SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND"

Transkript

1 SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER VEJLEDER: MORTEN KNUDSEN

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Problemformulering 5 3. Metode Læsevejledning Videnskabsteori Morten Ejrnæs Pierre Bourdieu Anthony Giddens Sammenfatning af videnskabsteori Indsamling af empiri Opsummering af empiri Teori Morten Ejrnæs Social arv og chanceulighed Netværksteori Opsummering af Morten Ejrnæs teorier Pierre Bourdieu Habitus Kapitalformer Doxa Felter Opsummering af Pierre Bourdieus teorier Anthony Giddens Det senmoderne samfund Refleksivitet Selvidentitet Adskillelse af tid og rum 18 2

3 Udlejring af sociale funktioner Opsummering af Anthony Giddens teorier Analyse og diskussion Forskning og praksis Social arv For-forståelser og social arv Handlemønstre og strategier Kapitaler og strategier Det senmoderne samfund og refleksivitet Mønsterbrydere og netværk Lovgivning og netværk Tilpasning og kapitaler Netværk i et moderniseret samfund Forventningspres og sociale relationer Selvstændigt voksenliv i et moderne samfund Systemverden og livsverden Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Forskning Artikler Internet Lovgivning 35 3

4 1. INDLEDNING Den sociale arv er et højaktuelt tema i den politiske debat i Danmark. Det centrale spørgsmål er, hvorfor, og i hvilket omfang sociale opvækstbetingelser er medvirkende til at forme personers livschancer og udfoldelsesmuligheder. 1 Ovenstående citat er et uddrag fra en forskningsrapport udgivet af SFI. Rapporten rejser spørgsmålet om, hvorvidt forældres sociale problemer påvirker deres børns livsvilkår på sigt. Følgende tal fra forskningsrapporten belyser ovenstående tema: Risikoen for narkomani og selvmordsforsøg, er mellem 2 og 3 gange større for børn af misbrugere. Risikoen for narkomani og selvmordsforsøg, er dobbelt så stor for børn af forældre med mentale lidelser. Risikoen for narkomani og selvmordsforsøg, er 10 gange større for børn, der har været udsat for vold i deres barndom. 2 Yderligere fremgår det af rapporten, at de: væsentligste indikatorer for, hvordan det går børn i fremtiden iflg.[gustav] Jonsson, er forældres mentale sygdom, alkoholisme og børns indlæringsproblemer i skolen. Hvis alle tre faktorer er til stede, vil 91 % af drengene komme ud i kriminalitet mod kun 24 %, hvis ingen af faktorerne var til stede. 3 Undersøgelser viser, at begrebet social arv som oftest tolkes og i talesættes negativt, når det bliver anvendt i praksis. Det skaber et negativt perspektiv på de unge de stigmatiseres som mulige tabere. Praktikere har dermed en urealistisk risikoopfattelse og det bevirker at indsatsen for de unge ikke kan tilrettelægges ud fra et fagligt synspunkt. 4 I det pædagogiske arbejde agerer vi på baggrund af teoretisk viden og praksiserfaring. Med udgangspunkt i dette er det afgørende at vi, i vores profession, er kontinuerligt reflekterende i 1 Mønsterbrydere og social arv i Danmark Perspektiver fra Socialforskningsinstituttets ungdomsforløbsundersøgelse - Mads Meier Jæger. Side 4. 2 Børn og unge med særlige behov - I forskning i Danmark Frank Ebsen. Side Børn og unge med særlige behov - I forskning i Danmark Frank Ebsen. Side Det ved vi om social arv Morten Ejrnæs. Side

5 henhold til erfaring og faglighed, så vi har redskaber til at ruste og støtte børn og unge til samfundets muligheder og udfordringer. 2. PROBLEMFORMULERING På hvilken måde kan vi, i det pædagogiske arbejde støtte unge anbragte, i alderen år, i at bryde den sociale arv? - Og hvordan kan vi give dem redskaber til at blive aktive samfundsborgere 5 i det senmoderne samfund? 3. METODE 3.1. LÆSEVEJLEDNING Vi vil i dette afsnit redegøre for vores metodiske overvejelser omkring teori og analyse samt indsamling af empiri. Baggrunden for vores valg af emnet er, at vi begge har teoretisk viden om anbragte unge, og finder det interessant at undersøge mulighederne for at forbedre disses livschancer. Vi vil i vores bacheloropgave beskæftige os med en problemformulering omhandlende pædagogens rolle i henhold til at støtte anbragte unge i at bryde den sociale arv. Betegnelsen social arv er et højaktuelt begreb og anvendelsen af termet er til stadighed en del af den faglige diskurs. Vi vil derfor belyse begrebet social arv ud fra Morten Ejrnæs teori herom. Dette har vi valgt på baggrund af hans kritiske tilgang til professionelle praktikeres anvendelse og opfattelse af begrebet, og for at få en forståelse af hvad det dækker over. Da vi er bekendte med, at et socialt netværk er vigtigt for at kunne begå sig i samfundet, har vi valgt Morten Ejrnæs netværksteori. Dette har vi valgt for at belyse de unges relationer og betydningen af disse i det senmoderne samfund, som er underpunktet i vores problemformulering. En afgørende faktor for at kunne klare sig i samfundet er sociale netværk. Med udgangspunkt i dette mener vi at det, i det pædagogiske arbejde, er essentielt at støtte anbragte unge i at kunne agere i 5 Med aktiv samfundsborger mener vi: En borger i samfundet som har ressourcer til og er selvstændig i henhold til at kunne gennemføre uddannelse, passe job og bidrage til samfundet. 5

6 differentierede sociale sammenhænge, for at kunne bryde den sociale arv. Med baggrund i dette perspektiv har vi, i vores bachelorprojekt, anvendt Pierre Bourdieus teorier, habitus, kapitaler, felter og doxa. Disse begreber kan samlet give en forståelse af, hvad der ligger til grund for individers handlemønstre i forskellige sociale kontekster. For at belyse vores underpunkt i problemformuleringen nemlig, hvordan kan vi give dem redskaber til at blive samfundsborgere i det senmoderne samfund?, finder vi det nødvendigt at få indsigt i, hvordan det aktuelle samfund vi lever i, spiller en rolle på individplan. For at kunne forstå koblingen mellem samfund og individ, har vi valgt at benytte Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund. Giddens opererer med tre faktorer, som han mener, er karakteristiske for dynamikken i det senmoderne samfund, nemlig adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale funktioner og refleksivitet. Disse faktorer kan tilsammen danne et billede af hvilke forhold individet står overfor i det aktuelle samfund VIDENSKABSTEORI Fænomenologi betyder i sin oprindelse læren om det, der viser sig. Indenfor videnskabsteorien, er fænomenologien noget der tager udgangspunkt i mennesket selv. Fænomenologi beskæftiger sig med, hvordan vi oplever og erfarer ting her og nu, med mennesket som et subjekt og med, hvordan vi agerer i forhold til hinanden og med hinanden. Forskningen tager som oftest udgangspunkt i kvalitative observationsstudier. Denne videnskabsteoretiske metode tager udgangspunkt i det subjekt som oplever og erfarer, ud fra et førstehåndsperspektiv. Fænomenerne undersøges og skal kunne beskrives som de viser sig for den umiddelbare bevidsthed, før de indsættes i et system og bliver begrebsliggjort. Denne videnskabsteori søger, fordomsfrit, at beskrive fænomener og menneskets erfaring, ud fra en anden virkelighed end den eksisterende virkelighed vi befinder os i. 6 Hermeneutik betyder oprindeligt at fortolke, forklare, oversætte. Hermeneutikken beskæftiger sig, i videnskabsteoretisk sammenhæng, med historiske forhold og forhold der skal forstås indenfor en kulturel ramme. Hermeneutikken omhandler alt det der er frembragt med en mening i et Jeg-perspektiv. I hermeneutikken fortolker og søger man at forstå én del for at forstå helheden, som herefter giver forståelse til delen. Den hermeneutiske cirkel er en 6 Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser Ulf Brinkkjær m.fl. Side

7 illustration af hvordan man når frem til forståelse af dele og helhed. Ydermere søger hermeneutikken at forstå menneskelige frembringelser, i en historisk og kulturel kontekst. Den hermeneutiske videnskabsteoretiske forskningsmetode baseres oftest på kvalitative observationsformer MORTEN EJRNÆS Morten Ejrnæs er en dansk sociolog hvis baggrund kan ses i et hermeneutisk videnskabsteoretisk perspektiv. Han søger at tolke, forstå og oversætte begrebet social arv og at placere det i en nutidig kulturel, historisk og samfundsmæssig kontekst. Han anskuer et begreb for at kunne skabe en forståelse for helheden. Morten Ejrnæs har herudfra tolket begrebet og skabt betegnelsen chanceulighed, som ud fra hans forståelse, er et mere dækkende og korrekt begreb i sin helhed, i en nutidig sammenhæng. Ligeledes har han sat netværksbegrebet i en sammenhæng, så det kan anskues i en nutidig samfundsmæssig og kulturel optik PIERRE BOURDIEU Pierre Bourdieu var fransk sociolog og professor i sociologi. Hans tilgang kan anskues fænomenologisk indenfor videnskabsteorien. Hans begreber, habitus, kapitaler, felter og doxa tager udgangspunkt i mennesket selv og de anskues ud fra, hvordan vi agerer i forhold til hinanden og med hinanden. Han anskuer mennesket som et subjekt og beskæftiger sig med hvordan vi oplever og erfarer, ud fra et Jeg-perspektiv. Bourdieus begreber forklarer den betragtede menneskelige ageren. Han teorier er ikke beskrevet på et samfundsmæssigt plan men derimod som enkeltstående fænomener, som er beskrevet ud fra den umiddelbare bevidsthed, her og nu. Bourdieus habitus begreb er en observation og beskrivelse af menneskets ageren ud fra det enkeltstående individ. Hans øvrige begreber, kapitaler, doxa og felter, forklarer menneskers samspil og interaktion ANTHONY GIDDENS Anthony Giddens er engelsk sociolog og hans videnskabsteoretiske tilgang, kan ligesom Morten Ejrnæs tolkes som hermeneutisk. Giddens søger, med sin teori om det senmoderne samfund, at forstå samfundets opbygning med baggrund i det historiske og kulturelle. For at frembringe en 7 Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser Ulf Brinkkjær m.fl. Side

8 mening i det senmoderne samfunds struktur, anskuer Giddens de givne forhold ud fra tidligere strukturer og rammer, nemlig det traditionelle samfund. Giddens bryder det senmoderne samfund op i dele, søger at forstå hvert enkelt element, for herigennem, at skabe forståelse for helheden. En helhedsforståelse skaber forståelse for de enkelte dele. I Giddens teori om det senmoderne samfund, er de enkelte dele refleksivitet, selvidentitet, adskillelse af tid og rum og udlejring af sociale funktioner, som i hermeneutisk optik anskues hver for sig, for herefter at kunne forstå og forklare helheden i det senmoderne samfund SAMMENFATNING AF VIDENSKABSTEORI Vi vil med udgangspunkt i sociologernes videnskabsteoretiske baggrunde gøre opmærksom på ulemperne ved vores valgte teori. Fænomenologien og hermeneutikken tager som oftest udgangspunkt i kvalitative forskningsmetoder hvilket afskærmer de kvantitative aspekter i undersøgelsen. Hermed er forskningen dybdegående og målrettet, men den brede statistiske vinkel bliver udeladt, hvilket kan hindre at man får et objektivt, helhedsbillede af forskningen. Dataindsamling og bearbejdning af denne tager afsæt i, hvad mennesker tænker, føler, erfarer og oplever i et førstepersonsperspektiv, og kan være en ulempe da fænomenet ikke anskues distanceret men at det derimod ses ud fra en personlig vurdering af praksis og erfaring. En ulempe ved fænomenologien kan være, at fokuseringen i undersøgelsen bliver et her og nu billede af den bevidsthed som er lige foran os, ud fra en subjektiv vurdering, uden syn på vores virkelighed og uden den kulturelle og historiske sammenhæng. Hermeneutikken danner ikke et øjebliksbillede, men bliver derimod en undersøgelse som betragtes i lyset af kulturelle, historiske og samfundsmæssige betingelser. Her ud over kan hermeneutikken være mangelfuld i henhold til, at der ikke gives et endegyldigt svar, da ny erfaring konstant vil tolkes og forstås ud fra en ny vinkel. Både hermeneutikken og fænomenologien er bygget på tolkninger, og kan derfor ikke give en generel forståelse for et givent emne. Med udgangspunkt i førnævnte kan fænomenologien og hermeneutikken med fordel kombineres i undersøgelsen af det pædagogiske felt. Fænomenerne bliver betragtet, oplevet og erfaret her og nu og kan give en mere dækkende sammenhæng kombineret med et hermeneutisk helheds - og virkeligheds syn. En anden fordel vi vil belyse er, at den subjektive og kvalitative 8

9 undersøgelsesform kan give dybdegående og erfaringsbaserede svar, så resultatet får en humanistisk vinkling som er aktuel indenfor pædagogikken. Den hermeneutiske tilgang kan være aktuel i forhold til den pædagogiske praksis, da denne undersøgelsesmetode retter sig mod de samfundsmæssige og kulturelle vilkår vi befinder os under. Det hermeneutiske perspektiv lægger hele tiden op til fornyet forståelse, tolkning og refleksion, og på denne baggrund er det en fordel at forståelse og tolkning kan revurderes og forbedres i lyset af de givne betingelser INDSAMLING AF EMPIRI Omdrejningspunktet i vores bachelorprojekt, omhandler hvordan vi som pædagoger kan støtte anbragte unge i alderen år, i at bryde den sociale arv og endvidere hvordan vi kan give dem redskaber til at blive samfundsborgere i det senmoderne samfund. På baggrund af denne undren, har vi valgt at interviewe både på et forskningsmæssigt og praktisk pædagogisk plan. Vi mener, at det er essentielt at afdække og komme til forståelse af begrebet social arv, da det er et fokuspunkt i vores opgave og herudover mener vi, at vi som kommende pædagoger yderligere bør rette fokus mod den praktiske forståelse heraf, som vi snart skal operere i. Vi har valgt at bruge interview som vores kvalitative empiri, da vi hermed har mulighed for uddybelse og begrundelse af svar og yderligere kan få ny viden i undersøgelsen af et felt. Da vores projekt opererer indenfor et afgrænset og specifikt område, mener vi, at der er størst mulighed for at forstå menneskers måde at reagere på og deres handlemønstre i forhold til, at kunne anvende det til at belyse vores problemformulering i en analyse. Vi valgte ikke at benytte os af den kvantitative empiriindsamling, da vi hermed ikke ville have mulighed for uddybelse af besvarelserne. Indenfor empirisk indsamling, har den kvalitative undersøgelsesmetode ikke så stor reliabilitet som den kvantitative undersøgelsesmetode. Ud fra den valgte metode, vil resultatet ved gentagelse af samme undersøgelse, ikke være sandsynlig. Dette er ud fra en viden om, at interviewformen er dialogisk og at der derigennem er plads til uddybelse, forklaring og inputs. Hermed er det højst usandsynligt at få samme svar og resultat af undersøgelsen ved gentagelse. Vi har valgt at inddrage forskningsrapporter om social arv og netværk som led i, at understøtte vores valgte teori og interviews. Forskningsrapporterne indeholder både kvantitative og kvalitative empiriske data, da der indgår statistiske forskningsresultater samt mere dybdegående undersøgelser. 9

10 I vores analyse indgår uddrag fra forskningsrapporterne Mønsterbrydere og social arv i Danmark - perspektiver fra Socialforskningsinstituttets ungdomsforløbsundersøgelse udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Danmarks Pædagogiske Universitet, Børn og unge med særlige behov - I forskning i Danmark lavet af Danmarks Pædagogiske Universitet og yderligere forskningsrapporten Netværk kan forebygge unges mistrivsel fra Ventilen.dk som er udarbejdet af Center for Ungdomsforskning på Dansk Pædagogisk Universitet og Aarhus Universitet. Vi er bekendte med at begrebet social arv til stadighed er til debat på samfundsplan. Forskere, praktikere og politikere har forskellige definitioner og opfattelser af, hvad begrebet omfatter. Hermed mister undersøgelserne sin reliabilitet, fordi opfattelsen er bred og individuel, og de faktorer, som anses værende gyldige i henhold til begrebet social arv, er forskellige fra rapport til rapport. Derimod er rapporterne grundigt udarbejdet af valide kilder og alle kilder samt fejlkilder er angivet. Således opnår rapporterne høj validitet. Vi optog vores interview med sociolog Morten Ejrnæs og pædagog Pernille Isle fra Antoniehus. Vi valgte at optage interviewene for at have valid dokumentation til brug i vores analyse. Det har validitet da den empiriske kvalitative kilde kan dokumenteres og citaterne konkret kan findes på optagelsen. Under vores interview med Morten Ejrnæs glippede teknikken og vi fik derfor ikke hele interviewet med i optagelsen. I forlængelse af dette skrev vi de vigtige besvarelser ned som vi huskede fra den del af interviewet som ikke blev optaget. Vi sendte dokumentet til Morten Ejrnæs og bad ham beeller afkræfte udsagnene. Vi modtog herefter et rettet og revideret dokument fra ham. Dette kan være en fejlkilde da de oprindelige optagelser gik tabt, og der efterfølgende har været mulighed for at revurdere og ændre på besvarelsen. Yderligere kan det være en fejlkilde, at nogle af svarene er gået tabt, da vi umuligt kan have husket samtlige svar fra interviewet samt besvarelser på eventuelle inputs som indgik i dialogen. Vi fik optaget og dokumenteret hele vores interview med pædagog Pernille Isle fra Antoniehus, hvilket bevirker at der er høj evidens, da vi har samtlige besvarelser og eventuelle inputs, som forekom i dialogen, dokumenteret. Vi har valgt en sociolog og en pædagog, for at få forskellige empiriske vinkler, både teoretisk og praktisk. Sociolog Morten Ejrnæs, som har en forskningsmæssig teoretisk tilgang, har vi valgt, da vi 10

11 i den forbindelse, har haft mulighed for, at spørge målrettet i forhold til vores problemformulering. Endvidere har vi kunne få besvarelser vedrørende Morten Ejrnæs perspektiv på Pierre Bourdieus teorier om habitus, kapitaler, doxa og felter samt Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund i relation til hans teorier om social arv og netværk. Vi er bevidste om, at Morten Ejrnæs kan have problemer omkring egne begreber, da han selv har udviklet dem og kan have vanskelligheder ved, at anskue dem objektivt. Herudover har han en masse viden om social arv og netværk gennem sin forskning, men mangler praktisk erfaring i relation til dette. Vi valgte at lave et interview med en pædagog på Antoniehus 8, da målgruppen på stedet er samme målgruppe, som vi beskæftiger os med, i vores projekt, nemlig unge i alderen 12 til 18 år, som er anbragt på baggrund af familiære problemer. Herudover ønskede vi, at have et praktisk empirisk synspunkt med i analysen, i henhold til vores problemformulering, da dette er mangelfuldt i forhold til vores interview med Morten Ejrnæs. Ydermere er begrundelsen for valg af interview på Antoniehus, at vi mener, at det er relevant for os som kommende pædagoger, at få indblik i og inddrage den pædagogiske profession, som led i vores besvarelse af opgaven. Vi er bevidste om, at en brist ved denne type interview kan være, at Pernille Isle er repræsentant for huset og dets pædagogiske værdier. Endvidere ved vi, at det ikke er muligt, at konkludere eller generalisere på denne type kommunale døgninstitutionstilbud ud fra dette ene interview. Herudover kan vi ikke vide os sikre på, hvorvidt nogle af besvarelserne kan være påvirkede af hendes egne personlige pædagogiske synspunkter OPSUMMERING AF INDSAMLING AF EMPIRI Før vi indleder teoriafsnittet, vil vi understrege nogle pointer vi har hæftet os ved i forhold til indsamling af empiri til vores bachelorprojekt. Vi vil belyse, når vi skal besvare vores problemformulering, at det er vigtigt at have for øje at der kan være væsentlige forskelle på resultatet i relation til hvorvidt forskningsmetoderne bygger på kvalitative eller kvantitative undersøgelser. Herudover er det centralt at være bevidst om undersøgelsernes validitet i forhold til at sikre sig at kilderne kan bruges til besvarelse. Reliabiliteten er ikke høj i kvalitative undersøgelser, da resultatet aldrig vil blive det samme ved gentagelse, på den baggrund at de kvalitative undersøgelser som oftest bygger på dialog og er mere dybdegående. Endvidere er det 8 Antoniehus er et lokalcenter i Helsingør Kommune for frivilligt anbragte børn og unge. 11

12 essentielt at gøre sig bevidst om fejlkilder i henhold til, at der ikke kan generaliseres på samfundsplan på baggrund af vores undersøgelse. 4. TEORI Vi vil i det følgende redegøre for en række sociologers teorier, for at belyse vores ovenstående problemformulering. Vi vil efter redegørelse for hver enkelt sociologs teori opsummere de pointer vi vil frem til, i forhold til at kunne besvare vores undren MORTEN EJRNÆS SOCIAL ARV OG CHANCEULIGHED Den danske sociolog Morten Ejrnæs kritiserer begrebet social arv, da han blandt andet mener, at diskursen om social arv, har indflydelse på både forskning, politik og yderligere på praktikeres anvendelse og legitimering af dette som en faglig betegnelse. Han mener, at anvendelsen af begrebet kan virke stigmatiserende på børn og unge, i praksis. 9 Morten Ejrnæs påpeger, på baggrund af forskningsrapporten Mønsterbrydere og social arv i Danmark Perspektiver fra Socialforskningsinstituttets ungdomsforløbsundersøgelse, at mere end 8 af 10 unge registrerede, undgår at rammes af problemer, på trods af, at begge forældre hver især har et eller flere problemer. 10 Det er en interessant diskurs, da en undersøgelse viser, at 75 % af de professionelle fortolker social arv som værende negative problemer, som overføres fra forældre til børn 11. Dette kan skyldes den oprindelige betydning af arv, som refererer til en biologisk overførelse af fysiske og psykiske egenskaber fra generation til generation 12. Ejrnæs mener, at denne opfattelse er fejlagtig. Han påpeger, at chanceulighed er en mere dækkende betegnelse, som ikke henviser til, at forældre 9 Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Morten Ejrnæs. Side Børn og unge med særlige behov - I forskning i Danmark Frank Ebsen. Side Det ved vi om social arv Morten Ejrnæs. Side Arv - Den danske ordbog 12

13 automatisk overfører deres sociale problemer til børnene, men at børn og unges problemer derimod er opvækst- og miljøbetingede. 13 Morten Ejrnæs mener, at anvendelsen af begrebet social arv har skadelige virkninger. De praktikere, som bruger termet, vurderer at antallet af børn og unge, som bliver kriminelle og får en voldsdom, er langt højere end de faktiske tal NETVÆRKSTEORI Ejrnæs skelner mellem 3 hovedtyper af netværk. - Uformelle netværk er private relationer som familie, venner og andre relationer, som man selv har valgt at indgå i. Derudover kendetegner denne type netværk sig ved, at man er fælles om noget og har en fælles interesse man samhandler om, regelmæssigt. Det uformelle netværk er det netværk som er koblet til livsverden. - Formelle netværk er ofte styret af regler og kontrakter og kendetegnes ved en ubalance i magtforholdet, som eksempelvis chefen og den underordnede, pædagogen i daginstitutionen og en forælder. Det er relationer som ikke har en regelmæssighed og som ikke er selvvalgte. Det formelle netværk er relationen til systemverden. - Den nyeste betegnelse indenfor netværkstyper, er det 3. netværk. Dette netværk kan bruges om relationer til mennesker der udfører frivilligt socialt arbejde. Denne type netværk kan hverken siges at høre til systemverden eller livsverden og er på grænsen mellem at være et formelt og et uformelt netværk. 15 Det er vigtigt at understrege, at det er karakteren af de vigtige relationer, som er afgørende for, at forstå relationens betydning for det enkelte menneske. De vigtige relationer skal bygge på gensidighed, hvor man oplever en værdi ved at give og modtage. 13 Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Morten Ejrnæs. Side Det ved vi om social arv Morten Ejrnæs. Side Sociologi og socialt arbejde - Jens Guldager m.fl. Side

14 Netværket er forskelligartet afhængigt af alder og livsfase. Unge er i en livsfase, hvor andre jævnaldrendes syn på dem, spiller en vigtig rolle. Accepten blandt andre unge er særdeles vigtig. De er i en alder hvor den primære kontakt foregår med jævnaldrende OPSUMMERING AF MORTEN EJRNÆS TEORIER Vi vil med Morten Ejrnæs teori om social arv fremhæve, at de faglige begreber pædagoger bruger i praksis kan have afgørende betydning og konsekvenser for de unge. Det er vigtigt at understrege, at formelle og uformelle netværk er nødvendige for at have en kobling til systemverden og livsverden, for derigennem at kunne blive aktiv samfundsborger i det senmoderne samfund PIERRE BOURDIEU HABITUS Habitus handler om vores møde med verden om vores møde med andre mennesker, med samfundet og med samfundets strukturer. Når vi taler og handler i forskellige sammenhænge, får vi en eller anden form for respons, og denne respons former os og vores senere adfærd Vi socialiseres gennem alle disse relationsformer, og i bred forstand former socialisationen vores habitus. Vores habitus er altså resultatet af den socialisation, vi har modtaget. 17 Begrebet habitus ligger tæt op ad det franske ord habitude som betyder vane. Hvor vane er en bevidst og indøvet handling, er habitus derimod førbevidst. Bourdieu beskriver at habitus er blevet til et princip for handling. I mødet med omverdenen formes vi som mennesker. Resultatet af denne socialisering, skaber vores habitus, som vi tager med os videre i livet. Vi tager vores habitus fra hjemmet med os når vi møder institutionslivet, skolen og uddannelsessystemet. I dette møde er der tale om, at en ny habitus lagres ovenpå den eksisterende. Dette bevirker dog ikke at den habitus, man har udviklet i hjemmet hos sine forældre, ikke fortsat vil være virksom, men habitusen vil blive præget og videreudviklet ud fra erfaringer i mødet med samfundets øvrige sociale sammenhænge. Bourdieu beskriver, at habitus er en kropsliggørelse af vores objektive levevilkår. Menneskets symbolske kapital formes gennem vores habitus, det vil sige sociale erfaringer, selvskabte såvel 16 Sociologi og socialt arbejde - Jens Guldager m.fl. Side Socialisering og habitus - Individ, familie, samfund - Espen Jerlang m.fl. Side

15 som påførte. De livsvilkår som omgiver os, former os, bevidst og ubevidst. Disse lagres i os og bliver vores habitus. 18 Hvis den habitus minder meget om den man møder i institutionslivet eller skolen, vil man have nemmere ved at tilpasse sig. Hvis man derimod møder en habitus, der er meget forskellig fra den man har opbygget gennem sin opvækst i hjemmet, kan det være sværere at tilpasse sig og man kan i lang tid have vanskeligheder ved at indgå i den pågældende sociale kontekst. Nogen kan endda være desorienterede i længere tid, eller altid, og vil på baggrund af dette have svært ved at opnå gode resultater. Bourdieu mener at det vi opbygger gennem vores opvækst, som er et resultat af vores erfaringer og som styrer vores handlinger, er habitus. Habitus kan sammenlignes med vane, men hvor vanen er indlært bevidst så er habitus derudover indlært på et førbevidst niveau. Dette bevirker også at habitus er svær at ændre. Habitus er et resultat af alle vores erfaringer i livet. Etik, moral og normer er ikke medfødt men er derimod tillært og habitus omfatter derfor også dette KAPITALFORMER Ifølge Pierre Bourdieu eksisterer der fire kapitalformer: økonomisk, social, kulturel og symbolsk kapital. Habitus indeholder de to kapitaler, social og kulturel. Den økonomiske kapital karakteriseres som materiel hvorimod symbolsk, social og kulturel kapital er immaterielle kapitaler. Bourdieu betegner økonomisk kapital som det der vedrører indkomst og økonomiske ressourcer. 20 Den kulturelle kapital er en fælles betegnelse for, blandt andet, det enkelte individs viden, dannelse, holdninger, livsstil, interesser og uddannelse. 21 Med kultur refererer Bourdieu, ikke til kultur i almindelighed som strækker sig ud på verdensplan, men han mener, at man besidder kulturel kapital hvis man har forståelse og viden om den kultur der er eksisterende i det samfund man lever i Mønsterbrud - Teorier, forskning og eksempler - Ulla Søgaard. Side Mønsterbrud - Teorier, forskning og eksempler - Ulla Søgaard. Side Socialisering og habitus - Individ, familie, samfund - Espen Jerlang m.fl. Side Social kapital - Som teori og praksis - Paul Hegedahl m.fl. Side Socialisering og habitus - Individ, familie, samfund - Espen Jerlang m.fl. Side

16 Den sociale kapital opstår gennem de sociale netværker det enkelte individ danner; nære relationer og mindre officielle netværk, som kan skabe den enkelte en social magtposition. 23 Bourdieu mener ikke, at sociale netværk er noget der opstår naturligt, men bliver derimod skabt ud fra individuelle og kollektive strategier. Strategierne kan, på et bevidst eller ubevidst plan, medvirke til, at man danner tætte såvel som mindre tætte relationer. Dannelsen af relationer sker på baggrund af kapitaludveksling. 24 Hvis man har en positiv kulturel og social kapital, viser det sig i forhold til kompetencer, almen dannelse og måden at tale på. Ydermere kommer man herigennem i besiddelse af de rette dispositioner i henhold til at begå sig i uddannelsessystemet; ikke blot det at få en plads på en uddannelse, men også at være i stand til at kunne fuldføre denne. Har man derimod en negativ social og kulturel kapital, kommer det til udtryk i mangel på kompetencer, ringe almen dannelse og vanskelligheder ved, at begå sig i forskellige sociale sammenhænge. 25 Den symbolske kapital handler om at mestre en kapital indenfor et givet felt; om man har sociale kompetencer og kan skabe anerkendelse omkring sin person. Man kan udvikle de kvalifikationer og kompetencer som er nødvendige i det pågældende felt, og dermed opnå symbolsk kapital DOXA Bourdieu beskriver doxa som den almindelige mening. Denne er en styrende drivkraft når det angår opretholdelse af den sociale orden som hersker i de forskellige felter. Doxa kan beskrives som common-sence-forestillinger, hvor vilkår, som i nogle felter er uacceptable, virker helt naturlige og givne i andre felter. Normalt og unormalt, rigtigt og forkert kan variere afhængigt af, hvilket felt man befinder sig i. Doxa indbefatter den herskende kultur i et felt som anses for at være en selvfølgelighed, altså det der tages for givet. Doxaen er dog ikke fuldstændig styrende for menneskers ageren Social kapital - Som teori og praksis - Paul Hegedahl m.fl. Side Social kapital - Som teori og praksis - Paul Hegedahl m.fl. Side Mønsterbrud teorier, forskning og eksempler Ulla Søgaard. Side Socialisering og habitus - Individ, familie, samfund - Espen Jerlang m.fl. Side Samfundet i pædagogisk arbejde et sociologisk perspektiv Carsten Schou m.fl. Side

17 FELTER Bourdieu taler om begrebet felt, som er en række sociale rum med hver deres logikker, magtrelationer og krav. For at deltage i det enkelte felt skal man besidde en vis form for autoritet indenfor de kulturelle, sociale eller økonomiske kapitaler. Jo stærkere individets kapitaler er, desto mere magt har individet i de enkelte felter. For at kapitalen kan fungere, må den nødvendigvis passe til et bestemt felt OPSUMMERING AF PIERRE BOURDIEUS TEORIER Før vi redegør for Giddens teori om det senmoderne samfund, vil vi fremhæve, at, når vi taler om social arv, så er det afgørende at man har fokus på den enkeltes habitus, hvilket felt den enkelte står i og hvilken doxa der gør sig gældende i det felt, for at der skal være mulighed for at indhente kapital Anthony Giddens - Det senmoderne samfund Giddens stiller det senmoderne samfund op imod det traditionelle samfund. Han mener at det senmoderne samfund kan karakteriseres som usammenhængende både på individ plan og på samfundsplan REFLEKSIVITET Giddens mener at refleksivitet er et vigtigt aspekt i det senmoderne samfund. Han mener at alle individuelle valg opstår på baggrund af refleksion. Han påpeger at alle valg kan revurderes og gøres om, hvilket medvirker til at det enkelte individ tvinges ud i processer hvor identitet er noget vi selv skaber, og ikke noget vi får. Han mener at vores handlemuligheder er åbne og at vi ikke længere er bundet af traditioner SELVIDENTITET Identitetsdannelsen i dag opstår ikke på baggrund af traditioner, men er en kontinuerlig handling, hvor vi stilles overfor valg og tilegner os en identitet ud fra refleksion. Giddens mener stadig det er muligt at træde i forældrenes fodspor, i forhold til job og uddannelse, men dette er ikke et udtryk for 28 Socialisering og habitus - Individ, familie, samfund - Espen Jerlang m.fl. Side Mønsterbrud teorier, forskning og eksempler Ulla Søgaard. Side Mønsterbrud teorier, forskning og eksempler Ulla Søgaard. Side

18 at individet følger traditionerne men at det sker ud fra overvejelse af mulighederne, og er et aktivt refleksivt valg ADSKILLELSE AF TID OG RUM Giddens peger på at noget af det der karakteriserer det senmoderne samfund er den teknologiske udvikling. Han beskriver at vi, med blandt andet flyvemaskine, kan komme hurtigere fra et sted til et andet; at hele verden er kommet tættere på. Han påpeger yderligere, at vi, fysisk, kan befinde os i ét rum, men samtidig mentalt være til stede i et andet rum via nettet UDLEJRING AF SOCIALE FUNKTIONER Symbolske tegn: Den sociale relation er i forhold til handel blevet mere upersonlig og abstrakt. Dette er sket på baggrund af, at man i dag har penge som betalingsmiddel. Handlen bliver upersonlig, da den ikke foregår mellem mennesker med en personlig relation, modsat det traditionelle samfund, hvor man byttede varer indbyrdes i lokalsamfundet. Ekspertsystemer: Det senmoderne samfund har karakter af, at opgaver der i det traditionelle samfund blevet varetaget af familie og venner, bliver spredt ud i de forskellige ekspertsystemer. En relation opstår med pædagogen i børnehaven, med den praktiserende læge og med læreren på skolen. De fleste opgaver sker, med andre ord, uden for hjemmet OPSUMMERING AF ANTHONY GIDDENS TEORIER Vi vil med udgangspunkt i social arv fremhæve, med det senmoderne samfunds usammenhængende karakter og mangel på tradition, at individet står overfor mange muligheder og megen refleksion for, at kunne danne og videreudvikle sin selvidentitet. Ydermere er der i dag rig mulighed for at skabe selvvalgte relationer, både via moderne teknologi og ude i det virkelige samfund. 31 Mønsterbrud teorier, forskning og eksempler Ulla Søgaard. Side

