Islams forhold til andre religioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Islams forhold til andre religioner"

Transkript

1 Islams forhold til andre religioner Af Aminah Tønnsen, forfatter 1900-tallets despotiske regimer i nogle af de såkaldt islamiske lande har gjort det svært for vesterlændinge at tro på, at fredelig sameksistens mellem muslimer og ikke-muslimer er mulig. Løsningsmodellerne kan hentes i Koranen og i de første kontakter mellem jøder, kristne og muslimer i Arabien i begyndelsen af det 7. århundrede. Første kontakter Mekka har fra gammel tid været et vigtigt handelscentrum og karavane-knudepunkt, for her mødtes "røgelsesruten", der løb fra Syrien og sydpå langs det Røde Hav med en anden vigtig karavanerute, der løb fra Irak til Yemen. Mekkas betydning for området var så stor, at den yemenitiske statholder Abraha lod bygge en stor kirke i Sanaa i håb om at udkonkurrere Mekka som handelscentrum og pilgrims-mål. Da dette ikke lykkedes, sendte han i A.D. 570 sin hær mod Mekka for at jævne Ka'baen (der på dét tidspunkt husede et utal af hedenske guddomme) med jorden. Uvejr og en genstridig elefant førte dog til nederlag, og ydmyget vendte den yemenitiske hær tilbage til Sanaa (Koranen 105:1-5). Året kaldes "elefant-året", og det var nogle måneder før denne begivenhed, at Muhammad ibn Abdallah menes at være født. Det fortælles, at Muhammad som ung karavanefører rejste til Syrien et par gange, hvor den kristne munk Bahîra skal have genkendt ham som den profet, hvis komme forudsiges i de gamle jødiske og kristne skrifter. Og da Muhammad i A.D. 610 som fyrreårig fik sin første åbenbaring (96:1-5), var det hustruen Khadijahs fætter, den kristne, skriftkyndige og højt respekterede Waraqa ibn Nawfal, der sagde god for Muhammad som den forjættede profet. På trods af de negative minder om de kristnes forsøg på at ødelægge Ka'baen, var det ikke desto mindre hos den kristne kong Negus i Abyssinien, at en lille flok på elleve muslimske mænd og fire kvinder o. A.D. 615 fandt ly for de hedenske mekkaneres ydmygelser, forfølgelse og tortur. Trods tiltagende forfølgelser sluttede ikke kun hedninge, men også kristne og jøder sig til islam (28:51-56) - i erkendelse af, at de åbenbaringer, som Profeten Muhammad modtog, udgjorde en naturlig forlængelse af deres egne skrifter. Ahl al-kitab Ahl al-kitab - Bogens el. Skriftens Folk, er den koranske betegnelse for dem, der har modtaget guddommelige skrifter: Jøder (al-yahud), kristne (an-nasara) og sabiere (al-sabiûn) (2:62, 5:72). Der hersker dog uenighed om, hvem disse sabiere var - muligvis er der tale om mandæerne, en gnostiskjødisk-kristen sekt, der levede omkring Basra i Irak og havde deres lære nedskrevet i Seths Skrifter. Et enkelt sted nævnes de, der tror på Koranen, der følger de jødiske skrifter, sabierne og de kristne sammen med magierne (al-madjus) - zoroasterne, der dog ikke hører til Skriftens Folk. Verset siger kun, at Gud på Dommedag vil dømme imellem disse forskellige trosretninger og polyteisterne (22:17). Zoroasterne er rent skattemæssigt skiftende blevet behandlet som Skriftens Folk og som polyteister. Der er ikke noget koransk forbud imod at omgås hverken Skriftens Folk eller hedninge - med mindre disse bespotter islam eller aktivt bekæmper den. Da gælder det om at imødegå det onde med noget, der er bedre. Så vil din fjende blive din mest fortrolige ven (41:34). Hjælper det ikke, bør man ganske enkelt vende sig bort (4:140, 6:68, 60:9). Pagtslutningernes æra

2 I A.D. 622 udvandrede hele den muslimske menighed fra Mekka til Medina. Profeten og hans tilhængere blev modtaget med åbne arme, idet man mente, at en udefra kommende ville være den rette til at bilægge de forskellige befolkningsgruppers indbyrdes stridigheder. En del af Medinas jøder konverterede til islam - nogle af dem bevarede dog den indre modstand imod islam. Det er hyklerne (al-munâfiqûn), der begynder at optræde i åbenbaringerne efter udvandringen (2:8-20, 3: , 4:60-91). For at holde sammen på de forskellige befolkningsgrupper fik Medina hvad der siden er blevet kaldt "verdens første nedskrevne forfatning". Den var naturligvis baseret på koranske principper og indeholdt syvogfyrre paragraffer. * Ikke-muslimer blev sikret retten til at bevare og praktisere deres tro (2:256, 109:1-6). * Ikke-muslimer blev sikret en vis grad af autonomi, idet de fortsat skulle være underlagt deres egne familie-, arve- og strafferetslige love (5:46-53). * Jøder og muslimer skulle sammen opretholde ro og orden i byen og på lige fod bidrage til statens forsvar og dele et evt. krigsbytte, hvorfor også jøderne deltog i shûra-rådslagningerne (9:111, 22:39-41, 61:4). Umar ibn al-khattâb, sluttede i A.D. 638 en lignende pagt medden anden kalif, de ikkemuslimske borgere i Jerusalem. I A.D. 628 indgik Profeten en pagt med munkene i Skt. Katharinaklosteret i Sinai-ørkenen, hvori det eksplicit stadfæstedes, at kirker ikke må nedrives for at give plads for moské- el. boligbyggeri for muslimer - og at den muslimske øvrighed skulle hjælpe de kristne økonomisk, dersom de manglede midler til f.eks. vedligeholdelse af kirker og klostre. Samtidig blev muslimerne advaret om strenge straffe, hvis de krænkede de kristnes rettigheder. Profeten sluttede freds- og ikke-angrebspagter med omkringliggende jødiske, kristne og hedenske stammer, og ved hans død A.D ti år efter ankomsten til Medina - havde han skabt fred på hele den Arabiske Halvø. Mange af stammerne betragtede dog pagten som en personlig pagt med Muhammad, der automatisk ophørte ved dennes død. Den første kalif, Abu Bakr, måtte derfor bruge det meste af sin to-årige regeringsperiode til at føre de frafaldne tilbage i folden igen. Ahl al-dhimma Ahl al-dhimma - beskyttede folk - er en ikke-koransk betegnelse for de ikke-muslimer, der er bosat i et overvejende muslimsk land og som betaler djizya: en "kompensation til gengæld for noget, man modtager" - og en måde at erklære sin loyalitet over for den muslimske øvrighed. Ordet forekommer kun et enkelt sted i Koranen (9:29). Ikke muslimske voksne mænd skulle betale djizya til den islamiske stat til gengæld for at være fritaget for militærtjeneste, for at de og deres familier kunne nyde den islamiske stats beskyttelse på lige fod med muslimske borgere. Det ligger i begrebet 'an yain, at man skal "være i stand til" at betale. Derfor var djizya progressiv. Man kunne afregne kontant eller i naturalier, og mænd, der af en eller anden årsag var uarbejdsdygtige, eller så fattige, at de (jvf. 9:60) var anvist på økonomisk hjælp fra den muslimske øvrighed var fritaget for at betale djizya. Fritagelsen gjaldt også præster og munke, dersom de var anvist på almisser for at opretholde livet. Også ikke muslimske mænd, der valgte at gøre militærtjeneste på lige fod med de muslimske mænd, var fritaget for at betale djizya. Dette var tilfældet med bl.a. en kristen stamme i omegnen af Antiocha og én i det nordlige Persien. Deres mænd blev fritaget for at betale beskyttelsesskat for til gengæld at deltage i landets forsvar og få del i et evt. krigsbytte. Og de kristne indbyggere i Hydra betalte ingen skat til sultanen for til gengæld at stille 250 sømænd til rådighed for den tyrkiske flåde. Der er også eksempler på, at muslimske bønder i Egypten, der ikke ønskede at gå ind i hæren, har betalt djizya.

3 Nogle kritikere af islam mener, at djizya var ydmygende og et udtryk for, at ikke muslimer blev betragtet som andenrangs borgere. De glemmer helt, at ikke muslimer var fritaget for at betalte zakât den 2,5% formueskat, som enhver voksen muslim (kvinde såvel som mand) er pligtig til at betale. Indkomstskat var et ukendt begreb på Profetens tid, så zakât indtægterne var grundlaget for statens finanser incl. socialforsorgen og forsvarsbudgettet, som alle borgere uanset religiøst tilhørsforhold nød godt af. Djizya kan måske bedst sammenlignes med vore dages militærnægtertjeneste og et eksempel på, at alle borgere - majoritet såvel som minoriteter - skal yde deres bidrag til samfundet. Ikke-muslimers retsstilling i en islamisk stat Koranen forbyder - med henvisning til den ugudelige Farao (28:4) - en hersker at forskelsbehandle sine undersåtter. Alle skal sikres en retfærdig rettergang, og der må ikke dømmes til fordel for en bestemt befolkningsgruppe eller egne slægtninge (4:135, 16:90, 38:26). Statens affærer skal ordnes ved gensidig rådslagning (shûra) (42:36-39, 3:159). Muslimerne omtales intetsteds som ikkemuslimernes herrer og overmænd - men som Guds stedfortrædere på jorden og retsindige tjenere (38:21-26). I Marokko sluttede den samlede befolkning på forbilledlig vis op omkring den daværende konge Muhammed V, da de franske koloniherrer forsøgte at så splid imellem berbere, jøder og arabere. Halvfjerdsernes oprør imod den daværende konge Hassan II blev ledet af en jøde - og hans kristne hustru gik forrest i kampen for at få løsladt politiske fanger og få landets mest berygtede og inhumane fængsel i Tazmamart jævnet med jorden. Jøder og kristne skal gives begrænset autonomi i en islamisk stat og mulighed for at følge deres respektive familie-, arve- og strafferetslige love (5:46-53). Dette praktiseres også i vore dage - i hvert fald på det familie- og arveretslige område - i lande som f.eks. Egypten, Irak, Jordan, Libanon, Marokko, Pakistan, Palæstina og Syrien. Det er ukendt for mange, at et stort antal kvinder har regeret muslimske lande i kortere eller længere perioder - som f.eks. Subh, Dronningen af Cordoba. Hendes mand, kalif al-hakam al-muntasir, var mere interesseret i kunst og litteratur, så det var Subh, der - skønt hun var kristen - tog sig af statsanliggenderne. Hun regerede endog det muslimske Andalusien på vegne af sin mindreårige søn i hen ved 20 år efter sin mands død. I lande som Pakistan, Iran, Libanon og Indonesien er det ikke usædvanligt, at der i parlamentet også sidder repræsentanter for de religiøse mindretal. Religionsfrihed og sameksistens Jøder og kristne har også i vore dage frihed til at praktisere deres tro i de muslimske lande - så længe de ikke forstyrrer offentlig ro og orden, og så længe de ikke forsøger at hverve proselytter blandt muslimerne. Dette gælder også for de jødiske og kristne kvinder, der gifter sig med muslimske mænd. Det forventes dog som en selvfølge, at børnene i et blandet ægteskab opdrages i faderens tro. I tilfælde af skilsmisse er en jødisk eller kristen mor underlagt nøjagtig samme regler med hensyn til samkvem og forældremyndighed som hendes muslimske medsøstre. I det muslimske Andalusien blomstrede videnskab, kunst, digtning og arkitektur, og enkelte steder kunne man endog på forbilledlig vis enes om at bruge de samme bygninger til afholdelse af gudstjenester: muslimerne om fredagen, jøderne om lørdagen og de kristne om søndagen. Og da Isabella og Ferdinands inkvisition ramte landet i slutningen af 1400-tallet, flygtede mange jøder til Nordafrika sammen med deres muslimske naboer. I århundreder har Østens og Vestens videnskabsmænd og kunstnere ladet sig inspirere af hinanden. Én af Europas største digtere i nyere tid, Johann Wolfgang von Goethe, hentede i sin alderdom

4 inspiration til sit hovedværk i Koranen og orientalsk litteratur. Den vest-østlige divan er en utrolig hyldest til Koranen og Profeten Muhammad, hvis lige næppe findes i anden vestlig litteratur. Og ca. hundrede år senere fandt Muhammad Iqbal - Østens største muslimske digter og filosof nogensinde - inspiration i Goethes vest-østlige divan til sin egen Payam-i-Mashriq - Østens budskab. Wolfgang Amadeus Mozart hentede inspiration i orientalsk musik til Bortførelsen fra Seraillet - og for et par år siden skrev den egyptiske komponist Ahmed al Maghraby en vidunderlig Mozartinspireret serenade Mozart l-égyptien. Listen kunne fortsættes i det uendelige I de fleste muslimske lande findes der både kirker, synagoger og moskeer, og hvert trossamfund har sine egne begravelsespladser, beboelseskvarterer, markedspladser, indkøbscentre, skoler, helligdage og lukkelov - uden at der dog er vandtætte skotter mellem de forskellige befolkningsgrupper: man virker og lever i høj grad sammen - ikke blot ved siden af hinanden. Usuliyya - tilbage til rødderne Det er ikke nemt at leve op til det koranske ideal, som ofte har måttet vige pladsen for ekstreme holdninger, magtbegær og snæversynethed. I disse år taler man om tilbagevenden til rødderne og til sharî aen og om at indføre et islamisk styre. Et sådant kan imidlertid ikke påtvinges eller indføres oppefra, men vokser frem helt af sig selv, når hvert enkelt menneske - uanset hudfarve, sprog, køn, byrd eller tro - overholder Guds påbud om at gøre det gode og forhindre det onde (2:177, 3:104 & 110, 5:51). 40% af verdens muslimer lever i dag som mindretal i ikke-muslimske lande, hvilket nødvendigvis må vække til eftertanke. Og i de seneste 50 år er det da også blevet klart for flere og flere, at vi ikke længere kan være os selv nok, men er en del af det første og fremmeste fællesskab: menneskeheden, ummatan wahidatan (2:213, 10:19) - skabt af samme Gud, i indbyrdes afhængighed og forpligtelse - bundet af den samme sandhed, af fælles værdier og af en fælles fremtid (3:110, 4:1, 9:111, 35:39 & 45, 49:13). Det betyder, at det er nødvendigt at se Koranens budskab i lyset af de nye omstændigheder. Koranen er et budskab til menneskeheden og er derfor så rummelig, at dens lære kan tilpasses alle tider og alle omstændigheder uden at forøve vold imod dens kerne og ånd (4:170, 7:158, 21:107, 25:1, 34:28, 39:41, 81:27-29). Dâr al-harb og dâr al-islâm I de første århundreder efter Profetens død begyndte de retslærde at dele verden op i dâr al islâm (islams hus) og dâr al harb (krigens el. lovløshedens hus) (el. dâr al kufr - vantroens hus). Dâr al islâm er betegnelsen for de områder, hvortil religionen islam først bredte sig, hvor muslimer ad åre kom til at udgøre det overvejende flertal, og hvor traditionel Islamisk Lov (sharî'a) var udgangspunkt for opretholdelse af lov og orden. Dâr al harb el. dâr al-kufr er betegnelsen for de områder, hvor muslimerne ikke havde frihed til at praktisere deres tro, og hvor det for dem var forbundet med livsfare at færdes, fordi de ikke nød statslig beskyttelse. Siden middelalderen har en række lærde ment, at det var muslimers pligt at gøre dâr al harb til en del af dâr al islâm og har til det formål forvansket begrebet djihâd til at være offensivt i stedet for som oprindeligt i Koranen udelukkende at være defensivt. I en tid, hvor alle former for kommunikation er øget, hvor mennesker konstant er på flugt fra arbejdsløshed, hungersnød, forfølgelse og krig, og hvor ca. 40% af verdens muslimer lever og har frihed til at praktisere deres tro som minoriteter i områder, der traditionelt ikke er en del af dâr al islâm, er der vendt op og ned på alting.

5 Flere lærde har også ganske rigtigt påpeget, at befolkningerne i mange af de lande, der traditionelt tilhører dâr al islâm i vore dage undertrykkes af magthaverne og ofte har langt ringere mulighed for at praktisere deres tro, end muslimer i f.eks. Europa, der traditionelt hørte til dâr al harb. Termerne dâr al harb og dâr al islâm er ikke længere relevante. Man må snarere sige, at ALLE muslimer i dag ligesom Profeten og hans tilhængere før udvandringen til Medina lever i dâr al da'wa i en verden, hvor menneskeheden som sådan skal kaldes til Gud og tro. Flere veje til Gud Også begreber som tro (imân) og vantro (kufr) må nødvendigvis nyfortolkes. Iflg. Koranen er det helt individuelle særkender, som individet kan veksle imellem (4:137) og som kan skiftevis svækkes og styrkes op igennem et langt livsforløb (33:22 23, 84:19). En troende (mu'min) defineres klart og tydeligt som én, der tror og handler derefter - ikke kun ved at fremsige trosbekendelsen og overholde de til troen hørende ritualer, men også ved at handle i forhold til den øvrige skabelse uden dog at tilføre troen fremmede læresætninger. Tro kan ganske enkelt sammenfattes til: At tjene Gud ved at tjene skabelsen - i fuld tillid til, at Skaberen vil os det bedste (2:177, 8:2-4). Tro (imân) er ganske personlig og inderlig. Troen defineres ikke som værende eksklusiv, eftersom enhver, der tror på Gud den Almægtige, himlenes og jordens skaber, og på et eller flere af de skrifter, Han har nedsendt, og handler i overensstemmelse dermed, intet har at frygte (2:62, 5:72). Følgelig er en vantro (kâfir) én, der ikke opfylder de ovenstående kriterier: der ikke forretter bøn (107:5), der åbenlyst fornægter troen på Gud og Den yderste Dag, på englene, bøgerne og profeterne (109:1 6), der bespotter profeterne eller Gud (5:19 & 75 77, 13:32), der ikke giver ud af sine materielle og menneskelige ressourcer (dvs. ikke udviser medmenneskelig omsorg) (4:37, 90:8-20, 107:1 7), der forfølger andre (14:13), der hindrer andre i at dyrke Gud (4:167), der skader sig selv eller andre (4:168), der ikke bruger sit intellekt til gavn for sig selv og andre (2: ), der opgiver håbet og ikke er udholdende (12:87). Vantro (kufr) knytter sig således også ganske utvetydigt til det enkelte individ, hvilket bekræftes yderligere af de passager, der ganske klart siger, at der findes både troende og vantro jøder og kristne (2:105 & 146, 110, 113 & 199, 7:159). Begrebernes betydning har imidlertid ikke kun for menigmand, men også for mange såkaldt lærde i tidens løb undergået en markant forandring/forvanskning fra at gælde det enkelte individ til at være et særkende for en hel specifik gruppe mennesker: De, der bekender sig til islam, omtales som troende - alle andre som vantro. En holdning, der er ganske uforenelig med Koranens centrale princip om det personlige ansvar (2:48 & 123, 6:164) og med de passager, der slår fast, at kun Gud alene er i stand til at se ind i menneskenes inderste og til at bedømme værdien af individets tro, intentioner og handlinger (10:61). Det tilkommer ikke menneskene at (for)dømme hinanden indbyrdes. Vi advares også imod at bruge vore ressourcer på at kives og strides om den rette udlægning af Skriften, for Gud vil på Dommedag vise os Sandheden (5:51, 42:10). Alligevel er det ikke altid velset, at man gør opmærksom på disse skriftsteder. Mange opfatter pluralisme som en trussel imod deres identitet og hele fundament og reagerer med både fordømmelse og vrede. Men det er naturligvis også yderst bekvemt at skære en hel gruppe mennesker over én kam for så slipper man for at ransage sig selv, for at se sine egne ledere efter i sømmene og for at bekymre sig for de andres ve og vel! Men det er ikke til at komme udenom: Koranen anerkender religiøs pluralisme. Vidnesbyrd og dialog Muslimer opfordres til at vidne om Koranens budskab (2:143, 22:78) - og samtidig respektere

6 medmenneskets fundamentale ret til at vælge en anden vej til Gud - eller helt afvise Guds vejledning, for der kan ikke være tvang i trosanliggender (2:256). I 1900-tallet dukkede de første organiserede islamiske missions -bevægelser op - et hidtil ukendt fænomen, men et ikke uventet svar på den omfattende kristne mission, der fandt sted parallelt med koloniherrernes indtog i det, de nedladende kaldte den tredje verden. Iflg. Koranen er hver enkelt troende et vidne (shahîd) - én, der kalder til islam - til gudhengivelse i bredeste forstand. Kaldet (da wa) gælder alle mennesker - muslimer såvel som ikke-muslimer - og kan foregå på mange forskellige måder: Ved i hele sin adfærd at være et værdigt eksempel for islam el. ved at undervise el. på anden måde udbrede kendskabet til islam. Hvilken måde man end vælger, så gælder det om at henvende sig til andre på en høflig og respektfuld måde (3:64, 16:125, 29:46). Og dér ender muslimens opgave og ansvar. Han/hun skal vidne - ikke omvende (2:272, 3:20, 4:80, 6:66 & 104 & 107). Det siger sig selv, at enhver, der lytter, har fuld frihed til enten at acceptere eller afvise budskabet (2:256, 18:29, 76:3, 109:1-6). Selv Profeten Muhammad blev gjort opmærksom på, at hvor gerne han end ville, ville han ikke være i stand til at kalde alle, han elskede, til troen (28:56). Profetens egen farbror, Abû Tâlib, der opfostrede ham efter at både hans forældre og farfar var døde, støttede ham lige indtil sin død i A.D. 619, men blev aldrig muslim. En anden farbror, Abû Lahab, var én af Profetens bitreste modstandere. Muslimen skal være en slags fødselshjælp for at lede mennesker til Gud og tro. Hvadenten disse så genfinder deres barnetro eller vælger en anden, så har muslimen løst sin opgave. Den, der tager budskabet til sig, gavner sig selv - den, der afviser budskabet, skader ikke andre end sig selv (3:144 & 177, 17:15, 39:41, 47:32). Kun Gud kan omvende sjæle, og hvis Han havde villet, havde Han gjort menneskene til én eneste menighed (5:51, 6:35, 10:99-100). Mangfoldighed kendetegner Guds skabelse. Mangfoldighed er en gave - og en udfordring.da wa er også en invitation til fordomsfri dialog med anderledes-troende - dialog i fuld respekt for den andens ståsted - dialog uden skjult dagsorden. Ægte dialog forudsætter rodfæstethed i egen tro - og åbenhed over for andre. Dialog i respekt for den anden er vejen til harmonisk og frugtbar sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper. Dialog med henblik på omvendelse skaber derimod utryghed og mistillid og er udtryk for manglende respekt for modpartens ståsted og integritet. Religionsfrihed og næstekærlighed bliver tomme floskler, hvis man ikke er parat til oprigtigt at respektere medmenneskets valg af religiøst tilhørsforhold. Konklusion Jøder, kristne og muslimer er alle Abrahams børn og har del i den samme sandhed (2:62, 5:72, 13:39, 43:4). Man kan ikke være muslim uden at anerkende dette, for alle Guds profeter har prædiket det samme budskab (2:136, 3:84, 4: , 42:13-15). Islam er en inklusiv tro par excellence. Menneskene er imidlertid både glemsomme, utaknemmelige og oprørske. Derfor har det været nødvendigt med mellemrum at sende profeter til de forskellige folkeslag. Profeten Muhammad er således den sidste profet i en lang række. Han er Profeternes segl (33:40) - efter ham kommer der ikke flere profeter. Det budskab, han fik åbenbaret via ærkeenglen Gabriel i årene A.D i Arabien, og som er nedfældet og bevaret i Koranen (al-qur ân), bekræfter (2:41, 3:3 & 50, 5:49-51, 10:37, 61:6),

7 supplerer og korrigerer (5:16) tidligere åbenbaringer (Moseloven (tawrât), Salmerne (zabûr) og Jesus Evangelium (indjîl)) - ligesom det også ophæver eller lemper nogle af Moselovens forbud (7:157). Koranen er - efter muslimsk opfattelse - den endelige og evigtgyldige udformning af Guds vejledning til menneskeheden (5:16-18). Koranen bekræfter menneskehedens énhed og lige værd på trods - og på tværs - af forskelle i tro, hudfarve, sprog, køn, kultur og byrd. Der er intet i Koranen/islam, der hindrer fredelig sameksistens mennesker imellem. Livet er ikke kun en gave, men også en opgave, en forpligtelse og et ansvar. Det kræver både modenhed og rummelighed at acceptere, at der er flere veje til Gud; men det er ikke desto mindre det, Koranen opfordrer til. Vor tids største udfording er at vende tilbage til accept af og respekt for religiøs pluralisme. Man gør Gud lille, hvis man mener, at Han ikke kan acceptere flere veje til en plads ved Sin side. Sig: Oh Skriftens Folk! Lad os samles om vort fælles grundlag: Ikke at tilbede andre end Gud, ikke at tilskrive Gud partnere, og ikke at ophøje noget menneske til herre samen med Gud. Hvis de vender sig bort, da sig: Bær vidne, at vi er gudhengivne muslimer. (3:64) Den, der er troende under udelukkelse af andre, har ikke forstået, hvad det vil sige at være troende - og har i sidste ende ikke forstået, hvad det vil sige at være menneske, og hvilken forpligtelse, det indebærer. Kilder: ANEES, ABEDIN & SARDAR: Christian-Muslim Relations. Yesterday, Today, Tomorrow. London ARNOLD, T.W.: The Preaching of Islam. A History of the Propagation of the Muslim Faith. London 1935 & ESACK, Farid: Qur'an, Liberation & Pluralism. Oxford MUHIBBU-DIN, M.A.: Ahl Al-Kitab and Religious Minorities in the Islamic State. Journal of Muslim Minority Affairs, Vol.10, No.1, 2000, pp RAMADAN, Said: Islamic Law - its Scope and Equity. Geneva RAMADAN, Tariq: To be a European Muslim. Leicester THE ISLAMIC FOUNDATION: Christian Mission and Islamic Da wah Koranhenvisningerne følger vers-nummereringen i A. Yusuf Alis engelske oversættelse.

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

3 Islamisk etik. Gud skabte mennesket med ét eneste formål: at tjene Gud. Det arabiske ord abd betyder

3 Islamisk etik. Gud skabte mennesket med ét eneste formål: at tjene Gud. Det arabiske ord abd betyder 3 Islamisk etik Koranens menneskesyn Koranen beretter om, hvorledes Adam og hans hustru - de to første mennesker, Gud skabte - gjorde oprør imod Guds lov og lod sig friste af den onde, Iblis, til at spise

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Islam. Islams historiske udvikling

Islam. Islams historiske udvikling Islam Islam, vb. (salama): fred, harmoni, hengivelse, underkastelse Muslim: den, der underkaster sig Allah er almægtig - har krav på msk.ts abs. lydighed Underkastelse i taknemmelighed over for den, man

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid Den sande tro 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro Den sande tro fra Abraham til endens tid Hvilken religion fortæller os sandheden? Emne 1 Den sande tro fra Abraham til endens tid Der findes mange

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Promotion of the Amman Message. Amman-Budskab

Promotion of the Amman Message. Amman-Budskab Promotion of the Amman Message Amman-Budskab 2 I Guds navn, Den Mest Barmhjertige, Den Mest Medfølende; Må Guds bønner være med Hans udvalgte Profet, med Profetens husstand, hans modige ledsagere, og alle

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Forholdet mellem Koranen og Sunnah en

Forholdet mellem Koranen og Sunnah en Forholdet mellem Koranen og Sunnah en Af Abdelilah Ghiyati, cand. pæd. studerende Op igennem historien har der altid været nogen, der har villet adskille Koranen og Sunnah en. Profeten Mohammed (Gfvmh)

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Islams Principper. www.masjed.dk. Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på de fem trosartikler:

Islams Principper. www.masjed.dk. Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på de fem trosartikler: ---- Kapitel 5 Bøn og tilbedning Tilbedningens ånd Salah Fasten Zakah Hadj Pilgrimsrejsen Et forsvar for islam Jihad BØN OG TILBEDNING Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 1 Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 Den augsburgske trosbekendelse melder klart ud i allerførste paragraf: Det guddommelige væsens enhed

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Kvinders forhold indenfor islam

Kvinders forhold indenfor islam Af Elín Lóa Krístiansdóttir 15. marts 2009 Forord Min opgave handler om kvinders forhold som køn indenfor islam som religion. Jeg ser på islam som religion, der er grundlagt på patriarkalske ideer og det

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Marokkos jøder en integreret del af samfundet

Marokkos jøder en integreret del af samfundet Marokkos jøder en integreret del af samfundet af Niels Tvilling & Lissi Rasmussen Tidligere universitetsprofessor på Rabat Universitet og generalsekretær for Moroccan Foundation of Cultural Jewish Heritage,

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 31. august 2014, dagen der i kirkens kalender er 11. søndag i trinitatis. Evangelieteksten,

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Introduktion til Fiqh

Introduktion til Fiqh Introduktion til Fiqh Hvad det er, hvor det kommer fra, og hvorfor vi har det. Indholdsfortegnelse 1 Hvor kommer Fiqh fra?... 1 2 Islamiske love... 1 3 Hvad vi skal vide af Fiqh... 2 4 Den praktiske tilgang

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Wakf.com og Munida.dk 17-10-2010. Hjerternes sygdomme

Wakf.com og Munida.dk 17-10-2010. Hjerternes sygdomme Wakf & Munida 2010-2011 Wakf.com Munida.dk?(ضعف ا و تلاشى الالتزام) Hvad er svaghed i Iltizâm ا مراض القلوب تلاشى som betyder svaghed, nedsættelse mens ضعف Sammensat af betyder forsvindelse eller bortgang.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter:

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: Ayaat efter Overskrifter Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: 1. Ummahs Enhed 2. Qur anen 3. Da wahs Vigtighed 4. Prøverne i denne Verden 5. Tawakkul 6. Sunnah 7. Nasr

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 30 35 Interviewe del 1 Det dit eget valg. Side 36 og 37 Interviewe del 2. Islams udbredelse

Indholdsfortegnelse. Side 30 35 Interviewe del 1 Det dit eget valg. Side 36 og 37 Interviewe del 2. Islams udbredelse 2 Indholdsfortegnelse. Side 3 Side 4 Side 5 Side 7 10 Indholdsfortegnelse Indledning Islams udbredelse Islams udspring Side 30 35 Interviewe del 1 Det dit eget valg Side 36 og 37 Interviewe del 2 Du skal

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Aktiviteter og arrangementer internt i Munida

Aktiviteter og arrangementer internt i Munida Forord Muslimsk Ungdom i Danmark (Munida) startede med en vision om at give unge muslimer i Danmark en solid ballast, så de kunne begå sig i det danske samfund. Udgangspunktet var/er at opbygge en identitet,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad KunstCentret Silkeborg Bad 17. januar - 19. april 2015 Jens Galschiøt: Abrahams Børn En kunstinstallation med skulpturen FUNDAMENTALISM af Jens Galschiøt om Jødedommen, Kristendommen og Islam 1 Om begrebet

Læs mere

Det Bløde Vendinger Imam Mohamad Alshirazi (qds) www.islam-online.dk. De Bløde Vendinger. Imam Mohamad Alshirazi (qds) Side 1 af 13

Det Bløde Vendinger Imam Mohamad Alshirazi (qds) www.islam-online.dk. De Bløde Vendinger. Imam Mohamad Alshirazi (qds) Side 1 af 13 De Bløde Vendinger Imam Mohamad Alshirazi (qds) Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 En læreres væremåde... 5 Imam Alsajjads (as) venlighed... 5 De troendes leder (as)

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 131: Uddrag af Det nye Testamente 1 Ifølge Det nye Testamente forbød Jesus brugen af vold for at fremme sin sag (Lukas 22,3-4; Johannes 18,7-11; Mattæus 26,47-6). Kun to passager i Det Nye Testamente

Læs mere