EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 0.-1.

Transkript

1 EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE KLASSETRIN

2

3 INDLEDNING FØDEVARESTYRELSEN Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri. Med afsæt i Ministeriets mad- og måltidspolitik vil Fødevarestyrelsen være med til at skabe en bedre balance mellem sundhed og madglæde. Visionen er, at børn og unge udvikler sunde mad- og måltidsvaner gennem madglæde og madmod og dermed bliver rustet til at træffe sunde valg til gavn for deres egen og andres sundhed. I Fødevarestyrelsen gør vi især en indsats for at sætte sunde mad- og måltidsvaner på dagsordenen i skoler, institutioner og i idrætslivet. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse om den nyeste viden inden for ernæring og sundhed, ligesom du kan downloade og bestille materialer til brug i din undervisning. LEV SUNDERE FØLG KOSTRÅDENE I 2013 er kostrådene blevet revideret. Dette skyldes bl.a., at der er kommet ny forskning til, og de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), som kostrådene bygger på, er blevet opdaterede. I dette kapitel er der forslag til, hvordan du og eleverne kan arbejde med de reviderede kostråd gennem leg og læring. Sundhed er ikke en sur pligt, men kan opnås gennem madglæde, lyst og vilje hos eleverne. Generelt er børn godt på vej så det er vigtigt, at du bakker eleverne op i det, de allerede gør, og klæder dem på til at komme endnu længere. Det kan du gøre ved at vække deres interesse for madens oprindelse, smag og muligheder samt ruste dem til at tage beslutninger på et reflekteret grundlag. S3 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

4 FORMÅLET MED KAPITLET Formålet med kapitlet er, at eleverne tilegner sig viden, færdigheder og holdninger om mad, måltider og sundhed. At eleverne får sat deres egne ord på, hvad sundhed og sund mad er, og bliver i stand til at træffe valg, der fremmer deres sundhed. KAPITLETS INDHOLD OG OPBYGNING Kapitlet tager udgangspunkt i seks ud af de i alt ti kostråd. Kostrådene er bl.a. valgt ud, fordi det er dem, der er mest håndgribelige at handle på for eleverne. Du kan hente inspiration til flere opgaver til alle rådene på altomkost.dk/kostraad. Opgaverne er lavet sådan, at de kan gennemføres på lidt/meget plads, stillesiddende/aktivt og i det omfang det er muligt med forskellig brug af visuelle, auditive, kinæstetiske og mere taktile virkemidler. I slutningen af opgaverne under punktet progression og variation er der forslag til undervisningsdifferentiering. Som baggrund for hver opgave kan du hente information i pjecen om kostrådene. Til hvert kostråd hører et afsnit med Derfor og Sådan dvs. noget forklaring/ baggrundsviden og noget handlingsrettet, bl.a. eksempler på hvordan man praktisk kan følge rådet. Pjecen kan downloades på eller bestilles i trykt udgave på Til hver opgave er der opstillet konkrete læringsmål ift. emnet sundhed. Disse kan alle relateres til trinmålene i faghæfte 21. Se desuden afsnittet om trinmål, der giver et billede af, hvad eleverne kan arbejde sig hen i mod efter en samlet gennemgang af kapitlet. Brug opgaverne som inspiration og fyld gerne selv mere information på efter behov. Kopisiderne, som der henvises til undervejs, finder du på og på Her kan du også finde en supplerende lærervejledning, der indeholder bl.a. inspirations- og resultatlister. På kostraad finder du ligeledes et oplæg til samtalen om sundhed (opgave 1.A). Afslutningsvis er der et bud på en måde at evaluere på samt links og referencer til yderligere information. God fornøjelse i arbejdet med at skabe rammer for at eleverne kan opnå sund madglæde, madmod og kompetencer til at træffe sunde valg i fremtiden. S4 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

5 TRINMÅL TRINMÅL FOR SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB EFTER 3. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: ÅRSAGER OG BETYDNING give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad VISIONER OG ALTERNATIVER opstille ideer til en sund klasse og en sund skole HANDLING OG FORANDRING beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen. TRINMÅL FOR FAGET DANSK EFTER 2. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: DET TALTE SPROG bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig DET SKREVNE SPROG - LÆSE anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i aldersvarende tekster S5 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

6 1. ALLE KOSTRÅDENE KOSTRÅD Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER SPIS MERE FISK VÆLG FULDKORN VÆLG MAGERT KØD VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTER SPIS MINDRE MÆTTET FEDT SPIS MAD MED MINDRE SALT SPIS MINDRE SUKKER DRIK VAND A. HVAD ER SUNDHED? VARIGHED: 10 minutter STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne bliver præsenteret for forskellige syn på sundhed og reflekterer over egen forståelse af sundhed Det er langt fra sikkert, at eleverne har den samme forestilling af, hvordan og hvornår de er sunde. Start derfor med en fælles samtale i klassen, hvor de kan svare på: Hvad og hvordan skal man spise for at være sund (mad og måltider)? Skal man være i god form/bevæge sig (hver dag) for at være sund? Skal man være glad for at være sund? Skal man være fri for sygdom for at være sund? Kan man være lidt eller meget sund? Hvem bestemmer, om man er sund? På finder du et diskussionsoplæg omkring forskellige forståelser af sundhed. PROGRESSION OG VARIATION 1. Visualiser sundhedsbegrebet: Lad eleverne finde ting, de opfatter som sunde. De kan fx tegne og/eller finde billeder i blade eller på computeren. Sæt billeder på en fælles planche i klassen, fx med overskriften Hvad er sundhed for 1.B? 2. Lad eleverne finde fysiske ting, de opfatter som sunde, og lav en fælles udstilling i klassen. Dette kan både gøres før og efter diskussionen af, hvad sundhed er. S6 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

7 B. ALLE KOSTRÅD VARIGHED: 15 minutter MATERIALER: Kopiark nr 1.1 med alle kostrådene STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til alle kostrådene Udlever et kopiark med alle kostrådene til hver elev og tal med eleverne om de forskellige kostråd. Hvilke kostråd kender I? Hvilke kostråd følger I? Hvilke kostråd følger I ikke? Er det nemt eller svært at følge kostrådene? Lad eleverne lede efter ikonerne på kopiarket hvilke og hvor mange kan de finde? I de efterfølgende opgaver vil I arbejde jer igennem udvalgte kostråd. S7 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

8 2. SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige grønsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød henover ugen. Det giver dig det, din krop har brug for. Hold igen med mad og drikke, der indeholder meget fedt og/ eller meget sukker, som fx fastfood, snacks, sodavand og slik. Hav en god balance mellem hvor meget energi, du får igennem mad og drikke, og hvor meget du forbruger igennem fysisk aktivitet. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv A. GIV MADPAKKEN EN HÅND VARIGHED: 60 minutter MATERIALER: Kopiark nr 2.1 Med madpakkehånden STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne bliver opmærksomme på, hvor varieret deres madpakke kan være En madpakke skal give energi til en lang dag i skolen, og den skal være varieret. Tal med eleverne om fx: Spiser de madpakke hver dag? Hvad kan de lide/ikke lide at have med i madpakken? Skriv en fælles liste med alle de fødevarer, I kan komme i tanke om inden for hver madpakkefinger. Bed eleverne i grupper komme med forslag til, hvordan man kan lave en sund og lækker madpakke, der indeholder noget fra hver finger i madpakkehånden, og fremlæg for klassen. Download pjecen Gi madpakken en hånd på publikationer, eller bestil den i trykt udgave på PROGRESSION OG VARIATION Udfør gruppearbejdet som matrix se opgave 2.B i hæftet for klasse. S8 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

9 3. SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER Spis frugt og mange grønsager A. SMAGEFEST VARIGHED: 30 minutter MATERIALER: Forskellige grønsager og frugter, skrællere, knive, spækbrætter, skåle, bind til øjnene STED: Skolekøkken SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til og smager på forskellige grønsager og frugter Bed eleverne medbringe en grønsag og frugt hver. Hvis du vil sikre nogenlunde variation, kan du dele eleverne op, så nogle skal tage grønne frugter/grønsager med, mens andre skal tage røde, gule, orange, lilla osv. med. Skær det hele ud i små, mundrette stykker. Del eleverne ind i par og giv den ene bind for øjnene. Den, som ikke kan se, skal nu smage 3-4 forskellige stykker grønsag/frugt og gætte, hvad det er. Bagefter er det kammeratens tur til at gøre det samme. Spis 6 om dagen det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Vælg især de grove grønsager som ærter, blomkål, broccoli, rodfrugter og bønner. Tal bagefter om: Smagte de noget nyt? Hvilke grønsager/frugter kan de lide/ikke lide? Hvornår spiser de grønsager og frugter? Hvordan tror de, at maden ville se ud/smage helt uden frugt og grønt? PROGRESSION OG VARIATION På under publikationer kan du downloade historien Ruth og Rasmus opdager nyt om frugt, grønt og kartofler, som er en lille højtlæsningsbog om frugt og grønt. Bed eleverne finde frugt og grønt, der tæller for én. Brug køkkenvægt til at tjekke, om det passer med 100 gram. Lad evt. eleverne sammensætte en tallerken med et eksempel på en dagsration af frugt og grønt på 400 gram husk at mindst halvdelen skal være grønsager. S9 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

10 B. STAFET MED FRUGT OG GRØNT VARIGHED: 45 minutter MATERIALER: tre appelsiner, tre limefrugter, tre porrer, tre spiseskeer, tre kegler STED: gymnastiksal eller skolegård SUNDHEDSMÅL: at eleverne opnår kendskab til frugt og grønt gennem leg Del eleverne i tre hold. Afgræns en trekantet bane med kegler. Ved hver kegle ligger der tre gange udstyr til det, eleverne skal gøre for at komme til den næste kegle. Holdene stiller sig bag hver deres kegle, og på skift gennemfører holdets deltagere banen. Den næste må først begynde, når personen før denne er helt igennem banen. Kegle 1: Skub/tril en appelsin. Kegle 2: Løb med en lime på en ske uden at holde på limen. Kegle 3: Løb med en porre under hagen. PROGRESSION OG VARIATION Find selv på andre/flere aktiviteter med frugt og grønt som rekvisitter eller som præmie. S10 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

11 4. VÆLG FULDKORN A. HVAD ER FULDKORN? VARIGHED: 15 minutter STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne tilegner sig viden om fuldkorn Vælg fuldkorn Tal med eleverne om: Hvad er fuldkorn? Hvorfor er det sundt at spise fuldkorn? Hvad betyder det, at brødet er groft? Har I smagt fuldkornspasta og brune ris? Hvis ja, kan I lide det? PROGRESSION OG VARIATION På under publikationer kan du downloade historien Ruth og Rasmus finder fuldkorn, som er en lille højtlæsningsbog med information om fuldkorn. Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, og hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Vælg fuldkorn først det er nemt, hvis du går efter Fuldkornsmærket, når du køber ind. B. FULDKORNSPUSLESPIL VARIGHED: 30 minutter MATERIALER: Puslespilsbrikker fra kopiark nr 3.1, 3.2, 3.3 og 3.4, kegler STED: Gymnastiksal eller skolegård SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til, hvilke produkter der kan opnå fuldkornslogoet Opstil fire baner, der hver især er markeret af en kegle i henholdsvis den ene og den anden ende af salen. Ved hver slutkegle lægges puslespilsbrikker (ikke samlede) fra puslespillene med produkter med og uden fuldkorn. Inddel eleverne i fire hold. Holdene skal nu have hentet brikkerne fra deres slutkegle med tilbage til startkeglen. Eleverne går strækningen én af gangen på vejen til slutkeglen skal de gå baglæns, og på vejen tilbage til startkeglen skal de gå sidelæns. Når den første elev kommer tilbage med puslespilsbrikken, kan den næste sendes af sted. Imens kan de resterende elever gå i gang med at lave puslespillet. Det hold, der først får samlet deres puslespil, har vundet. Tal med eleverne om, hvorfor to af produkterne fra puslespillene kan være fuldkornsmærkede, og hvorfor de andre to ikke kan. PROGRESSION OG VARIATION Aktiviteten kan også laves uden en bane, hvor børnene blot sidder og laver puslespillene som afsæt for en snak om, hvilke produkter, der kan fuldkornsmærkes og hvorfor. S11 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

12 5. VÆLG DE MAGRE MEJERIPRODUKTER Vælg magre mejeriprodukter Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med max 0,7 % fedt og oste med max 17 % fedt (30 +). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, som fx fløde og smør. S12 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

13 A. HVAD ER MEJERIPRODUKTER? VARIGHED: 10 minutter STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til forskellige mejeriprodukter Tal med eleverne om: Hvad er mejeriprodukter? Hvilke mejeriprodukter spiser de? Hvad betyder magre mejeriprodukter? Hvorfor skal man helst spise magre mejeriprodukter? B. RAM DE RIGTIGE VARIGHED: 20 minutter MATERIALER: Forskellige tomme mælke- og yoghurtkartoner, evt. Forskellige typer osteemballager gerne flere af samme slags, grøn og rød maling eller tusch, bolde STED: Gymnastiksal eller skolegård SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår bevidsthed omkring, at der er forskel på fedtindhold i de forskellige mejeriprodukter Mal toppen af de magre mejeriprodukter med grøn farve og de federe typer med rød farve. Opstil de tomme mælke- og yoghurtkartoner på en lang række i gymnastiksalen eller skolegården. Inddel eleverne i to hold og lad dem på skift sparke og ramme de forskellige kartoner med bolde. Hvis de rammer en grøn, får de et pluspoint. Hvis de rammer en rød, får de et minuspoint. Tæl til sidst tilsammen, hvilket hold der har fået flest point og dermed vundet. PROGRESSION OG VARIATION Lav det som en fælles kamp, hvor klassen kæmper om at få flest mulige point tilsammen. Kan evt. gentages i et forsøg på at slå egen rekord. S13 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

14 6. SPIS MINDRE SUKKER Spis mindre sukker Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. S14 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

15 A. SØD, SUND OG SJOV FEST VARIGHED: 2 timer MATERIALER: Opskrifter, ingredienser til opskrifter, udstyr fra skolekøkken, evt. bordpynt SUNDHEDSMÅL: At eleverne opnår kendskab til, hvad sukker gør ved kroppen, samt får idéer til sundere snacks Tal med eleverne om: Har kroppen brug for sukker? Hvad kan der ske, hvis vi spiser for meget sukker? Lad eleverne komme med idéer til, hvordan sukkerholdige fødevarer kan skiftes ud med sukkerfri eller mindre sukkerholdige varer. Find opskrifter på sunde snacks på fx og/eller Lav opskrifterne med eleverne og invitér evt. parallelklassen til fest. PROGRESSION OG VARIATION På er det muligt at indtaste sit forbrug af sukker for en dag og se, om man indtager mere end anbefalet. I kan evt. lave den sammen klassevis vha. projektor og indtaste sukkerindtaget for nogle enkelte elever. De elever, der behøver flere udfordringer, kan evt. udføre den selv. På kan du bestille plakater fra Sukkerspionen. Derudfra kan I tale om indholdet af sukker i de forskellige føde- og drikkevarer. B. SUKKERTRANSPORTEN VARIGHED: 30 minutter MATERIALER: 4 tomme ½-liters sodavandsflasker (gerne forskellige slags), 4 skåle med 25 sukkerknalder i hver STED: Gymnastiksal eller skolegård SUNDHEDSMÅL: At eleverne bliver opmærksomme på, hvor meget sukker sodavand indeholder, og hvor meget de selv anbefales at få Der er 50 gram sukker i ½ liter sodavand, hvilket ca. svarer til 25 sukkerknalder. Opstil 4 stafetbaner fra startpunktet og ned til den sodavandsflaske, der står for enden af hver bane. Eleverne inddeles i fire hold, der hver skal igennem banen. Kun én deltager fra hvert hold må være i gang ad gangen. Hver deltager skal transportere én sukkerknald ad gangen gennem banen og komme den i sodavandsflasken for enden af deres egen bane. De elever, der ikke er i gang med at gennemføre banen, kan sættes i gang med en aktivitet på stedet, fx hoppe på ét ben, løbe på stedet, balancere eller lignende. Når et af holdene har fået alle sukkerknalderne i flasken, har de vundet. Som afrunding kan du tale med eleverne om, hvor meget sodavand de må få på en uge for at holde sig inden for anbefalingerne. Se mere om råderum til søde sager på S15 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

16 7. DRIK VAND Drik vand HVAD DRIKKER DU? VARIGHED: notering løbende igennem dagen + 15 minutter i klassen MATERIALER: kopiark nr 4.1 Med skema over drikkevarer STED: hjemme samt klasselokale SUNDHEDSMÅL: at eleverne opnår bevidsthed omkring, hvad og hvor meget de drikker i løbet af dagen, samt hvad søde drikkevarer gør ved tænderne Bed eleverne udfylde skemaet fra kopiarket over, hvad de drikker i løbet af en dag. Hvis de har svært ved at stave de forskellige drikkevarer, kan de evt. tegne dem på skemaet i stedet. Tal efterfølgende med eleverne om: Har de drukket nok? Hvad har de drukket mest af? Hvad gør søde drikkevarer ved tænderne? Hvornår plejer de at drikke sodavand og saftevand? Drik vand i stedet for fx sodavand, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. PROGRESSION OG VARIATION Eksperimenter sammen i klassen med forskellige farver/ smagsgivere til vand. Tilsæt grundigt skyllede frugter, grønsager og krydderurter, fx mynte, agurker eller friske bær til en kande med vand, og smag på det i klassen. Tal om det som alternativ til sodavand eller saft. Find idéer på S16 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

17 8. OPSAMLING OG EVALUERING A. HUSKESEDDEL TIL KOSTRÅDENE VARIGHED: 20 minutter MATERIALER: Huskeseddel fra kopiark nr 5.1 STED: Klasselokale SUNDHEDSMÅL: At eleverne sætter kostrådene i relation til deres eden hverdag Udlever et kopiark med huskeseddel til kostrådene til hver elev, og bed dem udfylde det med gode idéer til, hvordan de kan blive endnu bedre til at følge kostrådene i fremtiden. Tal efterfølgende i klassen om, hvad de forskellige har skrevet på af gode idéer. Hvis det er for svært for eleverne at skrive, kan I evt. udfylde det fælles i klassen. LINKS HENT MERE INSPIRATION TIL UNDERVISNINGEN PÅ: (tidligere 6omdagen.dk) B. MÅLTIDER EFTER KOSTRÅDENE VARIGHED: 2 timer hele dagen MATERIALER: Opskrifter, ingredienser til opskrifterne, udstyr fra skolekøkken, evt. bordpynt STED: Skolekøkken SUNDHEDSMÅK: At eleverne får konkrete idéer til, hvordan de og deres familie kan bruge kostrådene i deres hverdag Som afslutning på forløbet med kostrådene kan I tilberede en festlig middag sammen i klassen. Find opskrifter på sunde og velsmagende retter, der støtter op om kostrådene. Lav dem sammen i klassen, dæk fint op på bordene, nyd maden og snak sammen om, hvordan det smager. I kan evt. tage udgangspunkt i elevernes livretter og gøre dem sundere fx grovere mel i dejen til pizza, flere grønsager i kødsovsen, magre i stedet for fede mejeriprodukter i desserten osv. Del evt. klassen op i tre grupper, og lad dem lave henholdsvis forret, hovedret og dessert, så I får en festmiddag ud af det. Bliv evt. inspireret til opskrifter på og Find inspiration til flere opgaver til alle kostrådene på S17 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2013

18 DET SKAL VÆRE SJOVT AT VÆRE SUND! AKTIV RUNDT I DANMARK 2013 INSPIRATIONSHÆFTE KLASSETRIN ARRANGØR University College Syddanmark TEKST OG ØVELSER UDARBEJDET AF Fødevarestyrelsen LAYOUT OG GRAFISK ARBEJDE OddFischlein FOTOS Hanne Loop (undtagen fotos side 7, 10 og 18 af Ida Schmidt) S18 Aktiv rundt i Danmark 2013 Inspirationshæfte

19

20 ARRANGØR PROJEKTET STØTTES AF LEVERANDØR AF MATERIALER

21 LÆRERVEJLEDNING KLASSE ALLE KOSTRÅDENE B. ALLE KOSTRÅD Ikoner på kopiarket: - Mælkekarton (Vælg magre mejeriprodukter) - Korn (Vælg fuldkorn) - Gulerod (Spis frugt og mange grønsager) - Fisk (Spis mere fisk) - Indkøbskurv (Spis varieret og ikke for meget) - Dråber (Drik vand) - Cykel (Vær fysisk aktiv) - Høne (Vælg magert kød og kødpålæg) SPIS FRUGT OG MANGE GRØNTSAGER A. SMAGEFEST Eksempler på grøntsager og frugter, der kan medbringes: Grøntsager: - Agurk - Asparges - Bladselleri - Blomkål - Broccoli - Champignon - Fennikel - Grønkål - Gulerødder - Hvidkål - Majs - Pastinak - Peberfrugt - Peberrod - Rabarber - Radiser - Rosenkål - Rødkål - Spidskål - Spinat - Tomat - Ærter 1

22 Frugter: - Ananas - Banan - Blåbær - Blomme - Brombær - Hindbær - Jordbær - Kirsebær - Kiwi - Mango - Melon (vand-, net-, honning-, cantaloup-) - Papaya - Pære - Ribs - Solbær - Stikkelsbær - Æble VÆLG FULDKORN B. FULDKORNSPUSLESPIL Kan få fuldkornsmærke: - Havregryn - Fuldkornspasta Kan ikke få fuldkornsmærke: - Cornflakes - Lys pasta VÆLG DE MAGRE MEJERIPRODUKTER B. RAM DE RIGTIGE Males med grøn farve: - Skummetmælk - Minimælk - Kærnemælk - Yoghurt naturel med fedtprocent under 0,7 kig evt. efter Nøglehullet - Nøglehulsmærket frugtyoghurt - Hytteost med fedtprocent på max 4 kig evt. efter Nøglehullet - Kvark - Fromage frais - Ost med fedtprocent på max 17 kig evt. efter Nøglehullet 2

23 Males med rød farve: - Letmælk - Sødmælk - Piskefløde - Yoghurt naturel med fedtprocent på 3,5 - Frugtyoghurt med fedtprocent på 3,5 og sukkerindhold over 10 procent - Ost med fedtprocent over 17 - Creme fraiche 3