Egen-evaluering En god start sammen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Egen-evaluering En god start sammen."

Transkript

1 NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen.

2 Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives af Sundhedsstyrelsen i Evalueringen er udarbejdet for Sundhedstjenesten i Høje-Taastrup Kommune af evalueringskonsulent Birgitte Færregaard, Børne- og Ungerådgivningscentret Sundhedsstyrelsen udmøntede i 2010 satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, herunder modelprojekt A og B. Modelprojekt A beskriver forældreuddannelsesprogrammet En god start sammen, som dels er et forældrekursus for kommende forældre, og dels et opfølgende besøg ved egen sundhedsplejerske, når barnet er ca. 3 år. Endelig indeholder modelprojekt A et tilbud til deltagerne i En god start sammen om at deltage i Let Vejen et kursus med fokus på mad, leg og bevægelse for forældre og børn. Indsatsen har været gennemført i en række af landets kommuner, herunder Høje-Taastrup Kommune. Rambøll har foretaget en landsdækkende evaluering for Sundhedsstyrelsen af satspuljeprojektet Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Nærværende rapport er et supplement til den landsdækkende evaluering og baserer sig på data fra en kontrolgruppe, som Høje-Taastrup Kommune har etableret. Denne rapport er således alene gældende for Høje-Taastrup Kommune. Kontrolgruppen består i princippet af alle de forældre, der ikke har deltaget i forældrekurset En god start sammen. I praksis består kontrolgruppen af 30 familier, der har besvaret et spørgeskema med nogle udvalgte spørgsmål, som indsatsgruppen også har besvaret. Kontrolgruppen har fået spørgeskemaerne ved 1½års-besøget af deres sundhedsplejerske. Der er ikke tale om en kontrolgruppe i ordets egentlige betydning. For at dette skulle havde været tilfældet skulle der havde været mere kontrol over, hvem der indgik i kontrolgruppen fx ved et randomiseret kontrolleret forsøg. Kontrolgruppen består af de deltagere, der selv har valgt, at de ikke ønskede at deltage i En god start sammen. Data om kontrolgruppen kan derfor alene bruges til at belyse, hvad der adskiller de familier, der aktivt fravælger at deltage i indsatsen og de familier, der vælger at deltage. En god start sammen blev afviklet i perioden Hvordan adskiller kontrolgruppen sig fra indsatsgruppen? Indsatsgruppen er de forældre, der har deltaget i En god start sammen. På baggrund af data fra indsatsgruppen er det muligt at identificere, hvordan forældrene i kontrolgruppen adskiller sig fra forældrene i indsatgruppen. Fødselsår: I indsatsgruppen er kvinderne alle født mellem 1972 og Langt de fleste er født i erne og 1980-erne. For kontrolgruppens vedkommende er de født mellem 1969 og Alle på nær én er født i 1970 erne og 1980 erne. Mændene i indsatsgruppen er født mellem år 1968 og Langt de fleste er født i 1970-erne og 1980-erne. I kontrolgruppen er der meget få mænd, og de er født mellem 1968 og Aldersmæssigt ses der ikke nogen forskel på de to grupper, men det skal nævnes, at der kun er fire mænd i kontrolgruppen, mens der er nogenlunde lige mange mænd og kvinder i indsatsgruppen. Uddannelsesniveau: Indsatsgruppens uddannelsesniveau fordeler sig på følgende måde: 2

3 Uddannelsesniveau Indsatsgruppe Kontrolgruppe Universitetsuddannelse 21 % 23 % Bachelorniveau 23 % 37 % Gymnasieniveau 16 % 20 % Erhvervsuddannelse 14 % 13 % 9. eller 10. klasse 2 % 3 % Andet 23 % 0 % Ubesvaret 0 % 3 % Umiddelbart ser det ud til, at kontrolgruppen har et lidt højere uddannelsesniveau end indsatsgruppen. Billedet forstyrres dog af, at næsten ¼ af indsatsgruppen har angivet Andet som deres uddannelsesniveau. Det er uvist, hvad Andet dækker over. Civilstatus: I indsatsgruppen bor alle sammen med en partner. I kontrolgruppen er der to, der ikke bor sammen med en partner. Motion: Motions-niveau Indsatsgruppe Kontrolgruppe Konkurrenceidræt 2 % 0 % Motionsidræt 36 % 14 % Lettere motion 45 % 66 % Stillesiddende aktivitet 16 % 14 % Ændrede motionsvaner Kontrolgruppe Samme niveau 48 Mere motion 10 Mindre motion 41 I forhold til sammenligningen mellem indsatsgruppens og kontrolgruppens motionsvaner skal man være opmærksom på, at spørgsmålet om motions-niveau er stillet til de to grupper på forskellige tidspunkter i deres liv. Mens indsatsgruppen har fået spørgsmålet i graviditeten (hvor de fleste ventede deres første barn), har kontrolgruppen besvaret spørgsmålet mens deres barn er ca. 1½ år. Godt 50 % af kontrolgruppen svarer, at de har ændret motionsvaner efter de blev forældre. Det må derfor forudsættes, at de to gruppers besvarelser ikke er sammenlignelige. Kostråd: Kendskab til kostråd Indsatsgruppe Kontrolgruppe Rigtig godt 19 % 20 % Godt 37 % 50 % Nogenlunde 35 % 27 % Slet ikke 9 % 3 % Betydning af kostråd Indsatsgruppe Kontrolgruppe Ja, absolut 12 % 23 % Nogen betydning 64 % 57 % Ikke ret meget 19 % 13 % Slet ikke 5 % 7 % Sammenligningen mellem indsatsgruppe og kontrolgruppe viser, at der er lidt flere i kontrolgruppen, der kender kostrådene og samtidig angiver, at kostrådene har betydning for deres kostvaner. Det er dog værd at bemærke, at der er langt flere kvinder end mænd i kontrolgruppen, hvilket sandsynligvis påvirker svarene. I analysen af indsatsgruppen så vi, at kvinder i højere grad end mænd kender kostrådene og at kostrådene har større betydning for kvinders madvaner end for mænds. Vægt: 3

4 Overvægt Indsatsgruppe Kontrolgruppe Kvinder Mænd Kvinder Mænd Undervægtige 4 % 0 % 4 % 0 % Normalvægtige 29 % 33 % 56 % 25 % Overvægtige 29 % 44 % 24 % 75 % Svært overvægtige 38 % 22 % 16 % 0 % I forhold til om deltagerne er overvægtige forstyrres sammenligningen for kvindernes vedkommende af, at kvinderne i indsatsgruppen var gravide, da de svarede på spørgsmålet om vægt. Da de første hold i En god start sammen blev afviklet, var der ikke nogen angivelse i spørgeskemaet af, at det var før-graviditetsvægten, de skulle skrive. Dette blev dog ret hurtigt rettet, således at de fleste af kvindernes besvarelser i indsatsgruppen tager udgangspunkt i vægten inden graviditeten. Det ses af sammenligningen mellem indsatsgruppe og kontrolgruppe ovenfor, at der er flere kvinder i indsatsgruppen, der er svært overvægtige end i kontrolgruppen. Tilsvarende er der flere kvinder i kontrolgruppen, der er normalvægtige. Sammenligningen mellem indsatsgruppe og kontrolgruppe giver ikke mulighed for at belyse, hvad forskellen skyldes. Det virker dog utænkeligt, at det er kurset En god start - sammen, der er årsag til, at kvinderne i indsatsgruppen er mere overvægtige end kvinderne i kontrolgruppen. For mændenes vedkommende giver det ikke nogen mening at sammenligne indsatsgruppen og kontrolgruppen, da der kun er fire mænd i kontrolgruppen. Rygning: Rygning Indsatsgruppe Kontrolgruppe Nej 93 % 83 % Ryger en gang imellem 4 % 7 % Ja, hver dag 2 % 3 % Det ses af tabellen over rygning, at der er lidt flere i kontrolgruppen, der ryger. Alkohol: Kendskab til genstandsgrænse Indsatsgruppe Kontrolgruppe Ja 95 % 93 % Nej 5 % 7 % Betydning af genstandsgrænse Indsatsgruppe Kontrolgruppe I høj grad 22 % 32 % I nogen grad 11 % 21 % Næsten ikke 16 % 7 % Slet ikke 51 % 36 % Der er nogenlunde lige mange, der kender Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse i indsatsgruppen og kontrolgruppen. Til gengæld er der flere i indsatsgruppen der angiver, at genstandsgrænsen i høj grad eller i nogen grad har betydning for deres alkoholvaner. Her hører det dog med til sammenligningen, at flere af de 51 % fra indsatsgruppen, der angiver at genstandsgrænsen slet ikke påvirker deres alkoholvaner skriver, at de slet ikke drikker. Det kan derfor ikke betragtes som en sundhedsrisiko, at de angiver, at genstandsgrænsen slet ikke betyder noget for deres alkoholvaner. Amning: Er barnet ammet? Indsatsgruppe Kontrolgruppe Ja 80 % 87 % Nej 20 % 13 % Det ses, at der er lidt flere i kontrolgruppen, der har ammet deres barn. Der er dog tale om så små datamængder, at forskellen kan bero på tilfældigheder. 4

5 Barnets trivsel og helbred: Barnets trivsel Indsatsgruppe Kontrolgruppe Mit barn trives godt = ingen bekymringer 85 % 83 % Mit barns trivsel svinger = bekymret indimellem 15 % 17 % Barnets helbred Indsatsgruppe Kontrolgruppe Rask det meste af tiden 76 % 63 % Mere sygt end forventet 22 % 30 % Sløjt/skrantet det sidste ½ år 2 % 7 % Sygdom/handicap Indsatsgruppe Kontrolgruppe Nej 90 % 87 % Ja 10 % 13 % Ulykker i hjemmet Indsatsgruppe Kontrolgruppe Nej 59 % 88 % Ja 41 % 12 % Krævede ulykken Indsatsgruppe Kontrolgruppe Skadestue 50 % 33 % Indlæggelse på sygehus 11 % 0 % Barnets trivsel og helbred sammenlignes ved hjælp af de fem tabeller ovenfor. Der er ikke den store forskel at se i de tre øverste tabeller, som handler om trivsel, helbred og sygdom/handicap. Her er forskellene på indsats- og kontrolgruppe for små til, at der kan peges på forskelle. Til gengæld ser det ud til, at ca. 30 % flere børn er udsat for ulykker i kontrolgruppen end i indsatsgruppen. Omvendt var der flere af de ulykker, der skete i indsatsgruppen, der førte til et besøg på skadestuen eller indlæggelse på sygehus. Den sidste tabel er dog baseret på meget små datamængder, hvorfor tallene må tillægges meget lidt værdi. Der kan på baggrund af analysen af ulykker i hjemmet muligvis peges på, at En god start Sammen forebygger, at barnet kommer ud for ulykker i hjemmet, idet der er fokus på sikkerhed i hjemmet i kurset. Netværk: For at sammenligne indsatsgruppens og kontrolgruppens sociale netværk foretages en sammenligning mellem kontrolgruppens besvarelser (hvor børnene er 1½ år) og indsatsgruppens besvarelser af spørgeskemaet om sociale relationer på 9. undervisningsgang. Mulighed for hjælp til praktiske ting i hverdagen? Ringe mulighed for praktisk hjælp i hverdagen OK mulighed for praktisk hjælp i hverdagen God mulighed for praktisk hjælp i hverdagen Indsatsgruppe Kontrolgruppe 26 % 45 % 65 % 55 % 9 % 0 % Det ses i tabellen, at deltagerne i indsatsgruppen har bedre mulighed for at aktivere deres netværk, når de har brug for hjælp til praktiske gøremål i hverdagen 1. Om dette skyldes det 1 For at analysere henholdsvis indsatsgruppens og kontrolgruppens mulighed for at få hjælp til praktiske gøremål i hverdagen er deltagerens besvarelser tildelt en score alt efter, om de har svaret Altid (4 point), Ofte (3 point), Af og til (2 point), Sjældent (1 piont), (Aldrig (0 point) eller Har ingen (0 point). Derefter er den enkelte deltagers samlede score kategoriseret i de grupperinger, der fremgår af tabellen. 5

6 netværk, de får i En god start sammen er uvist. Men måske har det haft en betydning, at der i En god start - sammen er fokus på, hvordan man kan bruge sit netværk. Forhold til partner: At have fået et barn har ikke Indsatsgruppe Kontrolgruppe skabt flere problemer, end jeg havde regnet med i forhold til min partner Meget enig eller enig 57 % 73 % Ved ikke 11 % 10 % Uenig eller meget uenig 32 % 17 % Indsatsgruppen oplever i lidt større grad end kontrolgruppen, at det har skabt problemer i deres forhold til partneren at få barn. Tabellen kan ikke belyse, hvorfor det forholder sig sådan, men et forsigtigt skøn kan være, at forældrene på kurset bliver bevidste om, at de har forskellige holdninger til fx børneopdragelse. Det ses i andre evalueringer, at refleksioner over et givent emne fører til mere bevidsthed om emnet, hvilket kan påvirke folks svar i negativ retning. Ikke fordi der faktuelt er sket en forværring, men blot fordi respondenterne er blevet bevidste om emnet. Forældreopfattelse: Forældreopfattelse Indsatsgruppe Kontrolgruppe Meget enig eller enig: Jeg kan overskue mine ansvarsområder 93 % 97 % som forælder Meget enig eller enig: Jeg har lige så tætte og varme følelser for mit barn, som jeg forventede 75 % 100 % at have Jeg føler, at jeg er en meget god forælder eller bedre end 57 % 77 % gennemsnittet som forælder Det er meget lettere eller noget lettere end forventet, at få mit barn til at gøre noget eller lade være med at gøre noget 19 % 17 % Ud fra tabellen ser det ud til, at indsatsgruppen og kontrolgruppen ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden i forhold til, om de kan overskue deres ansvarsområder som forældre. Det samme ses i deres oplevelser af, hvor let det er, at få sit barn til at gøre, som forældrene ønsker. Derimod ses der en forskel på indsatsgruppen og kontrolgruppen i forhold til om de oplever at have lige så tætte og varme følelser for deres barn, som de havde forventet. Det samme ses i forhold til spørgsmålet om, hvor gode de opfatter sig selv som forældre. I begge spørgsmål er der flere i kontrolgruppen, der har afgivet en positiv besvarelse. Konklusion: Samlet set må det konkluderes, at der for nogle parametre ses et bedre resultat for indsatsgruppen end for kontrolgruppen, mens det for andre parametre er omvendt. Datamængderne er generelt for små til, at der kan drages sikre statistiske konklusioner på baggrund af analysen. 6

Indsæt Billede Fra fil her. Et satspuljeprojekt i 10 kommuner. Annette Poulsen

Indsæt Billede Fra fil her. Et satspuljeprojekt i 10 kommuner. Annette Poulsen Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Et satspuljeprojekt i 10 kommuner Annette Poulsen Forældreuddannelsesprogram udviklet og afholdt med midler fra satspuljen 2010 2013 som et supplement

Læs mere

Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici

Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici Velfærd og Sundhed Sundhedsplejen Holmboes Alle 2, 6. sal 8700 Horsens Telefon :76 29 31 04 Mobiltelefon: 30 16 72 34 sundhedstjenesten@horsens.dk www.horsens.dk/sundhedsplejen Børns trivsel i udsatte

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen. Fra Høje-Taastrup Kommune. Dokumenttype Slutrapportskabelon. Dato BILAG 6 - RAPPORTSTRUKTUR SLUTRAPPORT

Til Sundhedsstyrelsen. Fra Høje-Taastrup Kommune. Dokumenttype Slutrapportskabelon. Dato BILAG 6 - RAPPORTSTRUKTUR SLUTRAPPORT Til Sundhedsstyrelsen Fra Høje-Taastrup Kommune Dokumenttype Slutrapportskabelon Dato 27-02-2015 BILAG 6 - RAPPORTSTRUKTUR SLUTRAPPORT SLUTRAPPORT INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om En god start - sammen i

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt Kompetencecentret, Ballerup Kommune - Center for Beskæftigelse og Borgerservice Projektnavn: Projekt Mit liv, dit liv Vores fælles KRAM, projektperiode: Maj 2011 Maj 2013 Projektejer: Kenneth Heigren,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der netop er begyndt på Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Sådan udfyldes skemaet Vi håber, at du vil besvare nedenstående

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

EVALUERING BØRNS TRIVSEL I FAMILIER MED OVERVÆGT ELLER ANDRE SUNDHEDSRISICI

EVALUERING BØRNS TRIVSEL I FAMILIER MED OVERVÆGT ELLER ANDRE SUNDHEDSRISICI EVALUERING BØRNS TRIVSEL I FAMILIER MED OVERVÆGT ELLER ANDRE SUNDHEDSRISICI DAGSORDEN Evaluerings-spørgsmålene Evalueringsmodellen Evalueringsdesign Instrumenter Evalueringens gennemførelse Opmærksomhedspunkter

Læs mere

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Om MEGAFON MEGAFON er dedikeret til at levere præcise og klare analyser,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Ammeundersøgelse 2006 Horsens Kommune

Ammeundersøgelse 2006 Horsens Kommune Ammeundersøgelse 06 Horsens Kommune 1.0 Forord Denne ammeundersøgelse er foretaget af sundhedsplejen i Horsens, Brædstrup og Gedved i 06, og omfatter børn, der er født i perioden 1. juli 31. december 05.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Resultater for LUP 2013

Resultater for LUP 2013 Aarhus Universitetshospital Administrationen Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 7845 0000 auh@rm.dk www.auh.dk Resultater for LUP 2013 18. marts 2014 modtog AUH resultaterne for den Landsdækkende

Læs mere

SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN

SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN Til Sundhedsstyrelsen Fra Horsens Kommune Dokumenttype Slutrapportskabelon Dato 23-04-2015 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 En god start

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 2 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Støtteskema ved etablering af kontakt med vægtstopperen Dette skema har dels til formål at indhente oplysninger

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

UDBUDSMATERIALE. Tilbud skal være afgivet senest mandag den 31. maj 2010 kl Den maksimale beløbsramme er kr.

UDBUDSMATERIALE. Tilbud skal være afgivet senest mandag den 31. maj 2010 kl Den maksimale beløbsramme er kr. UDBUDSMATERIALE Tilpasning af ICDP programmet med en sundhedsfaglig dimension i forbindelse med satspuljen vedr. børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici samt uddannelse af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET

Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Maj 2011 For SUNDHEDSSTYRELSEN, ENHED FOR BORGERRETTET FOREBYGGELSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Eksempler på spørgsmål 1 2 3 4 5 Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus

Eksempler på spørgsmål 1 2 3 4 5 Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus Eksempler på spørgsmål 1 2 3 4 5 Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus Mor's og fars fødselsland Hvad er den højeste uddannelse, du har gennemført? Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling

Læs mere

ÅRSRAPPORT OM FORÆLDREKURSET HÅND OM BARNET I SUNDHEDSPLEJEN I AALBORG KOMMUNE

ÅRSRAPPORT OM FORÆLDREKURSET HÅND OM BARNET I SUNDHEDSPLEJEN I AALBORG KOMMUNE ÅRSRAPPORT OM FORÆLDREKURSET HÅND OM BARNET I SUNDHEDSPLEJEN I AALBORG KOMMUNE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 SAMMENFATNING... 4 DATAGRUNDLAG... 5 FREMMØDE OG OVERORDNET UDBYTTE... 7 GRAVIDITET OG

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker. Pkt.nr. 4 Hvidovre Kommunes Sundhedsredegørelse 19982001. 331642 Indstilling: 1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

LUP Fødende Kvinder

LUP Fødende Kvinder Fødeafdelingen OUH Odense og Svendborg Spørgeskemaet er udsendt til 1106 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

1: Oversigt over effektmål

1: Oversigt over effektmål 1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

LUP Fødende Kvinder

LUP Fødende Kvinder Fødeafdelingen (Hvidovre) Amager og Hvidovre Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 819 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2014. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Transport Alle 1. & 2. tjek

Transport Alle 1. & 2. tjek Transport Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 1 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere