Sikring af høj vandstand i Stenholt Mose Forundersøgelse og skitseprojekt. Silkeborg Kommune Natur og Miljø Januar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikring af høj vandstand i Stenholt Mose Forundersøgelse og skitseprojekt. Silkeborg Kommune Natur og Miljø Januar 2015"

Transkript

1 Sikring af høj vandstand i Stenholt Mose Forundersøgelse og skitseprojekt Silkeborg Kommune Natur og Miljø Januar 2015 Udarbejdet af: Niels Riis Dato: , Revideret:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 4 3. DATAGRUNDLAG Opmåling mv Højdemodel Kortgrundlag Hydrologi Tekniske anlæg Planforhold OVERVEJELSER PROJEKTFORSLAG KONSEKVENSVURDERING Sagens behandling Økonomisk overslag LITTERATUR 27 BILAGSFORTEGNELSE Skala Bilag 1: Stenholt Mose. Projektkort 1:4.000 Bilag 2: Stenholt Mose. Nuværende afvandingsforhold 1:4.000 Bilag 3: Stenholt Mose. Projekterede afvandingsforhold 1:4.000 Forside: Stenholt Mose set fra en af sandklitterne mod nordvest i september 2013 og med endnu en træbevokset sandklit i baggrunden. NaturRådgivningen Side 1

3 1. INDLEDNING Stenholt Mose nord for Engesvang og Bølling Sø rummer det tredjestørste tilbageværende højmoseareal i Danmark. Stenholt Mose blev første gang beskrevet som højmose i 1936, men området blev først endeligt registreret som højmose i 1997 med ca. 35 ha tilbageværende aktiv højmose. Stenholt Mose er en efter danske forhold usædvanlig højmose ved, at højmosen er dannet på en sandflugtsflade med sandklitter, hvor Sphagnum-væksten i mosen har omsluttet klitterne. Højmosen er ikke vokset hen over klitterne, der står tilbage som små sandede bakker i den ellers forholdsvist plane højmoseflade, således som det ses af fotoet på forsiden. Figur 1. Stenholt Mose og den nordlige del af Natura2000 område nr. 228 afgrænset med rød streg og vist i skala 1: på Kort25 fra Geodatastyrelsen. Højmose er en prioriteret naturtype i EF habitatdirektivet. Stenholt Mose er derfor sammen med Stenholt Skov sydvest for udpeget som EF-Habitatområde H228 og dermed Natura 2000-område nr Størstedelen af højmosen er i dag i en ikke-gunstig bevaringstilstand på grund af afvanding fra de omgivende arealer mod nord og øst, hvor der tidligere har været omfattende tørveindvinding og fortsat afvandes til landbrugsformål. Der har endvidere tidligere været en uhensigtsmæssig drift af mosen med afgræsning. NaturRådgivningen Side 2

4 Silkeborg Kommune har derfor sammen med flere andre kommuner startet projektet Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark, LIFE70, med støtte fra EU's LIFE+ program. Stenholt Mose udgør delprojekt 16 i LIFE-projektet, der har til formål at forbedre mosens hydrologi. Silkeborg Kommune har som led i LIFE-projektet hos NaturRådgivningen A/S fået udarbejdet denne tekniske forundersøgelse med skitseprojekt til genskabelse af en mest mulig naturlig hydrologi på højmosearealerne for at forbedre bevaringstilstanden. Igennem året 2014 er der foretaget hydrologiske undersøgelser af vandstandsforholdene i søen i Stenholt Mose. Resultaterne af disse undersøgelser er indarbejdet i denne reviderede projektrapport. Det her fremlagte projekt har således til formål at opfylde en del af målsætningerne i Natura 2000-planen for Stenholt Mose. Med henblik på de videre lodsejerforhandlinger og ansøgninger om myndighedsgodkendelser er de afvandingsmæssige konsekvenser af skitseprojektet kortlagt. Figur 2. Søen i tørvegraven, som strækker sig centralt ind i højmosen. NaturRådgivningen Side 3

5 2. BAGGRUND Stenholt Mose er en rest af et meget større moseområde, der bredte sig på egnen i 1700-tallet, som det ses af Videnskabernes Selskabs konceptkort fra år 1786 (Figur 3). Figur 3. Udsnit af Videnskabernes Selskabs konceptkort fra 1786 over En del af Silkeborg Amt, Hids Herred udi Jylland med den nuværende Stenholt Mose i den røde cirkel. Kragelund Kirke ses nederst til højre. De lige streger er sigtelinjer. Moserne er siden gradvist forsvundet, dels ved afvanding og dræning, dels ved tørvegravning til brændsel og strøelse. På det høje målebordsblad fra 1874, der er vist på Figur 4, og som var den første detaljerede topografiske kortlægning, ses, at Stenholt Mose dengang stadig bredte sig mod syd og mod nord i forhold til den nuværende mose, men at flere af de nuværende afvandingsgrøfter og vandløb var anlagt, samt at opdyrkningen var nået ind til det nuværende habitatområde fra øst og vest. Det lave målebordsblad fra 1937 i Figur 5 viser en fortsat afvanding med nye drængrøfter rundt om den nuværende højmose og i den nordlige del af habitatområdet. Tørvegravningen var derimod ikke påbegyndt i den sydlige del af habitatområdet. NaturRådgivningen Side 4

6 Silkeborg Kommune: Sikring af høj vandstand i Stenholt Mose Figur 4. Området omkring Stenholt Mose vist på det høje målebordsblad fra 1874 med koter i fod og i skala 1:25.000, Geodatastyrelsen. Natura2000 området er vist med rødt omrids. Figur 5. Området omkring Stenholt Mose vist på det lave målebordsblad fra 1917 med rettelser fra 1937 i skala 1:25.000, Geodatastyrelsen. Natura2000 området er vist med rødt omrids. NaturRådgivningen Side 5

7 COWI har i en teknisk forundersøgelse af Stenholt Mose fra 2010 forsøgt at sammenfatte højmosens dannelseshistorie og udvikling, hvor fra der her citeres: Højmoser er en enestående naturtype, som er dannet af Sphagnum-mosser, der kun modtager vand og næringsstoffer med nedbøren eller på anden måde gennem luften. For at kunne optage de få tilgængelige næringssalte foretager Sphagnum-moserne en såkaldt ionbytning med brintioner, der skaber et meget surt miljø med ph-værdier mellem 3 og 4. Det skaber et ekstremt næringsfattigt miljø på højmosefladen, hvor kun få, særligt tilpasningsegnede plantearter, kan leve. Det gælder f. eks. de tre danske arter af soldug. De døde, aflejrede plantedele fra Sphagnum-mosserne har en enestående evne til at binde vand, hvilket gør, at en højmose består af omkring 95 % vand (van der Schaff 2002). Efterhånden kan de aflejrede Sphagnum-mosser og det tilbageholdte vand få højmosen til at hvælve sig flere meter op over det omgivende terræn. Højmosen er dannet i et dødishul med afløbsløse lavninger tæt ved isens hovedopholdslinje under sidste istid. Terrænet ligger her ca meter over havet. I dødisområdet har der en gang været sandflugt, som har skabt et indsandsområde, og resterne af de tidligere klitter rager stadig op som sandbakker i den ellers plane moseflade, hvilket er enestående for en dansk højmose. Højmosen formodes at være opstået i jernalderen for år siden, hvor der var et køligere og mere fugtigt klima end i dag, og hvor Sphagnum-mosser har bredt sig ud over indsandsområdet. Den tidligere højmose har strukket sig ud over et langt større område, måske over 1000 ha (Århus Amt 2005), men er gradvist svundet ind ved tørvegravning og afvanding. Mest markant er dette mod øst, hvor der i dag står en meterhøj tørvevæg ud mod den afgrænsende grøft, som kaldes Lille Klosterlund. Den nuværende mose var endnu i 1930 omgivet af mose til næsten alle sider, men udgrøftningen var påbegyndt mod nord og øst (Århus Amt 2005). I den sydlige del af mosen blev der efterfølgende skabt en ca. 4 ha stor sø ved den tørvegravning ind i mosen, der foregik fra 1940'erne og frem til Luftfotos fra 1954 og 1966 viser, at mosen var næsten uden træopvækst, mens der ses en begyndende tilgroning med træer i 1979 og 1980'erne (Århus Amt 2005). I perioden blev mosen indhegnet og kreaturafgræsset, hvilket havde en skadelig virkning på højmosens struktur og vegetation. I slutningen af 1990'erne foretog Århus Amt en rydning af træer på hele højmosen, hvilket er gentaget siden. Tørvelaget i Stenholt Mose er ikke særligt tykt, normalt kun ca. 1,5 m og højest 3,0 m (Risager 1997). Højmosefladen er præget af udtørring og er domineret af tuekæruld og hedelyng, der er karakterarter for højmosens tuer. Højmosefladen er næsten uden de små vandfyldte lavninger, høljerne, som også er karakteristiske for en højmoseflade. NaturRådgivningen Side 6

8 Stenholt Mose afvander til Skive-Karup Å og ligger dermed i oplandet til Limfjorden. Der løber et vandskel igennem mosen, hvor de nordlige dele afvander mod nordvest til Gammel Frederiks Mose og videre til Haller Å og Skive-Karup Å. Den sydlige del af mosen og omgivelser afvander mod sydvest gennem vandløbet Lille Klosterlund, som syd for Stenholtvej ender i en afløbsløs sø på vestsiden af Stenholt Skov. Der sker således en betydelig infiltration til grundvandet, men afstrømningen ender uden tvivl i Skygge Å på strækningen frem til Klode Mølle og der fra videre til Skive-Karup Å. Infiltration af et helt vandløb til grundvandet er muligt, fordi der under og omkring Stenholt Mose er groft kvartært sand ned i ca. 17 meters dybde, og at det primære grundvand i området findes meter under terræn (Århus Amt 2005). Århus Amt har i årene foretaget daglige vandstandsmålinger på 5 målestationer i den østlige del af mosen. Resultaterne viser, at vandstanden i højmosen svinger synkront hen over året på de 5 stationer. Årsvariationen i vandstanden i de enkelte måleserier er på ca. 0,6 m. På en målestation var variationen dog på ca. 1,0 m. Middelvandstanden varierede mellem ca. kote 78,9 m længst mod nordøst og til ca. kote 77,3 m længere mod syd. Vandstanden i den centrale sø blev ikke målt kontinuert, men er oplyst til ca. kote 77,0 m (Århus Amt 2005). COWIs forundersøgelse fra 2010 viste, at højmosen som følge af tørvegravningen og afvandingen i dag ligger med en generel hældning 1-3 fra nordøst og mod sydvest til søen i den store centrale tørvegrav, som lå med et vandspejl ca. 1,3 m under den omgivende højmose. Samtidig var der især mod øst en markant afvanding fra det dybt liggende vandløb Lille Klosterlund, som ligger i skel ind til højmosen. Forundersøgelsen redegør for de skadelige påvirkninger fra afvandingen på højmosen og fokuserer på mulighederne for at reducere afvandingen ved at nedlægge og tilkaste grøfter og dræn, ekstensivere randarealer og forlægge vandløbet Lille Klosterlund til et forløb længere mod øst. Samtidig blev det vurderet, at vandspejlet i den centrale sø burde hæves fra et vandspejl i ca. kote 76,7 m til et vandspejl omkring kote 77,5 m. Miljøministeren har i december 2011 vedtaget naturplanen for Natura2000 område nr. 228 Stenholt Mose og Skov (Naturstyrelsen 2011). Naturplanen er udarbejdet på grundlag af en basisanalyse (Århus Amt 2007). Ved kortlægningen af habitatnaturtyper forud for udarbejdelsen af naturplanen er der konstateret 34,9 ha med aktiv højmose og 15,6 ha med nedbrudt højmose. Bevaringsstatus for begge naturtyper er vurderet som ugunstig med en moderat til ringe tilstand. Ifølge naturplanen er det overordnede mål, at Området indeholder en aktiv højmose med intakt hydrologi og med omgivende næringsfattige naturtyper. Den aktive højmose målsættes til høj naturtilstand. Det fremgår endvidere af naturplanens konkrete retningslinjer, at Via et forventet LIFE-projekt sikres den aktive højmose og det undersøges, hvordan den aktive højmose kan udvides inden for højmosens naturlige udstrækning ved genopretning af optimal hydrologi og sikring af lysåbne forhold (Naturstyrelsen 2011). NaturRådgivningen Side 7

9 3. DATAGRUNDLAG Denne forundersøgelse bygger på oplysningerne i rapporten fra COWI (2010). Det i det følgende anførte er således alene supplementer og korrektioner til COWIs forundersøgelse. 3.1 Opmåling mv. NaturRådgivningen har den 17. september 2013 foretaget en opmåling af 51 punkter af terræn, veje og vandspejle samt en rørledning i området. Denne opmåling er suppleret med opmåling af vandspejlskoter den 6. december 2013, den 17/ og den 23/ Opmålingerne er udført med Trimble R8 RTK-GPS/GLONASS tilknyttet kotesystemet Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90 via referencesignal fra GPSnet til en målenøjagtighed på koter bedre end ±0,03 m. Ældre koteoplysninger angivet i kotesystem Dansk Normal Nul, DNN, er omregnet til koter i det nuværende system Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90, som har været gældende siden 1. januar Dette er sket ved at fratrække talværdien 0,061 m fra koteangivelser i DNN, som er den gennemsnitlige afvigelse mellem de to kotesystemer i den tidligere Silkeborg Kommune ifølge oplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsen, nu Geodatastyrelsen. 3.2 Højdemodel COWI anvendte i sin forundersøgelse den af firmaet selv udarbejdede højdemodel Danmarks Digitale Højdemodel, som Silkeborg Kommune havde købt brugsrettigheder til. COWIs højdemodel var opmålt ved laserskanning den 27. april 2006 samt den 22. og 26. marts Der findes en anden tilsvarende højdemodel kaldet Danmarks Højdemodel, som staten ved Geodatastyrelsen har stillet frit tilgængelig. Denne digitale højdemodel er fremkommet ved en laserskanning udført af firmaerne BlomInfo og Scankort den 21. september Laserskanninger har den fordel, at en del af laserstrålerne når ned igennem bevoksningen og reflekteres på jordoverfladen. Laserskanning kan derfor måle terrænoverfladen i for eksempel skov. Til gengæld registreres vandflader som om, at det var terræn, og metoden kan ikke skelne mellem vandflader og jordoverflader. Begge højdemodeller er baseret på en laserskanning udført fra fly, hvor afstanden fra flyet til jordoverfladen blev målt med laserstråler fra et roterende spejl samtidig med, at flyets position løbende måltes med GPS og en tredobbelt gyro. Målingerne er efterfølgende kalibreret til det anvendte kotesystem, DVR90, med kontrolmålinger til veldefinerede flader på jorden. Efter en bearbejdning af målepunkter med fjernelse af afvigende målinger og en udtynding af måledata, ligger højdemodellen med en terrænkote for hver 1,6 m i planen bestemt med en middelfejl på koter bedre end 0,10 m. NaturRådgivningen Side 8

10 Højdemodellerne er hermed en meget detaljeret beskrivelse af terrænforholdene, som det kan ses af højdekortet i Figur 6. Figur 6. Den digitale højdemodel af området omkring Stenholt Mose vist med en højdebestemt farvelægning i en regnbueskala fra mørkeblå i kote 75,0 m, gul i kote 79,0 m og rød i kote 83,0 m samt med en indlagt 30 o belysning, der fremhæver terrænkonturerne. Udsnit af Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen vist i skala 1: Natura2000 området er afgrænset med lilla streg. Der er foretaget en sammenligning af de to højdemodeller på grundlag af 13 punkter opmålt med RTK-GPS på den sydlige markvej igennem området. De opmålte punkter havde en middelkote i 77,205 m DVR90. COWIs højdemodel havde en middelværdi på 77,190 m og Geodatastyrelsen/BlomInfos højdemodel en middelværdi på 77,187 m. Resultaterne ligger alle inden for måleusikkerheden på GPS-målingerne. Det vurderes på denne baggrund, at de to højdemodeller giver et lige godt billede af terrænforholdene i området. De største forskelle ses på vandfladen af den centrale sø, der som tidligere nævnt varierer en del, og som ved COWIs opmåling lå omkring kote 76,8 m, men ved Geodatastyrelsen/BlomInfos opmåling omkring kote 76,6 m. 3.3 Kortgrundlag NaturRådgivningen har til opgaven anvendt ortofoto DDO 2012 og DDO Ortofoto er et digitalt luftfoto, der er rettet for fejl, således at det er mål- og vinkelfast. De to ortofotos er leveret af COWI A/S og er optaget henholdsvis den NaturRådgivningen Side 9

11 25. juli 2012 og den 23. juli De to ortofotos foreligger med en pixelstørrelse/opløsning på 0,125 m og 0,120 m. Der er endvidere anvendt FOT-ortofoto optaget i foråret 2013 før løvspring og leveret af Geodatastyrelsen med en pixelopløsning på 0,10 m. Der er desuden anvendt tekniske korttemaer fra Danmarks Miljøportal, fra Miljøministeriets vand- og naturplaner samt Kort10 og Kort25 fra Geodatastyrelsen. 3.4 Hydrologi Set over tid vil der være en vandbalance i et område, der kan beskrives ved vandbalanceligningen N = F + A + P + R, hvor N er den tilførte nedbør, som udlignes af summen af den aktuelle fordampning F, den samlede afstrømning i dræn og vandløb A, import/eksport af indvundet vand P og ændringer i grundvandsmagasinet R. Stenholt Mose og dens opland ligger vestligt i DMIs 20 * 20 km klimagrid nr Ifølge DMIs klimagrid er der i referenceperioden en målt middelnedbør i området på 742 mm/år (Scharling 2000). Den målte nedbør afviger fra den faktiske nedbør pga. vindeffekter og andre målefejl. Den årlige nedbør er derfor korrigeret til 903 mm (Scharling og Kern-Hansen 2000). Den potentielle fordampning svarer til fordampningen fra en åben vandflade, og den er opgivet til 559 mm. Den aktuelle fordampning omfatter såvel fordampningen fra planter som fra overflader, og den er vanskelig at bestemme præcist. Den aktuelle fordampning vil normalt være lidt mindre end den potentielle fordampning pga. nedbørsunderskud og dermed vandmangel i sommerperioden. Den aktuelle fordampning kan omvendt overstige den potentielle fordampning i skove og rørskove med et stort bladareal, og hvor planterne har konstant adgang til grundvand eller overfladevand. Hvis vi antager, at der ikke sker ændringer i grundvandsmagasinet, og vi ser bort fra vandindvindingen, så bliver fordampningen ifølge vandbalanceligningen lig med nedbøren minus afstrømningen. COWI (2010) refererer til Viborg Amts vandføringsmålinger nedstrøms sammenløbet af Skive-Karup Å og Haller Å, hvor årsmiddelafstrømningen på 14,6 l/s/km2 svarer til 461 mm, hvilket er en høj afstrømning set i forhold til nedbøren, idet den aktuelle fordampning herved skulle være på ca. 442 mm/år og dermed kun 79 % af den potentielle fordampning. Dette tyder på, at der er en væsentlig interaktion med grundvandet (P og R i vandbalanceligningen). Højmoser er karakteriseret ved tørvens enestående evne til at binde vand. Vandstanden i en intakt, upåvirket højmose vil derfor normalt ikke svinge ret meget mere end svarende til nedbørsunderskuddet i sommer månederne, hvor fordampningen fra mosens overflade overstiger nedbøren. Dette indebærer, at vandstanden i den NaturRådgivningen Side 10

12 intakte højmose normalt ikke svinger mere end cm svarende til dybden af mosens høljer. Der har siden 1997 først ved Århus Amt og siden Naturstyrelsen været udført målinger af vandstanden i Stenholt Mose op til 5 forskellige steder i mosen og i de senere år på to positioner 17,6 m fra hinanden i mosens sydøstlige hjørne, som vist med blå cirkler på kortet i Figur 7. Figur 7. Den sydlige del af Stenholt Mose med stednavne, målte vandspejlskoter den 17. september 2013, vandstandsmålestationer, markvejen og vandløbstemaet fra Geodatastyrelsens Kort10 vist i skala 1:5.000 på baggrund af ortofoto DDO2012, COWI. Resultaterne fra vandstandsmålinger på de to målestationer i årene 2009 og 2010 er vist i Figur 8, idet kun den nordligste målestation, Stenholt 2, har fungeret igennem begge år. Resultaterne er angivet i forhold til det omgivende terræn, som er lavest ved målestationen Stenholt 1. Det ses af måleresultaterne, at der på begge stationer er en årlig vandstandsvariation på mellem 0,4 m og 0,5 m. Det ses også, at vandstanden til tider falder cm i løbet af 1-2 uger, hvilket er overraskende hurtigt i forhold til en fordampning, som normalt ikke overstiger 5 cm om ugen. Århus Amt har tidligere påvist vandstandssvingninger i mosen på op til 1,0 m årligt (Århus Amt 2005). Dette tyder på, at højmosen ikke er hydrologisk intakt, og at der sker en afdræning, som dels kan ske gennem det svagt hældende terræn og måske også gennem optørringssprækker i tørven og ud til de omgivende grøfter og søer eller evt. også ned til underliggende jordlag. NaturRådgivningen Side 11

13 0-10 Cm under terræn Stenholt 1 Stenholt /09 3/09 5/09 7/09 9/09 11/09 1/10 3/10 5/10 7/10 9/10 11/10 1/11 Måned/år Figur 8. Daglige målinger af vandstand i forhold til terræn på to målestationer i det sydøstlige hjørne af Stenholt Mose i årene 2009 og Der er i forbindelse med det igangværende projekt målt følgende vandspejlskoter i den centrale, ca. 4 ha store sø i Stenholt Mose: Den 9/92013 Den 6/ Den 17/82014 Den 23/ Vandspejl i kote 76,73 m DVR90 Vandspejl i kote 77,21 m DVR90 Vandspejl i kote 76,88 m DVB90 Vandspejl i kote 77,08 m DVR90 Der har været nogen usikkerhed omkring vandstandsforholdene i den store, centrale sø. Der har derfor siden den 6/ været udlagt en vandstandslogger til løbende registrering af søens vandspejlskote. Data fra denne vandstandslogger er bearbejdet frem til og med den 23/ Vandstandsdiagrammet fremgår af Figur 9. Tidligere oplysninger om søens vandstand antyder, at søens vandstand helt eller delvist er styret af nedsivning til dybere, umættede jordlag, og at der kun i korte perioder er overfladisk afløb. Det kendes tilsvarende fra området, at vandløbet Lille Klosterlund, som løber langs østsiden af Stenholt Mose, længere mod syd forsvinder ved nedsivning. I et ekstremfattigkær i det sydøstligste hjørne af Stenholt Mose er der den 9/ målt et vandspejl i kote 76,94 m DVR90 ved afløbet under den mod syd afgrænsende markvej. NaturRådgivningen Side 12

14 77.4 Søen i Stenholt Mose 77.3 m DVR Vandspejlskote /13 1/14 2/14 3/14 4/14 5/14 6/14 7/14 8/14 9/14 10/14 11/14 Dato Figur 9. Vandstandsdiagram for søen i Stenholt Mose med vandspejlet målt som kote i m DVR90 i perioden 9/ til 23/ Ved forundersøgelsen er der konstateret et ca. 14 ha stort område omkring ejendommen Bedehøjvej 1 og en tilhørende markstald ved Bedehøjvej, som omfatter 4 afløbsløse lavninger i terrænet, hvor den umiddelbare afløbsretning igennem landskabet vil være mod sydøst til sydsiden af søen i Stenholt Mose og ad dennes overfladiske afløb mod syd. Der har også været betydelig tvivl om, hvorvidt de 4 lavninger i stedet er naturligt afvandet ved nedsivning i undergrunden. Der er derfor den 23. oktober 2014 foretaget håndboringer i to af disse lavninger. I Boring 1 øst for Bedehøjvej var der sandmuld og sand til 1,3 m under terræn med underliggende ler, og i Boring 2 vest for Bedehøjvej var der muld og sand til 0,6 m under terræn og derunder et uigennemtrængeligt lag af sten eller al. Boringerne blev filtersat og pejlet efter 1,5 time, hvor vandspejlet vurderes at være stabiliseret. De pejlede vandspejlkoter er vist på kortet i Bilag 2 sammen med det målte vandspejl i søen. Vandspejlet i den østlige Boring 1 var i kote 76,52 m DVR90 og dermed klart under vandspejlet i søen, som var i kote 76,88 m. 3.5 Tekniske anlæg Der er ikke tinglyst ledninger eller andre tekniske anlæg på den forundersøgte nordlige del af matr. nr. 3a Stenholt By, Kragelund. Markvejen på sydsiden af mosen ville være en velegnet tracee for lægning af evt. kabler på tværs af det ellers vanskeligt tilgængelige område. Ved en søgning i Ledningsejerregisteret, LER, for arealet omkring markvejen er der fremkommet oplysninger om følgende mulige ledningsejere: TDC A/S EnergiMidt A/S Silkeborg Forsyning A/S NaturRådgivningen Side 13

15 Ledningsejerne er blevet kontaktet, og alle tre oplyser, at de ikke har ledninger i området. Veje Den eneste vej i projektområdet omkring Stenholt Mose er en generelt ubefæstet markvej, der løber som et hjulspor fra Bedehøjvej og mod øst syd om mosen. Vejen er i 1997 eller i årene derefter blevet hævet af Århus Amt med stabilgrus på to i alt ca. 200 m lange strækninger igennem tørveafgravede områder i det sydøstlige hjørne af mosen, som fremhævet på Figur 7. Markvejen ligger her i ca. 3,0 m bredde med 1-2 m brede sideskråninger og en vejbane ned til kote 77,17 m. 3.6 Planforhold Hele Stenholt Mose er registreret som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 som mose, eng og sø. Der er tale om vejledende registreringer. I tilfælde af en konkret ansøgning om en tilstandsændring, skal Silkeborg Kommune som myndighed efter naturbeskyttelsesloven undersøge og afgrænse de naturbeskyttede arealer nærmere, hvilket dog ikke forventes at ændre væsentligt på beskyttelsesniveauet. Hverken Lille Klosterlund eller andre grøfter og vandløb omkring Stenholt Mose er kortlagt som beskyttede efter naturbeskyttelsesloven 3. Hele Stenholt Mose med undtagelse af den centrale sø er udpeget som habitatnaturtyper, der indgår i naturplanens udpegningsgrundlag. Habitatområdets udpegning er baseret på forekomst af 13 habitatnaturtyper. Der indgår ikke nogen særligt beskyttede arter i udpegningsgrundlaget. I Stenholt Mose er der således ved Naturstyrelsens DEVANO-kortlægning registreret de arealer med habitatnaturtyper i mosen og dens nærmeste omgivelser, som er fremhævet på Figur 10. De her registrerede naturtyper omfatter: Revling-indlandsklit (2320) Tør hede (4030) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Højmose (7110) Nedbrudt højmose (7120) Hængesæk (7140) Skovbevokset tørvemose (91D0) Eventuelle forekomster af arter optaget på EF-Habitatdirektivets Bilag IV, som f.eks. spidssnudet frø og arter af flagermus, er beskyttede mod forsætlig forstyrrelse eller andre skadelige påvirkninger på arternes yngle- og opholdssteder i alle deres livsstadier. Dette fremgår af naturbeskyttelseslovens 29a, og de danske arter er opført i lovens Bilag 3. NaturRådgivningen Side 14

16 Figur 10. Områder med habitatnaturtyper i og omkring Stenholt Mose udpeget ved DEVANO-kortlægningen og vist i skala 1: på baggrund af ortofoto DDO2012, COWI. Arealer med Aktiv højmose (7110*) er fremhævet med mosesignatur. Stenholt Mose er ikke fredet, men der er den 11. september 1997 tinglyst en aftale om naturpleje mellem ejeren og det daværende Århus Amt. Tre rundhøje/gravhøje, som ligger langs mosens vestside, er fredet efter museumslovens bestemmelser. Der er ikke registreret beskyttede sten- eller jorddiger i området. Der er en 150 m søbeskyttelseslinje rundt om søen i Stenholt Mose og flere af de omgivende plantager har en 300 m skovbyggelinje, som strækker sig ind over mosens område. Hverken vandløbet Lille Klosterlund eller søen er målsat i forslaget til vandplan. Ifølge registreringerne på Danmarks Miljøportal er der ikke registreret andre planmæssige bindinger omkring Stenholt Mose. NaturRådgivningen Side 15

17 4. OVERVEJELSER Opretholdelse af habitatnaturtypen aktiv højmose (7110*) er betinget af, at der fortsat sker en opbygning af tørv i form af døde plantedele i mosen. Højmosetørven opbygges i al væsentlighed af Sphagnum-mosser. I en velfungerende aktiv højmose skal dækningsgraden af Sphagnum-mosser helst være 50 % eller derover. Sphagnum-mosserne har ikke rødder, men vokser nærmest i det uendelige, mens de nederste bladkranse visner og dør. Sphagnum er helt afhængig af adgang til vand. Det døde Sphagnum har en enestående evne til at fastholde vand og opsuge vand fra dybere lag ved kapillærkræfter. Vækst af Sphagnum forudsætter dog, at vandstanden i mosen ligger omkring terrænniveau og normalt ikke varierer mere end plus/minus 30 cm, evt. maksimalt op til 50 cm. COWI (2010) har identificeret følgende problemer i Stenholt Mose: I hele den central og østlige del er der væk fra det højeste moseparti længst mod nordøst en ensidig terrænhældning mod syd, sydvest og vest på 1-3, lokalt op til 7. Denne terrænhældning medfører, at der sker en større overfladisk afstrømning end ønskeligt, og at mosen har karakter af en lagg-zone rundt om en ikke længere eksisterende højmose. Terrænhældningen er næppe oprindelig, men snarere et resultat af kraftige sætninger som følge af den afvanding, som mosen har været udsat for fra omgivelserne. Afvandingen af mosen kommer i dag til udtryk ved de tørveafgravede områder syd for mosen, der strækker sig dybt ind i højmosens centrale dele i form af den ca. 4 ha store sø med et vandspejl ca. 1,0 m under den omgivende højmose. Afvandingen kommer også til udtryk ved vandløbet Lille Klosterlund, der fører afstrømningen fra et opstrøms opland på 233 ha øst og nordøst for mosen uden om denne, men tæt ned langs mosens østside, hvor vandløbet på en 600 m lang strækning skal ligge med bund mellem kote 77,11 m og 75,94 m DVR90, hvilket er 1,5 m til 2,0 m under højmosens terrænniveau. Endelig er der en mindre afvanding langs mosens nordside med afgravet terræn og grøfter samt dræn, der i det væsentlige afvander mod nordvest væk fra mosen. COWI (2010) foreslog en række afværgetiltag med lukning af grøfter og dræn samt vandstandshævninger for at begrænse afvandingen af Stenholt Mose, hvor af det væsentligste tiltag var tilkastning og flytning af vandløbet Lille Klosterlund til et nyt forløb ca. 100 m længere mod øst, hvilket ville give et kortere forløb og dermed bedre faldforhold og afvanding af de opstrøms arealer. Det har dog ikke været muligt for Silkeborg Kommune og Landbrug MidtØst at opnå tilstrækkelig tilslutning blandt de berørte lodsejere til en gennemførelse af projektet. COWI (2010) skriver om afløbsforholdene fra søen i den centrale del af mosen: >> Højdemodellen viser i sydenden tre smalle lavninger mod syd og længst mod øst en ca. 50 meter bred flade. De to vestlige af de fire mulige afløb ligger med NaturRådgivningen Side 16

18 terræntærskler omkring kote 77,5 m. De to østlige af de fire mulige afløb ligger med terræntærskler omkring kote 77,3 m. Højdemodellen er ikke mere detaljeret, end at afløbstærsklerne lokalt kan være lavere. Silkeborg Kommune oplyser, at Århus Amt har forsøgt at hæve afløbet fra mosen ved at hæve markvejen på en strækning syd for det østligste af de 4 mulige afløb. Det er ikke muligt alene på grundlag af højdemodellen at vurdere, om denne hævning er effektiv. Ifølge højdemodellen vil søen ved en vandstand i kote 77,3 m løbe over og ned i engområdet syd for markvejen, som ligger med terræn omkring kote 76,3 m og med afløb til vandløbet Lille Klosterlund. For at få nærmere oplysninger om afløbsforholdene har COWI kontaktet ejeren af matr. nr. 3a Stenholt By, Kragelund, som omfatter hele højmoseområdet, søen og områderne mod vest ud til Bedehøjvej på hele strækningen fra Gilhøjvej til Stenholtvej. Ejendommen tilhører gårdejer Jens Michael Frank, Øster Stenholt, som oplyser, at ejendommen har været ejet af hans slægt siden 1700-tallet. De to midterste af de 4 "gennemløb" er gravet igennem en sandbakke i forbindelse med tørvegravning. Under tørvegravningen i mosen i 1950-erne opstod der en sø i tørvegraven hver vinter, som det efterfølgende var nødvendigt at pumpe væk. Det skete med en pumpe, som var placeret ved den østlige af de to midterste "gennemløb". I den vestlige af de to midterste "gennemløb" var der anlagt en tørvebane, som transporterede tørv til to ælteværker placeret ved markvejen. Gårdejer Jens Michael Frank oplyser, at vandstanden i mosen varierer meget hen over året. Han er ikke bekendt med, at der skulle være noget rørlagt afløb og normalt heller ikke noget overfladisk afløb. << Intakt højmosetørv har en meget lille hydraulisk ledningsevne, som nærmer sig egenskaberne af ler. De store vandstandssvingninger i højmosen, som ved målingerne i var på op til 0,5 m årligt, og som ved tidligere undersøgelser udført af Århus Amt var på op til mellem 0,6 m og 1,0 m, viser, at mosen ikke er tæt, men at der må være perforeringer af tørven i bund eller sider, der f.eks. kan optræde som optørringssprækker, der virker lige som dræn. Mosen kan kun være dannet over et vandbremsende lag, som f.eks. et al-lag, der har forhindret eller bremset nedsivningen til det dybtliggende grundvand. Hvis det vandbremsende lag er blevet perforeret, er det nærmest uopretteligt. Hvis utæthederne skyldes afvandingen af omgivelserne, er det teknisk muligt at forebygge dem. Dette er udgangspunktet for det efterfølgende projektforslag. Opgaven bliver dermed at sikre det højest mulige vandspejl på højmosefladen, idet overskydende vand til enhver tid vil kunne løbe af. Tilsvarende bliver opgaven at hæve vandspejlet i den centrale sø op til omkring kote 77,50 m, hvilket er ca. 0,1 m til 0,8 m højere end i dag, men stadig ca. 0,5 m under højmosefladen. Vandspejlet skal endelig hæves i det sydøstligste hjørne af mosen, hvor der er opstået et ca. 1,0 ha stort Sphagnum-fyldt ekstremfattigkær, som vil blive begunstiget af en begrænset og gradvis vandstandshævning, så længe at Sphagnum- NaturRådgivningen Side 17

19 dækket kan følge med op som en hængesæk, og at der ikke tilføres næringsrigt vand ude fra. Som det fremgår af vandstandsdiagrammet i Figur 9, har vandspejlet i søen i Stenholt Mose igennem måleperioden i svunget mellem kote 76,88 m og 77,37 m DVR90. Søen har dermed enten haft overløb over terrænet mod syd eller været meget tæt på at have haft det. Ifølge Geodatastyrelsens højdemodel sker der overløb igennem de to østligste af de 4 lavninger syd for søen, når vandspejlet når op over tærskler i terrænet, som ligger omkring kote 77,35 m. Målingerne viser dermed et overraskende højt vandspejlsniveau i forhold til tidligere angivelser. Ifølge nye oplysninger i oktober 2014 fra ejeren af Stenholt Mose, gårdejer Jens Michael Frank, er vandstanden i søen i Stenholt Mose i de senere år steget med ca. 0,5 m, hvilket også afspejles af, at en randbevoksning af gran og birketræer langs søens sydside nu står i vand og delvist er gået ud. Jens Michael Frank oplyser samtidig, at han ikke har oplevet, at søen er løbet overfladisk af. De store vandstandssvingninger i søen, som tidligere har været oplyst at være på mindst 0,6 m og måske op omkring 1,0 meter under overløbskoten antyder, at der er sket ud- eller nedsivning fra søens bund eller sider. Det forhold, at søens vandstand har været stigende i de seneste år, og at vandstanden har svinget med under 0,50 m igennem det seneste år, som startede vådt og blev efterfulgt af en meget varm og tør sommer, viser, at tilstrømningen på årsbasis er større end det samlede vandtab ved ud- eller nedsivning. Det bør derfor være muligt at foretage en generel hævning af søens vandspejl med passende tiltag. Den observerede generelt stigende vandstand i den unge sø kan forklares med, at de ellers vandbremsende tørvelag har været gravet helt væk i søen og dermed blotlagt sandlag med en større permeabilitet. Med tiden er der dog dannet et nyt og delvist vandbremsende dyndlag på søbunden. Denne forklaring understøttes af, at gårdejer Jens Michael Frank oplyser, at der i 1960 erne var sandbund i søen, som den gang blev anvendt til badesø, hvilket ikke længere er tilfældet. Resultaterne af de gennemførte vandstandsmålinger i søen har medført en revision af skitseprojektets indhold, idet det ikke længere anses for nødvendigt at etablere en membran syd om alle søens afløb, men kun syd om den brede østlige lavning samt at sikre de nuværende terræntærskler i de tre vestligste lavninger mod erosion, hvis/når vandet måtte løbe over. NaturRådgivningen Side 18

20 5. PROJEKTFORSLAG Fra et punkt på vestsiden af den brede lavning sydøst for den centrale sø i Stenholt Mose, hvor terræn ligger i kote 78,0 m, etableres en 2,0 m lodret plastmembran af 1,5 mm PE ført fra terræn og ned. Membranen nedgraves så vidt muligt ved nedpløjning i et ikke over 0,8 m bredt spor. Membranen føres i alt 1780 m rundt om den østlige og nordlige rand af højmosen, som vist på projektkortet i Bilag 1. Forløbet et lagt således, at membranen så vidt muligt kommer til at ligge under kote 78,0 m på de første 500 m langs mosens sydlige side. Her vil membranen på længere strækninger komme til at passere terræn, som ligger ned til omkring kote 77,2 m. På disse strækninger skal membranen overalt som minimum føres op til mellem kote 77,6 m og 77,7 m ved hjælp af opfyldninger, som senere omtalt. Langs vandløbet Lille Kragelund føres membranen i en afstand af ca. 10 meter fra vandløbsmidten i kanten af det forhøjede terræn langs vandløbets banket, som er fremkommet ved udspredning af gravefyld fra vandløbets etablering og oprensning. På denne strækning sættes membranen i niveau med overkanten af det forhøjede terræn. Videre rundt langs mosens kant mod nordvest sættes membranen ca. 6 meter fra den øverste terrænkant og med overkant i niveau med det højeste terræn. Undervejs skal membranen føres ind mellem og rundt om to sandklitter for til sidst at ende i endnu en klit. På den første strækning fra sydvest følger membranen nordsiden af den nuværende markvej, som på tre strækninger af i alt 190 m længde skal hæves op til en 2,5 m bred vejbane i kote 77,75 m og med sideskråninger 1:3. Markvejen opbygges af først bundsikringssand og øverst 0,20 m stabilgrus i 3,0 m bredde udlagt med 3 % ensidigt hæld mod syd. Forslaget til opbygning af markvejen er vist i Figur 11, hvor det ses, at vejdæmningen forskydes mod syd i forhold til den nuværende markvej. Det viste vejprofil er samtidig omkring det sted, hvor markvejen bliver hævet mest. Figur 11. Forslag til opbygning af den hævede markvej med den indbyggede membran og topkote i 77,75 m DVR90 vist i skala 1:100 ved det laveste punkt på den nuværende markvej ved det østlige rørunderløb. NaturRådgivningen Side 19

21 På to strækninger med en samlet længde af 100 m, hvor der vil kunne komme til at stå åbent vand ind mod vejdæmningen, udlægges et lag singels-sten videre ned ad nordskråningen som erosionsbeskyttelse mod vandfladen. Dernæst drejer membranen først rundt om og derpå ind imellem to sandklitter, hvor den følger 78,0 m højdekurven, og hvor der på to korte strækninger mellem klitterne igen skal fyldes op med sand omkring membranen op til kote 77,7 m, men her uden muld og græssåning. Som afløb fra søen og fra ekstremfattigkæret længst mod sydøst etableres to overløbsbrønde på nordsiden af den østligste og den vestligste hævede strækning af markvejen. Den østligste brønd sættes, hvor der er et afløbsrør under vejen. De to overløbsbrønde etableres begge i den nordlige sideskråning af den hævede markvej som en 600 mm tæt PE eller PP rense- og inspektionsbrønd som Wavin Tigra med et 250 mm afløbsrør under vejen. Brøndene sættes hver på en gruspude og omstøbes med en betonkrave for at sikre stabilitet uden omkringfyldning. Den vestlige brønd sættes således, at den med en 600 mm Ulefos kuppelrist eller tilsvarende vil få overløb i kote 77,46 m DVR90. Den østlige brønd sættes således, at den tilsvarende med en isat kuppelrist vil få overløb i kote 77,08 m DVR90, idet den efterfølgende skal kunne hæves 0,20 m henholdsvis 0,40 m med opføringsrør til regulering af vandstanden opstrøms. Afløbsrørene forsynes begge med en påsvejst flange/skørt, som gør det muligt at tætne dem i gennemløbet af membranen. Afløbsrørene lægges i øvrigt over henholdsvis ca. 15 m og ca. 9 m længde med mindst 10 fald til udløb over terræn i mosen på sydsiden af den hævede vej. Lidt nord for de to afløb og imellem dem sættes yderligere en 40 meter lang membran på en sandrevle, hvor den skal forhindre vand fra søen i at løbe fra søen og ind i ekstremfattigkæret. Membranen sættes her med overkant i kote min. 77,6 m og på en ca. 30 meter lang strækning skal membranen støttes af et op til 0,4 m tykt lag rent sand lagt op med skråninger ikke stejlere end 1:5. Opfyldningen afdækkes ved genudlægning af den oprindelige græstørv, som indledningsvist skal afgraves fra stedet og lægges i midlertidigt depot i kanten af arealet. I hver af de tre vestligste grøfter/lavninger syd for søen nedgraves en 4-6 m lang og 1,00 m dyb 25mm HDPE plade med overkant i kote 77,55 m. Det indebærer, at pladerne i de to vestligste lavninger kommer til at stå med overkant i tærsklens terrænniveau, mens den i den østligste af de 3 lavninger kommer til at stå ca. 0,2 m over terræn. Der fyldes derfor op med singels-sten 2-3 meter til hver side op i niveau med pladens overkant, og der afrettes med sandmuld samt genudlægges den oprindelige græstørv på det hævede underlag. NaturRådgivningen Side 20

22 6. KONSEKVENSVURDERING Projektet er forberedt til at kunne hæve vandspejlet i den centrale sø i Stenholt Mose op til mellem kote 77,46 m og 77,50 m i perioder med en netto afstrømning fra søen. Der er på Bilag 1 vist, hvilke områder som vil blive vanddækkede ved en vandstand i kote 77,5 m efter etableringen af membranen. Membranen forventes at medføre, at højmosens rand mod øst og nord ikke længere bliver drænet ud til de tilstødende grøfter og vandløb. Tørven vil derfor blive mere våd, og Sphagnum vil få bedre vækstbetingelser. Vandstandshævningen i og omkring søen vil reducere højdeforskellen mellem søens vandspejl og den omgivende moseflade fra ca. 1,0 m til ca. 0,5 m. Vandstrømningen gennem tørven er ifølge Darcy s lov proportional med gradienten og vil dermed blive væsentligt reduceret. Vandstandshævningen kan ikke fjerne den nuværende hældning af mosefladen, men tørven rundt om søen vil fremover i det væsentlige forblive vandmættet. Det vil dels kunne forhindre fortsatte sætninger i højmosetørven rundt om søen, og dels give bedre vækstbetingelser for Sphagnum. Søen vil efter etableringen af membranen få et opland på 46,0 ha. Det er en forøgelse af søens opland med ca. 4 ha. Figur 12. I kanten af Stenholt Mose findes mod sydøst to områder, der med en kraftig genvækst af Sphagnum moser fremstår som ekstremfattigkær og dermed er på vej til at genskabe højmose på stedet. COWI (2010) vurderede en 10 års af- NaturRådgivningen Side 21

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt Lægmandsrapport Tekst Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Annita Svendsen og Søren Kjær Fotos Naturstyrelsen, Jydsk Luftfoto,

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011 V O R D I N G B O R G K O M M U N E Mern Å Vandløbsrestaurering Projektforslag 8. september 2011 Version : 5 Sagsnr. : 103557 Projektleder : CTH Udarbejdet af : RPBA/ANCH/MIKR Godkendt af : KARA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2010-2015

Natura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022.

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022. Hjortespring Golfklub Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Teknisk Forvaltning Natur og Miljø tf@herlev.dk Den 13. juni 2012 Journal nr. 163-2011-25671 Tilladelse til indvinding af overfladevand fra sø ved

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling Odder Kommune Planafdeling Rådhusgade 3 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fornyet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin, matr. 24 d Torrild by, Torrild Sagens baggrund I forbindelse

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Formål og resultat Projektets overordnede formål er at bidrage til at sikre Vejle Fjord et renere vandmiljø.

Formål og resultat Projektets overordnede formål er at bidrage til at sikre Vejle Fjord et renere vandmiljø. 17-11-2014 Sags id.: 10/2846 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Offentlig høring af vådområdeprojekt på Trelde Fredericia Kommune planlægger at etablere et vådområde langs Flansbækken og Trans Kær

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

VVM og mulighederne i digital planlægning

VVM og mulighederne i digital planlægning VVM og mulighederne i digital planlægning Ole Gregor Landinspektør, var tidligere udviklingskonsulent i Viborg amt Arbejder nu med plantilsyn og VVM på Miljøcenter Århus, Miljøministeriet Der er ikke er

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding Tilladelse til undersøgelsesboring på Kokbjerg 30, 6000 Kolding Geodrilling ApS har på vegne af TREFOR har søgt

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk. Den 21. november 2014

Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk. Den 21. november 2014 Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk Den 21. november 2014 til Tengslemark Renseanlæg med udløbsledning samt kloakledning Højby-Tengslemark I henhold til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. april 2013 Sags id 2012-2030 Sagsbehandler Anne Christine Bang Telefon direkte 76 16 15 62 E-mail acb@esbjergkommune.dk Ansøgning

Læs mere