloven... 3 Adoption i udlandet... 6 Ombudsmandssag... 7 Adoptionsloven... 7 Surrogatmoderskab Surrogatmoderskab

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgningen indgives til Justitsministeriet (hvis De bor i Danmark) eller nærmeste danske repræsentation (hvis De bor

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født Kunstig befrugtning Af Torben Riis Kunstig befrugtning er et hastigt ekspanderende»marked«inden for sundhedssektoren. I 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født efter at være undfanget ved en eller

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar

Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar Høringssvar til lovforslag om forældreansvar Side 1 af 8 1. januar 2007 Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar Barnets tarv det bedste for barnet 4 omkvædet i loven - er en væsentlig og uundværlig

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2013-4392 bgn 29. oktober 2013 Udkast til Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab I medfør af

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Adgangen til at dømme forældre til fælles forældremyndighed

Adgangen til at dømme forældre til fælles forældremyndighed Adgangen til at dømme forældre til fælles forældremyndighed af SABRINA DAM Reglerne om forældremyndighed reguleres i forældreansvarsloven, der trådte i kraft ved lov nr. 499 af 6. juni 2007. Juridisk set

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler NOTAT 29. september 2015 J.nr.: 1502376 Dok. nr.: 1785477 HKJ.DKETIK Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler har modtaget afrapporteringen fra arbejdsgruppen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Kriteriet i Forældreansvarslovens 11, 2. pkt.

Kriteriet i Forældreansvarslovens 11, 2. pkt. Kriteriet i Forældreansvarslovens 11, 2. pkt. The criterion in Law on parental responsibility 11, 2 nd section Kandidat afhandling i Familieret Aalborg Universitet 15. maj, 2013 Forfatter: Camilla Buur

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012

Læs mere

Svend Danielsen. Fælles forældremyndighed

Svend Danielsen. Fælles forældremyndighed Svend Danielsen Fælles forældremyndighed Fælles forældremyndighed Af landsdommer, adj. professor, dr. jur. Svend Danielsen, Danmark Fælles forældremyndighed som en mulighed efter separation eller skilsmisse

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Adoption en politisk hånd til et godt liv Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Velkomst og tak til Özlem Cekic Præsentation af politikere og paneldeltagere Indledende præsentation

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning?

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? Thomas Søbirk Petersen For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? Bør det være lovligt for sundhedspersoner at hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning

Læs mere