HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H"

Transkript

1 HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

2 HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure 9. udgave, april oplag Flere eksemplarer af folderen kan bestilles på HNPCC-registret. Se adresse på bagsiden. ISBN:

3 Indhold Arvelig tarmkræft 4 Arvelig tendens til tarmkræft 4 Familier, der bør udredes 6 Forskellige typer HNPCC-familier 9 Stamtræ for en HNPCC-familie 12 Arveligt grundlag for at udvikle tarmkræft 14 Genetisk udredning 16 Arbejdsgangen i HNPCC-registret 18 Risiko for udvikling af kræft 19 Familier der anbefales forebyggende undersøgelser 20 Forebyggende undersøgelser 22 Behandling af tarmkræft 24 HNPCC-registret 26 Oplysninger til forsikringsselskabet 28 Rådgivningscentre 30 HNPCC-registrets medarbejdere 31 Kontaktoplysninger 32 3

4 Arvelig tarmkræft I denne folder kan du læse om den arvelige risiko for at udvikle tarmkræft, hvordan opsporingen af risikopersoner foregår og om tilbud om forebyggende undersøgelser og kontrol. Tarmkræft er en af de almindeligste kræftformer i Danmark og fireseks procent af befolkningen risikerer at udvikle tarmkræft. Det sker som regel omkring 70-årsalderen. Arvelig tendens til tarmkræft De fleste tilfælde af tarmkræft er tilfældige - det vil sige, at der ikke er kendte årsager - men der forekommer også tilfælde, som skyldes arvelige faktorer. Undersøgelser af tvillinger tyder på, at arvelige faktorer har betydning for op mod en tredjedel af alle tilfælde af tarmkræft. Arvelig tarmkræft kan opspores og forebygges HNPCC-registret er oprettet for at opspore familiemedlemmer, som har arveligt betinget risiko for at udvikle tarmkræft. Når vi finder frem til personer, som har øget risiko for at udvikle tarmkræft, tilbyder vi forebyggende undersøgelser. Finder man forstadier til tarmkræft ved undersøgelserne, vil patienten få tilbudt behandling, og behandlingen forebygger, at man udvikler tarmkræft. 4

5 Erfaringer fra Finland viser, at forebyggende undersøgelser hvert 3. år af risiko-personer kan reducere antallet der udvikler tarmkræft med over 60 procent, og ingen af de undersøgte personer var døde af tarmkræft 15 år efter, at undersøgelserne blev sat i gang. Gode muligheder for at blive helbredt Sandsynligheden for at blive helbredt for kræft i tarmen er større hos HNPCC-patienter end hos patienter med en ikke-arvelig form af sygdommen. Der er meget stor sandsynlighed for at blive helbredt, hvis tarmkræften findes ved en forebyggende undersøgelse, dvs. før man får symptomer på kræftsygdommen. Betegnelsen HNPCC HNPCC, Hereditær Non-Polypose Colorectal Cancer, er en samlet betegnelse for en arvelig tendens til tyktarmskræft. H Hereditær betyder arvelig. NP Non-polypose understreger, at det ikke drejer sig om den arvelige sygdom, der kaldes Familiær Adenomatøs Polypose (FAP). C Colorectal betyder tyktarm og endetarm. C Cancer betyder kræft. 5

6 En familie er samlet til genetisk rådgivning i HNPCC-registret. Familier der bør udredes Man har risiko for at være arveligt disponeret for tarmkræft: Hvis der optræder tyktarmskræft hos en person under 50 år eller hos flere nært beslægtede familiemedlemmer. Hvis én eller flere i familien har tarmkræft samtidig med kræft i livmoderen, tyndtarmen eller urinvejene. Tilhører man en af disse risikogrupper, er det relevant at få foretaget en genetisk udredning. 6

7 HNPCC inddeles i forskellige typer og risikogrupper. Formålet er at kunne give den mest korrekte risikovurdering og anbefale de bedst egnede forebyggende undersøgelser til familien. De afgørende faktorer for, hvilken type af HNPCC det drejer sig om, og dermed hvilken risikogruppe, familien bedømmes til at tilhøre, er: Antallet af personer med tyktarmskræft i familien Diagnosetidspunkt 7

8 I nogle familier kan man med sikkerhed stille diagnosen HNPCC, nemlig når man kan påvise, at der hos et familiemedlem er en forandring (mutation) i et af de kendte tarmkræftgener. I langt de fleste tilfælde baseres risikovurdering på familiens stamtræ. Amsterdam-kriterier Internationalt er man blevet enige om nogle fælles kriterier for at vurdere, om en families medlemmer er disponeret for at udvikle tarmkræft. Kriterierne er vedtaget i Amsterdam og kaldes derfor Amsterdam-kriterierne. De er vedtaget i 1991 og senere udvidet, og derfor taler man om Amsterdam I og Amsterdam II-kriterier. Se eksempel på et stamtræ for en HNPCC-familie på side

9 Forskellige typer HNPCC-familier A. Familier med høj risiko En familie har høj risiko for, at dens medlemmer er genetisk disponeret for at udvikle tarmkræft, hvis den tilhører en af de grupper, der beskrives i det følgende. Klassisk HNPCC En familie har den klassiske type HNPCC, hvis den opfylder et af de følgende kriterier. Amsterdam I Mindst tre familiemedlemmer i mindst to generationer har haft kræft i tyktarmen eller endetarmen. Én af de tre personer med tarmkræft skal være 1. gradsslægtning, dvs. forældre, søskende eller barn til de to andre. Mindst én af de tre har fået tarmkræft, inden vedkommende blev 50 år. Det skal kunne udelukkes, at det drejer sig om Familiær Adenomatøs Polypose (FAP), som er en arvelig sygdom, der medfører udvikling af utallige polypper med forstadier til kræft i tyktarmen og endetarmen. Amsterdam II Som Amsterdam I kriterierne, men personerne kan i stedet for tarmkræft have kræft i livmoderen, tyndtarmen eller øvre urinveje. HNPCC sandsynlig I mange familier er det sandsynligt, at der forekommer HNPCC, selvom Amsterdam-kriterierne ikke er opfyldte. 9

10 Lynch-HNPCC En familie har Lynch-HNPCC, hvis man har fundet den genforandring, som disponerer til tarmkræft. Lynch er navnet på den amerikanske genetiker Henry Lynch, der har været en af pionererne inden for HNPCC-forskning. En familie med Lynch-HNPCC vil ofte, men ikke altid opfylde Amsterdam-kriterierne, når familiens stamtræ er tegnet. Late onset-hnpcc Late onset betyder sen begyndelse. En familie har Late onset- HNPCC, hvis den opfylder Amsterdam I kriterierne, bortset fra, at alle personerne var over 50 år, da de udviklede tarmkræft. I Late onset-hnpcc medregnes ikke kræft i livmoder, tyndtarm eller øvre urinveje. B. Familier med moderat risiko En familie har moderat risiko for at udvikle tarmkræft: Hvis en person i familien har fået stillet diagnosen tarmkræft, før vedkommende fyldte 50 år. Hvis to personer, der er 1. gradsslægtninge, har fået stillet diagnosen tarmkræft, begge efter at de er fyldt 50 år. 10

11 Familier med Familier høj risiko med høj risiko Livstidsrisiko for at få tarmkræft: pct., hvis Livstidsrisiko for at få tarmkræft: man ikke er i kontrol pct., hvis man ikke er i kontrol Familier med Familier moderat med risiko moderat Livstidsrisiko risiko for at få tarmkræft: pct., hvis Livstidsrisiko for at få man ikke er i kontrol tarmkræft: pct., hvis man ikke er i kontrol Mutation Lynch familier Mutation Lynch familier Påvist genforandring, som disponerer for tarmkræft Påvist genforandring, som disponerer for tarmkræft Amsterdam I-kriterier Amsterdam I-kriterier 3 familiemedlemmer med tarmkræft i 2 generationer En af de 3 er 1. gradsslægtning til de andre 3 familiemedlemmer med tarmkræft i 2 generationer En af de 3 er 1. under gradsslægtning 50 år til de 2 andre En Familiær af de 3 Adenomatøs er under 50 år Polypose (FAP) udelukket Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) udelukket Amsterdam II-kriterier Amsterdam II-kriterier Som Amsterdam I-kriterier, men en eller flere af personerne kan i stedet for tarmkræft have kræft i livmoderen, tyndtarmen eller øvre urinveje Som Amsterdam I-kriterier, men en eller flere af personerne kan i stedet for tarmkræft have kræft i livmoderen, tyndtarmen eller øvre urinveje HNPCC sandsynlig, hvis et af følgende kriterier er opfyldt HNPCC 2 personer sandsynlig, med tarmkræft hvis i et lille af familie, følgende af dem kriterier under er 50 opfyldt år 2 personer med tarmkræft og i lille en familie, med adenom af dem (svær er under dysplasi) 50 år eller HNPCC-relateret kræft 2 personer med tarmkræft og en med adenom (svær dysplasi) eller HNPCC-relateret 3 personer med tarmkræft i lille familie, en af dem er under 50 år, og de er ikke 1. gradsslægtninge 3 personer med tarmkræft i lille familie, en af dem er under 50 år, og de er ikke 1. gradsslægtninge HNPCC Late onset HNPCC Late onset Som Amsterdam I-kriterier, men alle personer er over 50 år Som En i familien Amsterdam har fået I-kriterier, tarmkræft men før alle 50. personer år er over 50 år En 2 personer, i familien der har er fået 1. gradsslægtninge tarmkræft før 50. har år fået tarmkræft efter 50. år 2 personer, der er 1. gradsslægtninge har fået tarmkræft efter 50. år Oversigt over forskellige familietyper og risikogrupper. 11

12 Stamtræ for en HNPCC-familie Person 8, 14, 16, 20, 22, 80, 82, 92, 94, 96, 102 er risikopersoner og bør tilbydes forebyggende undersøgelser. Person nummer 10, 12, 30, 32, 34 vil kun blive regnet som risikopersoner, hvis deres far (8) eller moder (10, 102) får kræft eller mange adenomer. 4 Tarm, 72 år Mavesæk, 75 år 6 Tarm, 49 år 5 8 Adenom Tarm, 68 år 80 Tarm, 55 år 82 Hud, 55 år Livmoder, 69 år Adenom 2 Adenom Adenom 1 Adenom Signaturforklaring Kvinde Kvinde med tarmkræft Kvinde med tarmkræft og anden kræfttype Kvinde med adenom Kvinde med anden kræfttype Mand Mand med tarmkræft Mand med tarmkræft og anden kræfttype Mand med adenom Mand med anden kræfttype

13 Livmoder, 45 år Tarm, 47 år Urinleder, 69 år 92 Livmoder, 53 år Adenom 1 96 Tarm, 58 år 95 Adenom Hjerne, 28 år Død 23 Personens nummer i familien 13

14 Arveligt grundlag for at udvikle tarmkræft Man kan kun konstatere den arvelige form for tarmkræft med sikkerhed i familier, hvor man har fundet den genforandring, som disponerer til tarmkræft. Hvis man ikke kan finde en genforandring må man bruge familiens stamtræ for at vurdere, om der er et arveligt perspektiv på tilfældene af tarmkræft. Forandring i et gen, der disponerer til tarmkræft Man kender i dag fire gener, der disponerer til tarmkræft. De kaldes MMR-gener og omfatter: MLH1, MSH2, MSH6 og PMS2. Alle mennesker har disse gener, men det karakteristiske for personer med arvelig tarmkræft er, at de har en medfødt forandring (mutation) i et af disse gener. Nedarvning af genforandring Den arvelige form for tarmkræft nedarves gennem den af forældrene, som har arveanlægget og ofte også selv har haft kræft. Baggrunden er, at mennesket har to kopier af næsten alle dets gener. En kopi arves fra moderen gennem ægcellen og den anden kopi fra faderen gennem sædcellen. En person med den arvelige form for tarmkræft har en medfødt genforandring på den ene kopi af det pågældende gen i alle kroppens celler, også i kønscellerne. For hvert barn af en sådan person er der derfor 50 procent risiko for at arve genforandringen. Eller sagt med andre ord: der er 50 procent chance for, at barnet ikke arver genforandringen. Risikoen er den samme for kvinder som for mænd. Personer, der ikke har arvet genforandringen, kan ikke give den videre til deres børn. 14

15 Også i de familier, hvor genforandringen ikke kan identificeres, antages det, at tendensen til at udvikle tarmkræft nedarves på samme måde. I disse familier kan genforandringen sidde i et gen, som endnu ikke er kortlagt. 15

16 Du er velkommen til at kontakte HNPCC-registret, hvis du har brug for yderligere information. Genetisk udredning Formålet med en genetisk udredning er at finde frem til de personer, der har en forhøjet risiko for at udvikle kræft og informere dem om muligheden for at få foretaget forebyggende undersøgelser. Genetisk udredning kan foregå på HNPCC-registret eller på en af de øvrige genetiske afdelinger i landet. Man kan blive henvist til registret fra sin egen læge eller speciallæge eller eventuelt selv henvende sig. Undersøgelsen er tidskrævende og kan vare op til et år, fra man henvender sig, til den endelige risikobedømmelse foreligger. En genetisk udredning består af 1. Optegnelse af familiens stamtræ 2. Vævsanalyser 3. Gentest 16

17 1. Optegnelse af familiens stamtræ Den genetiske udredning består som regel af to samtaler. Ved den første samtale medbringer den henviste oplysninger om sin familie, og hvad dens medlemmer eventuelt har fejlet. Den anden samtale foregår, når der er indhentet dokumentation for de enkelte familiemedlemmers diagnoser, og risikoen er vurderet. 2. Vævsanalyser Undervejs vil der som regel også blive foretaget undersøgelser af væv fra de personer i familien, der tidligere er opereret for tarmkræft. Normalt er der i forbindelse med operationer gemt væv på hospitalets patologiske afdeling. Ved analyser af vævet kan man påvise, om de proteiner, generne koder for, er til stede eller ej. Vævsundersøgelserne supplerer de egentlige undersøgelser af genforandringen. 3. Mutationsscreening og gentest Mutationsscreening, dvs. en undersøgelse af om der kan findes en genforandring, kræver en blodprøve fra en person, der har eller har haft en HNPCC-kræftform. Er ingen af de syge familiemedlemmer i live, kan en mutationsscreening som udgangspunkt ikke gennemføres. Mutationsscreening vil som regel blive tilbudt til familier med høj risiko, og til familier, hvor den supplerende vævsundersøgelse antyder, at en genforandring kan være til stede. Hvis man finder en genforandring, er det muligt at tilbyde gentest til de øvrige familiemedlemmer. Dvs. at personerne ved hjælp af en blodprøve kan få konstateret, om de har arvet genforandringen. 17

18 Arbejdsgangen i HNPCC-registret Henvisning til HNPCC-registret Familiens stamtræ Registre, dødsattester og journaler Ingen undersøgelse Nej HNPCC Sandsynligt? Ja Blodprøve ikke tilgængelig Forebyggende undersøgelse Ja Blodprøve tilgængelig Mutationsscreening Genforandring Nej Forebyggende undersøgelse Ja Familien tilbydes gentest Ingen undersøgelse Nej Genforandring Ja Forebyggende undersøgelse 18

19 Risiko for udvikling af kræft Familier med Lynch-HNPCC Man har mest viden om risikoen for at udvikle kræft i de familier, hvor der er fundet en genforandring, dvs. familier med Lynch-syndrom. I familier med Lynch-syndrom er det kun de personer, der har arvet genforandringen de kaldes genbærere der er i risiko. Genbærere har en risiko på procent for i løbet af livet at udvikle tarmkræft, hvis de ikke går til kontrol. Endvidere har kvinderne en risiko på op til 40 procent for at udvikle kræft i livmoderen og 3-12 procent for kræft i æggestokkene. Diagnosealderen er oftest 40 til 50 år, men kan variere meget. Kræft i tyndtarm, øvre urinveje - det vil sige nyrebækken og urinledere - mavesæk, galdeveje, bugspytkirtel og hjerne forekommer sjældent i disse familier, men dog lidt oftere end i befolkningen. Personer, der har været behandlet for tarmkræft, har en risiko på procent for at udvikle en ny svulst i tarmen, hvis ikke de går i kontrol. Familier med klassisk HNPCC I familier der opfylder Amsterdam-kriterierne eller hvor HNPCC er sandsynlig, men hvor man ikke har fundet en genforandring, antages risikoen for i løbet af livet at udvikle kræft at være nogenlunde den samme som ved Lynch-syndromet. 19

20 Familier med Late onset-hnpcc I familier med Late onset-hnpcc antages risikoen for at udvikle tyktarmskræft at være den samme som i familier med klassisk HNPPC. Gennemsnitsalderen for diagnosen er dog højere og under alle omstændigheder over 50 år. Tarmsvulsterne sidder oftere i venstre side af tyktarmen og i endetarmen, og man mener ikke, at der er forhøjet risiko for kræft uden for tarmen. Familier med moderat risiko I familier med moderat risiko skønnes risiko-personer at have to til tre gange så stor risiko for at udvikle tarmkræft som befolkningen i øvrigt. Dette svarer til en risiko på procent for at udvikle kræft i løbet af en normal levetid. Der skønnes ikke at være forhøjet risiko for kræft uden for tarmen. Familier der anbefales forebyggende undersøgelser Risiko-personer er familiemedlemmer, der har eller har haft tarmkræft eller anden HNPCC kræft, og deres børn eller søskende. Risiko-personer anbefales forebyggende undersøgelser. I familier, hvor der er påvist genforandring, er det kun genbærere, der er risiko-personer og dermed bør følge de forebyggende undersøgelser. I familier, hvor man ikke kan foretage gentest, anbefales som udgangspunkt forebyggende undersøgelser til alle, der har haft kræft, og til deres 1. gradsslægtninge. Så længe disse 1. gradsslægtninge ikke udvikler gentagne forsta- 20

21 dier til tarmkræft (adenomer) eller anden HNPCC-kræft, betragtes deres børn ikke som risiko-personer. Udvikling af tarmkræft Stort set alle tilfælde af tarmkræft begynder som et adenom, dvs. en godartet polyp med celleforandringer. Ved fortsat vækst kan et adenom udvikle sig til tarmkræft over en periode på 5-10 år. Ved de forebyggende undersøgelser fjernes alle polypper og dermed de forstadier, der eventuelt kunne udvikle sig til kræft. Adenom Karcinom udvikling Celleforandringers udvikling til kræft 5-10 år Et adenom er en godartet polyp med celleforandringer, og den kan udvikle sig til kræft på fem-ti år. 21

22 Forebyggende undersøgelser De forebyggende undersøgelser, der tilbydes, er forskellige og afhænger af, hvilken familie-type man tilhører. Kikkertundersøgelse af tyktarmen En kikkert på et bøjeligt rør føres ind i tyktarmen, og ved hjælp af kikkerten kan lægen se hele tyktarmen efter for kræft eller forstadier til kræft. Undersøgelsen kaldes koloskopi. Eventuelle polypper kan fjernes med det samme. Undersøgelsen varer ca minutter og kan være lidt ubehagelig, men det gør sjældent ondt. Man kan få beroligende og smertestillende medicin i forbindelse med undersøgelsen. Koloskopi kræver, at tarmen er tom og omhyggeligt udrenset, hvilket for nogle er det mest generende ved undersøgelsen. Udtømningen skal foregå dagen inden undersøgelsen, og man får nærmere besked om, hvordan det foregår. Der er en beskeden risiko for at der går hul på tarmen ved koloskopiundersøgelsen (en pr undersøgelser). Sker dette foretages en mindre operation med lukning af hullet. Kort kikkertundersøgelse af tyktarmen Personer, der har fået fjernet tyktarmen og syet tyndtarmen sammen med endetarmen, tilbydes en kort kikkertundersøgelse kaldet sigmoideoskopi. Det foregår på samme måde som en koloskopi, men med en kikkert på et kortere, bøjeligt rør på kun 60 cm. Undersøgelsen kræver ikke så grundig en udrensning og tager kun ca. 15 minutter. CT- eller MR-koloskopi Hvis den sædvanlige kikkertundersøgelse ikke kan gennemføres, udfører man i stedet en CT- eller MR-koloskopi. Disse undersøgel- 22

23 Kontrolprogrammer Oversigt over, hvem der anbefales forebyggende undersøgelser Familietype Hvilke personer Hvilket organ Hvilke undersøgelser Hvor ofte Klassisk og Lynch HNPCC Late-onset HNPCC Personer med kræft og deres 1.gradsslægtninge Tyk- og endetarm, livmoder *andre organer Tyk-og endetarm Koloskopi Gynækologisk undersøgelse Ultralydscanning Koloskopi Hvert 2. år fra 25. år Hvert 2. år fra 45. år Moderat risiko Tyk-og endetarm Koloskopi Hvert 5. år fra 10 år før alderen for yngste kræfttilfælde * Få familier med to eller flere tilfælde af kræft i øvre urinveje eller mavesækken anbefales supplerende kontrolprogram Oversigt over forebyggende undersøgelser. ser er imidlertid ikke så følsomme som en koloskopi, og CT-koloskopien er forbundet med en beskeden strålerisiko. Gynækologisk undersøgelse Kvinder får en almindelig gynækologisk undersøgelse og en ultralydscanning gennem skeden. Dette er smertefrit og uden bivirkninger. I nogle tilfælde vil der være grund til at foretage en udskrabning (abrasio) i lokal - eller fuldbedøvelse, her fjernes slimhinden i livmoderen, så den kan blive undersøgt for mulige spor af kræft. Slimhinden i livmoderen gendannes af sig selv. Undersøgelser af øvre urinveje I ganske få familier forekommer tilfælde af kræft i de øvre urinveje hos flere personer. Disse familier tilbydes forebyggende undersøgelse med urinprøver og ultralydscanning af de øvre urinveje. Hvis der findes blod eller celleforandringer i urinen, foretages supplerende undersøgelse af nyrerne og kikkertundersøgelse af urinblæren. 23

24 Kikkertundersøgelse af mavesækken I ganske få familier forekommer tilfælde af kræft i mavesækken hos flere personer. Disse familier tilbydes kikkertundersøgelse af mavesækken, hvor der tages vævsprøver. Undersøgelsen kaldes gastroskopi. Information om undersøgelserne Der er udarbejdet pjecer med information om de forskellige undersøgelser, og dem får man udleveret inden undersøgelserne skal foregå. Behandling af tyktarmskræft Fjernelse af tyktarmen Hvis man finder tyktarmskræft hos en yngre person i en klassisk HNPCC-familie, anbefaler vi, at hele tyktarmen fjernes, og tyndtarmen sys sammen med endetarmen. Denne operation kaldes kolektomi, og den forebygger, at der udvikles nye tarmsvulster. De efterfølgende forebyggende undersøgelser bliver herefter lettere, for man kan nøjes med en kort kikkertundersøgelse sigmoideoskopi. Efter operationen kan man få behov for hyppigere at skulle af med afføringen mest i begyndelsen. Med tiden vil tarmen vænne sig til de nye forhold, og man vil have afføring en-tre gange dagligt og sædvanligvis ikke problemer derudover. Komplikationer Som ved alle andre større operationer er der en risiko for komplikationer efter operationen. Den hyppigste komplikation er betændelse i såret. Det kan forlænge hospitalsopholdet, men det giver ikke varige mén. Man kan risikere, at tarmenderne ikke vokser rigtigt sammen, og det derfor kan være nødvendigt med en ny operation og en midler- 24

25 tidig stomi. Stomi er en kunstig endetarmsåbning, hvor afføringen samles i en pose på maven. Denne komplikation optræder hos få procent af de opererede. Endelig kan man i forbindelse med operationer få lunge- eller blærebetændelse. Med de moderne antibiotika, penicillin og lignende stoffer til behandling af betændelsessygdomme, er det ikke noget alvorligt problem. Vi anser derfor fjernelse af tyktarmen og sammensyning af tyndtarmen og endetarmen for at være en god og effektiv behandling med en lav risiko. Risikoen for at dø i forbindelse med operationen er meget lille. Forebyggende operation Det anbefales generelt ikke at foretage forebyggende operation med fjernelse af tarm eller livmoder. Dette skyldes at koloskopi, hvor man fjerner eventuelle forstadier, normalt er så effektivt, at forebyggende tarmoperation ikke er nødvendig. Hvis der dog er fundet mange forstadier til kræft ved kikkertundersøgelse af tyktarmen hos personer, som har fået konstateret en genforandring, kan man overveje at få foretaget en forebyggende operation, kolektomi, hvor man fjerner hele tyktarmen, og tyndtarmen sys sammen med endetarmen. Hos kvinder, der ikke længere har menstruation eller ikke ønsker at få flere børn, kan man under samme operation fjerne livmoderen og æggestokkene for at undgå kræft. Dette er en mulighed, man må tage stilling til i hvert enkelt tilfælde. 25

26 HNPCC-registret Det danske HNPCC-register blev oprettet i Formålet med at registrere HNPCC-patienter og deres familiemedlemmer i et centralt register er at: Koordinere forebyggende undersøgelser af familiemedlemmer med risiko for at have arvet tarmkræft Informere om tarmkræft Forske i tarmkræft HNPCC-registret er i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 4. december 1995 et offentligt register med Region Hovedstaden som registeransvarlig myndighed. Det er godkendt af Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet. Arbejdet i registret varetages af en kirurg, en klinisk genetiker og fire genetiske assistenter. Udgifterne til den daglige drift betales af Region Hovedstaden. 26

27 Hvad registrerer HNPCC-registret? navn, adresse og CPR-nummer oplysninger om eventuelle kræftsygdomme hvilket undersøgelsesprogram, personen følger forældre og søskende til personer med tarmkræft, uanset om disse forældre og søskende har haft kræft eller ej for at kunne tegne stamtræer Når en familie med Lynch eller klassisk HNPCC bliver registreret, tilstræber HNPCC-registret, at alle personer i familien, som har en øget risiko for at få kræft, får informationer om mulighederne for forebyggende undersøgelser. Man kan godt være registreret i HNPCC-registret uden at være blevet informeret om det, idet vi ikke unødigt vil skræmme personer, der ikke har en øget kræftrisiko. Man kan altid få at vide, hvilke oplysninger der er i registret om en selv, men naturligvis ikke om andre. Samarbejdspartnere HNPCC-registret arbejder sammen med alle genetiske, kirurgiske, gynækologiske, patologiske og klinisk biokemiske afdelinger, der undersøger og behandler HNPCC-patienter i Danmark. Forskning i HNPCC-registre i det meste af verden Registrering af HNPCC-familier er en forudsætning for at kunne forske i arvelig tarmkræft. Der findes HNPCC-registre i det meste af verden, og det har de seneste år medført vigtig forskning i tarmkræft inden for områderne: behandling, arvelige forhold og sygdommens udbredelse i befolkningen. Desuden giver registreringen mulighed for at følge op på effekten og eventuel justering af kontrolprogrammerne. 27

28 Oplysninger til forsikringsselskabet Vi tolker loven om forsikringsselskabers brug af helbredsoplysninger sådan, at man ikke behøver at meddele forsikringsselskaber, at man er tilmeldt HNPCC-registret og går til regelmæssig kikkertundersøgelse, hvis man ikke har været syg. Det er strafbart for forsikringsselskabet at bede om oplysninger om en persons arveanlæg og sygdomsrisici. Man kan efter omstændighederne melde forsikringsselskabet til politiet for overtrædelse af loven. Hvis man har eller har haft en sygdom, kræft eller forstadier til kræft, kaldet adenomer, skal man oplyse det til forsikringsselskabet. Selskabet kan så rette henvendelse til det relevante hospital og indhente journaloplysninger derfra. Hvis HNPCC-registret får en fuldmagt fra en patient, kan vi sende oplysninger om patientens aktuelle sygdom, men ikke om andet. På baggrund af lovgivningen ønsker HNPCC-registret således af princip ikke at videregive oplysninger om personers risiko for at pådrage sig sygdomme til forsikringsselskaber. 28

29 Lov nr. 413 af 10/06/1997 Lov om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser. Forbud mod anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved tegning m.v. af forsikringer og pensioner. 3a Selskabet må ikke i forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler efter denne lov anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at tilvejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplysninger om den pågældendes eller andre personers nuværende eller tidligere helbredstilstand. 29

30 Genetiske rådgivningscentre Region Nord & Region Midtjylland Klinisk Genetisk afdeling Århus Sygehus Nørrebrogade bygning Århus C tlf Region Syd Klinisk Genetisk afdeling Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle tlf Afdeling for Biokemi, Farmakologi og Genetik Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard Odense C tlf Region Hovedstaden, Øst for Storebælt HNPCC-registret Hvidovre Hospital 2650 Hvidovre tlf

31 HNPCC-registrets medarbejdere Genetisk assistent Mai-Britt Raufjell Kristiansen Elza Ahmedovska Jeanet Kruse Rasmussen Helle Thomsen Genetiker Afdelingslæge Susanne Timshel Daglig leder Overlæge, ph.d. Inge Bernstein 31

32 HNPCC-Registret Gastroenheden 435 Hvidovre Hospital 2650 Hvidovre Tlf Fax Mail Hjemmeside 32 Kettegård Allé Hvidovre HNPCC-centret: Overlæge Inge Bernstein og Susanne Timshel Kommunikationsafdelingen. Redaktør: Inger Dahl. Foto: Susanne Østergaard. Layout: Annie Rasch. Tryk: Kopiafdelingen. Maj CF

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Hvis helbredserklæringen ikke er fuldstændig udfyldt vil den blive sendt retur så du kan tilføje de oplysninger der mangler.

Hvis helbredserklæringen ikke er fuldstændig udfyldt vil den blive sendt retur så du kan tilføje de oplysninger der mangler. Tak fordi I har valgt en Børneforsikring/Børneforsikring Super hos If! På de næste sider finder du helbredserklæringen som skal udfyldes i forbindelse med børneforsikringen du har købt hos os. Ved udfyldning

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Operation ved hjælp af robot

Operation ved hjælp af robot Patientinformation Operation ved hjælp af robot Robotassisteret kikkertoperation for kræft i livmoderen Laparoskopi corpuscancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D I denne folder

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Information om pouch

Information om pouch Information om pouch 2 Forord Denne pjece henvender sig til dig som på grund af Colitis Ulcerosa (CU) eller Familiær Adeno Polypose (FAP) overvejer at få en pouch. Denne pjece er tænkt som et supplement

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: Cpr.nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns cpr.nr.: Egen læges adresse: 1 Hvad er årsagen til din

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Patientvejledning. Endometriose. - Kikkertoperation

Patientvejledning. Endometriose. - Kikkertoperation Patientvejledning Endometriose - Kikkertoperation Aleris-Hamlet er førende indenfor skånsomme kikkert operationer af endometriose. Det betyder, at du hurtigt bliver frisk igen og får færrest mulige ar

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Anlæggelse af J-Pouch

Anlæggelse af J-Pouch Anlæggelse af J-Pouch Århus Universitetshospital Kirurgisk afdeling P Afsnit P260 Tlf. +45 7846 7537 Tage-Hansens Gade DK-8000 Århus C www.afdp.auh.dk J-pouch anlæggelse og forløb Formålet med denne patientinformation

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen

Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Patientinformation Almen forholdsregler og information fra plastikkirurgen Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Almene forholdsregler og information Husk at du er velkommen

Læs mere

Tak fordi du har valgt en Livsforsikring/Voksenforsikring/Voksenforsikring Super hos If!

Tak fordi du har valgt en Livsforsikring/Voksenforsikring/Voksenforsikring Super hos If! Tak fordi du har valgt en Livsforsikring/Voksenforsikring/Voksenforsikring Super hos If! På de næste sider finder du helbredserklæringen som skal udfyldes i forbindelse med forsikringen du har købt hos

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose, behandling og kontrol Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group Indhold Sygdommen... 3 Spigelman klassifikation...

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

TILMELDING TIL DANICA SUNDHEDS- SIKRING (ÆGTEFÆLLE/SAMLEVER ORDNING)

TILMELDING TIL DANICA SUNDHEDS- SIKRING (ÆGTEFÆLLE/SAMLEVER ORDNING) TILMELDING TIL DANICA SUNDHEDS- SIKRING (ÆGTEFÆLLE/SAMLEVER ORDNING) Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Danmark Telefon 70 11 25 25 Gruppeordning gennem Arbejdsgiver CVR-nr. Medarbejders navn

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse 1. Policenummer Skadenummer (udfyldes af If) For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf. arbejde Mobil 2. Skadelidte For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 Sag 89/2012 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere instans

Læs mere