Søskenderelationen Side 1/21. Akademisk Opgavebank. Søskenderelationen. Opgaveansvarlig: Simon Egenfeldt-Nielsen. Vejleder: Jytte Bang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søskenderelationen Side 1/21. Akademisk Opgavebank. Søskenderelationen. Opgaveansvarlig: Simon Egenfeldt-Nielsen. Vejleder: Jytte Bang"

Transkript

1 Søskenderelationen Side 1/21 Akademisk Opgavebank Søskenderelationen Opgaveansvarlig: Simon Egenfeldt-Nielsen Vejleder: Jytte Bang København den 2. Januar 1997

2 Søskenderelationen Side 2/21 Indholdsfortegnelse Indledning Søskendeforskningens historie Arv/miljødebatten Dunn & Plomin Scarr & Gracek Relationenen som nyt centrum Virksomhed-objekt-genspejling Delkonklusion (optrækning af pointerne) Søskenderelationen i et nyt perspektiv Familie Mor-barn/ mor-søskende Far-barn/ far-søskende Forældre-søskende Søskende indbyrdes Konklusion Litteratutliste Primær litteratur Sekundær litteratur Bilag A Bilag B

3 Søskenderelationen Side 3/21 Indledning Søskenderelationen Min umiddelbare interesse for søskenderelationen udspringer af den stadige interesse for søskendes indvirkning på vores liv. Dette afspejler sig i de diverse dameblade, talk-shows og populærvidenskabelige bøger, som alle søger at give svar på, hvordan f.eks. vores plads i søskendeflokken indvirker på vores personlighed (jf. Alt for damerne d.27.oktober 1997). Jeg vil i opgaven koncentrere mig om at afdække søskenderelationens indhold og udformning. Jeg vil yderligere forsøge at vise, at søskenderelationen har en særlig kvalitet, som bedst kan begribes ud fra Bowlbys tilknytningsbegrebet (Bowlby(1996)) og systemisk familieterapis opfattelse af familien (Boscolo et. al. (1991)). Samtidig vil jeg på baggrund af den særlige kvalitet i søskenderelationen sammenligne med mor-barnforholdet og far-barnforholdet. Først vil jeg starte med at ridse søskendeforskningens historie op og redegøre for de problemer, som jeg mener forhindrer søskendeforskningen i at komme videre med udarbejdelsen af en teori om søskenderelationen. Igennem et opgør med arv/miljøtænkning og ved hjæp af Mammen og Fog vil jeg få selve relationen i fokus. Til sidst vil jeg gennem de mange søskendeundersøgelser og undersøgelse af de enkelte relationer i familien, underbygge min påstand om søskenderelationens særlige kvalitet. Søskendeforskningens historie Jeg starter altså med at undersøge søskendelitteraturen for at se hvilke forskellige bud, der er på søskenderelationens udformning og indhold. Dette giver nogle overraskende resultater, idet søskendeforskningen ikke har noget entydigt svar på søskenderelationens udformning og indhold, men stadig befinder sig i en fase, hvor man prøver at observere og analysere søskende. Den eneste sammenhængende teori om søskenderelationen blev fremsat af Adler i 1928, men hans baggrund for fremsættelsen af teorien var empirisk meget svagt underbygget og han brugte heller ikke meget energi/tid på sin søskendeteori (Adler(1974)). Frem til 1980erne var søskendeforskningen spredt og fragmenteret på nær et enkelt forsøg på en samlende teori af Sutton-Smith og Rosenberg i 1970, men generelt tog forskningen først fart i 1980erne (Fanos(1996), Lamb(1982)), hvilket i følge Sutton-Smith og Rosenberg kunne hænge sammen med, at søskenderelationens rolle var under forandring (Sutton-Smith(1970)). Her tænker Sutton-Smith og Rosenberg på, at f.eks. pladsen i søskendeflokken altid har haft indvirkning på ens arveret og status i samfundet. I mytologi og folkeeventyr spiller søskende også en stor rolle og man har kunne påvise, at den enkelte søskendes rolle i mytologien og folkeeventyr var rimelig stabil over tid. Søskenderelationen skulle således være begyndte at forandre sig i 1970erne, men fortsatte sin forandring op gennem 1970erne og frem til i dag. Den manglende forskning indenfor søskendeområdet kan også hænge sammen med de mange variabler, som skal inddrages for at bestemme fænomenet søskenderelation: Køn, alder, rækkefølge. Samtidig består søskenderelationen af minimum to hurtigtudviklende individer og det gør det, ifølge Hartup, svært at isolere enkelte påvirkninger (Hartup(1989)). Der mangler altså en teori om søskenderelation, fordi der ikke har været nok tid til og nok interesse i at undersøge et meget komplekst fænomen - søskenderelationen.

4 Søskenderelationen Side 4/21 I 1982 gjorde Lamb og Sutton-Smith et nyt forsøg på at samle trådene i søskendeforskningen og angive nye veje for forskningen. De understregede, at "contemporary researcheres are eager to determine the processes whereby effects are meditated"(lamb & Sutton-Smith(1982) s.1), hvilket står i kontrast til tidligere tiders fokusering på resultatet af søskendes udvikling f.eks. deres personlighed og intelligens. Samtidig kiggede man mere på de omgivelser som søskenderelationen var en del af (familien, forældre, skole m.m.). Disse nye opmærksomheder betød, at man i højere grad begyndte at kigge på selve søskenderelationen i familien i stedet for kun at sammenligne søskende imellem forskellige familier. Man vendte sig imidlertid også mod den nyeste forskning indenfor gentikken og dens mulighed for en klargøring af arv/miljø-problematikken, hvilket skulle give et solidt fundament for søskendeforskningen. Dette afstedkom imidlertid, at mange af undersøgelserne f.eks. søskendeankomsten (Dunn & Kendrick(1982)), søskenderivalisering (Faber(1988)), søskendes enshed/forskellighed (Dunn & Plomin(1991)) i 1980erne og ind i 1990erne blev underlagt en forståelsesramme domineret af arv/miljø-skellet. Dette betød, at relationen som forståelsesramme kom i baggrunden, fordi den blev betragtet som en del af miljøet og derfor først blev undersøgt sekundært. Der er imidlertid søskendeforskere som har forslået nye perspektiver, som sætter relationen i centrum gennem systemisk familieterapi (Bryant (1992)) og Bowlbys tilknytningsbegreb (Cicerelli (1982,1996)). Furman & Lanthier arbejder også meget med at få givet relationerne mere vægt i bestemmelse af søskenderelationen, dog ikke med baggrund i systemisk familieterapi (Furman & Lanthier(1996)). Det er imidlertid kun en enkelt undersøgelse ud af mange, men Furman & Lanthiers får rent faktisk bragt relationen mere i fokus. Udover de nye perspektiver i tilknytningsbegrebet og systemisk familieterapi er der to afgørende pointer, som dukker op med jævne mellemrum i søskendelitteraturen. De to pointer, som man bør holde sig for øje, når man ser på søskenderelationen er: 1. Søskenderelationen er en nødvendig og tidlig relation, hvis dannelse den enkelte søskende ingen indflydelse har på. 1. Der eksisterer et ambivalent, følelsesladet og tæt forhold mellem søskende. I det første punkt ligger, at søskenderelationen ikke vælges af den enkelte søskende, men er sat fra fødslen af og som regel på et tidligt tidspunkt i udviklingen. Det næste punkt er den mest almindelige beskrivelse af søskendeforholdet og må siges at være modsætningsfuld ved første øjekast. Jeg vil ikke i første omgang gå nærmere ind på disse pointer, men holde dem i baghovedet, mens jeg gennem arv/miljø-diskussionen kommer frem til at sætte selve relationen som omdrejningspunkt for en undersøgelse af søskenderelationen. Arv/miljø-diskussionen er problematisk, fordi der er en tendens til, at arv/miljøskismaet lukker af for en frugtbar opfattelse af selve relationernes egenbetydning. Gennem det næste afsnit med teoretikerne Dunn & Plomin samt Scarr & Gracek vil jeg vise, hvordan centreringen på arv/miljø-spørgsmålet lukker af for relationen som forklaringsgrundlag. Dunn & Plomin og Scarr & Gracek er de teoretikere, som har størst vægt på arv/miljø-området og de inddrages hyppigt i andre undersøgelser. Arv/miljødebatten

5 Søskenderelationen Side 5/21 Dunn & Plomin Dunn & Plomin vil prøve at undersøge om søskende helt grundlæggende skal beskrives som ens eller forskellige. Det er et meget grundlæggende spørgsmål for søskenderelationen, fordi det er afgørende for, hvordan man forklarer de observationer man støder på i resten af undersøgelsen af søskenderelationen (Dunn & Plomin(1991)). Med udgangspunkt i diverse søskendebiografier og sammenligninger af søskende med hensyn til personlighed, sygdomme m.m., konkluderer Dunn & Plomin, at søskende er forskellige. Denne forskellighed kan man ikke umiddelbart forklare på baggrund af genetikken, hvor søskende har gennemsnitligt 50 % af de samme gener, men det kan variere fra helt ned til 33% og op til 77% (enæggede tvillinger har dog 100% ens gener). Dunn & Plomin mener, at hvis man har gennemsnitligt 50% ens gener skal man være gennemsnitligt 50% ens på diverse tests. Dette viser sig imidlertid ikke at være tilfældet og derfor mener Dunn & Plomin, at man skal koncentrere sig om forskelligheden (Dunn & Plomin(1991)). I den forbindelse opstiller Dunn & Plomin følgende ræssonment: 1).Søskende er forskellige og vel at mærke ligeså forskellige som i forhold til enhvert andet individ. 2).Det genetiske giver ca. 50% enshed i de forskellige variabler, men eftersom ensheden, på langt de fleste variabler, er langt laver mellem søskende er det forskelligheden, som bliver interessant. 3).Miljøet må give forskelligheden, fordi genetikken med sine 50% enshed ikke kan forklare den store forskel. 4).Det betydningsfulde er det forskellige, fordi søskende er forskellige. Det miljømæssige bærer det forskellige og derfor skal man i forskningen koncentrere sig om det forskellige i miljøet. Det sidste punkt er Dunn & Plomins hypotese, som de arbejder med igennem hele bogen. Dunn & Plomin kommer med flere eksempler på, hvordan miljøet har en afgørende indflydelse på det forskellige. Et af deres eksempler er en undersøgelse af adoptivsøskende og biologiske søskende, som viser, at adoptivsøskendes IQ i barndommen korrelerer med biologiske søskendes, men senere i livet er korrelationen forsvundet. Dette betyder, at de miljømæssige faktorer i den tidlige udvikling, som bar i retning af ens IQ udviskes. Det betyder for det første, at de miljømæssige påvirkninger gør søskende ens og uafhængigt af deres arv, men kun mens de er i miljøet (hovedsageligt familien). I følge Dunn & Plomin holder de fælles erfaringers indvirkning på søskendes udvikling sig ikke i længere tid, men det gør de ikke-fælles til gengæld. Det afgørende er altså, at den ene søskende har en oplevelse af opvæksten, som er forskellig fra den anden søskendes oplevelse af opvæksten. Dette gælder især på så grundlæggende variabler som nærhed, kontrol og dominans (Dunn & Plomin(1991). Det er netop denne forskellighed som i følge Dunn & Plomin er det signifikante i udviklingen.

6 Søskenderelationen Side 6/21 Dette leder mig frem til en anden af Dunn & Plomin pointer, som omhandler tilfældighedernes spil i udvikling. De fastslår, at alle de ikke-fælleserfaringer er præget af tilfældigheder, hvilket gør, at størstedelen af vores liv er tilfældigt. Samtidig indskyder de dog, at tilfældigheden afhænger af: "Er han eller hun den rigtige person på det rigtige sted og det rigtige tidspunkt?" (Dunn & Plomin(1991) s.151). Dermed mener de, at selvom det er tilfældigt om man f.eks. får muligheden for at blive revisor er det ikke sikkert, at man kan udfylde funktionen. Denne tilfældighed kommer også til udtryk i de forskellige oplevelser den enkelte søskende har af sin opvækst. Jeg vil starte med at kritiserer Dunn & Plomins udgangspunkt, idet deres opfattelse af geners funktionsmåde efter min mening er mangelfuld. Dunn & Plomin mener, at hvis man har 50% genere ens burde man få 50% af de samme f.eks. sygdomme, hvis de var bestemt 50% af gener og 50% af miljø, men reelt er det ikke tilfældet, fordi selvom man har 50% ens gener, er mulighederne og kombinationer på et rent arveligt plan langt højere end en korrelation på 50 % (Tommerup(1995)). Det hænger sammen med, at gener varierer i forhold til de grupper af gener, som de indgår i. Det betyder kort sagt, at vi ikke nødvendigvis kommer til at mangle en forklaring på, hvorfor søskende kun får f.eks. mavesår i 15% af tilfældene, men i højere grad en forklaring på hvordan de enkelte gener egentlig korrelerer på dette ene område. Pointen er den, at der er uendelig mange mulige kombinationer af gener og man kan ikke tale om grader af enshed på baggrund af, at 50% af generne er ens. Dermed bliver vi ikke i stand til at kunne forklare arvens plads eller miljøets plads, fordi vi ikke kan gennemskue dets komponenter. Når vi bestemmer miljøets indflydelse kigger vi på forskellige dele af de miljømæssige påvirkninger f.eks. familie, skole, venner, mens vi med arven taler om, at der er forskellige komponenter, som indvirker på hinanden. Selvom vi kan lave en kvalificeret antagelse om det har vi endnu ikke mulighed for at gennemskue de forskellige kombinationers indvirkning på de specifikke områder. Dette problem tager Dunn & Plomin også op til sidst i deres bog, men de undlader at tage konsekvensen - at al sammenligning mellem arv og miljø er illusorisk, fordi man ikke kender de enkelte komponenters funktionsmåde på forskellige områder af udviklingen. Scarr & Gracek har imidlertid uddybet samspillet mellem arv og miljø i teorien om genotypeenviroment correlations, hvor de understreger, at samspillet ændrer sig afgørende gennem udviklingen, og de tager dermed delvis højde for min kritik om end de ikke kan komme uden om, at vi grundlæggende er ude af stand til at bestemme de enkelte komponenters indvirkning på udviklingen. Scarr & Gracek Scarr & Gracek åbner op for, at man har forskellige niveauer/måder, hvorpå arv og miljø indvirker på hinanden. Teorien kan forklare, hvorfor søskende ikke bliver mere og mere ens, men i stedet mere og mere forskellige op igennem deres opvækst. Det hænger sammen med, at miljøpåvirkningers og de arvpåvirkningers samspil ændrer. Der bliver tale om, at de forskellige søskende "vælger" forskellige områder af deres omgivelser som signifikante. Samspillet mellem arv og miljø ændrer sig altså sideløbende med udviklingen. Teorien har tre niveauer, som dog ikke er udviklingsspecifikke, men det sidste trin spiller ikke nogen rolle før den mellemste barndom og frem. Teorien er oprindelig udviklet af Plomin, Defries & Loehlin i 1977, men Plomin har ikke, i tilstrækkelig høj grad, formået at inkorporere den i sit projekt med Dunn. Scarr & Graceks teori for genotype-enviroment correlations kan opsummeres som nedestående (Scarr & Gracek(1982)): 1. Passive: Forældre har en vis sandsynlighed for at havde videregivet sine gener til en bestemt

7 Søskenderelationen Side 7/21 kvalitet (f.eks. regning), men samtidig med, at arven har indflydelse på kvaliteten påvirker forældrerne også barnet rent miljømæssigt, fordi de har samme arvelige disposition for en bestemt kvalitet. 1. Evocative: Et genetisk træk bliver forstærket af omgivelserne, idet man f.eks. smiler mere til et smilende barn. 1. Active: Vi finder de miljøer, som vi syntes stimulerer os bedst og dermed opbygger vi noget kvalitativt nyt. Igennem disse miljøer får vi nye muligheder og vælger nye miljøer. Det er især det sidste niveau, som Dunn & Plomin fokuserer på i deres projekt, hvor de understreger den tilfældighed og situerethed, der kommer til at præge os igennem livet allerede fra den mellemste barndom, hvor søskende kommer i forskellige skoler og får forskellige venner. De to andre niveauer er imidlertid også vigtige og understreger netop min pointe, at man ikke kan adskille de miljømæssige og de arvelige indvirkninger. Den ovenstående model viser, at miljøet (det aktive) tiltager sig mere og mere plads senere hen i udviklingen, hvor den fælles baggrund hos søskende (både arv og miljø) bliver omformet. De fremlagte modeller om arv og miljø har imidlertid den svaghed, at de ikke formår at forklare, hvorfor søskenderelationen, på trods af den store forskel imellem søskende, trods alt er præget af forståelse, tæthed og følelsesladethed. Samtidig vil man i det øjeblik, man når frem til, at søskende er forskellige ikke fokusere på, hvordan de kunne være ens. Dette hænger sammen med, at jeg grundlæggende ikke mener, at man kan stille folk op som enten værende forskellige eller ens. En sammenligning mellem forskellige personligheder er derfor også problematisk på baggrund af en skelnen baseret på, at enten er de ens eller også er de forskellige. Man kan måske gøre dette med enkelte personlighedstræk, men i det øjeblik man lægger forskellige personlighedstræk sammen med hinanden kan man ikke bare give hver enkelt personlighedstræk et tal i forhold til de andre, fordi de forskellige træks interaktion er så komplekse set i lyset af tilfældigheder, situationen og relationen, hvori de virker. Det er også på denne baggrund, at Dunn & Plomin og Scarr & Gracek ikke formår at forklare det tætte og følelsesladede forhold i mellem søskende. Der er simpelthen ikke plads til en forståelse af søskenderelationen som modsætningsfuld og ambivalent. En måde at nærme sig dette forhold er gennem den grundlæggende præmis, som kommer til udtryk i arv/miljø-tilgangen. Det antages nemlig implicit, at en tæt og følelsesladet relation, som man mener søskenderelationen er, skal være mellem to individer, som ligner hinanden. De forskellige søskendeundersøgelser ender derfor tit med at diskutere om søskende er ens eller forskellige. I og med at de forskellige undersøgelser viser, at søskende er næsten ligeså forskellige som alle andre, støder vi ind i et paradoks (Dunn & Plomin(1991)). Paradokset består i, at vi i vores dagligdag oplever os selv som havende tætte/følelsesladede forbindelser med mennesker, vi føler, vi har noget til fælles med, men søskende har ikke noget til fælles (Dunn & Plomin(1991) og derfor passer de ikke ind i vores billede. Dette paradoks kan ikke løses gennem de undersøgelser, som Dunn (og de fleste andre søskendeteoretikere) laver, fordi de måler nogle overfladiske variabler ved søskenderelationen, som ikke afspejler søskenderelationens følelsesmæssige kvaliteter.[uddyb m. begrænsning i kvantitative, automat i mennesker]

8 Søskenderelationen Side 8/21 Jeg tror, at søskende på et følelsesmæssigt niveau er knyttet sammen og derigennem også får nogle fælles referencerammer i forhold til deres fælles oplevelser. De variabler som Dunn m.fl. undersøger påvirkes ikke nødvendigvis af et tæt, følelsesladet forhold. Det jeg prøver at sige er, at nok er søskende ikke særlig ens, men de har trods alt en meget tæt relation, som giver dem noget fælles og i en eller anden forstand giver dem en fælles baggrund i form af komplekse relationer præget af stærke følelser (dette vender jeg tilbage til i afsnittet "Søskende indbyrdes"). Problemet med både Dunn/Plomins og Scarr/Graceks tilgang er altså, at de ikke giver selve relationen den plads, den efter min mening har i udviklingen og dermed også i søskenderelationen. Det hænger for det første sammen med, at opdelingen i arv og miljø leder opmærksomheden væk fra relationen som det formidlende i udviklingen. For det andet får de ikke fat i det følelsesplan, som eksisterer i kraft af relationen. Dette vil blive uddybet i det følgende afsnit, hvor de arvelige og miljømæssige påvirkninger vil blive set som formidlet af et net af relationer, som har en eller anden slags selvstændig dynamik. For at få en ramme omkring denne relation vil jeg vende mig mod Mammen og Fogs redegørelse for relationer, hvor en relation betragtes som det helt grundlæggende for erkendelsesforholdet. Igennem denne redegørelse skulle det blive muligt at se søskenderelationen på baggrund af den nyere søskendeforsknings ideer om tilknytning og systemisk familieterapi. Relationenen som nyt centrum Jens Mammen og Jette Fog har nogle gode overordnede betragtninger om relationens betydning for erkendelsesforholdet. Disse betragtninger er nødvendige for at få en ramme omkring søskenderelationen, som styrer uden om den reduktionisme, der let kan opstå, hvis man opbygger sit syn på søskende ud fra en dualisme, hvor man har arv og miljø som baggrunden for ens forståelse af udviklingen og søskenderelationen. Med relationen som fokus får man fat i kernen af søskenderelationen, fordi man ikke beskæftiger sig med resultatet af påvirkninger eller de enkelte påvirkninger, men netop det som skaber sammenhæng og kontinuitet i udviklingen på trods af forskelle i arv og miljø. For at kunne fange erkendelsesforholdet som præget af helhed og umiddelbarhed indfører Mammen begrebet eksplorativ aktivitet, hvis første trin er selve perceptionen. Dermed kan den eksplorative aktivitet rumme det helhedsindtryk, som individer oplever, når de sanser. Mammen mener med andre ord ikke, at man i kontakten med et andet individ først sanser nogle konturer, derpå nogle andre træk, nogle kulturelle specifikke træk, dernæst bearbejder disse indtryk og så får et helhedsbillede. Der er tale om en umiddelbare helhedsopfattelse af hele individet foran en. Den eksplorative aktivitet giver også rum for den femte kvasidimension, som "..rummer de samfundsmæssige betydninger [og] er "usynlig" eller "oversanselige"" (Mammen(1986) s.185). Den femte kvasidimension er vigtig, fordi den giver mulighed for at inddrage de dybere lag i erkendelsesprocessen og fordi der åbnes op for, at de samfundsmæssige, kulturelle og interpersonelle betydninger får en plads i subjekt-subjektrelationen. Disse dimensioner uddybes i Mammens "kamelmodel"(bilag A), som Fog har modificeret lidt, men hun inddrager den eksplorative aktivitet i opfattelsen af subjekt-subjektrelation (Mammen(1986), Fog(1986)). Fog starter med at påpege, at man både er subjekt og objekt for hinanden og forsætter derpå med at konkretisere selve relationen mellem to subjekter: Den er kendetegnet ved at være en abstraktion af daglige, kulturelle og samfundsmæssige kontekster, som får et kvalitativt og konkret nyt indhold i

9 Søskenderelationen Side 9/21 relationen. Desuden indgår alle de tidligere objektrelationer, som det enkelte subjekt også har indgået i, dvs. subjektets repræsentationer af det. Dette benævner Fog objektrelationernes historie, hvorfra der har udmøntet sig nogle psykologikker. Psyko-logikker er " leveregler, eksistentielle slutninger, som fungere i og for denne person."(fog(1986) s.94). Fog klargør ikke om psyko-logikker er det eneste "arvegods" man bringer med fra sine tidligere objektrelationer, men det mener hun nok ikke. Det hun, efter min mening, understreger er, at tidligere objektrelationer ikke flyder rundt på må og få, men ordnes i nogle logikker (psyko-logikker) (Fog(1986)). Det afgørende i udviklingen er dannelsen af disse relationer, som i følge Fog, er kendetegnende ved at gå fra indesluttet til relativ forbundethed og relativ adskilthed. Dermed sagt, at vi starter med at være helt indesluttet i os selv og derpå skaber nogle relationer til omverdenen, som gør os i stand til at erkende verden. Vi er imidlertid relativt forbundet og relativt adskilt i forhold til andre subjekter, fordi hver enkelt relation kun repræsenterer en del af os og vi vil aldrig kunne være helt forbundet. Det afgørende er, at vores opfattelse af omverdenen hviler på vores relationer til andre subjekter og objekter. Vi lærer og erkender altså igennem vores relationer med andre subjekter og vi kommer derfor også altid til at stå i et betydningsforhold til andre - vores væren kan derfor bedst beskrives som en samværen. Den eksplorative aktivitet understreger, at relationen netop er forskellig for at fange helheden i ens opfattelse af virkeligheden. Man kan ikke opdele virkeligheden i forskellige instanser, som indvirker på udviklingen uden at havde erkendelserelationen som formidler af disse forhold. Vores relationer til andre er imidlertid præget af at være underlagt en skelnen mellem virksomhedobjekt-genspejling, hvilket Mammen uddyber (Fog(1986), Mammen(1986)). Denne skelnen mellem virksomhed-objekt-genspejling er nødvendig for at kunne forstå relationerne, som sat kvalitativt forskelligt mellem familiemedlemmer. Virksomhed-objekt-genspejling Med virksomhed-objekt-genspejling begreberne henviser Mammen til, at hver enkelt relation på disse tre akser kan adskille sig kvalitativt fra hinanden, idet hver enkelt akse er arts- og samfundsspecifik (Mammen(1986)). Jeg vil ikke gå nærmere ind i selve begrebsdiskussionen, da det falder uden for opgaven, men komme med et eksempel på, hvad Mammen egentlig mener: Søskende kan have en kvalitativt forskellig virksomhed over for henholdsvis forældre og søskende. Samtidig kan objektet (søskende eller forældre) være på forskellige måder i forskellige relationer, dvs. at søskende er kvalitativt forskellige i forskellige relationer. Genspejlingen dækker over selve erkendelsesprocessen, dvs. den måde som selve erkendelsen i relationen kan ændre sig. Det er imidlertid ikke specielt relevant for søskende, fordi erkendelsesaspektet dækker over en længere udvikling og større variation, f.eks. tværkulturelt. Mammen og Fog forstår altså virkeligheden som et stort netværk af relationer indlejret i hinanden, som er knyttet gennem en virksomhed mod enten et subjekt eller et objekt. Disse relationer er kvalitativt forskellige, men har samtidig nogle fællestræk. Delkonklusion (optrækning af pointerne) Indtil videre har jeg slået fast, at man bliver nødt til at se videre end arv/miljøproblematikken og inddrage selve relationen som forklaringsgrundlag for søskenderelationen, fordi man ellers ikke får

10 Søskenderelationen Side 10/21 plads til de mere komplekse dele af søskenderelationen, som netop er dem, der gør søskenderelationen til det den er. Dunn & Plomin er et eksempel på, hvordan man ender med at diskutere forskelle og ligheder mellem søskende på et fundament (genetikken), som ikke kan bære. For at forstå søskenderelationen understreger jeg altså relationen som vel og mærke kan forstås som spaltet imellem de 3 dimensioner: Virksomhed-objekt-genspejling, som gør de enkelte relationer kvalitativt forskellige. Dette betyder, at undersøgelse af søskende i deres rigtige kontekst er afgørende, fordi man ellers undersøger en kvalitativt anden relationen end man egentlig ville. Med kontekst hentydes der både til relationers og situationens indvirkning på det man undersøger/måler. Man kan altså ikke måle f.eks. personlighed hos søskende og sammenligne det med andre søskendes personlighedsscore, uden at testsituationen er foregået indenfor rammerne af søskenderelationen. Meget af søskendeforskningen ligger under for dette problem, idet søskende tit observeres i et laboratorium i stedet for i hjemmet. Et eksempel er inkonsistensen mellem Dunn & Kendricks observationer af søskende i hjemmet og Abramovitch, Pepler & Corter observationer af søskende i laboratoriumet (Dunn & Kendrick(1982), Abramovitch, Pepler & Corter(1982)).Man kan heller ikke gøre sig håb om, at måle f.eks. sammenhængen mellem søskendes intelligens eller personlighed uden at gøre det under de rammer, hvor disse variabler normalt udfoldes. Udførelsen af de gængse IQ-tests, hvor man sidder i et rum alene og løser nogle opgaver, må være prototypen på en fremmed kontekst, hvor undersøger søskende i forhold til hinanden. Udover dette problem, som er meget udbredt i søskendeforskningen kan man stille spørgsmålstegn ved selve kategoriseringen af f.eks. intelligens og personlighed, som værende målbart igennem spørgeskemaer og diverse tests. Dette problem gør sig også gældende i søskendeforskningen og det er stor uenighed om anvendelsen af disse forskellige tests. Jeg vil ikke kan ind i diskussion, men understrege, at der kan være nogle problemer i disse kategoriseringer. Der er altså to problemer i selve undersøgelse af søskenderelationen dels terminiologien og dels de rammer, hvorunder søskenderelationen undersøges. Den næste del af opgaven vil tage fat i søskendeundersøgelserne med relationen som fundament og undersøge, hvad det betyder for de undersøgelser, der er lavet af forskellige områder af søskenderelationen. Igennem den nye opmærksomhed skulle det også gerne blive muligt at inddrage Bowlbys tilknytningsbegrebet og systemisk familieterapi. Søskenderelationen i et nyt perspektiv Indtil videre har jeg fokuseret meget på selve søskenderelationen, men det er også afgørende, at søskenderelationen er sat i en større kontekst, som sætter nogle bestemte rammer for søskenderelationens udfoldelse. Jeg vil derfor bruge den systemiske familieterapi som baggrund for en beskrivelse af familien og søskenderelationen set i familiekonteksten. Derefter vil jeg se på henholdsvis mor-søskenderelationen og far-søskenderelationen og samle dem op som en samlet forældrerelation. Til sidst kigger jeg på på selve søskenderelationen ud fra Bowlbys tilknytningsbegreb og de andre relationer i familier, som jeg har beskrevet. Familie Familiens rolle har ændret sig afgørende, idet den i dag opfattes som en bredere enhed end tidligere,

11 Søskenderelationen Side 11/21 som rummer såvel forældre som børn, men også relationer på tværs af familien. Her har især søskenderelationen fået større betydning og mere plads (Lamb(1982)). Børn lærer hurtigt at inddrage familiekonteksten, nærmere bestemt moderen i deres konflikter og helt specifikt, når det tjener deres egne mål (Dunn(1988)). Dunn foreslår, at det er selve kvaliteten af relationer til henholdsvis moder, søskende og venner (hvis sådanne er tilstede), som gør barnet interesseret i at udvikle en forståelse for familielivets funktionsmåde herunder " the emotional power of attachment and rivalry, of dominance, envy, competition, and affection" (Dunn(1988) s.73). Dette støttes også af, at de kontekster, hvor der er emotionel intensitet bedre indlæres og ændres i forhold til det ønskelige dvs. der bliver hos barnet lagt mere vægt på de områder, hvor følelser/emotioner er involveret (Dunn(1988)). I betragtning af den stigende erkendelse af familienkontekstens rolle for observationen af søskende og andre relationer indenfor for familien, er det overraskende, at næsten samtlige af de undersøgelse, som jeg har inddraget tidligere i opgaven, kun diskuterer familiekonteksten perifert. De inddrager dyaden mellem de to søskende, triaden mellem moderen og søskende, men de formår ikke at inddrage og forholde sig til den mere komplekse familiekontekst. Mange af søskendeteoretikerne er imidlertid enige om, at familiekonteksten må medinddrages og efterlyser videre forskning på området (Lamb(1982), Dunn & Kendrick(1982), Dunn(1982), (Dunn & Plomin(1991)). I den forbindelse er systemisk familieterapi blevet set som en mulighed for at inddrage nogle mere komplekse problemstillinger omkring familien. Systemisk familieterapi har to helt grundlæggende antagelser om familien: Det signifikante system og anden ordens kybernetik. Begrebet det signifikante system understreger, at familien ikke kun består af den traditionelle kernefamilie (mor, far, børn og eventuelle slægtninge), men også de instanser, som er en del af familiens dagligdag f.eks. lærere, rådgivere m.m. (Boscolo et. al.(1991)). Det bliver svært præcis at sætte grænsen for det signifikante systems størrelse, men det afgørende er, at familien ikke opfattes som en isoleret enhed, men som et system, der udvides alt efter hvilken kontekst det indgår i. Anden orden kybernetik henviser især til, at man aldrig kan observere en familie uden at indgå i en relation med den og dermed bliver der aldrig tale om objektivitet (Boscolo et. al.(1991)). Det afgørende er, at familien ikke er en lukket enhed, men består af mange forskellige relationer, som er i spil på forskellige tidspunkter. Dermed bliver familien også en kontekst i stadig forandring, som påvirkes af de relationer, som er i spil til bestemte tidspunkter. I og med, at konteksten forandrer sig og familiesituationen er bestemt af forskellige ændrende relationer, fremstår søskenderelationen let som meget afhængig af de andre relationer i familien. Man kommer med andre ord let til at se familien som bestående udelukkende af en masse relationer, som påvirker hinanden alle sammen, men systemisk familieterapi undlader/glemmer at tage højde for, at den enkelte relation i familiestrukturen er noget i sig selv. Den enkelte relation er kvalitativt anderledes end andre og kan ikke bare reduceres til en funktion af familiekonteksten (jf. Mammen og Fog). Det er lidt hårdt at sige, at systemisk familieterapi reducerer søskenderelationen til at være en funktion af familien, men på den anden side pointerer de heller ikke klart nok, at søskenderelationen skaber et rum imellem søskende, som ikke kan observeres og forstås udelukkende som en del af familien. Det jeg prøver at sige er, at ikke alene er helheden mere end delene, men delene er også mere end helheden. Dermed ment, at i søskenderelationen kommer nogle potentialer og egenskaber frem, som ikke kommer frem i relationen til andre. Det er også denne understregning af det kvalitativt forskellige ved alle relationer, som Mammen er en eksponent for. På trods af systemisk familieterapis mangler på dette område kan man bruge deres relationstyper som udgangspunkt for relationerne i familien. Disse relationstyper vil i afsnittet om "Søskende indbyrdes" blive kombineret med Hartups opfattelse af relationer.

12 Søskenderelationen Side 12/21 Systemisk familieterapi opererer med 3 forskellige relationstyper: Komplementære, symmetriske og reciprokke. Den komplementære relation henviser til "en række udvekslinger baseret på forskel" (Burnham(1989) s.22). Den symmetriske relation henviser til to individer, som udviser samme adfærd over for hinanden. De fastholder hinanden i en bestemt måde at forholde sig til hinanden på. Den reciprokke relation henviser til en relation, hvor begge parter i relation kan udvise såvel symmetrisk som komplementær adfærd. Denne relation er præget af fleksibilitet og evnen til, at den enkelte i relationen har sit eksperitiseområde. Relationen kan derfor skifte mellem henholdsvis komplementrær og symmetrisk adfærd alt efter situationen Dunn bruger også begreberne, men med vægten lagt på en lidt anden måde, idet den komplementære relation henviser til omsorgsfunktionen, hvorimod den reciprokke relation henviser til det mere ligeværdige forhold, hvor barn-barnrelationer udfolder sig (Dunn(1983)). Dunns begreb den reciprokke relation kan ikke sammenligens med systemisk familieterapis begreb omkring symmetriske relationer, fordi den symmetriskes relation ligger vægten på, at de to individer fastholder hinanden i en bestemt relation. Dermed er relationen heller ikke særlig velegnet til beskrive relationen mellem to normalt udviklende søskende. Sammenfattende kan man sige, at den komplementære relation især hviler på de åbenlyse forskelle der er imellem søskende på baggrund af deres fysiske karakteristika (køn, alder m.m.), psykiske (intelligens, personlighed m.m.) og relationer til andre. Den reciprokke relation rummer det mere venskabelige, ligeværdige og sociale imellem søskende. Mor-barn/ mor-søskende Moderen er den første person som søskende kommer i kontakt med og derfor er det også en meget vigtig relation. Meget tyder på, at søskendeforholdet meget tidligt påvirkes af den type relation moderen formidler. Det kan eksempelvis ses ved, at moderens inddragelse af den ældre søskende i pasningen af den nyfødte, gør, at søskenderelationen bliver mindre konfliktfyldt og omsorgsfuld (Dunn & Kendrick(1982a,b). Moderens indvirkning på søskenderelation kan især observeres ved de ændringer, som viser sig, når et nyt barn kommer til. Moderens relation til sine børn ændrer sig ved selve ankomsten af den nye søskende og tiden i umiddelbar nærhed heraf. Hendes adfærd ændrer sig afgørende over for førstefødte efter fødslen, idet hun helt overordnet har mindre overskud i relationen til den ældre søskende. Dette afstedkommer flere konfrontationer, og at moderen tilbringer mindre tid sammen med den ældre. Det er imidlertid ikke kun moderen, som ikke starter så meget leg, også den ældre søskende starter mindre. Den kommunikation der er imellem moder og den ældre søskende er præget af, at moderen i højere grad kontrollerer barnets adfærd end opmuntrer til leg og sjov (Dunn & Kendrick(1982)). Meget tyder altså på, at ankomsten af et nyt familiemedlem skaber store problemer, men der er imidlertid nogle lyspunkter. Moderen kan nemlig helt fra starten af søskenderelationens etablering medinddrage og opfordre de ældre søskende til at deltage i pasningen af babyen. Dermed bliver kontakten mellem de to søskende også præget positivt af denne første kontakt (Dunn(1982)). Dermed er det også forkert at opfatte ankomsten af den nye søskende som udelukkende præget af problemer og forværringer i mor-barnrelationen, idet søskende kan få stor gavn af hinanden, hvis den første kontakt falder ud rigtigt. Dette spørgsmål vil jeg vende mig mod i afsnittet om "Søskende indbyrdes". Et interessant spørgsmål som bliver diskuteret livligt er, om moderen behandler sine børn ens. De første undersøgelser af Lasko og Jacobs & Moss (1954,1976) viste, at der var forskelle i mødre adfærd, men senere undersøgelser af Dunn & Plomin (1986,1991) og Dunn, Plomin & Daniels

13 Søskenderelationen Side 13/21 (1986) har vist, at mødre behandling af deres børn ikke er forskellig, når man sammenligner søskende på samme alderstrin (Dunn & Plomin(1991), Boer, Goedhart & Treffers(1992)). Meget tyder på, at selvom mødre behandling af deres børn objektivt er ens, så opfattes det ikke ens i den triade, som søskende indgår i med deres mor. Eksempelvis bliver de yngre søskendes adfærd mod deres søskende mindre social orienteret, når moderen taler med den yngre søskende. Dette understreger, at det ikke er hos forældrene, søskende eller det enkelte individ, at forskellen i opvækstvilkår skal findes, men nærmere i de enkelte relationer, som de sættes til forskellig tid (Boer, Goedhardt & Triffens(1992)). Dermed oplever søskende heller ikke den samme opvækst i familien, idet de enkelte relationer ændres over tid og ændres afgørende af, at der er tale om en triade og ikke en dyade. Jeg mener ikke, at søskenderækkefølge indvirker på søskendes udvikling, idet undersøgelserne ikke tyder på dette, men i og med, at der er en anden søskende, er der også et alternativ at sammenligne sig med (Dunn & Plomin(1991), Dunn & Kendrick(1982)). Med andre ord kan man ikke aflæse nogle signifikante ændringer, som er fælles for søskende, som har en bestemt plads i søskenderækken, Nogen undersøgelser tyder dog på, at aldersvariationen imellem søskende kan indvirke på, hvordan søskenderelationen præges, idet søskende, som er mere end 3 år når deres søskende fødes, ikke reagerer så kraftigt som yngre førstefødte søskende (Dunn & Kendrick(1982a)). Far-barn/ far-søskende Faderens rolle i forhold til søskende er ikke særlig undersøgt, men både Hartup og Dunn & Kendrick lægger vægt på, at faderens rolle i barnets liv og søskendes skal bestå i at opfylde nogle andre behov end dem som moderen opfylder (Hartup(1989), Dunn(1982)). En anden interessant deltalje omkring forholdet er, at søskendejalousi er meget udtalt i forholdet til såvel far som farfar. Dunn & Kendrick giver ikke nogen forklaring på dette fænomen, men konstatere blot dets eksistens. Faderen kan også virke som en stabiliserende faktor i forbindelse med belastende situationer, hvor moderen er presset. Dette er f.eks. tilfældet ved ankomsten af et nyt barn, hvor moderen tit er træt. Her tyder meget på, at en stabil faderfigur kan udglatte mange af de konflikter, der følger af den nytilkomne og dermed bidrage til at søskenderelationen bliver mindre konfliktfyldt på længere sigt (Dunn & Kendrick(1982a)). Forældre-søskende Forældrenes adfærd over for søskende opleves forskelligt af søskende, men reelt er den det ikke nødvendigvis, når der justeres for, at søskende er på forskelligt alderstrin i de enkelte situationer. Samtidig er det afgørende, at forældre formidler en relation til den ældre søskende, hvor den ældre søskende opfatter den nytilkomne søskende som en person, der skal drages omsorg for og passes. I forbindelse med omsorgsbegrebet, vil jeg gerne understrege at min opfattelse af omsorgsfunktionen er ret bred. Jeg begrænser ikke omsorgsfunktionen til kun at omfatte omsorg, men også muligheden for at afprøve forskellige roller, situationer og væremåder i forhold til en konstant person. Dette er afgørende, fordi søskende ofte udviser ambivalente følelser over for hinanden herunder rivalisering/sammenhold, omsorg/drilleri m.m. Det afgørende i søskenderelationen bliver de relationer som sættes i mellem familiemedlemmerne og ikke den enkelte søskendes potentialer. Hermed menes ikke, at søskendes enkelte karakteristika er ligegyldige for den enkelte søskendes udvikling, men det er netop søskenderelationen, som formidler og er et stabilt omdrejningspunkt for søskendes påvirkning af hinanden. Derfor påvirkes søskende

14 Søskenderelationen Side 14/21 også af ændringer hos den anden søskende, men det formidles først gennem søskenderelation, som i høj grad er sat af de andre relationer i familien. Dermed har vi altså fået sat en ramme, som ser søskenderelationen som formet af familien, men samtidig påvirket af den enkelte søskendes karakteristika og deres indbyrdes relation. Hvordan kan dette indbyrdes forhold mellem søskende bedst beskrives? Det kan det bedst ved at indse, at søskenderelationen er sat meget tidligt og derfor også er tæt i den forstand, at relationen er udbygget fra et meget tidligt tidspunkt. I næste afsnit vil jeg prøve at beskrive den særlige kvalitet ved søskenderelation dels gennem Bowlbys tilknytningsbegreb, men også ved en hjælp af Hartups, Vygotskys og systemisk familieterapis indfaldsvinkler. Søskende indbyrdes Det må efterhånden stå klart, at søskende er mere forskellige end ens, men at de samles om en meget tæt og tidligt knyttet relation, hvor to individer oftest ligger tæt på hinanden både aldersmæssigt og interessemæssigt. Indvirkningen af alder er ikke klarlagt endnu, men meget tyder på, at den især indvirker på graden af omsorg og hjælpsomhed mellem søskende. Dette kan, ifølge Dunn, blive forstærket af den kønsmæssige sammensætning, hvor en storesøster er ligeså hjælpsom over for sin lillesøster som sin lillebror, mens storebrødres omsorg og hjælpsomhed varierer med kønnet hos den yngre søskende (Dunn(1983), Dunn & Kendrick(1982)). De forskellige undersøgelser formår ikke endeligt at redegøre for, hvordan variablerne alder, køn og søskenderækkefølge indvirker på hinanden, men meget tyder på, at man med fordel kan kigge på relationernes indvirkning på de individuelle karakteristika, hvilket Furman & Lanthier også bemærker i deres undersøgelse af sammenhængen mellem søskenderelationen og søskendes personlighed (Furman & Lanthier(1996)). Furman & Lanthier fremsætter en model for, hvordan søskenderelationerne påvirkes af 5 forskellige forhold, som tager højde for relationerne i familien og de individuelle forskelle imellem familiemedlemmerne: 1. Individets karakteristika 1. Karakteristika for den andens part i relationen 1. De karakteristika som bliver resultatet af de to interagerendes karakteristika 1. Relationsspecifikke karakteristika, dvs. relationens forhistorie 1. Situationsspecifikke karakteristika Disse punkter stemmer godt overens med Mammen og Fogs model for relationens opbygning, men modellen er meget præget af et af ønske om forudsigelighed og kausale forhold, hvilket kan ses i den model (Bilag B), som Furman & Lanthier opstiller for søskenderelationen. Ulempen ved denne tilgang er, at søskenderelationens vilkårlighed, indre dynamik og særlige kvalitet ikke lukkes ind. Samtidig betragtes familiesystemet og dermed søskenderelationens ramme stadig som et lukket system, som ikke ændres i forhold til omgivelserne og situationen. Selv med disse forbehold er Furman & Lanthier imidlertid et meget godt bud på, hvordan søskenderelationen kan undersøges i

15 Søskenderelationen Side 15/21 fremtiden. Jeg vil nu vende mig mod de forbehold, som jeg har anført. Jeg vil starte med at gennemgå søskendeforskningens resultater omkring henholdsvis den komplementære og den reciprokke relation for at nærme mig søskenderelationens særlige kvalitet. Opdelingen i reciprokke og komplementære relationer kan sammenlignes med Hartups opdeling mellem vertikale og horisontale relationer. Hartup mener, at begge slags relationer er vigtige og udfylder forskellige pladser i udviklingen. Forskellen imellem de to relationer er, at ved en vertikal relation er det ene individ på et andet udviklingstrin end det andet individ, mens en horisontal relation er mellem to individer på samme udviklingstrin. Den vertikale relation giver omsorg og sikkerhed, mens den andet mere ligeværdige relation især gør det muligt at arbejde videre med ens egne evner sammen med andre børn. Den sidste afgørende forskel er, at den horisontale relation er mellem to hurtigt udviklende individer, mens den vertitale er mellem et hurtigt udviklende individ og et mere stabilt individ. Hartup understreger i den forbindelse, at søskenderelationen hovedsageligt må beskrives som en horisontal relation. Hartup ser, som de fleste søskendeteoretikere, ikke søskenderelationen som en særlig relation, der adskiller sig fra andre relationer (Hartup(1989)). Der bliver et sammenfald mellem den komplementære og reciprokke relation, men jeg mener alligevel, at det er en nyttig opdeling, som fanger den tosidede søskenderelationen, som både rummer omsorg/hjælpsomhed meget lig moderens (jf. mor-barnafsnittet.), men også den mere venskabelige relation med leg, nærhed i interesser og fælles udforskning af virkeligheden. Begge relationer har træk af hinanden, når vi f.eks. senere kigger på laden-som-om-legen ser vi, at den ældre søskende står som en støttende/ledsagende person, som formidler et højere udviklingsniveau til den yngre. Samtidig kan den yngre søskende imidlertid gå ind og deltage i legen på lige fod med den ældre søskende. Igennem en skelnen mellem den reciprokke og komplementære får vi imidlertid mulighed for at se nogle sider af søskendes interaktion som ellers ikke var mulige. Det er samtidig vigtigt at få etableret en skelnen mellem omsorgsfunktion og "den venskabelige" for fuldt ud at kunne drage nytte af Bowlbys tilknytningsbegreb og belyse den særlige kvalitet i søskenderelationen. Jeg vil starte, hvor jeg sluttede i afsnittet om mor-barn, hvor jeg antyder en sammenhæng og mulighed for moderen til at inddrage den ældre søskende i pasningen af den nytilkomne. Dette er ikke sjældent forekommende, men snarere det der sker oftest. Man kan i den forbindelse også se på andre kulturer, hvor det er meget udbredt, at ældre søskende varetager omsorgsfunktionen for deres yngre søskende. Der er altså ikke noget til hinder for at ældre søskende kan indgå i omsorgen for den yngre søskende. Den ældre søskende udviser mange tegn på at kunne betegnes som omsorgsperson: For det første har Dunn & Kendrick observeret, at yngre søskende i højere grad er tilbøjelig til at bevæge sig længere væk fra deres moder (sikker base), hvis de har deres søskende med. For den andet justerer den ældre søskende sin tale til barnet (baby-snak), hvilket tyder på, at den ældre søskende har en opfattelse af, at lillesøskende har nogle specielle behov. For det tredje søger den yngre søskende trøst hos den ældre søskende og trøstes i 50 % at tilfældene. For det fjerde kan man observere, at den yngre søskende i høj grad imiterer den ældre søskende. Det sidste punkt er, at den ældre søskende er både stolt af at være ældre, men samtidig også fryder sig over den yngres fremskridt (Dunn & Kendrick(1982)). Det er også interessant, at Dunn observerer, at søskende tilbringer mere tid sammen med hinanden end med deres moder (Dunn & Kendrick(1982a), Dunn(1983)). Alle disse forhold kunne tyde på en komplementær/vertikal relation, hvor den ældste søskende er omsorgspersonen. Indtil videre har vi set på den ældre søskendes omsorgsfunktion i forhold til den tidlige barndom, idet de fleste undersøgelser og observationer omhandler denne udviklignsperiode. Bryant har imidlertid som en af de få vendt sig mod omsorgsfunktionen i den mellemste barndom, hvor meget

16 Søskenderelationen Side 16/21 tyder på, at mange af de samme karakteristika fra den tidlige barndom går igen. Dermed menes, at den ældre søskende bibeholder sin status som en sikker base, især når uventede begivenheder indtræffer. Endvidere er den yngre søskende mere uafhængig af moderen og mindre urolig sammen med den ældre søskende. Bryant har også en anden tilgang end de tidligere teoretikere, idet hun i sin undersøgelse udelukkende koncentrerer sig om søskendes omsorgsfunktion og antager dens eksistens (Bryant(1992)). Dermed kommer Bryant også et stykke videre end de tidligere undersøgelser, idet hun går ind og karakteriserer, hvilke forhold som fremmer selve omsorgsfunktionen: " (a) physically distant, (b) physically absent, (c) physically and/or mentally ill (d) interpersonally conflictual and combative with the child."(bryant(1992) s.60). Søskende træder altså, ifølge Bryant, hovedsageligt til som en konsekvens af moderens manglende honorering af barnets krav og behov. Bryants udgangspunkt er ikke spørgsmålet om enten moderen eller den ældre søskende fungerer som primær omsorgsperson. Bryant mener nemlig, at søskende er en funktion af moderens omsorgsfunktion på områderne omsorg og bekymring, og dermed kan man netop ikke betragte hverken moder eller barn uafhængigt af hinanden eller familiestrukturen. Bryant stiller imidlertid sine spørgsmål og observationer af familien op som om, at moderen enten er omsorgsgiver eller også er den ældre søskende. Dermed bliver undersøgelsen meget snæver, idet den kun kan siges at beskrive de dysfunktionelle familier, hvor moder slet ikke er i stand til at varetage sin omsorgsfunktion. Endvidere negligeres søskenderelationen unikke udformning, hvor både den komplementære og reciprokke relation er repræsenteret. I stedet for at tale om, at søskende og forældre supplerer hinanden på forskellige planer bliver der tale om et rigidt familiesystem, hvor moderen varetager visse funktioner og søskende derfor ikke kan varetage disse funktioner. Vi taber den helt grundlæggende systemiske tilgang som ellers så småt er ved at blive en fast bestanddel i nyere søskendeforskning (Boer & Dunn (1992), Brody m.fl.(1996)). Bryants undersøgelse er alligevel vigtig, fordi den trods alt sandsynliggøre, at søskenderelationens tidlige tilknytning og omsorgsfunktion holder sig op igennem den mellemste barndom. Den reciprokke relation kommer oftest til udtryk i leg, men også på andre tidspunkter, hvor søskende er samme. Den ældste søskende er i legen oftest styrende, hvilket den yngste for det meste accepterer. Det er imidlertid anderledes udenfor legekonteksten, hvor den yngste af søskende er langt mindre føjelig - ude i virkeligheden. Det er især i laden-som-omlegen, men også symbolleg generelt, at den ældste er dominerende, men her overskrider den yngste søskende også tit sit normale udviklingsniveau, hvilket gør hende/ham afhængig af den ældre søskendes evne til at opstille legen (Dunn(1983),Dunn(1988)). Jeg vil mene, at den yngste har brug for den ældre søskende og derfor lader hende styre. Dermed bliver den yngste ikke styret, men i ligeså høj grad styrende, idet hun opnår en slags indlæring, som hjælper hende. Man kan sige, at den yngre søskende vælger at lade den ældre styre. I den forbindelse er det også karakteristisk, at storesøskende udenfor legen, hvor de ikke er nær så udviklingspromoverende, ikke får lov at styre dvs. den yngste søskende er næsten ligeså styrende som den ældste i det øjeblik det bliver nødvendigt og på et andet plan. Samtidig skal man være opmærksom på, at i legen er der tit tale om, at børn er foran i deres udvikling (Leontjev(1977), Vygotsky(1982,1993)), dermed bliver behovet for en støttende person også mere udtalt f.eks. plejer laden-som-om-legen først at forekomme, når barnet er over 3 år, men hos søskende forekommer den allerede, når den yngste søskende er 18 md.. Dunn understreger også et andet sted, at undervisning bidrager til såvel den yngre søskende som til den ældre søskende. I den forbindelse har man også observeret, at ældre søskendes interesse og opfattelse af sig selv i forhold til andre ændrer sig afgørende, når det får en søskende (Dunn(1983)). Dette støttes også af, at efter 2 års alderen hvor udviklingsforskellen udjævnes, er interaktionen ikke så styret af storesøskende som tidligere (Dunn(1988)). Det er også interessant, at søskende kan aflæse hinandens signaler langt før man regner med, at børn kan almindeligvis, når de indgår i en

17 Søskenderelationen Side 17/21 relation(dunn(1988)). Søskende evne til at samarbejde er stigende gennem deres udvikling, men antallet af gange hvor det sker er relativt stabilt, hvilket antyder (Dunn(1988)), at den enkelte søskendes behov for samarbejde er konstant og ikke et udtryk for et rent udviklingsmål. Dermed forstået at søskende ikke kun gør det, fordi det er en del af deres udvikling, men at det er noget de finder nødvendigt/gavnligt for dets eget skyld. Dvs. at søskende samarbejder fordi de har et behov for det og føler det er rigtigt. En anden afgørende pointe er, at søskende er i stand til at træde i kvalitativt forskellige roller i forskellige situationer, hvilket f.eks. Dunn & Kendrick har undersøgt i pretend-play, hvor søskende skiftes. Dette aspekt har jeg prøvet at kombinere med Vygotskys "ledsagerbegreb", hvor et mere kompetent individ ledsager det mindre kompetente og dermed formidler det potentielle udviklingsrum. I og med at søskende skiftes til at indtræde i ledende roller i især leg fremgår det også, at søskende skiftes til at være ledsager. Det hænger sammen med, at børn i legens rum ligger foran deres aktuelle udviklingsniveau, og dermed kan de yngre søskende også formidle noget til de ældre søskende, som ellers er længere fremme i deres udvikling (Vygotsky(1982,1993)). Man ville forvente, at søskenderelationen kunne betragtes som en vertikal relation, hvor det yngste individ imiterer og er mere afhængig af det ældre individ (Hartup(1989)). Meget tyder imidlertid på, at søskenderelationen fra det tredje år udvikler sig fra at være en vertikal relation til at være en mere ligeværdig relation, idet den yngste af søskende overtager mere og mere af legen. Dette kan ses i Dunns undersøgelser af pretend-play, hvor den yngste søkendes andel i initiativer og imititation henholdvis stiger og falder (Dunn & Kendrick(1982)). Dette er et klart tegn på en tilnærmelse til den horisontale relation, samtidig tyder meget dog på, at omsorgen fra den ældste søskende til den yngste er meget udpræget, som Bryants undersøgelse viser. Den ændrer karakter, men består som en grundlæggende omsorg over for den yngste søskende. Noget tyder altså på, at det er problematisk at sætte søskenderelationen ind under en af kategorierne vertikal eller horisontal - den beskrives bedst som en slags hybrid. Vi har altså fået fastslået, at selve søskenderelationens struktur og indhold adskiller sig grundlæggende fra andre relationer. Samtidig har vi prøvet at få integreret de mange undersøgelser af søskende med det nye fokus på relationen. Nu vil jeg vende mig mod endnu en side af søskenderelationen, som kun har været antydet i søskendeforskningen. Det drejer sig om, at ikke alene varetager den ældre søskende en omsorgsfunktion på linie med moderen, men med fordel kan man beskrive søskenderelationen ud fra Bowlbys tilknytningsbegreb. I den forbindelse er det imidlertid afgørende at holde fast i, at søskenderelationen meget tidligt bliver sat som en nødvendig relation, som opbygges i mange år, hvor barnet ikke har egentlig valg med hensyn til den grad, hvormed det interagerer med dets søskende. De får senere mulighed for at vælge, men på det tidspunkt er søskenderelationen som regel så velfunderet og naturlig, at et fravalg er sværere end som så. Dermed er det grundlæggende, tætte og følelseladede forhold etableret og derigennem opretholdes det også livet igennem, hvilket f.eks. Bowlby, Cicerelli er inde på (Bowlby (1996), Cicerelli(1982)). Bowlby relaterer ikke sit tilknytningsbegreb til søskende, men i hans definition af begrebet er der plads til, at ældre søskende kan indgå, som en sikker base for yngre søskende: " he is attached to, or has an attachment to, someone means that he is strongly disposed to seek proximty to and contact with that individual and to do so especially in certain specified conditions" (Bowlby(1996) s.28). Tilknytning er yderligere, ifølge Bowlby, kendetegnet ved at være mellem to individer, hvor det ene opfattes som værende bedre i stand til at håndtere omverdens krav. En sikker base skal altså forstås som, at moderen er et fast holdepunkt for barnet i dets udforskninger af verdenen og i svære situationer. Tilknytningen fastlægges ret tidligt (før det tredje år) og holder sig konstant over tid og kontekst dvs., at når man er tilknyttet en person varer det ved,

18 Søskenderelationen Side 18/21 og den støtte man opnår kan bruges i et utal af forskellige kontekster. Bowlbys tilknytningsbegreb skal i denne sammenhæng forstås som en del af søskenderelationen og ikke den eneste kvalitet ved søskenderelationen. Tilknytningsbegrebet er imidlertid en meget rammende måde at beskrive søskenderelationen set i forhold til mor-barnrelationen. Jeg håber, at man kan se en sammenhæng mellem de observationer, som jeg har trukket frem, og Bowlbys beskrivelse af tilknytning. Meget tyder, efter min mening på, at ældre søskende fungerer som sikker base (i Bowlbys forstand) for den yngre søskende. Samtidig observerer vi, at tilknytningen måske også kan vendes om, så den yngre søskende også kan fungerer som en sikker base for sin ældre søskende. Dette kunne være tilfældet, idet nogle undersøgelser, som tidligere nævnt, tyder på, at søskendeforholdet op gennem den mellemste barndom ændres til en mere horisontalt/reciprok relation. Man nå imidlertid været forsigtig med at tilskrive begge søskende evne til at være sikker base, fordi det undergraver Bowlbys definition, hvor han understreger, at det ene barn (den sikre base) kan håndtere verden bedre. Dette kan ikke være tilfældet, hvis begge er sikre baser. Jeg mener imidlertid, at man ved at betragte søskenderelationen som fleksibel i forhold til situationen, får mulighed for at betragte en søskende som sikker base på nogle områder og en anden søskende som sikker base på andre områder. Et andet problem er imidlertid, at Bowlby beskriver tilknytningen som etableret før det tredje år, men meget tyder på, at søskenderelationen først efter det tredje år begynder at ænder sig i retning af en mere horisontal/reciprok relation. Konklusion Inden den endelig konklusion vil jeg lige nævne nogle problematiske forhold ved de undersøgelser jeg har brugt i min opgave. Undersøgelserne har et kvantitativt udgangspunkt, idet de operationaliserer søskenderelationen og derigennem prøver at generalisere ud fra et repræsentativt materiale. Dette står imidlertid i kontrast til det gængse antal forsøgspersoner som indgår i de fleste af søskendeundersøgelserne (Abramovitch, Pepler & Corter(1992), Dunn & Kendrick(1982a). Her skal man også huske på det utal af mulige variationer som kan sætte rammen for den undersøgte søskenderelation (køn, alder, rækkefølge). Selvom man hovedsageligt bruger kernefamilierne i undersøgelser er der stadig tale om mange muligheder. De fleste undersøgelser lider yderligere under, at søskende oftest ikke er særlig langt fra hinanden i alder. Det betyder, at man ikke umiddelbart kan overføre de konklusioner, jeg drager, til søskenderelation som ikke lige har kernefamilien som ramme. Man kunne f.eks. godt forestille sig, at søskenderelationen imellem søskende, hvor aldersforskellen er meget stor ændres. Ændringen kunne være, at den vertikale/komplementære del af søskenderelationen tiltager sig mere plads på bekostning af den horisontale/reciprokke. Min mål med opgaven har været at beskrive søskenderelationen og prøve at bestemme den særlige kvalitet ved den. Dette har jeg forsøgt gennem søskendeforskningen, systemisk familieterapi og Bowlbys tilknytningsbegreb, hvilket har vist sig at være en frugtbar tilgang. Jeg har igennem den almindelige søskendeforskning fundet, at søskenderelationen adkiller sig grundlæggende fra andre relationer, idet søskenderelationen kan betragtes som en mellemting mellem den vertikale/komplementære og den horisontale/reciprokke relation. Man kan betegne søskenderelationen som præget af omsorgsfunktionen i nogle situationer og venskabelige/sociale i andre. Man kan betragte den som en reciprok relation i systemisk familieterapis forstand, men derved mister man langt hen ad vejen omsorgsfunktionen og får dermed ikke mulighed for at

19 Søskenderelationen Side 19/21 beskrive tilknytningsaspektet af søskenderelationen. Man kan også let risikere at gøre familien og søskenderelationen til et statisk forhold, hvis man ikke indser, at søskenderelationen sættes forskelligt i forskellige sammenhænge. Samtidig må man imidlertid huske på, at tilknytningsaspektet af søskenderelationen giver søskenderelationen en tæthed og stabilitet og indre dynamik, som gør, at den ikke kun kan betragtes i forhold til den enkelte søskende, situationen, tidligere relationer og familierelationerne i spil i den konkrete situation, hvor søskenderelationen iagttages nu. I min fremstilling har jeg også understreget, at vilkårligheden spiller ind i søskenderelationens indhold og udformning og dermed mener jeg, at man ikke kan betragte søskenderelationen, som sat af nogle ydre omstændighederne. Søskenderelationen har netop sin egen indre dynamik i kraft af det ovenstående, som gør, at dens udformning kan blive vilkårlig i forhold til det man kunne forvente at observere på baggrund af omgivelserne og de individuelle karakteristika. Jeg vil gerne understrege, at man ikke skal omfatte søskenderelationen som udelukkende præget af venskabelige følelser, omsorg og socialitet. Der er også følelser som jaluosi, rivalisering m.v., men disse følelser mener jeg, at man skal være forsigtig med at kalde for dårlige sider af søskenderelationen, fordi man efter min mening ikke kan ligge en sådan værdiladning ned over nogle nødvendige dele af udviklingen. Dermed mener jeg, at familien er det sted, hvor det enkelte individ udvikler sig og jalousi og rivalisering er nødvendige (naturlige) konflikter, som skal afprøves og håndteres. Jeg håber, at min tilgang ikke bliver for uafhængig af søskendeforskningen, fordi målet netop har været at tage afsæt i søskendeforskningen og søge at få udviklet nogle ideer her fra, så forståelsen af søskenderelationen bliver udbygget. Der er flere interessante perspektiver i min opfattelse af søskenderelation, men det mest afgørende er, at man ikke ser søskenderelationen som begrænset af familiekonteksten, men netop søger forklaringen på søskendes forhold til hinanden i selve søskenderelationen. Et andet interessant perspektiv er inddragelse af søskende som mere signifikante i udviklingen, såvel i opvæksten som senere i livet, idet tilknytning holder sig livet igennem. Dermed bliver det også muligt at inddrage søskende i terapi, hvor den unikke relation netop afspejler det forhold, som forsøges opnået i terapi. Et forhold, hvor terapeuten kan være tæt og omsorgsfuld over for sin klient, men samtidig kan gå ind og møde klienten på hendes/hans egne betingelser og deltage på lige fod. Litteratutliste Primær litteratur Bowlby, J. (1988). A secure base. Routledge. Bristol Burnham J.B. (1989). Familieterapi - En introduktion til systemisk teori og praksis. Hans Reitzels Forlag. København Bryant B. (1992). "Sibling caretaking: Providing Emotional Support During Middle Childhood". I: I: Boer F & Dunn J.(eds.). Childrens sibling relationsships. Lawrence Erlbaum Associates. Hillsdale. New Jersey. Dunn J. & Kendrick C. (1982a). Siblings - Love, Envy and Understanding. Harvard universitet press.

20 Søskenderelationen Side 20/21 Cambridge, Massachusetts. Dunn J. (1983). Sibling relationsships in early childhood. Child development, 54, 4-6, 1983, s Dunn J. (1988) The beginning of social understanding. Basil Blackwell. GB, Cornwall Dunn J. & Plomin (1991). Søskende - sammen baggrund, forskelligt liv. Hans Reitzels forlag. København Mammen J. (1986) "Erkendelsen som objektrelation". Psyke og logos, 7, nr Scarr S. & Gracek S.(1982). " Similarities and Differences Among Siblings" I: Lamb L. & Sutton- Smith B (eds.). Sibling relationships.lawrence Erlbaum Associates. Hillsdale. New Jersey. s Sekundær litteratur Abramovitch, Pepler & Corter (1982). "Patterns of sibling interaktion among preschool-age children". I: Lamb L. & Sutton-Smith B. Sibling relationships. Lawrence Erlbaum Associates. Hillsdale, New Jersey (s.61-86) Adler A. (1974). Understanding human nature. Georg Allen & Unwin Ldt. Boer F. & Dunn J. (1992) Children s sibling relationsships - Developmental and clinical issues. Lawrence Erlbaum Associates. Hillsdale. New Jersey. Boer F. Goedhardt A. & Triffens P. (1992). "Siblings and their parents". I: Boer F & Dunn J.(eds.). Childrens sibling relationsships. Lawrence Erlbaum Associates. Hillsdale. New Jersey. Boscolo L. og Cecchin G. (1991). Milanometoden - systemisk familieterapi. Hans Reitzel forlag. København Brody G.H. (1996). Sibling Relationships: Their causes and Consequences. Ablex Publishing Corporation. New Jersey. Buhrmester D. (1992). "Sibling and Relationsships". I: Boer F & Dunn J.(eds.). Childrens sibling relationsships. Lawrence Erlbaum Associates. Hillsdale. New Jersey. Cicerelli V.G. (1982). "Sibling Influence throughtout the lifespan". I: Lamb L. & Sutton-Smith B (eds.). Sibling relationships. (s ). Lawrence Erlbaum Associates. Hillsdale. New Jersey. Cicerelli V.G. (1996). "Sibling relationships in middle and old age". I: Brody G.(eds). Sibling Relationships: Their causes and Consequences. Ablex Publishing Corporation. New Jersey. Cole, M & Cole, S.(1996) The development of children. Freeman. USA. 3.udgave Dunn J. & Kendrick C.(1982b). "Chapter 3". I: Lamb L. & Sutton-Smith B (eds.). Sibling relationships.lawrence Erlbaum Associates. Hillsdale. New Jersey. s Faber A. & Mazlish E. (1988). Søskende uden jalousi. Lindholms forlag. Ringkøbing Fanos J.H. Sibling loss (1996). Lawrence Erlbaum Associates. Mahwath, New Jersey.

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer 6. KONKLUSIONER 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser 6.1.1 Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer Rapporten konkluderer to forskellige sider af legestuernes praksis. På den ene side er der både en

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 6 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 6. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Reaktioner på forandringer

Reaktioner på forandringer Reaktioner på forandringer Det er helt naturligt at reagere, når der sker en forandring, men ved at kende de mentale processer, der sker i forbindelse med en forandring, kan man omstille sig hurtigere.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP. Vedr: Cpr: Søn / Datter af:

Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP. Vedr: Cpr: Søn / Datter af: Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP Vedr: Cpr: Søn / Datter af: Til: Kommune Socialrådgiver Adresse Mail Familieplejekonsulent Adresse Mail Mor Adresse Mail Far Adresse Mail

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere