Sådan opnår du den bedste forhandling

Transkript

1 DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter februar 2014 Sådan opnår du den bedste forhandling Ole Smit træner DM s tillidsvalgte i at forhandle på arbejdspladserne. Han mener, at de tillidsvalgte med fordel kan træne sig i at blive bedre i forberedelsesfasen. Ole Smit giver her nogle bud på, hvordan du kan forbedre dine chancer for et godt resultat i forhandlingslokalet. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Før forhandlingen Forberedelse, forberedelse, forberedelse. Mangel på en struktureret og grundig forberedelse springer i øjnene hos Ole Smit, når han diskuterer forhandlingsforløb med TR erne på DM-kurset for erfarne tillidsvalgte. Jeg oplever gang på gang, at deltagerne på mine kurser selv vurderer, at de er velforberedte, når de skal forhandle med arbejdsgiveren. Men går man dem på klingen og spørger til den konkrete forberedelse, skinner det igennem, at forarbejdet simpelthen ikke er godt nok, siger han og uddyber: De har ikke taget stilling til forhandlingspartnerens krav, hvilke personer, de sidder overfor eller til kommunikationsformen. Derudover er de ofte ikke knivskarpe i deres argumenter, og det kan de altså godt træne på forhånd. Gennem konkrete øvelser på kurset forsøger Ole Smit derfor at få de tillidsvalgte til at reflektere over, hvordan de forberede sig bedre og derigennem opnå et bedre resultat i den sidste ende. Under forhandlingen En forhandling i dag er altså ikke en skyttegravskrig og dem mod os. Man er sat sammen i et lokale for i fællesskab at finde den bedste løsning for medarbejderskaren, og det er langt de fleste arbejdsgivere også indstillede på. Derfor når man langt ved at føre en forhandling præget af et åbent sind og med ærlighed, siger han. Han opfordrer de tillidsvalgte til at prøve at skabe en fællesskabsfølelse, også selv om det kan virke som en umulig opgave. Indhold: Sådan opnår du den bedste forhandling De reelle lønforbedringer sker lokalt...3 Lønforhandling er et fælles projekt... 4 Gode råd til forhandlingen...5 Når forhandling er psykologi...5 Leder: TR og lønforhandlingen... 6 Kort Nyt...7 Brevkassee...8 Årsmøde i DM Offentlig... 9 Nye tillidsvalgte Nye kurser for tillidsvalgte

2 Tema: Lønforhandling DM - Fagligt Nyt februar Spille på vi -følelsen, og at vi skal have et godt resultat hjem til medarbejderne, som vi kan alle kan være tilfredse med. Jeg ved godt, det kan være svært, hvis man har en personlig relation eller erfaring med bestemte personer, siger han. Under forhandlingen er det i virkeligheden små ord indledende ord, der kan gøre en forskel. Vær åben i formuleringer og i kropssprog: Jeg går ud fra, vi alle er interesserede i en løsning. Det er en fin formulering, som ingen er uenige i. Men det kan være med til at bryde isen, hvis parterne står stejlt overfor hinanden. Mit råd vil derfor være at tænke nøje over, hvordan man formulerer sig, og hvordan ens kropssprog er i forhandlingslokalet, siger Ole Smit. Han oplever ofte, at de tillidsvalgte glemmer at tænke i alternative forslag, hvis de første krav bliver afvist. BAF, som står for bedste alternative forslag, bør indgå i en enhver forberedelse til en forhandling. Men jeg ser desværre ofte, at TR erne fokuserer for meget på hovedkravene i stedet for at tænke alternativt og ud af boksen, siger han. Efter forhandlingen Når et resultat eller manglen på samme skal præsenteres for baglandet er det vigtigt, at der forinden har været en klar forventningsafstemning. Det er vigtigt at være så realistisk som muligt i hele forløbet, så medlemmerne har en klar indikation af, hvad de bliver præsenteret for, når forhandlingen er overstået. Ellers kan det blive en forhandling i sig selv at skulle sælge resultatet til baglandet. Og det er ærgerligt, hvis man selv er supertilfreds med resultatet, siger han. Derudover opfordrer han TR erne til at være stå fast på, at der bliver skrevet referat fra alle møder, så alle er enige om, hvad der er aftalt. Ole Smit har de seneste tre år undervist på DM s kurser for erfarne TR er og driver egen rådgivningsvirksomhed. En forhandling i dag er altså ikke en skyttegravskrig og dem mod os. Man er sat sammen i et lokale for i fællesskab at finde den bedste løsning for medarbejderskaren, og det er langt de fleste arbejdsgivere også indstillede på. Ole Smit, ekspert i forhandlingsteknik og underviser på DM s TR-uddannelse.

3 Tema: Lønforhandling DM - Fagligt Nyt februar De reelle lønforbedringer sker lokalt Lønforhandlingen lokalt ændrer karakter. DM s erfaringer fra de seneste OK-forhandlinger viser, at modparten har lagt op til, at reelle forbedringer på lønnen sker lokalt, mens de centrale aftaler kun har karakter af vedligeholdelse. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Tidligere havde TR erne en stor opgave i at overvåge, om overenskomsternes indhold blev overholdt og efterlevet lokalt. Nu står vi overfor generelle aftaler, som har mere karakter af rammeaftaler, hvor store dele aftales lokalt. Det ændrer naturligvis TR ernes rolle. Fremover får de mere at sige på udmøntningen lokalt, og det giver både udfordringer og åbner nye muligheder. Sådan opridser formand for overenskomstudvalget i DM, Peter Grods Hansen, den forandringsproces for DM s tillidsvalgte, som gradvist har og vil ændre sig de kommende år, når der skal forhandles om kroner og ører til lønningsposen. Fremover får de tillidsvalgte mere at sige på udmøntningen lokalt, og det giver både udfordringer og åbner nye muligheder. Peter Grods Hansen, formand for DM s overenskomstudvalg Lønforbedringer sker lokalt Han bliver bakket op af DM s formand, Ingrid Stage, som netop har været konstitueret formand for alle landets akademikere i et halvt år. Gennem de seneste 15 år har vi set en øget decentralisering af aftale- og overenskomstsystemet. Modparten ønsker stort set kun at vedligeholde overenskomsterne centralt. De få undtagelser er særlige tilfælde, som vi fx så på professionshøjskoleområdet ved OK 13. De reelle lønforbedringer sker oftest lokalt, og den tendens kan vi næppe ændre væsentligt på fremover, tværtimod. Det kan få negative konsekvenser, som vi må forsøge at minimere ved at give TR erne bedre redskaber til de lokale forhandlinger, lyder vurderingen fra Ingrid Stage. Lønforhandlinger lokalt: Hvad gør du som TR? Med de lokale lønforhandlinger som stedet, hvor de reelle lønforbedringer finder sted, giver det de tillidsvalgte en anderledes opgave. I DM er vi klar til de ændrede arbejdsgange, når TR erne skal forhandle på nye præmisser. Den øgede decentralisering åbner nye muligheder, men giver også nye udfordringer for de tillidsvalgte lokalt. Det er klart, at vore tillidsvalgte skal klædes helt anderledes på, end de tidligere er blevet. Derfor er de nye måder at forhandle på også en central del af TR-uddannelsen. Derudover bliver vore konsulenter i sekretariatet gennem efteruddannelse og videndeling naturligvis også gearet til nye virkelighed, siger Peter Grods Hansen. Er du TR og oplever du, at lokale forhandlinger går i hårdknude, opfordrer vi dig til at tage fat i kontaktperson i DM, så vi med vores ekspertise og erfaring kan hjælpe dig videre. Hvis du vil vide mere, kan du læse pjecen Best Practice, som er en fyldestgørende guide til lønforhandlinger i det offentlige. Læs mere Du kan læse mere i pjecen Best Practice. Find den på dm.dk Nyheder Publikationer De reelle lønforbedringer sker oftest lokalt, og den tendens kan vi næppe ændre væsentligt på fremover, tværtimod. Det kan få negative konsekvenser, som vi må forsøge at minimere ved at give TR erne bedre redskaber til de lokale forhandlinger. Ingrid Stage, formand for DM

