Islams forhold til andre religioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Islams forhold til andre religioner"

Transkript

1 Islams forhold til andre religioner Af Aminah Tønnsen, forfatter 1900-tallets despotiske regimer i nogle af de såkaldt islamiske lande har gjort det svært for vesterlændinge at tro på, at fredelig sameksistens mellem muslimer og ikke-muslimer er mulig. Løsningsmodellerne kan hentes i Koranen og i de første kontakter mellem jøder, kristne og muslimer i Arabien i begyndelsen af det 7. århundrede. Første kontakter Mekka har fra gammel tid været et vigtigt handelscentrum og karavane-knudepunkt, for her mødtes "røgelsesruten", der løb fra Syrien og sydpå langs det Røde Hav med en anden vigtig karavanerute, der løb fra Irak til Yemen. Mekkas betydning for området var så stor, at den yemenitiske statholder Abraha lod bygge en stor kirke i Sanaa i håb om at udkonkurrere Mekka som handelscentrum og pilgrims-mål. Da dette ikke lykkedes, sendte han i A.D. 570 sin hær mod Mekka for at jævne Ka'baen (der på dét tidspunkt husede et utal af hedenske guddomme) med jorden. Uvejr og en genstridig elefant førte dog til nederlag, og ydmyget vendte den yemenitiske hær tilbage til Sanaa (Koranen 105:1-5). Året kaldes "elefant-året", og det var nogle måneder før denne begivenhed, at Muhammad ibn Abdallah menes at være født. Det fortælles, at Muhammad som ung karavanefører rejste til Syrien et par gange, hvor den kristne munk Bahîra skal have genkendt ham som den profet, hvis komme forudsiges i de gamle jødiske og kristne skrifter. Og da Muhammad i A.D. 610 som fyrreårig fik sin første åbenbaring (96:1-5), var det hustruen Khadijahs fætter, den kristne, skriftkyndige og højt respekterede Waraqa ibn Nawfal, der sagde god for Muhammad som den forjættede profet. På trods af de negative minder om de kristnes forsøg på at ødelægge Ka'baen, var det ikke desto mindre hos den kristne kong Negus i Abyssinien, at en lille flok på elleve muslimske mænd og fire kvinder o. A.D. 615 fandt ly for de hedenske mekkaneres ydmygelser, forfølgelse og tortur. Trods tiltagende forfølgelser sluttede ikke kun hedninge, men også kristne og jøder sig til islam (28:51-56) - i erkendelse af, at de åbenbaringer, som Profeten Muhammad modtog, udgjorde en naturlig forlængelse af deres egne skrifter. Ahl al-kitab Ahl al-kitab - Bogens el. Skriftens Folk, er den koranske betegnelse for dem, der har modtaget guddommelige skrifter: Jøder (al-yahud), kristne (an-nasara) og sabiere (al-sabiûn) (2:62, 5:72). Der hersker dog uenighed om, hvem disse sabiere var - muligvis er der tale om mandæerne, en gnostiskjødisk-kristen sekt, der levede omkring Basra i Irak og havde deres lære nedskrevet i Seths Skrifter. Et enkelt sted nævnes de, der tror på Koranen, der følger de jødiske skrifter, sabierne og de kristne sammen med magierne (al-madjus) - zoroasterne, der dog ikke hører til Skriftens Folk. Verset siger kun, at Gud på Dommedag vil dømme imellem disse forskellige trosretninger og polyteisterne (22:17). Zoroasterne er rent skattemæssigt skiftende blevet behandlet som Skriftens Folk og som polyteister. Der er ikke noget koransk forbud imod at omgås hverken Skriftens Folk eller hedninge - med mindre disse bespotter islam eller aktivt bekæmper den. Da gælder det om at imødegå det onde med noget, der er bedre. Så vil din fjende blive din mest fortrolige ven (41:34). Hjælper det ikke, bør man ganske enkelt vende sig bort (4:140, 6:68, 60:9). Pagtslutningernes æra

2 I A.D. 622 udvandrede hele den muslimske menighed fra Mekka til Medina. Profeten og hans tilhængere blev modtaget med åbne arme, idet man mente, at en udefra kommende ville være den rette til at bilægge de forskellige befolkningsgruppers indbyrdes stridigheder. En del af Medinas jøder konverterede til islam - nogle af dem bevarede dog den indre modstand imod islam. Det er hyklerne (al-munâfiqûn), der begynder at optræde i åbenbaringerne efter udvandringen (2:8-20, 3: , 4:60-91). For at holde sammen på de forskellige befolkningsgrupper fik Medina hvad der siden er blevet kaldt "verdens første nedskrevne forfatning". Den var naturligvis baseret på koranske principper og indeholdt syvogfyrre paragraffer. * Ikke-muslimer blev sikret retten til at bevare og praktisere deres tro (2:256, 109:1-6). * Ikke-muslimer blev sikret en vis grad af autonomi, idet de fortsat skulle være underlagt deres egne familie-, arve- og strafferetslige love (5:46-53). * Jøder og muslimer skulle sammen opretholde ro og orden i byen og på lige fod bidrage til statens forsvar og dele et evt. krigsbytte, hvorfor også jøderne deltog i shûra-rådslagningerne (9:111, 22:39-41, 61:4). Umar ibn al-khattâb, sluttede i A.D. 638 en lignende pagt medden anden kalif, de ikkemuslimske borgere i Jerusalem. I A.D. 628 indgik Profeten en pagt med munkene i Skt. Katharinaklosteret i Sinai-ørkenen, hvori det eksplicit stadfæstedes, at kirker ikke må nedrives for at give plads for moské- el. boligbyggeri for muslimer - og at den muslimske øvrighed skulle hjælpe de kristne økonomisk, dersom de manglede midler til f.eks. vedligeholdelse af kirker og klostre. Samtidig blev muslimerne advaret om strenge straffe, hvis de krænkede de kristnes rettigheder. Profeten sluttede freds- og ikke-angrebspagter med omkringliggende jødiske, kristne og hedenske stammer, og ved hans død A.D ti år efter ankomsten til Medina - havde han skabt fred på hele den Arabiske Halvø. Mange af stammerne betragtede dog pagten som en personlig pagt med Muhammad, der automatisk ophørte ved dennes død. Den første kalif, Abu Bakr, måtte derfor bruge det meste af sin to-årige regeringsperiode til at føre de frafaldne tilbage i folden igen. Ahl al-dhimma Ahl al-dhimma - beskyttede folk - er en ikke-koransk betegnelse for de ikke-muslimer, der er bosat i et overvejende muslimsk land og som betaler djizya: en "kompensation til gengæld for noget, man modtager" - og en måde at erklære sin loyalitet over for den muslimske øvrighed. Ordet forekommer kun et enkelt sted i Koranen (9:29). Ikke muslimske voksne mænd skulle betale djizya til den islamiske stat til gengæld for at være fritaget for militærtjeneste, for at de og deres familier kunne nyde den islamiske stats beskyttelse på lige fod med muslimske borgere. Det ligger i begrebet 'an yain, at man skal "være i stand til" at betale. Derfor var djizya progressiv. Man kunne afregne kontant eller i naturalier, og mænd, der af en eller anden årsag var uarbejdsdygtige, eller så fattige, at de (jvf. 9:60) var anvist på økonomisk hjælp fra den muslimske øvrighed var fritaget for at betale djizya. Fritagelsen gjaldt også præster og munke, dersom de var anvist på almisser for at opretholde livet. Også ikke muslimske mænd, der valgte at gøre militærtjeneste på lige fod med de muslimske mænd, var fritaget for at betale djizya. Dette var tilfældet med bl.a. en kristen stamme i omegnen af Antiocha og én i det nordlige Persien. Deres mænd blev fritaget for at betale beskyttelsesskat for til gengæld at deltage i landets forsvar og få del i et evt. krigsbytte. Og de kristne indbyggere i Hydra betalte ingen skat til sultanen for til gengæld at stille 250 sømænd til rådighed for den tyrkiske flåde. Der er også eksempler på, at muslimske bønder i Egypten, der ikke ønskede at gå ind i hæren, har betalt djizya.

3 Nogle kritikere af islam mener, at djizya var ydmygende og et udtryk for, at ikke muslimer blev betragtet som andenrangs borgere. De glemmer helt, at ikke muslimer var fritaget for at betalte zakât den 2,5% formueskat, som enhver voksen muslim (kvinde såvel som mand) er pligtig til at betale. Indkomstskat var et ukendt begreb på Profetens tid, så zakât indtægterne var grundlaget for statens finanser incl. socialforsorgen og forsvarsbudgettet, som alle borgere uanset religiøst tilhørsforhold nød godt af. Djizya kan måske bedst sammenlignes med vore dages militærnægtertjeneste og et eksempel på, at alle borgere - majoritet såvel som minoriteter - skal yde deres bidrag til samfundet. Ikke-muslimers retsstilling i en islamisk stat Koranen forbyder - med henvisning til den ugudelige Farao (28:4) - en hersker at forskelsbehandle sine undersåtter. Alle skal sikres en retfærdig rettergang, og der må ikke dømmes til fordel for en bestemt befolkningsgruppe eller egne slægtninge (4:135, 16:90, 38:26). Statens affærer skal ordnes ved gensidig rådslagning (shûra) (42:36-39, 3:159). Muslimerne omtales intetsteds som ikkemuslimernes herrer og overmænd - men som Guds stedfortrædere på jorden og retsindige tjenere (38:21-26). I Marokko sluttede den samlede befolkning på forbilledlig vis op omkring den daværende konge Muhammed V, da de franske koloniherrer forsøgte at så splid imellem berbere, jøder og arabere. Halvfjerdsernes oprør imod den daværende konge Hassan II blev ledet af en jøde - og hans kristne hustru gik forrest i kampen for at få løsladt politiske fanger og få landets mest berygtede og inhumane fængsel i Tazmamart jævnet med jorden. Jøder og kristne skal gives begrænset autonomi i en islamisk stat og mulighed for at følge deres respektive familie-, arve- og strafferetslige love (5:46-53). Dette praktiseres også i vore dage - i hvert fald på det familie- og arveretslige område - i lande som f.eks. Egypten, Irak, Jordan, Libanon, Marokko, Pakistan, Palæstina og Syrien. Det er ukendt for mange, at et stort antal kvinder har regeret muslimske lande i kortere eller længere perioder - som f.eks. Subh, Dronningen af Cordoba. Hendes mand, kalif al-hakam al-muntasir, var mere interesseret i kunst og litteratur, så det var Subh, der - skønt hun var kristen - tog sig af statsanliggenderne. Hun regerede endog det muslimske Andalusien på vegne af sin mindreårige søn i hen ved 20 år efter sin mands død. I lande som Pakistan, Iran, Libanon og Indonesien er det ikke usædvanligt, at der i parlamentet også sidder repræsentanter for de religiøse mindretal. Religionsfrihed og sameksistens Jøder og kristne har også i vore dage frihed til at praktisere deres tro i de muslimske lande - så længe de ikke forstyrrer offentlig ro og orden, og så længe de ikke forsøger at hverve proselytter blandt muslimerne. Dette gælder også for de jødiske og kristne kvinder, der gifter sig med muslimske mænd. Det forventes dog som en selvfølge, at børnene i et blandet ægteskab opdrages i faderens tro. I tilfælde af skilsmisse er en jødisk eller kristen mor underlagt nøjagtig samme regler med hensyn til samkvem og forældremyndighed som hendes muslimske medsøstre. I det muslimske Andalusien blomstrede videnskab, kunst, digtning og arkitektur, og enkelte steder kunne man endog på forbilledlig vis enes om at bruge de samme bygninger til afholdelse af gudstjenester: muslimerne om fredagen, jøderne om lørdagen og de kristne om søndagen. Og da Isabella og Ferdinands inkvisition ramte landet i slutningen af 1400-tallet, flygtede mange jøder til Nordafrika sammen med deres muslimske naboer. I århundreder har Østens og Vestens videnskabsmænd og kunstnere ladet sig inspirere af hinanden. Én af Europas største digtere i nyere tid, Johann Wolfgang von Goethe, hentede i sin alderdom

4 inspiration til sit hovedværk i Koranen og orientalsk litteratur. Den vest-østlige divan er en utrolig hyldest til Koranen og Profeten Muhammad, hvis lige næppe findes i anden vestlig litteratur. Og ca. hundrede år senere fandt Muhammad Iqbal - Østens største muslimske digter og filosof nogensinde - inspiration i Goethes vest-østlige divan til sin egen Payam-i-Mashriq - Østens budskab. Wolfgang Amadeus Mozart hentede inspiration i orientalsk musik til Bortførelsen fra Seraillet - og for et par år siden skrev den egyptiske komponist Ahmed al Maghraby en vidunderlig Mozartinspireret serenade Mozart l-égyptien. Listen kunne fortsættes i det uendelige I de fleste muslimske lande findes der både kirker, synagoger og moskeer, og hvert trossamfund har sine egne begravelsespladser, beboelseskvarterer, markedspladser, indkøbscentre, skoler, helligdage og lukkelov - uden at der dog er vandtætte skotter mellem de forskellige befolkningsgrupper: man virker og lever i høj grad sammen - ikke blot ved siden af hinanden. Usuliyya - tilbage til rødderne Det er ikke nemt at leve op til det koranske ideal, som ofte har måttet vige pladsen for ekstreme holdninger, magtbegær og snæversynethed. I disse år taler man om tilbagevenden til rødderne og til sharî aen og om at indføre et islamisk styre. Et sådant kan imidlertid ikke påtvinges eller indføres oppefra, men vokser frem helt af sig selv, når hvert enkelt menneske - uanset hudfarve, sprog, køn, byrd eller tro - overholder Guds påbud om at gøre det gode og forhindre det onde (2:177, 3:104 & 110, 5:51). 40% af verdens muslimer lever i dag som mindretal i ikke-muslimske lande, hvilket nødvendigvis må vække til eftertanke. Og i de seneste 50 år er det da også blevet klart for flere og flere, at vi ikke længere kan være os selv nok, men er en del af det første og fremmeste fællesskab: menneskeheden, ummatan wahidatan (2:213, 10:19) - skabt af samme Gud, i indbyrdes afhængighed og forpligtelse - bundet af den samme sandhed, af fælles værdier og af en fælles fremtid (3:110, 4:1, 9:111, 35:39 & 45, 49:13). Det betyder, at det er nødvendigt at se Koranens budskab i lyset af de nye omstændigheder. Koranen er et budskab til menneskeheden og er derfor så rummelig, at dens lære kan tilpasses alle tider og alle omstændigheder uden at forøve vold imod dens kerne og ånd (4:170, 7:158, 21:107, 25:1, 34:28, 39:41, 81:27-29). Dâr al-harb og dâr al-islâm I de første århundreder efter Profetens død begyndte de retslærde at dele verden op i dâr al islâm (islams hus) og dâr al harb (krigens el. lovløshedens hus) (el. dâr al kufr - vantroens hus). Dâr al islâm er betegnelsen for de områder, hvortil religionen islam først bredte sig, hvor muslimer ad åre kom til at udgøre det overvejende flertal, og hvor traditionel Islamisk Lov (sharî'a) var udgangspunkt for opretholdelse af lov og orden. Dâr al harb el. dâr al-kufr er betegnelsen for de områder, hvor muslimerne ikke havde frihed til at praktisere deres tro, og hvor det for dem var forbundet med livsfare at færdes, fordi de ikke nød statslig beskyttelse. Siden middelalderen har en række lærde ment, at det var muslimers pligt at gøre dâr al harb til en del af dâr al islâm og har til det formål forvansket begrebet djihâd til at være offensivt i stedet for som oprindeligt i Koranen udelukkende at være defensivt. I en tid, hvor alle former for kommunikation er øget, hvor mennesker konstant er på flugt fra arbejdsløshed, hungersnød, forfølgelse og krig, og hvor ca. 40% af verdens muslimer lever og har frihed til at praktisere deres tro som minoriteter i områder, der traditionelt ikke er en del af dâr al islâm, er der vendt op og ned på alting.

5 Flere lærde har også ganske rigtigt påpeget, at befolkningerne i mange af de lande, der traditionelt tilhører dâr al islâm i vore dage undertrykkes af magthaverne og ofte har langt ringere mulighed for at praktisere deres tro, end muslimer i f.eks. Europa, der traditionelt hørte til dâr al harb. Termerne dâr al harb og dâr al islâm er ikke længere relevante. Man må snarere sige, at ALLE muslimer i dag ligesom Profeten og hans tilhængere før udvandringen til Medina lever i dâr al da'wa i en verden, hvor menneskeheden som sådan skal kaldes til Gud og tro. Flere veje til Gud Også begreber som tro (imân) og vantro (kufr) må nødvendigvis nyfortolkes. Iflg. Koranen er det helt individuelle særkender, som individet kan veksle imellem (4:137) og som kan skiftevis svækkes og styrkes op igennem et langt livsforløb (33:22 23, 84:19). En troende (mu'min) defineres klart og tydeligt som én, der tror og handler derefter - ikke kun ved at fremsige trosbekendelsen og overholde de til troen hørende ritualer, men også ved at handle i forhold til den øvrige skabelse uden dog at tilføre troen fremmede læresætninger. Tro kan ganske enkelt sammenfattes til: At tjene Gud ved at tjene skabelsen - i fuld tillid til, at Skaberen vil os det bedste (2:177, 8:2-4). Tro (imân) er ganske personlig og inderlig. Troen defineres ikke som værende eksklusiv, eftersom enhver, der tror på Gud den Almægtige, himlenes og jordens skaber, og på et eller flere af de skrifter, Han har nedsendt, og handler i overensstemmelse dermed, intet har at frygte (2:62, 5:72). Følgelig er en vantro (kâfir) én, der ikke opfylder de ovenstående kriterier: der ikke forretter bøn (107:5), der åbenlyst fornægter troen på Gud og Den yderste Dag, på englene, bøgerne og profeterne (109:1 6), der bespotter profeterne eller Gud (5:19 & 75 77, 13:32), der ikke giver ud af sine materielle og menneskelige ressourcer (dvs. ikke udviser medmenneskelig omsorg) (4:37, 90:8-20, 107:1 7), der forfølger andre (14:13), der hindrer andre i at dyrke Gud (4:167), der skader sig selv eller andre (4:168), der ikke bruger sit intellekt til gavn for sig selv og andre (2: ), der opgiver håbet og ikke er udholdende (12:87). Vantro (kufr) knytter sig således også ganske utvetydigt til det enkelte individ, hvilket bekræftes yderligere af de passager, der ganske klart siger, at der findes både troende og vantro jøder og kristne (2:105 & 146, 110, 113 & 199, 7:159). Begrebernes betydning har imidlertid ikke kun for menigmand, men også for mange såkaldt lærde i tidens løb undergået en markant forandring/forvanskning fra at gælde det enkelte individ til at være et særkende for en hel specifik gruppe mennesker: De, der bekender sig til islam, omtales som troende - alle andre som vantro. En holdning, der er ganske uforenelig med Koranens centrale princip om det personlige ansvar (2:48 & 123, 6:164) og med de passager, der slår fast, at kun Gud alene er i stand til at se ind i menneskenes inderste og til at bedømme værdien af individets tro, intentioner og handlinger (10:61). Det tilkommer ikke menneskene at (for)dømme hinanden indbyrdes. Vi advares også imod at bruge vore ressourcer på at kives og strides om den rette udlægning af Skriften, for Gud vil på Dommedag vise os Sandheden (5:51, 42:10). Alligevel er det ikke altid velset, at man gør opmærksom på disse skriftsteder. Mange opfatter pluralisme som en trussel imod deres identitet og hele fundament og reagerer med både fordømmelse og vrede. Men det er naturligvis også yderst bekvemt at skære en hel gruppe mennesker over én kam for så slipper man for at ransage sig selv, for at se sine egne ledere efter i sømmene og for at bekymre sig for de andres ve og vel! Men det er ikke til at komme udenom: Koranen anerkender religiøs pluralisme. Vidnesbyrd og dialog Muslimer opfordres til at vidne om Koranens budskab (2:143, 22:78) - og samtidig respektere

6 medmenneskets fundamentale ret til at vælge en anden vej til Gud - eller helt afvise Guds vejledning, for der kan ikke være tvang i trosanliggender (2:256). I 1900-tallet dukkede de første organiserede islamiske missions -bevægelser op - et hidtil ukendt fænomen, men et ikke uventet svar på den omfattende kristne mission, der fandt sted parallelt med koloniherrernes indtog i det, de nedladende kaldte den tredje verden. Iflg. Koranen er hver enkelt troende et vidne (shahîd) - én, der kalder til islam - til gudhengivelse i bredeste forstand. Kaldet (da wa) gælder alle mennesker - muslimer såvel som ikke-muslimer - og kan foregå på mange forskellige måder: Ved i hele sin adfærd at være et værdigt eksempel for islam el. ved at undervise el. på anden måde udbrede kendskabet til islam. Hvilken måde man end vælger, så gælder det om at henvende sig til andre på en høflig og respektfuld måde (3:64, 16:125, 29:46). Og dér ender muslimens opgave og ansvar. Han/hun skal vidne - ikke omvende (2:272, 3:20, 4:80, 6:66 & 104 & 107). Det siger sig selv, at enhver, der lytter, har fuld frihed til enten at acceptere eller afvise budskabet (2:256, 18:29, 76:3, 109:1-6). Selv Profeten Muhammad blev gjort opmærksom på, at hvor gerne han end ville, ville han ikke være i stand til at kalde alle, han elskede, til troen (28:56). Profetens egen farbror, Abû Tâlib, der opfostrede ham efter at både hans forældre og farfar var døde, støttede ham lige indtil sin død i A.D. 619, men blev aldrig muslim. En anden farbror, Abû Lahab, var én af Profetens bitreste modstandere. Muslimen skal være en slags fødselshjælp for at lede mennesker til Gud og tro. Hvadenten disse så genfinder deres barnetro eller vælger en anden, så har muslimen løst sin opgave. Den, der tager budskabet til sig, gavner sig selv - den, der afviser budskabet, skader ikke andre end sig selv (3:144 & 177, 17:15, 39:41, 47:32). Kun Gud kan omvende sjæle, og hvis Han havde villet, havde Han gjort menneskene til én eneste menighed (5:51, 6:35, 10:99-100). Mangfoldighed kendetegner Guds skabelse. Mangfoldighed er en gave - og en udfordring.da wa er også en invitation til fordomsfri dialog med anderledes-troende - dialog i fuld respekt for den andens ståsted - dialog uden skjult dagsorden. Ægte dialog forudsætter rodfæstethed i egen tro - og åbenhed over for andre. Dialog i respekt for den anden er vejen til harmonisk og frugtbar sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper. Dialog med henblik på omvendelse skaber derimod utryghed og mistillid og er udtryk for manglende respekt for modpartens ståsted og integritet. Religionsfrihed og næstekærlighed bliver tomme floskler, hvis man ikke er parat til oprigtigt at respektere medmenneskets valg af religiøst tilhørsforhold. Konklusion Jøder, kristne og muslimer er alle Abrahams børn og har del i den samme sandhed (2:62, 5:72, 13:39, 43:4). Man kan ikke være muslim uden at anerkende dette, for alle Guds profeter har prædiket det samme budskab (2:136, 3:84, 4: , 42:13-15). Islam er en inklusiv tro par excellence. Menneskene er imidlertid både glemsomme, utaknemmelige og oprørske. Derfor har det været nødvendigt med mellemrum at sende profeter til de forskellige folkeslag. Profeten Muhammad er således den sidste profet i en lang række. Han er Profeternes segl (33:40) - efter ham kommer der ikke flere profeter. Det budskab, han fik åbenbaret via ærkeenglen Gabriel i årene A.D i Arabien, og som er nedfældet og bevaret i Koranen (al-qur ân), bekræfter (2:41, 3:3 & 50, 5:49-51, 10:37, 61:6),

7 supplerer og korrigerer (5:16) tidligere åbenbaringer (Moseloven (tawrât), Salmerne (zabûr) og Jesus Evangelium (indjîl)) - ligesom det også ophæver eller lemper nogle af Moselovens forbud (7:157). Koranen er - efter muslimsk opfattelse - den endelige og evigtgyldige udformning af Guds vejledning til menneskeheden (5:16-18). Koranen bekræfter menneskehedens énhed og lige værd på trods - og på tværs - af forskelle i tro, hudfarve, sprog, køn, kultur og byrd. Der er intet i Koranen/islam, der hindrer fredelig sameksistens mennesker imellem. Livet er ikke kun en gave, men også en opgave, en forpligtelse og et ansvar. Det kræver både modenhed og rummelighed at acceptere, at der er flere veje til Gud; men det er ikke desto mindre det, Koranen opfordrer til. Vor tids største udfording er at vende tilbage til accept af og respekt for religiøs pluralisme. Man gør Gud lille, hvis man mener, at Han ikke kan acceptere flere veje til en plads ved Sin side. Sig: Oh Skriftens Folk! Lad os samles om vort fælles grundlag: Ikke at tilbede andre end Gud, ikke at tilskrive Gud partnere, og ikke at ophøje noget menneske til herre samen med Gud. Hvis de vender sig bort, da sig: Bær vidne, at vi er gudhengivne muslimer. (3:64) Den, der er troende under udelukkelse af andre, har ikke forstået, hvad det vil sige at være troende - og har i sidste ende ikke forstået, hvad det vil sige at være menneske, og hvilken forpligtelse, det indebærer. Kilder: ANEES, ABEDIN & SARDAR: Christian-Muslim Relations. Yesterday, Today, Tomorrow. London ARNOLD, T.W.: The Preaching of Islam. A History of the Propagation of the Muslim Faith. London 1935 & ESACK, Farid: Qur'an, Liberation & Pluralism. Oxford MUHIBBU-DIN, M.A.: Ahl Al-Kitab and Religious Minorities in the Islamic State. Journal of Muslim Minority Affairs, Vol.10, No.1, 2000, pp RAMADAN, Said: Islamic Law - its Scope and Equity. Geneva RAMADAN, Tariq: To be a European Muslim. Leicester THE ISLAMIC FOUNDATION: Christian Mission and Islamic Da wah Koranhenvisningerne følger vers-nummereringen i A. Yusuf Alis engelske oversættelse.

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Hvor og hvornår er det? Paulus 2. missionsrejse (3 i alt foruden den sidste rejse til Rom) Nyt Rejsehold

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER

TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER Vi tror på Allahs Guddommelighed, at Han er Herren, Skaberen, Regenten, og styrer alle sager. Vi tror på, at Allah er den Sande Gud, og enhver anden guddom

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM Allah (swt) siger: "Og det sømmer sig ikke for en troende mand eller en kvinde at der, når Allah og Sendebuddet har afgjort en sag, skulle være noget som helst

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

5. Hadj, pilgrimsfærd til Mekka: Skal udføres én gang i éns levetid, hvis man økonomisk og fysisk er i stand til det.

5. Hadj, pilgrimsfærd til Mekka: Skal udføres én gang i éns levetid, hvis man økonomisk og fysisk er i stand til det. Nedenstående tekstuddrag fra Koranen er medtaget i dybeste respekt for Islam og profeten Muhammed og hans tilhængere. Tekstuddragene er sammenholdt med, hvad Sathya Sai Baba i forskellige taler har sagt

Læs mere

Muslimsk omsorgsarbejde

Muslimsk omsorgsarbejde Muslimsk omsorgsarbejde Naveed Baig, imam i Vridsløselille Statsfængsel, underviser og supervisor i sjælesorg i IKS Denne artikel indeholder en begyndende refleksion over en muslimsk omsorgsteologi, baseret

Læs mere

Det arabiske ord ISLAM har sin oprindelse i to ord med samme rod (SLM):

Det arabiske ord ISLAM har sin oprindelse i to ord med samme rod (SLM): Islam - kort fortalt Islam og muslimer Budskabets sammenhæng Islams "fem søjler" Mennesket og den frie vilje Koranen og Hadith Meningen med tilbedelsen Islamisk livsførelse Det historiske perspektiv Islams

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Kristendom & Islam Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kristendom & Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Sandheder udelukker ikke hinanden Konfliktarbejder: Hvorfor

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Tekster: Jer 15,10.15-21, Åb 3,14-22, Luk 14,25-35 Salmer: Rødding 9.00 743 Nu rinder solen, 588 Herre, gør mit liv til bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Lihme

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Er Det Bare et Tegn?

Er Det Bare et Tegn? Er Det Bare et Tegn? Bismillahir Rahmanir Raheem Enhver, der tager en oversættelse af Qur anen, eller endda den arabiske original, vil opdage, at ordet Ayah er brugt mange gange. Dette ord, som også er

Læs mere

Islams principper DIN OG SHARIA

Islams principper DIN OG SHARIA ----- - Kapitel 6 Din og sharia Forskellen mellem Din og Sharia Kilden til Sharia Fiqh Tassawwuf DIN OG SHARIA Indtil nu har vi taget os af din, eller tro. Nu kommer vi til en diskussion der gælder profeten

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere