HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET. Det kan gå så grueligt galt

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE FØR LIVET SLUTTER Juni 2007 Har du skrevet testamente? Organdonation: Skal - skal ikke? Det kan gå så grueligt galt Skal staten arve? Få styr på døden Kun en sjettedel af alle danskere, der burde have oprettet testamente, har gjort det. Det kan give resten ubehagelige overraskelser ved dødsfald. Side 4 Hjerte, lunger, lever, nyrer. Skal man afgive disse dele efter døden for at hjælpe et ukendt menneske. Nogle mener ja, andre nej. Side 7 Peter og Lise er gift og har to børn. Det ældste er fra Peters første ægteskab. Advokat Ulrik Grønborg tjekker, hvad der sker arvemæssigt, når de dør. Side 10 Eller en velgørende organisation? Lovgivningen giver mulighed for næsten omkostningsfrit at testamentere en del af formuen til velgørende organisationer. Side 12 B.S. Christiansen lærte i en ung alder at forholde sig til døden. Det eneste, der for mig er helt sikkert i mit liv, er at jeg skal dø. Så hvorfor ikke få styr på det? Side 14 Annonce Annonce ETIK I FAGLIGHEDEN - også når livet slutter På Diakonissestiftelsen bringer vi håb til mennesker i udsatte situationer. Vi møder mennesker dér, hvor de er i livet. Vi uddanner til og giver pleje og omsorg med nærvær. Arv og gaver hjælper os Se mere om vores arbejde og læs folderen om arv og gaver på vores hjemmeside Du kan også støtte os via giro Peter Bangs Vej Frederiksberg Tlf VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I JYLLANDS-POSTEN JUNI 2007

2 Kun en sjettedel af alle danskere, Hjerte, lunger, lever, nyrer. Skal Peter og Lise er gift og har to børn. Eller en velgørende organisation? B.S. Christiansen lærte i en ung der burde have oprettet testamente, har gjort det. Det kan give for at hjælpe et ukendt menneske. ægteskab. Advokat Ulrik Grønborg næsten omkostningsfrit at testa- eneste, der for mig er helt sikkert i man afgive disse dele efter døden Det ældste er fra Peters første Lovgivningen giver mulighed for alder at forholde sig til døden. Det resten ubehagelige overraskelser Nogle mener ja, andre nej. tjekker, hvad der sker arvemæssigt, når de dør. Side 10 rende organisationer. Side 12 ikke få styr på det? Side 14 mentere en del af formuen til velgø- mit liv, er at jeg skal dø. Så hvorfor ved dødsfald. Side 4 Side 7 Annonce Annonce 2 FØR LIVET SLUTTER ANNONCEINDSTIK Når lykken er størst Menneskets evne til at fortrænge livets realiteter er et faktum i det moderne samfund. Overvejelser om død og ulykke bør man afklare - og særligt, når lykken er størst. En revision af arveloven er en sjælden foreteelse. Derfor var det noget af en begivenhed, da Folketinget d. 1. juni i år samledes og enstemmigt vedtog regeringens forslag til ny arvelov. Revisionen og behandlingen af lovforslaget i Folketinget skete dog ikke uden svære overvejelser. Familiemønstrene i Danmark på tidspunktet for vedtagelsen af den seneste arvelov i 1960erne og nu er fundamentalt forandrede. Mens far, mor og fællesbørn var den selvfølgelige konstruktion før i tiden, er der ikke længere den samme selvfølgelighed eller varighed i vores valg af familiemønster - tag f.eks. skilsmisseraten omkring de 50 %. Når nu der er så stor frihed i borgernes valg af samlivsformer og varierede familiemønstre, er det også naturligt, at der skabes en udstrakt grad af frihed på det arveretlige område. Staten er derfor på det nærmeste blevet tvunget til at slippe tøjlerne, for hvordan skal vi politikere kunne bestemme for borgerne, hvordan deres formue mest rimeligt skal fordeles efter deres død? Vi har imidlertid forsøgt at skabe et fornuftigt udgangspunkt for familien i de tilfælde, hvor der ikke er oprettet et testamente ægtefællen er blevet styrket, således at ægtefællen nu arver halv på linje med børnene i modsætning til tidligere, hvor ægtefællen kun arvede 1/3. Men udgangspunktet duer i virkelighedens verden kun til ukomplicerede situationer. I erkendelse af de komplekse familiemønstre har vi arbejdet for en arvelov, som giver mere frihed til borgerne. Tvangsarv, et ord der jo ikke just klinger af frihed, er blevet nedsat til 1/4 af den afdødes bo, hvilket betyder, at man nu kan disponere frit over 3/4 af sin formue ved testamente. Friheden er ikke uden farer, for frihed kan bruges klogt og den kan bruges uklogt. Som Grundtvig sagde: Friheden duer til alt godt, trældommen duer til intet i Åndens verden, derfor vil vi have friheden med alle dens farer. Sikkert er det dog, at ansvaret for brug af friheden påhviler hver enkelt af os. Og ansvaret er tungest, når lykken er størst. Et ugift par, som skal være forældre, har ansvar for mere end blot at sørge for bleer og en vugge. De må også sørge for en betryggende fremtid for barnet, selv om en af dem skulle afgå ved døden. Den fraskilte med børn, som på ny har fundet kærligheden og gifter sig igen, må overveje, hvordan den nye ægtefælle og fællesbørn skal stilles i forhold til børnene fra det tidligere ægteskab. Hvor end man befinder sig i livet, så brug friheden, men brug den klogt; første skridt kunne være at læse resten af denne avis og undskyld banaliteten husk så på, at alle dør før eller siden, så bring hellere sagerne i orden hurtigt! Opret et testamente Søren Pind MF (V) Jeg vil gerne tilegne denne avis til min far, som døde meget pludseligt og uventet en uge inde i dette projekt. Han var 59 år gammel, da han en sommerdag midt i april i år døde af en massiv blodprop i hjertet på sin daglige cykeltur hjem fra arbejde. Denne begivenhed fastslog med ét, at livet er en uforudsigelig og ikke altid retfærdig størrelse. At fortsætte med dette projekt, har på mange måder været vigtigt for min egen sorgproces. Tak for det! Merete Sandager Thomsen Projektleder Indhold: ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE FØR LIVET SLUTTER Juni 2007 Har du skrevet testamente? Organdonation: Skal - skal ikke? Det kan gå så grueligt galt Skal staten arve? VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I JYLLANDS-POSTEN JUNI 2007 Få styr på døden Har du skrevet testamente? side 4 Ti slags testamenter side 5 Hvad betaler man i arveafgift? side 6 Testamente - hvordan gør man? side 6 Organdonation: Skal - skal ikke? side 7 Den moderne familie side 8 Uden testamente kan det gå så grueligt galt side 10 Ny arvelov til årsskiftet side 11 Børnetestamente side 11 Betænk kommende generationer side 12 Skal staten arve - eller en velgørende organisation? side 12 Stærk kvinde betænker de svageste side 13 Få styr på døden side 14 Videotestamente - en sidste hilsen side 14 Sorg er en naturlig ting side 16 Stress koster liv: 5000 årligt side 16 Mødre kan ikke bare sådan dø side 17 Den sidste adresse side 18 Kathrine Lilleør: Få sagt ordentligt farvel side 18 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS FØR LIVET SLUTTER - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Merete Sandager Thomsen, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Erhvervsudvikler: Mark Korsmann, Mediaplanet ApS Tekster: Jakob Nielsen og Michael Fahlgren Layout og repro: Jane Erving Lund, Favrskov-Gruppen A/S Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Distribueres med Jyllands-Posten juni Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Verdens natur er under hårdt pres Der er et liv efter døden. Hjælp os med at bevare det. Ældgamle skove fældes, dyre- og plantearter trues af udryddelse, og forurening af luft og vand truer både naturens og vores egen sundhed overalt på Jorden. WWF arbejder for at vende denne udvikling. Vi kæmper for at bevare de fantastiske naturværdier, som findes over hele vores klode, og som danner livsgrundlag for mennesker, dyr og planter. Hver gang WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - uanset størrelse - er det en gave til fremtiden. Du er altid velkommen til at få råd og vejledning hos os. Kontakt Betina Albrechtsen på telefon eller b.albrechtsen@wwf.dk. WWF-Canon/ William W. ROSSITER WWF Verdensnaturfonden. Tlf

3 ANNONCEINDSTIK FØR LIVET SLUTTER 3 Det er ikke så ligetil at finde rundt i reglerne for arv og testamente. Og nye familiemønstre gør også, at det kan være svært at gennemskue, hvem der reelt arver hvad og hvor meget. Men med den nye arvelov er der nu bedre muligheder for selv at bestemme over fordelingen af værdierne. Det kræver blot, at der er lavet et korrekt testamente. Det er især vigtigt for papirløse par, der kun arver hinanden, hvis der er lavet testamente. Også ægtepar har nye fordele. Fremover kan de selv disponere over 75% af det, de efterlader. Alt sammen, når bare det er nedfældet i et testamente. Brug vores hotline på advodan.dk, hvis du har spørgsmål til den nye arvelov og de nye forbedrede muligheder. Vi hjælper dig gerne med det rette juridiske fundament, der til den tid også gør situationen lettere for dine efterladte.

4 4 FØR LIVET SLUTTER ANNONCEINDSTIK Har du skrevet testamente? Foruroligende mange danskere har ikke skrevet testamente. Vi er langt dårligere til denne disciplin end i andre lande, og det giver de efterladte store problemer og stridigheder. Cirka danskere lever papirløst. Arveretseksperten, Professor Emeritus Finn Taksøe Jensen, vurderer, at omkring af dem løber en stor risiko for at komme i klemme ved dødsfald, fordi de ikke har skrevet testamente. Og trods den nye arvelov der træder i kraft pr. 1. januar 2008, tilgodeser den ikke denne gruppe. Hvorfor skrive testamente? De fleste, som har blot lidt formue, bør oprette testamente uanset om de er enlige, papirløse samlevende eller gift, siger advokat Flemming Deleuran, Vanløse. Hvert år oprettes ca testamenter, og man regner med at ca danskere har oprettet et. Det er kun cirka seks % af befolkningen. Man regner med, at seks gange så mange burde have gjort det, hvis de vidste, hvilke fordele de kunne få eller give for deres arvinger. Ifølge en interview-undersøgelse foretaget af Vilstrup Research for Politiken i sommeren 2003, havde 85 % ikke oprettet noget testamente overhovedet. I aldersgruppen årige havde kun fire % oprettet testamente. I aldersgruppen årige havde 10 %. Af de årige var det kun 15 %, hvilket vil sige, at 85% af alle midaldrende ikke har oprettet testamente, selv om de er nået til den alder, hvor man begynder at have formue af betydning, især hvis man har boet i ejerbolig i nogle år. Selv blandt dem som var over 60, måtte 73 % svare nej til spørgsmålet, om de har oprettet testamente. Humor som pædagogisk værktøj Flemming Deleuran prøver også at bruge humor som pædagogisk værktøj, når han skal forklare, hvorfor det er en rigtig god idé at skrive testamente. På sin hjemmeside opregner han ironisk en række dårlige grunde til ikke at oprette testamente: 1. Man ønsker, at ens arvinger skal afgive halvdelen af arven til deres partner, når vedkommende vil skilles; 2. Man ønsker, at ens papirløse samlever ikke skal arve en øre; 3. Man ser helst, at umyndige arvinger får hele arven udbetalt på deres atten års fødselsdag, så de kan købe en rød sportsvogn i stedet for at gemme pengene til studieformål eller boligformål; og Man foretrækker, at arven i stedet for at gå til arvingerne bliver beslaglagt af deres kreditorer. Og endelig spidder advokat Flemming Deleuran et problem, som mange familier har oplevet, ved at udtrykke den testamenteløses sidste vilje således: Jeg ønsker, at det skal være sidste gang, mine arvinger ser hinanden, når de efter min død mødes for at dele indboet. Hvorfor skriver vi ikke testamente? Der er altså en betragtelig del af den danske befolkning, der ikke har skrevet testamente, og blandt de komplikationer, der opstår ved delingen af testamenteløse boer, er ikke sjældent livslang uenighed blandt arvingerne. Men hvorfor gør vi os ikke den ulejlighed at få et testamente på plads? Befolkningerne i de lande, vi normalt sammenligner os med, er væsentligt bedre til det. Formanden for Advokatrådet, Sys Rovsing, siger: Det kan have noget at gøre med, at vi ikke så gerne beskæftiger os med døden. Det er et trist emne. Vi vil hellere hygge os. Ikke desto mindre kunne mange problemer undgås, hvis et ordentligt testamente var udarbejdet i alle boer, som indeholder værdier over kroner. Og med ordentligt menes et testamente, som er udarbejdet af en advokat, og som derefter er blevet stemplet hos notaren. Selv om man i den bedste mening skriver sin sidste vilje ned, siger arveretseksperten, lektor, Ph.d. Ulrik Kristian Feldthusen, Københavns Universitet, vil der meget ofte være tvivls- eller fortolkningsspørgsmål, som det i sagens natur er umuligt at få opklaret. For den eneste, der kan besvare spørgsmålene, er død. En advokat vil vide, hvilke spørgsmål, der skal uddybes og specificeres. Dermed undgås tvivl om den afdødes sidste vilje og i mange tilfælde familiestridigheder, som alt for ofte bliver resultatet, når det overlades til arvingerne selv at fordele arv og indbo. Og - ikke at forglemme - de økonomiske problemer, som papirløse efterlevende kan komme ud i, hvis testamenteforholdene ikke er i orden. Ny arvelov hjælper ikke papirløse Den nye arvelovgivning, som gælder fra nytår, skulle have taget højde for de papirløses specielle situation ved død. Her arver den efterlevende intet, med mindre der er skrevet testamente. Det er dog alligevel ikke blevet en del af loven, og det er professor Linda Nielsen, Københavns Universitet, skuffet over. Det er overraskende og ærgerligt, at ugifte samlevende ikke får arveret, som et enigt udvalg ellers har foreslået. Samtidig har udvalget slået fast, at der er et åbenbart behov, fordi mange ugifte ikke får lavet testamenter, siger hun til Berlingske Tidende. Læs mere om den nye arvelov på side 11. Testamente - et værdifuldt valg Ved at skrive testamente får du vished om, at dine egne ønsker respekteres. Det kan dig give ro at vide, at din ejendom vil blive brugt til noget, der er vigtigt for dig. Gør gavn i fremtiden I Danmission har vi mere end 180 års erfaring med arbejde i den tredje verden. Vi arbejder for fremtiden. Vi sætter de fattigste i centrum og hjælper dem til at hjælpe sig selv Vi arbejder for fred og forsoning mellem religiøse grupper og styrker lokale kirkers selvstændighed Gør gavn i fremtiden. Det du efterlader dig, har fremtiden for sig, når du vælger at støtte Danmission gennem dit testamente. Hvis du har hjerte for et bestemt land eller en særlig del af Danmissions arbejde, kan du øremærke dine penge hertil. Danmission tilbyder at betale advokatsalær, stempelafgift m.v., hvis du ønsker at testamentere arven efter dig helt eller delvist til vort arbejde. For yderligere information og vejledning kan du kontakte: Henning Bay Jensen Danmission Strandagervej Hellerup Tlf At tage stilling og tegne testamente er en god måde at kanalisere en opsparing videre på. Jens Langgaard Pedersen, snedker Det er vigtigt for mig, at mit testamente er i overensstemmelse med det, der har været bestemmende for mit liv. Jeg vil gerne tage et medansvar for det, jeg måtte efterlade. Karen Berntsen, præst

5 ANNONCEINDSTIK Ti slags testamenter Det er svært at finde en god undskyldning for ikke at skrive testamente, for der er mange varianter at vælge imellem. FØR LIVET SLUTTER 5 1. Notartestamente: Et underskrevet og dateret dokument, som specificerer, hvem man ønsker skal arve én. Testamentet underskrives og stemples hos notaren, som er en medarbejder på det lokale dommerkontor. Her skal man vise billedlegitimation, før man sætter sin underskrift, så notaren kan se, at man er identisk med den person, der underskriver. Vigtigt: Notaren rådgiver ikke om testamentets indhold. Det eneste, notaren gør, er at bevidne underskriftens ægthed og vurdere, om du er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet. Notaren opbevarer en genpart af testamentet, som registreres i Centralregistret for Testamenter. Det er derefter meget svært for eventuelle forbigåede arvinger at få tilsidesat et notartestamente, hvis det i øvrigt er klart og lovligt udformet. 2. Vidnetestamente: Et underskrevet og dateret dokument, som specificerer, hvem man ønsker skal arve én. Testamentet skal underskrives i samtidig overværelse af de to vidner, som straks skal skrive deres navne på testamentet. Vidnerne skal være fyldt 18 år, og en person kan ikke være testamentsvidne, hvis testamentet indeholder bestemmelser til fordel for vidnet eller vidnets nærmeste familie. Dette testamente er i princippet kun forskelligt fra et notartestamente på den måde, at det er andre mennesker end rettens notar, der bevidner, at man er den, man underskriver sig som, og at man er ved sine fulde fem. Vigtigt: Selv om et vidnetestamente juridisk set kan være lige så gyldigt som et notartestamente, vælger de fleste at oprette notartestamente. Dels sker det langt oftere, at forsmåede arvinger anlægger sag om, at et vidnetestamente er ugyldigt, f.eks. fordi vidnerne ikke er uvildige, eller fordi testator ikke havde sin fornufts fulde brug; dels kan testamentet let bortkomme. ulykke, er et børnetestamente relevant, også selv om man ikke er enlig. Er der fælles forældremyndighed, skal begge forældre underskrive erklæringen. Myndighederne skal tage hensyn til et sådant børnetestamente, men behøver ikke nødvendigvis at følge det. Vigtigt: Også her er det tilrådeligt at få notarpåtegning (se ovenfor), så man sikrer, at det vil blive fundet. Eventuelt kan et børnetestamente indskrives i et almindeligt notar- eller vidnetestamente. 4. Nødtestamente: Et testamente, som skrives i en nødsituation. Det er gyldigt i op til tre måneder. Nødtestamente kan bruges, når det ikke er muligt at oprette notar- eller vidnetestamente, og der er en formodning om, at døden kan indtræffe hurtigt f.eks, hvis man kan mærke, at en blodprop er undervejs. Den nye arvelov giver mulighed for udfærdige et nødtestamente på mange måder, også elektronisk (SMS, telefon, videooptagelse, , etc.) 7. Begravelsestestamente: En erklæring om, hvilken type begravelse, man ønsker (religiøs eller ikke religiøs, ligbrænding eller jordfæstelse). Hverken pårørende eller myndigheder kan omgøre ens beslutning vedrørende dette. Bedemænd udleverer gratis folderen Min Sidste Vilje, hvor alle ønsker til begravelsen kan noteres (musik, salmer, blomster, højtidelighed, efterfølgende samvær, gravstenens udformning, inskription, etc.). 8. Plejetestamente: I et plejetestamente kan man give udtryk for, hvordan man ønsker, at et plejehjem skal varetage omsorgen for en, hvis man mister åndsevnerne (f.eks. bliver dement). Testamentet kan f.eks. omhandle ens ønsker til spisetider, beklædning, personlig pleje, make up og lignende. Der er ingen særlige formkrav. Myndigheder og plejepersonale bruger det som vejledning og skal så vidt muligt respektere ønskerne, men er ikke bundet af dem. 9. Donortestamente: I et donortestamente tager man stilling til, om organer må fjernes og anvendes, efter at man er erklæret hjernedød. Man kan både give tilladelse og nedlægge forbud, lige som man kan donere udvalgte organer eller dem alle. Et donortestamente skal registreres i Donorregistret og kan oprettes på Se i øvrigt side Børnetestamente: En erklæring, som angiver, hvem man ønsker skal overtage forældremyndigheden over ens barn eller børn, hvis man dør inden de er fyldt 18 år. Forældremyndigheden overdrages automatisk til en overlevende biologisk far eller mor. Da begge forældre imidlertid kan omkomme samtidig, f. eks. ved en 5. Løsøretestamente: Et underskrevet og dateret dokument, hvor det er angivet, hvem der skal arve ens indbo og personlige effekter. Skal ikke underskrives foran to vidner eller en notar, og er derfor en praktisk måde at beskrive sine ønsker til, hvordan møbler, fotos m.v. skal fordeles. Genstandene må ikke have betydelig økonomisk værdi. Løsøretestamenter bliver indført ved den nye arvelov, og kan gyldigt oprettes nu, forudsat at man dør efter den nye arvelov træder i kraft. 6. Livstestamente: En erklæring om, at man ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis døden er uafvendelig eller ved svær invaliditet, samt at man ønsker smertelindring, selv om dette medfører risiko for, at døden fremskyndes. Trods et livstestamente er det altid op til lægen, hvad han vil gøre. Kan oprettes på www. sundhed.dk 10. Dyretestamente: Ved medlemskab af Dyrenes Beskyttelse kan man gratis oprette et dyretestamente, som overlader ens hund eller kat til foreningens omsorg, hvis man dør. Man får et klistermærke til hoveddøren og et plastikkort til sin pung. Sker der en ulykke, ved Falck-redderne samtidig, at der er et dyr, der skal tages hånd om. Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids Mad og behandling til stærkt underernærede børn Michael G. Nielsen, Zimbabwe Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Læger uden Grænser Kristianiagade København Ø Tlf

6 6 FØR LIVET SLUTTER ANNONCEINDSTIK Hvad betaler man i arveafgift? Staten er altid vaks ved kasse et, når en borger død. Men der findes metoder til at nedbringe arveafgiften. Arverække uden testamente 1. ARVEKLASSE AFDØDE Boafgift Dét at fordele sine efterladte midler til udvalgte personer, som man gerne vil betænke, er ikke så enkelt, som de fleste tror. Og gør man intet, dvs. opretter man ikke et gyldigt testamente, fordeles boet efter blodets bånd i en ganske bestemt rækkefølge. Først til børn og efterlevende ægtefælle, derefter til stadigt fjernere familie. For der kan næsten altid findes familie: Selv bedsteforældres børn, altså onkler og tanter, kan arve det hele, hvis der ikke er andre. Alle andre end en eventuel efterlevende ægtefælle skal dog betale arveafgift, hvis arven er over en vis størrelse. I 2007 er beløbsstørrelsen en kvart million kroner, eller helt nøjagtigt kr Nær familie, der arver, betaler 15 % til staten. Med nær familie menes børn (også adoptivbørn) samt svigerbørn og børnebørn. I denne kategori kommer også papirløse samlevende, som man har boet sammen med i mindst 2 år, og forældre samt fraskilte ægtefæller. Udtrykket arveafgift er det almindeligt brugte, men officielt bruges udtrykket boafgift. Tillægsboafgift Er man fjernere beslægtet end ovenfor nævnt, skal man desuden, altså oven i boafgiften på 15 %, betale en tillægsboafgift på 25 %. Denne afgift beregnes som 25 % af arven, dog sådan at den beregnet boafgift på 15 % fratrækkes i arven før tillægsboafgiften beregnes. Derved bliver den samlede arveafgift ikke 40 % men 36,25 %. Bundfradraget på en kvart million gælder ikke denne afgift. I denne kategori kommer søskende, nevøer og niecer og i øvrigt alle andre, som man har betænkt i sit testamente. Staten er med ved kasse et, når boet fordeles efter en afdød, og kun arv til efterlevende ægtefælle er helt afgiftsfri. Sådan undgår man arveafgift Som arving, hvad enten man er såkaldt tvangsarving eller blot betænkt i et testamente, er der ingen måde at undgå denne afgift på. Den bliver trukket, før arven udbetales. Ønsker man at undgå, at staten inkasserer en betragtelig del af de midler, man efterlader sig, er der forskellige muligheder. Blandt andet kan man hvert år give ret store skattefri gaver til børn og børnebørn ( kr.) og svigerbørn ( kr.). Endelig kan man i sit testamente betænke almennyttige organisationer, hvilket mange vælger at gøre. Den slags arv bliver nemlig slet ikke fratrukket boafgift. 2. ARVEKLASSE 3. ARVEKLASSE STATSKASSEN BØRN MOR MORMOR MORFAR MORBROR MOSTER BØRNEBØRN OLDEBØRN SØSKENDE SØSKENDBØRN ÆGTEFÆLLE STATSKASSEN FAR FARMOR FARFAR FARBROR FASTER Testamente - hvordan gør man? Sørg altid for at få testamentet stemplet og opbevaret hos notaren. De 300 kr. er godt givet ud, da et notartestamente næsten er umuligt at få omstødt af utilfredse arvinger. Der er mange gode argumenter for at skrive testamente og mindst lige så mange for at lade en advokat gøre det. Ellers kan det nemlig vise sig at være omsonst. Brug advokat Der er bestemte krav, som skal opfyldes, før et testamente er gyldigt. Alligevel er det ikke absolut nødvendigt at aflægge advokaten et besøg. Ældre Sagen har på sin hjemmeside et testamentetjek, som på minutter giver svar på, om man har behov for at oprette et testamente, og et elektronisk testamente, som kan udfyldes på skærmen. Socialrådgiver Poul Dahl Hede fra Ældre Sagen fortæl- ler, at foreningen tidligere havde tusindvis af henvendelser om året fra mennesker, som ønskede råd om, hvordan de skulle fordele deres bo retsgyldigt. Derfor lavede vi denne ordning, siger han, og den er en stor succes, som alle kan finde ud af at bruge. Der er bestemte krav, som skal opfyldes, før et testamente er gyldigt IT-testamente På hjemmesiden kan man først tjekke, om man har brug for et testamente, og derefter prikke spørgsmål af i overskuelige rubrikker. Spørgsmålene kommer frem ét ad gangen, f.eks.: Har du børn, børnebørn, oldebørn eller tipoldebørn? Man prikker ja eller nej, trykker videre og får så næste spørgsmål. Det hele er overstået på ti minutter. Det udfyldte spørgeskema sendes elektronisk til advokaten, som man derefter kan ringe op og stille spørgsmål. Så kommer det færdige testamente med posten, inklusiv en godkendt genpart, klar til at blive stemplet på notarkontoret. Hvorfor notartestamente? Hvorfor skal man omkring notaren? Det er, fordi et notartestamente er vanskeligt at få tilsidesat, siger advokat Ulrik Grønborg. Et almindeligt vidnetestamente med to uafhængige vitterlighedsvidner er for usikkert. Forsmåede arvinger kan nedlægge protest mod det og forsinke bobehandlingen i årevis, måske endda få medhold, så testamentet bliver erklæret ugyldigt. Det er derfor en god idé at få påtegnet testamentet af en notar på det lokale dommerkontor. Det koster 300 kroner. Med et stempel fra notaren, er testamentet svært at få erklæret ugyldigt. ET DYRETESTAMENTE KAN GIVE KATTENE ET BEDRE LIV Inges Kattehjem hjælper kattene Inges Kattehjem er en dyreværnsfond, der arbejder aktivt for at forbedre forholdene for katte i Danmark. Siden Kattehjemmet blev grundlagt i 1970, er det blevet landets største katteorganisation med støttemedlemmer. Vi har afdelinger i Glostrup, Odense, Næstved samt Horsens og hjælper årligt ca hjemløse katte til nye, gode hjem. Derudover yder vi professionel rådgivning omkring kattehold, herreløse katte, mv. Inges Kattehjem Betænk kattene, før livet slutter Inges Kattehjem får ingen offentlig støtte og er derfor afhængig af private donationer. Dyreværnsfonden er godkendt efter Ligningslovens 8a. Dvs. at arv og gaver er fritaget for afgift, så kattene får glæde af ALLE pengene. Inges Kattehjem Ejbydalsvej Glostrup Tlf

7 ANNONCEINDSTIK Organdonation: Skal - skal ikke? Direkte adspurgt svarer 85 % af danskerne, at de vil tillade at et eller flere af deres organer ved dødsfald anvendes til donation. Desværre har under 10 % tilmeldt sig Donorregistret. Hjerte, lunger, lever, nyrer vores organer er noget af det mest private, vi har. Skal man afgive disse vitale dele efter døden for at hjælpe et ukendt menneske? Nogle mener ja, andre nej. Det er under alle omstændigheder et personligt spørgsmål. Problemet er, at de allerfleste ikke har taget stilling. Det giver anledning til traumatiske oplevelser, når lægerne skal spørge de pårørende i de svære minutter efter dødsfaldet. Hjernelægens personlige oplevelse Hjernelægen dr. med. Peter Lund Madsen var som ung reservelæge i en sådan situation. På Rigshospitalets skadestue tog han imod et forældrepar, hvis søn var forulykket på motorcykel. Sønnen var erklæret hjernedød, og det var Peter Lund-Madsens svære opgave, efter at forældrene havde fået den chokerende meddelelse, at spørge dem, om de ville give tilladelse til organdonation på sønnens vegne. Jeg glemmer det aldrig, fortæller Peter Lund Madsen. Det er ikke noget rart spørgsmål at skulle tumle med i det sværeste øjeblik i ens liv. Den nat besluttede jeg mig til, at jeg selv ville tage stilling til spørgsmålet. Jeg har på egne vegne givet tilladelse til organdonation. Der er ikke nogen af mine pårø- rende, der skal stå og tumle med det spørgsmål oven i alt det andet, hvis det nogen sinde skulle blive aktuelt. Patienter dør på venteliste Ib Gaarde-Nissen er formand for Transplantationsgruppen, en interesseorganisation, som kæmper for, at alle tager personligt stilling til spørgsmålet om organdonation, mens de er i stand til det. Han er selv organtransplanteret med både lever og nyrer og måtte en lang, pinefuld ventetid igennem, før operationen endelig fandt sted. Før nyretransplantationen stod han således mere end tre år på venteliste. Der er konstant omkring 650 danskere på venteliste til lever eller nyrer, siger han. Sidste år døde 44, mens de stod på ventelisten. Samtidig er der et endnu større antal, som bliver taget af ventelisten, fordi sygdommen er blevet så meget forværret, mens de stod på venteliste, at det nu ikke længere er forsvarligt at transplantere dem. En svær beslutning i et svært øjeblik Han understreger, at Transplantationsgruppen ikke propaganderer for, at folk siger ja til organdonation. Det er et dybt personligt spørgsmål, siger han, og det kan kun den enkelte selv tage stilling Træf selv valget i stedet for at de efterladte skal stå i den svære situation, siger dr. med. Peter Lund Madsen. til. Det, der er magtpåliggende for interessegruppen, er at gøre opmærksom på den situation, at pårørende i de svære minutter efter at have fået meddelelsen om, at en af deres kære er død, bliver bedt om at træffe en beslutning. Det kan være traumatiserende for de efterladte, siger han, og i værste fald kan det medføre uenighed i familien over den beslutning, der blev taget. Men hvis afdøde ikke selv har taget stilling, er lægen forpligtet til at spørge. Donorregistret Undersøgelser viser, at 85 % af danskerne ville give tilladelse til organdonation, men mindre end 10 % af befolkningen står i Donorregistret. Registeret bliver kontaktet før en transplantation for at undersøge, om der foreligger tilladelse. Er der nedlagt forbud, kan transplantation ikke foretages. Man tilmelder sig Donorregistret ved at indsende blanketten bagest i Sundhedsstyrelsens røde folder Tag stilling, som fås hos lægen og på apoteket. Man kan også gå ind på og tilmelde sig der. En beslutning, som altid kan omgøres. Og det er ikke først og fremmest for et ukendt menneskes skyld, man bør tage beslutningen, men for sine nærmestes, siger Peter Lund-Madsen, som slutter: Ellers kan ens pårørende komme i en meget vanskelig situation, som er helt unødvendig, hvis man selv tager stilling, mens man kan. Tag stilling! FØR LIVET SLUTTER 7 Det skal være en borgerpligt for alle danskere over 18 år at tage stilling til, hvad der skal ske med deres organer, når de dør. De konservatives politiske ordfører, Pia Christmas Møller, foreslår at man i forbindelse med kørekortet skal lægge oplysninger omkring organdonation ind i pensum, og når man består teori og praksis, skal man krydse af om man er positiv, negativ eller ikke har taget stilling til spørgsmålet. Fupshow skabte donorlyst KILDE: POLITIKEN Det hollandske tv-show, hvor deltagere skulle dyste om retten til en ny nyre, annoncerede sig selv som et stort fupnummer. Men siden udsendelsen blev vist på hollandsk tv, har 1476 danskere meldt sig til donorregisteret. Det er 1300 flere end ugen før, hvor bare 172 danskere lod sig registrere, oplyser det danske donorregister. Nationalt organdonationscenter KILDE: POLITIKEN Regeringen har efter aftale med Dansk Folkeparti besluttet at oprette et nationalt organdonationscenter på Skejby Sygehus. Centeret finansieres af en bevilling på 9 mio. kr. som indgik i finanslovsaftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti. KILDE: INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

8 8 FØR LIVET SLUTTER ANNONCEINDSTIK Den moderne familie Halvdelen af alle danske ægteskaber opløses igen, før døden skiller dem ad. Det er vigtigt for alle efterladte, at der er taget stilling til det nødvendige papirarbejde før døden eller skilsmissen indtræffer. Familiemønstrene har ændret sig. Fra at være en landbrugskultur med stærke familiebånd er Danmark blevet et samfund, hvor eks er, bonusbørn, papirløse samlevere og livsvenner har lige så faste pladser i familiegalleriet som forældre, brødre, søstre, onkler og tanter. Mere end 10 % af befolkningen lever i såkaldte papirløse forhold. Ikke mindre end samlevende har ikke det sikkerhedsnet, som ægteskabet giver ved samlivsophør og død, og det store flertal af disse par har heller ikke sikret sig på anden måde. FORDELE OG ULEMPER VED PAPIRLØSE FORHOLD Fordele: Man slipper for at tage stilling til detaljer som kirke eller rådhus Et bryllup er dyrt folk forventer en fest Man kan altid gifte sig. Men man kan ikke slippe ud af ægteskab uden skilsmisse Når man ikke er gift, er man mere uafhængig Et forhold holder ikke bedre, fordi man bliver gift Ægtefællens gæld kan påvirke den andens økonomi, hvis boet skal deles Ulemper: Ved samlivsophævelse er der ikke klare regler for bodeling Samlevende, der ikke har boet sammen i mindst 2 år, skal betale tillægsboafgift Ved dødsfald kan arvereglerne være katastrofale for familiens økonomi Arv mellem parterne vil altid blive belagt med boafgift Det er kompliceret at sikre hinanden lige så godt som ved ægteskab Skal man sikre hinanden ordentligt, kræver det advokatbistand Det betyder ofte ubehagelige overraskelser for de efterladte, når livet slutter for en af parterne. Den eneste Ene For hver gang, der indgås to ægteskaber i Danmark, opløses der et. Og i de tilfælde går processen ofte i gang igen: Finde Den eneste Ene. Flytte sammen. Giftes? Måske. Det er jo ikke absolut nødvendigt. I dag er der ingen, der ser skævt til par, som lever sammen papirløst. Heller ikke, hvis de får børn. Man går ud fra, at de har arrangeret sig, så de hver især er sikret, hvis forholdet opløses, eller hvis den ene skulle afgå ved døden. Dine, mine og vores Problemet er, at det har de fleste ikke. Tanken om at skrive testamente tiltaler ikke danskerne. Så skal man jo både tale om og tænke på døden, og det er ikke specielt hyggeligt. Ikke desto mindre er det nødvendigt, specielt i brudte, sammenbragte og papirløse familier. Og hvem kender i dag ikke sådan en familie, hvor børneflokken er sammenbragt, og hvor man taler om mine, dine og vores børn? Hvis et eller flere medlemmer af en sådan familie pludselig afgår ved døden, får de efterladte ofte ud over sorgen alvorlige økonomiske problemer at kæmpe med. Og det uden at have begået andre fejl end at undlade at sætte sig ind i de meget kringlede regler, som gælder for papirløse i modsætning til såkaldte rette ægtefolk. Hvordan sikrer man hinanden? Hvordan sikrer vi hinanden og vores børn, hvis en af os går bort pludseligt og uventet? Spørgsmålet er ikke blot ubehageligt at tage stilling til, det er også Og hvem kender i dag ikke sådan en familie, hvor børneflokken er sammenbragt, og hvor man taler om mine, dine og vores børn Mine børn, dine børn og vores børn. Det er vigtigt at klare det nødvendige papirarbejde inden man dør, for ikke at lade børnene og den øvrige familie i stikken. indviklet. Så indviklet, at de, som prøver at sætte sig ind i reglerne, ofte opgiver. Det er nærmest umuligt uden en advokat, og derfor skubbes problematikken i baggrunden med argumentet: Det sker ikke for os. Men mange u- lykkelige familier er oven i sorgen over at miste en far eller mor kommet i vanskeligheder efter et dødsfald, fordi man ikke i tide tog stilling til spørgsmålet: Hvordan sikrer vi hinanden? Ægteskab: Skal skal ikke? Advokat Anja Cordes, som er formand for foreningen Danske Familieadvokater, anbefaler ægteskab som den bedste måde at sikre hinanden på økonomisk. Indgår man ægteskab, er der legal arveret, hvilket ikke er tilfældet for ugifte samlevende, siger hun. Mange ugifte samlevende tror desværre, at når de har levet sammen i to år, er de arveretligt stillet på samme måde, som hvis de var gift. Det er ikke tilfældet, heller ikke efter de nye arveregler. Boafgiften falder til 15 % efter to år med samme folkeregisteradresse, men derudover er man ikke arveretligt sikret. Det vil sige, at ønsker man faste og klare regler for, hvordan man kommer ud af samlivet, er ægteskab ud fra en juridisk betragtning at foretrække. Ved død er legal arveret også at foretrække frem for det såkaldte udvidede samlevertestamente. Et eksempel til eftertanke Formanden for Advokatrådet, Sys Rovsing, nævner et tilfælde, som bør tjene til skræk og advarsel for dem, der ikke har taget sig sammen til at skrive testamente. En læge havde i 25 år levet papirløst sammen med en kunstner, fortæller hun. Han havde flere millioner stående på en enkepensionsopsparing i Lægernes Pensionskasse. Den havde han tegnet, da han var gift med sin første kone. Der var fire børn i forholdet. Fjorten dage før deres planlagte bryllup døde lægen pludseligt. Enkepensionen kom ikke til udbetaling, fordi de ikke var gift. Den gik tilbage i pensionsforeningens kasse. Og det store hus med indbo måtte sælges for at udrede arven til børnene. Fra den ene dag til den anden havde den efterladte reelt intet at leve af og intet sted at bo. Og det efter et samliv, som havde varet et kvart århundrede. Hjælp os med at hjælpe de mest udsatte mennesker i Danmark En testamentarisk gave, et gavebrev eller en anden form for økonomisk håndsrækning modtages med stor taknemmelighed af KFUKs Sociale Arbejde. I KFUKs Sociale Arbejde hjælper vi mennesker, der er ramt af hjemløshed, misbrug, prostitution og kvindehandel. Til det formål driver vi en række sociale institutioner rundt om i landet. Dit bidrag gør en forskel Reg. Nr Kontonr Hjælp børn i Danmark Giv en testamentarisk gave til børnene på de danske Julemærkehjem. Hvert år kommer drenge og piger til kræfter igen på et af de fire Julemærkehjem. Børnene indstilles til et ophold af deres egen læge. Opholdet er gratis for forældrene. Læs mere om testamentariske gaver på eller kontakt venligst: Julemærkekontoret Brolæggerstræde København K Tlf Du kan skræddersy dit testamente online med advokatbistand til en fast pris på kr. Støt Julemærkesagen

9 ANNONCEINDSTIK FØR LIVET SLUTTER 9 Jørgen * Er pludselig gået bort og efterlader børn, papbørn, ekskoner og papirløs samleverske til mareridtsagtig arvestrid. Tænk det utænkelige og få et Familietjek. Så kan du undgå nogle af livets ubehagelige overraskelser for dig, din ægtefælle og dine børn. Det koster ca kr. Telefon danskefamilieadvokater.dk Nyresygdom giver mange begrænsninger i hverdagen derfor er der behov for din hjælp Nyreforeningen arbejder for at gøre hverdagen så normal som mulig for nyresyge dialysepatienter og nyretransplanterede. Støt arbejdet for de nyresyge: Tilmeld dig Donorregistret via jo fl ere der tilmelder sig, jo færre vil der være på venteliste til en nyretransplantation Støttebeløb til arbejdet for de nyresyge kan indbetales på giro (+01) Tlf.: mail@nyreforeningen.dk Nyt liv til verdens forældreløse børn Hvert år vælger mange at betænke forældreløse børn gennem et testamente. Det gælder både faddere for et SOS-barn, men også danskere, der har det ønske at efterlade et håb for andre, siger Niels Yde, direktør i SOS-Børnebyerne verdens største private humanitære børneorganisation. Jeg tror, at det for mange virker som en meget langsigtet handling at skrive et testamente. For børn i SOS-Børnebyerne har begrebet langsigtet en særlig betydning. Vores tidsramme er nemlig ofte 20 år, fordi vi hjælper børn, fra de kommer til os som små til den dag, de kan klare sig selv som uddannede voksne. Når vi får et beløb eller ejendom testamenteret, hjælper det os med at løfte den opgave. siger Niels Yde. Hjælpen kan målrettes I Danmark er over danskere faddere for et af de forladte og forældreløse børn, som SOS-Børnebyerne giver et nyt liv. Børnene får en familie, omsorg og uddannelse i en af de cirka 450 børnebyer spredt over hele verden. Derudover gør SOS-Børnebyerne en indsats over for udsatte familier og traumatiserede børn, som f.eks. efter tsunamien og nu i Pakistan. I Betlehem har vi et projekt, der hjælper de børn, som er ramt af krigshandlingerne. Det projekt kunne vi udvide til flere byer, fordi vi fik en testamentarisk gave. På den vis gør arven virkelig en forskel. Men det er langtfra alle, som har et særligt land eller projekt, de ønsker at støtte. Det kan man fastslå, når man skriver testamentet. For os er det ikke beløbets størrelse, som tæller. Vi får testamentariske gaver på beløb fra få tusinde kroner til flere millioner, siger Niels Yde, og tilføjer, at hver en gave gør en forskel. Ingen arveafgift Humanitære organisationer er fritaget for at betale arveafgift, så de penge, som SOS-Børnebyerne arver, går direkte til arbejdet med udsatte børn. Når en person henvender sig til os med overvejelser om at testamentere penge til SOS-Børnebyerne, taler vi om, hvad mulighederne er. Vi har en advokat tilknyttet, som man kan få gratis rådgivning hos, og som hjælper med at udarbejde testamentet. Det er væsentligt, at testamentet er korrekt udformet, så der ikke siden kommer tvivl om ønskerne, siger Niels Yde. Vi ved, at der ligger en særlig overvejelse bag ønsket om at lade livsværket leve videre ved at give forældreløse børn et nyt liv. Man kan ikke undgå at være ydmyg over for den slags ønsker, siger SOS-Børnebyernes direktør Niels Yde. FAKTA: I 2004 gav danskere 13,6 mio. kr. i testamentariske gaver til SOS-Børnebyerne. Pengene støtter SOS- Børnebyerne, som findes i 132 lande og driver cirka 450 børnebyer, hvor forladte og forældreløse børn får et nyt liv. Hvis man vælger SOS-Børnebyerne som arvemodtager, kan man tilgodese et særligt projekt eller give en generel gave. SOS- Børnebyerne er fritaget for at betale arveafgift. SOS-Børnebyerne rådgiver gerne om testamenter og man kan bl.a. få gratis rådgivning af en advokat. Hvis man ønsker at komme i kontakt med SOS-Børnebyerne om testamentariske gaver, kan det ske via telefon: eller mail: info@sos-borneby.dk.

10 10 FØR LIVET SLUTTER ANNONCEINDSTIK Skifterettens opgaver ved dødsfald At skifte betyder at fordele. Man skaffer sig et overblik over afdødes ejendele og fordeler dem, enten så de er i afdødes efterladte ægtefælles fortsatte eje, eller så de bliver egentligt fordelt mellem afdødes arvinger. Skifteretten indkalder selv den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelsen, til et såkaldt åbningsmøde. Men der kan gå imellem tre og fem uger efter dødsfaldet, inden mødet finder sted. Og i den tid må arvingerne hverken fordele afdødes indbo eller betale afdødes regninger. Boet skal, så at sige, stå urørt, indtil skifteretten åbner det. Testamente med forhindringer KILDE: Det er ikke nok i sit testamente at skrive, at den og den skal arve alt, hvad man ejer. I nogle tilfælde kan det ikke gennemføres på grund af kolliderende regler. For eksempel kan en andelsboligforening nægte at acceptere, at en arving overtager ens andelslejlighed, hvis dette er i strid med foreningens vedtægter. KILDE: ADVOKAT ULRIK GRØNBORG Uden testamente kan det gå så grueligt galt Selv om man er gift, kan der være behov for yderligere forholdsregler omkring testamente. Ellers kan familiens børn risikere at blive stillet helt forskelligt ved mors og/eller fars død. Peter og Lise er gift og har tilsammen to børn. Det ældste er fra Peters første ægteskab. De har ikke skrevet testamente. Advokat Ulrik Grønborg tjekker, hvad der sker arvemæssigt, når de dør - og det kommer som et chok for begge forældre. Hvorfor, far og mor? To drenge er vokset op sammen som brødre. De er kun halvbrødre, og endnu er de slet ikke gamle nok til at vide, hvad arv og testamente er. De regner med, at mor og far tager højde for den slags. Det tror Peter og Lise også, de har gjort. De har nemlig giftet sig. De er sidst i trediverne, tjener godt som akademikere, har en ikke ubetydelig værdi i mursten og endnu mere i pensionsordninger og er altså en lykkelig, travl familie - men samtidig en af mange, hvor tanken om at skrive testamente ikke har været oppe at vende. For de er gift, og så kan tingene vel ikke gå helt galt? Jo, desværre. De kan gå grueligt galt. Advokat Ulrik Grønborg gav dem et testamentetjek, viste det sig, at den ene af drengene ville komme til at arve langt mere end den anden, hvis Peter skulle dø før Lise. Skulle det værste ske, ville man ikke kunne fortænke den forsmåede bror i at gruble over spørgsmålet: Hvorfor skulle min bror arve syv gange så meget som mig? Et spil af tilfældigheder Vi tænkte, at når vi var gift, var der styr på det på det hele, fortæller Peter. Så det kom som et chok for os, da advokaten fortalte, at drengene arver helt forskelligt. Og det endda afhængigt af, hvem der dør først. Han fortsætter: Hvis det utænkelige skulle ske, og Lise og jeg blev dræbt i en trafikulykke, og dødsattesten viser, at jeg døde fem minutter før hende, vil mit særbarn arve en ottendedel og vores fællesbarn syv ottendedele. Man tror, at man ved ægteskab har sikret hinanden og sine børn, men det er absolut ikke tilfældet. Hvis Lise derimod døde først, ville fællesbarnet i sidste ende arve fem ottendedele og særbarnet tre ottendedele. De to drenge, som kun er halvbrødre, men reelt lever som brødre, ville altså få vidt forskellige vilkår, hvis lynet skulle slå ned og tragedien ramme den lille familie. Det er ikke, hvad Peter og Lise ønsker. De vil gerne selv bestemme, hvordan deres drenge arver, hvis de selv skulle falde bort. For trafikulykken kan ske i morgen, og de ville aldrig få lejlighed til at forklare deres drenge, at de ikke havde planlagt den ulige fordeling, men at de blot ikke havde sat sig ind i arvereglerne, og arvefordelingen derfor blev et spil af tilfældigheder. Advokatens råd Advokat Ulrik Grønborg har set på parrets situation. Hvis parret ikke opretter testamente, vil Lise ved Peters død have ret til to tredjedele af fællesformuen efter de nugældende regler, siger han. Drengene skal hver arve en sjettedel af fællesformuen. Lise kan sidde i uskiftet bo med fællesbarnet, men hun skal skifte med særbarnet, medmindre dets mor og skifteretten tiltræder, at hun kan sidde i uskiftet bo. Når særbarnet er fyldt 18 år, kan han selv give samtykke til uskiftet bo. Lise skal således indtil videre påregne, at hun skal kunne udbetale 1/6 af fællesformuen til særbarnet, hvis Peter dør. Hvis Peter dør efter den første januar 2008, når den nye arvelov er trådt i kraft, falder særbarnets arvelod til en ottendedel. Parret kan ved testamente reducere arven til særbarnet til mindst muligt, dvs. den såkaldte tvangsarv, og da særbarnets tvangsarv fra årsskiftet falder til en toogtredivtedel, kan Lise komme til at stå væsentligt bedre, hvis parret opretter et gensidigt testamente. Ligedelingstestamente Det kan konstateres, at arvens fordeling blandt børnene vil blive helt afhængig af, hvorvidt det er Peter eller Lise, der tilfældigvis lever længst. Det kan modvirkes ved, at parret opretter et gensidigt testamente, hvor de beslutter, at der skal ske en ensartet fordeling blandt børnene, uanset hvem af forældrene, der måtte leve længst. I et testamente kunne parret samtidig bestemme, at børnene skal modtage deres arv som særeje, ligesom de kunne anføre deres ønsker om, hvem der skulle overtage forældremyndigheden over fællesbarnet, hvis de begge skulle dø inden barnet er fyldt 18 år. Det er særdeles indviklet, siger Peter, og jeg vil anbefale alle at oprette testamente. Det er en lille udgift, og det kan gå helt galt, hvis man ikke gør det - selv, hvis man er gift. Et testamente koster typisk trefire tusind kroner plus udgiften til notaren, som er på 300 kroner. Har forældrene ikke sørget for at lave et ordentligt gennemtænkt testamente, kan udsigten for nogle af de efterladtes børn blive ganske trist. STILLE JYDE (3 ÅR) SØGER LEJL. Efter min fars pludselige død har jeg arvet 2 mio. fra salget af hans lejlighed. Derfor står min mor og jeg nu uden tag over hovedet. Pengene fra arven er bundet, indtil jeg bliver 18, så vi kan ikke betale depositum. Henv. billetmrk. Markus PS: Min mor vil gerne stå på kontrakten denne gang. TÆNK DET UTÆNKELIGE OG FÅ ET FAMILIETJEK. Så kan du undgå nogle af livets ubehagelige overraskelser for dig, din kæreste og dine børn. Det koster kr. Telefon danskefamilieadvokater.dk

11 ANNONCEINDSTIK FØR LIVET SLUTTER 11 Ny arvelov til årsskiftet Den kommende arvelov udrydder en del af uretfærdigheden og faldgruberne i den gamle, men kræver fortsat agtpågivenhed, især hos papirløse samlevende. Fra tv-serien Matador husker de fleste enkefru Møhge og hendes datter, Misse, som selv blev frue og enkefrue. Det er ikke så længe siden, at der var stor forskel på de to livssituationer. Som frue var man anset og respekteret. Som enkefrue var man sat ud på et sidespor. Når ens mand døde, mistede man det meste af sin status. Det afspejler sig stadig i lovgivningen, som ved dødsfald giver børnene det meste. Samfundsmønstret i Danmark har ændret sig meget siden Enkefru Møhges tid. Man har lappet lidt på lovgivningen undervejs, men pr. 1. januar 2008 træder en ny og væsentligt ændret arvelov i kraft, med reglerne tilpasset til den tid, vi lever i. De nye arveregler Lektor, Ph.d. Rasmus Kristian Feldthusen, Københavns Universitet, er specialist i arveret, og han er ikke ubetinget tilfreds med politikernes forsøg på at tilpasse arvelovene til de ændrede familiemønstre gennem den nye arvelov, som træder i kraft ved årsskiftet. Loven har blandt andet villet gøre op med dogmet, at børnene skal arve det meste, siger han. I dag arver børn 66 %. Der er altså kun en tredjedel tilbage til den efterlevende ægtefælle. Han eller hun kan i de fleste tilfælde sidde i uskiftet bo, men problemerne opstår, hvis afdøde har særbørn eller særeje. Så er uskiftet bo ikke uden videre muligt. Og selv om børnene er små, skal pengene til deres arv som udgangspunkt udredes kontant af boet, om nødvendigt ved salg af familiens bolig. De nye arveregler lader børn arve 50 % og ægtefællen 50 % - og med testamente kan arven til børnene nedsættes til 12,5 %. Der er dog ikke indført automatisk arveret for ugifte par, hvilket har medført kritik. De papirløse samlevende med børn bliver chokerede, når den ene dør, og den efterladte opdager, at børnene arver det hele, hvorfor huset skal sælges, og de skal flytte i lejebolig. Det kan være en voldsom omvæltning oven i alt det andet. Og den nye arvelov stiller ikke papirløse og gifte familier lige, når de arver efter loven, dvs. uden, at der er oprettet testamente. Det lever ikke op til formålet: At tilpasse lovgivningen til de ændrede familiemønstre, slutter lektor Rasmus Kristian Feldthusen, som i et notat har påpeget dette over for Folketingets Retsudvalg. Børnetestamente Et børnetestamente er med til at sikre, at efterladte børn under 18 år får de bedste mulige forhold efter forældrernes eventuelle død. Hvad er et børnetestamente? Udtrykket børnetestamente er juridisk set lidt misvisende, idet man ikke kan testamentere børn væk på samme måde som penge eller ejendele. Alligevel har udtrykket vundet hævd. Mange er imidlertid ikke klar over, præcis hvad et børnetestamente er, og hvilken funktion det udfylder. Og specielt er mange ikke klar over, at et børnetestamente er den eneste Et børnetestamente er den eneste mulighed for at få indflydelse på børnenes fremtid, hvis man skulle afgå ved døden, før de når myndighedsalderen mulighed for at få indflydelse på børnenes fremtid, hvis man skulle afgå ved døden, før de når myndighedsalderen. Reglerne omkring børnetestamente Et børnetestamente er en erklæring fra indehaverne af forældremyndigheden om, hvem de ønsker skal overtage forældremyndigheden til barnet i tilfælde af, at forældrene dør. Børnetestamentet er retsgyldigt, blot det er dateret og er underskrevet af forældrene, dvs. indehaverne af forældremyndigheden. Man kan skrive det ned på almindeligt papir og opbevare det på et sikkert sted, evt. give en kopi til sin advokat, til gode venner, eller lægge det i sin bankboks. Man kan også underskrive det foran en notar. I så fald opbevarer det offentlige en kopi, som automatisk vil fremkomme i tilfælde af, at man dør. Et børnetestamente skal indeholde forældrenes og børnenes personoplysninger, forældrenes ønske om, hvem der skal overtage forældremyndigheden over børnene, og en grundig begrundelse for hvorfor. Det er vigtigt, at de, der Hvem skal arve det efterladte barn ved forældrernes død? peges på, er fuldt informerede og indforståede med, at de er udpeget som overtager af forældremyndigheden. På den måde har forældrene mulighed for at få børnene anbragt samme sted og ikke skilt ad i forskellige plejefamilier. Er et børnetestamente ikke udfærdiget, træffer myndighederne alene beslutning om børnenes fremtid. I så fald har bedsteforældre eller anden familie ikke nogen ret til dem. Man kan godt skrive en prioriteret liste over mennesker, som man ønsker forældremyndigheden overdraget til. I så fald har myndighederne pligt til først at henvende sig til nummer et på listen. Hvis forudsætningerne ændrer sig på et senere tidspunkt, kan man til enhver tid ændre i sit børnetestamente eller slette det fuldstændigt. Fra børnene er fyldt 12 år, får de medindflydelse på Statsamtets endelige beslutning om, hvor de skal bo. En sidste håndsrækning til Kofoed

12 12 FØR LIVET SLUTTER ANNONCEINDSTIK Skal staten arve - eller en velgørende organisation? Lovgivningen giver mulighed for næsten omkostningsfrit at testamentere en del af formuen til velgørende organisationer. Betænk kommende generationer WWF Naturfonden får over 10 % af sine samlede indtægter i form af testamenterede beløb og fast ejendom. Arveafgiften for velgørende organisationer er 0 %. Der er stigende interesse blandt danskerne for at støtte velgørende formål i deres testamente. Det mærkes i den danske afdeling af World Wildlife Fund, som er en af verdens mest indflydelsesrige forkæmpere for at bevare natur og miljø. WWF Naturfonden modtog sidste år mere end 10 % af sine indtægter som testamentariske gaver, og ifølge pressechef Kim Carstensen er sådanne donationer et område i stærk vækst. Gaverne består f.eks. af kontante midler eller fast ejendom, og da vi er en velgørende organisation, er de ikke belagt med arveafgift, fortæller han. En stor del af arven efter barnløse går direkte i statskassen. Mange betænker derfor velgørende institutioner i deres testamente. På den måde kan de selv bestemme, hvad deres efterladte midler skal bruges til. En gave, som tilgodeser de fattigste Klodens mest udsatte mennesker er befolkningerne i de fattigste lande, som lider hårdt under de klimaforandringer, vi i den industrialiserede verden har skabt. Tørke, oversvømmelser, hungersnød og humanitære katastrofer ansporer til at hjælpe direkte, f.eks. ved at blive sponsor for et barn. Men nogle tænker videre og vælger at hjælpe der, hvor det har en gunstig effekt på den verden, de kommende generationer af børn skal vokse op i. Vi bør levere kloden videre i samme stand, som vi modtog den i, siger Christian Ege, formand for Det økologiske Råd. Og det vil sige, at vi ikke må trække mere på klodens ressourcer, end den kan bære. Danmark er kendt som et land, hvor samvittighedsfølelsen over for den verden, vi efterlader til de kommende generationer, er i højsædet. Samtidig er danskerne blevet mere velhavende i deres testamente. Det er skattefrit at betænke velgørende organisationer, og for WWF Naturfonden har det betydet en fordobling af de testamentariske gaver over en femårig periode. WWFs vision er at skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen, siger pressechef Kim Carstensen, og det er tilsyneladende et formål, som tiltaler flere og flere. De fleste ønsker at gøre arven til deres foretrukne arvinger så stor som muligt og arveafgiften så lille som muligt. Hvad ikke mange ved, er, at det er muligt at optimere arven og få penge til overs til at støtte velgørende formål, samtidig med, at arvingerne får stort set det samme. Der skal benyttes en særlig konstruktion i ens testamente, som er fuldt lovlig, men til gengæld så indviklet, at meget få selv vil kunne finde ud af det. Metoden er primært fordelagtig, hvis ens arvinger ikke er direkte efterkommere, siger specialist i arveret, advokat Flemming Deleuran, Vanløse. Her kan man spare en stor del af afgifterne, hvis man benytter sig af modellen. Princippet er, at man bestemmer at arven til ens arvinger skal være fri for boafgifter. En velgørende organisation skal modtage en del af arven mod at betale boafgiften for de øvrige arvinger. Ved et samspil mellem nettoarv og afgiftsfri arv til velgørende formål kan boafgiften i et bo til en værdi af en million kroner på denne måde nedsættes med et sekscifret beløb, som i stedet kan tilfalde arvingen og den afgiftsfritagende organisation. Statskassen betaler Arvingerne kan i princippet komme til at få mere ud af det, end hvis der ikke bliver testamenteret noget til velgørende formål, men det kræver nærmere advokatrådgivning da det blandt andet afhænger af hvor store midler man agter at efterlade sig, siger advokat Ulrik Grønborg, Århus. Og de fleste har jo heller ikke noget imod at støtte velgørende formål, hvis det primært sker på statskassens bekostning. Hvis den samlede arv udgør en million kroner, kan der frigøres cirka kr. til velgørende formål og ens arvinger opnår en afgiftsfri gevinst på cirka kr. Penge, som ellers ville være gået direkte i statskassen. Sjovt nok er det meget få, som ønsker, at arven efter dem skal tilfalde staten, siger advokaten. Ikke desto mindre er det meget store beløb, der hvert år tilfalder staten i afgifter, fordi næsten ingen er klar over, at de ved at formulere deres testamente på en bestemt måde kan optimere arven i væsentlig grad. I øvrigt vil der være mange andre fordele for de fleste ved at oprette et testamente, tilføjer advokat Flemming Deleuran. Advokaten tilføjer også, at det normalt kun vil være en advokat, der er i stand til at sætte et testamente sammen, så modellen fungerer i praksis. Det er jo de færreste, der kender den nøjagtige størrelse af den formue, de efterlader sig, når begravelsen og arvesagen er betalt. ARV - 36,25 % TILLÆGSBOAFGIFT Når arvingerne er søskende, nevøer, niecer m.v., der betaler tillægsboafgift på 36,25 %, kan det med fordel overvejes at indsætte en velgørende organisation som medarving. Eksempel: Afdøde efterlader sin formue på 1 mio. til sin niece Bruttoarv til niece kr. Bundfradrag (2007) kr. Boafgift 15 % af kr. udgør kr. Tillægsboafgift 25 % af ( ) kr. udgør kr. Boafgift i alt: kr. Bruttoarv til niece kr. - samlet boafgift kr. Nettoarv til niece: kr. Indsættes en af de afgiftsfritagne velgørende organisationer til at arve 30% mod at betale afgifterne for niecen, vil det give en begunstigelse af den velgørende organisation og samtidigt stille niecen bedre. Bruttoarv i boet kr. 30 % til velgørende organisation - fri for afgift kr. Bundfradrag (2007) kr. Boafgift 15 % af kr. udgør kr. Tillægsboafgift 25 % af ( ) kr. udgør kr. Boafgift i alt: kr. Bruttoarv i boet kr. - samlet boafgift kr. Arv til velgørende organisation ( afgift ) kr. Nettoarv til niece: kr. KILDE: MINADVOKAT.DK Få arvinger The Aid Agency Testamenterer du nogle af dine penge til AIDS-Fondet, får du arvinger. Millioner af børn, kvinder og mænd, der er smittet med hiv, men ikke får hjælp, fordi der ikke er penge nok. En tredjedel af de penge, AIDS-Fondet deler ud, går til forskning i prævention, aids-vaccine og behandling. Det er en langsigtet indsats, der ikke kun vil gavne de , der allerede er smittet, men det er også vores eneste håb for at bringe katastrofen til ophør. Selv om ét testamente ikke alene kan redde verden, gør det en forskel for de millioner af mennesker, der hver dag lever i håbet om, at livet ikke slutter, før det er begyndt. Bag hvert af de mennesker gemmer sig børn, ægtefæller søskende eller børnebørn, der ofte ikke arver andet end en livstruende sygdom. Chris Evers, direktør AIDS-Fondet Men tiden arbejder mod os. Aids spreder sig som en steppebrand i store dele af verden, og slår hver eneste dag urimeligt mange mennesker ihjel. AIDS FONDET AIDS-Fondet Carl Nielsens Allé 15a 2100 København Ø Tel: Fax:

13 ANNONCEINDSTIK Stærk kvinde betænker de svageste Merete Engell er af P3s lyttere udnævnt til at være Verdens Sejeste Dansker. I sit testamente har hun tilgodeset Læger uden Grænser, som hjælper syge og sårede i verdens hårdest ramte områder. FØR LIVET SLUTTER 13 Merete Engell er 39 år, sund og rask, og umiddelbart kan det synes ejendommeligt, at hun skriver testamente. Men det har hun gjort, og hun forklarer gerne hvorfor: Jeg har i mange år arbejdet som sygeplejerske, udsendt af Læger uden Grænser. I den forbindelse har jeg opholdt mig i nogle af de uroligste og farligste områder af verden, og selv om jeg for tiden har et væsentligt mere fredsommeligt job som sygeplejerske i Tivoli, har jeg været så tæt på døden, at det er mest naturligt for mig at skrive testamente. Dramatiske oplevelser En af Merete Engells mest dramatiske oplevelser fandt sted i Congo, hvor hendes kollega blev kidnappet af rebeller. Det var forfærdeligt, siger hun, og vi vidste ikke, om vi nogen sinde fik ham at se igen. Jeg var klar over, at det lige så godt kunne have været mig. Holdet fra Læger uden Grænser blev evakueret til nabostaten Uganda, da man vurderede risikoen for yderligere kidnapninger til at være stor. Heldigvis kom han tilbage efter ni dage, fortsætter Merete Engell beretningen, men han var mærket af det. Han havde været udsat for tortur. En anden oplevelse fandt sted i Darfur, hvor en parkeret bil umiddelbart ved siden af Merete blev ramt af kugler, så ruderne splintredes. Jeg kastede mig ned med det samme, fortæller hun, og havde ikke en gang tid til at blive rigtig bange. Men bagefter kan man naturligvis ikke undgå at tænke over, at det var meget tæt på. Verdens Sejeste Dansker I 2006 blev Merete Engell af P3s lyttere udnævnt til at være Verdens Sejeste Dansker. På det tidspunkt arbejdede hun som chefsygeplejerske på Læger uden Grænsers hospital i Bunia i Ituri-provinsen i det østlige Congo, som i årevis har været hærget af borgerkrig. Lokalbefolkningen havde måttet skjule sig i bushen for ikke at blive dræbt af omstrejfende rebeller, og mange af børnene var døde af sult. En af hendes mest hjerteskærende oplevelser var mødet med en tolvårig dreng, som var blevet adskilt fra sine forældre. Han passede og plejede sin syge lillesøster på fire år, som han havde fået bragt ind til Jeg ved, at døden kan komme når som helst for os alle, og når det sker for mig, vil det, jeg efterlader mig, arbejde videre igennem Læger uden Grænser hospitalet den lange vej fra skjulestedet i bushen. Drengen var slet ikke gammel nok til at have et så stort ansvar, men han var meget omsorgsfuld over for sin søster, som havde svær diarré. Han vaskede hende og madede hende hver tredje time, også om natten, og veg ikke fra hendes side. En morgen kunne Merete ikke finde ham i det sædvanlige telt. Hun fandt ham senere siddende ved lighuset, hvor hans søster lå død, svøbt i en sort plasticpose. Ingen arveafgift på arv til velgørenhed I øjeblikket arbejder jeg ikke i en krigszone, nærmest tværtimod, siger Merete Engell. Jeg har sæsonarbejde som sygeplejerske i Tivoli. Men jeg ved, at døden kan komme når som helst for os alle, og når det sker for mig, vil det, jeg efterlader mig, arbejde videre igennem Læger uden Grænser. Merete er ugift og har ingen børn, så hele hendes arv ville tilfalde hendes nu 72-årige far, hvis hun skulle gå bort. Med undtagelse af arveafgiften, som staten tager. Den del af arven, som hun har testamenteret til Læger uden Grænser, bliver ikke belagt med arveafgift, da organisationen er godkendt som en velgørende institution. Når jeg har betænkt Læger uden Grænser i mit testamente med en ikke uvæsentlig del af den arv, der falder efter mig, er det fordi dén organisation er mit liv og min sjæl, siger hun. En del af min identitet, simpelthen. Jeg har været ude i felten og set, hvor megen gavn, pengene gør. Og 80 % af alt, hvad der kommer ind, går direkte til dem, der lider. Jeg har det godt med at vide, at hvis det værste skulle ske, vil mit arbejde kunne fortsættes et stykke tid for de midler, jeg efterlader mig. I 2006 blev Merete Engell af P3s lyttere udnævnt til at være Verdens Sejeste Dansker. På det tidspunkt arbejdede hun som chefsygeplejerske på Læger uden Grænsers hospital i Bunia i Ituri-provinsen i det østlige Congo. FOTO: JOHN BOMAND Hjælp børn til en bedre fremtid HVIS DU BETÆNKER BØRNEFONDEN I DIT TESTAMENTE, STØTTER DU BØRN I NOGLE AF VERDENS FATTIGSTE LANDE Børn i fattige lande har brug for hjælp. De lever i en verden, hvor fejlernæring og sygdom er en del af dagligdagen, og hvor skolegang er et privilegium for de få. Fejlernæring og urent drikkevand skaber sygdom og mange almindelige sygdomme er dødelige, fordi simpel medicin er for dyr. Meget få børn kommer i skole og får en uddannelse. For disse børn er fremtiden ikke fyldt med muligheder de har brug for hjælp. HJÆLP NU SELVHJÆLP I FREMTIDEN BØRNEfonden støtter børn i nogle af verdens fattigste lande så de kan blive sunde, få en uddannelse og blive selvstændige voksne. Gennem hjælp til selvhjælp skabes bedre fremtidsmuligheder for mange børn og voksne både nu og i fremtiden. BØRNEfonden har mere end 30 års erfaring med udviklingsarbejde i Vestafrika. Vi har egne programmer i Benin, Burkina Faso, Kap Verde, Mali og Togo. Vi arbejder med børnene i centrum og fokus på sundhed og uddannelse. I områder, hvor behovet er stort, bygger vi brønde, skoler og latriner samt tilbyder mikrokreditter og faguddannelser til familierne. BØRNEfonden skaber grobund for en god udvikling, der gavner lokalsamfundet nu og i fremtiden. BØRNEfonden hjælper flere end børn i nogle af verdens fattigste lande. Siden 1972 har vi støttet fattige lokalsamfund, hvor vi i samarbejde med familierne, som involveres i styring og planlægning, skaber en bæredygtig fremtid. Når udviklingen er sat i gang, fortsætter arbejdet uden BØRNEfondens hjælp og vi flytter indsatsen til andre, mere trængende områder. Læs mere om BØRNEfondens arbejde på Kontakt BØRNEfonden: Søren Toft Tlf: eller sct@bornefonden.dk

14 14 FØR LIVET SLUTTER ANNONCEINDSTIK Få styr på døden For at kunne styre livet skal man først have styr på døden. AF MICHAEL FAHLGREN Uanset hvilket arbejde man har, og uanset om det er specielt farligt eller ej, er det vigtigt at man sikrer sine omgivelser, således at de er klar den dag man ikke er der længere. For døden kan slå til meget hurtigt og uventet. Tag blot det nylige eksempel med spøgelsesbilisten, som slog fire yngre mennesker ihjel. De efterlod sig børn, indleder B.S. Christiansen vores samtale. Få overskud til livet B.S. Christiansen lærte i en ung alder han startede sin 28-årige karriere i Jægerkorpset som 20- årig nødvendigheden af at finde én, der kunne tømme hans skab, hvis noget gik galt eller han ikke vendte tilbage fra en opgave. For med styr på tingene følger overskud til at løse de aktuelle opgaver. I min verden betyder det at man som mennesker skal få styr på alt det man kan få styr på. For så har man meget mere overskud til at få styr på de situationer, som opstår. Det er rart, og det giver en god fornemmelse, når man har fået styr på døden. Det eneste, der for mig er helt sikkert i mit liv, er at jeg skal dø. Så hvorfor ikke få styr på det? spørger han. Tal med dine kære Hvordan man sikrer sine kære ægtefælle, kæreste, børn, forældre og venner er naturligvis individuelt. Men det er vigtigt at man i tide får talt de ting igennem, som er betydningsfulde i forhold til den dag, man ikke er her længere. Og at man regelmæssigt tager disse emner op til revision, for mange ting vil ændre sig i tidens løb. At sikre sine kære handler også om helt dagligdags ting som bolig og forsikringer. Hvem skal arve hvad? Og hvad nu hvis både far og mor dør? Hvad skal der så ske med børnene? Få lavet en plan for det, og sørg for at informere de involverede mennesker grundigt. For mig er dét, at jeg har styr på disse ting en vigtig faktor for at leve det liv, jeg gør nu. Så bliver man mere glad, for man har et liv at leve, uddyber B.S. Christiansen. At have en plan for hvad der skal ske hvis enten mor eller far, eller begge, dør, er en vigtig faktor for at leve det liv jeg gør. Så er jeg mere glad for at jeg har et liv at leve, fortæller B.S. Christiansen. FOTO: BS&CO Hjælp de efterladte mens du lever Ved at tale om tingene med sine kære hjælper man dem bedst. For de har et liv at leve efter man selv er gået bort. I vores familie taler vi det igennem mindst et par gange om året, for det kan jo være at tingene ændrer sig hen ad vejen. Man udvikler sig hele tiden. I det øjeblik man har fået talt om tingene og har lavet en plan, har man også fået styr på dem. Når man taler om det, får man mere øje for det, man har i livet, og man bliver mere glad for det. For mange mennesker glemmer de gode ting i livet. Ved at forholde sig til at man en dag ikke er her længere, får man lidt mere fokus på at bruge de gode ting, og bruge livet på en bedre måde, forklarer B.S. Christiansen. Livet går videre efter døden Ved at forholde sig til døden kan man i højere grad fokusere på at bruge tiden til at leve. Jeg er meget glad for livet, for jeg ved hvor hurtigt man kan miste det. Og jeg ønsker for alle mine kære, at de også vil være glade efter min død, for de har fortsat et liv der skal leves. Og de kan kun være glade, hvis vi i tide har fået talt tingene ordentligt igennem. Så kan de glæde sig over det vi har haft, i stedet for at ødelægge resten af deres liv med at være kede af det, slutter B.S. Christiansen. Videotestamente - en sidste hilsen En sidste hilsen, optaget på video eller dvd, kan være en god måde at sikre at få sagt farvel til børn og andre efterladte. FOTO: PRIVAT Når du ser dette, er jeg her ikke mere Sådan indleder motorcykelbetjent Henrik Stürup sit videotestamente. Det er stilet til hans søn, Mikkel, som er fire år. Hvis det værste skulle ske, har drengen en sidste hilsen fra sin far på video. Som mange mennesker i farlige erhverv brandmænd, soldater, politifolk, erhvervsfiskere er Henrik Stürup klar over, at hver dag på jobbet kan være hans sidste, og at det i så fald ikke er sikkert, at han vil kunne sige farvel til sine kære. Derfor har han fremstillet et videotestamente. Jeg indleder med at sige: Når du ser dette, er jeg her ikke mere, fortæller han. Resten af båndet er en fars sidste hilsen til sin søn, et ubekymret børnehavebarn, som er stolt af, at hans far er politimand, og ikke er klar over, at han har større risiko for at miste sin far end andre børn. I mit erhverv synes jeg, det er mest fair, at man tager højde for det værste. Jeg er ikke bange for at dø, men for at ikke have fortalt dem, som jeg holder af, at jeg gør det, siger han. Og så giver jeg ham et par råd med på livets vej. Som jeg ville have gjort, hvis jeg havde kunnet være i live. Han håber aldrig, hans søn får båndet at se.

15 ANNONCEINDSTIK FØR LIVET SLUTTER 15 HVEM SKAL ARVE TROEN PÅ LIVET EFTER DIG? [ Tegn testamente og bestem selv ] Troen på livet er vigtig at give videre. Det oplever vi dagligt i Frelsens Hær. Men selv som kristen kirke må vi erkende, at næstekærlighed ikke altid er nok. Når kroppen er kold og maven tom, er der også behov for mad, varme og husly. Derfor har vi brug for bidrag blandt andet i form af testamenter. I Frelsens Hær hjælper vi hvert år over mennesker i Danmark. Det sker gennem vores menigheder, væresteder, krisecentre, bespisninger, børneinstitutioner, ferielejre m.m. Vil du høre mere om muligheden for at testamentere, er du velkommen til at kontakte os. Så har du gjort dit til, at næstekærlighed måske bliver arveligt. F R E L S E N S H Æ R Kontakt os på og få tilsendt en brochure eller gå ind på Du kan også støtte os økonomisk på giro

16 16 FØR LIVET SLUTTER ANNONCEINDSTIK Sorg er en naturlig ting Sorg er en del af prisen for kærligheden. Det er vigtigt, at pårørende ikke fortier men tværtimod taler meget med den efterladte efter dødsfald. Når dødsfaldet er en realitet, kommer sorgen. Og den kan have mange ansigter. Ifølge psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen, forfatter til bogen Den nødvendige smerte, er sorgen større, jo pludseligere og mere uventet, dødsfaldet kommer. Og jo mere kompliceret, relationerne til afdøde har været, jo mere kompliceret bliver også bearbejdelsen af den. Forklaringen er for så vidt logisk: I stedet for lettelse over, at det problematiske forhold nu er slut, kan der komme en smertefuld bearbejdning af det forhold, som aldrig i levende live nåede at finde balance. Hvis et ældre menneske dør efter lang tids sygdom, er det ofte både en lettelse og en sorg. Et sådant dødsfald føles naturligt, det kommer ikke overraskende, og da et dødsfald efter et langt liv også kan ses som en naturlig afslutning på livet, selv om det medfører sorg, kan sorgen efter et sådant dødsfald være betydeligt lettere at bearbejde, end hvis et menneske dør pludseligt i en ung alder. Nielsen. Man skal gøre plads for den og lade den udvikle sig Såd a n ne død sf a ld k a n g i ve de næ r e pårørende en egentlig sjælsrystelse, siger Marianne Davidsen- Nielsen, og i de tilfælde kan det være nødvendigt med hjælp til at bearbejde sorgen. Sorg har altid flere faser, som kan være præget af stærke følelser som benægtelse, vrede, fortvivlelse og nedtrykthed. Men sorg kan også være smuk, siger Marianne Davidsen- igennem sine forskellige faser. Sorg er den pris, vi betaler for kærlighed, og den skal helst deles med andre. Som et gammelt ord siger: Den glæde, der deles, bliver dobbelt; den sorg, der deles, kun halvt så stor. Den bedste hjælp Nana Wiedemann er psykolog, og har i sin tidligere stilling som konsulent i psykisk førstehjælp hos Dansk Røde Kors mødt mange Den glæde, der deles, bliver dobbelt; den sorg, der deles, kun halvt så stor kriseramte mennesker. Den efterladte skal først og fremmest lære at leve med tabet, siger hun, og i den forbindelse begår venner og pårørende ofte den fejl at lade være med at omtale dødsfaldet af frygt for at rippe op i såret. Men det er forkert, idet langt de fleste har behov for at dele deres tanker og følelser. Samtidig føler den efterladte sig ofte isoleret og har derfor behov for at blive kontaktet. Hovedreglen er derfor, at det er en god idé at vise deltagelse, også selv om man kun er en god bekendt. Den bedste hjælp, man som pårørende eller nær ven kan give, vil dog ofte være at tale med vedkommende om afdøde. Det er det, den efterladtes tanker hovedsageligt drejer sig om, og enhver kontakt, som giver den sørgende mulighed for at tale om tabet og sorgen, vil kunne hjælpe. Også hjælp med praktiske gøremål, og initiativ til aktiviteter, der kan adsprede tankerne, er en god hjælp. Vigtigst af alt er det at erkende, at et menneskeliv er slut, og at vedkommende ikke kommer tilbage. Og at sorg ikke forsvinder ved at blive skubbet i baggrunden hele tiden. Tværtimod: Den skal bearbejdes aktivt, og som pårørende hjælper man bedst ved at lytte, gå til hånde med praktiske ting og lade den efterladte vise sine følelser. Sorgen efter at have mistet en nær ven eller ægtefælle kan være voldsomt stor, men den bliver mindre ved at andre tager del i den. Stress koster liv: 5000 årligt Hver dag dør danskere som følge af et job, der er stressende i forhold til deres tærskel. Stress er blevet et hverdagsbegreb. Mange danskere oplever problemer med at slå til på jobbet, og ikke mindst med at få arbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed. Stress og andre arbejdsrelaterede sygdomme slår hvert år omkring danskere ihjel, ifølge FN s arbejdsmarkedsorganisation ILO. Professor ved Arbejdsmiljøinstituttet Tage Søndergård Kristensen, som er specialist i stress og psykisk arbejdsmiljø, mener, at tallet er meget lavt sat. Af de danskere, der dør hvert år, anslår han, at hvert tiende dødsfald skyldes stress på jobbet altså i alt om året. Det er næsten fjorten om dagen. Konsekvenserne af stress er mange, bl.a. sygdom. En række undersøgelser viser klar sammenhæng mellem stress og usund livsstil som f.eks. rygning, for højt alkoholforbrug, manglende motion og fedme. Den ene skadelige faktor bider den anden i halen og bliver til en ond cirkel, som går ud over først livskvaliteten og senere helbredet. Og mange må betale den ultimative pris for at leve et liv, der ikke tager hensyn til, at krop og sjæl kræver hvile imellem de store krav, der stilles til moderne mennesker. Gør en forskel i Kaspers dagligdag Når et barn får konstateret cancer, ændres dagligdagen radikalt for hele familien. Med langvarige indlæggelser, kemobehandling og talrige indsprøjtninger. Men også med forbud mod at komme i børnehave, skole selv i butikker. Isolationen fra andre børn er et stort problem oveni den hårde cancerbehandling. Foreningens lukkede arrangementer som kanosejlads, familie-weekender og teater forestillinger giver cancerramte børn og forældre adspredelse og sammenhold i dagligdagen og tilfører energi under det svære sygdomsforløb. Få mere at vide på /fcb@mail.dk eller ring på tlf FAKTA OM: Foreningen Cancerramte Børn: FOTO: Støtter cancerramte børns vilkår i Danmark Hvert år afholdes mere end 35 arrangementer fordelt over hele landet Alle penge fra donationer går ubeskåret til børnene og deres familier Foreningen er godkendt efter Ligningslovens 8A: Donationer og bidrag er fradragsberettiget Foreningen svarer ikke afgift af arv og gaver alt går til børnene Bestyrelsen arbejder helt ulønnet og har alle haft et cancerramt barn eller har mistet et barn Bankkonto: reg.nr * CVR nr Adresse: Karlslunde Strandvej 56, 2690 Karlslunde

17 ANNONCEINDSTIK Mødre kan ikke bare sådan dø I gennemsnit oplever en elev i hver eneste danske skoleklasse at miste en af sine forældre inden skolen er overstået. FØR LIVET SLUTTER 17 Det er en voldsom følelsesmæssig belastning for børn og unge at miste én eller begge forældre. Ofte viser reaktionerne sig først efter lang tid, og så er det vigtigt at have nogle at støtte sig til. Hvert år mister mindst fire tusind børn og unge deres far eller mor ved død. Det svarer til elleve hver dag, eller næsten en hver anden time døgnet rundt. Omkring 4 % af alle danske børn oplever at miste deres far eller mor i barndommen. Det svarer til, at der statistisk set sidder et barn i hver skoleklasse, som skal opleve den måske tungeste sorg, inden det går ud af skolen. En sorg, som kan forekomme ubærlig, og som en 15-årig pige, Karina Poulsen, udtrykte således i sin dagbog: Mødre kan ikke bare sådan dø. Hjælp til børn med ondt i sjælen Projektleder Per Bøge har tallene tæt inde på livet. Han leder et projekt i Kræftens Bekæmpelse, som skal sætte ind med hjælp til børn og unge, som rammes af sorg. Som tidligere folkeskolelærer så han, hvordan sorg kunne forkrøble unge sjæle og i de værste tilfælde skabe grobund for udviklingsvanskeligheder og psykiske sygdomme. Derfor kæmpede han i mange år for, at lærere skulle uddannes i at træde til, når en elev mistede en eller begge forældre. Det lykkedes ikke. Der var ikke lydhørhed inden for skolesystemet, og han fandt derfor andre veje til at realisere sin vision. Projekt OmSorg Han leder Kræftens Bekæmpelses arbejde for børn og unge i sorg. Projekt OmSorg har til formål at få voksne, som møder børn og unge i sorg, til at erkende, at de har et ansvar. En af de væsentligste forudsætninger for, at børn, der mister forældre eller søskende, kommer igennem sorgen som hele mennesker, er at omgivelserne, herunder skole, daginstitution, fritidshjem osv., er rustede til at komme disse børn i møde. Projekt OmSorg har de seneste 10 år søgt at inspirere og støtte lærere og pædagoger til at kunne varetage denne svære opgave, specifikt ved at etablere såkaldte OmSorg-handleplaner. Og anstrengelserne er lykkedes. I 1997 havde kun 4 % af landets skoler en nedskrevet OmSorg-plan. I 2005 var antallet steget til 96 %. Men der ligger fortsat store opgaver og venter. Både i daginstitutioner og på de videregående uddannelser, siger Per Bøge. Unge & Sorg Preben Engelbrekt er centerchef ved Unge & Sorg, en selvejende institution, som for midler fra bl.a. Socialministeriet og fonde etablerer sorggrupper for unge mellem 16 og 28 år. Foreløbig har man centre i København og Århus, og et nyt center åbner i Odense i løbet af Der ydes gratis hjælp til alle i den pågældende aldersgruppe, som har brug for hjælp i forbindelse med, at deres far eller mor er alvorligt fysisk syg eller død på grund af sygdom, selvmord eller ulykke inden for de seneste år. Det er dog ikke altid, problemerne melder sig med det samme. Der kan gå måneder eller endog år, fortæller Preben Engelbrekt, før den unge pludselig bliver ramt af en sorg, de ikke selv kan håndtere. Sædvanligvis bliver sorgen ofte særlig svær at hånd- Omkring fire procent af alle danske børn oplever at miste deres far eller mor i barndommen tere seks til tolv måneder, efter dødsfaldet, når det går op for vedkommende, at det er Aldrig Mere. Det kan være ved en højtid, en fødselsdag eller en anden lejlighed, for eksempel, hvor den afdøde savnes på en særlig måde. Problemet for mange unge er, at omverden tror at den unge har det godt igen seks til tolv måneder efter dødsfaldet. I nogle tilfælde kan sorgen også imidlertid undertrykkes gennem lang tid og først dukke op f.eks. når studerende skal skrive speciale. Så oplever en del, at en sorg, der har været udskudt, kommer op til overfladen, fortæller Preben Engelbrekt, og de har somme tider svært ved at forbinde følelserne med et dødsfald, som skete for flere år siden. Sorggrupper i Cyberspace Det nyeste tiltag er en chat, som er åbnet på organisationens hjemmeside. Her giver unge frivillige, som selv har stået i situationen, gratis støtte til jævnaldrende. Det, at det er en jævnaldrende, som træder til, har stor betydning, fortæller Preben Engelbrekt. De har lært at leve med sorgen på en fornuftig måde og er et levende eksempel på, at situationen ikke er håbløs, men at man kan komme videre i livet. Sorggrupper i Cyberspace er endnu et nyt initiativ fra Unge & Sorg. Når man er ung og har mistet en far eller mor, oplever man ofte, at omgivelserne hurtigt glemmer at spørge til ens tab. I en sådan situation kan det være en stor hjælp at have kontakt til andre, som befinder sig i en tilsvarende situation. Både chatlinien og sorggrupperne kan nås via organisationens hjemmeside: FAKTA Hvert år oplever ca danske børn, at deres mor eller far får konstateret kræft I Danmark dør hvert år ca personer i alderen år Hvert år mister mindst børn og unge( 0-23 år) deres far eller mor ved død. Det svarer til 11 børn hver dag året rundt Omkring 4% af alle danske børn oplever at miste deres far eller mor i barndommen. Det svarer til, at der - statistisk set - i hver skoleklasse sidder et barn, som oplever at miste en forældre, før barnet går ud af skolen Over børn og mere end unge oplever hvert år, at deres far eller mor bliver indlagt med en kritisk sygdom Hvert år dør tæt ved mennesker i Danmark KILDE: KRÆFTENS BEKÆMPELSE PROJEKT OMSORG 2007 Når børn sørger Liv og død, skilsmisse, start i daginstitution, tab af kæledyr og tab i øvrigt DIN SIDSTE VILJE... Ønsker ved min død - for ikke at stille mine pårørende i tvivl Foredrag Undervisning Forældremøder Temadage Pædagogisk konsulent & forfatter Erik Sassersen Møller Aktuel med Down Under Roman for børn og unge om at miste...kan BLIVE EN NY START Betænk KFUM s Sociale Arbejde, når du opretter testamente. Vi hjælper dem, der har brug for en ny start. Højskolevej 3, 5500 Middelfart.

18 18 FØR LIVET SLUTTER ANNONCEINDSTIK Den sidste adresse Stadig flere danskere vælger selv at bestemme hvordan gravsten, inskription, gravsted osv. skal være. Flere og flere har specielle ønsker til den sidste afsked og det sidste hvilested. Men hvad kan lade sig gøre? Kathrine Lilleør: Få sagt ordentligt farvel Det har kolossalt stor betydning både for den døende og for de efterladte, hvordan de sidste minutter tackles og opleves. Min sidste vilje Når vi dør, skal vi enten begraves eller kremeres. Mange Bedemænd har på deres hjemmeside et skema, hvor man kan udtrykke sin sidste vilje. Det gælder ikke kun jordbegravelse eller kremering, gudstjeneste eller bisættelse, men også detaljer som blomster, salmer, musik i kirken, begravelsesmåde, gravsted og ønsker til sammenkomsten efter begravelsen eller bisættelsen. Hvad er tilladt? Formanden for Danske Bedemænd, Lars Askholm, forklarer, at alle kan komme i indviet jord, dvs. blive begravet på en kirkegård. Det gælder også mennesker, som ikke er medlemmer af Folkekirken. Når det drejer sig om udformning af gravstedet og gravstenen, gælder der dog regler, som administreres af menighedsrådene. Bedemanden kan i tvivlstilfælde søge oplysning om, hvad der er muligt. Stadig flere ønsker at få deres aske spredt over havet. Det vil der ofte kunne gives tilladelse til efter ansøgning til Kirkeministeriet. Det er dog ikke tilladt at tage urnen med hjem. Den skal nedsættes I forbindelse med dødsfald kommer også en række praktiske spørgsmål op: Hvordan skal gravstenen være, hvem skal passe gravstedet osv. enten i et gravsted eller De ukendtes Grav. I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til, at urnen nedsættes på et privat grundstykke, som dog skal være mindst 5000 m 2. Der arbejdes med muligheden for skovbegravelser, i specielt udvalgte skovparceller. Der vil dog kun blive tale om urnebegravelser. Begravelser i kiste kan kun foretages på en kirkegård. Nye skikke Som alt andet påvirkes også begravelser af ændringer i kultur og sædvaner. En større individua- lisme vinder frem, og som noget nyt vælger nogle at blive bisat eller begravet i kister, som afbilder deres erhverv eller interesser. For motorsportsinteresserede kan det være en racerbil, for en balletdanser en balletsko, eller for en musikinteresseret en guitar. Også i Danmark vil man som regel kunne få tilladelse til at blive begravet i en usædvanlig kiste, hvis man ønsker det. Man skal blot være opmærksom på, at der er visse mål, der skal overholdes af hensyn til kirkegården eller krematoriet. GODT AT VIDE OM BEGRAVELSER OG BISÆTTELSER Er man ikke medlem af folkekirken, har man som udgangspunkt ikke ret til at have en præst til stede ved sin begravelse det er op til den enkelte præst at afgøre, hvorvidt han eller hun vil deltage. Alle har ret til at blive begravet i indviet jord, dvs. på en kirkegård. Var afdøde medlem af folkekirken, mødes de pårørende med præsten for at aftale nærmere om begravelsen. En bedemand kan ordne alle ting vedrørende en ikke-kirkelig begravelse, og alle de ting vedrørende en kirkelig ceremoni, som ikke ordnes af præsten. Der findes ingen lovkrav til, hvordan en ikke-kirkelig ceremoni (borgerlig begravelse) skal foregå, blot skal almindelig sømmelighed overholdes. Kirkegårde har forskellige regler for, hvilke typer sten, der må anvendes, og hvordan gravstedet må se ud. Det er derfor en god idé at spørge bedemanden til råds om dette, før stenen bestilles. Et gravsted er kun fredet i et begrænset antal år, som varierer fra kirkegård til kirkegård. Urnebegravelser er dog fredet i mindst 10 år, kistebegravelser i mindst 20 år. Herefter kan lejemålet forlænges. Et gravsted skal holdes frit for ukrudt og i pæn stand. Man kan mod betaling overlade pasningen til kirkegårdens personale. Vi siger farvel hver eneste dag. Men hvordan med det sidste farvel? Den store Afsked? Den er måske den vigtigste af dem alle, mener sognepræst og debattør Kathrine Lilleør. En døende person er betydningsfuld, og hvad vedkommende siger i de sidste minutter, kan have stor betydning for de efterladte. Vi går hele tiden og hakker på hinanden og misbilliger hinanden. Hvordan vil det føles at have sin fars eller mors misbilligende blik siddende i nakken som en sidste hilsen? Det bliver måske siddende dér resten af livet! Nej, vi skal gøre os umage for at sige ordentligt farvel, siger den landskendte sognepræst. På den måde får alle parter fred i hjertet. Skal man se døden i øjnene? Hvordan så med at tage afsked med livet? Skal den døende se døden i øjnene? Mange professionelle i hospitals- og plejesektoren går ind for, at den døende går ind i en slags afviklingsfase, siger Kathrine Lilleør. Forbereder sig på, at det er slut. Taler ting igennem med familien. De mener, at man godt kan begynde at tage afsked i god tid. Hvis den døende har et håb om at leve videre, får han eller hun på en pæn måde at vide, at det kan han eller hun glemme alt om. Sundhedspersonale har ofte den holdning, at patienten helst skal se døden i øjnene og gøre sig klart, at livet er forbi. Selv bryder jeg mig ikke om det. Så længe, der er liv, er der håb Jeg har set det så mange gange, fortsætter hun. De pårørende og den døende er blevet opfordret til at tage afsked. Det gør de så, men dagene går, og døden indtræffer alligevel ikke. Det er lidt den samme fornemmelse, som når man står på en perron og har sagt farvel, men toget kører ikke. Så står man dér uden at vide, hvad man skal snakke om, for man har jo sagt farvel! Ved et dødsleje bliver det ofte til, at de pårørende taler hen over hovedet på den døende, som om vedkommende allerede var død. Det er ikke kønt. Og Kathrine Lilleør slutter: Døden kommer, når den kommer, og det kan hverken læge eller præst sætte dato og klokkeslæt på. Min indstilling er, at så længe, der er liv, er der håb. Kathrine Lilleør er sognepræst og aktiv deltager i samfundsdebatten: Vi skal gøre os umage for at få sagt ordentligt farvel, fastslår hun. Når store beslutninger skal træffes Min Sidste Vilje fonusnet.dk Min En vejledning Sidste til mine nærmeste Vilje Skriv dine tanker og ønsker for din begravelse. En hjælp til dine nærmeste. Dokumentet udleveres gratis i vore forretninger. Vi er gerne behjælpelige med udfyldning og svare gerne på spørgsmål. Udfyld gerne flere og opbevar dokumentet i hjemmet og evt. ved et familiemedlem. Mindebogen Mindebogen - skriv om de minder, oplevelser og værdier, som du gerne vil give videre til dine efterkommere. Det er også muligt at indtale sine minder, så vil vi være behjælpelige med at få det skrevet. Foto, avisudklip og teaterbilleter er også en del af et mindefyldt liv. Alle minder er værdifulde, og man er ikke rigtig død så længe nogen husker én Fonus Begravelse til din nærmeste Fonus forretning, eller Nærvær Omsorg Respekt Hent hjælp uanset tid og sted Hvis du: Søger information, vil forberede dig, bor i udlandet eller Hent hjælp uanset tid og sted

19 ANNONCEINDSTIK FØR LIVET SLUTTER 19 Giv dyrene plads i dit testamente Skal din formue gå til statskassen? Statskassen modtager årligt op til 80 millioner kroner fra folk uden arvinger, som har undladt at skrive testamente. Ved at oprette testamente bestemmer du selv, hvad dine penge skal gå til - også efter, at du er død. Soffi er et af de knap dyr, som sidste år fik en ny familie gennem Dyrenes Beskyttelses 17 internater. Din formue kan være med til at hjælpe andre. Så hvorfor ikke tænke på dyrene? De har om nogen brug for at få talt deres sag med høj og tydelig røst. Dyrene har brug for din støtte Dyrenes Beskyttelse er en privat forening, som arbejder for, at alle dyr skal have et godt liv. Det er godt at vide, at der til enhver tid bliver taget hånd om dyrenes tarv. Det kan du være med til at garantere ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente. Foreningens arbejde er baseret på arv og gaver og enhver økonomisk støtte modtages med stor tak. Din sidste vilje kan få stor betydning for mange dyr. Opret testamente Dyrenes Beskyttelse kan træffes på telefon sammen hjælper vi hinanden. Giv dyrene et bedre liv Den sorte labradorhan Dolph var stærkt afmagret, da Dyrenes Beskyttelse fik fjernet hunden fra ejeren. Dolph kom på internat og videre til en god familie. Hjælp os med at tage vare på svigtede dyr som Dolph. Støt landsindsamlingen Dyr i Nød. Overskuddet går til pleje og videreformidling af hunde, katte, kaniner og andre familiedyr på vores 17 internater. Ring og støt med 100 kr., der trækkes via din næste telefonregning. SMS DYR til og støt med 100 kr. Eller giv en gave på

20 Tag stilling til organdonation Det tager man ikke skade af Det kan godt være, det giver et lille sug i maven, når man skal tage stilling til organdonation. For så er man jo nødt til at tænke på sin egen dødelighed, hvilket aldrig er særlig sjovt. Men når alt kommer til alt, så ændrer det intet i dit liv og det gør dig hverken mere eller mindre dødelig. Så tag springet og tilmeld dig Organdonorregistret. Få mere information om organdonation på og tilmeld dig Organdonorregistret på