Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10, tekstrække

Transkript

1 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. august 2015 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10, tekstrække Salmer DDS 369: Du, som gir os liv og gør os glade Dåb: DDS 448, : Fyldt af glæde FS3 50: For himlens trone FS3 117: Komme dit rige iblandt os DDS 487: Nu fryde sig hver kristen mand Altergang DDS 192: Hil dig, frelser og forsoner DDS 371: Du fylder mig med glæde Motet ved pigekoret: O, kristelighed DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds Lam!

2 2 Tekstlæsninger GT-læsning: 3 Mos 19, Herren talte til Moses og sagde:»tal til hele israelitternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig. Når I høster kornet i jeres land, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark, og hvad der ligger tilbage, når du har høstet, må du ikke samle ind. Din vingård må du ikke plukke ren, og nedfaldne druer i din vingård må du ikke samle op; dem skal du efterlade til den trængende og den fremmede. Jeg er Herren jeres Gud! I må ikke stjæle, I må ikke lyve, og I må ikke bedrage jeres landsmænd. I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er Herren! Du må ikke undertrykke din næste eller udplyndre ham. Du må ikke holde din daglejers løn tilbage til næste dag. Du må ikke forbande en døv, og du må ikke få en blind til at snuble. Du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! I må ikke øve uret i retssager. Du må hverken tage parti for den fattige eller begunstige den rige. Du skal dømme din landsmand med retfærdighed. Du må ikke løbe med sladder om dine landsmænd. Du må ikke stræbe din næste efter livet. Jeg er Herren! Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!«Epistel: Gal 2,16-21 Fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt. Men når vi, ved at søge at blive retfærdige i Kristus, selv er kommet til at stå som syndere, går Kristus så ikke syndens ærinde? Aldeles ikke! For hvis jeg igen bygger det op, som jeg har brudt ned, så viser jeg mig som en overtræder. For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på

3 3 Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. Jeg ophæver ikke Guds nåde, for hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte. Prædiketekst: Luk 10,23-37 Så vendte Jesus sig til disciplene og sagde til dem alene:»salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham:»mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?«han sagde til ham:»hvad står der i loven? Hvad læser du dér?«manden svarede:»du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.«jesus sagde:»du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.«men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus:»Hvem er så min næste?«jesus svarede og sagde:»en mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?«den lovkyndige svarede:»han, som viste ham barmhjertighed.«og Jesus sagde:»gå du hen og gør ligeså!«introduktion TIL GUDSTJENESTEN To fattige og nødstedte mennesker ligger uden for kirken.... (Filip og Emma kommer ind af døren og larmer. Av, av osv.) Filip bryder ind: Hej præst, kan I ikke hjælpe os? Præsten: Hvad kommer I her for? Var det ikke jer, vi gik forbi ude foran kirken?"

4 4 Emma: "Jo, nogen har slået os og taget alt, hvad vi havde. Vil du ikke hjælpe os? Præsten: "Nej, vi har gudstjeneste her det har vi ikke tid til nu." Filip: Jamen, vi har ondt over det hele. Hvad siger I andre: Kan I ikke hjælpe os? Præsten: Hvad siger I? Så I dem ligge uden for kirken? Hjalp I dem ikke? Ja, jeg havde ikke rigtig mulighed for det jeg skulle jo i kirke Hvor kom jeg fra: det var det med den barmhjertige samaritaner og noget om, hvad barmhjertighed er, både fra Gud og mellem mennesker (henvendt til Emma og Filip): Velkommen i kirke, også til jer! Og alt dette var selvfølgelig planlagt for at indstille os på dagens lignelse. PRÆDIKEN Nogle sidder sikkert her med god samvittighed. I var uden for kirken og indstillede jer på at komme indenfor, og I så de to stakler, der lå udenfor, og I gik hen til dem og tilbød jeres hjælp. I tilbød måske lommetørklædet til dem. Eller som det mindste fik I det lille sting af medfølelse indeni: Stakkels dem. Eller: Godt, det ikke er mig. Og så tænker I: Jeg var lidt i hvert fald som den barmhjertige samaritaner. For andre gik det ligesom mig. Vi så dem, men vi gik over på den anden side af vejen travlt optaget af det, vi ellers havde på dagsordenen i forvejen. Vi skulle i kirke og dermed var vi som præsten eller levitten. Vi skulle til festugegudstjeneste og kunne ikke lade os forstyrre af et par stakler, der formentlig selv var skyld i deres situation. De har formentlig drukket, de har formentlig ikke udnyttet de muligheder, de havde. De kommer formentlig fra dårlige baggrunde. Og der er meget mere, som de formentlig gør. Sådan har vi nemlig allerede fældet vores dom, så snart vi ser sådan en situation. I kender den alle sammen fra bybilledet, også her i Grindsted. Hvorfor skal vi nu konfronteres af denne historie af Jesus, når det er festuge? Skulle det ikke være festligt og positivt? Jo, det skulle det. Det skulle gerne være festligt og

5 5 positivt for alle! Er festuge en uge, hvor vi hygger os selv og glemmer alle de andre, eller forsøger vi at skabe en fest for alle? Der er en i vores by, som kom her til landet som flygtning, efter at have forladt hus og ejendele i Syrien. De første måneder tilbragte hun på et asylcenter med alt, hvad det indebærer af usikkerhed og traumer. Da hun kom ud derfra, kom hun til Grindsted og blev ført til Sprogskolen for at lære dansk. Der var også andre, og heldigvis fik hun et fællesskab der, men det var ikke let. Hun savnede stadig sin familie så frygteligt hjemme i Syrien. Og når hun gik ud af døren på Sprogskolen, var hun meget fremmed og alene. Gik hun på den ene side af gaden, så gik danskerne over på den anden side. Hun ville gerne i kontakt med nogle danskere, måske en familie men ingen henvendte sig til hende eller bød hende velkommen til landet. Der var én undtagelse: Filip og Emma! De levede på gaden og lagde mærke til, at denne ensomme pige var kommet til vores by og havde brug for en hjælpende hånd. Ingen regnede disse to udskud for noget, men de tog sig af vores nydansker og hjalp hende. De havde ikke selv noget at leve af, men gav deres sidste penge til at hjælpe deres nye medborgere. Se, sådan kunne den barmhjertige samaritaner have lydt i dag. Historien er opdigtet, men faktisk realistisk. Så provokerende har den også lydt, da Jesus fortalte den gange 5. En samaritaner var på Jesu tid et udskud for jøderne. De gik i lange buer uden om dem og deres land, de talte ikke til dem, de undgik dem så meget som muligt og ønskede dem ikke i deres område. Derfor er det provokerende, at det er en samaritaner, som ender med at hjælpe den nødstedte. Vi har masser af mennesker omkring os, som vi kunne have hjulpet, men vi gjorde det ikke og gik forbi. Andre, der måske ikke har lige så høj status som os i samfundet, hjalp disse mennesker, mens vi gik forbi. Hvorfor hjalp vi ikke? Var de ikke vores næste? Det var det, den skriftkloge ville få på plads. Hvem er min næste? For de skriftkloge gik deres religiøse liv op i at definere, hvad man skulle gøre og hvad man skulle undlade at gøre. Det gjaldt om at

6 6 sætte nogle regler op, og derfor var det vigtigt for ham at finde ud af, hvem der er min næste. Jesus vender spørgsmålet om, som han var en mester i; den skriftkloge spurgte: Hvem er min næste? Jesus vender spørgsmålet om, og pludselig borer det sig direkte ind i hjertekulen hos os: Hvem kan du være næste for? Det første spørgsmål er filosofisk, abstrakt, teoretisk: Hvem er min næste? Nu spørger Jesus dig helt u-filosofisk, konkret og praktisk: Hvem kan du være næste for? Er der nogen? Eller har vi det som præsten, der ræsonnerede: Ham der, han er ikke min næste. Han er selv ude om det, og jeg skal ikke røre ved ham og blive uren, når jeg skal udføre mine religiøse pligter. Han hører heller ikke til vores. Han er døende, javel, men jeg er ikke ansvarlig for at hjælpe. Andre må komme til. Han er fremmed, så jeg går forbi med god samvittighed. Vi skal være meget opmærksomme på, hvad Jesu lignelse svarer på. Den kommer nemlig efter en dialog mellem Jesus og den skriftkloge, som kommer til ham og spørger: Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Tænk, for et spørgsmål at få. Hvordan bliver jeg frelst? Hvordan får jeg det evige liv? Og da det er en skriftklog, som spørger, siger Jesus: Hvad står der skrevet i loven? Og den skriftkloge henviser til loven og svarer godt for sig. Det handler om at elske sin næste, som vi også hørte i den første læsning. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er en lovtekst, der handler om, hvad vi skal gøre og ikke gøre. Dvs. den handler ikke om, hvordan vi får evigt liv. Det handler den IKKE om. Den skriftkloges spørgsmål: Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? er et godt spørgsmål, men det fokuserer på mig: Hvad skal jeg gøre? I den anden læsning hørte vi: Fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger.

7 7 Hvorfor skal vi så høre en sådan lovtekst? Hvad skal egentlig loven? Jo, Guds lov skal vise os, hvad vi ikke gør og hvad vi ikke vil. Den viser os, hvad vi burde, men som vi ikke får gjort. Nogle bruger den barmhjertige samaritaner til at sige: Hvis du vil være en god kristen, så skal du hjælpe dit medmenneske! Og så har man forkyndt loven og ikke evangeliet. Lignelsen handler om, hvad vi ikke har gjort. Tag bare situationen udenfor i dag. Nogle af jer vil måske klappe jer selv på ryggen og sige: Jeg gik ikke bare forbi! Men kender du dig selv godt nok, så ved du også, at det ikke er din naturlige, spontane måde at forholde dig til andre på. Vi skal virkelig tage os sammen for at hjælpe andre, især dem, der er meget anderledes end os selv. Vi er faktisk så opfindsomme, at vi kan finde på at undlade at hjælpe vores medmenneske i nød ud fra den betragtning, at de selv er skyld i det, eller ud fra en politisk betragtning, at der kommer alt for mange nydanskere til vores land. Og det kan vi se forskelligt på men hvis man kun forholder sig til det, stiller man spørgsmålet: Hvem er min næste? Og svarer: Det er i hvert fald ikke dem, for der er for mange af dem. Det er ikke det, som er spørgsmålet, for det lyder: Hvem kan du være en næste for? Svaret på spørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? lyder: Du skal indse, at du ikke kan gøre noget som helst selv for din frelse, men tro på Jesus Kristus, som blev en barmhjertig samaritaner for dig. Evangeliet fortæller, hvad Jesus har gjort for os. Sandheden om os er, at vi er den forslåede mand / kvinde, som ligger i grøften, hjælpeløs og på vej mod den evige død borte fra Gud, hvis ikke Jesus når os med sin hjælp. Han er den barmhjertige samaritaner, som standser op lige præcis i den nød, vi oplever lige nu, hælder olie i såret, forbinder os og løfter os op. Under nadveren skal vi synge: Du løfter op min smerte, så smerten er hos dig, du Gud, der kender sorgen og deler den med mig. Det kostede Jesus alting at vinde os tilbage til Gud, jf. det, den barmhjertige samaritaner siger til kroejeren: Sørg for ham, og hvad mere du

8 8 lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Sådan gjorde Jesus med os. Han kunne have gået forbi, men han stoppede op, betalte alt, sit eget liv, for at elske os og redde os. I dag har han nået vores dåbsbørn Kasper, Frederik, Michael og Tobias. De hører nu til menigheden, det sted, hvor der er helbredelse for legeme og sjæl. Må han også elske dig og hjælpe dig? Her i menigheden, hvor vi hører evangeliet om Jesus, findes også kraften og motivationen til at være en barmhjertig samaritaner. Når vi ved, at vi selv er blevet hjulpet ud af vores dybeste nød, kan vi være med til at vise andre hen til den barmhjertige samaritaner, både gennem handling og ord, hvad enten det gælder en nytilkommet flygtning, en fattig hjemløs eller en velbjærget dansker, der i virkeligheden mangler det vigtigste af alt: Guds retfærdighed, evangeliet om Jesus. Mere præcist, så kommer kraften fra Jesu kors! Fra ham, der ville være en barmhjertig samaritaner for os, da han gav sit liv på korset for os. Festuge ja, det kan det faktisk blive. Endda for dem, du møder på vejen hjem fra kirke. Og med Jesus bliver det mere en fest-evighed. Amen!