4 Tema: Lønforhandling DM - Fagligt Nyt februar Lønforhandling er et fælles projekt Som TR skaber du det bedste fundament for lønforhandlingen ved at inddrage medarbejderne i løbet af året. Ansvaret for at skabe et godt resultat også ligger hos medarbejderen. Læs her, hvordan du inddrager medarbejderne, når du skal forhandle løn. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Lønforhandlingen står for døren, og du ser medarbejdernes julelys i øjnene, der matcher deres forventninger, at du som TR kan forhandle en fantastisk lønstigning hjem til lige netop dem. Men, men, men, siger Mette Askov, forhandlingskonsulent i DM, og en af underviserne på fyraftensmødet Lønforhandling 364 dage om året for medlemmer, der gerne vil blive bedre til at forhandle løn: Du kan som TR med fordel bruge tid på at fortælle medarbejderne, at lønforhandlingen foregår hele året, og at de selv skal tage en stor del af slæbet. Som TR står du bedre i den konkrete lønforhandling, hvis du kan lukrere på det benarbejde, medarbejderne leverer i løbet af året. Lønforhandling foregår hver dag Lønforhandlingen foregår hele året rundt og ikke kun den dag, man mødes i forhandlingslokalet. På selve lønforhandlingsdagen har arbejdsgiveren paraderne oppe og har forberedt en kavalkade af argumenter for, hvorfor der ikke kan stilles lønforbedringer i udsigt, siger hun. Du kan som TR med fordel bruge tid på at fortælle medarbejderne, at lønforhandlingen foregår hele året, og at de selv skal tage en stor del af slæbet. Mette Askov, underviser på DM s fyraftensmøde Lønforhandling 364 dage om året Brug forhandlingen til at gøde jorden Kan man hurtigt fornemme, at lønforhandlingen ikke bringer en stigningen i lønnen anbefales det at man arbejder strategisk og målrettet i retning af hvorledes man skaber grobund for en fremtidig forbedring af lønnen ved de næste forhandlinger. I det øjeblik man afslutter den ene års lønforhandling indleder man faktisk det kommende års forhandling. Brug derfor også dette års forhandling til at gøde jorden for en fremtidig lønudviklingsstigning, siger Mette Askov og uddyber: Spørg fx, hvad du kan gøre og i hvilken retning, du skal orientere dig for at komme i betragtning til en fremtidig stigning. Selv om du ikke får en lovning på skrift vil alene det, at I har talt om, hvad der skal til, betyde, at arbejdsgiver er lidt mere lydhør ved de kommende forhandlinger, lyder rådet fra Mette Askov. I foråret 2014 kan du komme med til det gratis fyraftensmøde Lønforhandling 364 dage om året 13. maj i Aarhus og 27. maj i København. Læs mere og tilmeld dig på dm.dk/kalender

5 Tema: Lønforhandling DM - Fagligt Nyt februar Gode råd til forhandlingen Før forhandlingen Brug mere tid på forberedelse Få styr på modparten samt dennes krav og personsammensætning Under forhandlingen Forsøg af skabe en fællesskabsfølelse Vær ærlig det betaler dig Undgå en skyttegravskrig Vær opmærksom på formuleringer og kropssprog Tænk i alternative kravsforslag Efter forhandlingen Formulér en klar forventningsafstemning til dig bagland Få alt dokumenteret i referater og lignende Kilde: Ole Smit, underviser på DM s TR-kurser Når forhandling er psykologi Af Troels Mørk, tm@dm.dk De fleste kan huske, at man som barn altid lige overvejede en ekstra gang, om man skulle gå til mor eller far, når man skulle bede om en særlig vigtig ting. Fornemmelsen af, hvem der var hurtigst til at overgive sig, er gennemskuelig for selv en femårig. Og er man først en gang blevet narret af sin far eller mor til at indgå en aftale, hvor det viste sig, at man blev snydt, går der lang tid, før troværdigheden vender tilbage. Nøjagtig det samme psykologiske spil går igen i forhandlingslokalet. Du kan godt narre andre mennesker, men den går kun en gang. Derefter vil modparten være ekstra opmærksom på dine motiver, og det er på ingen måde til din fordel, siger Ole Smit, som underviser tillidsvalgte i DM i forhandlingsteknik. Personlig kemi vægter højere end kendsgerninger Så er vi tilbage ved ærligheden og troværdigheden, som er kimen til al god forhandling, siger han og uddyber: Personlig kemi er vigtigere end kendsgerninger og facts, når I sidder rundt om forhandlingsbordet. Derfor kan nok så mange fakta fra hverdagen på arbejdspladsen prelle af på modparten, hvis han ikke har tillid til dig, siger Ole Smit.

6 Leder DM - Fagligt Nyt februar TR og lønforhandlingen Af formand for DM, Ingrid Stage, is@dm.dk Overenskomstforhandlingerne på både det private og det offentlige område står for døren. Men før vi kommer så langt, skal vi vende vores opmærksomhed mod de lokale lønforhandlinger. Lønforhandlingen er et af vores kerneområder, og et område hvor I som DM s repræsentanter på arbejdspladserne spiller en helt afgørende rolle. Det er en rolle under forandring. Hvor det tidligere primært har været lønforhandlinger på det centrale niveau, der flyttede lønnen, er det nu i stigende grad de lokale aftaler, der gør forskellen. Hvad enten vi kan lide skiftet fra central til decentral og lokal eller ej, bliver vi nødt til at gå proaktivt ind i de nye tendenser, så vi fortsat kan skabe de bedst mulige resultater for vores medlemmer også under de ændrede betingelser. Det betyder nye udfordringer for jer tillidsrepræsentanter og for DM s sekretariat, som skal servicere og støtte jeres indsats bedst muligt. I Hovedbestyrelsen tager vi udfordringerne meget alvorligt, og TR s ændrede rolle drøftes nøje i DM s sektorer i denne tid, som et led i den strategiproces, DM i fremtiden, som vi satte i gang efter afslutningen af de offentlige forhandlinger i Sideløbende med det har vi et større TR-projekt, der, blandt andet med udgangspunkt i en større spørgeundersøgelse, skal komme med konkrete bud på, hvordan TR rustes til de nye vilkår. Umiddelbart kan det virke som en vanskelig opgave at opnå øget indflydelse som TR, men selvom stemningen efter sidste års OK-forhandlinger var mat og vel nærmest resignerende, er der også tendenser, der kan give grund til optimisme. DM s lønstatistik, som kom i slutningen af 2013, viste nemlig et positivt billede af lønudviklingen for især privatansatte, men også for offentligt ansatte medlemmer. Blandt DM s privatansatte medlemmer, er lønningerne fra 2012 til 2013 steget 4,4 procent i gennemsnit. Stigningen har medført, at den gennemsnitlige løn for en privatansat magister i dag er på kroner, når pensionen regnes med. Samtidig er lønnen for de offentligt ansatte magistre i gennemsnit steget 2,5 procent til kroner. Det er en udvikling, der kunne tyde på, at lønudviklingen er tilbage på, hvad den var før krisen. Og så har vi vel lov til at tage det som tegn på, at vores medlemmers kompetencer er værdsat på arbejdsmarkedet. Det er trods de udfordringer vi ser et rigtig godt udgangspunkt for jeres indsats derude på arbejdspladserne

7 Kort Nyt DM - Fagligt Nyt februar Kurser i DM Efteruddannelse Som tillidsrepræsentant kan du søge om at deltage gratis på et af DM Efteruddannelses kurser. Kom gratis på kursus i fx projektledelse, facilitering, ledelse eller kommunikation. Du kan søge om en friplads som tillidsrepræsentant- eller suppleant i DM. Se alle DM Efteruddannelses kurser på dm.dk/kalender Du søger om en friplads ved at sende en mail til Gitte Landrum i DM med oplysning om, hvilket kursus du gerne vil deltage på. Send en mail til Gitte Landrum på gtl@dm.dk Tonen mod offentligt ansatte er blevet grovere Et flertal af danskerne mener ifølge en meningsmåling, at tonen er blevet skærpet mellem borger og offentligt ansat. Sociale medier har deres del af ansvaret, mener retorikprofessor, ifølge kl.dk I en meningsmåling, som Wilke har foretaget for JyllandsPosten, svarer et flertal af danskerne, at de vurderer, at tonen over for offentligt ansatte er blevet mere hård i de seneste år. Ifølge undersøgelsen mener 58 procent, at tonen er blevet skærpet. Professor i retorik på Københavns Universitet, Christian Kock, mener, at de sociale medier bærer en stor del af ansvaret. Disse fora bliver ekkokamre, hvor alle er enige med hinandens synspunkter. De hidser hinanden op og bliver alle mere ekstreme i deres holdninger. Og derfor bliver meget af den offentlige debat også mere ekstrem, siger han ifølge kl.dk. Kvindelige ledere slog rekord i endte med at blive et rekordår, hvad angår andelen af kvindelige ledere. Det viser en ny opgørelse fra Lederne. Ifølge opgørelsen var andelen af kvindelige ledere på 28 procent ved årets udgang. Aldrig tidligere har kvinderne fyldt så meget af Ledernes samlede medlemsskare. For godt 20 år siden var 12 procent af Ledernes medlemmer kvinder. I dag er tallet steget til 39 procent. Direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris fremhæver det positive i, at der kommer flere kvindelige ledere, men hæfter sig samtidig ved, at kvinder stadig er en sjældenhed, når det kommer til topposter. Det er på mellemlederniveauet, vi finder kvinderne, og vi ved også, at vores kvindelige medlemmer generelt er højere uddannet end mændene. Derfor virker det også paradoksalt, at kvinderne strander på mellemlederniveauet, og at der er så langt mellem kvinderne i toppen siger Bodil Nordestgaard Ismiris til lederne.dk. Kochrapport mangler akademikerspor Kochudvalgets rapport anerkender, at den nuværende beskæftigelsesindsats ikke er god nok. Men der mangler en række redskaber, hvis sigtet også er at få ledige akademikere i arbejde, mener DM. Nu har de længe ventede anbefalinger fra Carsten Kochudvalget set dagens lys. DM roser udvalget for at anerkende, at der er brug for radikale ændringer på mange felter i beskæftigelsessystemet. Det er meget positivt, at der med udvalgets anbefalinger er udsigt til en mere individualiseret tilgang til ledige og større frihed for den enkelte til at sammensætte indsatsen. På den måde er der lagt op til en tiltrængt ny holdning til ledige i systemet, siger DM s formand Ingrid Stage. Hun efterlyser, at ledige sikres mulighed for at skabe deres egne jobs. Det er synd, at anbefalingerne ikke skaber bedre rammer for konkrete værktøjer til at få akademikere i arbejde. Anbefalingerne burde anerkende behovet for udvidet videnpilotordning med fx iværksættervidenpiloter, og at akademikere i kortere perioder kunne frisættes fra krav om rådighed til at afprøve en ide som iværksætter.

8 Brevkasse DM - Fagligt Nyt december Spørgsmål Jeg er underviser på en professionshøjskole, hvor vi netop er gået fra en lokal arbejdstidsaftale til at følge de nye arbejdstid- og merarbejdsregler i overenskomsten. Jeg har drøftet mine arbejdsopgaver for det kommende år med min leder. Min leder antydede, at vi dermed også har aftalt, at jeg løser opgaverne inden for min gennemsnitlige arbejdstid på 37 timer om ugen. Har hun ret i, at jeg har indgået en sådan akkord? Svar Det er rigtigt, at merarbejdsreglerne for professionshøjskolernes undervisere er ændret, så merarbejde ikke længere skal opgøres mindst en gang hvert kvartal til, at merarbejdet nu skal opgøres mindst en gang om året. Samtidig skal professionshøjskolen etablere et tidsregistreringssystem, hvor underviseren løbende registrerer faktisk arbejdstid og ledelsen løbende godkender denne. Uddannelsesministeren har efterfølgende begrundet denne ændring på et møde med flere hundrede ledere fra blandt andet professionshøjskolerne således: På erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole betyder OK 13-aftalerne, at kvartalsnormen for opgørelse af arbejdstiden erstattes med en årsnorm. Det er godt. For kvartalsnormen havde den uheldige konsekvens, at hver ny ekstra aktivitet krævede forhandlinger og har kostet overtidsbetaling til underviserne. Netop fordi deres undervisningstid var planlagt ud fra faste normer og akkorder lang tid i forvejen. Din leder har naturligvis ikke ret i, at du har indgået en akkord for det næste års arbejde gennem at have drøftet din opgaveportefølje for det næste år. Hvis hun havde ret i det, ville hun jo også være i utakt med ministeren. Når du har nikket til din opgaveportefølje skal du naturligvis bestræbe dig på at løse opgaverne inden for din aftalte arbejdstid, men det er din registrering af faktisk arbejdstid, der vil blive afgørende for, om du kommer i en merarbejdssituation eller ej. Hvis du kan se, at din faktiske arbejdstid skrider, skal du gøre din leder opmærksom på det, medmindre hun i forbindelse med den løbende godkendelse af din arbejdstidsregistrering selv tager initiativ til en dialog med dig om misforholdet mellem arbejdsopgaver og arbejdstid. Med hensyn til eventuelt merarbejde skal du være opmærksom på, at det ikke kun er merarbejde udover årsnormen, der kan honoreres, også større arbejdspukler, der afsluttes efter mindst fire uger, kan i sig selv resultere i et merarbejdskrav. Der er således også et kontant incitament til, at arbejdet søges fordelt nogenlunde jævnt henover året. Konsulent Helge Nielsen, hn@dm.dk Spørgsmål Jeg og kollegerne har opdaget, at vi får en lille bitte smule mere i lønposerne her pr. 1. januar. Men hvordan er det nu lige, at jeg forklarer reguleringerne for dem, der spørger? Svar Det er rigtigt, at der er sket en regulering af løn pr. 1. januar for kommunalt og regionalt ansatte. På det statslige område sker der først en automatisk regulering til april. Reguleringen af nettolønnen altså før pension sker i forhold til det såkaldte grundbeløbsniveau, som på det kommunale og regionale område er niveauet fra 1. marts En magister på den kommunale AC-overenskomst med en nettomånedsløn på kroner sidste år, fik set med grundbeløbsbriller ( 31/3-00-niveau ) ,54 kroner. Og skulle gerne have fået reguleret sin løn til ,79 kroner pr. 1. januar i år, udover hvad du som TR måtte have fået hevet yderligere hjem til ham via den årlige lønforhandling. Reguleringstallet på det kommunale område er således nu på 1, pct. svarende til, at en given løn er reguleret til at være lidt over 28 procent højere nu end pr. 1. marts Det tilsvarende tal for det regionale område er 1, Den automatiske regulering giver altså en automatisk lønstigning på det kommunale område på 0, procent pr. 1. januar i forhold til decemberlønnen altså under en halv procent. Og på det regionale område 0, procent. Reguleringsordningen er aftalt centralt ved overenskomstforhandlingerne. Ordningen sikrer, at der er en parallel lønudvikling mellem den private og den offentlige sektor, idet det er aftalt, at 80 procent af forskellen mellem lønudviklingen i den private og henholdsvis den statslige, regionale og kommunale sektor lægges til de aftalte generelle lønforbedringer. Parterne aftaler ved forhandlingerne, hvornår i overenskomstperioden reguleringerne skal gøres op og udmøntes. Du kan læse mere om lønregulering på dm.dk. Konsulent Allan Bresson, abr@dm.dk

9 Årsmøde i DM Offentlig DM - Fagligt Nyt februar TR årsmøde april 2014 på Hotel Prindsen, Roskilde DM Offentlig holder igen i år i samarbejde med DM Forskning & Formidling TR-årsmøde for offentligt administrativt ansatte tillidsrepræsentanter og -suppleanter Programoversigt 2. april Formiddag Ph.d.-studerende Malene Friis Andersen fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og erhvervspsykologisk konsulent Marie Kingston giver dig information og inspiration til, hvordan du som tillidsrepræsentant kan spotte stress på arbejdspladsen og være med til at undgå, at stress gøres til den enkelte medarbejders problem, men også ses som bredere arbejdsmiljørelateret problem. Det endelige program for årsmødet udsendes ca. 1. marts. TR-årsmødet er åbent for alle offentligt administrativt ansatte tillidsrepræsentanter og -suppleanter samt tillidsrepræsentanter og suppleanter fra sektoren for Forskning og Formidling. 2. april Eftermiddag Del 1 TR-drevne workshops, hvor du vil du få mulighed for at erfaringsudveksle med dine TR-kolleger inden for følgende emner: Det lokale TR-netværk på tværs af forbund: TR-medspillere og -modspillere Den fysisk spredte klub hvordan får man den til at fungere? TR-rollen under forandring i forhold til øget decentralisering Hvad med special- og chefkonsulenterne? Håndtering og engagering af konsulenterne i forhold til andre klubmedlemmer. Del 2 Paneldebat med deltagerne om, hvad vi som TR gør ved de ikke-organiserede eller gule kolleger herunder i hvor stort omfang, de skal serviceres. Dagen slutter med en god middag. 3. april Formiddag Tilmeldingsfrist: 10. marts via dm.dk/kalender Der vil være et begrænset antal pladser til rådighed for TR ere, som repræsenterer DM-medlemmer, men som selv er medlem af et andet AC-forbund. Disse pladser kan søges ved senest 10. marts at sende en mail med information om arbejdsplads, TR-dækningsområde, TR-anciennitet og antal dækkede DM-medlemmer til Gitte T. Landrum (gtl@dm.dk). Læs mere på: dm.dk/traarsmoede Del 1 OK15 Præsentation af DM s kommende overenskomstkrav og høring blandt deltagerne. Del 2 Foredrag ved komikeren Jan Gintberg om arbejdsglæde. Årsmødet slutter med frokost.

10 Nye tillidsvalgte DM - Fagligt Nyt februar Nye tillidsvalgte Peter Steen Høgenhaug, TR, FlexDanmark Morten Keilov, TRS, FlexDanmark Lars Olsen, TR, Rådet for sikker trafik Katrine Maruri Zorzabalbere, TR, OAB Katrine Hallgren Frederiksen, TRS, OAB Jeanette Lund Clausen, TR, Udvikling Fyn A/S Janne Jakobsen, TRS, Institut for Menneskerettigheder Anne-Sofie Hempler Balle, TR, Institut for Menneskerettigheder Lisbeth Kabell Nissen, TR, UC Syddanmark, Campus Haderslev, Læreruddannelsen Lora Kamenova Gammelgaard, TRS, UC Syddanmark, Campus Haderslev, Administration, Økonomi & CFU Helle Lund Hallmann, TR, Aabenraa Kommune Trine Madsen, F-TR, Copenhagen Business School, Fællesadministrationen, D ekansekretariatet for Fo Vibeke Ankersborg Poulsen, F-TRS, Copenhagen Business School, Fællesadministrationen, Studievejledningen Jens Gyldenkærne Clausen, TR, Copenhagen Business School, Fællesadministrationen, IT-afdelingen Erik Sonne, TR, Copenhagen Business School, Fællesadministrationen, Biliotek Claus Rosenkrantz Hansen, TRS, Copenhagen Business School, Fællesadministrationen, Bibliotek Tine Løvig Simonsen, TRS, Copenhagen Business School, Fællesadministrationen, Studievejledningen Eva Gamborg Grøn, 2. TRS, Copenhagen Business School, Fællesadministration, Stu Thomas Kjær Christensen, TR, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Katrine Astrup Jacobsen, TRS, Syddansk Universitet, Administration, Ledelse og IT Charlotte Rosenberg, TRS, CSJ University College Sjælland, Campus Roskilde, Socialrådgiveruddannelsen Mona Irene Høgh, TRS, UCSJ University College Sjælland, Campus Roskilde, Læreruddannelsen Jonas Klinck, TR, Cowi A/S Ulla Bak, TR, Erhvervsakademi Dania Marianne Ledet Maagaard, TRS, Erhvervsakademi Dania Jeppe Vang Lauritsen, TRS, Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi Morten Foss, TR, Aarhus Universitet, Interdisciplinary Nanoscience Center inano Simon Kristensen, TR, Aarhus Universitet, Institut for Matematik Steen Esbjerg Thorbjørnsen, TRS, Aarhus Universitet, Institut for Matematik Elisabeth Rafael Kreutzfeldt, TR, Guldborgsund Kommune Lene Møller Krabbesmark, TRS, Guldborgsund Kommune Anders Budtz-Jørgensen, TRS, Det Danske Filminstitut

11 Nye tillidsvalgte DM - Fagligt Nyt februar Nye tillidsvalgte Camilla Bylling Lang, TR, Roskilde Universitet, Fællesadministration Berit Rosengaard Grønbech, TR, Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Sanfund og Rumlig Forandring Sille Radoor Larsen, TRS, Lemvig Museum Klaus Bahl Andersen, TR, Københavns Universitet, SUND Institut for Lægemiddeldesign Paul Robert Hansen, TRS, Københavns Universitet, SUND Institut for Lægemiddeldesign Teis Nørgaard Mikkelsen, TR, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Kemiteknik Ida Charlotte Kornerup, TRS, Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen, Storkøbenhavn Susanne Kjærgaard-Jensen, AMR, Akademikernes Klaus Møller-Jørgensen, TR, Det Jyske Musikkonservatorium Hannah Brejnholt Tranberg, TR, Mellemfolkeligt Samvirke Pia Holm Nielsen, AMR, Furesø Kommune Center for By Miljø og Erhverv Katrin Kuhn, TR, Statens Serum Institut Klaus Steenberg Larsen, TRS, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Kemiteknik Mette Colding Dahl, TR, Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Anders Otte Stensager, TRS, Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Laust Christian Prosch Boas, AMR, Helsingør Kommune Sarah Bøgh Thyssen, TR, Næstved Kommune Tove Østergaard Le, AMR, Aarhus Universitet, Administration Anna Skovfoged Langhorn, TRS, Bibliotekarforbundet John Lund, TR, Nationalmuseet, Forsknings- og Formidlingsafdelingen Gitte Engholm, TRS, Nationalmuseet, Forsknings- og Formidlingsafdelingen Anders Olsen, TRS, Aarhus Universitet, Institut for Geoscience

12 Nye kurser for tillidsvalgte DM - Fagligt Nyt februar Nye kurser for tillidsvalgte For nyvalgte TR er grunduddannelse DM s grunduddannelse for nye tillidsvalgte består af tre elementer: En introduktionsdag, som er et valgfrit tilbud, hvor du bliver introduceret til DM og tillidshvervet samt grundkurser, hvor du får en grundig indføring i tillidsrepræsentantens opgaver og udfordringer. Introdag for nye tillidsvalgte (valgfri) Indhold: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? Tid og sted: 19. marts 2014 i DM på Frederiksberg kl Grundkursus 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser Indhold: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. Tid og sted: 8. april 2014 kl april 2014 kl i Middelfart. Grundkursus 1 for nye TR er på private arbejdspladser For DM s repræsentanter på private arbejdspladser er der tilrettelagt en fleksibel uddannelse. Uddannelsen består af i alt tre dele. Første del indeholder tre moduler à tre timers varighed. Du tilmelder dig på modulerne hos konsulent Marcel Worm maw@dm.dk. Modulerne kan gennemføres om aftenen eller om dagen afhængig af, hvad der passer dig bedst. Hvis undervisningen kan tilrettelægges for flere ad gangen, er det en fordel. Derefter er der et valgfrit fællesmodul à tre timers varighed, og anden del af uddannelsen er et tredages internatkursus Grundkursus 2. Du skal deltage i første del af uddannelsen (modul 1-3), før du kan deltage på TR-uddannelsens Grundkursus MODUL Dine opgaver som tillidsvalgt DM s hjælp til dig som tillidsvalgt Overblik over overenskomst og individuel kontrakt Arbejdsmiljø og efteruddannelse 2. MODUL Rettigheder i funktionær-, ferie- og ligestillingslovene Analyse af en god og en dårlig overenskomst Idéer og inspiration til at få en aftale i stand

13 Nye kurser for tillidsvalgte DM - Fagligt Nyt februar MODUL Indsamling af lønoplysninger på arbejdspladsen Idéer til mødeemner i en personaleforening eller akademikerklub Holdningsmæssige dilemmaer. Lønforskelle, sygdomspolitik, overarbejde Tid og sted: Efter behov. Tilmelding på modulerne aftales direkte med konsulent Marcel Worm maw@dm.dk Fællesmodul (valgfri) Sådan foregår det på andre private arbejdspladser Erfaringsudveksling og debat om forskellige typer forhandlinger med ledelsen og kollegernes holdning til det faglige arbejde DM s erfaringer med nyeste aftaler og typer af forhandlingssager med arbejdsgiver om fx fyring, barsel, psykisk arbejdsmiljø Grundkursus 2 for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Indhold: Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. Tid og sted: 20. maj 2014 kl maj 2014 kl i Roskilde. Tid og sted: 7. maj 2014 i DM på Frederiksberg kl DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Lars Meibom (ansv.hav.) og Troels Mørk (redaktør), tm@dm.dk. Kontakt redaktionen på dmfagligtnyt@dm.dk Tilrettelæggelse: Datagraf Communications DM Dansk Magisterforening Peter Bangs Vej Frederiksberg Telefon dm@dm.dk dm.dk ISSN