HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H"

Transkript

1 HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

2 HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure 9. udgave, april oplag Flere eksemplarer af folderen kan bestilles på HNPCC-registret. Se adresse på bagsiden. ISBN:

3 Indhold Arvelig tarmkræft 4 Arvelig tendens til tarmkræft 4 Familier, der bør udredes 6 Forskellige typer HNPCC-familier 9 Stamtræ for en HNPCC-familie 12 Arveligt grundlag for at udvikle tarmkræft 14 Genetisk udredning 16 Arbejdsgangen i HNPCC-registret 18 Risiko for udvikling af kræft 19 Familier der anbefales forebyggende undersøgelser 20 Forebyggende undersøgelser 22 Behandling af tarmkræft 24 HNPCC-registret 26 Oplysninger til forsikringsselskabet 28 Rådgivningscentre 30 HNPCC-registrets medarbejdere 31 Kontaktoplysninger 32 3

4 Arvelig tarmkræft I denne folder kan du læse om den arvelige risiko for at udvikle tarmkræft, hvordan opsporingen af risikopersoner foregår og om tilbud om forebyggende undersøgelser og kontrol. Tarmkræft er en af de almindeligste kræftformer i Danmark og fireseks procent af befolkningen risikerer at udvikle tarmkræft. Det sker som regel omkring 70-årsalderen. Arvelig tendens til tarmkræft De fleste tilfælde af tarmkræft er tilfældige - det vil sige, at der ikke er kendte årsager - men der forekommer også tilfælde, som skyldes arvelige faktorer. Undersøgelser af tvillinger tyder på, at arvelige faktorer har betydning for op mod en tredjedel af alle tilfælde af tarmkræft. Arvelig tarmkræft kan opspores og forebygges HNPCC-registret er oprettet for at opspore familiemedlemmer, som har arveligt betinget risiko for at udvikle tarmkræft. Når vi finder frem til personer, som har øget risiko for at udvikle tarmkræft, tilbyder vi forebyggende undersøgelser. Finder man forstadier til tarmkræft ved undersøgelserne, vil patienten få tilbudt behandling, og behandlingen forebygger, at man udvikler tarmkræft. 4

5 Erfaringer fra Finland viser, at forebyggende undersøgelser hvert 3. år af risiko-personer kan reducere antallet der udvikler tarmkræft med over 60 procent, og ingen af de undersøgte personer var døde af tarmkræft 15 år efter, at undersøgelserne blev sat i gang. Gode muligheder for at blive helbredt Sandsynligheden for at blive helbredt for kræft i tarmen er større hos HNPCC-patienter end hos patienter med en ikke-arvelig form af sygdommen. Der er meget stor sandsynlighed for at blive helbredt, hvis tarmkræften findes ved en forebyggende undersøgelse, dvs. før man får symptomer på kræftsygdommen. Betegnelsen HNPCC HNPCC, Hereditær Non-Polypose Colorectal Cancer, er en samlet betegnelse for en arvelig tendens til tyktarmskræft. H Hereditær betyder arvelig. NP Non-polypose understreger, at det ikke drejer sig om den arvelige sygdom, der kaldes Familiær Adenomatøs Polypose (FAP). C Colorectal betyder tyktarm og endetarm. C Cancer betyder kræft. 5

6 En familie er samlet til genetisk rådgivning i HNPCC-registret. Familier der bør udredes Man har risiko for at være arveligt disponeret for tarmkræft: Hvis der optræder tyktarmskræft hos en person under 50 år eller hos flere nært beslægtede familiemedlemmer. Hvis én eller flere i familien har tarmkræft samtidig med kræft i livmoderen, tyndtarmen eller urinvejene. Tilhører man en af disse risikogrupper, er det relevant at få foretaget en genetisk udredning. 6

7 HNPCC inddeles i forskellige typer og risikogrupper. Formålet er at kunne give den mest korrekte risikovurdering og anbefale de bedst egnede forebyggende undersøgelser til familien. De afgørende faktorer for, hvilken type af HNPCC det drejer sig om, og dermed hvilken risikogruppe, familien bedømmes til at tilhøre, er: Antallet af personer med tyktarmskræft i familien Diagnosetidspunkt 7

