Sikring af høj vandstand i Stenholt Mose Forundersøgelse og skitseprojekt. Silkeborg Kommune Natur og Miljø Januar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikring af høj vandstand i Stenholt Mose Forundersøgelse og skitseprojekt. Silkeborg Kommune Natur og Miljø Januar 2015"

Transkript

1 Sikring af høj vandstand i Stenholt Mose Forundersøgelse og skitseprojekt Silkeborg Kommune Natur og Miljø Januar 2015 Udarbejdet af: Niels Riis Dato: , Revideret:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 4 3. DATAGRUNDLAG Opmåling mv Højdemodel Kortgrundlag Hydrologi Tekniske anlæg Planforhold OVERVEJELSER PROJEKTFORSLAG KONSEKVENSVURDERING Sagens behandling Økonomisk overslag LITTERATUR 27 BILAGSFORTEGNELSE Skala Bilag 1: Stenholt Mose. Projektkort 1:4.000 Bilag 2: Stenholt Mose. Nuværende afvandingsforhold 1:4.000 Bilag 3: Stenholt Mose. Projekterede afvandingsforhold 1:4.000 Forside: Stenholt Mose set fra en af sandklitterne mod nordvest i september 2013 og med endnu en træbevokset sandklit i baggrunden. NaturRådgivningen Side 1

3 1. INDLEDNING Stenholt Mose nord for Engesvang og Bølling Sø rummer det tredjestørste tilbageværende højmoseareal i Danmark. Stenholt Mose blev første gang beskrevet som højmose i 1936, men området blev først endeligt registreret som højmose i 1997 med ca. 35 ha tilbageværende aktiv højmose. Stenholt Mose er en efter danske forhold usædvanlig højmose ved, at højmosen er dannet på en sandflugtsflade med sandklitter, hvor Sphagnum-væksten i mosen har omsluttet klitterne. Højmosen er ikke vokset hen over klitterne, der står tilbage som små sandede bakker i den ellers forholdsvist plane højmoseflade, således som det ses af fotoet på forsiden. Figur 1. Stenholt Mose og den nordlige del af Natura2000 område nr. 228 afgrænset med rød streg og vist i skala 1: på Kort25 fra Geodatastyrelsen. Højmose er en prioriteret naturtype i EF habitatdirektivet. Stenholt Mose er derfor sammen med Stenholt Skov sydvest for udpeget som EF-Habitatområde H228 og dermed Natura 2000-område nr Størstedelen af højmosen er i dag i en ikke-gunstig bevaringstilstand på grund af afvanding fra de omgivende arealer mod nord og øst, hvor der tidligere har været omfattende tørveindvinding og fortsat afvandes til landbrugsformål. Der har endvidere tidligere været en uhensigtsmæssig drift af mosen med afgræsning. NaturRådgivningen Side 2

4 Silkeborg Kommune har derfor sammen med flere andre kommuner startet projektet Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark, LIFE70, med støtte fra EU's LIFE+ program. Stenholt Mose udgør delprojekt 16 i LIFE-projektet, der har til formål at forbedre mosens hydrologi. Silkeborg Kommune har som led i LIFE-projektet hos NaturRådgivningen A/S fået udarbejdet denne tekniske forundersøgelse med skitseprojekt til genskabelse af en mest mulig naturlig hydrologi på højmosearealerne for at forbedre bevaringstilstanden. Igennem året 2014 er der foretaget hydrologiske undersøgelser af vandstandsforholdene i søen i Stenholt Mose. Resultaterne af disse undersøgelser er indarbejdet i denne reviderede projektrapport. Det her fremlagte projekt har således til formål at opfylde en del af målsætningerne i Natura 2000-planen for Stenholt Mose. Med henblik på de videre lodsejerforhandlinger og ansøgninger om myndighedsgodkendelser er de afvandingsmæssige konsekvenser af skitseprojektet kortlagt. Figur 2. Søen i tørvegraven, som strækker sig centralt ind i højmosen. NaturRådgivningen Side 3

5 2. BAGGRUND Stenholt Mose er en rest af et meget større moseområde, der bredte sig på egnen i 1700-tallet, som det ses af Videnskabernes Selskabs konceptkort fra år 1786 (Figur 3). Figur 3. Udsnit af Videnskabernes Selskabs konceptkort fra 1786 over En del af Silkeborg Amt, Hids Herred udi Jylland med den nuværende Stenholt Mose i den røde cirkel. Kragelund Kirke ses nederst til højre. De lige streger er sigtelinjer. Moserne er siden gradvist forsvundet, dels ved afvanding og dræning, dels ved tørvegravning til brændsel og strøelse. På det høje målebordsblad fra 1874, der er vist på Figur 4, og som var den første detaljerede topografiske kortlægning, ses, at Stenholt Mose dengang stadig bredte sig mod syd og mod nord i forhold til den nuværende mose, men at flere af de nuværende afvandingsgrøfter og vandløb var anlagt, samt at opdyrkningen var nået ind til det nuværende habitatområde fra øst og vest. Det lave målebordsblad fra 1937 i Figur 5 viser en fortsat afvanding med nye drængrøfter rundt om den nuværende højmose og i den nordlige del af habitatområdet. Tørvegravningen var derimod ikke påbegyndt i den sydlige del af habitatområdet. NaturRådgivningen Side 4

6 Silkeborg Kommune: Sikring af høj vandstand i Stenholt Mose Figur 4. Området omkring Stenholt Mose vist på det høje målebordsblad fra 1874 med koter i fod og i skala 1:25.000, Geodatastyrelsen. Natura2000 området er vist med rødt omrids. Figur 5. Området omkring Stenholt Mose vist på det lave målebordsblad fra 1917 med rettelser fra 1937 i skala 1:25.000, Geodatastyrelsen. Natura2000 området er vist med rødt omrids. NaturRådgivningen Side 5

7 COWI har i en teknisk forundersøgelse af Stenholt Mose fra 2010 forsøgt at sammenfatte højmosens dannelseshistorie og udvikling, hvor fra der her citeres: Højmoser er en enestående naturtype, som er dannet af Sphagnum-mosser, der kun modtager vand og næringsstoffer med nedbøren eller på anden måde gennem luften. For at kunne optage de få tilgængelige næringssalte foretager Sphagnum-moserne en såkaldt ionbytning med brintioner, der skaber et meget surt miljø med ph-værdier mellem 3 og 4. Det skaber et ekstremt næringsfattigt miljø på højmosefladen, hvor kun få, særligt tilpasningsegnede plantearter, kan leve. Det gælder f. eks. de tre danske arter af soldug. De døde, aflejrede plantedele fra Sphagnum-mosserne har en enestående evne til at binde vand, hvilket gør, at en højmose består af omkring 95 % vand (van der Schaff 2002). Efterhånden kan de aflejrede Sphagnum-mosser og det tilbageholdte vand få højmosen til at hvælve sig flere meter op over det omgivende terræn. Højmosen er dannet i et dødishul med afløbsløse lavninger tæt ved isens hovedopholdslinje under sidste istid. Terrænet ligger her ca meter over havet. I dødisområdet har der en gang været sandflugt, som har skabt et indsandsområde, og resterne af de tidligere klitter rager stadig op som sandbakker i den ellers plane moseflade, hvilket er enestående for en dansk højmose. Højmosen formodes at være opstået i jernalderen for år siden, hvor der var et køligere og mere fugtigt klima end i dag, og hvor Sphagnum-mosser har bredt sig ud over indsandsområdet. Den tidligere højmose har strukket sig ud over et langt større område, måske over 1000 ha (Århus Amt 2005), men er gradvist svundet ind ved tørvegravning og afvanding. Mest markant er dette mod øst, hvor der i dag står en meterhøj tørvevæg ud mod den afgrænsende grøft, som kaldes Lille Klosterlund. Den nuværende mose var endnu i 1930 omgivet af mose til næsten alle sider, men udgrøftningen var påbegyndt mod nord og øst (Århus Amt 2005). I den sydlige del af mosen blev der efterfølgende skabt en ca. 4 ha stor sø ved den tørvegravning ind i mosen, der foregik fra 1940'erne og frem til Luftfotos fra 1954 og 1966 viser, at mosen var næsten uden træopvækst, mens der ses en begyndende tilgroning med træer i 1979 og 1980'erne (Århus Amt 2005). I perioden blev mosen indhegnet og kreaturafgræsset, hvilket havde en skadelig virkning på højmosens struktur og vegetation. I slutningen af 1990'erne foretog Århus Amt en rydning af træer på hele højmosen, hvilket er gentaget siden. Tørvelaget i Stenholt Mose er ikke særligt tykt, normalt kun ca. 1,5 m og højest 3,0 m (Risager 1997). Højmosefladen er præget af udtørring og er domineret af tuekæruld og hedelyng, der er karakterarter for højmosens tuer. Højmosefladen er næsten uden de små vandfyldte lavninger, høljerne, som også er karakteristiske for en højmoseflade. NaturRådgivningen Side 6

8 Stenholt Mose afvander til Skive-Karup Å og ligger dermed i oplandet til Limfjorden. Der løber et vandskel igennem mosen, hvor de nordlige dele afvander mod nordvest til Gammel Frederiks Mose og videre til Haller Å og Skive-Karup Å. Den sydlige del af mosen og omgivelser afvander mod sydvest gennem vandløbet Lille Klosterlund, som syd for Stenholtvej ender i en afløbsløs sø på vestsiden af Stenholt Skov. Der sker således en betydelig infiltration til grundvandet, men afstrømningen ender uden tvivl i Skygge Å på strækningen frem til Klode Mølle og der fra videre til Skive-Karup Å. Infiltration af et helt vandløb til grundvandet er muligt, fordi der under og omkring Stenholt Mose er groft kvartært sand ned i ca. 17 meters dybde, og at det primære grundvand i området findes meter under terræn (Århus Amt 2005). Århus Amt har i årene foretaget daglige vandstandsmålinger på 5 målestationer i den østlige del af mosen. Resultaterne viser, at vandstanden i højmosen svinger synkront hen over året på de 5 stationer. Årsvariationen i vandstanden i de enkelte måleserier er på ca. 0,6 m. På en målestation var variationen dog på ca. 1,0 m. Middelvandstanden varierede mellem ca. kote 78,9 m længst mod nordøst og til ca. kote 77,3 m længere mod syd. Vandstanden i den centrale sø blev ikke målt kontinuert, men er oplyst til ca. kote 77,0 m (Århus Amt 2005). COWIs forundersøgelse fra 2010 viste, at højmosen som følge af tørvegravningen og afvandingen i dag ligger med en generel hældning 1-3 fra nordøst og mod sydvest til søen i den store centrale tørvegrav, som lå med et vandspejl ca. 1,3 m under den omgivende højmose. Samtidig var der især mod øst en markant afvanding fra det dybt liggende vandløb Lille Klosterlund, som ligger i skel ind til højmosen. Forundersøgelsen redegør for de skadelige påvirkninger fra afvandingen på højmosen og fokuserer på mulighederne for at reducere afvandingen ved at nedlægge og tilkaste grøfter og dræn, ekstensivere randarealer og forlægge vandløbet Lille Klosterlund til et forløb længere mod øst. Samtidig blev det vurderet, at vandspejlet i den centrale sø burde hæves fra et vandspejl i ca. kote 76,7 m til et vandspejl omkring kote 77,5 m. Miljøministeren har i december 2011 vedtaget naturplanen for Natura2000 område nr. 228 Stenholt Mose og Skov (Naturstyrelsen 2011). Naturplanen er udarbejdet på grundlag af en basisanalyse (Århus Amt 2007). Ved kortlægningen af habitatnaturtyper forud for udarbejdelsen af naturplanen er der konstateret 34,9 ha med aktiv højmose og 15,6 ha med nedbrudt højmose. Bevaringsstatus for begge naturtyper er vurderet som ugunstig med en moderat til ringe tilstand. Ifølge naturplanen er det overordnede mål, at Området indeholder en aktiv højmose med intakt hydrologi og med omgivende næringsfattige naturtyper. Den aktive højmose målsættes til høj naturtilstand. Det fremgår endvidere af naturplanens konkrete retningslinjer, at Via et forventet LIFE-projekt sikres den aktive højmose og det undersøges, hvordan den aktive højmose kan udvides inden for højmosens naturlige udstrækning ved genopretning af optimal hydrologi og sikring af lysåbne forhold (Naturstyrelsen 2011). NaturRådgivningen Side 7

9 3. DATAGRUNDLAG Denne forundersøgelse bygger på oplysningerne i rapporten fra COWI (2010). Det i det følgende anførte er således alene supplementer og korrektioner til COWIs forundersøgelse. 3.1 Opmåling mv. NaturRådgivningen har den 17. september 2013 foretaget en opmåling af 51 punkter af terræn, veje og vandspejle samt en rørledning i området. Denne opmåling er suppleret med opmåling af vandspejlskoter den 6. december 2013, den 17/ og den 23/ Opmålingerne er udført med Trimble R8 RTK-GPS/GLONASS tilknyttet kotesystemet Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90 via referencesignal fra GPSnet til en målenøjagtighed på koter bedre end ±0,03 m. Ældre koteoplysninger angivet i kotesystem Dansk Normal Nul, DNN, er omregnet til koter i det nuværende system Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90, som har været gældende siden 1. januar Dette er sket ved at fratrække talværdien 0,061 m fra koteangivelser i DNN, som er den gennemsnitlige afvigelse mellem de to kotesystemer i den tidligere Silkeborg Kommune ifølge oplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsen, nu Geodatastyrelsen. 3.2 Højdemodel COWI anvendte i sin forundersøgelse den af firmaet selv udarbejdede højdemodel Danmarks Digitale Højdemodel, som Silkeborg Kommune havde købt brugsrettigheder til. COWIs højdemodel var opmålt ved laserskanning den 27. april 2006 samt den 22. og 26. marts Der findes en anden tilsvarende højdemodel kaldet Danmarks Højdemodel, som staten ved Geodatastyrelsen har stillet frit tilgængelig. Denne digitale højdemodel er fremkommet ved en laserskanning udført af firmaerne BlomInfo og Scankort den 21. september Laserskanninger har den fordel, at en del af laserstrålerne når ned igennem bevoksningen og reflekteres på jordoverfladen. Laserskanning kan derfor måle terrænoverfladen i for eksempel skov. Til gengæld registreres vandflader som om, at det var terræn, og metoden kan ikke skelne mellem vandflader og jordoverflader. Begge højdemodeller er baseret på en laserskanning udført fra fly, hvor afstanden fra flyet til jordoverfladen blev målt med laserstråler fra et roterende spejl samtidig med, at flyets position løbende måltes med GPS og en tredobbelt gyro. Målingerne er efterfølgende kalibreret til det anvendte kotesystem, DVR90, med kontrolmålinger til veldefinerede flader på jorden. Efter en bearbejdning af målepunkter med fjernelse af afvigende målinger og en udtynding af måledata, ligger højdemodellen med en terrænkote for hver 1,6 m i planen bestemt med en middelfejl på koter bedre end 0,10 m. NaturRådgivningen Side 8

10 Højdemodellerne er hermed en meget detaljeret beskrivelse af terrænforholdene, som det kan ses af højdekortet i Figur 6. Figur 6. Den digitale højdemodel af området omkring Stenholt Mose vist med en højdebestemt farvelægning i en regnbueskala fra mørkeblå i kote 75,0 m, gul i kote 79,0 m og rød i kote 83,0 m samt med en indlagt 30 o belysning, der fremhæver terrænkonturerne. Udsnit af Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen vist i skala 1: Natura2000 området er afgrænset med lilla streg. Der er foretaget en sammenligning af de to højdemodeller på grundlag af 13 punkter opmålt med RTK-GPS på den sydlige markvej igennem området. De opmålte punkter havde en middelkote i 77,205 m DVR90. COWIs højdemodel havde en middelværdi på 77,190 m og Geodatastyrelsen/BlomInfos højdemodel en middelværdi på 77,187 m. Resultaterne ligger alle inden for måleusikkerheden på GPS-målingerne. Det vurderes på denne baggrund, at de to højdemodeller giver et lige godt billede af terrænforholdene i området. De største forskelle ses på vandfladen af den centrale sø, der som tidligere nævnt varierer en del, og som ved COWIs opmåling lå omkring kote 76,8 m, men ved Geodatastyrelsen/BlomInfos opmåling omkring kote 76,6 m. 3.3 Kortgrundlag NaturRådgivningen har til opgaven anvendt ortofoto DDO 2012 og DDO Ortofoto er et digitalt luftfoto, der er rettet for fejl, således at det er mål- og vinkelfast. De to ortofotos er leveret af COWI A/S og er optaget henholdsvis den NaturRådgivningen Side 9

11 25. juli 2012 og den 23. juli De to ortofotos foreligger med en pixelstørrelse/opløsning på 0,125 m og 0,120 m. Der er endvidere anvendt FOT-ortofoto optaget i foråret 2013 før løvspring og leveret af Geodatastyrelsen med en pixelopløsning på 0,10 m. Der er desuden anvendt tekniske korttemaer fra Danmarks Miljøportal, fra Miljøministeriets vand- og naturplaner samt Kort10 og Kort25 fra Geodatastyrelsen. 3.4 Hydrologi Set over tid vil der være en vandbalance i et område, der kan beskrives ved vandbalanceligningen N = F + A + P + R, hvor N er den tilførte nedbør, som udlignes af summen af den aktuelle fordampning F, den samlede afstrømning i dræn og vandløb A, import/eksport af indvundet vand P og ændringer i grundvandsmagasinet R. Stenholt Mose og dens opland ligger vestligt i DMIs 20 * 20 km klimagrid nr Ifølge DMIs klimagrid er der i referenceperioden en målt middelnedbør i området på 742 mm/år (Scharling 2000). Den målte nedbør afviger fra den faktiske nedbør pga. vindeffekter og andre målefejl. Den årlige nedbør er derfor korrigeret til 903 mm (Scharling og Kern-Hansen 2000). Den potentielle fordampning svarer til fordampningen fra en åben vandflade, og den er opgivet til 559 mm. Den aktuelle fordampning omfatter såvel fordampningen fra planter som fra overflader, og den er vanskelig at bestemme præcist. Den aktuelle fordampning vil normalt være lidt mindre end den potentielle fordampning pga. nedbørsunderskud og dermed vandmangel i sommerperioden. Den aktuelle fordampning kan omvendt overstige den potentielle fordampning i skove og rørskove med et stort bladareal, og hvor planterne har konstant adgang til grundvand eller overfladevand. Hvis vi antager, at der ikke sker ændringer i grundvandsmagasinet, og vi ser bort fra vandindvindingen, så bliver fordampningen ifølge vandbalanceligningen lig med nedbøren minus afstrømningen. COWI (2010) refererer til Viborg Amts vandføringsmålinger nedstrøms sammenløbet af Skive-Karup Å og Haller Å, hvor årsmiddelafstrømningen på 14,6 l/s/km2 svarer til 461 mm, hvilket er en høj afstrømning set i forhold til nedbøren, idet den aktuelle fordampning herved skulle være på ca. 442 mm/år og dermed kun 79 % af den potentielle fordampning. Dette tyder på, at der er en væsentlig interaktion med grundvandet (P og R i vandbalanceligningen). Højmoser er karakteriseret ved tørvens enestående evne til at binde vand. Vandstanden i en intakt, upåvirket højmose vil derfor normalt ikke svinge ret meget mere end svarende til nedbørsunderskuddet i sommer månederne, hvor fordampningen fra mosens overflade overstiger nedbøren. Dette indebærer, at vandstanden i den NaturRådgivningen Side 10

12 intakte højmose normalt ikke svinger mere end cm svarende til dybden af mosens høljer. Der har siden 1997 først ved Århus Amt og siden Naturstyrelsen været udført målinger af vandstanden i Stenholt Mose op til 5 forskellige steder i mosen og i de senere år på to positioner 17,6 m fra hinanden i mosens sydøstlige hjørne, som vist med blå cirkler på kortet i Figur 7. Figur 7. Den sydlige del af Stenholt Mose med stednavne, målte vandspejlskoter den 17. september 2013, vandstandsmålestationer, markvejen og vandløbstemaet fra Geodatastyrelsens Kort10 vist i skala 1:5.000 på baggrund af ortofoto DDO2012, COWI. Resultaterne fra vandstandsmålinger på de to målestationer i årene 2009 og 2010 er vist i Figur 8, idet kun den nordligste målestation, Stenholt 2, har fungeret igennem begge år. Resultaterne er angivet i forhold til det omgivende terræn, som er lavest ved målestationen Stenholt 1. Det ses af måleresultaterne, at der på begge stationer er en årlig vandstandsvariation på mellem 0,4 m og 0,5 m. Det ses også, at vandstanden til tider falder cm i løbet af 1-2 uger, hvilket er overraskende hurtigt i forhold til en fordampning, som normalt ikke overstiger 5 cm om ugen. Århus Amt har tidligere påvist vandstandssvingninger i mosen på op til 1,0 m årligt (Århus Amt 2005). Dette tyder på, at højmosen ikke er hydrologisk intakt, og at der sker en afdræning, som dels kan ske gennem det svagt hældende terræn og måske også gennem optørringssprækker i tørven og ud til de omgivende grøfter og søer eller evt. også ned til underliggende jordlag. NaturRådgivningen Side 11

13 0-10 Cm under terræn Stenholt 1 Stenholt /09 3/09 5/09 7/09 9/09 11/09 1/10 3/10 5/10 7/10 9/10 11/10 1/11 Måned/år Figur 8. Daglige målinger af vandstand i forhold til terræn på to målestationer i det sydøstlige hjørne af Stenholt Mose i årene 2009 og Der er i forbindelse med det igangværende projekt målt følgende vandspejlskoter i den centrale, ca. 4 ha store sø i Stenholt Mose: Den 9/92013 Den 6/ Den 17/82014 Den 23/ Vandspejl i kote 76,73 m DVR90 Vandspejl i kote 77,21 m DVR90 Vandspejl i kote 76,88 m DVB90 Vandspejl i kote 77,08 m DVR90 Der har været nogen usikkerhed omkring vandstandsforholdene i den store, centrale sø. Der har derfor siden den 6/ været udlagt en vandstandslogger til løbende registrering af søens vandspejlskote. Data fra denne vandstandslogger er bearbejdet frem til og med den 23/ Vandstandsdiagrammet fremgår af Figur 9. Tidligere oplysninger om søens vandstand antyder, at søens vandstand helt eller delvist er styret af nedsivning til dybere, umættede jordlag, og at der kun i korte perioder er overfladisk afløb. Det kendes tilsvarende fra området, at vandløbet Lille Klosterlund, som løber langs østsiden af Stenholt Mose, længere mod syd forsvinder ved nedsivning. I et ekstremfattigkær i det sydøstligste hjørne af Stenholt Mose er der den 9/ målt et vandspejl i kote 76,94 m DVR90 ved afløbet under den mod syd afgrænsende markvej. NaturRådgivningen Side 12

14 77.4 Søen i Stenholt Mose 77.3 m DVR Vandspejlskote /13 1/14 2/14 3/14 4/14 5/14 6/14 7/14 8/14 9/14 10/14 11/14 Dato Figur 9. Vandstandsdiagram for søen i Stenholt Mose med vandspejlet målt som kote i m DVR90 i perioden 9/ til 23/ Ved forundersøgelsen er der konstateret et ca. 14 ha stort område omkring ejendommen Bedehøjvej 1 og en tilhørende markstald ved Bedehøjvej, som omfatter 4 afløbsløse lavninger i terrænet, hvor den umiddelbare afløbsretning igennem landskabet vil være mod sydøst til sydsiden af søen i Stenholt Mose og ad dennes overfladiske afløb mod syd. Der har også været betydelig tvivl om, hvorvidt de 4 lavninger i stedet er naturligt afvandet ved nedsivning i undergrunden. Der er derfor den 23. oktober 2014 foretaget håndboringer i to af disse lavninger. I Boring 1 øst for Bedehøjvej var der sandmuld og sand til 1,3 m under terræn med underliggende ler, og i Boring 2 vest for Bedehøjvej var der muld og sand til 0,6 m under terræn og derunder et uigennemtrængeligt lag af sten eller al. Boringerne blev filtersat og pejlet efter 1,5 time, hvor vandspejlet vurderes at være stabiliseret. De pejlede vandspejlkoter er vist på kortet i Bilag 2 sammen med det målte vandspejl i søen. Vandspejlet i den østlige Boring 1 var i kote 76,52 m DVR90 og dermed klart under vandspejlet i søen, som var i kote 76,88 m. 3.5 Tekniske anlæg Der er ikke tinglyst ledninger eller andre tekniske anlæg på den forundersøgte nordlige del af matr. nr. 3a Stenholt By, Kragelund. Markvejen på sydsiden af mosen ville være en velegnet tracee for lægning af evt. kabler på tværs af det ellers vanskeligt tilgængelige område. Ved en søgning i Ledningsejerregisteret, LER, for arealet omkring markvejen er der fremkommet oplysninger om følgende mulige ledningsejere: TDC A/S EnergiMidt A/S Silkeborg Forsyning A/S NaturRådgivningen Side 13

15 Ledningsejerne er blevet kontaktet, og alle tre oplyser, at de ikke har ledninger i området. Veje Den eneste vej i projektområdet omkring Stenholt Mose er en generelt ubefæstet markvej, der løber som et hjulspor fra Bedehøjvej og mod øst syd om mosen. Vejen er i 1997 eller i årene derefter blevet hævet af Århus Amt med stabilgrus på to i alt ca. 200 m lange strækninger igennem tørveafgravede områder i det sydøstlige hjørne af mosen, som fremhævet på Figur 7. Markvejen ligger her i ca. 3,0 m bredde med 1-2 m brede sideskråninger og en vejbane ned til kote 77,17 m. 3.6 Planforhold Hele Stenholt Mose er registreret som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 som mose, eng og sø. Der er tale om vejledende registreringer. I tilfælde af en konkret ansøgning om en tilstandsændring, skal Silkeborg Kommune som myndighed efter naturbeskyttelsesloven undersøge og afgrænse de naturbeskyttede arealer nærmere, hvilket dog ikke forventes at ændre væsentligt på beskyttelsesniveauet. Hverken Lille Klosterlund eller andre grøfter og vandløb omkring Stenholt Mose er kortlagt som beskyttede efter naturbeskyttelsesloven 3. Hele Stenholt Mose med undtagelse af den centrale sø er udpeget som habitatnaturtyper, der indgår i naturplanens udpegningsgrundlag. Habitatområdets udpegning er baseret på forekomst af 13 habitatnaturtyper. Der indgår ikke nogen særligt beskyttede arter i udpegningsgrundlaget. I Stenholt Mose er der således ved Naturstyrelsens DEVANO-kortlægning registreret de arealer med habitatnaturtyper i mosen og dens nærmeste omgivelser, som er fremhævet på Figur 10. De her registrerede naturtyper omfatter: Revling-indlandsklit (2320) Tør hede (4030) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Højmose (7110) Nedbrudt højmose (7120) Hængesæk (7140) Skovbevokset tørvemose (91D0) Eventuelle forekomster af arter optaget på EF-Habitatdirektivets Bilag IV, som f.eks. spidssnudet frø og arter af flagermus, er beskyttede mod forsætlig forstyrrelse eller andre skadelige påvirkninger på arternes yngle- og opholdssteder i alle deres livsstadier. Dette fremgår af naturbeskyttelseslovens 29a, og de danske arter er opført i lovens Bilag 3. NaturRådgivningen Side 14

16 Figur 10. Områder med habitatnaturtyper i og omkring Stenholt Mose udpeget ved DEVANO-kortlægningen og vist i skala 1: på baggrund af ortofoto DDO2012, COWI. Arealer med Aktiv højmose (7110*) er fremhævet med mosesignatur. Stenholt Mose er ikke fredet, men der er den 11. september 1997 tinglyst en aftale om naturpleje mellem ejeren og det daværende Århus Amt. Tre rundhøje/gravhøje, som ligger langs mosens vestside, er fredet efter museumslovens bestemmelser. Der er ikke registreret beskyttede sten- eller jorddiger i området. Der er en 150 m søbeskyttelseslinje rundt om søen i Stenholt Mose og flere af de omgivende plantager har en 300 m skovbyggelinje, som strækker sig ind over mosens område. Hverken vandløbet Lille Klosterlund eller søen er målsat i forslaget til vandplan. Ifølge registreringerne på Danmarks Miljøportal er der ikke registreret andre planmæssige bindinger omkring Stenholt Mose. NaturRådgivningen Side 15

17 4. OVERVEJELSER Opretholdelse af habitatnaturtypen aktiv højmose (7110*) er betinget af, at der fortsat sker en opbygning af tørv i form af døde plantedele i mosen. Højmosetørven opbygges i al væsentlighed af Sphagnum-mosser. I en velfungerende aktiv højmose skal dækningsgraden af Sphagnum-mosser helst være 50 % eller derover. Sphagnum-mosserne har ikke rødder, men vokser nærmest i det uendelige, mens de nederste bladkranse visner og dør. Sphagnum er helt afhængig af adgang til vand. Det døde Sphagnum har en enestående evne til at fastholde vand og opsuge vand fra dybere lag ved kapillærkræfter. Vækst af Sphagnum forudsætter dog, at vandstanden i mosen ligger omkring terrænniveau og normalt ikke varierer mere end plus/minus 30 cm, evt. maksimalt op til 50 cm. COWI (2010) har identificeret følgende problemer i Stenholt Mose: I hele den central og østlige del er der væk fra det højeste moseparti længst mod nordøst en ensidig terrænhældning mod syd, sydvest og vest på 1-3, lokalt op til 7. Denne terrænhældning medfører, at der sker en større overfladisk afstrømning end ønskeligt, og at mosen har karakter af en lagg-zone rundt om en ikke længere eksisterende højmose. Terrænhældningen er næppe oprindelig, men snarere et resultat af kraftige sætninger som følge af den afvanding, som mosen har været udsat for fra omgivelserne. Afvandingen af mosen kommer i dag til udtryk ved de tørveafgravede områder syd for mosen, der strækker sig dybt ind i højmosens centrale dele i form af den ca. 4 ha store sø med et vandspejl ca. 1,0 m under den omgivende højmose. Afvandingen kommer også til udtryk ved vandløbet Lille Klosterlund, der fører afstrømningen fra et opstrøms opland på 233 ha øst og nordøst for mosen uden om denne, men tæt ned langs mosens østside, hvor vandløbet på en 600 m lang strækning skal ligge med bund mellem kote 77,11 m og 75,94 m DVR90, hvilket er 1,5 m til 2,0 m under højmosens terrænniveau. Endelig er der en mindre afvanding langs mosens nordside med afgravet terræn og grøfter samt dræn, der i det væsentlige afvander mod nordvest væk fra mosen. COWI (2010) foreslog en række afværgetiltag med lukning af grøfter og dræn samt vandstandshævninger for at begrænse afvandingen af Stenholt Mose, hvor af det væsentligste tiltag var tilkastning og flytning af vandløbet Lille Klosterlund til et nyt forløb ca. 100 m længere mod øst, hvilket ville give et kortere forløb og dermed bedre faldforhold og afvanding af de opstrøms arealer. Det har dog ikke været muligt for Silkeborg Kommune og Landbrug MidtØst at opnå tilstrækkelig tilslutning blandt de berørte lodsejere til en gennemførelse af projektet. COWI (2010) skriver om afløbsforholdene fra søen i den centrale del af mosen: >> Højdemodellen viser i sydenden tre smalle lavninger mod syd og længst mod øst en ca. 50 meter bred flade. De to vestlige af de fire mulige afløb ligger med NaturRådgivningen Side 16

18 terræntærskler omkring kote 77,5 m. De to østlige af de fire mulige afløb ligger med terræntærskler omkring kote 77,3 m. Højdemodellen er ikke mere detaljeret, end at afløbstærsklerne lokalt kan være lavere. Silkeborg Kommune oplyser, at Århus Amt har forsøgt at hæve afløbet fra mosen ved at hæve markvejen på en strækning syd for det østligste af de 4 mulige afløb. Det er ikke muligt alene på grundlag af højdemodellen at vurdere, om denne hævning er effektiv. Ifølge højdemodellen vil søen ved en vandstand i kote 77,3 m løbe over og ned i engområdet syd for markvejen, som ligger med terræn omkring kote 76,3 m og med afløb til vandløbet Lille Klosterlund. For at få nærmere oplysninger om afløbsforholdene har COWI kontaktet ejeren af matr. nr. 3a Stenholt By, Kragelund, som omfatter hele højmoseområdet, søen og områderne mod vest ud til Bedehøjvej på hele strækningen fra Gilhøjvej til Stenholtvej. Ejendommen tilhører gårdejer Jens Michael Frank, Øster Stenholt, som oplyser, at ejendommen har været ejet af hans slægt siden 1700-tallet. De to midterste af de 4 "gennemløb" er gravet igennem en sandbakke i forbindelse med tørvegravning. Under tørvegravningen i mosen i 1950-erne opstod der en sø i tørvegraven hver vinter, som det efterfølgende var nødvendigt at pumpe væk. Det skete med en pumpe, som var placeret ved den østlige af de to midterste "gennemløb". I den vestlige af de to midterste "gennemløb" var der anlagt en tørvebane, som transporterede tørv til to ælteværker placeret ved markvejen. Gårdejer Jens Michael Frank oplyser, at vandstanden i mosen varierer meget hen over året. Han er ikke bekendt med, at der skulle være noget rørlagt afløb og normalt heller ikke noget overfladisk afløb. << Intakt højmosetørv har en meget lille hydraulisk ledningsevne, som nærmer sig egenskaberne af ler. De store vandstandssvingninger i højmosen, som ved målingerne i var på op til 0,5 m årligt, og som ved tidligere undersøgelser udført af Århus Amt var på op til mellem 0,6 m og 1,0 m, viser, at mosen ikke er tæt, men at der må være perforeringer af tørven i bund eller sider, der f.eks. kan optræde som optørringssprækker, der virker lige som dræn. Mosen kan kun være dannet over et vandbremsende lag, som f.eks. et al-lag, der har forhindret eller bremset nedsivningen til det dybtliggende grundvand. Hvis det vandbremsende lag er blevet perforeret, er det nærmest uopretteligt. Hvis utæthederne skyldes afvandingen af omgivelserne, er det teknisk muligt at forebygge dem. Dette er udgangspunktet for det efterfølgende projektforslag. Opgaven bliver dermed at sikre det højest mulige vandspejl på højmosefladen, idet overskydende vand til enhver tid vil kunne løbe af. Tilsvarende bliver opgaven at hæve vandspejlet i den centrale sø op til omkring kote 77,50 m, hvilket er ca. 0,1 m til 0,8 m højere end i dag, men stadig ca. 0,5 m under højmosefladen. Vandspejlet skal endelig hæves i det sydøstligste hjørne af mosen, hvor der er opstået et ca. 1,0 ha stort Sphagnum-fyldt ekstremfattigkær, som vil blive begunstiget af en begrænset og gradvis vandstandshævning, så længe at Sphagnum- NaturRådgivningen Side 17

19 dækket kan følge med op som en hængesæk, og at der ikke tilføres næringsrigt vand ude fra. Som det fremgår af vandstandsdiagrammet i Figur 9, har vandspejlet i søen i Stenholt Mose igennem måleperioden i svunget mellem kote 76,88 m og 77,37 m DVR90. Søen har dermed enten haft overløb over terrænet mod syd eller været meget tæt på at have haft det. Ifølge Geodatastyrelsens højdemodel sker der overløb igennem de to østligste af de 4 lavninger syd for søen, når vandspejlet når op over tærskler i terrænet, som ligger omkring kote 77,35 m. Målingerne viser dermed et overraskende højt vandspejlsniveau i forhold til tidligere angivelser. Ifølge nye oplysninger i oktober 2014 fra ejeren af Stenholt Mose, gårdejer Jens Michael Frank, er vandstanden i søen i Stenholt Mose i de senere år steget med ca. 0,5 m, hvilket også afspejles af, at en randbevoksning af gran og birketræer langs søens sydside nu står i vand og delvist er gået ud. Jens Michael Frank oplyser samtidig, at han ikke har oplevet, at søen er løbet overfladisk af. De store vandstandssvingninger i søen, som tidligere har været oplyst at være på mindst 0,6 m og måske op omkring 1,0 meter under overløbskoten antyder, at der er sket ud- eller nedsivning fra søens bund eller sider. Det forhold, at søens vandstand har været stigende i de seneste år, og at vandstanden har svinget med under 0,50 m igennem det seneste år, som startede vådt og blev efterfulgt af en meget varm og tør sommer, viser, at tilstrømningen på årsbasis er større end det samlede vandtab ved ud- eller nedsivning. Det bør derfor være muligt at foretage en generel hævning af søens vandspejl med passende tiltag. Den observerede generelt stigende vandstand i den unge sø kan forklares med, at de ellers vandbremsende tørvelag har været gravet helt væk i søen og dermed blotlagt sandlag med en større permeabilitet. Med tiden er der dog dannet et nyt og delvist vandbremsende dyndlag på søbunden. Denne forklaring understøttes af, at gårdejer Jens Michael Frank oplyser, at der i 1960 erne var sandbund i søen, som den gang blev anvendt til badesø, hvilket ikke længere er tilfældet. Resultaterne af de gennemførte vandstandsmålinger i søen har medført en revision af skitseprojektets indhold, idet det ikke længere anses for nødvendigt at etablere en membran syd om alle søens afløb, men kun syd om den brede østlige lavning samt at sikre de nuværende terræntærskler i de tre vestligste lavninger mod erosion, hvis/når vandet måtte løbe over. NaturRådgivningen Side 18

20 5. PROJEKTFORSLAG Fra et punkt på vestsiden af den brede lavning sydøst for den centrale sø i Stenholt Mose, hvor terræn ligger i kote 78,0 m, etableres en 2,0 m lodret plastmembran af 1,5 mm PE ført fra terræn og ned. Membranen nedgraves så vidt muligt ved nedpløjning i et ikke over 0,8 m bredt spor. Membranen føres i alt 1780 m rundt om den østlige og nordlige rand af højmosen, som vist på projektkortet i Bilag 1. Forløbet et lagt således, at membranen så vidt muligt kommer til at ligge under kote 78,0 m på de første 500 m langs mosens sydlige side. Her vil membranen på længere strækninger komme til at passere terræn, som ligger ned til omkring kote 77,2 m. På disse strækninger skal membranen overalt som minimum føres op til mellem kote 77,6 m og 77,7 m ved hjælp af opfyldninger, som senere omtalt. Langs vandløbet Lille Kragelund føres membranen i en afstand af ca. 10 meter fra vandløbsmidten i kanten af det forhøjede terræn langs vandløbets banket, som er fremkommet ved udspredning af gravefyld fra vandløbets etablering og oprensning. På denne strækning sættes membranen i niveau med overkanten af det forhøjede terræn. Videre rundt langs mosens kant mod nordvest sættes membranen ca. 6 meter fra den øverste terrænkant og med overkant i niveau med det højeste terræn. Undervejs skal membranen føres ind mellem og rundt om to sandklitter for til sidst at ende i endnu en klit. På den første strækning fra sydvest følger membranen nordsiden af den nuværende markvej, som på tre strækninger af i alt 190 m længde skal hæves op til en 2,5 m bred vejbane i kote 77,75 m og med sideskråninger 1:3. Markvejen opbygges af først bundsikringssand og øverst 0,20 m stabilgrus i 3,0 m bredde udlagt med 3 % ensidigt hæld mod syd. Forslaget til opbygning af markvejen er vist i Figur 11, hvor det ses, at vejdæmningen forskydes mod syd i forhold til den nuværende markvej. Det viste vejprofil er samtidig omkring det sted, hvor markvejen bliver hævet mest. Figur 11. Forslag til opbygning af den hævede markvej med den indbyggede membran og topkote i 77,75 m DVR90 vist i skala 1:100 ved det laveste punkt på den nuværende markvej ved det østlige rørunderløb. NaturRådgivningen Side 19

21 På to strækninger med en samlet længde af 100 m, hvor der vil kunne komme til at stå åbent vand ind mod vejdæmningen, udlægges et lag singels-sten videre ned ad nordskråningen som erosionsbeskyttelse mod vandfladen. Dernæst drejer membranen først rundt om og derpå ind imellem to sandklitter, hvor den følger 78,0 m højdekurven, og hvor der på to korte strækninger mellem klitterne igen skal fyldes op med sand omkring membranen op til kote 77,7 m, men her uden muld og græssåning. Som afløb fra søen og fra ekstremfattigkæret længst mod sydøst etableres to overløbsbrønde på nordsiden af den østligste og den vestligste hævede strækning af markvejen. Den østligste brønd sættes, hvor der er et afløbsrør under vejen. De to overløbsbrønde etableres begge i den nordlige sideskråning af den hævede markvej som en 600 mm tæt PE eller PP rense- og inspektionsbrønd som Wavin Tigra med et 250 mm afløbsrør under vejen. Brøndene sættes hver på en gruspude og omstøbes med en betonkrave for at sikre stabilitet uden omkringfyldning. Den vestlige brønd sættes således, at den med en 600 mm Ulefos kuppelrist eller tilsvarende vil få overløb i kote 77,46 m DVR90. Den østlige brønd sættes således, at den tilsvarende med en isat kuppelrist vil få overløb i kote 77,08 m DVR90, idet den efterfølgende skal kunne hæves 0,20 m henholdsvis 0,40 m med opføringsrør til regulering af vandstanden opstrøms. Afløbsrørene forsynes begge med en påsvejst flange/skørt, som gør det muligt at tætne dem i gennemløbet af membranen. Afløbsrørene lægges i øvrigt over henholdsvis ca. 15 m og ca. 9 m længde med mindst 10 fald til udløb over terræn i mosen på sydsiden af den hævede vej. Lidt nord for de to afløb og imellem dem sættes yderligere en 40 meter lang membran på en sandrevle, hvor den skal forhindre vand fra søen i at løbe fra søen og ind i ekstremfattigkæret. Membranen sættes her med overkant i kote min. 77,6 m og på en ca. 30 meter lang strækning skal membranen støttes af et op til 0,4 m tykt lag rent sand lagt op med skråninger ikke stejlere end 1:5. Opfyldningen afdækkes ved genudlægning af den oprindelige græstørv, som indledningsvist skal afgraves fra stedet og lægges i midlertidigt depot i kanten af arealet. I hver af de tre vestligste grøfter/lavninger syd for søen nedgraves en 4-6 m lang og 1,00 m dyb 25mm HDPE plade med overkant i kote 77,55 m. Det indebærer, at pladerne i de to vestligste lavninger kommer til at stå med overkant i tærsklens terrænniveau, mens den i den østligste af de 3 lavninger kommer til at stå ca. 0,2 m over terræn. Der fyldes derfor op med singels-sten 2-3 meter til hver side op i niveau med pladens overkant, og der afrettes med sandmuld samt genudlægges den oprindelige græstørv på det hævede underlag. NaturRådgivningen Side 20

22 6. KONSEKVENSVURDERING Projektet er forberedt til at kunne hæve vandspejlet i den centrale sø i Stenholt Mose op til mellem kote 77,46 m og 77,50 m i perioder med en netto afstrømning fra søen. Der er på Bilag 1 vist, hvilke områder som vil blive vanddækkede ved en vandstand i kote 77,5 m efter etableringen af membranen. Membranen forventes at medføre, at højmosens rand mod øst og nord ikke længere bliver drænet ud til de tilstødende grøfter og vandløb. Tørven vil derfor blive mere våd, og Sphagnum vil få bedre vækstbetingelser. Vandstandshævningen i og omkring søen vil reducere højdeforskellen mellem søens vandspejl og den omgivende moseflade fra ca. 1,0 m til ca. 0,5 m. Vandstrømningen gennem tørven er ifølge Darcy s lov proportional med gradienten og vil dermed blive væsentligt reduceret. Vandstandshævningen kan ikke fjerne den nuværende hældning af mosefladen, men tørven rundt om søen vil fremover i det væsentlige forblive vandmættet. Det vil dels kunne forhindre fortsatte sætninger i højmosetørven rundt om søen, og dels give bedre vækstbetingelser for Sphagnum. Søen vil efter etableringen af membranen få et opland på 46,0 ha. Det er en forøgelse af søens opland med ca. 4 ha. Figur 12. I kanten af Stenholt Mose findes mod sydøst to områder, der med en kraftig genvækst af Sphagnum moser fremstår som ekstremfattigkær og dermed er på vej til at genskabe højmose på stedet. COWI (2010) vurderede en 10 års af- NaturRådgivningen Side 21

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt

Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt Assens Kommune Miljø og Natur Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt Notat Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 1 2. BAGGRUND 1 3. PROJEKTERINGSGRUNDLAG 4 4. PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark

Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs, Life14 NAT/DK/000012) Delområde 3 Store Vildmose Aktion A1 Forside Billeder tegnet af Vagn Klitgaard, Jammerbugt Kommune Ansvarsfraskrivelse

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden Høring Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 59 Rudkøbing Tlf. 63 51 6 Tlf. 63 51 6 42 direkte Fax 63 51 6 1 E-mail: annjen@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato

Læs mere

Projektet udføres som beskrevet i reguleringsprojektet Funktionen af eventuelle dræn, der berøres af arbejdet, skal sikres og må ikke ændres

Projektet udføres som beskrevet i reguleringsprojektet Funktionen af eventuelle dræn, der berøres af arbejdet, skal sikres og må ikke ændres Lars Sommer Hansen Lyngvejen 6 4330 Hvalsø Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø F 4646 4615 H www.lejre.dk Anne-Marie Geert Kristensen Byg & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Godkendelse efter vandløbsloven

Læs mere

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby Bilag 1 Redegørelse for vandløbsregulativ for Afløb fra Overby Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Planmateriale...3 2.1 Vandplan... 3 2.2 Anden regionplanlægning m.m.... 3 3. Oplandets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Forslag til reguleringsprojekt af vandløb over matr. 34a Jonstrup By. Høringsdokument.

Forslag til reguleringsprojekt af vandløb over matr. 34a Jonstrup By. Høringsdokument. Natur og Miljø Forslag til reguleringsprojekt af vandløb over matr. 34a Jonstrup By. Høringsdokument. 1 Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. vandløbets forløb og tilstand... 3 3. Projektbeskrivelse...

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse

Læs mere

NOTAT om afslag til bidrag til betaling for dræning af ejendommen Spangevej 13, 5900 Rudkøbing

NOTAT om afslag til bidrag til betaling for dræning af ejendommen Spangevej 13, 5900 Rudkøbing Læring og Vækst Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 14-09-2015 J. nr. 14/2866 Ref: liem NOTAT om afslag

Læs mere

VANDLØB VED LOUISENDAL

VANDLØB VED LOUISENDAL SKITSEPROJEKT: Natur og Miljø VANDLØB VED LOUISENDAL FÆLLEDVEJ 18, MARIAGER Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.02.11-K08-5-13

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Snogebækken vest for Ølsemagle

Snogebækken vest for Ølsemagle Snogebækken vest for Ølsemagle Projekt for åbning af rørlagt strækning mellem station 1736 og 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, Anlæg, rejser ca. 1 ha erstatningsskov

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375

Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375 Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375 FORUNDERSØGELSE VEDRØRENDE FJERNELSE AF SPÆRRING I ELBÆK, ID. AAL-375 Rekvirent Rådgiver Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Sørenden Detailprojekt. Odense Kommune Park og Natur Maj 2013

Vandløbsrestaurering af Sørenden Detailprojekt. Odense Kommune Park og Natur Maj 2013 Vandløbsrestaurering af Sørenden Detailprojekt Odense Kommune Park og Natur Maj 2013 Udarbejdet af: Niels Riis Dato: 31-05-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 3 2. BAGGRUND 5 3. DATAGRUNDLAG 6

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Kongens Mose Delprojekt nummer: 10 SAC: DK009X061 Besigtigelsesdato: 8.

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Kongens Mose Delprojekt nummer: 10 SAC: DK009X061 Besigtigelsesdato: 8. 28. januar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Kongens Mose Delprojekt nummer: 10 SAC: DK009X061 Besigtigelsesdato:

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Projektaftale for vådområde-projekt på det sydøstlige Årø

Projektaftale for vådområde-projekt på det sydøstlige Årø Projektaftale for vådområde-projekt på det sydøstlige Årø Projektaftale for vådområde-projekt på det sydøstlige Årø Mellem: Birgit Nielsen/Jan Nielsen I/S, Årø 259, 6100 Haderslev og Landvindingslaget

Læs mere

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE S Agenda Projektområdet Den værdifulde natur Naturprojektet Lodsejerundersøgelse Tidslinje & Samarbejdsparter Entreprisen

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Vådområdeprojekt på det sydøstlige Aarø Teknisk forundersøgelse og projektforslag

Vådområdeprojekt på det sydøstlige Aarø Teknisk forundersøgelse og projektforslag Vådområdeprojekt på det sydøstlige Aarø Teknisk forundersøgelse og projektforslag Årø Galloway v/ Birgit, Kim og Jan Nielsen Maj 2015 Udarbejdet af: Dato: Niels Riis 25-05-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side

Læs mere

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Vinde Grundejerforening v. Henning Precht Olgavej Skive. 12. august 2016

Vinde Grundejerforening v. Henning Precht Olgavej Skive. 12. august 2016 Vinde Grundejerforening v. Henning Precht Olgavej 78 7800 Skive 12. august 2016 Tilladelse til rørlægning af delstrækning af et privat vandløb på matrikel 2i Vinde, Skive Jorder Skive Kommune meddeler

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE FLÆBÆKKEN

Læs mere

Etablering af vådområder på Sydfalster, Bøtø Nor Teknisk forundersøgelse og projektforslag. Guldborgsund Kommune Natur og Miljø Januar 2014

Etablering af vådområder på Sydfalster, Bøtø Nor Teknisk forundersøgelse og projektforslag. Guldborgsund Kommune Natur og Miljø Januar 2014 Etablering af vådområder på Sydfalster, Bøtø Nor Teknisk forundersøgelse og projektforslag Guldborgsund Kommune Natur og Miljø Januar 2014 Udarbejdet af: Niels Riis Dato: 29-01-2014 Revision: 30-04-2014

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Frøslev Mose. Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70

Forslag til Natura 2000-handleplan Frøslev Mose. Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Frøslev Mose Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Frøslev Mose Udgiver: Aabenraa

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

GOUL 2011 ApS. v. Esper Goul Jensen Dalgårdvej 11 7860 Spøttrup e-mail: eg@ggris.dk 22. september 2015

GOUL 2011 ApS. v. Esper Goul Jensen Dalgårdvej 11 7860 Spøttrup e-mail: eg@ggris.dk 22. september 2015 GOUL 2011 ApS v. Esper Goul Jensen Dalgårdvej 11 7860 Spøttrup e-mail: eg@ggris.dk 22. september 2015 Høring om forslag til omlægning af eksisterende dræn ved det private vandløb Rettrup Bæk Projektet

Læs mere

Høring af reguleringssag -ændring af forløb af rørlagt privat vandløb

Høring af reguleringssag -ændring af forløb af rørlagt privat vandløb Høringspart Høring af reguleringssag -ændring af forløb af rørlagt privat vandløb Sønderborg kommune har d. 15. oktober 2015 modtaget en ansøgning fra Finn V. Jensen, Klapleddet 4, 6470 Sydals om ændring

Læs mere

Ejendommen matr.nr. 65b Helsingør Overdrev, adresse. Gurrevej 166 3000 Helsingør.

Ejendommen matr.nr. 65b Helsingør Overdrev, adresse. Gurrevej 166 3000 Helsingør. Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C Forslag 18-05-2014 Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Indledning Medlemmerne i Sommerkolonien ABC, Afd. C har

Læs mere

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2 Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk GRAVE- EFTERBEHANDLINGSPLAN

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Bilag 6. Teknisk notat. Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper

Bilag 6. Teknisk notat. Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper Bilag 6 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Teknisk notat Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper 10. juni 2014 Vores

Læs mere

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ APRIL 2014 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2014

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum.

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Oversigtskort Maj 2015-1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD

Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD MILJØBESKYTTELSESLOVENS 19 Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Naturstyrelsen, Blåvandshuk Att.: Ole Knudsen Sag nr.: 145131 Dato: 13. januar 2016 E-mail: ml@j-k-as.dk Ålestrømmen ved Stribsø Vest og Stribsø Øst vurderinger ift. areal påvirkninger ved hævning af vandspejlsniveau

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8. 26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af åbent privat vandløb til erstatning for rørlagt strækning m.m.

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af åbent privat vandløb til erstatning for rørlagt strækning m.m. Hedebo I/S v. Peder Steen Andersen Phillipp Lustrupvej 41 6760 Ribe Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. marts 2013 Sagsbehandler Tine Nielsen Telefon direkte Mail

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version

Læs mere

Som oplæg til ekskursion har Mariagerfjord og Rebild Kommune udformet et oplæg til ekspertpanelet og et kort med besigtigelsesstederne (bilag 1).

Som oplæg til ekskursion har Mariagerfjord og Rebild Kommune udformet et oplæg til ekspertpanelet og et kort med besigtigelsesstederne (bilag 1). 3. august 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Naturstyrelsen - Storstrøm Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Rold Skov Delprojekt nummer: 7 (Mariagerfjord Kommune) og 8 (Rebild kommune) SAC:

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

P V \ N A T U R & M I L J Ø

P V \ N A T U R & M I L J Ø P V \ N A T U R & M I L J Ø F O R S L AG T I L G O D K E N D E L S E A F VA N D L Ø B S R E G U L E R I N G O G D R Æ N I N G M AT R. N R. 5 B, 9 A, 3 H, 1 8 O G 1 4 B DY B VA D G D E., L U N D E I B L

Læs mere

Natur og Miljø Restaureringsprojekt Lillesø og Sorte Rende

Natur og Miljø Restaureringsprojekt Lillesø og Sorte Rende Natur og Miljø Restaureringsprojekt Lillesø og Sorte Rende RESTAURERING AF LILLESØ OG SORTE RENDE 1 Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Projektbeskrivelse... 3 3. Beskrivelse af området... 4 4. Beskrivelse

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III. Forundersøgelse og detailprojekt. Februar 2007

Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III. Forundersøgelse og detailprojekt. Februar 2007 Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III Forundersøgelse og detailprojekt Februar 2007 Udgivelsesdato 21. februar 2007 Projekt Herluflille Udarbejdet Lars Brinch Thygesen og Palle Reschat Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Udkast til tilladelse til forlægning af privat vandløb

Udkast til tilladelse til forlægning af privat vandløb Antoon van Ittersum Vinumvej 37 Vinum 6780 Skærbæk Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929237 Mail: cws@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-3-16 Ks: KK XX. august 2016 Udkast til tilladelse til forlægning

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN. Projektbeskrivelse for Genåbning af delstrækning af Brænde- Lydingeafløbet ca. st m

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN. Projektbeskrivelse for Genåbning af delstrækning af Brænde- Lydingeafløbet ca. st m By, Land og Kultur Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN www.faaborgmidtfyn.dk fmk@faaborgmidtfyn.dk Tlf. 72 530 530 Projektbeskrivelse for Genåbning af delstrækning af Brænde-

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 Brønderslev Kommune: Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 FORUNDERSØGELSE AF KARENSBORG BÆK, RESTAURERING REF. 620 Rekvirent Rådgiver Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Assens Kommune Miljø og Natur natur@assens.dk Vissenbjerg, den 31.08.2015. Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Herredsbjerg På vegne af Gert Madsen, Lange Gyde 4, 5683

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF SUNDBY Å, SPÆRRING AAL-1272

FORUNDERSØGELSE AF SUNDBY Å, SPÆRRING AAL-1272 Thisted Kommune Sundby Å, AAL-1272 FORUNDERSØGELSE AF SUNDBY Å, SPÆRRING AAL-1272 Udarbejdet af Thisted Kommune Teknisk Forvaltning Natur- og Miljøafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup Sagsnummer 121617 Projekt

Læs mere

Samtidig ophæves den tidligere registrering af to mindre søer på ejendommen, med lok. nr og Høng.

Samtidig ophæves den tidligere registrering af to mindre søer på ejendommen, med lok. nr og Høng. Returadresse:, 4400 Kalundborg Dorte Lyngholm Solbjergvej 28 Solbjerg 4270 Høng DATO 2. juni 2016 SAGS NR. 326-2016-3118 BETJE N D IG SELV www.kalundborg.dk 1. Beskyttet sø på din ejendom I forbindelse

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere