Kommuneplantillæg nr. 8. Detailhandel DETAILHANDEL. Kommuneplantillæg nr. 8 EBELTOFT KOMMUNE

Transkript

1 DETAILHANDEL Kommuneplantillæg nr. 8 EBELTOFT KOMMUNE 1

2 Forord Byrådet vedtog i møde den 22. februar 2001 nærværende kommuneplantillæg om detailhandel endeligt. Med planen fastlægges retningslinier for den fremtidige placering af butikker i kommunen. I foråret 1997 vedtog Folketinget en ændring af planloven for at fremme butiksudbudet i de mindre og mellemstore byer. Lovændringen betød at landets kommuner på baggrund af et regionplantillæg skulle udarbejde et tillæg til kommuneplanen, der fastlægger den fremtidige butiksstruktur. I efteråret 1998 blev et debatoplæg om emnet fremlagt til offentlig debat. I denne forudgående offentlighedsfase blev der afholdt offentlige møder, og byrådet modtog en række forslag og bemærkninger på baggrund af debatten. Det var et spændende forløb, hvor alle kommunens erhvervsrelaterede foreninger var på banen sammen med flere enkeltpersoner. Byrådet har løbende de sidste to år arbejdet videre med de indlæg, der blev affødt af debatten og fortsatte med at holde møder med en række foreninger for at skabe det bedst mulige grundlag for at foretage de nødvendige interesseafvejninger. I november 2000 fremlagde Byrådet så sit forslag til kommuneplantillæg. På baggrund af offentlige møder og indkomne bemærkninger i denne offentlighedsfasen har Byrådet ved sin endelige behandling af planen foretaget to ændringer i forhold til det fremlagte forslag. I planforslaget var muligheden for etablering af butikker i kommunens 3 lokalcentre begrænset til de centrale dele af byområderne. I den endelige plan skabes der mulighed for, at der kan planlægges for butikker inden for hele bygrænsen. I planforslaget var rammen til ny- og ombygning på 2000 m 2 for de 3 lokalcentre til sammen. I den endelige plan ændres dette til en ramme på 2000 m 2 til hver af de 3 lokalcentre. Jeg takker på Byrådets vegne for offentlighedens deltagelse i den omfattende planproces. Den endelige plan danner nu baggrund for udviklingen inden for detailhandlen og jeg føler mig ganske sikker på, at de fastsatte rammer vil have en positiv effekt for butikserhvervet, som ellers er særdeles presset i disse år. Venlig hilsen 2

3 Indhold Side Redegørelse 4 Butiksstrukturen og dens udvikling 4 Bestemmelser i den nugældende kommuneplan om detailhandel 5 Den forudgående debat om detailhandelsplanlægning og resultatet heraf 6 Regionplantillægget om detailhandel i Århus Amt 7 Kommuneplantillæggets konsekvenser for trafik og miljø 8 Kommuneplantillæggets juridiske konsekvenser 9 Retsvirkninger forbundet med forslaget til kommuneplantillægget 9 Ændringer og tilføjelser om detailhandel i kommuneplanens hovedstruktur 10 Ændringer og tilføjelser om detailhandel i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen 11 Vedtagelsespåtegning 15 Dagli Brugsen i Vrinners Note: I planarbejdet for den fremtidige butiksstruktur anvendes nogle begreber som der er behov for at definerer nærmere: Når ordet detailhandel bruges dækker det alle former for butikker der sælger varer direkte til folk. Ved dagligvarebutikker forstås butikker, der hovedsagelig forhandler varer, der indgår i forbrugernes daglige husholdning, eksempelvis bagerforretninger, døgnkiosker, supermarkeder og slagterforretninger m.v. Ved udvalgsvareforretninger forstås butikker, der hovedsagelig forhandler varer, som forbruges over længere tid, eksempelvis tøjforretninger, møbelbutikker, bog- og papirhandler og sportsforretninger m.v. Ved bruttoetageareal forstås samtlige etagearealer målt på bygningens yderside. Kort: Grundmateriale KMS Copyright. 3 Foto i Ebeltoft by: Axel Mikkelsen.

4 Redegørelse Butiksstrukturen og dens udvikling I Ebeltoft kommune er der i dag ca. 108 detailhandelsbutikker, hvoraf de 72 er beliggende i Ebeltoft by. I løbet af de seneste 30 år er antallet af butikker blevet reduceret med ca. 60, idet der i 1969 var 167 i kommunen. Tilbagegangen er udelukkende sket indenfor daglig- varebutikkerne, som i den nævnte periode er gået tilbage fra 126 butikker til 43 idag. Opdelt på by- og landområder ses at faldet i landområderne har været langt det største, da der her kun er 25 butikker tilbage mod 89 i I Ebeltoft by er antallet i dag 18 mod 37 i Antallet af udvalgsvarebutikker er i perioden fra 1969 til i dag steget i både Ebeltoft by og i den øvrige del af kommunen. I byen var der i butikker, mens tallet i dag er 54. I den øvrige del af kommunen var tallet i butikker, mens der i dag er 11. Der er i forbindelse med detailhandelsplanlægningen foretaget en opgørelse over størrelsen af det samlede butiksareal i kommunen. Salgsarealet, der er den del af butiksarealet, hvor kunderne færdes og bliver betjent, er på ca m 2, og heraf ligger ca. 70% i Ebeltoft by. Der er også foretaget en skønsmæssig opgørelse over udvidelsesmulighed-erne indenfor de eksisterende detailhandelsbutikker. Denne opgørelse viser, at de nuværende butiksarealer kun kan udvides med samlet 10% indenfor den eksisterende butiksstruktur, og at 80% af udvidelsesmulighederne er indenfor dagligvarehandlen i kommunen. En prognose for udvikling indenfor omsætningen i detailhandlen viser, at Ebeltoft Kommune må forvente en stigning på 30% i løbet af de næste 15 år. Prognosens forventede stigningstakt for Ebeltoft Kommune er den højeste indenfor Århus Amt og set i det lys kan det forventes, at arealreservationerne i nærværende kommuneplantillæg forholdsvis hurtigt vil blive taget i anvendelse Antal butikker i Ebeltoft by og den øvrige del af kommunen Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Ebl. By 69 Ebl. By 98 Øvr. Kom. 69 Øvr. Kom. 98 Nørrebakke, Ebeltoft by 4

5 Torvet, Ebeltoft by Bestemmelser i den nugældende kommuneplan om detailhandel Hovedstrukturen De nuværende detailhandelsområder består af centerområderne i Ebeltofts by og lokalcentrene i Tirstrup, Bal-le og Knebel. Ebeltoft Kommune er kommunecenter og i kommuneplanen er der udlagt områder til centerformål i: 1) Den bevaringsplanlagte bymidte samt Garverigrunden. 2) Centerområdet der er placeret på den vestlige side af Øster Allé som rummer Kvikly og Ebeltoft Centret med Netto m.fl. 3) Centerområdet der er placeret langs Øster Allé på den østlige side omkring A. Knudsensvej. 4) Centerområdet syd for rutebilterminalen ved Lundbergsvej. I kommuneplanen er der udlagt lokalcentre i Knebel, Tirstrup og Balle. I disse 3 byer udtrykker Byrådet i kommuneplanens ho-vedstruktur, at det er vigtigt at bevare den nuværende lokale detailhandelsstruktur, som primært består af spredt beliggende dagligvarebutikker. Kun i Knebel er en del af by-midten udlagt til centerfor-mål. Rammer Den nugældende kommuneplans rammebestemmelser for lokalplanlægningen indeholder følgende bestemmelser om den fysiske placering af detailhandelsbutikker: Som følge af lovgivningen om detailhandelsplanlægning fastlægger kommuneplan 1997 i et indledende generelt afsnit om rammer for lokalplanlægningen, at der ikke, før nærværende kommuneplantillæg er vedtaget, kan planlægges for butikker i følgende af kommunens centerområder: 1.C.4 Garverigrunden 3.C.1 Lundbergsvej 3.C.2 A.Knudsensvej 5.C.1 Knebel Bygade I centerområderne beliggende indenfor den bevaringsplanlagte bymidte, fastlægger kommuneplan 1997, at der i områderne: 1.C.1 og 1.C.2 Ebeltoft Bymidte må etableres mindre butikker. 1.C.3 Adelgade 11 ikke må etableres butikker med et større bruttoetageareal end 500m 2. I et centerområde udenfor den bevaringsplanlagte bymidte benævnt: 1.C.5 Et butikscenter ved Østerallé kan opføres større butiksenheder til både daglig- og udvalgsvareforretninger. 5

6 I kommuneplanens områder udlagt til boligformål tillader planens rammer i en række tilfælde, at der kan etableres mindre butikker til forsyning af lokalområdet. I kommuneplanens områder udlagt til erhvervsformål må der på arealer udlagt til lettere industri og håndværk (som hovedregel) etableres forretningsvirksomhed i tilknytning til erhvervet. I kommuneplanens områder udlagt til offentlige formål, herunder campingpladser, må der i enkelte tilfælde etableres mindre butikker i form af kiosker o.l. til forsyning af lokalområdet. Den forudgående debat om detailhandelsplanlægningen og resultatet heraf I efteråret 1998 fremlagde Byrådet et debatoplæg om den fremtidige detailhandel i Ebeltoft Kommune. Debatoplægget redegjorde for den nye detailhandelslovgivning, for detailhandelens udvikling og den nuværende butiksstruktur samt den eksisterende planlægning inden for området. Herefter rejste Byrådet en række spørgsmål og problemstillinger til debat. For det første hvad kommunen kunne eller skulle gøre for at fastholde butikkerne i vores mindre byer. Samt for det andet hvordan der på harmonisk måde kunne skabes mulighed for nye butikker i og omkring den bevaringsværdige bymidte og hvordan der kunne skabes rum-melighed til nye butikser-hverv uden for bymidten i Ebeltoft. Den offentlige interesse der fulgte efter udsendelsen af debatoplægget var specielt koncentreret omkring, hvilke muligheder butikserhvervet skulle tilbydes uden for Ebeltoft bymidte. Byrådet havde i debatoplægget peget på et centerområde ved Østerallé, der kunne ud-lægges som et nyt butiksområde til aflastning af by-midten. Ebeltoft Handelsstandsforening, Ebeltoft Håndværker-, Industri- og Borgerforening, Erhvervsrådet for Ebeltoft Kommune og Turistforeningen for Ebeltoft og Mols fremsendte i fællesskab en skrivelse, som udtrykte ønske om, at Byrådet bremser op i forhold til flere dagligvarebutikker langs Østerallé. Efter foreningernes opfattelse vil en sådan udvikling være til skade for butikkerne i den gamle bydel, der ikke har brug for en aflastning men nærmere en belastning, for i fremtiden at kunne fastholde sin omsætning. Mols Super, Lyngsbæk Strand 6

7 Senere udtrykte Erhvervsrådet dog betænkelighed ved denne holdning og besluttede, at man ikke ville anbefale, at centerområdet ved Østerallé alene udlægges til nye udvalgsvarebutikker. Adelgade, Ebeltoft by Regionplantillægget om detailhandel i Århus Amt Århus Amt offentliggjorde i august 1999 et forslag til tillæg nr. 6 til regionplan 1997 om detailhandel. Amtets arbejde blev igangsat som følge af de nye bestemmelser i planloven, hvorefter den overordnede planlægning for detailhandel skal: a) Fremme et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer, samt i de enkelte bydele i de større byer. b) Sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for offentlig trafik. c) Fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Ud fra disse retningslinier fremlagde amtet et forslag til regionplantillæg som: a) Fastlægger en maksimal ramme for butiksstør-relse og -omfang af byggeri til detailhandelsformål opgjort i bruttoetageareal for hver kommune. Rammen for det maksimale areal til ny- og ombygning til butiksformål er opdelt på kommune- og lokalcentre. b) Udlægger de specifikke områder i kommunecentrene, hvor der må etableres dagligvarebutikker med et areal på op til 3000 m 2 og ud-valgsvarebutikker på op til 1000 m 2, dog således at to udvalgsvarebutikker må være op til 1500 m 2. For Ebeltoft Kommune indeholdt amtets forslag to områder i kommunecentret Ebeltoft til dagligvarebutikker med et areal på op til 3000 m 2 og udvalgsvarebutikker på op til 1000 m 2. Det ene areal var hele centerområdet omkring den gamle bydel incl. Kvickly og arealerne mod nord til og med Garverigrunden. Det andet var det udlagte centerområde ved Lundbergsvej, der i planforslaget betegnes aflast-ningscenter Ebeltoft Syd. På baggrund af bl.a. den offentlige debat i kommunen gjorde Byrådet indsigelse mod amtets forslag og anmodede om, at området udlagt til centerformål ved Østerallé blev medtaget i regionplantillægget til udvalgsvarebutikker op til 1500m 2. 7

8 Samtidig nedlagde Miljø- og Energiministeriet veto mod det udlagte aflastningscenter ved Lundbergsvej. Efter forhandlinger mellem amtet og Miljø- og Energiministeriet måtte arealet ved Lundbergsvej udgå, mens der blev givet tilladelse til området ved Østerallé. Om arealet ved Østerallé skal forbeholdes alene til udvalgsvarebutikker overlades til byrådets beslutning. Den maksimale ramme til ny- og ombygninger til bu-tiksformål fastlægges i re-gionplantillægget til et samlet bruttoetageareal på m 2. Udenfor de udlagte områder til butiksformål i Ebeltoft by og de tre lokalcentre Knebel, Balle og Tirstrup kan der kun i begrænset omfang planlægges for etablering af butikker til lokal forsyning. Størrelsen må ikke overstige et bruttoetageareal på 1000 m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Kommuneplantillæggets konsekvenser for trafik og miljø Med udlægning af afgrænsede arealer til opførelse af nye butikker i kommunens byer vil handlen blive samlet til gensidig gavn for de enkelte butikker. En planlægning for velfungerende centre til dagligog udvalgsvareindkøb kan medvirke til at sikre, at så stor en del af omsætningen Lokal Brugsen, Kongsgårde som muligt holdes inden for kommunen. Således vil detailhandelsplanlægningen på flere måder medvirke til at begrænse energiforbruget indenfor privatbilismen til indkøb samtidig med, at en samling af handlen omkring kommunens centerområder styrker muligheden for at benytte den kollektive trafik som transportmiddel i forbindelse med indkøb. Område Max. Butiksstørrelse for dagligvarebutikker Max. Butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker Samlet ramme til ny- og ombygning Ebeltoft by m m 2 samt 2 butikker på op til m m 2 Knebel, Balle og Tirstrup m m m 2 I alt m 2 8

9 Kommuneplantillæggets juridiske konsekvenser Den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget vil betyde, at nye butikker fremover skal placeres i overensstemmelse med retningslinierne i planen, og at butikkernes størrelse skal ligge inden for det i planen anførte. Bestemmelser i nye lokalplaner om butiksplaceringer og butiksstørrelser skal ligge inden for de rammer, som er udstukket i nærværende kommuneplantillæg. Da der med Kommuneplantillægget fastlægges en samlet ramme for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bygninger til butiksformål, er det fremover nødvendigt løbende i forbindelse med sagsbehandling m.v., at føre regnskab med, hvor stor en del af rammen, der er disponeret over. Man skal være opmærksom på, at uudnyttede arealer i allerede godkendte lokalplaner skal medregnes som forbrugt areal i forhold til rammen. Retsvirkninger forbundet med forslaget til kommuneplantillægget I henhold til planlovens 24 skal der oplyses om indholdet af planlovens 12 stk. 3 i forbindelse med fremlæggelse af et forslag til kommuneplantillæg: 12 stk. 3: Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelser eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kom-muneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Der skal også oplyses om planlovens 12 stk. 2, men denne paragraf er ikke relevant i nærværende sammenhæng. Adelgade, Ebeltoft by 9

10 Centerstruktur Under afsnittet om Centerstruktur i kommuneplanens hovedstruktur side 12 indsættes efter punkt 3.2 et nyt afsnit: Ændringer og tilføjelser om detailhandel i kommuneplanens hovedstruktur. Centerområder udlagt til butiksformål i Ebeltoft by I Ebeltoft by udlægges der butiksområder med en udstrækning som vist på kort nr. 1. Arealerne er udlagt i byens centerområder, og de specifikke bestemmelser for det fremtidige byggeri til butiksformål inden for de enkelte delområder fremgår af kommuneplanens rammedel. Den samlede ramme for bruttoetageareal til om- og nybygning til butiksformål er m 2 i planperioden. 10

11 Lokalcenterbyerne og de mindre byer Under afsnittet om centerstruktur i kommuneplanen hovedstruktur side 12 indsættes efter sidste punktum i afsnit 3.3 om Lokalcenterbyerne og de mindre byer : Inden for bygrænsen kan der i lokalcentrene Knebel, Tirstrup og Balle planlægges for arealer til butiksformål. Den samlede ramme for bruttoetageareal til om- og nybygning til butiksformål er 2000 m 2 inden for planperioden. I kommunens øvrige landsbyer kan der planlæg- ges for mindre butikker til lokal forsyning. Retningslinierne for denne planlægning fremgår af bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. De øvrige bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur er fortsat gældende. Ændringer og tilføjelser om detailhandel i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Generelt Under afsnit 14 Generelt side 58 til 61 i Kommuneplanens rammedel udtages hele afsnittet om detailhandel side 60. I stedet indsættes følgende afsnit: Områder til butiksformål i Ebeltoft by kan kun udlægges inden for de viste områder på kort nr. 1 i hovedstrukturens afsnit om centerstruktur. Den samlede ramme for bruttoetageareal til om- og nybygning til butiksfor-mål er m 2 inden for planperioden, og det er inklusiv vedtagne lokalplaner, hvor byggeri til butiksformål endnu ikke er opført. er 6000 m 2 inden for planperioden, og det er inklusive vedtagne lokalplaner, hvor byggeri til butiksformål endnu ikke er opført. I rammeplanens afsnit om de enkelte delområder i Ebeltoft by og de 3 lokalcentre, er der angivet maksimal størrelse for butikker og det samlede Arealtype og butikstype Mindre arealer til butikker, som alene skal betjene en begrænset del af en by eller bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Betingelser maksimale butiksareal inden for disse områder. Uden for de udlagte arealer til butiksformål i Ebeltoft by og kommunens 3 lokalcentre kan der i særlige tilfælde og kun i begrænset omfang planlægges for butikker under de nedenfor nævnte betingelser: Butikkerne skal udlægges som en del af eller i umiddelbar tilknytning til det område, som butikken skal betjene. Der skal være god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder specielt god tilgængelig-hed for gående og cyklister, samt for kollektiv trafik, hvis det pågældende område betjenes med kollektiv trafik. Der må ikke udlægges så store arealer, at de kan rumme så mange mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et større område end det lokalområde, de er en del af. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 1000m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. I kommunens 3 lokalcentre Knebel, Tirstrup og Balle kan områder til butiksformål, udlægges inden for hele bygrænsen. Den samlede ramme for bruttoetageareal til om- og nybygning til butiksformål Arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler Arealer til butikker, som forhandler særlig pladskrævende varegrupper og som ikke kan indpasses i de områder der er udlagt til butiksformål i kommuneog lokalcentrene. Der må ikke gives mulighed for større butikker end hvad der er rimeligt i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed producerer. Der skal være god tilgængelighed for alle trafikanter, herunder specielt god kollektiv trafikbetjening og god vejadgang. Der kan ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker på mere end m 2. 11

12 Ebeltoft Under afsnit 15 side 62 i Kommuneplanens rammebestemmelser for lokalplan- lægningen for de enkelte delområder af Ebeltoft by foretages følgende ændringer: Område Benævnelse Tekst som udtages Tekst som tilføjes 1.C.1 Ebeltoft bymidte - Områdets anvendelse: Den maksimale butiksstørrelse for henholdsvis daglig- og udvalgsvarebutkker er 600 m 2 bruttoetageareal. 1.C.2 Ebeltoft bymidte - Områdets anvendelse: Den maksimale butiksstørrelse for henholdsvis daglig- og udvalgsvarebutkker er 600 m 2 bruttoetageareal. 1.C.3 Adelgade C.4 Centerområde i Ebeltoft bymidte - Områdets anvendelse: Den maksimale butiksstørrelse er 3000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1000 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Dog kan der samlet planlægges for 2 udvalgsvarebutikker på m 2 i Ebeltoft by. 1.C.5 Et butikscenter ved Østerallé - Områdets anvendelse: Den maksimale butiksstørrelse er 3000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1000 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Dog kan der samlet planlægges for 2 udvalgsvarebutikker på m 2 i Ebeltoft by. 3.C.2 Centerområde ved Østerallé Området som tidligere var en del af erhvervsområde 3.E.3. udlægges til centerområde med mulighed for etablering af større butiksenheder. Der er mulighed for etablering af både dagligvareog udvalgsvarebutikker, samt liberale erhvervsvirksomheder. Områdets anvendelse: Centerformål med mulighed for opførelse af butikker og liberale erhverv. Området som tidligere var en del af erhvervsområde 3.E.3. udlægges til centerområde med mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker og liberale erhvervsvirksomheder. Den maksimale butiksstørrelse er 1000 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Dog kan der samlet planlægges for 2 udvalgsvarebutikker på m 2 i Ebeltoft by. Områdets anvendelse: Centerformål med mulighed for opførelse af udvalgsvare-butikker og liberale erhverv. 12

13 Knebel Under afsnit 16 side 77 i Kommuneplanens rammebestemmelser for lokalplanlægningen for de enkelte delområder af Knebel by foretages følgende ændringer: Område Benævnelse Tekst som tilføjes under områdets anvendelse 5.C.1 Centerområde ved Knebel Bygade Den maksimale butiksstørrelse er 3000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1000 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. 5.B.1, 5.B.2, 5.B.3, 5.B.4, 5.B.5, 5 Boligområder i Knebel Der kan herudover planlægges for arealudlæg til butiksformål. Den maksimale butiksstørrelse er 3000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. 5.E.1, 5.E.2, 5.E.3, 5.E.4 4 Erhvervsområder i Knebel Der kan herudover planlægges for arealudlæg til butiksformål. Den maksimale butiksstørrelse er 3000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. 5.O.1, 5.O.2, 5.O.3 3 Områder til offentlige formål i Knebel Der kan herudover planlægges for arealudlæg til butiksformål. Den maksimale butiksstørrelse er 3000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Adelgade, Ebeltoft by 13

14 Tirstrup og Balle Under afsnit 17 side 80 og 81 i kommuneplanens rammebestemmelser for lokalplanlægningen for de enkelte delområder af Tirstrup og Balle foretages følgende ændringer: Kommuneplanens øvrige rammebestemmelser er fortsat gældende. Område Benævnelse Tekst som tilføjes under områdets anvendelse 6.B.1, 6.B.2, 6.B.3 3 Boligområder i Tirstrup Der kan herudover planlægges for arealudlæg til butiksformål. Den maksimale butiksstørrelse er 3000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1000 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. 6.E.1 og 6.E.2 2 Erhvervsområder i Tirstrup Der kan herudover planlægges for arealudlæg til butiksformål. Den maksimale butiksstørrelse er 3000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1000 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. 6.O.1 og 6.O.2 2 Områder til offentlige formål i Tirstrup Der kan herudover planlægges for arealudlæg til butiksformål. Den maksimale butiksstørrelse er 3000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1000 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. 7.B.1 og 7.B.2 2 Boligområder i Balle Der kan herudover planlægges for arealudlæg til butiksformål. Den maksimale butiksstørrelse er 3000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1000 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Grisetorvet, Ebeltoft by 14

15 Vedtagelsespåtegning Nærværende forslag til kommuneplantillæg er vedtaget af Ebeltoft Byråd den 26. oktober Nærværende kommuneplantillæg er endeligt vedtaget af Ebeltoft Byråd den 22. februar