8 I nogle familier kan man med sikkerhed stille diagnosen HNPCC, nemlig når man kan påvise, at der hos et familiemedlem er en forandring (mutation) i et af de kendte tarmkræftgener. I langt de fleste tilfælde baseres risikovurdering på familiens stamtræ. Amsterdam-kriterier Internationalt er man blevet enige om nogle fælles kriterier for at vurdere, om en families medlemmer er disponeret for at udvikle tarmkræft. Kriterierne er vedtaget i Amsterdam og kaldes derfor Amsterdam-kriterierne. De er vedtaget i 1991 og senere udvidet, og derfor taler man om Amsterdam I og Amsterdam II-kriterier. Se eksempel på et stamtræ for en HNPCC-familie på side

9 Forskellige typer HNPCC-familier A. Familier med høj risiko En familie har høj risiko for, at dens medlemmer er genetisk disponeret for at udvikle tarmkræft, hvis den tilhører en af de grupper, der beskrives i det følgende. Klassisk HNPCC En familie har den klassiske type HNPCC, hvis den opfylder et af de følgende kriterier. Amsterdam I Mindst tre familiemedlemmer i mindst to generationer har haft kræft i tyktarmen eller endetarmen. Én af de tre personer med tarmkræft skal være 1. gradsslægtning, dvs. forældre, søskende eller barn til de to andre. Mindst én af de tre har fået tarmkræft, inden vedkommende blev 50 år. Det skal kunne udelukkes, at det drejer sig om Familiær Adenomatøs Polypose (FAP), som er en arvelig sygdom, der medfører udvikling af utallige polypper med forstadier til kræft i tyktarmen og endetarmen. Amsterdam II Som Amsterdam I kriterierne, men personerne kan i stedet for tarmkræft have kræft i livmoderen, tyndtarmen eller øvre urinveje. HNPCC sandsynlig I mange familier er det sandsynligt, at der forekommer HNPCC, selvom Amsterdam-kriterierne ikke er opfyldte. 9

10 Lynch-HNPCC En familie har Lynch-HNPCC, hvis man har fundet den genforandring, som disponerer til tarmkræft. Lynch er navnet på den amerikanske genetiker Henry Lynch, der har været en af pionererne inden for HNPCC-forskning. En familie med Lynch-HNPCC vil ofte, men ikke altid opfylde Amsterdam-kriterierne, når familiens stamtræ er tegnet. Late onset-hnpcc Late onset betyder sen begyndelse. En familie har Late onset- HNPCC, hvis den opfylder Amsterdam I kriterierne, bortset fra, at alle personerne var over 50 år, da de udviklede tarmkræft. I Late onset-hnpcc medregnes ikke kræft i livmoder, tyndtarm eller øvre urinveje. B. Familier med moderat risiko En familie har moderat risiko for at udvikle tarmkræft: Hvis en person i familien har fået stillet diagnosen tarmkræft, før vedkommende fyldte 50 år. Hvis to personer, der er 1. gradsslægtninge, har fået stillet diagnosen tarmkræft, begge efter at de er fyldt 50 år. 10

11 Familier med Familier høj risiko med høj risiko Livstidsrisiko for at få tarmkræft: pct., hvis Livstidsrisiko for at få tarmkræft: man ikke er i kontrol pct., hvis man ikke er i kontrol Familier med Familier moderat med risiko moderat Livstidsrisiko risiko for at få tarmkræft: pct., hvis Livstidsrisiko for at få man ikke er i kontrol tarmkræft: pct., hvis man ikke er i kontrol Mutation Lynch familier Mutation Lynch familier Påvist genforandring, som disponerer for tarmkræft Påvist genforandring, som disponerer for tarmkræft Amsterdam I-kriterier Amsterdam I-kriterier 3 familiemedlemmer med tarmkræft i 2 generationer En af de 3 er 1. gradsslægtning til de andre 3 familiemedlemmer med tarmkræft i 2 generationer En af de 3 er 1. under gradsslægtning 50 år til de 2 andre En Familiær af de 3 Adenomatøs er under 50 år Polypose (FAP) udelukket Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) udelukket Amsterdam II-kriterier Amsterdam II-kriterier Som Amsterdam I-kriterier, men en eller flere af personerne kan i stedet for tarmkræft have kræft i livmoderen, tyndtarmen eller øvre urinveje Som Amsterdam I-kriterier, men en eller flere af personerne kan i stedet for tarmkræft have kræft i livmoderen, tyndtarmen eller øvre urinveje HNPCC sandsynlig, hvis et af følgende kriterier er opfyldt HNPCC 2 personer sandsynlig, med tarmkræft hvis i et lille af familie, følgende af dem kriterier under er 50 opfyldt år 2 personer med tarmkræft og i lille en familie, med adenom af dem (svær er under dysplasi) 50 år eller HNPCC-relateret kræft 2 personer med tarmkræft og en med adenom (svær dysplasi) eller HNPCC-relateret 3 personer med tarmkræft i lille familie, en af dem er under 50 år, og de er ikke 1. gradsslægtninge 3 personer med tarmkræft i lille familie, en af dem er under 50 år, og de er ikke 1. gradsslægtninge HNPCC Late onset HNPCC Late onset Som Amsterdam I-kriterier, men alle personer er over 50 år Som En i familien Amsterdam har fået I-kriterier, tarmkræft men før alle 50. personer år er over 50 år En 2 personer, i familien der har er fået 1. gradsslægtninge tarmkræft før 50. har år fået tarmkræft efter 50. år 2 personer, der er 1. gradsslægtninge har fået tarmkræft efter 50. år Oversigt over forskellige familietyper og risikogrupper. 11

12 Stamtræ for en HNPCC-familie Person 8, 14, 16, 20, 22, 80, 82, 92, 94, 96, 102 er risikopersoner og bør tilbydes forebyggende undersøgelser. Person nummer 10, 12, 30, 32, 34 vil kun blive regnet som risikopersoner, hvis deres far (8) eller moder (10, 102) får kræft eller mange adenomer. 4 Tarm, 72 år Mavesæk, 75 år 6 Tarm, 49 år 5 8 Adenom Tarm, 68 år 80 Tarm, 55 år 82 Hud, 55 år Livmoder, 69 år Adenom 2 Adenom Adenom 1 Adenom Signaturforklaring Kvinde Kvinde med tarmkræft Kvinde med tarmkræft og anden kræfttype Kvinde med adenom Kvinde med anden kræfttype Mand Mand med tarmkræft Mand med tarmkræft og anden kræfttype Mand med adenom Mand med anden kræfttype

13 Livmoder, 45 år Tarm, 47 år Urinleder, 69 år 92 Livmoder, 53 år Adenom 1 96 Tarm, 58 år 95 Adenom Hjerne, 28 år Død 23 Personens nummer i familien 13

14 Arveligt grundlag for at udvikle tarmkræft Man kan kun konstatere den arvelige form for tarmkræft med sikkerhed i familier, hvor man har fundet den genforandring, som disponerer til tarmkræft. Hvis man ikke kan finde en genforandring må man bruge familiens stamtræ for at vurdere, om der er et arveligt perspektiv på tilfældene af tarmkræft. Forandring i et gen, der disponerer til tarmkræft Man kender i dag fire gener, der disponerer til tarmkræft. De kaldes MMR-gener og omfatter: MLH1, MSH2, MSH6 og PMS2. Alle mennesker har disse gener, men det karakteristiske for personer med arvelig tarmkræft er, at de har en medfødt forandring (mutation) i et af disse gener. Nedarvning af genforandring Den arvelige form for tarmkræft nedarves gennem den af forældrene, som har arveanlægget og ofte også selv har haft kræft. Baggrunden er, at mennesket har to kopier af næsten alle dets gener. En kopi arves fra moderen gennem ægcellen og den anden kopi fra faderen gennem sædcellen. En person med den arvelige form for tarmkræft har en medfødt genforandring på den ene kopi af det pågældende gen i alle kroppens celler, også i kønscellerne. For hvert barn af en sådan person er der derfor 50 procent risiko for at arve genforandringen. Eller sagt med andre ord: der er 50 procent chance for, at barnet ikke arver genforandringen. Risikoen er den samme for kvinder som for mænd. Personer, der ikke har arvet genforandringen, kan ikke give den videre til deres børn. 14

15 Også i de familier, hvor genforandringen ikke kan identificeres, antages det, at tendensen til at udvikle tarmkræft nedarves på samme måde. I disse familier kan genforandringen sidde i et gen, som endnu ikke er kortlagt. 15

16 Du er velkommen til at kontakte HNPCC-registret, hvis du har brug for yderligere information. Genetisk udredning Formålet med en genetisk udredning er at finde frem til de personer, der har en forhøjet risiko for at udvikle kræft og informere dem om muligheden for at få foretaget forebyggende undersøgelser. Genetisk udredning kan foregå på HNPCC-registret eller på en af de øvrige genetiske afdelinger i landet. Man kan blive henvist til registret fra sin egen læge eller speciallæge eller eventuelt selv henvende sig. Undersøgelsen er tidskrævende og kan vare op til et år, fra man henvender sig, til den endelige risikobedømmelse foreligger. En genetisk udredning består af 1. Optegnelse af familiens stamtræ 2. Vævsanalyser 3. Gentest 16

17 1. Optegnelse af familiens stamtræ Den genetiske udredning består som regel af to samtaler. Ved den første samtale medbringer den henviste oplysninger om sin familie, og hvad dens medlemmer eventuelt har fejlet. Den anden samtale foregår, når der er indhentet dokumentation for de enkelte familiemedlemmers diagnoser, og risikoen er vurderet. 2. Vævsanalyser Undervejs vil der som regel også blive foretaget undersøgelser af væv fra de personer i familien, der tidligere er opereret for tarmkræft. Normalt er der i forbindelse med operationer gemt væv på hospitalets patologiske afdeling. Ved analyser af vævet kan man påvise, om de proteiner, generne koder for, er til stede eller ej. Vævsundersøgelserne supplerer de egentlige undersøgelser af genforandringen. 3. Mutationsscreening og gentest Mutationsscreening, dvs. en undersøgelse af om der kan findes en genforandring, kræver en blodprøve fra en person, der har eller har haft en HNPCC-kræftform. Er ingen af de syge familiemedlemmer i live, kan en mutationsscreening som udgangspunkt ikke gennemføres. Mutationsscreening vil som regel blive tilbudt til familier med høj risiko, og til familier, hvor den supplerende vævsundersøgelse antyder, at en genforandring kan være til stede. Hvis man finder en genforandring, er det muligt at tilbyde gentest til de øvrige familiemedlemmer. Dvs. at personerne ved hjælp af en blodprøve kan få konstateret, om de har arvet genforandringen. 17

18 Arbejdsgangen i HNPCC-registret Henvisning til HNPCC-registret Familiens stamtræ Registre, dødsattester og journaler Ingen undersøgelse Nej HNPCC Sandsynligt? Ja Blodprøve ikke tilgængelig Forebyggende undersøgelse Ja Blodprøve tilgængelig Mutationsscreening Genforandring Nej Forebyggende undersøgelse Ja Familien tilbydes gentest Ingen undersøgelse Nej Genforandring Ja Forebyggende undersøgelse 18

19 Risiko for udvikling af kræft Familier med Lynch-HNPCC Man har mest viden om risikoen for at udvikle kræft i de familier, hvor der er fundet en genforandring, dvs. familier med Lynch-syndrom. I familier med Lynch-syndrom er det kun de personer, der har arvet genforandringen de kaldes genbærere der er i risiko. Genbærere har en risiko på procent for i løbet af livet at udvikle tarmkræft, hvis de ikke går til kontrol. Endvidere har kvinderne en risiko på op til 40 procent for at udvikle kræft i livmoderen og 3-12 procent for kræft i æggestokkene. Diagnosealderen er oftest 40 til 50 år, men kan variere meget. Kræft i tyndtarm, øvre urinveje - det vil sige nyrebækken og urinledere - mavesæk, galdeveje, bugspytkirtel og hjerne forekommer sjældent i disse familier, men dog lidt oftere end i befolkningen. Personer, der har været behandlet for tarmkræft, har en risiko på procent for at udvikle en ny svulst i tarmen, hvis ikke de går i kontrol. Familier med klassisk HNPCC I familier der opfylder Amsterdam-kriterierne eller hvor HNPCC er sandsynlig, men hvor man ikke har fundet en genforandring, antages risikoen for i løbet af livet at udvikle kræft at være nogenlunde den samme som ved Lynch-syndromet. 19

20 Familier med Late onset-hnpcc I familier med Late onset-hnpcc antages risikoen for at udvikle tyktarmskræft at være den samme som i familier med klassisk HNPPC. Gennemsnitsalderen for diagnosen er dog højere og under alle omstændigheder over 50 år. Tarmsvulsterne sidder oftere i venstre side af tyktarmen og i endetarmen, og man mener ikke, at der er forhøjet risiko for kræft uden for tarmen. Familier med moderat risiko I familier med moderat risiko skønnes risiko-personer at have to til tre gange så stor risiko for at udvikle tarmkræft som befolkningen i øvrigt. Dette svarer til en risiko på procent for at udvikle kræft i løbet af en normal levetid. Der skønnes ikke at være forhøjet risiko for kræft uden for tarmen. Familier der anbefales forebyggende undersøgelser Risiko-personer er familiemedlemmer, der har eller har haft tarmkræft eller anden HNPCC kræft, og deres børn eller søskende. Risiko-personer anbefales forebyggende undersøgelser. I familier, hvor der er påvist genforandring, er det kun genbærere, der er risiko-personer og dermed bør følge de forebyggende undersøgelser. I familier, hvor man ikke kan foretage gentest, anbefales som udgangspunkt forebyggende undersøgelser til alle, der har haft kræft, og til deres 1. gradsslægtninge. Så længe disse 1. gradsslægtninge ikke udvikler gentagne forsta- 20

21 dier til tarmkræft (adenomer) eller anden HNPCC-kræft, betragtes deres børn ikke som risiko-personer. Udvikling af tarmkræft Stort set alle tilfælde af tarmkræft begynder som et adenom, dvs. en godartet polyp med celleforandringer. Ved fortsat vækst kan et adenom udvikle sig til tarmkræft over en periode på 5-10 år. Ved de forebyggende undersøgelser fjernes alle polypper og dermed de forstadier, der eventuelt kunne udvikle sig til kræft. Adenom Karcinom udvikling Celleforandringers udvikling til kræft 5-10 år Et adenom er en godartet polyp med celleforandringer, og den kan udvikle sig til kræft på fem-ti år. 21

22 Forebyggende undersøgelser De forebyggende undersøgelser, der tilbydes, er forskellige og afhænger af, hvilken familie-type man tilhører. Kikkertundersøgelse af tyktarmen En kikkert på et bøjeligt rør føres ind i tyktarmen, og ved hjælp af kikkerten kan lægen se hele tyktarmen efter for kræft eller forstadier til kræft. Undersøgelsen kaldes koloskopi. Eventuelle polypper kan fjernes med det samme. Undersøgelsen varer ca minutter og kan være lidt ubehagelig, men det gør sjældent ondt. Man kan få beroligende og smertestillende medicin i forbindelse med undersøgelsen. Koloskopi kræver, at tarmen er tom og omhyggeligt udrenset, hvilket for nogle er det mest generende ved undersøgelsen. Udtømningen skal foregå dagen inden undersøgelsen, og man får nærmere besked om, hvordan det foregår. Der er en beskeden risiko for at der går hul på tarmen ved koloskopiundersøgelsen (en pr undersøgelser). Sker dette foretages en mindre operation med lukning af hullet. Kort kikkertundersøgelse af tyktarmen Personer, der har fået fjernet tyktarmen og syet tyndtarmen sammen med endetarmen, tilbydes en kort kikkertundersøgelse kaldet sigmoideoskopi. Det foregår på samme måde som en koloskopi, men med en kikkert på et kortere, bøjeligt rør på kun 60 cm. Undersøgelsen kræver ikke så grundig en udrensning og tager kun ca. 15 minutter. CT- eller MR-koloskopi Hvis den sædvanlige kikkertundersøgelse ikke kan gennemføres, udfører man i stedet en CT- eller MR-koloskopi. Disse undersøgel- 22

23 Kontrolprogrammer Oversigt over, hvem der anbefales forebyggende undersøgelser Familietype Hvilke personer Hvilket organ Hvilke undersøgelser Hvor ofte Klassisk og Lynch HNPCC Late-onset HNPCC Personer med kræft og deres 1.gradsslægtninge Tyk- og endetarm, livmoder *andre organer Tyk-og endetarm Koloskopi Gynækologisk undersøgelse Ultralydscanning Koloskopi Hvert 2. år fra 25. år Hvert 2. år fra 45. år Moderat risiko Tyk-og endetarm Koloskopi Hvert 5. år fra 10 år før alderen for yngste kræfttilfælde * Få familier med to eller flere tilfælde af kræft i øvre urinveje eller mavesækken anbefales supplerende kontrolprogram Oversigt over forebyggende undersøgelser. ser er imidlertid ikke så følsomme som en koloskopi, og CT-koloskopien er forbundet med en beskeden strålerisiko. Gynækologisk undersøgelse Kvinder får en almindelig gynækologisk undersøgelse og en ultralydscanning gennem skeden. Dette er smertefrit og uden bivirkninger. I nogle tilfælde vil der være grund til at foretage en udskrabning (abrasio) i lokal - eller fuldbedøvelse, her fjernes slimhinden i livmoderen, så den kan blive undersøgt for mulige spor af kræft. Slimhinden i livmoderen gendannes af sig selv. Undersøgelser af øvre urinveje I ganske få familier forekommer tilfælde af kræft i de øvre urinveje hos flere personer. Disse familier tilbydes forebyggende undersøgelse med urinprøver og ultralydscanning af de øvre urinveje. Hvis der findes blod eller celleforandringer i urinen, foretages supplerende undersøgelse af nyrerne og kikkertundersøgelse af urinblæren. 23

24 Kikkertundersøgelse af mavesækken I ganske få familier forekommer tilfælde af kræft i mavesækken hos flere personer. Disse familier tilbydes kikkertundersøgelse af mavesækken, hvor der tages vævsprøver. Undersøgelsen kaldes gastroskopi. Information om undersøgelserne Der er udarbejdet pjecer med information om de forskellige undersøgelser, og dem får man udleveret inden undersøgelserne skal foregå. Behandling af tyktarmskræft Fjernelse af tyktarmen Hvis man finder tyktarmskræft hos en yngre person i en klassisk HNPCC-familie, anbefaler vi, at hele tyktarmen fjernes, og tyndtarmen sys sammen med endetarmen. Denne operation kaldes kolektomi, og den forebygger, at der udvikles nye tarmsvulster. De efterfølgende forebyggende undersøgelser bliver herefter lettere, for man kan nøjes med en kort kikkertundersøgelse sigmoideoskopi. Efter operationen kan man få behov for hyppigere at skulle af med afføringen mest i begyndelsen. Med tiden vil tarmen vænne sig til de nye forhold, og man vil have afføring en-tre gange dagligt og sædvanligvis ikke problemer derudover. Komplikationer Som ved alle andre større operationer er der en risiko for komplikationer efter operationen. Den hyppigste komplikation er betændelse i såret. Det kan forlænge hospitalsopholdet, men det giver ikke varige mén. Man kan risikere, at tarmenderne ikke vokser rigtigt sammen, og det derfor kan være nødvendigt med en ny operation og en midler- 24

25 tidig stomi. Stomi er en kunstig endetarmsåbning, hvor afføringen samles i en pose på maven. Denne komplikation optræder hos få procent af de opererede. Endelig kan man i forbindelse med operationer få lunge- eller blærebetændelse. Med de moderne antibiotika, penicillin og lignende stoffer til behandling af betændelsessygdomme, er det ikke noget alvorligt problem. Vi anser derfor fjernelse af tyktarmen og sammensyning af tyndtarmen og endetarmen for at være en god og effektiv behandling med en lav risiko. Risikoen for at dø i forbindelse med operationen er meget lille. Forebyggende operation Det anbefales generelt ikke at foretage forebyggende operation med fjernelse af tarm eller livmoder. Dette skyldes at koloskopi, hvor man fjerner eventuelle forstadier, normalt er så effektivt, at forebyggende tarmoperation ikke er nødvendig. Hvis der dog er fundet mange forstadier til kræft ved kikkertundersøgelse af tyktarmen hos personer, som har fået konstateret en genforandring, kan man overveje at få foretaget en forebyggende operation, kolektomi, hvor man fjerner hele tyktarmen, og tyndtarmen sys sammen med endetarmen. Hos kvinder, der ikke længere har menstruation eller ikke ønsker at få flere børn, kan man under samme operation fjerne livmoderen og æggestokkene for at undgå kræft. Dette er en mulighed, man må tage stilling til i hvert enkelt tilfælde. 25

26 HNPCC-registret Det danske HNPCC-register blev oprettet i Formålet med at registrere HNPCC-patienter og deres familiemedlemmer i et centralt register er at: Koordinere forebyggende undersøgelser af familiemedlemmer med risiko for at have arvet tarmkræft Informere om tarmkræft Forske i tarmkræft HNPCC-registret er i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 4. december 1995 et offentligt register med Region Hovedstaden som registeransvarlig myndighed. Det er godkendt af Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet. Arbejdet i registret varetages af en kirurg, en klinisk genetiker og fire genetiske assistenter. Udgifterne til den daglige drift betales af Region Hovedstaden. 26

27 Hvad registrerer HNPCC-registret? navn, adresse og CPR-nummer oplysninger om eventuelle kræftsygdomme hvilket undersøgelsesprogram, personen følger forældre og søskende til personer med tarmkræft, uanset om disse forældre og søskende har haft kræft eller ej for at kunne tegne stamtræer Når en familie med Lynch eller klassisk HNPCC bliver registreret, tilstræber HNPCC-registret, at alle personer i familien, som har en øget risiko for at få kræft, får informationer om mulighederne for forebyggende undersøgelser. Man kan godt være registreret i HNPCC-registret uden at være blevet informeret om det, idet vi ikke unødigt vil skræmme personer, der ikke har en øget kræftrisiko. Man kan altid få at vide, hvilke oplysninger der er i registret om en selv, men naturligvis ikke om andre. Samarbejdspartnere HNPCC-registret arbejder sammen med alle genetiske, kirurgiske, gynækologiske, patologiske og klinisk biokemiske afdelinger, der undersøger og behandler HNPCC-patienter i Danmark. Forskning i HNPCC-registre i det meste af verden Registrering af HNPCC-familier er en forudsætning for at kunne forske i arvelig tarmkræft. Der findes HNPCC-registre i det meste af verden, og det har de seneste år medført vigtig forskning i tarmkræft inden for områderne: behandling, arvelige forhold og sygdommens udbredelse i befolkningen. Desuden giver registreringen mulighed for at følge op på effekten og eventuel justering af kontrolprogrammerne. 27

28 Oplysninger til forsikringsselskabet Vi tolker loven om forsikringsselskabers brug af helbredsoplysninger sådan, at man ikke behøver at meddele forsikringsselskaber, at man er tilmeldt HNPCC-registret og går til regelmæssig kikkertundersøgelse, hvis man ikke har været syg. Det er strafbart for forsikringsselskabet at bede om oplysninger om en persons arveanlæg og sygdomsrisici. Man kan efter omstændighederne melde forsikringsselskabet til politiet for overtrædelse af loven. Hvis man har eller har haft en sygdom, kræft eller forstadier til kræft, kaldet adenomer, skal man oplyse det til forsikringsselskabet. Selskabet kan så rette henvendelse til det relevante hospital og indhente journaloplysninger derfra. Hvis HNPCC-registret får en fuldmagt fra en patient, kan vi sende oplysninger om patientens aktuelle sygdom, men ikke om andet. På baggrund af lovgivningen ønsker HNPCC-registret således af princip ikke at videregive oplysninger om personers risiko for at pådrage sig sygdomme til forsikringsselskaber. 28

29 Lov nr. 413 af 10/06/1997 Lov om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser. Forbud mod anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved tegning m.v. af forsikringer og pensioner. 3a Selskabet må ikke i forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler efter denne lov anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at tilvejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplysninger om den pågældendes eller andre personers nuværende eller tidligere helbredstilstand. 29

30 Genetiske rådgivningscentre Region Nord & Region Midtjylland Klinisk Genetisk afdeling Århus Sygehus Nørrebrogade bygning Århus C tlf Region Syd Klinisk Genetisk afdeling Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle tlf Afdeling for Biokemi, Farmakologi og Genetik Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard Odense C tlf Region Hovedstaden, Øst for Storebælt HNPCC-registret Hvidovre Hospital 2650 Hvidovre tlf

31 HNPCC-registrets medarbejdere Genetisk assistent Mai-Britt Raufjell Kristiansen Elza Ahmedovska Jeanet Kruse Rasmussen Helle Thomsen Genetiker Afdelingslæge Susanne Timshel Daglig leder Overlæge, ph.d. Inge Bernstein 31

32 HNPCC-Registret Gastroenheden 435 Hvidovre Hospital 2650 Hvidovre Tlf Fax Mail Hjemmeside 32 Kettegård Allé Hvidovre HNPCC-centret: Overlæge Inge Bernstein og Susanne Timshel Kommunikationsafdelingen. Redaktør: Inger Dahl. Foto: Susanne Østergaard. Layout: Annie Rasch. Tryk: Kopiafdelingen. Maj CF

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Udarbejdet af HNPCC-registret, landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure

Læs mere

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold............................................. 3 Indledning...........................................

Læs mere

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold 3 Indledning 4 Hvad er HNPCC? 5 Hvordan får man HNPCC? 6 Forskellige typer af HNPCC 6 Hvordan bliver

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Familiær Adenomatøs Polypose FAP

Familiær Adenomatøs Polypose FAP Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan

Læs mere

Familiær Adenomatøs Polypose FAP

Familiær Adenomatøs Polypose FAP Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner 10 ARVELIG TARMKRÆFT Ætiologien ved tarmkræft er heterogen og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektalcancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til: DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: -- Gælder til: Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Information om gastroskopi og koloskopi

Information om gastroskopi og koloskopi Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om gastroskopi og koloskopi Hvad er gastroskopi? Gastroskopi

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår

Læs mere

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep.

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep. DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Moviprep www.koldingsygehus.dk Koloskopi Vi har planlagt at lave koloskopi. Det er en undersøgelse af endetarm og

Læs mere

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

ARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (HNPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

ARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (HNPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning ARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (NPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(3) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling Patientinformation - om Koloskopi Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den udføres

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. endetarm b. tyktarm c. sidste stykke af tyndtarmen Du bedes møde den... /...

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Picoprep www.koldingsygehus.dk Du bedes møde til undersøgelse dag, den kl på DagKlinikken. Skulle du være forhindret

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen

kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling 2 Hvad er en sigmoideoskopi? Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Information om koloskopi

Information om koloskopi Patientinformation Information om koloskopi - phosphoral Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi)

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi) KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi) Hellerup 3977 7070 Lyngby 45 933 933 Odense 6548 7070 Skørping 9839 2244 info@cfrhospitaler.dk - www.cfrhospitaler.dk Hvad er en koloskopi? En koloskopi

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Vejledende henvisningskriterier - cancer Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm hos børn (koloskopi)

Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm hos børn (koloskopi) DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm hos børn (koloskopi) www.koldingsygehus.dk Koloskopi Vi har planlagt at lave koloskopi. Det er en undersøgelse af endetarm og tyktarm. Hvis du har

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi

Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: 25. februar 2016 Gælder til: Rekommandationer HNPCC Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Patientvejledning. Anoskopi

Patientvejledning. Anoskopi Patientvejledning Anoskopi En Anoskopi er en kikkertundersøgelse af den nederste del af endetarmen med henblik på at afdække sygelige forandringer i denne. Undersøgelsen er risikofri. På Aleris- Hamlet

Læs mere

Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.

Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Hvis helbredserklæringen ikke er fuldstændig udfyldt vil den blive sendt retur så du kan tilføje de oplysninger der mangler.

Hvis helbredserklæringen ikke er fuldstændig udfyldt vil den blive sendt retur så du kan tilføje de oplysninger der mangler. Tak fordi I har valgt en Børneforsikring/Børneforsikring Super hos If! På de næste sider finder du helbredserklæringen som skal udfyldes i forbindelse med børneforsikringen du har købt hos os. Ved udfyldning

Læs mere

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt okkult blod. Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Information om koloskopi

Information om koloskopi Patientinformation Information om koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

3-partsgruppen for Kirurgi

3-partsgruppen for Kirurgi 3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PATIENTINFORMATION NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Genetisk rådgivning. Huntingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom

Genetisk rådgivning. Huntingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom Genetisk rådgivning Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Juridisk Institut, Syddansk Universitet untingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom far Thea Frank abort mor ans anne søn Fadderskabstest

Læs mere

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af

Læs mere