19 5. ANALYSE OG DISKUSSION Vi har i ovenstående afsnit redegjort for teorier af Morten Ejrnæs, Pierre Bourdieu og Anthony Giddens, som led i at kunne besvare vores problemformulering i en analyse og diskussion. Vi vil i det følgende afsnit analysere og diskutere vores teori og understøtte dette ved at inddrage vores empiri FORSKNING OG PRAKSIS SOCIAL ARV Det er undersøgelsens antagelse, at manglende sensitivitet hos forældrene, som udgør barnets identitetsskabende netværk, kan være medvirkende til, at barnet udvikler visse former for personlighedsforstyrrelser, psykiske og somatiske sygdomme samt selvdestruktive adfærdsnormer. 32 I undersøgelsen i forskningsrapporten, Børn og unge med særlige behov - I forskning i Danmark, antages det, at forældrenes rolle ikke er irrelevant i forhold til deres børns videre liv, men dermed konkluderes det ikke, at børns sygdom og selvdestruktive adfærd er overført fra forældre, men det kan derimod tolkes som manglende nærvær, der kan være medvirkende til disse problemer. Herudover kan det ikke, ud fra dette citat, fastslås hvorvidt andre faktorer spiller større eller mindre roller i henhold til at udvikle adfærdsforstyrrelser. I forskningsrapporten Mønsterbrydere og social arv i Danmark Perspektiver fra Socialforskningsinstituttets ungdomsforløbsundersøgelse, påpeger sociolog Morten Ejrnæs, at mere end 8 af 10 unge registrerede, undgår at rammes af problemer, på trods af, at begge forældre hver især har et eller flere problemer. 33 Morten Ejrnæs kritiserer begrebet social arv da han mener at begrebet chanceulighed er en mere dækkende betegnelse. Han mener ikke at man kan tale om at bryde en social arv, men at vi derimod kan støtte og hjælpe børn og unge til at forbedre deres livschancer. Betegnelsen chanceulighed dækker, ifølge Morten Ejrnæs, over de livsvilkår vi fødes ind i og at det er et faktum, at vi har ulige chancer. 34 Det giver mening at tale om, at forældrenes situation får en kolossal indflydelse på hvor stor chancen er [for uddannelse og job]. Og derfor taler jeg om ulige chancer, og at det er et 32 Forskningsrapport: Børn og unge med særlige behov Frank Ebsen. Side Teoriafsnit side Teoriafsnit side

20 faktum. Og når jeg så siger at risiko; det skal man så reservere til spørgsmålet om, risiko for at få alvorlige problemer, så er det når jeg nævner sociale problemer 35 Pernille Isle fra Antoniehus mener, som Morten Ejrnæs, at begrebet social arv er farligt at benytte sig af i praksis. For mig helt personligt, så er det med social arv en for-forståelse som jeg faktisk synes er lidt skidt af have med. Så på den måde vil jeg hellere se på det barn jeg får og på den familie, og så ikke gå så meget i dybden med hvad det kommer af, for jeg tror ikke det er sådan man får udviklet [børnene]. 36 Morten Ejrnæs understøtter Pernille Isles udsagn vedrørende det at benytte sig af betegnelsen social arv. Problemet med den sociale arv er, at man ubevidst kommer til, at tillægge [mennesker] med nogle særlige kendetegn en meget dårligere prognose end vedkommende i virkeligheden har, og det er på den måde jeg mener, at det kommer til at virke stigmatiserende. 37 Ud fra vores empiriske indsamling, er både forskningen og praktikeren enige om, at der altid følger for-forståelser med betegnelsen social arv. Herudover mener Ejrnæs, at begrebet kan virke stigmatiserende i praksis, da mange praktikere fejlopfatter begrebet. 38 Som tidligere citeret 39 foretrækker Pernille Isle at se på det hele menneske og møde den unge og familien, hvor de er og tage udgangspunkt deri, i henhold til, at kunne tilrettelægge og udøve den bedst mulige indsats for den unge og familien FOR-FORSTÅELSER OG SOCIAL ARV Ifølge Bourdieu er alle mennesker et resultat af deres opvækst og erfaringer som, på et bevidst og førbevidst plan, styrer vores handlinger. Ud fra denne tænkning er vi alle individuelle i vores tilgang til tilværelsen og af denne årsag bør vi alle opfattes individuelt, ud fra en helhed og med udgangspunkt i det hele menneske. 40 Sociolog Morten Ejrnæs er sympatisør i denne udtalelse. Min pointe er, at det ikke er noget med at screene børnene for, om moren har været psykisk syg eller faren har været alkoholiker. Det er 35 Interview med Morten Ejrnæs d. 10. december (Optagelse min. 2.47) 36 Interview med Pernille Isle fra Antoniehus d. 19. december (Optagelse min. 1.00) 37 Interview med Morten Ejrnæs d. 10. december (Optagelse min. 6.00) 38 Teoriafsnit side Interview med Pernille Isle fra Antoniehus d. 19. december (Optagelse min. 1.00) 40 Teoriafsnit side

21 noget med at se på, hvordan børnene har det nu. 41 Ud fra disse udsagn, er der enighed om, at det er nødvendigt at have et helhedssyn på det enkelte menneske frem for at forsøge at analysere, fortolke og begrebsliggøre den man har med at gøre. Med udgangspunkt i dette kan man støtte og, bedst muligt, hjælpe den unge og familien ud fra deres aktuelle situation. I bogen Det ved vi om social arv, skriver Morten Ejrnæs, at 70 % af de børn der udvikler problemer, kommer fra problemfrie familier. 42 Hertil fremhæver han, i vores interview, at hvis man havde valgt at inddrage flere og andre problemer under kategorien problemfamilier, så ville procentdelen på de problemfri familier ikke være nær så høj som det aktuelle tal. På trods af at Pernille Isle, i starten af interviewet, påpeger at hun ikke er glad for betegnelsen social arv, træder hendes for-forståelser alligevel frem i lys lue undervejs, idet samfundets normer og værdier har præget hendes forståelse af betegnelsen og at hun herunder per automatik associerer til den almene opfattelse af hvad begrebet indebærer. nogen har social arv 43 man kan se at fordi far gør sådan og sådan, eller er opvokset i det her miljø, er det klart at sønnen også gør det 44 Så ja, din far ryger hash fordi han syntes han har et lorte liv, du ryger hash fordi du har et lorte liv. 45 Bourdieu ville anskue for-forståelse som et led i den habitus vi har, der er opstået gennem vores erfaringer, oplevelser og opvækstvilkår. Vores livsbetingelser former os bevidst og ubevidst. Opvækstvilkår omfatter ikke kun de familiære netværk og vennerne, men i ligeså høj grad samfundets normer og værdier. Disse påvirker vores habitus og vil per automatik præge den førbevidste praktiker i os. Ifølge Bourdieus teori om habitus, har vi for-forståelser og vi associerer automatisk ud fra begreber, og har dermed indlagret en opfattelse af hvad disse omfatter, i kraft af vores erfaringer. Bourdieu mener, at vi med habitus, skal være bevidste om at vi har en førbevidsthed, som bliver et princip for handling Interview med Morten Ejrnæs d. 10. december (Optagelse min ) 42 Det ved vi om social arv Morten Ejrnæs. Side Interview med Pernille Isle fra Antoniehus d. 19. december (Optagelse min. 0.30) 44 Interview med Pernille Isle fra Antoniehus d. 19. december (Optagelse min. 0.38) 45 Interview med Pernille Isle fra Antoniehus d. 19. december (Optagelse min ) 46 Teoriafsnit side

22 5.3. HANDLEMØNSTRE OG STRATEGIER Derudover påpeger Pernille Isle dog, at det de unge arver mere er strategier hvor på de kan mestre deres problemer, end det reelt er forældrenes problemer de unge arver. 47 Bourdieus teori om habitus understreger Pernille Isles udsagn om de unges handlemønstre, da han mener, at vi tager vores habitus fra hjemmet med os når vi møder institutionslivet, skolen og uddannelsessystemet. De unge tilegner sig hermed strategier fra hjemmet, som er en naturlighed, som led i, at kunne indgå i relationer og socialisere sig i samfundet. Herudover mener han, at habitus er det vi opbygger gennem vores opvækst, som er et resultat af vores erfaringer og er det som styrer vores handlinger KAPITALER OG STRATEGIER Ifølge Bourdieu er en forudsætning for at kunne indgå i uddannelsessammenhæng, at man mestrer den kulturelle kapital. Han mener at man skal have en forståelse og viden indenfor den kulturelle kapital som hersker i det felt man befinder sig i. I et felt hersker der en doxa og for at kunne tilpasse sig denne, er det nødvendigt at have social og kulturel kapital. Dette er betingelserne for at kunne agere og tilpasse sig samfundets forskellige sociale sammenhænge, ifølge sociolog Pierre Bourdieu. Bourdieu mener at sociale netværk ikke bliver til på naturlig vis, men at de derimod opstår på baggrund af strategier, både kollektive og individuelle. Disse strategier medvirker bevidst og ubevidst til vores opbygning af nære og mere formelle netværk. 48 Pernille Isle mener, som Bourdieu at unges strategier er essentielle i forhold til at kunne danne netværk. Hun fremhæver at disse strategier er noget børn og unge lærer af deres forældre til at håndtere deres liv, og at denne overførelse, bevidst som ubevidst, er det man kan forstå som social arv. Dermed mener hun ikke at social arv handler om at arve problemer fra forældrene, men derimod handlingsmønstre og måder til at mestre sit liv på DET SENMODERNE SAMFUND OG REFLEKSIVITET Sociolog Anthony Giddens belyser, at refleksiviteten er karakteristisk for det senmoderne samfund. Han mener, at det enkelte individ selv er ansvarlig for sit liv og at man gennem refleksive processer skaber sin egen identitet. Han mener ikke at identitet er noget man får, men derimod noget man 47 Interview med Pernille Isle fra Antoniehus d. 19. december (Optagelse min ) 48 Teoriafsnit side Interview med Pernille Isle d. 19. december (Optagelse min ) 22

23 skaber. Ud fra denne tænkning, er social arv altså ikke eksisterende. Da han mener, at alle muligheder er åbne for den enkelte og man selv skaber sin identitet ud fra refleksivitet, kan man, ifølge Giddens, ikke lægge ansvaret over på ens opvækst, familievilkår og miljø, men derimod kun bebrejde sig selv for sin livssituation. Giddens mener, at hvis man er alkoholiker, stofmisbruger eller kriminel, er dette et bevidst valg man har truffet ud fra refleksive processer og derigennem har man selv skabt sin identitet. Herudover mener han, at alle valg kan gøres om og at man derfor selv er ansvarlig for at ændre sin tilværelse. Disse muligheder mener han er opstået på baggrund af, at vi ikke længere er bundet af traditioner MØNSTERBRYDERE OG NETVÆRK En undersøgelse i forskningsrapporten, Mønsterbrydere og social arv i Danmark - Perspektiver fra Socialforskningsinstituttets ungdomsforløbsundersøgelse, angiver dog en ikke-giddens sk forståelse af unge og deres årsager til problemer, da undersøgelsen viser, at de unge har brudt et negativt mønster på baggrund af held og ikke ud fra bevidste valg. Undersøgelsen fra DPU viser, at mønsterbryderne udgør en meget blandet social gruppe, som af forskellige årsager og ud fra forskellige motiver har haft held til at få et normalt liv på trods af en række problematiske opvækstbetingelser. 51 Ovenstående resultat af undersøgelsen fra rapporten, kan understøttes af Morten Ejrnæs udsagn fra vores interview med ham. Morten Ejrnæs, giver i interviewet udtryk for, at senere problemer ikke nødvendigvis kommer af opvækstbetingelser, men opstår mere tilfældigt end vi umiddelbart tror. Han mener tilfældighederne spiller en kolossal rolle og at det reelt set handler om, at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ud fra Morten Ejrnæs eget udsagn, kan en trafikulykke være en af de tilfældigheder i livet, som kan være medvirkende til adfærdsændring og anderledes handlemønstre. 52 I forlængelse af dette, beskriver Morten Ejrnæs i sin netværksteori, at ens netværk er forskelligartet afhængig af alder og livsfase. Som ung, er det helt afgjort de jævnaldrende venners syn på dem, som har størst påvirkning og spiller den afgørende rolle i forhold til valg og beslutninger. Det er derfor vigtigt, at det primære netværk til livsverden ikke er et netværk som har dårlig indflydelse Teoriafsnit side Forskningsrapport: Mønsterbrydere og social arv i Danmark Mads Meier Jæger. Side Interview med Morten Ejrnæs d. 10. december (Optagelse min. 9.04) 53 Teoriafsnit side

24 Pædagog Pernille Isle fra Antoniehus er ikke enig i Morten Ejrnæs udtalelse om, hvilket netværk der har størst indflydelse og påvirkning på de unge. Hendes erfaring er at det ikke er denne aldersgruppe der bliver inspireret af deres netværk til uddannelse. 54, men derimod fremhæver hun, at en god relation - være det sig en pædagog den unge har tæt kontakt til eller et familiemedlem er afgørende for hvorvidt den unge kan udleve sin drøm om en uddannelse. Hun understreger at det er vigtigt, at de har en nær relation som kan støtte dem i valg af uddannelse LOVGIVNING OG NETVÆRK I Serviceloven står der i kapitel stk. 3, at vi, som pædagoger, skal understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,. På Antoniehus støtter de ikke kun de unge i, at gennemføre en uddannelse, men gør yderligere en indsats for at bevare deres eksisterende netværk, i kraft af, at forsøge at fastholde dem i det skoletilbud de kommer fra. 56 Endvidere står der i Serviceloven at vi skal Sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 57 Pædagog Pernille Isle og hendes kollegaer taler meget med de unge om adfærd og sociale spilleregler. vi prøver kognitivt at arbejde på at de får nogle andre strategier for deres adfærd, som måske gør at de bliver mere vellidte og det er lettere at indgå i sociale relationer TILPASNING OG KAPITALER Pædagog Pernille Isle fremhæver en ændring af adfærd hos de unge. Hun fortæller at mange af de unge, som bliver anbragt på Antoniehus, reagerer voldsomt på de nye rammer i huset, og at de udvikler en endnu mere bekymrende adfærd, end den der er årsag til anbringelsen. 59 Ifølge sociolog Pierre Bourdieu, er det nemmere, at begå sig og tilpasse sig en given social sammenhæng, hvis den habitus man har udviklet i sin opvækst ligner den habitus man møder i samfundet. Det mønster Pernille Isle beskriver, om de unges adfærd, kan hænge sammen med, at de unge som bliver anbragt på Antoniehus, er vant til andre rammer og har en habitus med sig fra hjemmet, som er meget forskellig fra den de oplever i institutionen. Med henblik på denne teori, kan de unge i længere tid, eller fortsat, være desorienterede i mødet med en anden habitus og dette kan bevirke, at det er svært 54 Interview med Pernille Isle d. 19. december (Optagelse min ) 55 Interview med Pernille Isle d. 19. december (Optagelse min ) 56 Interview med Pernille Isle d. 19. december (Optagelse min. 8.18) 57 Serviceloven kapitel 11, 46, stk Interview med Pernille Isle d. 19. december (Optagelse min ) 59 Interview med Pernille Isle d. 19. december (Optagelse min ) 24

25 at tilpasse sig og opnå gode resultater, eksempelvis i skoleregi. De unges markant ændrede adfærd, som Pernille Isle beskriver, kan også skyldes, at de unge har en negativ social og kulturel kapital, som, ifølge Bourdieu, kan forårsage, en mangel på almen dannelse og tilpasningsevne. Det kan være svært for de unge at forstå og tilpasse sig institutionens doxa, hvis den habitus som gør sig gældende i institutionen, er meget forskellig fra den habitus de unge har opbygget i hjemmet NETVÆRK I ET MODERNISERET SAMFUND Ifølge Bourdieus teori om kapitaler, opstår unges sociale kapital gennem deres netværk. I disse netværk styrkes og udveksles kapitaler, som kan skabe anerkendelse og på sigt give adgang til uddannelse via varierede netværk. 61 Morten Ejrnæs understøtter dette, da han taler om at det er brede mindre tætte netværk, der kan bygge bro til uddannelsessteder og til arbejde. 62 Yderligere taler Morten Ejrnæs om vigtigheden i den unges baggrund i henhold til, hvilken uddannelsesvej de vælger at gå. chancen for at få en uddannelse bliver større hvis ens forældre har en god uddannelse. Chancen for at få en god indtægt bliver større hvis forældrene har en god uddannelse, chancen for at få en god bolig osv. 63 Bourdieus kapitaler beskrives i forskningsrapporten Mønsterbrydere og social arv i Danmark Perspektiver fra Socialforskningsinstituttets ungdomsforløbsundersøgelse hvori det fremgår, at med en økonomisk velstillet baggrund, er det nemmere, at opnå et højt uddannelsesniveau, samt få kendskab til hvad der er god smag og herudover evnen til at begå sig socialt og kunne afkode værdimønstre. 64 Ifølge sociolog Anthony Giddens har menneskers baggrund og traditioner ikke nær så stor betydning for det enkelte individs livsforløb i dag som det havde engang. Han mener at samfundet har gennemgået en radikal modernisering. Denne modernisering indebærer en individualisering af livsforløbet, og dermed at betydningen af refleksive valg for livsforløbet bliver vigtigere end traditionelle, sociale forhold Teoriafsnit side Social kapital - Som teori og praksis - Paul Hegedahl m.fl. Side Interview med Morten Ejrnæs d. 10. december (Optagelse min ) 63 Interview med Morten Ejrnæs d. 10. december (Optagelse min. 0.58) 64 Forskningsrapport: Mønsterbrydere og social arv i Danmark Mads Meier Jæger. Side Forskningsrapport: Mønsterbrydere og social arv i Danmark Mads Meier Jæger. Side

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet

Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet Vulnerable children and young people - Inclusion in the institutions and in the society 14. januar 2014 Pædagoguddannelsen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SOCIAL ARV OG MØNSTERBRYDERE

SOCIAL ARV OG MØNSTERBRYDERE SOCIAL ARV OG MØNSTERBRYDERE Det pædagogiske arbejde med udsatte børn Professionshøjskolen UCC Frøbel Skrevet af: Anja Pedersen Pædagogik 7. semester Eksaminator: Kira Saaby Christensen 1.0 INDLEDNING...

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Skriftlig afgangsprøve i socialfag Udarbejdet af Brian Mathiassen hold 01CH

Skriftlig afgangsprøve i socialfag Udarbejdet af Brian Mathiassen hold 01CH Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 2 METODE... 2 AFGRÆNSNING... 3 ANALYSE... 4 SAMFUNDSUDVIKLINGEN... 4 DET POSTMODERNE SAMFUND... 5 SOCIAL ARV... 6 SOCIALISATION... 7 HABITUS...

Læs mere

Mødet mellem den anbragte unge og pædagogen

Mødet mellem den anbragte unge og pædagogen Mødet mellem den anbragte unge og pædagogen Relation, normalitetsforventninger og selvopfattelse Skrevet af: Thilde Rugaard, FroE10-085, Hold D Benedikte Irene Nielsen, FroE10-178, Hold H Vejleder: Janne

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indholdsfortegnelse M12 Projektbeskrivelse Emne; Indledning; Problemfelt; Problemformulering Problemstillinger...

Indholdsfortegnelse M12 Projektbeskrivelse Emne; Indledning; Problemfelt; Problemformulering Problemstillinger... Indholdsfortegnelse M12 Projektbeskrivelse... 2 Emne;... 2 Indledning;... 2 Problemfelt;... 3 Problemformulering... 5 Problemstillinger... 5 Afgrænsning;... 5 Socialfaglig relevans;... 5 Videnskabsteoretisk

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

1: INDLEDNING: (FÆLLES). 2 2: PROBLEMFORMULERING: FÆLLES). 3 3: TEORIOVERVEJELSER (FÆLLES). 4 4: METODEOVERVEJELSER (FÆLLES). 5 5: SERVICELOVEN (MIE)

1: INDLEDNING: (FÆLLES). 2 2: PROBLEMFORMULERING: FÆLLES). 3 3: TEORIOVERVEJELSER (FÆLLES). 4 4: METODEOVERVEJELSER (FÆLLES). 5 5: SERVICELOVEN (MIE) INDHOLDSFORTEGNELSE 1: INDLEDNING: (FÆLLES)... 2 2: PROBLEMFORMULERING: FÆLLES)... 3 3: TEORIOVERVEJELSER (FÆLLES)... 4 4: METODEOVERVEJELSER (FÆLLES)... 5 5: SERVICELOVEN (MIE)... 8 6: BØRN OG UNGE MED

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Hvilke tendenser tegner der sig i det nutidige og fremtidige sundhedsbegreb?

Hvilke tendenser tegner der sig i det nutidige og fremtidige sundhedsbegreb? Fagenes samspil: AT-synopsisopgave Fag: Idræt og Psykologi Sundhed krop og selv Hvilke tendenser tegner der sig i det nutidige og fremtidige sundhedsbegreb? Hvad er sundhed? Hvordan kan vi anvende idrætten

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1. 1 Problemformulering... 4 2. Metode... 4 2.1 Læsevejledning... 4 2.2 Begrebsafklaring... 6 2.3 Empiri... 6 2.4 Videnskabsteori - Hermeneutik... 8 2. 5 Valg af

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere