Sekretær: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune

Transkript

1 TEKNIK OG MILJØ Til Grønt Råd Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal Sagsnummer.: P Kontaktperson: Erik Skibsted Dato: Referat fra Grønt Råds møde den 19. november Mødet blev afholdt på Enghavevej 10, 7400 Herning i lokale E2.40 kl Deltagere: Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow Danmarks Naturfredningsforening: Jørgen Hovgaard Danmarks Sportsfiskerforbund: Per Fredskild Dansk Ornitologisk Forening: Ole Olesen Dansk Skovforening: John Milther Familielandbruget Midt-Vest: Vagn Mouritsen Hammerum Herreds Plantningsforening: Niels Jørgen Ottosen Herning-Ikast Landboforening: Jørgen Krøjgaard Landsbykontaktudvalget: Tove Magnusson Naturvejlederforeningen i Danmark: Karen-Louise Smidth Medlem af Teknik- og Miljøudvalget: Johannes Videbæk Næstformand i Teknik- og Miljøudvalget: Kent Falkenvig Centerchef, Center for Natur, Miljø og Byggeri: Lotta Sandsgaard Afbud: Medlem af Teknik- og Miljøudvalget: Erling Petersen Naturvejlederforeningen i Danmark: Torben Bøgeskov Idrætsrådet i Herning Kommune: Egon Hansen Museum Midtjylland: Martin Winther Olesen Ikke mødt: Friluftsrådet: Kenn Gaardsvig Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland: Poul Ravnsbæk Ordstyrer: Erik Skibsted, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune Sekretær: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på

2 Referat 1. Orientering fra Rådets medlemmer, alle (30 min) Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow Det er jagttid. Der har været holdt åbent landbrug. Danmarks Naturfredningsforening: Jørgen Hovgaard Har været i Stoubæk Krat for at se på skaderne efter udkørsel af træ. Sagen diskuteres under punkt 3. Danmarks Sportsfiskerforbund: Per Fredsklid Ingen nyheder Dansk Ornitologisk Forening: Ole Olesen Foreningen fortsætter med atlasprojektet, nu gælder det vinterfuglene. Dansk Skovforening: John Milther Ingen nyheder Familielandbruget Midt-Vest: Vagn Mouritsen Ros til vandløbsvedligeholdelsen, det virker. Hammerum Herreds Plantningsforening: Niels Jørgen Ottosen Der er ikke nogen plantning for tiden. Herning-Ikast Landboforening: Jørgen Krøjgaard Der er medvind til landbruget i øjeblikket fra statens side. Ros til vandløbsvedligeholdelsen. Landsbykontaktudvalget: Tove Magnusson Ros til vandløbsvedligeholdelsen. Ca. 1. feb. åbner der en udstilling på Moesgaard Museum om Søby og brunkul. Naturvejlederforeningen i Danmark: Karen-Louise Smidth Ikke noget nyt Medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget: Johannes Videbæk og Kent Falkenvig Dejligt at høre at vandløbsvedligeholdelsen virker og at vandet trækker væk fra landbrugsjorderne. Det er noget der har været meget politisk fokus på den senere tid. Herning Kommune: Erik Skibsted Der er midler til anlægsprojekter i 2016 på følgende områder: Søby-fredningen, Å- turisme/lystfiskerturisme, Gødstrup Sø-fredningen. Lotta Sandsgaard har være med til et indledende møde med Øst-deponi og Søby Museum altså de aktører i området som kunne tænkes at ville putte penge i projektet. Næste skridt er møde med lodsejerne. Der er indvielse af Rideskoven i Hodsager Plantage den 6. december Grønt Råd er inviterede

3 2. Cykelplan og Mobilitetsplan, status og hvad går det ud på? v. Line Engell Nørby, Herning Kommune (30 min) Der har ikke siden kommunesammenlægningen været en plan for infrastruktur i Herning Kommune. Alle politikker og strategier er blevet gennemgået for indhold der handler om trafik og infrastruktur. Dette arbejde danner grundlaget for en mobilitetsplan for Herning Kommune. Som noget nyt ses der på alle former for transport samlet. Samme person bruger forskellige transportmidler fra A-B. Og vi bruger de samme veje-stier osv. uanset om man bevæger sig til fods, på cykel i bil eller bus vi er vanemennesker, så nogle transportformer bruges mere end andre. Vanerne kan ændres fx er 19 % af alle ture i Herning Kommune i bil på mellem 0-2 km. Det er afstande, som sagtens kunne gøres på cykle eller til fods engang imellem. Målet er fortsat at være en attraktiv kommune. Mobilitet er bedst når den ikke bemærkes. Mobilitet er vigtig i planlægningen. Knudepunkter i planlægningen er steder, hvor der kan ske et skift fx fra bus til tog i form af banegård eller fra bus til cykel i form af et cykelstativ. Planen kan bruges i planlægningen af fx skolesystemet, sundhed osv. Der er fokus på 5 temaer i planen: Fremkommelighed for alle, børn og unge, erhverv, tilgængelighed og mobilitetens fleksibilitet. Mobilitetsplanen bliver en stor del af kommuneplanen. Det har været efterspurgt i mange år. Status for mobilitetsplanen er at der nu samarbejdes med de andre forvaltninger. Der arbejdes med teksterne og man regner med en politisk godkendelse til sommer Kent Falkenvig spurgte til hvordan planerne ser ud omkring Gødstrup. Det bliver pt tænkt som et stort knudepunkt. Den konkrete planlægning i området er ikke på plads endnu. Lotta Sandsgaard spørger om planen kommer i offentlig hørring. Det gør den ikke i forbindelse med udarbejdelsen. Tove spørger til om der i togforbindelsen, planlægges flere mindre stop ude ved landsbyerne. Det overvejes. Jørgen Hovgaard pointerer, at ved større knudepunkter bør man overveje overvågning eller aflåst cykelparkering. Line svarer at, det bliver der også planlagt efter. Erik Skibsted glæder sig over, at naturområder også er tænkt ind i planen, for der kommer mange mennesker i naturen. Ole Rønnow mener at der bør tænkes mere i offentlig transport i yderområderne. Line fortæller at det overvejes om Flex-trafik kunne være en løsning. Cykelstiplanen er i mange år efterspurgt af Teknik- og Miljøudvalget. Planen fokuserer på Herning Midtby og på hele kommunen. I midtbyen arbejdes mest med supercykelstier, som kan tage mange cykellister. Der er mange cykellister i Herning vi ligger på højde med Ålborg, som er en studieby med mange unge mennesker, det ofte benytter cyklen. På landet arbejdes der mere med rekreative cykelstier, og skiltning - 3 -

4 til oplevelser undervejs. Planen indeholder kort over eksisterende og planlagte cykelstier i byerne i kommunen. Der skal prioriteres, så man får mest muligt for pengene. Cykelstiplanen forventes vedtaget på TMU-mødet 30. nov Den vil herefter danne grundlag for politikernes økonomiske beslutninger. Tove Magnusson nævner, at der er høje kanter langs med vejene mange steder, samt huller i rabatten, kan det gøres bedre? Det er et stort ønske. Line nævner, at vi kun kan gøre noget ved det, hvis vi hører om det. Der opfordres til at bruge giv-et praj læs mere om konceptet her: Grønt Råd er velkomne til at kontakte Line, hvis der er spørgsmål til vejområdet. Lines mail og tlf. er; vtbln@herning.dk og Kommunens administration af fredede områder v. Lise Kjær Poulsen, Herning Kommune (20 min) Kommunen har ca. 40 fredede områder, hvoraf størstedelen er privatejede. Kommunen har en forpligtigelse til at pleje kommunale og privatejede arealer. Praksis for plejen har indtil nu været at lave mundtlige aftaler om den enkelte plejeindsats. Naturplejen planlægges ud fra fredningens formål, særlige hensyn og specifikke arter. Der findes en bekendtgørelse, som beskriver, at vi skal lave plejeplaner for alle fredede områder. Der er endnu ikke lavet plejeplaner for nogle fredede områder i Herning Kommune. Kommunen lægger nu op til at få lavet en plan for, at få udarbejdet plejeplaner de fredede områder over de kommende år. Der er lavet udkast til en række plejeplaner i Herning Kommune, men ingen er færdige pt. Det er et stort arbejde. Forvaltningen har haft fokus på handling frem for planlægning. Der er udført en del pleje i de fredede områder alle år og vi laver plejen mosaikpræget med fokus på den natur der findes, fortælle Lise Kjær Poulsen. Vi kender arealerne, så vi laver ikke pleje uden kendskab til eller gennemgang af området. Ole Olesen spørger til hvordan arbejdet foregår. Vi tager ud og besigtiger områderne og vurderer hvilken indsats der er nødvendig, inden vi sætter indsatsen i gang. Indsatsen aftales og drøftes med lodsejerne inden den iværksættes. Tove Magnusson bemærker, at der er lavet et stort arbejde i Søbyfredningen og det altid foregår i samarbejde med lodsejeren. Ole Rønnov roser kommunen for en god og hurtig sagsbehandling, hvis der er spørgsmål, eller noget ønskes afklare. Jørgen Hougaard bemærker, at der er sket store skader på hederne i Stoubæk Krat, som følge af udkørsel af skovet træ. Disse skader bør udbedres. Desuden tager Jørgen Hovgaard afstand til afbrænding som metode til naturpleje på hederne. Han mener at afslåning giver et bedre resultat. Lise Kjær Poulsen svarer, at sporrene efter udkørslen bliver der taget hånd om, men pga. det våde vejr, har det ikke været muligt endnu. Årsagen til at lodsejeren har kørt - 4 -

5 på de fredede hedearealer er at adgangsforholdene til plantagen er svære. Der er ikke en direkte vej ind til plantagen, som lodsejeren har lov at benytte. De store skovningsmaskiner er nu færdige, så nu kan der falde ro på sagen. Lise Kjær Poulsen og Louise Berg Hansen bemærker at, afbrænding er en metode som kommunen fortsat vil benytte, da det fremmer biodiversiteten på en positiv måde. John Milter anbefaler at retablering af køresporene i heden skal gøres i tørt vejr ellers giver det ikke mening. Det er store maskiner der arbejdes med i skovningsarbejdet. Ole Olesen bemærker at udkørslen også burde være sket i tørt vejr. Det bør man forsøge at lave aftale om inden. Det er ærgerligt at naturen taber i en sag som denne. Forvaltningen er dog fortrøstningsfuld og er sikker på, at heden vil blive genskabt ad åre, når sporene er udjævnet i terrænet. Dog vil der gå nogle år. 4. Skjern Å Forvirringen, fisk og kulturarv v. Søren Brandt, Herning kommune (15 min) Filmen om Skjern Å forvirringen blev vist Én af grundene til at området kaldes Skjern Å forvirringen, er at fiskene som vandre op i Skjern Å for at gyde, bliver forvirrede af det blandede vand undervejs fra Skjern Å og Rind Å som de møder. Omløbsstryget ved opstemningen til Skjern Å Nørrekanal virker ikke optimalt. Derved afskæres et meget stort vandløbsopland i Rind Å, her kunne der yngle mange flere laks og ørreder, hvis de havde bedre opgangsforhold. Skjern Å Nørrekanal er et vigtigt kulturhistorisk anlæg, så det ønskes bevaret, for at kunne fortælle historien om engvanding m.m. Dermed er der en konflikt imellem dels natur- og dels kulturhistoriske interesser i området. Kommunen har foreslået en løsning, men to centrale parter: Herning Museum og Sportsfiskerne er uenige om løsningen. Kommunen lægger op til, at der skal mindre vand i Skjern Å Nørrekanal, det skal undersøges om dambrug som tager vand fra kanalen kan leve med mindre vand. Kulturarvsstyrelsen skal også godkende ideen. Desuden skal det sikres at Rind Å-vandet får et andet udløb i Skjern Å, så optræksfisk kan skelne dette fra Skjern Å-vandet. Der skal formentlig tænkes i ingenørtekniske løsninger for at sikre fiskenes vandring og kulturarven på samme tid. Strategien er at finde en løsning, som kan tilfredsstille alle parter. Per Fredskild bemærker at omløbsstryget ikke virker. Søren Bemærker at omløbsstryget er med i planen for vandløbsvedligeholdelsen. Per fortsætter: desuden kunne man måske ændre på spærringen med plankerne ved opstemningen, så fiskene bedre kan springe over. Per pointerer at sportsfiskerne ikke har noget imod kanalen og de kulturværdier den indeholder. De vil bare gerne gøre forholdene for fiskene bedre ved at fjerne spærringen. Kent Falkenvig spørger om disse forslag giver ændringer i afvandingsforholdene. Søren Brandt svarer, at de afvandingsmæssige forhold ikke vil ændre sig. Det grund

6 læggende problem er at vandet bliver blandet. Der er gode faldforhold, så her er der ikke problemer afvandingen. Grønt Råd blev orienteret om, at Herning Kommune har givet en forhåndstilsagn om midler til et større fælles projekt om undersøgelser, formidling m.m. for Skjern Å- lakse-smolt m.m. Hvis ansøgningen opnår væsentlige tilskud fra Innovationsfonden og søges realiseret, vil Grønt Råd blive orienteret om dette. 5. Henvendelse fra sammenslutningen af danske erhvervsbiavlere bilag vedlagt. (10 min) Sammenslutningen af danske erhvervsbiavlere har sendt en skrivelse til Grønt Råd. De argumenterer for at bierne har det svært. De ønske flere blomster i landskabet og lempeligere vilkår for biavlerne landet over. Desuden slår de på at eng-brandbæger, som indeholder et giftstof, som kan spores i honning, er et stigende problem og at planten bør bekæmpes på lige fod med bjørneklo. Vagn Mouritsen, som er hobby-biavler forklarede kort: Det er Erhvervsbiavlere som har sendt skrivelsen. De vil gerne have lov til at stille bistader ud på offentlige arealer uden at betale for det. Vagn mener det er rimeligt at det bliver registreret hvor bistaderne opstilles. Han vil også gerne have lige vilkår for erhvervs- og hobby-biavlere. Kent Falkenvig spørger til brandbæger-problematikken kan vi ikke bare bekæmpe dem? Det vil være en omfattende indsats at bekæmpe planten. Den er naturligt hjemmehørende i Danmark og vokser på lysåbne steder med let fugtig jord. Jørgen Krøjgaard kan ikke helt genkende problematikken omkring brandbæger. Ole Olesen ønsker at der bliver tænkt over, hvor man placerer bistaderne rent landskabsmæssigt, så de ikke skæmmer, fx på en åben hede. Vagn Mouritsen tilslutter sig ønsket om, at der bliver sået flere blomster i områder hvor der opsættes bistader. 6. Naturråd som del af Grønt Råds opgave? opfølgning på snak fra sidste møde (5 min) Grønt Råd vil gerne være en del af et evt. kommende nyt naturråd. Der er ingen grund til at etablere flere råd, når vi nu har et velfungerende Grønt råd. Erik Skibsted forklarede dette for de tilstedeværende politikere, da emnet har været drøftet tidligere i Grønt Råd. Kent Falkenvig og Johannes Videbæk tog det til efterretning. 7. Evt. (5 min) Vi mangler en repræsentant fra Friluftsrådet. Erik har skrevet til formanden for kredsen

7 Næste års møder: 31. marts 2016 Enghavevej E juni 2016 Enghavevej E2.40 eller ude? 1. september 2016 Rådhuset C3.40 eller ude? 24. november 2016 Enghavevej E2.40 Med venlig hilsen Louise Berg Hansen - 7 -